SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE"

Transkript

1 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes primært to forhold. For det første øges produktiviteten ved stigende uddannelsesniveau, hvilket giver en større produktion. For det andet er der en klar tendens til, at uddannede har et større gennemsnitligt beskæftigelsesomfang over livsforløbet end ufaglærte. Måles det samfundsøkonomiske afkastet som stigningen i livsindkomsten ved at tage en given uddannelse, varierer afkastet mellem 0,6 mio. kr. og 9,1 mio. kr. for de forskellige uddannelser. Det er således alle de erhvervskompetencegivende uddannelser, der giver et positivt samfundsøkonomiske afkast. Måles afkastet alternativt som den procentvise stigning i livsindkomsten, varierer afkastet mellem 6 og 67 procent. Det samfundsøkonomiske afkast af de erhvervsfaglige uddannelser er i gennemsnit knap 19 procent, mens afkastet for de lange videregående uddannelser er godt 31 procent. Indenfor disse hoveduddannelsesgrupper er der imidlertid markante forskelle i størrelsen af afkastet. Det gør sig i særlig grad gældende for de lange videregående uddannelser, hvor de humanistiske og kunstneriske uddannelser kun giver et afkast på 6-8 procent, mens afkastet for de samfunds- og sundhedsvidenskabelige uddannelser er henholdsvis 60 og 67 procent. For de erhvervsfaglige uddannelser kan hovedparten af uddannelsesafkastet henføres til et større beskæftigelsesomfang over livsforløbet sammenholdt med ufaglærte. For de lange videregående uddannelser er beskæftigelsesstigningen (i gennemsnit) imidlertid forholdsvis begrænset primært på grund af et forholdsvis lavt beskæftigelsesomfang (målt i fuldtidspersoner) i studietiden. For de lange videregående uddannelser er det derimod en markant stigning i lønnen/produktiviteten, der er hovedforklaringen på de høje samfundsøkonomiske afkast af disse uddannelser. Det er ikke kun ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, at uddannelsesinvesteringer giver et højt afkast. Målt ud fra en privatøkonomiske vinkel giver alle uddannelser ligeledes et positivt afkast i form af højere disponibel indkomst (indkomst efter skat). P:\GS\06-til ny hjemmeside\arbejdsmarked\2005\uddannelse-mb.doc

2 2 SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Uddannelse er generelt en rigtig god investering både for den enkelte og for samfundet. Et højere uddannelsesniveau medfører for den enkelte typisk et højere lønniveau og dermed en højere disponibel indkomst efter skat. Samtidig er der en klar tendens til, at risikoen for at blive ledig eller blive førtidspensionist falder med stigende uddannelsesniveau. Som hovedregel er det således både løn og beskæftigelse, der øges, når den enkelte opnår et højere uddannelsesniveau. Det samfundsøkonomiske afkast består primært i, at uddannelse muliggør en større produktion på grund af en højere produktivitet og et større beskæftigelsesomfang. Uddannelse medfører imidlertid også forskellige typer af ikke-økonomiske afkast, som er vanskelige at måle og opgøre værdien af. Det kan for den enkelte for eksempel dreje sig om større tilfredshed med arbejdet, højere livskvalitet eller bedre helbred. Samfundsøkonomisk vil afkastet typisk også være højere end det, stigningen i produktiviteten/lønnen og beskæftigelsen giver indtryk af. Det skyldes, at uddannelse har karakter af et kollektivt gode, som ikke kun gavner den enkelte. For eksempel nyder alle ansatte i medicinalindustrien godt af de produktudviklinger og nye produkter, som i første række kan henføres til ansatte, der har en lang videregående uddannelse. Tilsvarende kan ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse have en positiv afsmittende effekt på produktiviteten for f.eks. den ufaglærte arbejdskraft. Da værdien af disse afkast er meget vanskelige at opgøre, er disse ikke medtaget i analysen. Udeladelsen af disse ikke målbare afkast bidrager til at undervurdere det beregnede uddannelsesafkast. Uddannelsesmæssige investeringer er desuden helt afgørende for at fremtidssikre det danske velfærdssamfund. Det skyldes blandt andet, at den stigende internationalisering og indførelsen af ny teknologi medfører, at en række af de mere rutinemæssige job(funktioner) ikke længere vil være rentable at udføre i Danmark på samme måde som i dag. Forudsætningen for, at der kan skabes nye job med et større vidensindhold end de job, der nedlægges, er netop, at befolkningens uddannelsesniveau øges. Såfremt det ikke lykkes at øge befolkningens uddannelsesniveau, er der risiko for, at det kan medføre større ulighed i samfundet enten på grund af større lønspredning eller som følge af højere ledighed blandt ufaglærte fremover.

3 3 Beregning af det samfundsøkonomiske afkast af uddannelse Det samfundsøkonomiske afkast af uddannelse kan tilnærmelsesvis måles som stigningen i de private indkomster ved en stigning i uddannelsesniveauet. Det skyldes, at de private indkomster som hovedregel giver en god indikation af den produktionsværdi, den enkelte bidrager til. Da afkastet, både for den enkelte og for samfundet, viser sig gennem hele livsforløbet, er det de private livsindkomster, der er relevante at undersøge. Det samfundsøkonomiske afkast af en given uddannelse kan således opgøres som forskellen mellem livsindkomsten for personer, der tager uddannelsen, fratrukket livsindkomsten, hvis den pågældende ikke havde taget uddannelsen tillagt de driftsomkostninger, der er forbundet med uddannelsesforløbet. I praksis har man naturligvis ikke adgang til oplysninger om, hvad livsindkomsten ville have været, såfremt en færdiguddannet ikke havde taget den pågældende uddannelse. Der er derfor benyttet en statistisk metode til for hver uddannelse at danne en kontrolgruppe, der så vidt muligt har samme karakteristika (køn, herkomst, civilstand mv.) som de, der rent faktisk tager uddannelsen. Det er livsindkomsten for denne kontrolgruppe, der sammenlignes med, når uddannelsesafkastet skal beregnes. I kontrolgruppen er således kun personer, der enten har grundskole eller en ungdomsuddannelse som den højest fuldførte uddannelser. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af metoden.

4 4 Boks 1. Metode til beregning af uddannelsesafkast Det samfundsøkonomiske afkast af de enkelte uddannelser måles i denne analyse på baggrund af den gennemsnitlige livsindkomst. Indkomstbegrebet, der er anvendt, indeholder lønindkomst samt virksomhedsindkomst som et tilnærmet mål for den værditilvækst, den enkelte bidrager med. I lønindkomsten er medtaget bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, idet disse er en del af aflønningen. Livsindkomsten for en given uddannelse er beregnet på baggrund af indkomstoplysninger fra Livsindkomsten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomst i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Det samfundsøkonomiske afkast af en given uddannelse er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige livsindkomst for den pågældende uddannelse og livsindkomsten for den tilhørende kontrolgruppe. Kontrolgruppen er konstrueret, så den så vidt muligt minder om uddannelsesgruppen fsva. køn, herkomst, civilstand, antal børn, niveau for grunduddannelser samt,om der er modtaget sygedagpenge i det forrige år. Det er således forskellige kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelser. Kontrolgruppen er konkret afgrænset ved at foretage en logistisk regression for de enkelte uddannelser (for forskellige aldersintervaller), hvor responsvariablen er én hvis den pågældende person har afsluttet uddannelsen og nul, hvis den pågældende ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. For hver person beregnes den estimerede sandsynlighed for, at den pågældende afslutter uddannelsen givet de personlige karakteristika nævnt ovenfor. For hver af de personer, der har afsluttet uddannelsen, findes en person, der ikke har afsluttet uddannelsen, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt som muligt på den beregnede sandsynlighed for personen, der har afsluttet uddannelsen. På denne måde findes for hver person, der har afsluttet uddannelsen, en tilhørende person, der ikke har afsluttet uddannelsen ud fra princippet om nærmeste nabo. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. I tabel 1 er vist hovedresultaterne af analysen af det samfundsøkonomiske afkast af uddannelse. Måles det samfundsøkonomiske afkastet som stigningen i livsindkomsten ved at tage en given uddannelse, varierer afkastet mellem 0,6 mio. kr. og 9,1 mio. kr. Antages diskonteringsraten at være lig med den fremtidige reallønsfremgang, er det beregnede afkast et udtryk for nutidsværdien af uddannelsesinvesteringen. Måles afkastet alternativt som den procentvise stigning i livsindkomsten/nutidsværdien (i forhold til kontrolgruppen), varierer afkastet mellem 6 og 67 procent. Som det fremgår, er det de kunstneriske og til dels de humanistiske lange videregående uddannelser der giver de laveste afkast. I den lave ende ligger endvidere pædagog- og læreruddannelserne, der bidrager med et samfundsøkonomisk afkast på godt 7 procent. De uddannelser, der har de højeste samfundsøkonomiske afkast, er de lange sundhedsvidenskabelige uddannelser (f.eks. læger) samt de lange og mellemlange samfundsvidenskabelige uddannelser (f.eks. jurister og økono-

5 5 mer). Derudover giver de mellemlange og lange tekniske uddannelser (f.eks. diplom- og civilingeniører) ligeledes et forholdsvis højt afkast. Som det fremgår af tabel 1, giver alle de erhvervsfaglige uddannelser ligeledes et pænt samfundsøkonomisk afkast. Specielt giver uddannelserne indenfor handel og kontor et højt afkast, som er på niveau med eller over afkastet af mange af de videregående uddannelser. Blandt de erhvervsfaglige uddannelser er det uddannelserne indenfor transport, levnedsmiddel mv. samt bygge og anlæg, der giver det laveste afkast. Tabel 1. Livsindkomst og samfundsøkonomisk afkast Livsindkomst Nettogevinst Uddannede Kontrolgruppe Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Pct. Ufaglærte 7, Erhvervsuddannelser Handel og kontor 10,7 8,1 2,5 31,3 Bygge og anlæg 11,7 10,2 1,6 15,4 Jern og metal 12,3 10,2 2,0 19,6 Grafisk 12,0 9,7 2,3 23,9 Service 7,6 6,4 1,3 19,8 Levnedsmiddel mv. 9,8 8,8 1,0 11,4 Transport mv. 8,9 8,3 0,6 7,5 Sundhed 7,3 6,1 1,2 19,5 Simpelt gennemsnit 10,0 8,5 1,6 18,6 Korte videregående uddannelser Kunstnerisk 9,3 8,3 1,0 12,5 Teknisk 12,2 10,0 2,2 22,2 Levnedsmiddel mv. 10,4 8,1 2,4 29,3 Sundhed 8,9 7,1 1,8 25,2 Simpelt gennemsnit 10,2 8,4 1,9 22,3 Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk, herunder lærere 10,3 9,6 0,7 7,4 Samfundsvidenskabelig 17,4 12,3 5,0 40,9 Teknisk 18,1 13,2 4,9 37,4 Levnedsmiddel og ernæring 9,1 8,2 1,0 11,7 Transport mv. 13,9 11,2 2,7 24,6 Sundhed 10,6 8,3 2,3 27,5 Simpelt gennemsnit 13,2 10,5 2,8 24,9 Lange videregående uddannelser Humanistisk og teologisk 13,4 12,4 1,0 8,0 Kunstnerisk 11,2 10,6 0,6 6,1 Naturvidenskabelig 16,1 14,4 1,8 12,4 Samfundsvidenskabelig 22,4 14,0 8,4 59,7 Teknisk 19,6 14,6 4,9 33,7 Sundhed 22,7 13,6 9,1 67,1 Simpelt gennemsnit 17,6 13,3 4,3 31,2 Anm.: Livsindkomsten for de uddannede er fratrukket uddannelsesomkostningerne. Kilde.: AErådet på baggrund af IDA De store forskelle i det samfundsøkonomiske afkast af uddannelse afspejler den store variation, der er i livsindkomsterne for de forskellige uddannelser.

6 6 F.eks. har personer med en lang sundhedsvidenskabelig uddannelser i gennemsnit en livsindkomst på 22,7 mio. kr. (netto for uddannelsesomkostningen), hvilket er ca. tre gange så meget som flere af de erhvervsfaglige uddannelser. Der er også meget store forskelle i livsindkomsten for kontrolgruppen for de forskellige uddannelser, og der er en klar tendens til, at for de uddannelser, hvor livsindkomsten er høj(lav), er livsindkomsten for den tilhørende kontrolgruppe ligeledes høj(lav). Denne sammenhæng afspejler, at de uddannelsesgrupper, der har en høj livsindkomst, også ville have haft en forholdsvis høj livsindkomst, hvis de ikke havde taget den pågældende uddannelse. Baggrunden herfor er, at de personer, der har taget en uddannelse med en høj forventet livsindkomst, har en række personlige karakteristika, der i sig selv trækker i retning af en høj livsindkomst. Denne sammenhæng viser samtidig, at det samfundsøkonomiske afkast overvurderes specielt for de lange videregående uddannelser hvis sammenligningen sker i forhold til ufaglærte generelt og ikke som ovenfor, hvor sammenligningen sker i forhold til en kontrolgruppe med samme karakteristika som de uddannede. Det kan f.eks. illustreres ud fra den øverste række i tabellen, der viser, at livsindkomsten for ufaglærte i gennemsnit er på 7,2 mio. kr., hvilket kun er omkring det halve af livsindkomsten for kontrolgrupperne for hovedparten af de videregående uddannelser. De beregnede samfundsøkonomiske afkast af forskellige uddannelser kan grundlæggende henføres til to forhold. For det første skyldes afkastet, at personer med en kompetencegivende uddannelse typisk er mere i beskæftigelse over livsforløbet end den tilsvarende kontrolgruppe uden erhvervskompetencegivende uddannelse. For det andet skyldes det, at den gennemsnitlige årlige indkomst er større for de uddannede sammenlignet med kontrolgruppen. Beskæftigelse over livsforløbet Det gennemsnitlige antal år, de enkelte uddannelsesgrupper er i beskæftigelse over et helt livsforløb, varierer i store træk mellem 30 og 40 år på tværs af de forskellige uddannelsesgrupper, jf. tabel 2. To af de uddannelsesgrupper, der har et forholdsvist højt beskæftigelsesomfang, er de erhvervsfaglige uddannelser indenfor bygge og anlæg samt jern og metal, som i gennemsnit har en livsarbejdstid på år. Denne livsarbejdstid angiver antal år i

7 7 fuldtidsbeskæftigelse i løbet af et livsforløb. Til sammenligning har gruppen af ufaglærte i gennemsnit et arbejdsliv på 26,4 år 1. De lange videregående uddannelser har ligeledes et forholdsvist højt gennemsnitligt beskæftigelsesomfang på år over livsforløbet, når der ses bort fra de humanistiske og kunstneriske uddannelser. Sammenholdt med de ovennævnte erhvervsfaglige uddannelser har de højest uddannede personer imidlertid et lidt lavere beskæftigelsesomfang målt over hele livet 2. Forskellen skyldes først og fremmest, at personer med en erhvervsfaglig uddannelse arbejder væsentligt mere i de unge år, end tilfældet er blandt personer med en (lang) videregående uddannelse. Mens de unge med en erhvervsuddannelse indenfor bygge og anlæg eller jern og metal i gennemsnit er beskæftigede i ti år i perioden fra der 18. til det 29. år, er det tilsvarende beskæftigelsesomfang for personer, der får en videregående uddannelse på omkring 4-5 år. Denne markante forskel afspejler primært, at personer med en videregående uddannelse har et forholdsvist lavt beskæftigelsesniveau i studietiden. Så selvom en ret stor del af de studerende har erhvervsarbejde ved siden af studierne, er der typisk tale om forholdsvis få timer, der ikke vægter så meget i en samlet opgørelse over beskæftigelsesomfanget målt i fuldtidsbeskæftigelse. Derimod er det gennemsnitlige beskæftigelsesomfang fra 60 til 80 års alderen generelt større for de lange videregående uddannelser. For disse uddannelser er det gennemsnitlige beskæftigelsesomfang efter 60 års alderen på mellem 4 og 6 år, mens beskæftigelsesomfanget blandt de ældre med en erhvervsfaglig uddannelse er mellem 1 og 3 år. Denne forskel skyldes, at personer med en lang videregående uddannelse er den gruppe på arbejdsmarkedet, der har den højeste gennemsnitlige tilbagetrækningsalder blandt andet på grund af lavere førtidspensionsrisiko og mindre tilbøjelighed til at vælge efterløn end andre uddannelsesgrupper. 1 Der er imidlertid meget stor variation i beskæftigelsesomfanget over livsforløbet for ufaglærte. Der er således nogle ældre ufaglærte, som har været i beskæftigelse, siden de forlod grundskolen og som derfor har en meget høj livsarbejdstid, mens andre har en forholdsvis lav livsarbejdstid f.eks. på grund af førtidspensionering. 2 Der er i beregningerne ikke taget højde for eventuelt overarbejde. En person, der arbejder f.eks. 45 timer om ugen i gennemsnit i et enkelt år, vil derfor kun regnes for fuldtidsbeskæftiget og i beregningerne tælle med som ét beskæftigelsesår. Da personer med længerevarende uddannelser ofte har lidt længere arbejdstider end den aftalte arbejdstid, kan det bidrage til at undervurdere beskæftigelsesomfanget for de højtuddannede.

8 8 De uddannelsesgrupper, der har et forholdsvis lavt beskæftigelsesomfang, er f.eks. de humanistiske og kunstneriske videregående uddannelser samt de erhvervsfaglige uddannelser indenfor sundhed, transport og service. Alle disse uddannelser har et beskæftigelsesomfang omkring 30 år set over hele livet. Tabel 2. Antal år i beskæftigelse over livsforløbet opdelt på aldersgrupper Fuldtidsbeskæftigelse over livsforløbet år år år år Antal år Antal år Ufaglærte 5,4 19,0 2,0 26,4 Erhvervsuddannelser Handel og kontor 8,6 24,6 2,1 35,4 Bygge og anlæg 10,1 25,6 2,7 38,4 Jern og metal 10,0 26,2 2,7 38,9 Grafisk 7,8 24,1 2,2 34,2 Service 7,6 21,5 2,2 31,3 Levnedsmiddel mv. 8,4 23,7 2,2 34,3 Transport mv. 7,1 20,7 1,8 29,5 Sundhed 5,2 23,4 1,4 30,1 Simpelt gennemsnit 8,1 23,7 2,2 34,0 Korte videregående uddannelser Kunstnerisk 4,3 18,6 3,4 26,3 Teknisk 6,8 25,7 3,1 35,6 Levnedsmiddel mv. 6,9 25,1 2,2 34,1 Sundhed 7,2 23,3 1,6 32,0 Simpelt gennemsnit 6,3 23,2 2,6 32,0 Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk, herunder lærere 5,9 25,5 2,6 34,0 Samfundsvidenskabelig 6,1 25,7 4,1 35,9 Teknisk 6,2 27,3 4,6 38,1 Levnedsmiddel og ernæring 5,5 23,2 2,6 31,2 Transport mv. 6,1 25,7 3,0 34,7 Sundhed 6,3 25,6 2,0 33,9 Simpelt gennemsnit 6,0 25,5 3,2 34,6 Lange videregående uddannelser Humanistisk og teologisk 4,2 23,7 4,4 32,3 Kunstnerisk 3,6 20,2 5,2 28,9 Naturvidenskabelig 4,8 25,2 5,1 35,0 Samfundsvidenskabelig 5,4 26,1 5,8 37,3 Teknisk 5,1 26,6 6,0 37,6 Sundhed 4,0 26,8 5,5 36,3 Simpelt gennemsnit 4,5 24,8 5,3 34,6 Anm.: Antallet år i beskæftigelse over livsforløbet er beregnet som antallet af fuldtidsår i beskæftigelse som lønmodtager i alderen år (beregnet på baggrund af ATPindbetalinger). Dertil et lagt antal år som selvstændig i alderen år. Da der ikke foreligger oplysninger om selvstændiges arbejdsomfang, antages selvstændige at være fuldtidsbeskæftigede. Kilde: AErådet på baggrund af IDA For at undersøge hvilken effekt, uddannelse har for den enkeltes samlede beskæftigelsesomfang over livsforløbet, er det ligesom i tabellen med livsindkomsterne nødvendigt at sammenligne med en kontrolgruppe, der så vidt muligt har samme karakteristika som de uddannede. Denne sammenlig-

9 9 ning er foretaget i tabel 3, som udover beskæftigelsesomfanget for uddannelsesgrupperne og de tilhørende kontrolgrupper viser forskellen målt i år og i procent. Af kolonne tre i tabellen fremgår det, at bortset fra de humanistiske og kunstneriske videregående uddannelser, bidrager alle uddannelsesmæssige opkvalificeringer til et større beskæftigelsesomfang set over hele livsforløbet. Det vil med andre ord sige, at det beskæftigelsestab, der typisk sker under uddannelsen, bliver mere end indhentet efterfølgende blandt andet på grund af lavere deltidsfrekvens, lavere risiko for ledighed og førtidspensionering samt senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Men for de humanistiske og kunstneriske videregående uddannelser er beskæftigelsestabet under uddannelsen større end den beskæftigelsesstigningen, der opnås efterfølgende. De erhvervsfaglige uddannelser giver som hovedregel anledning til et markant løft i beskæftigelsesomfanget over livsforløbet. Det gør sig specielt gældende for uddannelserne indenfor handel og kontor, bygge og anlæg, jern og metal samt service- og sundhedsområdet. Uddannelser indenfor alle disse områder bidrager med en stigning i beskæftigelsesomfanget på mere end fem år set over hele livsforløbet. Det viser, at en stor del af det samfundsøkonomiske afkast for de erhvervsfaglige uddannelser stammer fra, at beskæftigelsesomfanget er betydeligt større for de erhvervsfagligt uddannede end kontrolgruppen (som er ufaglærte).

10 10 Tabel 3. Ændring i beskæftigelsesomfang over livsforløbet for forskellige uddannelser Beskæftigelse over Forskel livsforløbet Uddannede Kontrolgruppe År År År Pct. Erhvervsuddannelser Handel og kontor 35,4 28,9 6,5 22,7 Bygge og anlæg 38,4 33,0 5,5 16,6 Jern og metal 38,9 33,2 5,8 17,4 Grafisk 34,2 31,6 2,6 8,3 Service 31,3 25,0 6,3 25,3 Levnedsmiddel mv. 34,3 30,1 4,2 13,9 Transport mv. 29,5 28,8 0,7 2,3 Sundhed 30,1 24,8 5,3 21,3 Simpelt gennemsnit 34,0 29,4 4,6 16,0 Korte videregående uddannelser Kunstnerisk 26,3 27,4-1,1-3,9 Teknisk 35,6 32,0 3,6 11,4 Levnedsmiddel mv. 34,1 29,2 4,9 16,9 Sundhed 32,0 27,4 4,6 16,8 Simpelt gennemsnit 32,0 29,0 3,0 10,3 Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk, herunder lærere 34,0 30,7 3,3 10,6 Samfundsvidenskabelig 35,9 33,5 2,3 7,0 Teknisk 38,1 35,1 3,0 8,5 Levnedsmiddel og ernæring 31,2 29,2 2,1 7,0 Transport mv. 34,7 34,4 0,3 0,9 Sundhed 33,9 29,4 4,5 15,3 Simpelt gennemsnit 34,6 32,1 2,6 8,2 Lange videregående uddannelser Humanistisk og teologisk 32,3 33,1-0,8-2,5 Kunstnerisk 28,9 30,8-1,9-6,1 Naturvidenskabelig 35,0 34,2 0,9 2,5 Samfundsvidenskabelig 37,3 35,2 2,1 6,1 Teknisk 37,6 35,0 2,6 7,3 Sundhed 36,3 33,8 2,4 7,2 Simpelt gennemsnit 34,6 33,7 0,9 2,4 Anm.: Se tabel 2. Kilde: AErådet på baggrund af IDA Samfundsøkonomisk afkast via højere løn/produktivitet Det samfundsøkonomiske afkast af uddannelse kan udover en højere beskæftigelse komme fra en stigning i produktiviteten. Det er imidlertid vanskeligt at måle hvor meget ekstra produktion, en uddannet person bidrager med i forhold til en person uden kompetencegivende uddannelse. Som et groft mål for produktiviteten i de enkelte uddannelsesgrupper kan den gennemsnitlige årsløn dog benyttes, selvom der ikke altid er en tæt sammenhæng mellem løn og produktivitet. I tabel 4 er vist den gennemsnitlige årsløn for fuldtidsbeskæftigede set over hele livsforløbet. Niveauet for årslønnen giver således en indikation af den

11 11 gennemsnitlige produktivitet for de enkelte uddannelsesgrupper set over hele livsforløbet dvs. inklusiv perioden før og under uddannelsesforløbet. Som ventet er der en klar tendens til, at årsindkomsten for en fuldtidsbeskæftiget stiger med uddannelsesniveauet. F.eks. er den gennemsnitlige årsløn for personer med en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig lang videregående uddannelse på mere end kr., mens årslønnen for en række af erhvervsuddannelserne er på omkring kr. årligt. Den del af det samfundsøkonomiske afkast, der skyldes højere produktivitet, kan beregnes som den relative forskel mellem årslønnen for de enkelte uddannelsesgrupper og årslønnen for den tilhørende kontrolgruppe. For eksempel viser tabellen, at produktiviteten øges med 8 procent ved at tage en erhvervsfaglig uddannelse indenfor handel og kontor, mens produktivitetsstigningen af de grafiske erhvervsuddannelser er på 15 procent. For de øvrige erhvervsuddannelser er produktivitetsstigningen forholdsvis moderate og endog svagt negativt for enkelte af uddannelserne. Den største produktivitetsstigning kan konstateres for de samfunds- og sundhedsvidenskabelige lange videregående uddannelser. For disse uddannelsesgrupper er den beregnede stigning i produktiviteten på henholdsvis 52 og 58 procent. For de øvrige lange videregående uddannelser bidrager uddannelsen til en produktivitetsstigning på mellem 12 og 15 procent, bortset fra de tekniske uddannelser, hvor stigningen er 27 procent. Der tegner sig således helt overordnet et billede af, at det samfundsøkonomiske afkast for de lange videregående uddannelser primært kan henføres til højere løn/produktivitet, mens afkastet af de erhvervsfaglige uddannelser primært skyldes højere beskæftigelsesomfang over livsforløbet.

12 12 Tabel 4. Den gennemsnitlige årsløn for fuldtidsbeskæftigede fordelt på uddannelser Gennemsnitlig årsindkomst Forskel Uddannede Kontrolgruppe kr kr kr. Pct. Erhvervsuddannelser Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Service Levnedsmiddel mv Transport mv Sundhed Simpelt gennemsnit Korte videregående uddannelser Kunstnerisk Teknisk Levnedsmiddel mv Sundhed Simpelt gennemsnit Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk, herunder lærere Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Transport mv Sundhed Simpelt gennemsnit Lange videregående uddannelser Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Sundhed Simpelt gennemsnit Anm.: Den gennemsnitlige årsløn er beregnet som livsindkomsten divideret med antal år i beskæftigelse over livsforløbet målt i fuldtidspersoner, jf. anmærkning til tabel 2. Kilde: AErådet på baggrund af IDA Privatøkonomiske afkast af uddannelse Som vist ovenfor er det samfundsøkonomiske afkast af alle uddannelser positivt, selvom der er store forskelle i størrelsen af afkastet. Det er imidlertid ikke kun ud fra en samfundsøkonomisk vinkel, at uddannelsesinvesteringer er fornuftige også for den enkelte giver uddannelse et økonomisk afkast i form af en højere disponibel indkomst. Det fremgår af tabel 5, der viser det privatøkonomiske afkast en række forskellige uddannelser beregnet på baggrund af den disponible livsindkomst dvs. indkomsten efter skat. Et simpelt gennemsnit af de erhvervsfaglige uddannelser viser, at disse uddannelser i gennemsnit medfører en stigning i den disponible indkomst på

13 13 godt 7 procent højest for handel og kontoruddannelserne og lavest for de erhvervsfaglige uddannelser indenfor service- og levnedsmiddelområdet. Tabel 5. Privatøkonomisk afkast af uddannelse (disponibel indkomst) Disponibel livsindkomst Forskel Uddannede Kontrolgruppe År År År Pct. Ufaglært 7, Erhvervsuddannelser Handel og kontor 8,2 7,2 1,0 13,5 Bygge og anlæg 8,0 7,6 0,4 5,1 Jern og metal 8,4 7,7 0,7 9,0 Grafisk 8,4 7,6 0,9 11,6 Service 6,8 6,7 0,1 1,4 Levnedsmiddel mv. 7,6 7,4 0,2 2,5 Transport mv. 8,1 7,4 0,7 10,1 Sundhed 7,2 6,8 0,4 5,9 Simpelt gennemsnit 7,8 7,3 0,6 7,4 Korte videregående uddannelser Kunstnerisk 8,1 7,4 0,8 10,3 Teknisk 8,6 7,7 0,9 11,3 Levnedsmiddel mv. 8,1 7,1 1,0 14,4 Sundhed 7,7 6,9 0,8 12,1 Simpelt gennemsnit 8,1 7,3 0,9 12,0 Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk, herunder lærere 8,8 7,9 0,8 10,7 Samfundsvidenskabelig 11,6 8,8 2,8 32,1 Teknisk 11,4 8,6 2,8 32,7 Levnedsmiddel og ernæring 8,0 7,2 0,8 11,6 Transport mv. 10,8 7,9 2,9 36,9 Sundhed 8,5 7,2 1,2 17,0 Simpelt gennemsnit 9,9 7,9 1,9 23,5 Lange videregående uddannelser Humanistisk og teologisk 10,2 9,7 0,5 4,8 Kunstnerisk 8,6 8,1 0,4 5,3 Naturvidenskabelig 11,5 10,2 1,4 13,3 Samfundsvidenskabelig 14,6 9,9 4,8 48,2 Teknisk 13,7 10,1 3,6 35,7 Sundhed 14,8 9,8 5,0 50,7 Simpelt gennemsnit 12,2 9,6 2,6 26,3 Kilde: AErådet på baggrund af IDA For de lange videregående uddannelser viser et simpelt gennemsnit en stigning i den disponible indkomst på 26 procent dvs. et væsentligt større afkast end de erhvervsfaglige uddannelser. Indenfor de lange videregående uddannelser er der imidlertid meget store forskelle i størrelsen af det privatøkonomiske afkast. F.eks. har de humanistiske og kunstneriske uddannelser kun en disponibel livsindkomst, der ligger omkring 5 procent over kontrolgruppens, mens de, der tager en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, i gennemsnit oplever en stigning på omkring 50 procent.

14 14 Udover det rent økonomiske afkast af uddannelser for den enkelte medfører det at tage en uddannelse typisk også andre ikke-økonomiske afkast, som f.eks. bedre helbred, større livsglæde mv. På trods af progressiviteten i det danske skattesystem har den enkelte således stor tilskyndelse til at tage en uddannelser.

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Danmark kommer til at mangle faglærte

Danmark kommer til at mangle faglærte Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere