Min nyre kan blive din - men vil jeg?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min nyre kan blive din - men vil jeg?"

Transkript

1 Min nyre kan blive din - men vil jeg? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed

2 En stor beslutning Tanken om at give en nyre er det første skridt ind i en stor beslutning. En beslutning, der forandrer dit liv, uanset hvad du vælger. Og mens tanken åbner for et væld af overvejelser, som kan skabe glæde og nyt liv, kan bagsiden af medaljen være usikkerhed, tvivl og frygt for at miste. Hvor farligt er det? Hvordan gør man? Og hvad med min egen fremtid? Det er spørgsmål fra den kropslige verden, som i bund og grund kan forklares medicinsk og illustreres med statistiske opgørelser. De enkelte transplantationscentre giver dig indsigt i de forhold. En indsigt, som udgør én af grundpillerne i din beslutning. Der findes ikke på samme måde en soleklar vejviser til den psykiske side. Om du vil, eller ikke vil, og hvilken betydning det vil få for dit liv. Den vej du vælger vil røre dig personligt og betyde noget for jeres forhold som donor og modtager. Dilemmaer lurer og de kan være svære at håndtere. Nyreforeningen har talt med mennesker, som har erfaring med overvejelserne og som ved, hvad der kan dukke op i kølvandet. Sløret løftes for håb og kærlighed, men også for tabuer, og hvor svært det kan være at åbne sig. Frygten for at miste kan melde sig. Miste noget i forhold til hinanden, når de forbudte tanker sætter sig til rette mellem donor og modtager. Det skinner tydeligt igennem i samtalerne, at det er gavnligt for donor og modtager at få talt om dilemmaerne, og måske er det en god idé for dig og den syge at være sammen om at bruge pjecen? Tak til Brian Hegelund, Eva Juhl, Malene Madsen og Daniella Emilie Sophia Stendevad for at dele jeres tanker og personlige oplevelser med os. Jeres bidrag spænder vidt og giver et dybt indblik i, hvor komplekst det er, blot at tænke på at give en nyre. Og tak til alle jer, der undervejs har vurderet pjecens relevans. Udgivet januar

3 INDHOLD Håb s. 5 Jeg bestemmer over mit eget liv Min bliver din s Sådan kan du bruge pjecen 5 Håb 6 Frygt 7 Mor og far på operationsbordet 8 Min ven er syg 9 Beslutningen belaster 10 Min bliver din 11 Tilbud og tomhed 12 Taknemmelighed 13 Når svaret er nej 14 Hvor afklaret er du? 15 Nyreforeningens tilbud til dig Når svaret er nej s. 13 3

4 Sådan kan du bruge pjecen Måske synes du, at pjecen stiller flere spørgsmål, end du forventede. Det er sådan set meningen. Pjecen er bygget op om forskellige dilemmaer og giver bud på overvejelser, du kan gøre dig. Når du giver dig tid og stopper op ved det, der er relevant for dig, kan du komme tættere på dit svar. Vil jeg, eller vil jeg ikke donere en nyre? Hvert kapitel beskriver et dilemma. Nogle af kapitlerne kan være mere relevante for dig end andre. Vælg selv dem ud, der passer på dig lige nu. Der kan også være kapitler, som du har lyst til at parkere og tage op på et senere tidspunkt. De enkelte dilemmaer vil have forskellig betydning. Mens nogle vægter håbet højt, kan andre vægte frygten højere. Det er helt individuelt, og det er kun dig der ved, hvor meget de betyder lige nu. Måske er du ikke i tvivl, men det kan alligevel være en god idé at stoppe op og tænke. Det kan have betydning, at du og den syge læser pjecen sammen, så I får sat ord på jeres overvejelser. På hver side står der:. Mærk efter og find svar på de spørgsmål, der giver mening for dig. Læg dine egne spørgsmål oveni, så du får det hele med. Det kan være svært at svare, men du får det største udbytte, hvis du aftaler med dig selv, at det ikke dur at sige: Ved ikke og Ja, men. Op mod halvdelen af dem, der gerne vil donere, bliver afvist efter helbredstjekket. Hvad mon du tror, jeg tænker? 4

5 Håb Det er dejligt at drømme om en fremtid, hvor alt er gået godt. I den ideelle fremtid er den syge blevet så rask, at hverdagen igen byder på ferier, fester og frie valg, og du er i fin form og klarer dig godt med én nyre. Måske kommer I til at gøre en masse ting sammen, som I ikke kunne før. Mange mennesker vil gerne være dén, som træder til, når en god ven eller et familiemedlem har brug for hjælp. Men at give en nyre er ikke det samme som at troppe op med hjemmelavet suppe. Undersøgelser viser, at en vellykket transplantation kan knytte jer tættere sammen. Følelser kan blive stærkere, og fornemmelsen af virkelig at betyde noget for hinanden kan styrkes. Men håb er samtidig udtryk for uvished. Ingen kan sige på forhånd, hvordan det vil gå. Ønskerne kan overdøves af frygten for det ukendte i en sådan grad, at du måske håber, at din nyre ikke passer til den syge. Hvad er dit håb for din egen situation? Hvad er dit håb for den syge? Hvad håber du for jeres fælles fremtid? Kender I hinandens håb? Hvad skal der til for, at du oplever donationen som en succes? Hvis det ikke går som du håber, vil du så fortryde? 1 år efter donationen: 95 % har en nyre, der fungerer, hvis donor var levende 90 % har en nyre, der fungerer, hvis donor var død 98 % af alle modtagere lever Jo tættere I er på hinanden, jo stærkere kan forventninger føles, og nogle kan opleve, at et nej faktisk ikke er en mulighed. Hvis du bruger ordene: Jeg bør eller Jeg skal, må den røde lampe gerne lyse. Det er din, og kun din beslutning. Det kan udfordre jer at tale om håbet. Du skal ikke handle ud fra, hvad du tror, andre forventer af dig, men mærke efter, hvor meget du vil og kan bære på dine skuldre. 5

6 Frygt De fleste mennesker bliver usikre, når de træder ind i det ukendte. Mens nogle er bange for nåle, er andre bekymrede for forundersøgelse, operation, smerte eller tiden efter. Forundersøgelsen skal sikre, at du kan leve med én nyre, men den giver også en pejling på, om nyren passer til den syge. Mærk efter om du er klar til at få resultatet af en grundig helbredsundersøgelse. Du kan pludselig stå med viden om, at du ikke er så rask, som du troede. Det kan være barskt for nogle, mens andre lettes over at få klar besked. Du skal være rask for at blive donor. Det kan være en hjælp at få lægens præcise forklaring på, hvad der kommer til at ske med din krop. Jo mere du ved, jo færre usikkerhedsmomenter vil der være, og det kan give ro. Skriv dine spørgsmål ned, så du husker dem. Du kan også være bekymret for, om jeres forhold ændrer sig. Tvivl og frygt kan let forveksles med manglende medfølelse eller kærlighed, selvom det ikke har noget med hinanden at gøre. Det kan være en hjælp at være åben om dine Levende donorer er raske. Ellers kan de ikke blive godkendt. I Danmark har man transplanteret nyrer fra levende donorer i mere end 50 år. Ingen donorer er døde af det. tanker. Både over for dine nærmeste, venner, lægen og med andre, der har stået i samme situation. Men frygten kan være stærkere end bekymringen for jeres forhold. Tanker om døden kan melde sig. Måske vil du gerne donere, men frygter det værst tænkelige. Mange har det godt med at skrive kærlige breve til deres nærmeste, hvor de forklarer deres valg. Andre finder ro ved at skrive testamente. Hvad drejer din bekymring sig om? Er du bekymret for, hvad der kan ske med dig? Hvad nu hvis det viser sig, at du ikke er rask nok til at donere? Hvordan tror du jeres forhold kan blive berørt? Hvad tror du der skal til for at gøre din frygt mindre? hvordan hvornår hvor længe 6

7 Mor og far på operationsbordet I børnefamilier, hvor forældre hjælper hinanden med organdonation, kan børnene have svært ved at tackle følelserne. Helt små børn kan ikke forstå, hvad der foregår, når de må undvære sine forældre under operationen og i den første tid efter. De skal passes døgnet rundt af andre, og det kan være en stressfaktor for alle parter. Større børn, der forstår mere, har helt andre udfordringer ud over det fysiske fravær. De kender ofte sygdommens alvor. På den ene side ønsker de, at den syge forælder bliver rask, og på den anden side kan de være så bange for at miste den raske, at de håber, det ikke kan lade sig gøre at transplantere. Barnet kan vise sin uro på forskellige måder og reagere med alt fra at lukke sig inde til at blive vred og trodsig. Det kan være svært for familien at rumme barnets naturlige reaktioner. Barnets modstridende håb for forældrene kan resultere i følelsen af skyld. Hvordan kan I fortælle barnet om transplantationen? Hvad kan I gøre for at lytte og anerkende barnets tanker? Er der andre voksne, som barnet kan tale med? Kan det være en ide, at barnet taler med jævnaldrende, der selv har stået i situationen? Hvem kan tage sig af barnet under indlæggelsen og i tiden efter? Hvordan kan I få den praktiske hjælp i hjemmet, som I har brug for? Ekstra udgifter kan blive dækket, f.eks. til rengøring, indkøb og tabt arbejdsfortjeneste. Kontakt hospitalet eller Nyreforeningens socialrådgiver for mere information. Ligesom for voksne kan det være en god ide, at barnet taler med andre, som ikke er direkte involveret. Det kan lette at få lov at sige de forbudte ting, hvor tankerne ikke vejes op mod loyalitet og kærlighed. 7

8 Min ven er syg Det bliver mere og mere udbredt, at venner og kolleger tilbyder at hjælpe. Når man ser, hvor meget dialysen fylder og påvirker i dagligdagen, kan det være fristende at træde til. Tidligere begrænsede man kredsen af mulige donorer til nære familierelationer, men i dag sikrer man sig blot, at der er en relation, at donation sker frivilligt og at der ikke stikker penge eller andre modydelser under. På en glad aften er der næsten ikke grænser for, hvor langt vennerne vil gå for at hjælpe, men når man mødes dagen derpå, kan glemmekassens praktiske låg været smækket i. Mennesker, der overvejer at donere en nyre til en ven, kan blive mødt med modstand fra sin familie. Måske synes de, det er bedre at sikre egen familie i tilfælde af, at én af dem bliver nyresyg. Eller familien kan være urolig over den risiko, der er forbundet med operationen, og mene at et venskab ikke er det værd. Reaktionen fra omverdenen kan også være stærk af beundring og anerkendelse for at gå hele vejen for en ven. Forholdet mellem donor og modtager kan blive stærkere efter en transplantation. Men på den anden side bliver man ofte mødt med forståelse og accept, hvis man ikke vil donere til sin ven. Hvad er din motivation for at donere til din ven? Kan du sige dig fri af tanken om modydelser? Hvad nu hvis venskabet ryger? Hvilken betydning har din families reaktion på din beslutning? Hvad nu hvis et nært familiemedlem får brug for en nyre? Hvad vil det betyde for dit selvværd, hvis du donerer til din ven? Loven sætter ingen grænser for, hvem der kan donere, men praksis er, at donor og modtager kender hinanden. 8

9 Beslutningen belaster Når du står med tanken om at give en nyre, sætter du samtidig jeres forhold eller kærlighed i spil. Det sker allerede, når du begynder at overveje spørgsmålet. I skal være klar til at håndtere uvished og samtaler, der går helt tæt på. Jo bedre jeres forhold er, jo bedre er muligheden for at komme godt igennem mentalt. Det kan ikke undgås, at der ligger en form for pres på dig. Det kan være en god idé at finde ud af, hvor presset kommer fra, og hvad det egentlig gør ved dig. Er det fra dig selv, den syge, din familie eller vennerne. Det kan være svært at skelne. Jeres samtaler og overvejelser vil følge med jer resten af livet, så det gælder om at give hinanden lov til at være forskellige. Tror du, jeres forhold kan holde til uvished? Bruger du ord som Jeg bør eller Der er ingen vej uden om? Hvad vil det gøre ved dig, hvis donationen ikke kan gennemføres? Hvad kan der ske med jeres forhold, hvis nyren bliver afstødt? Hvad kan der ske med jeres forhold, hvis du siger nej til at give din nyre? Forældre udtrykker ofte presset ved at sige, at de ikke har noget valg, når deres barn har brug for en nyre. Man siger, at forældrene nærmest tilbyder deres ene nyre spontant. Den syge kan være bange for at sætte dig i forlegenhed ved at spørge om din nyre, mens du kan have svært ved at fortælle, at din usikkerhed og tvivl er større end ønsket om at hjælpe. Måske matcher I ikke eller måske klarer nyren ikke turen. Dit ønske om at hjælpe kan ende i skuffelse over, at du ikke synes, du slår til. 4 ud af 10 levende donorer mærker stress i forhold til operation, genoptræning, tab af arbejdsevne og er urolig for, om én nyre er nok. 9

10 Min bliver din Det er ikke kun en nyre, man flytter fra den ene krop til en anden. Det er helt almindeligt, at du føler en form for ejerskab, selvom nyren er ude af din krop. Bevidst eller ubevidst, men det sker. Måske tænker du, at modtager bør leve på en bestemt måde. Passe godt på din nyre. Måske fortæller du det ligefrem og stiller krav. Det kan give alvorlige skår i glæden, hvis du begynder at korrigere modtagers måde at leve på, og det kan resultere i ærgrelse og skyldfølelse i stedet for glæde. Hvis du er bekymret for om modtager vil leve op til dine forventninger, er det måske bedre at vente eller sige nej ikke kun for din egen skyld, men også for modtagerens. føles nyttesløst at have doneret den, og nogle kan fortryde. Som donor og modtager skal man kunne se hinanden i øjnene, uanset hvad der sker. Hvad skal der til for, at du synes, at modtager passer godt på sin nyre? Har du forventning om, at modtager skal leve på en bestemt måde? Forestil dig, hvordan det vil være for modtager at leve med dine restriktioner og påbud. Vil det ærgre dig, hvis modtager vælger at leve på en anden måde? Kan det være modtagers skyld, hvis nyren bliver afstødt? Mange vælger at bruge ordet gave i forbindelse med at donere en nyre. Når vi taler om julegaver, følger der som regel en gave med den anden vej. Sådan er det ikke med en nyre. Det er først, når du rigtig har sluppet ejerskabet, at gaven kan blive modtaget. Det sker, at nyren bliver afstødt. Så kan det I Norge har de spurgt: Vil du donere igen, hvis du kunne? 80 % siger ja, 14 % måske og 6 % vil ikke. Jeg bestemmer over mit eget liv 10

11 Tilbud og tomhed Når nyresvigt ramler ned i en familie eller vennekreds, er det ikke kun den syge, men alle relationer, der rammes. Tider og diæter skal passes, og det sætter begrænsning for, hvordan og hvor meget man kan udfolde sig sammen. Radius skrumper ind, når dialysen er medspiller. Men hvem er det lige, der træder til for at hjælpe? Mor eller far, søster eller onkel, ven eller kollega? Mulighederne er mange, og man kan, bevidst eller ubevidst, vente på hinandens initiativ. Hvis det viser sig, at den, der træder til, ikke kan bruges, kan reaktionen spænde fra frustration til lettelse. Der kan opstå jalousi mellem potentielle donorer, hvis den ene er mere egnet end den anden. Og der kan opstå ændrede følelser til dem, der ikke stiller sig til rådighed. Nyresvigt kan være arveligt disponeret, og det betyder, at flere i familien kan have behov for transplantation. Så er det rigtig svært at tilbyde sig, for det kan tolkes som den ene syge foretrækkes frem for den anden. Det er næsten en umenneskelig situation, hvis to af dine børn har brug for en nyre. Det er stort at tilbyde en nyre. Reaktioner fra omverden kan give dig øget selvværd og følelsen af at være værdsat. Men i efterforløbet, når alt er vel overstået, fortæller mange donorer, at de oplever en vis tomhedsfølelse. Nu er omverdenen mere optaget af, at den syge er blevet rask, end at det er dig, der har skabt muligheden. Hvor afgørende er det, at det netop er dig, der træder til? Hvordan vil det påvirke dit selvværd, hvis du bliver donor? Forventer du at få et klap på skulderen for det, du gør? Hvordan vil det være for dig, hvis modtager løber af med al opmærksomheden? Donor får tilbudt et årligt sundhedstjek og samtale med læge og sygeplejerske. 11

12 Taknemmelighed TAK Modtager vil ofte være fyldt af taknemmelighed. Livet ændrer sig radikalt efter en vellykket transplantation, med nye muligheder for et aktivt liv. Behovet for at sige tak kan være stort, og det kan være nødvendigt at vise taknemmelighed for at modtager kan komme på plads i sig selv, og rumme at en anden har gjort noget så stort. Men hvor meget, hvordan og hvor længe skal taknemmeligheden komme til udtryk? At give og modtage er ulige forhold. Vær så god og Tak for det. Mange donorer vil sige, at de tilbyder sig af nød, og at de stiller op fordi de netop gerne vil hjælpe dén person. Jo tættere relationen er, jo mere forpligtet kan du føle det, og samtidig kan den syge opleve, at det er svært at leve med den risiko og smerte, du udsættes for. Modtager kan opleve, at du er magtfuld som donor. Det er dig, der står med nøglerne til det nye liv. Det kan derfor være svært at genskabe et ligeværd mellem jer efter transplantationen. Men lige så nødvendigt det er at sige tak, er det også at runde af. For meget og for lidt taknemmelighed kan belaste og ødelægge det naturlige samvær. Og nyren kan risikere at blive en målestok for, om I kan sige jeres mening i en hvilken som helst diskussion. Hvordan kan du give modtager lov til at sige tak? Hvad skal der til for at du oplever et passende niveau af taknemmelighed? Hvordan vil for meget eller for lidt taknem melighed påvirke jeres forhold? Hvordan kan du på en god måde sige, at det er nok nu og hverdag igen? TAK TAK TAK TAK 12 De fleste nyresyge vil vælge at få en nyre fra en afdød donor, hvis de får valget. TAK

13 Når svaret er >nej< Ideelt set er det helt acceptabelt at sige nej. Men er det den verden, vi lever i? Der er nogle typer afslag, der er lettere at give end andre: Min familie modsætter sig, Jeg kan ikke bruges eller Mit eget barn er nyresyg, og det kommer i første række. Det er afslag, som begrundes af andre. Det er en anden sag, når du finder svaret i dig selv, som f.eks.: Jeg tør ikke, Jeg har svært ved at forlige mig med tanken om at dele krop med dig eller Det kommer helt på tværs af mit arbejde. Forklaringer, der kommer fra dig selv, kan være sværere at få sagt. Det er en naturlig tanke at bevare sin krop hel og sund og undgå, at nogen piller ved den. Og den syge kan jo vente på en nyre fra en afdød donor. Nogle vælger at lade lægen give afslaget. Lægen har tavshedspligt om dit helbred og dine begrundelser, og kan nøgternt oplyse om, at donationen ikke vil blive gennemført. Hvilken betydning vil det have for jeres forhold, at du er ærlig med dit nej? Hvilke følelser dukker op i dig, når du tænker på et nej? Hvordan mærker du forskel på at give en forklaring og en undskyldning? Hvad vil det gøre ved dig, hvis modtager reagerer med vrede eller afvisning? Hvis du ikke er afklaret, er det en begrundelse i sig selv for at udsætte eller lade være med at donere. Det er et dilemma, hvis fornuften siger ja, men følelserne siger nej. Eller når modsætningen mellem hvad man gør, og hvad man kunne gøre, bliver tydelig. Det kan resultere i dårlig samvittighed og skam. Selvværdet kan komme under pres. Når det handler om selvværd og samvittighed, vil nogle lede efter en undskyldning eller forklaring, der kan trøste. Forestillingen om at sige nej kan virke mere uoverskuelig, end at få det sagt, og du kan blive usikker på, om du bliver forstået. Men den syge kan ofte sætte sig ind i din situation og tage mere roligt imod dit afslag, end du troede. 13

14 Hvor afklaret er du? Det nemmeste er, når du er afklaret og kan sige: Du må få min nyre. Vanskelighederne opstår, hvis du er i tvivl eller ikke vil. Og uanset om I har talt om det eller ej, ligger muligheden i luften, og det ved I begge to. Det er ikke ligefrem hverdagsagtigt at lægge sig på operationsbordet for at donere et organ til et andet menneske. Men du er sikkert ikke den eneste, der kan træde til. Andre familiemedlemmer og gode venner har den samme mulighed, og den syge kan også få en nyre fra en afdød donor. Et andet menneskes sygdom kan aldrig blive dit ansvar, og det kan aldrig blive dit ansvar at lægge krop til - heller ikke som forælder. Organdonation er et frivilligt valg, og hvis I prøver at overbevise hinanden om en bestemt beslutning, er det i modstrid med et frit valg. Hvis du er i tvivl, er det bedst at sige nej. Så kan I forholde jer til det. Måske ændrer det sig senere, og så kan I tale om det igen. Det kan være en god idé at tale sammen og få løftet sløret for de forbudte tanker. Det kan være som at lukke luften ud af ballonen, når I sætter ord på jeres tanker, og lytter til hinanden. De fleste har brug for tid til at blive afklaret. Måske er du ikke klar til at tænke over alle de dilemmaer, der er relevante for dig. Så kan du parkere dem og vende tilbage senere. Hvor afklaret er du? Hvordan spiller vilje og mod ind hos dig? I hvor høj grad føler du ansvar for at donere? I hvor høj grad føler du dig presset til at stille op? Hvilke andre mennesker kan du tale om din tvivl med? Du kan få en samtale med psykologen i Nyreforeningen NEJ JA 14

15 Nyreforeningens tilbud til dig Tal med andre Brug Nyrelinjen Få en telefonsamtale med én, der selv har været igennem processen. Få en snak med psykologen Psykolog Henning Søndergaard kan tale med dig om de overvejelser, der har betydning for dig. Rettigheder, praktisk hjælp og forsikring Socialrådgiver Jan Jensen kan rådgive dig om rettigheder og offentlig hjælp. På Facebook Nyresyge, pårørende, donorer og andre interesserede deler erfaring i gruppen: Nyreforeningen. Kom på kursus Deltag i vores populære kursus for donorer og modtagere samt kommende donorer og modtagere. Hold øje med hjemmesiden. Mere information Nyreforeningens hjemmeside: Heltenes Bro af Metha Frøjk Levende donorer, redegørelse fra Etisk Råd Frit sygehusvalg i forbindelse med transplantation fra levende donor: www. sygehusvalg.dk Transplantationscentrene: Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet 15

16 Du skal have det godt med din beslutning Nyreforeningen Blekinge Boulevard Taastrup Telefon: mail@nyreforeningen.dk For 250 kr. om året bliver du medlem af Nyreforeningen og får en masse fordele. Læs mere og meld dig ind på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

men vil jeg? Min nyre kan blive din Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemme- du? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet

men vil jeg? Min nyre kan blive din Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemme- du? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min nyre kan blive din men vil jeg? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du? Håb

Læs mere

Pårørende. livet med en nyresyg

Pårørende. livet med en nyresyg Pårørende livet med en nyresyg FORORD Det er en stor omvæltning for en familie, når et af dens medlemmer bliver nyresyg. Det har indflydelse på familieliv, arbejde, boligsituation, økonomi, sexliv og meget

Læs mere

Donorudvalgsmøde 2-2014 Resume

Donorudvalgsmøde 2-2014 Resume 1 Donorudvalgsmøde 2-2014 Resume Donorudvalgets kommissorium Formålet er: 1. At fremme organdonationens udvikling i Danmark og Europa 2. At udvikle medlemstilbud til donorer 3. At hverve medlemmer blandt

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Donorudvalgsmøde 1-2014 Resume

Donorudvalgsmøde 1-2014 Resume 1 Donorudvalgsmøde 1-2014 Resume Tid og sted Deltagere Afbud 16. marts 2014, 9.30 15.30, Vanløse Daniella, Rie, Lone, Jytte og Annelise Dorthe Velkomst og gennemgang af program Program og arbejdsform godkendt

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Information. Stammeundervisning for skolebørn

Information. Stammeundervisning for skolebørn Information Stammeundervisning for skolebørn Hvad er stammen? Stammen er brud i den almindelige tale, f.eks. i form af gentagelser af ord, stavelser eller lyd ud over, hvad de fleste af os oplever. Man

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT ? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

Hvem kan få bevilget et fleksjob?

Hvem kan få bevilget et fleksjob? 13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

En fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46

En fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46 Det var med en vis skepsis jeg satte mig ind i bilen og kørte mod Odense for at komme på Stines kostkursus. Jeg havde indtil da prøvet alt. WW, DDV, diverse slankepiller, almindelig sund fornuft, diætist,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.

INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien Drama ti minutter 15 nye danske enaktere, Borgens Forlag 1987. INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987. Personerne: Pascal, Basic og A. Scenen: Et bart rum. Et lille bart bord, to

Læs mere

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig?

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Når sundhed styrker dit liv Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

24 fortsætter på U-Centeret, 13 på efterskole, 3 på STX, 2 på HTX, 3 på Bygge og Anlæg samt 1 på Produktions og Udvikling.

24 fortsætter på U-Centeret, 13 på efterskole, 3 på STX, 2 på HTX, 3 på Bygge og Anlæg samt 1 på Produktions og Udvikling. Dimissionstale 2012 Kære 9. årgang, kære forældre, kære medarbejdere. Skoleåret 11-12 synger på sidste vers. På fredag sender vi alle elever og medarbejdere på sommerferie. I aften her ved dimissionsfesten

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere