HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?"

Transkript

1 HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? MÅLGRUPPE & AFSENDER I PORTALER FOR UDDANNELSESSEKTOREN I DANMARK & STORBRITANNIEN Sanya Gertsen Pedersen, årskort Århus, den Speciale i Informationsvidenskab Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Vejleder: lektor Jørgen Bang

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT IN ENGLISH... i FORORD...iii DEL I INTRODUKTION TIL NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER 1 1 HVORFOR NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER? IKT, Informationssamfundet og uddannelsessektoren Et speciale om nationale læringsnet & læringsportaler En komparativ analyse af en dansk og britisk indsats Problemformulering Specialets opbygning TO NATIONALE LÆRINGSNET & TO LÆRINGSPORTALER Baggrunden for et nationalt læringsnet... 6 Dybkjær-rapporten og Sektornet 6 National Grid for Learning Nationale læringsnet med initiativer omkring adgang, indhold og brug af IKT i uddannelsessektoren... 8 Tre ben 8 Tre bølger Præsentation af to læringsportaler...10 Hvad er en portal? 10 Storbritanniens National Grid for Learning og The Grid 10 EMU og tilknyttede indholdstjenester i Danmark En læringsportal i forhold til et nationalt læringsnet...17 The Grid, som toppen af et isbjerg 17 EMU med undervisningsrelevant indhold 18 Hvad er forholdet mellem nationale læringsnet og læringsportaler? 19 Hvad er en læringsportal? 19 3 EPISTEMOLOGISK TILGANG Science-Technology-Society Studies Sociale verdener, heterogenitet og multiple medlemskaber Det problematiske i grupperinger og klassificeringer Samme objekt, men flere betydninger og brug Fokus på aktører i læringsportalerne METODOLOGI, METODE & EMPIRI Metodologiske overvejelser Metode & empiri...28 HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

3 INDHOLDSFORTEGNELSE DEL II - AKTØRER I NATIONALE LÆRINGSPORTALER 30 5 HVEM ER MÅLGRUPPE? Målgruppeanalyse Hvem er målgruppe for et nationalt læringsnet? Forholdet mellem målgruppen og brugerne af læringsportalerne Det traditionelle uddannelsesforløb...35 Fokus på læring eller undervisning? 35 Uddannelsessektoren som arbejdsplads 36 Institution og niveau i uddannelsesforløb Livslang læring Alternative aktører Hvem er lukket ude fra læringsportalerne? Den fremtidige udvikling Sociale verdener i læringsportalerne en opsummering HVEM ER AFSENDER? Hvem udvikler læringsportalerne?...48 UNI-C står bag udviklingen af den danske EMU 49 Becta administrerer the Grid Hvem henvises der til?...52 Undervisningsministeriet, andre offentlige institutioner og projekter 52 Udbydere af uddannelse og undervisning 54 Udbydere af undervisningsmateriale eller læringsmateriale? 55 NGO ere, interesseorganisationer og lobbyister 56 Medieaktører 57 Sælgere af undervisningsmateriale, undervisning og andet 58 Brugeren som indholdsleverandør 60 I læringsportalerne henvises der til - en opsummering Indhold udviklet direkte til læringsportalerne af andre...63 Partnerskaber 63 Udlicitering Hvorfor involvere sig i en læringsportal? en opsummering...66 Udvikling af a real public-private partnership i Storbritannien 66 En modning af det danske marked 67 Læringsportalerne, som støtte til erhvervslivet eller til uddannelsesinstitutionerne? 69 7 HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? Modtager og afsenders gensidige afhængighed i læringsportalerne En læringsportal for alle, for de få eller for særlige relationer?...72 HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

4 INDHOLDSFORTEGNELSE DEL III - HVIS INFORMATIONSSAMFUNDET ER MÅLET, ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER SÅ VEJEN? 75 8 LÆRINGSPORTALER I FORHOLD TIL LÆRING, DANNELSE OG UDDANNELSE I MODERNITETEN Uddannelsesinstitutioner som ekspertsystemer i sen-moderniteten...78 Læringsportaler for eksperter og uddannelsesinstitutionerne Viden er varen i det postindustrielle informationssamfund...81 Læringsportaler, som en markedsplads for læring og uddannelse Hvilke læringsaktører og relationer skal understøttes i netværkssamfundet?...85 En læringsportal som lærings-netværk i netværkssamfundet Hvilken samfundsmodel understøtter læringsportalerne en opsummering ER EN NATIONAL LÆRINGSPORTAL KUN NATIONAL? Hvordan forholder de nationale læringsportaler sig til det lokale og globale? Det nationale i en globaliseret verden Det nationale i nationale læringsportaler...91 Fokus på national identitet eller kvalificering til globaliseret arbejdsmarked? 91 Henvisning eller netværk mellem afsenderne? Det globale i nationale læringsportaler...94 En national læringsportal støtter internationalt samarbejde 94 og positionerer nationen selv 95 på ekspanderende markeder Nej, nationale læringsportaler er ikke kun nationale, men må forholde sig aktivt til omverdenen en opsummering HVILKEN LÆRINGSPORTAL ER BEDST? Den danske læringsportal for IKT i undervisningen Den britiske læringsportal for udvikling af uddannelsesmarkedet Læringsportaler for uddannelsessektoren KONKLUSION Hvad er forholdet mellem nationale læringsnet og læringsportaler? Hvem er nationale læringsportaler for? Hvis informationssamfundet er målet, er nationale læringsportaler så vejen? HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 12 LITTERATURLISTE & HENVISNINGER BILAG A B C D E F G H I Projektplan for FoU Nasjonalt Læringsnett Ordliste med forkortelser Oversigt over den britiske læringsportal: The Grid Sitemap for den britiske læringsportal: The Grid Oversigt over den danske læringsportal: EMU Sitemap for den danske læringsportal: EMU Oversigt over målgruppe og afsender i den britiske læringsportal: The Grid Oversigt over målgruppe og afsender i den danske læringsportal: EMU Oversigt over interviews og interviewpersoner APPENDIKS AA Utredning: 3 veje for nationalt læringsnet BB Rapport: Hvem er nationale læringsportaler for? Spørgsmål til et norsk nationalt læringsnet ud fra en analyse af den danske EMU og britiske The Grid HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

6 ABSTRACT IN ENGLISH ABSTRACT IN ENGLISH Master s Thesis at Informationsvidenskab, Institut for Informations- og Medievidenskab, University of Aarhus, Written by: Sanya Gertsen Pedersen, student no WHO ARE NATIONAL PORTALS FOR LEARNING FOR? TARGET GROUPS AND CREATORS OF PORTALS FOR THE EDUCATIONAL SECTOR IN DENMARK AND GREAT BRITAIN This thesis investigates national networks for the educational sector in the form of portals for learning. Portals for learning are portals on the Internet where the focal points are learning and education. In the analysis initiatives from Denmark and Great Britain have been compared. From Denmark the portal EMU and from Great Britain the portal The Grid has been analysed. The starting point of this work is a Norwegian project. In Norway the Ministry for Education and Research is considering developing a network for learning. This thesis is part of a research project to uncover what such an initiative might encompass. In relation to this thesis a report has been written for the Norwegian Ministry for Education and Research which presents a range of opportunities in the form of questions that may be considered in the design of the Norwegian network for learning. The approach to this study is founded in the field of Science-Technology Studies (STS). STS rejects the idea of a rational and ultimate design, and design is viewed as something that takes form by negotiation between the actors and interests involved. An investigation of the actors and interests involved in and supported by the portals for learning is therefore relevant, and has been undertaken. The thesis examines which clusters of actors have been considered target groups and who actually utilises the portals for learning, which organisation has developed the portal for learning and what sites are being linked to from the portal. With STS as the vantage point the educational sector is very broad and open, and contains many different actors with different roles and interests. Compared to STS, however, the numbers and types of actors and interests involved in the two portals for learning investigated are limited. This is compared and discussed. As a result of this process different elements have become poignant. A distinction between networks for learning and portals for learning has been made. Networks for learning comprises the national initiatives for both access, content and practice in regard to ICT in the educational sector. In both Denmark and Great Britain major initiatives have been taken in these fields. In relation to this portals for learning have been developed. The relationship between the networks for learning and the portals for learning are however very different. Whereas the portal in Denmark links to content WHO ARE NATIONAL PORTALS FOR LEARNING FOR? - Page i

7 ABSTRACT IN ENGLISH for use of ICT in the teaching situation, the portal in Great Britain links to initiatives which are part of the network for learning and other sites on the web for learning and education in general. From this it becomes evident that the two portals for learning support very different actors and interests. Regarding the question: Who are national portals for learning for the answers are different in the Danish and the British model. In the Danish portal the focus is on students and teachers in primary and secondary school. The British portal has the learner, the education, lifelong learning services and the industry in focus. From this arise the range of actors and interests that a portal for learning may involve. A learning portal can respectively support the learner and the teaching situation, but also the professional actors with pedagogical, guiding, administrative or technical functions, as well as actors with other relationships to the learner, such as parents or employers. The level may be from primary education to learning in a lifelong perspective. The portals link to sites with various types of content. Some central types are: projects, educational institutions, teaching and learning resources, but here, importantly, there is a difference in how they are being angled. Projects and resources in Denmark are targeted towards actors involved in a teaching situation in ministerially certified educational institutions, whereas the British portal for learning links to projects and resources both for learners not involved in an educational institution as well as the educational institutions as such. The combination of the portal users and the links have shown other differences. Both portals are initiated by the ministries responsible for education and developed by organisations under their responsibility, but whereas the focus in Denmark is solely on assisting education in ministerially certified institutions, the British portal also seeks to integrate the interests of the industry related to the educational sector. Hereby it becomes not just a question of learning, but the industry and their commercial interests must also be supported. This is a challenge which the Danish portal does not take upon itself. What, then, does all this say about the portals for learning and what view on learning they represent? In this thesis, this is related to three different views on modern society and the role of the educational sector herein. The views of Anthony Giddens on late modernity and the role of expert systems are presented, as well as ideas about the Information Society, and Manuel Castells Network Society analysis. Whereas the Danish initiative sustains the educational institutions in the information society, the British have developed a portal where learning is viewed rather as a commodity, - the different actors and interest in the educational sector meeting as if at a market place. This thesis does, in accordance with the tradition of STS, not come up with a best portal for learning, but by presenting and analysing the range of actors, interest and values such portals are based on it creates a basis for reflection in regard to the Norwegian project. DK- Aarhus, Februay 14 th, 2002 WHO ARE NATIONAL PORTALS FOR LEARNING FOR? - Page ii

8 FORORD FORORD Dette speciale er derfor knyttet til projektet FoU for nasjonalt læringsnett i Norge. Dette har en forhistorie. Jeg var i efteråret 2000 tilknyttet forskningscenteret InterMedia ved Universitetet i Oslo (Intermedia) og blev der involveret i en udredning omkring internationale initiativer for netværk til uddannelsessektoren. Mit arbejde mundede ud i en utredning, hvor jeg beskrev 3 veje for nationale læringsnet (Appendiks AA). Efter dette blev der vist interesse for, at jeg fortsatte kontakten, og da emnet havde vist sig interessant, sagde jeg ja. Herudfra har jeg deltaget i udarbejdelsen af projektbeskrivelse for FoU indsatsen og defineret mit projekt, som en del af dette (bilag A). Projektleder har været Ann-Elin Bakken, og der har endvidere været tilknyttet 2 nyuddannede mediestuderende fra Universitetet i Oslo, samt planlagt samarbejde med Universitetet i Bergen. Med denne projektgruppe har der været en ramme for dialog, samt finansiel støtte til udgifter i forbindelse med projektet. Endvidere har jeg været tilknyttet det norske forsknings- og kompetencenetværk for IT i Utdanningen og deres gruppe af studerende, der skriver speciale indenfor IKT og uddannelse (ITU/ Hovedfag). Med et projekt som er del af en offentlig indsats, har jeg lagt vægt på at synliggøre projektet og undervejs præsenteret projektet i forskellige fora. Ved InterMedias åbning i januar 2001 blev indsatsen for norsk nationalt læringsnet præsenteret i InterMedias projektrum. Til Faglig Dag ved Pædagogisk fakultet, Universitetet i Oslo holdt jeg oplæg om det nationale læringsnet og havde endvidere en workshop, samt deltog i en paneldebat. På ITU konferencen Whats Next 2001 (ITU/ Whats Next) kunne jeg sammen med andre specialestuderende præsentere nogle foreløbige resultater fra mit projekt. Dette har udfordret og inspireret mit arbejde. Endvidere har jeg ved hjælp af støtte fra projektet kunnet deltage i konferencer i forløbet. Særligt har konferencen WCCE 2001 (WCCE) i København i august været en stor inspiration. I forbindelse med specialet er der udviklet et websted, hvor specialet og relaterede dokumenter kan findes digitalt. Herfra kan man endvidere nemt gå til websteder der henvises til i specialet. Websteder findes på: Tilknytningen til projektgruppen har givet mig gode arbejdsforhold, og jeg er tilfreds med mit projektforløb. Efter afslutningen af dette speciale overtager jeg jobbet som projektleder på FoU-projektet. Det er en stor udfordring, som jeg ser meget frem til. Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke InterMedia, for at have vist mig tillid i dette samarbejde, det norske Utdannings- og Forskningsdepartement for at have støttet projektet, samt deltagerne i projektgruppen. Endvidere sender jeg en særlig tak til mine venner, der har læst og kommenteret udkast af specialet, og frokostklubben af specialestuderende på IMV, der har holdt humøret oppe under arbejdet. Sanya Gertsen Pedersen, Århus, den 14. februar HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side iii

9 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? DEL I INTRODUKTION TIL NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER 1 HVORFOR NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER? Nationale læringsnet og læringsportaler er emnet for dette speciale. Et nationalt læringsnet er en national satsning, der har fokus på læring, og som er funderet i netværksteknologien i form af informations- og kommunikationsteknologi (herefter IKT 1 ). Relateret til nationale læringsnet er der udviklet portaler på internet for uddannelsessektoren. Dette er læringsportaler. Nationale læringsnet og læringsportaler bygger på de muligheder som IKT tilbyder, og da disse indsatser tager udgangspunkt i et offentligt initiativ, står nationale strategier centralt i dette speciale. Ligeledes er læring og uddannelsers rolle i samfundet centrale emner. 1.1 IKT, INFORMATIONSSAMFUNDET OG UDDANNELSESSEKTOREN Der er en rivende udvikling i gang omkring IKT, der medfører større strukturelle forandringer. Den teknologiske udvikling påvirker samfundet på mangfoldige måder. På alle niveauer i samfundet integreres IKT. Strukturerne tilpasses de nye muligheder, og en ny samfundsorden er under udvikling. Forholdet mellem tid og sted udfordres, økonomien globaliseres, og nationalstaten får en ny rolle. Kulturelt, kollektivt og individuelt udvikles nye former for organisering og identitet. Arbejdsorganiseringen og arbejdsmarkedet er i forandring (Castells, 1997). I denne udvikling har læring og uddannelse fået en central placering. Det danske undervisningsministerium skriver: Danmarks omstilling til informationssamfundet har bl.a. medført, at viden er ved at blive en af landets strategisk vigtigste ressourcer, mens læring bliver den vigtigste proces for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. (UVM, 1998:14). Viden og læring er kompetencer der efterspørges i den nye samfundsorden, som ofte kaldes informationssamfundet. For at sikre udnyttelsen af de nye muligheder er læring og uddannelse vigtigt. Her stilles der krav om fleksibilitet og læringsevne både for individer, organisationer og nationalt. Gennem læring og uddannelse gøres individet i stand til at klare omstillingen til informationssamfundet. I denne udvikling indtager IKT en vigtig rolle. Hvor IKT og uddannelse tidligere var adskilte verdener, er disse nu tæt forbundet. Englænderne har taget skridtet fuldt ud og har fået en Minister of Learning and Technology. Med internettet får skolerne utrolige muligheder, men også problemer. Dette kan beskrives således: Accessing on-line ressources through the Internet can save time for teachers and learners and provide 1 Oversigt over benyttede forkortelser er vedlagt som bilag B Ordliste med forkortelser. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 1

10 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? them with new and interactive resources not available elsewhere. However, the Internet is a complex, vast and inefficient environment with no quality control. (Becta, 2000a). Men selvom uddannelse, læring og IKT får en vigtig rolle i den nye samfundsorden, så medfører det også store udfordringer til uddannelsessektoren: If society is to be a learning society then the formal institutions of education need radical change to prevent them enclosing learning, separating IT off artificially from the everyday processes of living, and defining the constituency of education too narrowly (Ranson, 1998:5). Med fokus på læring bliver informationssamfundet til et læringssamfund. I læringssamfundet er fokus på, at læring ikke kan afgrænses fra samfundet. Det er ikke bare for de unge, men for alle og gennem hele livet. Uddannelsessektoren skal nu mere direkte forholde sig til uddannelse som en livslang proces. Læringssamfundet (eller informationssamfundet) kræver en åben og fleksibel tilgang til læring og uddannelse, hvilket kræver en gentænkning af de nuværende strukturer. Der vil ikke være et fast indgangs- og udgangstidspunkt for involvering i læring og uddannelse, men dette vil finde sted i et kontinuerligt forløb igennem hele livet (EU, 1995). Læring og uddannelse vil få en mere fleksibel og uformel karakter, og til formel uddannelse vil der stilles større krav om relevans (Ranson, 1998). Den centrale udfordring er fleksibilitet, der tager hensyn til de forskellige krav og ønsker læringssamfundet/ informationssamfundet og befolkningen kan have. Dette speciale ser på, hvordan uddannelsessektoren forholder sig til udfordringerne fra informations- og læringssamfundet, og hvordan IKT og netværk indgår i mødet med denne udfordring. 1.2 ET SPECIALE OM NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER I Norge er der planer om at udvikle et nationalt læringsnet - et netværk for uddannelsessektoren. Et nationalt læringsnet skal være en infrastruktur for læring i kundskabssamfundet (Ness, 2001a). Det nationale læringsnet er et tiltag fra det norske Utdannings- og Forskningsdepartement (herefter UFD) 2 og fra Nærings- og handelsdepartementet. Et nationalt læringsnet er et centralt projekt i planen IKT i norsk utdanning: Plan (KUF, 1999). I efteråret 2000 blev der fra KUF igangsat et forarbejde til at udrede grundlaget for et statsligt engagement i et nationalt læringsnet (Ness, 2000). Jeg var involveret i den første del af projektet. I forbindelse med den videre udvikling af et nationalt læringsnet i Norge er der tilknyttet et forsknings- og udviklingsprojekt (herefter FoU), som skal give indspil til de problemstillinger, som et nationalt læringsnet står overfor (bilag A). Mit specialearbejde er knyttet til dette projekt (punkt C). 2 Det må noteres, at UFD skiftede navn per 1. Januar 2002 fra Kirke- Utdannings- og Forskningsdepartementet (KUF). Det tidligere navn indgår i henvisninger fra før navneskiftet. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 2

11 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? Norge sætter dog ikke et nationalt læringsnet på dagsordenen, fordi der ikke er IKT i uddannelsessektoren i Norge, men fordi, som tidligere afdelingsdirektør i KUF noterer, at indsatsen har været for lidt koordineret og der er udviklet tjenester og ressourcer, som ikke hænger sammen (Ødegaard til Jørgensen, 2000). Derfor ønskes et nationale læringsnet, som kan forbinde de forskellige aktiviteter. I handlingsplanen står der: Der er behov for et samlet nasjonalt læringsnett som gir en enhetlig tilgang til informasjon og læringsressurser og hvor ulike enkeltaktører kan finne sin plass og samarbeide (KUF, 1999). Dette læses dog forskelligt. På den ene side beskriver rådgiver for KUF, Bjørn Ness, i sin rapport (Ness, 2001a), et nationalt læringsnet som en grundlæggende arena for læringsaktiviteter. Denne arena skal bygge på udviklingen af en fælles infrastruktur (net, maskiner og grundtjenester), mellemvare (fælles funktioner, der gør netbaserede tjenester tilgængelige for identificerbare aktører i kontrollerede omgivelser) og et udviklingsmiljø (tilrettelægge for udvikling, vedligeholdelse og distribuering af netbaserede læringsressourcer). Herudover må der organiseres drift- vedligehold- og støttetjenester knyttet til disse elementer. På den anden side omtales læringsnettet som en portal for uddannelsessektoren. Tidligere afdelingsdirektøren i KUF siger om nationalt læringsnet: Vi vil skape en nasjonal portal for alle utdanningsnivåene. Det skal være et informasjons- og ressurssenter, med læremidler, kurstilbud og bibliotekstjenester. Nettstedet skal også bli en plattform for internasjonale satsninger (Ødegaard til Jørgensen, 2000). Der kan her iagttages en uklarhed i den norske indsats. Et nationalt læringsnet kan indeholde to forskellige elementer. For det første er et nationalt læringsnet en koordineret national indsats omkring IKT i uddannelsessektoren. For det andet er det en offentlig og national portal på internet, der er målrettet uddannelsessektoren. Dette vil afgrænset blive kaldt en læringsportal. Hvordan og hvorledes disse to elementer forholder sig til hinanden og til uddannelsessektoren vil jeg undersøge i dette speciale. 1.3 EN KOMPARATIV ANALYSE AF EN DANSK OG BRITISK INDSATS I flere lande er der store nationale indsatser og spændende initiativer omkring nationale læringsnet. Dette kan eksempelvis iagttages i Danmark, Sverige, Nederlandene, Storbritannien, Canada og Australien (Ness, 2001b). Disse initiativer har hver især forskellige styrker og svagheder ud fra deres respektive tilgange og visioner. I forbindelse med arbejdet med udredningen i efteråret 2000 fokuserede jeg på tre landes initiativer omkring nationale netværk for uddannelsessektoren (appendiks AA). Den norske beslutning om at udvikle et nationalt læringsnet sker efter, at andre lande har udviklet nationale indsatser, hvilket giver det en god mulighed for at undersøge og diskutere disse erfaringer som inspiration for en norsk satsning. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 3

12 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? Ud fra de mange indsatser er Storbritannien 3 og Danmark valgt ud. Disse to lande er ikke valgt tilfældigt. De repræsenterer to forskellige modeller, som jeg ønsker at præsentere og diskutere i forhold til hinanden. Endvidere er der i begge lande udviklet nationale portaler for uddannelsessektoren. I Danmark er der udviklet EMU, som Elektronisk Mødested for undervisningsverdenen (EMU) 4 og i Storbritannien har de The Grid (Grid), som er en del af The National Grid for Learning. Den danske og britiske indsats er begge store og ambitiøse. Briterne fremhæver om sig selv i forhold til andre G7-landene at We have the most comprehensive ICT curriculum training for teachers, we provide wide access to Internet and networked computing and we are unique in our offering of ICT skills entitlement across all levels of schooling (G7, 2001:3). Briterne har endvidere med 2 1/2 mill. registrerede hits om ugen den største portal for læring og uddannelse i Europa (Wills, 2001). I Danmark har man også gjort en stor indsats omkring indførelsen og brugen af IKT i uddannelsessektoren. Danmark var et af de første lande, der gik i gang med udviklingen af et nationalt læringsnet (Lieberg og Morgen, 1998). Det danske netværk for uddannelsessektoren Sektornet - er et af verdens største lukkede netværk (WAN-netværk) og det danske mail- og konferencesystem for uddannelsessektoren SkoleKom - har over brugere og on-line konferencer (SkoleKom). Herudfra har jeg fundet det interessant at lave en komparativ analyse af disse to indsatser. På trods af, at læringsnettene og læringsportalerne er centrale indsatser i de nationale initiativer omkring IKT i uddannelsessektoren, har jeg ikke kunne finde andre studier og analyser af dette emne. Min analyse er hermed et første forsøg på at tilgå dette emne videnskabeligt. 1.4 PROBLEMFORMULERING Med afsæt i de foregående afsnit er dette speciales emne nationale læringsnet og portaler for uddannelsessektoren; det primære fokus er dog på læringsportalerne. I en undersøgelse af dette emne vil jeg sammenligne den danske og britiske indsats ud fra fire spørgsmål. For det første vil jeg undersøge: Hvad er forholdet mellem nationale læringsnet og læringsportaler? I den norske indsats kan der iagttages en uklarhed, hvor jeg vil undersøge hvilket forhold der er mellem disse to elementer i den danske og britiske indsats. Med dette speciales fokus på læringsportaler uddybes dette punkt endvidere med spørgsmålet: Hvad er en læringsportal? For det andet spørger jeg: Hvem er nationale læringsportaler for? Dette spørgsmål er arbejdets hovedspørgsmål, samt specialets titel. Ud fra en empirisk analyse og sammenligning af en dansk og britisk portal for uddannelsessektoren ønskes det undersøgt og diskuteret, hvem nationale læringsportaler kan være for. 3 Det forenede kongerige af Storbritanien og Nordirland forkortes til Storbritanien. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 4

13 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? Endelig, for det tredje, udfordres uddannelsessektoren jævnfør afsnit 1.1 af informations- og læringssamfundet. Her vil jeg forholde resultaterne fra første og andet spørgsmål til samfundsudviklingen og uddannelsessektorens rolle i denne og spørge: Hvis informationssamfundet er målet, er nationale læringsportaler så vejen? Første og andet spørgsmål funderes i en empirisk undersøgelse på mikroniveau, mens det tredje spørgsmål vil placere tendenserne i et makroperspektiv. I analyserne vil den norske indsats ikke blive inddraget, da den ikke eksisterer endnu. I relation til dette speciales emne er det endvidere relevant at analysere indholdet i læringsportalerne, brugen af dette, samt designprocessen, der ligger bag udviklingen af læringsportalerne. Dette er alle aspekter, som har indgået i specialet i tidligere faser af arbejdet, men som af pladshensyn er udgået. I andre dele af FoU-projektet er relaterede emner dog undersøgt, såsom pædagogisk innovation i forhold til brug af en læringsportal (bilag A:del A) og brugen af nye medier i en læringskontekst (ibid:del B). 1.5 SPECIALETS OPBYGNING Ud fra spørgsmålene i problemformuleringen falder specialet i 3 dele. I del I vil de nationale indsatser og rammerne for mit arbejde blive introduceret. Her indeholder næste kapitel, kapitel 2, en præsentation af baggrunden for de nationale indsatser, de nationale læringsnet og læringsportalerne i Danmark og Storbritannien. Dette vil indledningsvis sætte rammerne for de første spørgsmål: Hvad er forholdet mellem nationale læringsnet og læringsportaler? og Hvad er en læringsportal?, som dog ud fra det epistemologiske udgangspunkt, der introduceres til i kapitel 3, uddybes i en videre analyse af læringsportalerne i del II. I kapitel 3 fokuseres problemformuleringen i forhold til de epistemologiske overvejelser. Kapitel 4 indeholder de metodologiske overvejelser, metode og empiriindsamling, som en sådan analyse kræver. I del I har jeg søgt at placere kapitlerne i en 'logisk' rækkefølge. Først præsenteres emnet bredt, hvorefter det ud fra en teoretisk tilgang afgrænses og vinkles for en fokusering af problemformuleringen. Til sidst præsenteres de metodologiske problemstillinger en sådan tilgang og arbejde skaber, samt den empiri der endeligt er blevet indsamlet. Jeg er bevidst, at dette ikke er den vanlige struktureringform, men håber, at læseren vil kunne følge mig i denne afgrænsnings- og fokuseringsproces. Specialets anden del (Del II) indeholder en analyse, der afsøger spørgsmålet Hvem er nationale læringsportaler for?, ud fra en empirisk analyse af to portaler for uddannelsessektoren. I kapitel 5 vil målgruppen og brugerne af læringsportalerne blive undersøgt og sammenlignet og i kapitel 6 afsender i læringsportalerne. Kapitel 7 forholder resultaterne fra kapitel 5 og 6 til hinanden. I sidste del af specialet (del III) vil jeg diskutere mine fund i forhold til det sidste spørgsmål. I kapitel 8 præsenteres tre forskellige tilgange til samfundsudviklingen og 4 Henvisninger til websteder findes i kapitel 12 'Litteraturliste og henvisninger' HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 5

14 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? uddannelsessektorens rolle i denne, og de nationale læringsportaler forholdes hertil. I Kapitel 9 undersøges forholdet mellem den nationale fundering af læringsportalerne og globaliseringen. Kapitel 10 samler med spørgsmålet Hvilken læringportal er bedst? analyserne i dette speciale. Kapitel 11 samler svarene på specialets centrale spørgsmål, som den afsluttende konklusion. 2 TO NATIONALE LÆRINGSNET & TO LÆRINGSPORTALER I dette kapitel vil de nationale indsatser for et læringsnet og læringsportalerne blive præsenteret. Desuden præsenteres hvordan de forholder sig til hinanden. Læringsportaler er udviklet som dele af større nationale indsatser omkring IKT i uddannelsessektoren og må forstås i forhold til disse. 2.1 BAGGRUNDEN FOR ET NATIONALT LÆRINGSNET Fra en afsøgende introduktion af IKT i skolerne i 1980 erne er interessen og udbredelsen intensiveret på alle niveauer i uddannelsessektoren op gennem 1990 erne. Baggrunden for udviklingen af nationale læringsnet vil her kort blive skitseret for først den danske og så den britiske indsats. Dybkjær-rapporten og Sektornet Allerede i 1984 blev datalære introduceret i de danske skoler, men det har været en lang vej til tankerne om, at IKT skulle indgå i alle fag og fra første klasse. I uddannelsessektoren havde Landscentralen for Undervisningsmidler, UNI-C og Orfeus tidligt gjort sig erfaringer med de nye digitale muligheder, men først med Dybkjær og Christensen rapporten i 1994 blev der lagt et samlet og klart fokus på den moderne informationsteknologi (Forskningsministeriet, 1994a og 1994b). I denne rapport fik uddannelsessektoren to kapitler: kapitel 7 Nye veje i uddannelsessystemet og kapitel 8 Børn, IT og folkeskolen, og heri blev Sektornettet indledningsvis præsenteret: Undervisningsministeriet er i færd med at oprette et Sektornet. Formålet med Sektornettet er at koble uddannelsesinstitutionerne sammen i et netværk, der skal forbedre og intensivere kommunikationen mellem institutionerne, deres samarbejdspartnere og Undervisningsministeriet. Forskningsministeriet, 1994b:236 Først kom de videregående uddannelser og seminarier på nettet. I Status for IT-politisk handlingsplan 1995 (Forskningsministeriet, 1996) kunne man så læse, at alle tekniske skoler og handelsskoler skulle være tilsluttet ved udgangen af I 1996 kom gymnasieskoler, landbrugsskoler og VUC ere på nettet. Endvidere blev iværksat et projekt med Grundtvignettet for folkeoplysningsdelen. I 1997 fik grundskolerne tilbudet. Den danske vision har været, at udvikle et nationalt og fælles netværk for alle uddannelsesinstitutioner i Danmark: Sektornettet er de danske uddannelsesinstitutioners fælles netværk (UNI-C, 1999:3). Med Sektornet har målet været at fremme ITudviklingen i uddannelsessektoren gennem et tilbud om en fælles netløsning med HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 6

15 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER adgang til en sikker kommunikationsvej både nationalt og internationalt og med adgang til tjenester, indhold og support. Sektornet har herefter været en stor satsning, men ved siden af og parallelt har der været mange andre projekter og initiativer, som ikke har været en del af Sektornetindsatsen. Eksempelvis har man for erhvervsskolerne udviklet Elevplan og på universitetsniveau er Forskningsnettet og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek alle eksempler andre på store initiativer. National Grid for Learning I Storbritannien var der tilbage i i gennemsnit 1/2 computer per skole(!), hvilket 20 år senere er blevet til et gennemsnit på 21,3 computere per skole og 92% af alle skoler er på internet (DfEE, 2000b). Introduktionen af IKT skete først i mindre projekter, men med National Grid for Learning (herefter NGfL) 5 skete der en national og samlet satsning på IKT i uddannelsessektoren. Baggrunden for NGfL findes i Connecting the Learning Society (1997), som er forrapporten til en samlet national indsats i Storbritanniens uddannelsessektor. Dette blev til Open for Learning open for business udsendt fra den britiske regering i 1998 (DfEE, 1998a). Labour kom til magten samme år, og premierminister Tony Blair havde i sin kampagne retorisk fremhævet sine 3 topprioriteter til at være: Education, Education, Education. Hermed var NGfL blevet til et prestigeprojekt for Labour, og NGfL blev søsat af premierministeren selv (Hodgson and Spours, 1999). The NGfL is a fundamental part of the Government s commitment to lifelong learning and the creation of a learning society. It will help to create the connected society, improving the quality and availability of educational materials, and increasing and widening access to learning for everyone Becta 1999:1 Argumenterne bag udviklingen af NGfL var, at højne standarder og udvikle undervisning, at forbedre konkurrenceevnen gennem social og kommerciel interaktion, at forøge det genelle færdighedsniveau, at modernisere den offentlige administration, samt skabe et miljø for udvikling af kreativt interaktivt multimedia i verdensklasse (DfEE, 2000). Den britiske indsats har som mål haft at skabe et attraktivt og internationalt konkurrencedygtigt marked omkring IKT og uddannelse. Der lå en stor udfordring i dette, da det var et underudviklet marked, hvor både forbruger og udbyder skulle stimuleres. Opgavens udfordring kunne dog ses som en diskussion om hønen eller ægget, for uden udbud ingen efterspørgsel og vice versa. Det engelske ministerium ansvarlig for uddannelse, Department for Education and Skills (herefter DfES) valgte en model, hvor efterspørgslen skulle stimuleres. Derfor blev der udbudt penge til skolerne, som skulle skabe 5 Navnet National Grid for Learning blev valgt med reference til det nationale britiske netværk for elektricitet: The Electrical Grid. Dette skulle så associere til et alternativt National Grid for Education. I forhold til dette navnevalg kan det bemærkes, hvordan udbygningen af en fysisk infrastruktur i industrialiseringen bruges som billede for udviklingen af en digital og virtuel infrastruktur. Samme retorik kan iagttages i den amerikanske Information Highway. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 7

16 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER en efterspørgsel efter IKT, hvilket igen skulle stimulere udbud og gøre markedet attraktivt for kommercielle aktører. Endvidere skulle det sikres, at der var nem og hurtig adgang til IKT, så skolerne havde en baggrund for at kunne benytte IKT, og der skulle skabes en showcase hvor brugerne kunne se hvad udbyderne kunne tilbyde og sikre kontakt mellem aktørerne på markedet. Når man sammenligner disse to indsatser ser man, at danskerne var først ude med et storstilet national netværk og indsats, mens briterne først senere kom med. Men hvor danskerne har haft blikket fast rettet mod uddannelsesinstitutionerne, ser englænderne undervisning og læring bredere og med en kommerciel vinkling. Den økonomiske satsning på NGfL i Storbritannien generelt er i perioden budgetteret til 1.8 mia. GBP 6. I Danmark vurderer pædagogisk konsulent Claus Berg fra det danske undervisningsministerium (herefter UVM), at man har investeret 500 mill. DKR på udvikling af den danske infrastruktur alene (CB-DK:200), dertil skal lægges at skolerne selv har betalt for trafik på nettet, og at der tillige har været andre initiativer. Jeg har dog ikke kunne finde sammenlignelige tal, men begge landes investeringer er, i forhold til deres størrelse, store. Selvom disse to indsatser er forskellige, kan de begge kaldes nationale læringsnet. Det er offentlige og nationale initiativer for IKT i uddannelsessektoren. Det må dog her bemærkes, at hverken den danske eller britiske indsats betegner sig selv som nationale læringsnet. Dette begreb er hentet fra det norske initiativ. 2.2 NATIONALE LÆRINGSNET MED INITIATIVER OMKRING ADGANG, INDHOLD OG BRUG AF IKT I UDDANNELSESSEKTOREN En indsats for både udvikling af et netværk for uddannelsessektoren og integration af IKT er en meget stor opgave. I både Danmark og Storbritannien har det været indsatser med mange initiativer indenfor forskellige kategorier. Hvor danskerne har taget udfordringerne én ad gangen, har briterne valgt at møde dem alle på én gang med en samlet indsats. Tre ben Den britiske indsats har flere indsatsområder The NGfL (National Grid for Learning) is the Government s headline initiative for improving schools ICT provision, developing a new generation of digital learning resources and equipping teachers with the skills to make effective use of them in the drive to raise standards. Becta, 2000a:9 Her skelner englænderne i deres indsats mellem 3 hovedområder (1999 og Becta, 2000a): 6 Dette er dog ikke alt. I år 2001 er der netop under udlovning en særlig pulje på 135 mill. GBP til udvikling af on-line materiale. Derudover har det britiske lottery New Oppertunities Funding givet 230 mio GBP. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 8

17 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER Adgang/ Infrastruktur (Access/ infrastructure), som er hardware, netværk og services relateret til backbone. Denne kategori indeholder både adgang til udstyr, samt sikring af, at dette er koblet til nettet gerne i bredbånd Indhold (Content), som er software, databaser, information og andre services der gøres tilgængelige i NGfL Brug (Practice), med fokus på efteruddannelse af underviserne og understøttelse af de organisatoriske strukturer for brug Adgang Brug Indhold Figur 1: Det britiske læringsnet som en tre-benet indsats Den britiske indsats kan ses som tre-benet. Indenfor NGfL er der igangsat initiativer i disse tre områder på én gang, og disse forløber parallelt. Tre bølger Den danske indsats indeholder de samme elementer som den britiske, men forløbet har været anderledes. Af alle interviewede beskrives indsatsen som bølger. I første bølge blev den tekniske infrastruktur med udviklingen af Sektornettet, som allerede præsenteret, prioriteret. I anden bølge har udfordringen været at få underviserne uddannet, og derfor er Skole-IT og de forskellige pædagogiske kørekort blevet udviklet. I tredje bølge ligger udviklingen af EMU og indhold, og selve integrationen af IKT i undervisningen. Det er her de samme elementer som indgår i den britiske indsats, men i den danske indsats er de fordelt over tid og i forskellige initiativer. Adgang/ infrastruktur Brug Indhold Figur 2: Det danske læringsnet som en indsats i 3 bølger I den seneste strategi fra UVM kaldes dette i en dansk terminologi: 1) teknisk infrastruktur/ basisnet 2) Lære at bruge IT og så 3) Bruge IT til at lære med (UVM, 2001b). Her har man endvidere inkluderet en organisatorisk ramme, der skal støtte op omkring indførelsen og brugen af IKT i uddannelsessektoren. Disse bølger er selvfølgelig ikke skarpt adskilte, men viser prioriteringsområderne i den danske indsats. Ved at starte med at tilbyde adgang til internet på favorable vilkår forventede man at kick-starte en proces, hvor skolerne så selv ville investere i lokalnet, hardware og software (CB-DK:030). I starten byggede man en infrastruktur op uden indhold (CB-DK:060), idet man fokuserede på administrationen og ikke på at ændre måden, der undervises eller læres på. Dette ændrede sig dog senere. Fra UVM ser man den danske indsats som værende i 2. bølge på nuværende tidspunkt, og på vej ind i 3. bølge. Ifølge Henrik Schneider, ansvarlig for EMU og nettjenester hos HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 9

18 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER UNI-C, vil udviklingen af undervisningsmidler og nettjenester vokse og blive et centralt arbejdsområde for UNI-C i fremtiden (HS:328). 2.3 PRÆSENTATION AF TO LÆRINGSPORTALER Efter at have introduceret til de nationale læringsnet vil de to nationale læringsportaler blive præsenteret i dette afsnit. I England har man, som en del af NGfL, udviklet en portal: The National Grid for Learning (NGfL) is the national focal point for learning on the Internet (Grid opstartsside). I Danmark er EMU den officielle portal for undervisning (EMU opstartsside). Disse portaler omfavner begge nationalt og bredt i uddannelsessektoren, og vil derfor være fokus i min analyse. Portalernes udvikling har været nogenlunde sammenfaldende i tid. Ideen bag EMU opstod i 1997 i UNI-C, som udviklede en første beta-version i december Den 25. august 1999 åbnede undervisningsminister Margrethe Vestager webstedet officielt. Prototypen på NGfL blev offentliggjort på the British Education and Training Technology Exhibition (kaldet BETT) den 14 januar Den første fulde version kom 6. november Men EMU er i øjeblikket i gang med at blive redesignet og The Grid skal revurderes i Hvad er en portal? Som portaler kræver de to initiativer en nærmere definition. En portal er et websted der henviser til andre websteder på internet. Portaler kan være generelle, som eksempelvis Yahoo, Google eller Jubii, der henviser til alle typer af websteder, eller indenfor et afgrænset område, som eksempelvis undervisning og læring, som er tilfældet for læringsportalerne. For at finde en henvisning i en portal kan man enten søge i en database, eller klikke sig igennem forskellige kategorier. Indekseringen, eller tildelingen af et websted til en kategori/er, sker enten manuelt, hvor et menneske checker og kategoriserer et websted, eller maskinelt, hvor softwarerobotter går igennem websteder og indekserer siderne. Både The Grid og EMU er manuelt indekserede. Dette indebærer, at siderne er vurderede og skal leve op til forskellige kriterier. Storbritanniens National Grid for Learning og The Grid I rapporten Connecting the Learning Society (1997), som var grundpillen for det britiske læringsnets udvikling, blev NGfL-portalen defineret som: en ressource i det daglige arbejde, der skulle sikre bedre læring, give adgang til eksperter og ressourcer, stimulere både udviklingen, udbredelsen og brugen af IKT, samt forbinde forskellige netværk og forskellige aktivitetssfærer (skole, arbejde, hjem, fritid). Den skal også fremme og forbedre administrationen af institutionerne, samt skabe en ramme for den tekniske udvikling og sikre overkommelige omkostninger for tilslutning (ibid:14). NGfL er både den generelle satsning og en portal: The National Grid for Learning is both a structure of educationally valuable content on the Internet, and a programme for developing the means to access that content in schools, libraries, colleges, universities, workplaces, homes and elsewhere Becta/ Building HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 10

19 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER Portaldelen i NGfL afgrænses til at blive kaldt The Grid. Den tætte forbindelse mellem det nationale læringsnet og læringsportalen understreges i The Grid's URL: (min fremhævelse), som indeholder NGfL. The Grid præsenterer sig selv som det nationale samlingspunkt for læring på internet i Storbritannien. Nærmere om The Grid står der i en brochure: The NGfL is a co-ordinated web-based strategy, which links education and training institutions with educational material, discussion forums, local and specialist networks, archives, museums, libraries and galleries. DfEE, 2000b Figur 3: Opstartsside for The Grid The Grid indeholder henvisninger til websteder omkring læring og uddannelse. Disse henvisninger er struktureret omkring forskellige kategorier. Disse kategorier repræsenterer forskellige uddannelsesniveauer, institutionstyper og tilgange til uddannelsessektoren. De primære kategorier i The Grid er: Schools, Libraries & Archives Further Education Museums & Galleries Higher Education Community Grids Lifelong Learning Government & Agencies Career Development International Networks Disse kategorier kan ses til venstre i skærmbillede af opstartsside i The Grid (se Figur 3). I disse overordnede kategorier er der samlet henvisninger til relevante websteder indenfor kategorierne. Eksempelvis er der i Schools henvisninger til 19 websteder med interesse for aktører omkring grundskolen, eksempelvis National Curriculum, Teacher Net, Governor Centre og Parents Centre. Enkelte websteder er endvidere repræsenteret i flere kategorier. Eksempelvis er webstedet Learn Direct, som tilbyder efter-

20 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER uddannelse per fjernundervisning, repræsenteret i både Schools, Further Education, Lifelong Learning og Career Development. Indholdet er også geografisk organiseret i forhold til de forskellige Learning directories i Storbritannien: East Midlands Scotland East of England South East London South West North East Wales Northern Ireland West Midlands North West Yorkshire and Humberside Disse områder vælges direkte på kortet over Storbritannien. Se figur 3. Herudover er der kategorier, der mere temamæssigt forholder sig til uddannelsessektoren. Media E-commerce Jobs Media har nyheder omkring uddannelsessektoren og uddannelsesressourcer fra medievirksomhederne. Jobs samler diverse udbydere af arbejde indenfor undervisning, forelæsning, administration og support i uddannelsessektoren. I E-commerce er der henvisninger til kommercielle websteder, og mulighed for at købe materiale. Der er endvidere udviklet 2 databaser Learning Ressource Index (LRI) Becta Educational Software Database (BESD) LRI er en samlet database med aktører i uddannelsessektoren, som indgår i The Grid, men herudover også aktører, som endnu ikke er optaget i The Grid, samt aktører der ikke har en hjemmeside. BESD indeholder information om software, som er tilgængeligt i Storbritannien for før-skole til videregående uddannelsesniveau. Endelig er der områderne: What s new Grid Safety About Feedback Advice Search Register Help Link your site Favourite Sites Disse områder omhandler brug og brugernes interaktion med The Grid eller nettet. Her præsenteres baggrunden for den britiske satsning med NGfL, samt en introduktion til The Grid. Der er mulighed for at registrere sig selv eller et websted hos The Grid, og der er en oversigt over nyeste websteder, søgemaskine, hjælpefunktion og mulighed for at komme med feedback. På Favourite Sites henviser kendte til deres foretrukne steder på nettet. Dette websted er skiller sig ud, da det ikke direkte omhandler uddannelses-

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Agenda Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Roadmap for forudsætninger Indsatsområder 1 2 Vision og rammefortælling 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 Digital

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical and Computer Engineering Who am I? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ ASE, Leading the group in Signal Processing and

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF - Are you searching for Madkundskab Books? Now, you will be happy that at this time Madkundskab PDF is available at our online library. With

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus International Community er Netværket for udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familier i Østjylland Serviceportalen

Læs mere

Udvikling af den danske offshore vind kompetence

Udvikling af den danske offshore vind kompetence April 28 2009 Udvikling af den danske offshore vind kompetence Morten Holmager Offshore Center Danmark The copyright of this entire presentation vests by Offshore Center Danmark. All rights reserved. The

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

co- created product development

co- created product development cocreated product development Agenda? Michael Frederiksen Uddannelseschef, KEA Market research + insight cocreated business innovaeon Educa1on export From home to global market Denmark Scandinavia Brazil

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt- og gruppearbejde?

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt- og gruppearbejde? Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt- og gruppearbejde? NUAS 2015 SESSION 5 workshop 19.11.2015 Simon Heilesen simonhei@ruc.dk Søren Davidsen davidsen@ruc.dk Roskilde Universitet Slideshare:

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde?

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? NUAS 215 SESSION 5 workshop 19.11.215 Simon Heilesen simonhei@ruc.dk Søren Davidsen davidsen@ruc.dk Roskilde Universitet Slideshare: https://www.slideshare.net/secret/dll5bapujvk1xu

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Ny dansk startup bobler af glæde

Ny dansk startup bobler af glæde Online trends Start-ups Guides to Social Media Home About Linked In gruppen Trends Start-ups Guides Articles search... Home» Articles» Ny dansk startup bobler af glæde Ny dansk startup bobler af glæde

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

One-Stop-Shop for internationale borgere i Nordjylland

One-Stop-Shop for internationale borgere i Nordjylland One-Stop-Shop for internationale borgere i Nordjylland - Regionalt fokus - Formålet er at tiltrække og fastholde international kvalificeret arbejdskraft Hvorfor International House? Mangel på arbejdskraft

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere