cc:

Transkript

1 30. august 2013 cc: Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt grønbog om forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier. DI ITEK takker for invitationen til at afgive høringssvar. Det er uomtvisteligt, at mediemarkederne forandres markant i disse år. På det overordnede plan finder DI ITEK det derfor vigtigt og konstruktivt at sikre, at Europa får fuldt udbytte af de kreative industrier i en digital tidsalder. Samtidig er det vigtigt, at der netop i en turbulent tid er forudsigelighed i reguleringen både på nationalt og europæisk plan. Fokus i reguleringen bør blandt andet være på at skabe rammer, der sikrer, at Europas system for rettighedsclearing og finansiering af kreativt digitalt indhold også vil fungere i fremtiden. Det vigtige er, at der produceres kreativt indhold, og at kunstnerne og producenterne får betaling for de ting, som de skaber. I den forbindelse bakker DI ITEK op om Kommissionens vision om, at Europa bør gribe den mulighed, som det teknologiske miljø under forandring giver for at sikre adgang til mest muligt forskelligt europæisk indhold for alle europæere og det bredeste udvalg af tilbud af høj kvalitet og sproglig mangfoldighed. Den teknologiske mulighed for at levere indhold, der er lovligt tilgængeligt i hele EU, bør ligeledes tilskynde markedsaktørerne til at skabe nye former for indhold. Ligeledes bakkes der op om konstateringen af, at der er behov for, at private økonomiske aktører fortsat skaber nyt og for, at politikerne sikrer de rette rammevilkår. DI ITEK har valgt at forholde sig til de spørgsmål, der vurderes at være mest relevante. Spørgsmål 1 Hvad er det for nogle faktorer, der sætter amerikanske virksomheder i stand til at etablere sig solidt på det fragmenterede europæiske marked på trods af sproglige og kulturelle barrierer, mens mange europæiske virksomheder kæmper en hård kamp? Hvilke faktorer står i vejen for EU-virksomhederne? Et bud på hvorfor amerikanske virksomheder kan etablere sig solidt i Europa, mens det samme ikke gør sig gældende for europæiske virksomheder, er de ophavsretlige udfordringer. Når fx Netflix indtager Europa, er alt indhold clearet for hele Europa på samme tid efter andre principper end europæisk ophavsretlig tradition. Man

2 skal dog have clearet lokalt indhold for hvert enkelt land, men det udgør kun en mindre del af det samlede indhold for et amerikansk selskab som Netflix. Det vil være en væsentlig større opgave for et dansk selskab at etablere en VOD-tjeneste, der opererede i hele Europa, end det er for en amerikansk virksomhed. Man vil også se, at mens amerikanske selskaber naturligt tager deres udspring i amerikansk indhold og dermed naturligt taler til de forskellige europæiske befolkninger med en kendt fællesnævner amerikanske film og serier, der findes i rigt mål på stort set samtlige europæiske tv-kanaler så vil en dansk eller tysk tilsvarende virksomhed ikke have et naturligt udspring i amerikansk, men i dansk eller tysk indhold. De amerikanske selskaber står i udgangspunktet stærkere ved at eksistere under et fælles sprog og i stor udstrækning via fælles værdisæt. Det amerikanske hjemmemarked er mange gange større end noget område med fælles sprog og værdisæt i Europa. Dette giver amerikanske virksomheder adgang til store ressourcer og et hjemmemarked at udvikle tjenester på. "Eksport" til andre lande kan siden ske med marginale omkostninger. Med andre ord vil en amerikanskbaseret tjeneste kunne købe EU-rettigheder "på ryggen" af de amerikanske rettigheder, selskabet allerede har betalt for og derved "på ryggen" af en amerikansk kundebase, der i både Netflix' og HBO's tilfælde tæller over 20 mio. abonnenter. Dette giver dem langt bedre betingelser i aftalerne, ligesom de formentlig slipper for minimumsgarantier. En dansk tjeneste, der vil købe EU-rettigheder, vil ikke kunne købe rettigheder på ryggen af en tilsvarende stor kundebase. De facto vil mange danske selskaber derfor ikke kunne starte en sådan tjeneste af denne grund. Derudover er det af væsentlig økonomisk betydning, at amerikanske selskaber som fx Netflix kan basere sig (gennem etablering af datterselskaber) i et EUmedlemsland med relativt lave moms- og skattesatser (som fx Luxembourg), og herfra tilbyde sine tjenester på tværs af EU-medlemslandene, i konkurrence med tjenesteudbydere i fx Danmark, som er underlagt signifikant højere moms- og skattesatser. Spørgsmål 2 Hvad er det for nogle faktorer, der har indflydelse på udvalget af populært indhold? Bliver der på nuværende tidspunkt anvendt fremgangsmåder vedrørende populært indhold på engrosniveau, der har følger for markedsadgangen og bæredygtig forretningsvirksomhed? Hvis det er tilfældet, hvilke konsekvenser har det så for forbrugerne? Er det nødvendigt med regulering ud over anvendelse af de allerede eksisterende konkurrenceregler? Det er i høj grad det nationale indhold, vi som forbrugere af kulturelt indhold identificerer os med. Netop derfor vil en tysk VOD-tjeneste med et overvejende tysk indhold ikke komme langt i andre europæiske lande. Tilsvarende vil dette gøre sig

3 gældende, hvis en dansk VOD-tjeneste med overvejende dansk indhold forsøger sig i andre lande end Danmark. Skal man som dansk eller tysk VOD-udbyder gøre sig gældende på europæisk niveau og tage konkurrencen op mod de store amerikanske selskaber, kan man derfor formentlig kun gøre det, hvis afsættet og brandingen sker ud fra amerikansk indhold og ikke ud fra et nationalt indhold. Og her vil de amerikanske tjenester altid have et betydeligt forspring. Tilbyder en europæisk OTT-aktør egne serier og live shows (der i sagens natur vil have et bestemt sprog og et bestemt nationalt ophav), vil det være højst tvivlsomt, om disse vil kunne opnå væsentlig interesse eller efterspørgsel i andre europæiske lande. Generelt står indhold fra de europæiske lande ikke i høj kurs i andre europæiske lande, dog med en undtagelse af Storbritannien, som formentlig opnår den bredeste europæiske interesse for sit britiske indhold fra typisk BBC, blandt andet grundet det relativt brede kendskab til det engelske sprog i andre europæiske lande. Vil en europæisk OTT-operatør investere i originalt indhold, vil udsigten til succes for dette indhold således være begrænset til det nationale publikum. Er dette originale indhold imidlertid amerikansk eller britisk, vil muligheden for appel bredere hos publikum på tværs af europæiske grænser være væsentligt forøget. Spørgsmål 4 Udgør de nuværende krav i medietjenestedirektivet den bedste måde til at fremme skabelsen, udbredelsen, rådigheden og populariteten på markedet af europæiske programmer? Uanset gældende krav er det afgørende, at det i et konvergerende og globaliseret marked sikres, at der ikke i nogen form opstår ulige konkurrencevilkår. Når europæisk indhold i forvejen er presset af amerikansk indhold, er det skadeligt at indføre konkurrenceforvridende vilkår som fx forbud mod product placement, hvis dette samtidig er tilladt i amerikansk indhold der vel at mærke distribueres og udsendes i direkte konkurrence med det europæiske indhold. Ønsker man ikke at ligestille amerikansk og europæisk indhold lovgivningsmæssigt, må producenter af europæisk indhold kompenseres økonomisk for den fordyrelse, som europæisk indhold pålægges som følge af særligt restriktive regelsæt i de forskellige lande. Alternativet vil være at ændre lovgivningen til samme niveau, som er gældende for de amerikanske. Spørgsmål 5 Hvordan vil konvergens og ændringer i forbrugernes adfærd påvirke det nuværende indholdsfinansieringssystem? Hvordan bidrager de forskellige aktører i den ny værdikæde til finansieringen?

4 Man vil se, at en stærk internetbaseret VOD-tjeneste med europæisk vingefang vil kunne finansiere film og serier mod at have eksklusivitet på dette indhold, fordi deres visningsvindue på eksempelvis over 20 mio. brugere vil være stort nok til at bære finansieringen alene. Dette er allerede eksemplificeret ved HBO. Konsekvensen er, at det normale finansieringssystem er sat ud af kraft først biograf, fulgt af VOD, senere pay-tv og til sidst free-tv. Dette kan potentielt have ganske væsentlige konsekvenser for eksempelvis biograferne. Spørgsmål 6 Er det nødvendigt, at EU griber ind for at overvinde faktisk eller potentiel fragmentering og for at sikre interoperabilitet på tværs af grænserne? Er der brug for at udvikle nye eller opdaterede standarder på markedet? I det omfang, at apparatfabrikanter begrænser anvendelsen af det apparat, som er købt og betalt af forbrugeren, bør der kræves fuld gennemsigtighed i specifikationer og markedsføring, således at forbrugerne tydeligt informeres om, hvilke begrænsninger apparatet har. Dette vil kunne øge forbrugernes evne til at vælge rigtigt og derved undgå at erhverve et apparat med oplevede mangler i forhold til den eventuelt forventede interoperabilitet bl.a. på tværs af grænserne inden for EU. Spørgsmål 7 Hvor relevante er forskellene mellem de individuelle platforme, der leverer indhold, (f.eks. jord- og satellitbaseret udsendelse, trådbaseret bredbånd, herunder kabel, mobilt bredbånd) i forhold til forbrugernes erfaringer og hensynet til offentlighedens interesser? Det stigende behov for båndbredde, der følger med en fuldt konvergeret medieverden, stiller store krav til teleselskabernes investeringer samtidig med, at priserne på teleydelser hele tiden falder, bl.a. grundet intens konkurrence på markedet. Dermed kan teleselskabernes investeringer i netværkskapacitet komme under pres, til skade for den enkelte forbruger og samfund som helhed. Denne udfordring bør imødegås på markedsbaserede og teknologineutrale betingelser. Fokus må være på, at det skal kunne betale sig at investere i den digitale infrastruktur. Fra offentlig side kan udrulningen af bredbånd understøttes gennem intelligent og ambitiøs efterspørgsel i den offentlige sektor samt gennem gode og forudsigelige rammevilkår.

5 Spørgsmål 8 Hvilke frekvensallokerings- og frekvensdelingsmodeller kan fremme udviklingsmulighederne for TV-spredning, mobilt bredbånd og andre applikationer (såsom programproduktionsudstyr), der benytter samme frekvensbånd? I Danmark er det blevet besluttet af regeringen, at der skal gennemføres en undersøgelse om behovet for frekvenser til DTT i fremtiden. Endvidere skal konsekvenserne ved at bruge 700MHz frekvensbåndet til mobilt bredbånd analyseres. Det er DI ITEK s synspunkt, at en eventuel omfordeling af 700-frekvenserne fra DTT til mobilt bredbånd bør ske i en fuldt transparent proces og med respekt for og kompensation til aktuelle licenshavere. Spørgsmål 9 Hvilke specifikke forskningsbehov vedrørende frekvenser skal der tages hånd om for at fremme denne udvikling? På det frekvensforskningsmæssige område kan der være behov for forskning, der dels fremmer komprimering og dels fremmer anvendelsen af andre frekvensbånd til såvel mobilt bredbånd som DTT. Afslutningsvist vil DI ITEK endnu en gang understrege vigtigheden af at sikre en levedygtig europæisk medieindustri i en globaliseret digital tidsalder. DI ITEK står naturligvis til rådighed vedr. uddybning af ovennævnte. Med venlig hilsen Christian Hannibal Chefkonsulent DI ITEK