Arkitektur og rumforståelse

Transkript

1 Sløjdfaget som udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde mellem de musisk-kreative- og de humanistiske- /samfundsvidenskabelige fag. Arkitektur og rumforståelse

2 Indledningsvis 2 3 Vi er i hverdagen omgivet af mange forskellige arkitektoniske udtryk. Disse er nøje gennemtænkte og afspejler som oftest strømninger fra den samtid, de er udformet i. Tendensen til at vurdere bygninger og rum ud fra det ensidige udtryk smukt eller grimt er efter min største overbevisning relativ. Den videre refleksion over hvad arkitekten, ud fra dennes samtid, kan have ønsket med det givne udtryk, og hvad/hvorfor vi forbinder bygninger eller rum med noget bestemt udelades ofte. Vi bevæger os altså i hverdagen gennem en jungle af uaflæste tegn. Den primære målsætning med inspirationsmaterialet er at bevidstgøre eleverne om de associationer, de får gennem oplevelsen af arkitektur, og hvilke forudsætninger de har for deres afkodning i relation til egne, sociale, historiske og kontekstuelle faktorer. Forløbet tager udgangspunkt i at lave et konkret produkt (en anderledes sparegris) ud fra et bestemt tema. Dette er tænkt som motivationsfaktor for et forløb, der ellers kan virke abstrakt, mens målet er selve processen og samtalerne. Sløjd, billedkunst og dansk Fremgangsmåden til forløbet vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da det beskrives i elevmaterialet. Derudover giver jeg ikke en konkret beskrivelse af målestoksforhold, og hvilke redskaber der skal bruges, da det må være op til den enkelte sløjd- eller billedkunstlærer. Materialet er tænkt som inspiration, hvor der skal være plads til at plukke ud og sætte sit eget præg. Hvordan danskfaget er integreret ligger implicit i elevmaterialet. Gennem en beskrivelse af modernismen/postmodernismen vil jeg i stedet konkretisere, hvordan historie- og samfundsfag kan integreres i forløbet. Undervejs vil eleverne blive introduceret til forskellige håndværkstraditioner og strømninger, undersøgelse af rum gennem kameraet, materialer udtryk og stoflighed samt skriveprocesser. En bygning og et rum er ikke bare en bygning og et rum Nu hvor produktet er en sparegris, er det nærliggende at tage udgangspunkt i pengetanken som tegnafkodning. Det genkendelige er altid et trygt udgangspunkt og de fleste kender Joachim von Ands pengetank. Gennem samtalen omkring stofligheden og konstruktionen skulle eleverne gerne ledes hen mod, hvilke associationer de får til bygningens udstråling. Herfra kan samtalen drejes videre over på Nationalbanken. Samfundsfag og historie Det er vigtigt at fastslå, at når vi taler om modernismen og postmodernismen i forhold til samfund såvel som arkitektur, så er der ikke tale om én retning eller én stilart men en grundholdning, hvorudfra forskellige retninger og stilarter udspringer. Ligeledes er der forskel på epokerne, stil- og tidsmæssigt, alt efter om vi taler arkitektur på et internationalt eller nationalt plan. Den modernistiske holdning er udsprunget af tanken om det universelle princip. Denne holdning har i grove træk hersket frem til de begyndende strømninger fra postmodernismen i slutningen af 60 erne men har undervejs ændret form. For arkitekturens vedkommende, i Danmark, brød modernismen igennem i mellemkrigsårene i det tyvende århundrede på baggrund af den økonomiske krise.

3 Man måtte finde den billigste og mest funktionelle løsning på boligsituationen, og da der ikke var råd til nybyggeri, vendte man blikket mod at udnytte de allerede eksisterende boliger. At gøre noget økonomisk inden for arkitektur, er herhjemme forbundet med enkle løsninger og det funktionelle. Grundholdningen for den modernistiske arkitektur er, ud over funktionalisme og enkelhed, også rationalisme med rod i det industrialiserede og demokratiserede samfund, hvor udgangspunktet er det sociale aspekt. Der var i mellemkrigsårene altså ikke plads til de store udskejelser, og det simple liv kom også til udtryk i arkitekturen i form af beskedenhed. Industriens økonomiske opsving i 50 erne og 60 erne og det voksende forbrugersamfund førte til en folkevandring mod forstæderne og byerne. Dette betød, at modernismen i arkitekturen delte sig i to. Den ene retning skulle forsøge at løse det sociale aspekt ved at opføre boligkomplekser, som arbejderfamilien kunne bo i. Denne boligform afspejler typisk massekulturen; både i materialevalg i form af enkeltkomponenter men også ved at samle mange mennesker på et lille sted. Som kontrast til denne gruppe var der den mere konservative funktionærgruppe i forstadshusene, som ønskede kvalitet og håndværk. Begge retninger havde dog tilfælles, at de blev betragtet som borgerlige. Der sker en sammensmeltning mellem de fragmenterede strukturer, til en mere sammenhængende helhed. Hans hjem i Santa Monica, Californien fra 78 er et glimrende eksempel på det rå og fragmenterede og en dekonstruktivistisk holdning. Hvor Vitra Design museum Weil am Rhein fra 89 og Guggenheim muset i Bilbao fra 97 er eksempler på, at han bevæger sig mod et mere helhedspræget udtryk, på trods af at formen stadig er sprængt. Selvom Frank O Gehry repræsenterer den postmoderne arkitektur, som ofte beskyldes for at være intellektuel og kun tænke på form og ikke indhold, så tænker han altid først funktionen ind i sine bygninger. 4 Sidst i 60 erne førte ungdomsoprøret m.m. til nye strømninger, både for og imod massekulturen, men alle mod den borgerlige enhedskultur. Inden for arkitekturen betød det, at modernismen blev kritiseret for at være elitær, antitolerant og for at skabe miljømæssige og sociale problemer. Det var her, at postmodernismen begyndte at træde i karakter. Postmodernismen som holdning kan spores tilbage til 20 ernes dadaisme, der var en bevægelse mod 1. verdenskrigs absurditet og tidens sociale, moralske og æstetiske normer. Man dyrkede det amoralske, irrationelle og tilfældige. Holdningen bryder for alvor igennem i 80 erne, hvor det økonomiske opsving gør, at samfundsbehov, det sociale aspekt, og arkitektur ikke nødvendigvis skal sammentænkes. Man dyrker den autonome og æstetiske arkitektur, hvor anything goes. Det kommer bl.a. til udtryk gennem sprængte former, som man sammensætter på nye måder; det fragmenterede sættes sammen med dekonstruktionen. 5 Et glimrende eksempel på denne holdning er arkitekten Frank O Gehry. Han er kendt for sine forskellige arbejdsprocesser, der spænder fra de meget rå og tydeligt fragmenterede bygninger over i mere skulpturelle bygninger, hvor det organiske og uorganiske formsprog leger med hinanden.

4 Nogen mener, at vi efter postmodernismens tilbagegang i arkitekturen i 90 erne er på vej mod en ny modernisme. Dette kan der være flere årsager til, bl.a. fordi vi lever i et pluralistisk samfund, hvor vi har svært ved at skabe mening og sammenhæng i vores hverdag. På baggrund af det har vi behov for at kunne trække os tilbage til et harmonisk og roligt hjem. Et eksempel på dette er Jørn Utzons hjem på Mallorca. Husene er plateaubygget ind i omgivelserne, som de harmonisk går i et med. Enkeltheden og det harmoniske underbygges yderligere af naturmaterialet sandsten. 6 Opsamling Historie og samfundsfag handler om at forstå vores egen og andres kultur og samfund. Fortiden er grundlag for, hvordan vi opfatter og tænker nutiden og fremtiden. Da bygninger og rum afspejler den tid, kultur og samfund, som de er bygget i, er arkitektur et oplagt afsæt for læring. Det skabende arbejde gennem f.eks. sløjd er en vigtig del til at motivere og engagere eleverne i dette arbejde. Som alt andet i vores hverdag hænger verden sammen i et større perspektiv, derfor er det også nødvendigt at sammentænke fagene i skolen. Matematisk indenfor emnet har mine elever arbejdet med perspektivtegninger Dansk Jødisk Museum Det skal tilføjes, at selvom modernismen ikke altid har været fremtrædende, så er den aldrig helt blevet sluppet og har kørt parallelt med nye tendenser, hvilket har været inspirerende og udviklende. Modernismen er især karakteristisk for den danske arkitektur, fordi den har en lang håndværkstradition, hvor enkelthed og funktion er helt grundlæggende udgangspunkter. Måske ligger der tilmed noget af janteloven indgroet; at det ikke må være for prangende. Der må også være en grund til, at det er Arne Jacobsen, Jørn Utzon og Henning Larsen m.fl. der er trækplaster for udstillingerne, og hvis møbler står i høj kurs. Besøg Dansk Jødisk Museum i København tegnet af Daniel Libeskind. Oplevelsen ved at være i rummet giver en fornemmelse for jødernes historie i DK. Forinden mit første besøg havde jeg oplevet Det Jødiske Museum i Berlin, der stod som en meget stærk sanselig oplevelse for mig. Museet i DK er i et andet skalaforhold, MEN historien om jøderne er også en helt anden end den tyske Der findes mange tolkninger og definitioner på det postmoderne samfund. Nogle teorier er positive overfor det pluralistiske, fordi det enkelte menneske frisættes mens andre mener, at samfundet er i dyb krise pga. den stigende individualisme.

5 Hotel Fox Jeg har haft mine elever med på rundvisning i Hotel Fox. Hotellet ligger i København og er et livsstilshotel, hvor alle rum er individuelt indrettet af forskellige kunstnere. Hotelgæsten har selv mulighed for at bestemme, hvilken oplevelse denne ønsker med sit ophold. Han/hun har bl.a. mulighed for at fornemme friluftslivet i et telt eller være aristokratisk i pompøse omgivelser. Hundertwasser og Narrativitet: Mange TV kanaler har gennem de seneste år sendt programmer, hvor et panel af livsstilseksperter skal gætte en person eller type. Jeg har ladet mig inspirere af dette og brugt det i undervisningen. Generelt set har eleverne været gode til at afkode det, som ligger indenfor deres eget kulturelle felt. Som en udfordring valgte jeg Hundertwasserhaus i Wien, og det gav anledning til mange forskellige afkodninger og spændende fortællinger, argumentationer og diskussioner. Eleverne har siden snakket meget om den oplevelse, og om hvor fedt det var at se alle de anderledes og cool rum. Mange af dem kunne godt tænke sig en oplevelse som Hotel Fox, men stort set ingen af dem ønskede et tilsvarende værelse derhjemme. Tankevækkende for mig set i relation til afsnittet om Utzons huse på Mallorca

6 De anvendte billeder og hvor du kan finde dem 1. Forside og gennemgående bagvedliggende billede. Privat - Malene Zeberg Børresen 2. Joachim von Ands pengetank Nationalbanken Guggenheim muset, Bilbao. Privat - Jan Ussing Olsen 5. Guggenheim muset, Bilbao. Privat - Jan Ussing Olsen 6. Jørn Utzons hjem på Mallorca. Ophavsret: Kim Utzon 7. Jørn Utzons hjem på Mallorca. Ophavsret: Kim Utzon 8. Privat - Malene Zeberg Børresen 9. Privat - Malene Zeberg Børresen 10. Dansk Jødisk Museum i København. Fotograf: Bitter + Bredt Fotograf: Bitter + Bredt 11. Dansk Jødisk Museum i København. Fotograf: Bitter + Bredt Fotograf: Bitter + Bredt 12. Hotel Fox i København værelse nr Hotel Fox i København værelse nr Anvendt og inspirerende litteratur - Nygaard, Erik 1995, Arkitektur i en forvirret tid - Internationale strømninger , Christian Ejlers Forlag - Utzon, Jørn 2004, Utzons Egne Huse, Arkitektens Forlag - O Gehry, Frank 1998, Arkitekturens Værksteder, Louisiana - Museum of Modern Art Inspirerende hjemmesider - Louisiana: - Dansk Arkitektur Center: - Utzon Center: - Dansk Jødisk Museum: - Det Jødiske Museum i Berlin: - Hotel Fox: - Guggenheim Bilbao: - Vitra Design Museum: