Solgte billetter 10 år

Transkript

1 TISVILDE BIO STATUS OG STRATEGI 2016 April 2016 I maj 2011 udarbejdede bestyrelsen i samspil med alle de frivillige en strategi for de kommende år. Baggrunden var på flere måde dyster. Dels skulle biografen skaffe ca kr. til digitalisering af filmvisningsudstyret, dels var Bistroen i økonomiske vanskeligheder. Der er nu gået fem år, og bestyrelsen har derfor fundet, at det er på tide at forny planerne. Først og fremest for at minde os selv om, at vi faktisk på de fleste områder har gjort det rigtig godt, men også fordi der foran os er nye udfordringer, som vi har behov for at tackle. De resultater, vi har skabt Først og fremmest gik digitaliseringen godt. Et halvt år senere var vi i gang, og det viste sig hurtigt, at der var betydelig mere i konverteringen end blot bedre teknologi. Tidligere skulle vi konkurrere om dyrebare filmspoler, så det var meget svært at skaffe dagsaktuelle film. Nu gik vi ind i et univers, hvor omkostningerne til en filmkopi blev udbetydelige, og det var attraktivt for distributørerne, at vi ville spille deres film så tidligt som muligt. Tilmed blev udvalget af film også større, fordi også producenterne fik lavere distributionsomkostninger hvilket ikke mindst kom de smallere film tilgode. Solgte billetter 10 år 20,000 18,000 16,000 14,000 12,000 10,000 8,000 6,000 4,000 2, Tisvilde Bio s Venner

2 Dernæst kan vi glæde os over et flot billetsalg, hvor det over en 10 års periode nemt kan ses, at vi er rykket op i en bedre liga. Det har krævet flere timer mange flere timer af frivilliggruppen de små 100 der dagligt passer på vores biograf uden noget vederlag. Det er jo ikke en selvfølge. Vi kan også glæde os over en stabil ser ud til at give os mulighed for også udvikle biografen. Både aktiviteterne og Det stammer ikke bare fra filmvisning, en række andre aktiviteter og ikke stabil og stadig større gruppe af Hertil kommer, at det lykkedes med en ny forpagter at få bistroen i gang igen, dag et fint samarbejde mellem og bestyrelsen. De ting vi ikke har realiseret NYE DIGITALE MEDIER TRADITIONEL BIOGRAF FREMTIDENS FOKUS MØDE- OG SPISESTED Modellen er fra strategiplanen i 2011 og viser balancen mellem de tre biografmodeller økonomi, der fremover at bygningerne. men også fra mindst fra en Venner. professionel og der er i forpagteren Der er især to områder, hvor vi ikke har gjort det, der stod i planen. Vi udviklede i 2011 en model, der viste hvorledes biografen kunne fokusere på tre alternativer: Den traditionelle biografdrift Det sociale mødested fosamlingshuset Det nye mediecenter udvikling af nye medieaktiviteter Bestyrelsen valgte at fokusere på det sidste, men kom i praksis til at udvikle de to første. Alene af den grund, at de ressourcepersoner, der skulle have udviklet mediecentrets nye aktiviteter ikke kunne findes. Medieaktiviteterne havde utvivlsomt været spændende, men fraværet har indtil nu ikke været et problem. Der har alligevel været en meget høj aktivitet. Det vil måske overraske mange, at vi faktisk afholder over 500 arrangementer/aktiviteter om året. Det er: 1. Filmforestillinger 2. Seniorbio 3. Regnbuen 4. Skolebio 5. Filmklub 6. Opera 7. Kulturelle arrangementer 8. Bluesarrangementer 9. Arrangementer for Tisvilde Bio s Venner 10. Baby-bio 11. Udlejning til specialarrangementer 12. Sommerbio 2

3 Samt en del forskellige interne aktiviteter med frivilliggruppen både for at arbejde sammen med vedligholdelse og for at hygge sig sammen, spise og se film. Den svagere rekruttering end vi forudsatte kan imidlertid blive et problem på længere sigt. Så selv om der er kommet flere til, så er rekruttering af næste generation af frivillige til at drive biografen stadig en højt prioriteret løbende opgave. Endelig har vi søgt at udvikle det sociale samvær og glæden ved at være med til et meningsfyldt frivilligt arbejde. Med nogen succes, men dog med huller i osten. Det er derfor stadig et højt prioriteret fokusområde at løse den opgave. De udfordringer, vi har Tisvilde Bio er et meget vigtigt element i lokalsamfundet. Derfor er det også en TRADITIONEL BIOGRAF organisation, der kræver rettidig omhu. Det er EN VERDEN AF selvfølge, at biografen overlever. I disse år ligger KOMBINATIONER Film, events, film klubber, udfordringer, der skal takles. opera, sport, LAN-party, Modellen er fra strategiplanen særforestillinger, i 2011 og viser balancen mellem debatter, sommer 3D, og vinter og maraton-temaer, Den mest iøjenfaldende er opstarten på en ny mobiltelefon festival, PCtræf, undervisning af de mange muligheder der kan kombineres Gilleje formentlig i slutningen af Det er ældre og unge, NYE workshops, symposier, MØDE- OG svært at vurdere, hvilken virkning det kan få for DIGITALE fællesspisning SPISESTED MEDIER i Tisvilde. Vil den nye biograf appellere til et andet end vores og måske derfor i virkeligheden være styrkelse af filmmiljøet på nordkysten, eller vil opleves som en konkurrent? Uanset hvad, så må vi være forberedt på alle muligheder. ingen der mange biograf i meget billetsalget publikum en den Men også mange andre forhold kan opleves som en trussel. Ændrede medievaner som f.eks. streaming kunne gøre markedet mindre, teknologisk omkostningskrævende opdateringer kunne være uden for vores finansielle formåen, og vores gæster, som er i det ældre segment, falder måske fra, uden vi får en tilgang af yngre. De film, vi spiller For at overleve i dette kaos er det nødvendigt at være klar i mælet. At vi alle er enige om, hvad det er for et sted, vi ønsker os. At alt hvad vi foretager os er målrettet og omkostningseffektivt mod dette billede. Hvad er så vores brand - hvem er det så, vi er og vil være? Først og fremmest hvad er vores repertoire, og hvem tiltrækker vi? En af de vigtigste indsigter fra den nu fem år gamle plan, var, at vi faktisk ikke bare har én, men to biografer. Om vinteren har vi en biograf på lokalsamfundets præmisser og behov, medens vi i ferierne skifter ham og ændres til en familiebiograf med børnefilm, popcorn og alt, hvad der hører til. 3

4 Den præcise målretning har helt sikkert givet os et betydeligt boost. Når det gælder repertoiret er vi uden for ferierne mest en lokal udgave af Dagmar. Kernegæsten er kvinde og over 65. Mange slæber ægtefællen med. Filmene er nye og aktuelle. Vi vil gerne være en biograf med kant ikke en provinsbiograf, men en premierebiograf. Vi spiller gerne filmene en uge eller to efter premieren. Det er lidt billigere end første uge, og så er de anmeldte, og weekendgæsterne i sommerhusene kan derfor nemmere fristes til at gå i biografen. Det samlingssted vi har Når det gælder andre aktiviteter året rundt sigter vi mod arrangementer, der er filmrelaterede. Spændende personligheder fra branchen eller udenomsaktiviteter, der støtter filmene. Men også bredere kulturelle, lokale og dagsaktuelle aktiviteter kan finde et forum hos os. Der er omkring 50 arrangementer årligt ud over den løbende filmforevisning. Nogle af dem er underskudsgivende kulturarangementer, som vi har en speciel finansiel pulje til. Også det tillader os jævnligt at skabe begivenheder med kant. Biografen med Bistroen under samme tag har også i et vist omfang rollen som medborger- og kulturhus. Det støtter vi både ved at give Bistroen plads og ved at samarbejde om rabatter og fælles arangementer. En god oplevelse hos både Bio og Bistro vil være med til at tiltrække flere. Og vi skal ikke glemme, at vores gæster almindeligvis kommer mange gange på et år, hvis de kan lide stedet. Vi vil derfor gerne være kendt for at være et sted, hvor det er hyggeligt at komme vi skal huske på, at det også gælder frivilliggruppen. Også her vil vi gerne bidrage til at styrke lokalområdets sociale netværk. Endelig skal det nævnes, at vi betragter almindelig privat udlejning af lokaler som liggende uden for vores kerneområde, selv om det kunne være en god social begivenhed og en lille indtægt. Vi har simpelthen ikke nok overskydende kapacitet. Hvad er det, som er vigtigt? Biografen er underlagt nogle særlige rammer, som vi mener er vitale for den langsigtede overlevelse. Det er: Grundvilkår #1 er at vi arbejder non-profit. Der er ingen, der får noget fra biografen undtaget nogle få fribilletter på pladser, der ikke kunne sælges. Det er en stor styrke, at der ikke er nogen profit, som skal udredes til en ejer. Grundvilkår #2 er, at vi opererer med 100% frivillig arbejdskraft og professionel for den sags skyld. Det betyder, at de enkelte skal finde arbejdet meningsfyldt, og at de sociale relationer skal udvikles harmonisk uden konflikter i dagligdagen. Grundvilkår #3 er, at vi sikrer os en langsigtet likviditet. Den skal kunne klare investering i nye teknologiske generationer af udstyr og vedligeholdelsen af bygningsmassen. Og vi skal placere likvider 4

5 med lav risiko. Det er et af vores grundlæggende principper, at vi ikke modtager penge med forpligtelser. Derfor modtager vi heller ingen offentlige løbende tilskud af skræk for, at tabe retten til at være herre i eget hus. Grundvilkår #4 er, at vi skaber løbende forbedringer. Det kommer ikke udefra f.eks. fra en koncernledelse det kommer fra os selv. Og hvis vi sover i timen, taber vi måske fodfæste. Det handler om løbende opdatering af udstyr, fornyelse af omgivelser og udvikling af sevicekonceptet. Vi vil f.eks. blive fristet af nye løsninger med billetmaskiner, som vi uden at ryste på hånden vil vælge fra som upersonlige. Men så må vi til gengæld udvikle vores eget koncept. Hvad er det, vi skal kunne? Når vi ser på opgaven, er det klart, at den løses ikke af rene amtører. Der skal både en god portion livsduelighed og konkret viden til, at vi får succes. Når det gælder livsduelighed, må vi lære at lære sammen, så vi løbende kan opgradere hinanden gennem selvskabte træningsforløb, videndeling, udarbejdelse af dokumentation (manualer) og sidemandsoplæring. En anden livsduelighedsskompetence er evnen til at arbejde i team. Det gælder både evne til at arbejde sammen i et team, og det gælder evnen til at arbejde på tværs af team. Dårlige teamspillere kan sabotere både kvaliteten af fælles løsninger og glæden ved at deltage. Vi skal vedligeholde og udvikle evnen til at handle hurtigt i fællesskab og til at skabe gode rammer om vores gæster. Der er også konkrete faglige kompetencer, som der er brug for. Vi har i de sidste år sikret, at alle kan klare e- billet og de mange opgaver i skranken. Men vi har mange andre faglige opgaver organisationsudvikling, administration, regnskab og økonomistyring, booking, tekniske opgaver på anlægget, vedligehold af ejendom og omgivelser, annoncesalg, markedsføring, kontakt til medierne, design, skabe ekstern funding og sikkert meget mere. Det kan være, at vi også på nogle områder har bruge for specielle kompetencer i feriebiografen. En særlig kompetence handler om evnen til at markedsføre os effektivt med konkurrencesituationen in mente. Endelig vurderer vi, at vi teknologisk ligger fint til. Der knytter sig således ikke en særlig risiko til dette område for tiden. Men antallet af specialister er faldet, og nye skal tiltrækkes. Vi kan snuble over mangt og meget på alle omåder. Nogle områder har en meget smal bemanding, der gør os sårbare, hvis blot en enkelt stopper. Og det kan man jo af mange grunde f.eks. alderdom eller fraflytning af området blot for at nævne et par årsager. Så der er brug for, at vi også lærer at tiltrække nye. Hvad er de nære mål? Ser vi på alle de nævnte udfordringer er der både dem, som naturligt bliver en del af den daglige drift og dem som skal løses med en ekstraordinær indsats. 5

6 Bestyrelsen foreslår nedenstående målbare mål. Opfylder vi dem, er der også mange andre mål, der er er opfyldt. Vi vil Sikre et årsresultat på ikke under kr. Det anser vi for nødvendigt for langsiget fornyelse af biografen. Resultatet skal sikres både ved billetsalg og og ved at finde supplerende indtægtskilder. Skaffe flere gæster til biografen. (Under hensyntagen til vind og vejr samt rådigheden over gode film, der kan vises) og helt specielt fastholde antallet af gæster fra det østlige opland også, når Gilleleje starter op. Sikre at alle har de kompetencer, der skal til i den rolle, de har. Skabe en god stemning og styrke glæden ved at være med.. og specielt økonomien? Når det gælder økonomien, handler det naturligvis om at sælge billetter, men der er et par yderligere kilder til økonomisk stabilitet. Den første er antallet af venner, som har været stigende det sidste år pga. en ihærdig indsats. Vennerne bidrager med en stabil indtægt, som har været afgørende for den langsigtede overlevelse af biografen. De indgår derfor som en vigtig komponent i at nå de økonomiske mål. Hertil kommer, at vennerne ofte er gode ambassadører for biografen, ligesom de kan motiveres til at besøge biografen gennem bl.a. markedsføring på mail. En anden kilde til at nå de økonomiske mål er biografreklamerne, der formentlig også kan øges i de kommende år. Og endelig er der mulighed for at dyrke såkaldte B2B (Business to business) aktiviteter, der f.eks. kunne bestå i, at vi sælger hele salen og en forpremiere til et firma, der gerne vil indbyde deres kunder eller deres medarbejdere til et specialarrangement. Den slags arrangementer giver et rigtig godt dækningsbidrag, fordi salen er fyldt, og der ofte er ekstra serviceydelser i form af drikkevarer og mindre servering. Fem opgaver vi vil fokusere på På det grundlag har bestyrelsen indtil videre besluttet af give fem opgaver første prioritet. Dvs. at de hver får en bemanding, en tovholder og lille budgetramme samt at de i særligt omfang følges af bestyrelsen i det kommende år. I grupperne kan alle deltage, hvis de vil bidrage. Så har du lyst til at deltage i en gruppe er du velkommen til at melde dig. Skulle der komme for mange, løser vi også det. De fem grupper skal handle om. Branding generelt og mulige aktiviteter ifm. Gillejes opstart. En løbende styrkelse af markedføringen og udvikle det ekstra, der skal gøre, at biografen er Top-of-mind, når gæsterne fra oplandet vælger, hvor de vil se en film. Styrke rekrutteringen og sikre kompetence. Både af bestyrelsesmedlemmer og af specialister af enhver slags. Næste generation på flere poster. 6

7 Funding Styrke økonomien. Som nævnt ovenfor især forholdet til vennerme, men også mulighederne for øget B2B og biografreklameindtægter. Tilpasse organisationen, så det bliver klart og gennemsigtigt, hvem der har ansvaret for og gør hvad. Det gælder hele vejen rundt bestyrelsesrbejdet, banderne, operatørerne og de andre. Styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft. Grupperne er ikke de eneste, der arbejder med én eller flere problemstillinger. F.eks er der naturligvis den super vigtige booking gruppe, og der er nogen der har et vågent øje på teknologisk udvikling, medens andre løbende ser på de fysiske rammer. Det har vi så valgt at anskue som almindelig drift og det er der jo løbende fokus på. Og sidst men ikke mindst - vil vi introdducere en årskalender for bestyrelsens arbejde, så vi har en rytme i vekslen mellem planlægning, gennemførelse og opfølgning året igennem. Det skal gerne sikre, at vi også får fyldt op på det, som vi planlægger at gøre. Du er inviteret Du er velkommen. Meld dig og bidrag med hvad du kan. Bestyrelsen Tisvilde Bio s Venner 7