HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?"

Transkript

1 HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? MÅLGRUPPE & AFSENDER I PORTALER FOR UDDANNELSESSEKTOREN I DANMARK & STORBRITANNIEN Sanya Gertsen Pedersen, årskort Århus, den Speciale i Informationsvidenskab Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Vejleder: lektor Jørgen Bang

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT IN ENGLISH... i FORORD...iii DEL I INTRODUKTION TIL NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER 1 1 HVORFOR NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER? IKT, Informationssamfundet og uddannelsessektoren Et speciale om nationale læringsnet & læringsportaler En komparativ analyse af en dansk og britisk indsats Problemformulering Specialets opbygning TO NATIONALE LÆRINGSNET & TO LÆRINGSPORTALER Baggrunden for et nationalt læringsnet... 6 Dybkjær-rapporten og Sektornet 6 National Grid for Learning Nationale læringsnet med initiativer omkring adgang, indhold og brug af IKT i uddannelsessektoren... 8 Tre ben 8 Tre bølger Præsentation af to læringsportaler...10 Hvad er en portal? 10 Storbritanniens National Grid for Learning og The Grid 10 EMU og tilknyttede indholdstjenester i Danmark En læringsportal i forhold til et nationalt læringsnet...17 The Grid, som toppen af et isbjerg 17 EMU med undervisningsrelevant indhold 18 Hvad er forholdet mellem nationale læringsnet og læringsportaler? 19 Hvad er en læringsportal? 19 3 EPISTEMOLOGISK TILGANG Science-Technology-Society Studies Sociale verdener, heterogenitet og multiple medlemskaber Det problematiske i grupperinger og klassificeringer Samme objekt, men flere betydninger og brug Fokus på aktører i læringsportalerne METODOLOGI, METODE & EMPIRI Metodologiske overvejelser Metode & empiri...28 HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

3 INDHOLDSFORTEGNELSE DEL II - AKTØRER I NATIONALE LÆRINGSPORTALER 30 5 HVEM ER MÅLGRUPPE? Målgruppeanalyse Hvem er målgruppe for et nationalt læringsnet? Forholdet mellem målgruppen og brugerne af læringsportalerne Det traditionelle uddannelsesforløb...35 Fokus på læring eller undervisning? 35 Uddannelsessektoren som arbejdsplads 36 Institution og niveau i uddannelsesforløb Livslang læring Alternative aktører Hvem er lukket ude fra læringsportalerne? Den fremtidige udvikling Sociale verdener i læringsportalerne en opsummering HVEM ER AFSENDER? Hvem udvikler læringsportalerne?...48 UNI-C står bag udviklingen af den danske EMU 49 Becta administrerer the Grid Hvem henvises der til?...52 Undervisningsministeriet, andre offentlige institutioner og projekter 52 Udbydere af uddannelse og undervisning 54 Udbydere af undervisningsmateriale eller læringsmateriale? 55 NGO ere, interesseorganisationer og lobbyister 56 Medieaktører 57 Sælgere af undervisningsmateriale, undervisning og andet 58 Brugeren som indholdsleverandør 60 I læringsportalerne henvises der til - en opsummering Indhold udviklet direkte til læringsportalerne af andre...63 Partnerskaber 63 Udlicitering Hvorfor involvere sig i en læringsportal? en opsummering...66 Udvikling af a real public-private partnership i Storbritannien 66 En modning af det danske marked 67 Læringsportalerne, som støtte til erhvervslivet eller til uddannelsesinstitutionerne? 69 7 HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? Modtager og afsenders gensidige afhængighed i læringsportalerne En læringsportal for alle, for de få eller for særlige relationer?...72 HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

4 INDHOLDSFORTEGNELSE DEL III - HVIS INFORMATIONSSAMFUNDET ER MÅLET, ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER SÅ VEJEN? 75 8 LÆRINGSPORTALER I FORHOLD TIL LÆRING, DANNELSE OG UDDANNELSE I MODERNITETEN Uddannelsesinstitutioner som ekspertsystemer i sen-moderniteten...78 Læringsportaler for eksperter og uddannelsesinstitutionerne Viden er varen i det postindustrielle informationssamfund...81 Læringsportaler, som en markedsplads for læring og uddannelse Hvilke læringsaktører og relationer skal understøttes i netværkssamfundet?...85 En læringsportal som lærings-netværk i netværkssamfundet Hvilken samfundsmodel understøtter læringsportalerne en opsummering ER EN NATIONAL LÆRINGSPORTAL KUN NATIONAL? Hvordan forholder de nationale læringsportaler sig til det lokale og globale? Det nationale i en globaliseret verden Det nationale i nationale læringsportaler...91 Fokus på national identitet eller kvalificering til globaliseret arbejdsmarked? 91 Henvisning eller netværk mellem afsenderne? Det globale i nationale læringsportaler...94 En national læringsportal støtter internationalt samarbejde 94 og positionerer nationen selv 95 på ekspanderende markeder Nej, nationale læringsportaler er ikke kun nationale, men må forholde sig aktivt til omverdenen en opsummering HVILKEN LÆRINGSPORTAL ER BEDST? Den danske læringsportal for IKT i undervisningen Den britiske læringsportal for udvikling af uddannelsesmarkedet Læringsportaler for uddannelsessektoren KONKLUSION Hvad er forholdet mellem nationale læringsnet og læringsportaler? Hvem er nationale læringsportaler for? Hvis informationssamfundet er målet, er nationale læringsportaler så vejen? HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 12 LITTERATURLISTE & HENVISNINGER BILAG A B C D E F G H I Projektplan for FoU Nasjonalt Læringsnett Ordliste med forkortelser Oversigt over den britiske læringsportal: The Grid Sitemap for den britiske læringsportal: The Grid Oversigt over den danske læringsportal: EMU Sitemap for den danske læringsportal: EMU Oversigt over målgruppe og afsender i den britiske læringsportal: The Grid Oversigt over målgruppe og afsender i den danske læringsportal: EMU Oversigt over interviews og interviewpersoner APPENDIKS AA Utredning: 3 veje for nationalt læringsnet BB Rapport: Hvem er nationale læringsportaler for? Spørgsmål til et norsk nationalt læringsnet ud fra en analyse af den danske EMU og britiske The Grid HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR?

6 ABSTRACT IN ENGLISH ABSTRACT IN ENGLISH Master s Thesis at Informationsvidenskab, Institut for Informations- og Medievidenskab, University of Aarhus, Written by: Sanya Gertsen Pedersen, student no WHO ARE NATIONAL PORTALS FOR LEARNING FOR? TARGET GROUPS AND CREATORS OF PORTALS FOR THE EDUCATIONAL SECTOR IN DENMARK AND GREAT BRITAIN This thesis investigates national networks for the educational sector in the form of portals for learning. Portals for learning are portals on the Internet where the focal points are learning and education. In the analysis initiatives from Denmark and Great Britain have been compared. From Denmark the portal EMU and from Great Britain the portal The Grid has been analysed. The starting point of this work is a Norwegian project. In Norway the Ministry for Education and Research is considering developing a network for learning. This thesis is part of a research project to uncover what such an initiative might encompass. In relation to this thesis a report has been written for the Norwegian Ministry for Education and Research which presents a range of opportunities in the form of questions that may be considered in the design of the Norwegian network for learning. The approach to this study is founded in the field of Science-Technology Studies (STS). STS rejects the idea of a rational and ultimate design, and design is viewed as something that takes form by negotiation between the actors and interests involved. An investigation of the actors and interests involved in and supported by the portals for learning is therefore relevant, and has been undertaken. The thesis examines which clusters of actors have been considered target groups and who actually utilises the portals for learning, which organisation has developed the portal for learning and what sites are being linked to from the portal. With STS as the vantage point the educational sector is very broad and open, and contains many different actors with different roles and interests. Compared to STS, however, the numbers and types of actors and interests involved in the two portals for learning investigated are limited. This is compared and discussed. As a result of this process different elements have become poignant. A distinction between networks for learning and portals for learning has been made. Networks for learning comprises the national initiatives for both access, content and practice in regard to ICT in the educational sector. In both Denmark and Great Britain major initiatives have been taken in these fields. In relation to this portals for learning have been developed. The relationship between the networks for learning and the portals for learning are however very different. Whereas the portal in Denmark links to content WHO ARE NATIONAL PORTALS FOR LEARNING FOR? - Page i

7 ABSTRACT IN ENGLISH for use of ICT in the teaching situation, the portal in Great Britain links to initiatives which are part of the network for learning and other sites on the web for learning and education in general. From this it becomes evident that the two portals for learning support very different actors and interests. Regarding the question: Who are national portals for learning for the answers are different in the Danish and the British model. In the Danish portal the focus is on students and teachers in primary and secondary school. The British portal has the learner, the education, lifelong learning services and the industry in focus. From this arise the range of actors and interests that a portal for learning may involve. A learning portal can respectively support the learner and the teaching situation, but also the professional actors with pedagogical, guiding, administrative or technical functions, as well as actors with other relationships to the learner, such as parents or employers. The level may be from primary education to learning in a lifelong perspective. The portals link to sites with various types of content. Some central types are: projects, educational institutions, teaching and learning resources, but here, importantly, there is a difference in how they are being angled. Projects and resources in Denmark are targeted towards actors involved in a teaching situation in ministerially certified educational institutions, whereas the British portal for learning links to projects and resources both for learners not involved in an educational institution as well as the educational institutions as such. The combination of the portal users and the links have shown other differences. Both portals are initiated by the ministries responsible for education and developed by organisations under their responsibility, but whereas the focus in Denmark is solely on assisting education in ministerially certified institutions, the British portal also seeks to integrate the interests of the industry related to the educational sector. Hereby it becomes not just a question of learning, but the industry and their commercial interests must also be supported. This is a challenge which the Danish portal does not take upon itself. What, then, does all this say about the portals for learning and what view on learning they represent? In this thesis, this is related to three different views on modern society and the role of the educational sector herein. The views of Anthony Giddens on late modernity and the role of expert systems are presented, as well as ideas about the Information Society, and Manuel Castells Network Society analysis. Whereas the Danish initiative sustains the educational institutions in the information society, the British have developed a portal where learning is viewed rather as a commodity, - the different actors and interest in the educational sector meeting as if at a market place. This thesis does, in accordance with the tradition of STS, not come up with a best portal for learning, but by presenting and analysing the range of actors, interest and values such portals are based on it creates a basis for reflection in regard to the Norwegian project. DK- Aarhus, Februay 14 th, 2002 WHO ARE NATIONAL PORTALS FOR LEARNING FOR? - Page ii

8 FORORD FORORD Dette speciale er derfor knyttet til projektet FoU for nasjonalt læringsnett i Norge. Dette har en forhistorie. Jeg var i efteråret 2000 tilknyttet forskningscenteret InterMedia ved Universitetet i Oslo (Intermedia) og blev der involveret i en udredning omkring internationale initiativer for netværk til uddannelsessektoren. Mit arbejde mundede ud i en utredning, hvor jeg beskrev 3 veje for nationale læringsnet (Appendiks AA). Efter dette blev der vist interesse for, at jeg fortsatte kontakten, og da emnet havde vist sig interessant, sagde jeg ja. Herudfra har jeg deltaget i udarbejdelsen af projektbeskrivelse for FoU indsatsen og defineret mit projekt, som en del af dette (bilag A). Projektleder har været Ann-Elin Bakken, og der har endvidere været tilknyttet 2 nyuddannede mediestuderende fra Universitetet i Oslo, samt planlagt samarbejde med Universitetet i Bergen. Med denne projektgruppe har der været en ramme for dialog, samt finansiel støtte til udgifter i forbindelse med projektet. Endvidere har jeg været tilknyttet det norske forsknings- og kompetencenetværk for IT i Utdanningen og deres gruppe af studerende, der skriver speciale indenfor IKT og uddannelse (ITU/ Hovedfag). Med et projekt som er del af en offentlig indsats, har jeg lagt vægt på at synliggøre projektet og undervejs præsenteret projektet i forskellige fora. Ved InterMedias åbning i januar 2001 blev indsatsen for norsk nationalt læringsnet præsenteret i InterMedias projektrum. Til Faglig Dag ved Pædagogisk fakultet, Universitetet i Oslo holdt jeg oplæg om det nationale læringsnet og havde endvidere en workshop, samt deltog i en paneldebat. På ITU konferencen Whats Next 2001 (ITU/ Whats Next) kunne jeg sammen med andre specialestuderende præsentere nogle foreløbige resultater fra mit projekt. Dette har udfordret og inspireret mit arbejde. Endvidere har jeg ved hjælp af støtte fra projektet kunnet deltage i konferencer i forløbet. Særligt har konferencen WCCE 2001 (WCCE) i København i august været en stor inspiration. I forbindelse med specialet er der udviklet et websted, hvor specialet og relaterede dokumenter kan findes digitalt. Herfra kan man endvidere nemt gå til websteder der henvises til i specialet. Websteder findes på: Tilknytningen til projektgruppen har givet mig gode arbejdsforhold, og jeg er tilfreds med mit projektforløb. Efter afslutningen af dette speciale overtager jeg jobbet som projektleder på FoU-projektet. Det er en stor udfordring, som jeg ser meget frem til. Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke InterMedia, for at have vist mig tillid i dette samarbejde, det norske Utdannings- og Forskningsdepartement for at have støttet projektet, samt deltagerne i projektgruppen. Endvidere sender jeg en særlig tak til mine venner, der har læst og kommenteret udkast af specialet, og frokostklubben af specialestuderende på IMV, der har holdt humøret oppe under arbejdet. Sanya Gertsen Pedersen, Århus, den 14. februar HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side iii

9 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? DEL I INTRODUKTION TIL NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER 1 HVORFOR NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER? Nationale læringsnet og læringsportaler er emnet for dette speciale. Et nationalt læringsnet er en national satsning, der har fokus på læring, og som er funderet i netværksteknologien i form af informations- og kommunikationsteknologi (herefter IKT 1 ). Relateret til nationale læringsnet er der udviklet portaler på internet for uddannelsessektoren. Dette er læringsportaler. Nationale læringsnet og læringsportaler bygger på de muligheder som IKT tilbyder, og da disse indsatser tager udgangspunkt i et offentligt initiativ, står nationale strategier centralt i dette speciale. Ligeledes er læring og uddannelsers rolle i samfundet centrale emner. 1.1 IKT, INFORMATIONSSAMFUNDET OG UDDANNELSESSEKTOREN Der er en rivende udvikling i gang omkring IKT, der medfører større strukturelle forandringer. Den teknologiske udvikling påvirker samfundet på mangfoldige måder. På alle niveauer i samfundet integreres IKT. Strukturerne tilpasses de nye muligheder, og en ny samfundsorden er under udvikling. Forholdet mellem tid og sted udfordres, økonomien globaliseres, og nationalstaten får en ny rolle. Kulturelt, kollektivt og individuelt udvikles nye former for organisering og identitet. Arbejdsorganiseringen og arbejdsmarkedet er i forandring (Castells, 1997). I denne udvikling har læring og uddannelse fået en central placering. Det danske undervisningsministerium skriver: Danmarks omstilling til informationssamfundet har bl.a. medført, at viden er ved at blive en af landets strategisk vigtigste ressourcer, mens læring bliver den vigtigste proces for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. (UVM, 1998:14). Viden og læring er kompetencer der efterspørges i den nye samfundsorden, som ofte kaldes informationssamfundet. For at sikre udnyttelsen af de nye muligheder er læring og uddannelse vigtigt. Her stilles der krav om fleksibilitet og læringsevne både for individer, organisationer og nationalt. Gennem læring og uddannelse gøres individet i stand til at klare omstillingen til informationssamfundet. I denne udvikling indtager IKT en vigtig rolle. Hvor IKT og uddannelse tidligere var adskilte verdener, er disse nu tæt forbundet. Englænderne har taget skridtet fuldt ud og har fået en Minister of Learning and Technology. Med internettet får skolerne utrolige muligheder, men også problemer. Dette kan beskrives således: Accessing on-line ressources through the Internet can save time for teachers and learners and provide 1 Oversigt over benyttede forkortelser er vedlagt som bilag B Ordliste med forkortelser. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 1

10 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? them with new and interactive resources not available elsewhere. However, the Internet is a complex, vast and inefficient environment with no quality control. (Becta, 2000a). Men selvom uddannelse, læring og IKT får en vigtig rolle i den nye samfundsorden, så medfører det også store udfordringer til uddannelsessektoren: If society is to be a learning society then the formal institutions of education need radical change to prevent them enclosing learning, separating IT off artificially from the everyday processes of living, and defining the constituency of education too narrowly (Ranson, 1998:5). Med fokus på læring bliver informationssamfundet til et læringssamfund. I læringssamfundet er fokus på, at læring ikke kan afgrænses fra samfundet. Det er ikke bare for de unge, men for alle og gennem hele livet. Uddannelsessektoren skal nu mere direkte forholde sig til uddannelse som en livslang proces. Læringssamfundet (eller informationssamfundet) kræver en åben og fleksibel tilgang til læring og uddannelse, hvilket kræver en gentænkning af de nuværende strukturer. Der vil ikke være et fast indgangs- og udgangstidspunkt for involvering i læring og uddannelse, men dette vil finde sted i et kontinuerligt forløb igennem hele livet (EU, 1995). Læring og uddannelse vil få en mere fleksibel og uformel karakter, og til formel uddannelse vil der stilles større krav om relevans (Ranson, 1998). Den centrale udfordring er fleksibilitet, der tager hensyn til de forskellige krav og ønsker læringssamfundet/ informationssamfundet og befolkningen kan have. Dette speciale ser på, hvordan uddannelsessektoren forholder sig til udfordringerne fra informations- og læringssamfundet, og hvordan IKT og netværk indgår i mødet med denne udfordring. 1.2 ET SPECIALE OM NATIONALE LÆRINGSNET & LÆRINGSPORTALER I Norge er der planer om at udvikle et nationalt læringsnet - et netværk for uddannelsessektoren. Et nationalt læringsnet skal være en infrastruktur for læring i kundskabssamfundet (Ness, 2001a). Det nationale læringsnet er et tiltag fra det norske Utdannings- og Forskningsdepartement (herefter UFD) 2 og fra Nærings- og handelsdepartementet. Et nationalt læringsnet er et centralt projekt i planen IKT i norsk utdanning: Plan (KUF, 1999). I efteråret 2000 blev der fra KUF igangsat et forarbejde til at udrede grundlaget for et statsligt engagement i et nationalt læringsnet (Ness, 2000). Jeg var involveret i den første del af projektet. I forbindelse med den videre udvikling af et nationalt læringsnet i Norge er der tilknyttet et forsknings- og udviklingsprojekt (herefter FoU), som skal give indspil til de problemstillinger, som et nationalt læringsnet står overfor (bilag A). Mit specialearbejde er knyttet til dette projekt (punkt C). 2 Det må noteres, at UFD skiftede navn per 1. Januar 2002 fra Kirke- Utdannings- og Forskningsdepartementet (KUF). Det tidligere navn indgår i henvisninger fra før navneskiftet. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 2

11 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? Norge sætter dog ikke et nationalt læringsnet på dagsordenen, fordi der ikke er IKT i uddannelsessektoren i Norge, men fordi, som tidligere afdelingsdirektør i KUF noterer, at indsatsen har været for lidt koordineret og der er udviklet tjenester og ressourcer, som ikke hænger sammen (Ødegaard til Jørgensen, 2000). Derfor ønskes et nationale læringsnet, som kan forbinde de forskellige aktiviteter. I handlingsplanen står der: Der er behov for et samlet nasjonalt læringsnett som gir en enhetlig tilgang til informasjon og læringsressurser og hvor ulike enkeltaktører kan finne sin plass og samarbeide (KUF, 1999). Dette læses dog forskelligt. På den ene side beskriver rådgiver for KUF, Bjørn Ness, i sin rapport (Ness, 2001a), et nationalt læringsnet som en grundlæggende arena for læringsaktiviteter. Denne arena skal bygge på udviklingen af en fælles infrastruktur (net, maskiner og grundtjenester), mellemvare (fælles funktioner, der gør netbaserede tjenester tilgængelige for identificerbare aktører i kontrollerede omgivelser) og et udviklingsmiljø (tilrettelægge for udvikling, vedligeholdelse og distribuering af netbaserede læringsressourcer). Herudover må der organiseres drift- vedligehold- og støttetjenester knyttet til disse elementer. På den anden side omtales læringsnettet som en portal for uddannelsessektoren. Tidligere afdelingsdirektøren i KUF siger om nationalt læringsnet: Vi vil skape en nasjonal portal for alle utdanningsnivåene. Det skal være et informasjons- og ressurssenter, med læremidler, kurstilbud og bibliotekstjenester. Nettstedet skal også bli en plattform for internasjonale satsninger (Ødegaard til Jørgensen, 2000). Der kan her iagttages en uklarhed i den norske indsats. Et nationalt læringsnet kan indeholde to forskellige elementer. For det første er et nationalt læringsnet en koordineret national indsats omkring IKT i uddannelsessektoren. For det andet er det en offentlig og national portal på internet, der er målrettet uddannelsessektoren. Dette vil afgrænset blive kaldt en læringsportal. Hvordan og hvorledes disse to elementer forholder sig til hinanden og til uddannelsessektoren vil jeg undersøge i dette speciale. 1.3 EN KOMPARATIV ANALYSE AF EN DANSK OG BRITISK INDSATS I flere lande er der store nationale indsatser og spændende initiativer omkring nationale læringsnet. Dette kan eksempelvis iagttages i Danmark, Sverige, Nederlandene, Storbritannien, Canada og Australien (Ness, 2001b). Disse initiativer har hver især forskellige styrker og svagheder ud fra deres respektive tilgange og visioner. I forbindelse med arbejdet med udredningen i efteråret 2000 fokuserede jeg på tre landes initiativer omkring nationale netværk for uddannelsessektoren (appendiks AA). Den norske beslutning om at udvikle et nationalt læringsnet sker efter, at andre lande har udviklet nationale indsatser, hvilket giver det en god mulighed for at undersøge og diskutere disse erfaringer som inspiration for en norsk satsning. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 3

12 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? Ud fra de mange indsatser er Storbritannien 3 og Danmark valgt ud. Disse to lande er ikke valgt tilfældigt. De repræsenterer to forskellige modeller, som jeg ønsker at præsentere og diskutere i forhold til hinanden. Endvidere er der i begge lande udviklet nationale portaler for uddannelsessektoren. I Danmark er der udviklet EMU, som Elektronisk Mødested for undervisningsverdenen (EMU) 4 og i Storbritannien har de The Grid (Grid), som er en del af The National Grid for Learning. Den danske og britiske indsats er begge store og ambitiøse. Briterne fremhæver om sig selv i forhold til andre G7-landene at We have the most comprehensive ICT curriculum training for teachers, we provide wide access to Internet and networked computing and we are unique in our offering of ICT skills entitlement across all levels of schooling (G7, 2001:3). Briterne har endvidere med 2 1/2 mill. registrerede hits om ugen den største portal for læring og uddannelse i Europa (Wills, 2001). I Danmark har man også gjort en stor indsats omkring indførelsen og brugen af IKT i uddannelsessektoren. Danmark var et af de første lande, der gik i gang med udviklingen af et nationalt læringsnet (Lieberg og Morgen, 1998). Det danske netværk for uddannelsessektoren Sektornet - er et af verdens største lukkede netværk (WAN-netværk) og det danske mail- og konferencesystem for uddannelsessektoren SkoleKom - har over brugere og on-line konferencer (SkoleKom). Herudfra har jeg fundet det interessant at lave en komparativ analyse af disse to indsatser. På trods af, at læringsnettene og læringsportalerne er centrale indsatser i de nationale initiativer omkring IKT i uddannelsessektoren, har jeg ikke kunne finde andre studier og analyser af dette emne. Min analyse er hermed et første forsøg på at tilgå dette emne videnskabeligt. 1.4 PROBLEMFORMULERING Med afsæt i de foregående afsnit er dette speciales emne nationale læringsnet og portaler for uddannelsessektoren; det primære fokus er dog på læringsportalerne. I en undersøgelse af dette emne vil jeg sammenligne den danske og britiske indsats ud fra fire spørgsmål. For det første vil jeg undersøge: Hvad er forholdet mellem nationale læringsnet og læringsportaler? I den norske indsats kan der iagttages en uklarhed, hvor jeg vil undersøge hvilket forhold der er mellem disse to elementer i den danske og britiske indsats. Med dette speciales fokus på læringsportaler uddybes dette punkt endvidere med spørgsmålet: Hvad er en læringsportal? For det andet spørger jeg: Hvem er nationale læringsportaler for? Dette spørgsmål er arbejdets hovedspørgsmål, samt specialets titel. Ud fra en empirisk analyse og sammenligning af en dansk og britisk portal for uddannelsessektoren ønskes det undersøgt og diskuteret, hvem nationale læringsportaler kan være for. 3 Det forenede kongerige af Storbritanien og Nordirland forkortes til Storbritanien. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 4

13 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? Endelig, for det tredje, udfordres uddannelsessektoren jævnfør afsnit 1.1 af informations- og læringssamfundet. Her vil jeg forholde resultaterne fra første og andet spørgsmål til samfundsudviklingen og uddannelsessektorens rolle i denne og spørge: Hvis informationssamfundet er målet, er nationale læringsportaler så vejen? Første og andet spørgsmål funderes i en empirisk undersøgelse på mikroniveau, mens det tredje spørgsmål vil placere tendenserne i et makroperspektiv. I analyserne vil den norske indsats ikke blive inddraget, da den ikke eksisterer endnu. I relation til dette speciales emne er det endvidere relevant at analysere indholdet i læringsportalerne, brugen af dette, samt designprocessen, der ligger bag udviklingen af læringsportalerne. Dette er alle aspekter, som har indgået i specialet i tidligere faser af arbejdet, men som af pladshensyn er udgået. I andre dele af FoU-projektet er relaterede emner dog undersøgt, såsom pædagogisk innovation i forhold til brug af en læringsportal (bilag A:del A) og brugen af nye medier i en læringskontekst (ibid:del B). 1.5 SPECIALETS OPBYGNING Ud fra spørgsmålene i problemformuleringen falder specialet i 3 dele. I del I vil de nationale indsatser og rammerne for mit arbejde blive introduceret. Her indeholder næste kapitel, kapitel 2, en præsentation af baggrunden for de nationale indsatser, de nationale læringsnet og læringsportalerne i Danmark og Storbritannien. Dette vil indledningsvis sætte rammerne for de første spørgsmål: Hvad er forholdet mellem nationale læringsnet og læringsportaler? og Hvad er en læringsportal?, som dog ud fra det epistemologiske udgangspunkt, der introduceres til i kapitel 3, uddybes i en videre analyse af læringsportalerne i del II. I kapitel 3 fokuseres problemformuleringen i forhold til de epistemologiske overvejelser. Kapitel 4 indeholder de metodologiske overvejelser, metode og empiriindsamling, som en sådan analyse kræver. I del I har jeg søgt at placere kapitlerne i en 'logisk' rækkefølge. Først præsenteres emnet bredt, hvorefter det ud fra en teoretisk tilgang afgrænses og vinkles for en fokusering af problemformuleringen. Til sidst præsenteres de metodologiske problemstillinger en sådan tilgang og arbejde skaber, samt den empiri der endeligt er blevet indsamlet. Jeg er bevidst, at dette ikke er den vanlige struktureringform, men håber, at læseren vil kunne følge mig i denne afgrænsnings- og fokuseringsproces. Specialets anden del (Del II) indeholder en analyse, der afsøger spørgsmålet Hvem er nationale læringsportaler for?, ud fra en empirisk analyse af to portaler for uddannelsessektoren. I kapitel 5 vil målgruppen og brugerne af læringsportalerne blive undersøgt og sammenlignet og i kapitel 6 afsender i læringsportalerne. Kapitel 7 forholder resultaterne fra kapitel 5 og 6 til hinanden. I sidste del af specialet (del III) vil jeg diskutere mine fund i forhold til det sidste spørgsmål. I kapitel 8 præsenteres tre forskellige tilgange til samfundsudviklingen og 4 Henvisninger til websteder findes i kapitel 12 'Litteraturliste og henvisninger' HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 5

14 KAPITEL 1 - HVORFOR 'NATIONALE LÆRINGSNET' OG 'LÆRINGSPORTALER'? uddannelsessektorens rolle i denne, og de nationale læringsportaler forholdes hertil. I Kapitel 9 undersøges forholdet mellem den nationale fundering af læringsportalerne og globaliseringen. Kapitel 10 samler med spørgsmålet Hvilken læringportal er bedst? analyserne i dette speciale. Kapitel 11 samler svarene på specialets centrale spørgsmål, som den afsluttende konklusion. 2 TO NATIONALE LÆRINGSNET & TO LÆRINGSPORTALER I dette kapitel vil de nationale indsatser for et læringsnet og læringsportalerne blive præsenteret. Desuden præsenteres hvordan de forholder sig til hinanden. Læringsportaler er udviklet som dele af større nationale indsatser omkring IKT i uddannelsessektoren og må forstås i forhold til disse. 2.1 BAGGRUNDEN FOR ET NATIONALT LÆRINGSNET Fra en afsøgende introduktion af IKT i skolerne i 1980 erne er interessen og udbredelsen intensiveret på alle niveauer i uddannelsessektoren op gennem 1990 erne. Baggrunden for udviklingen af nationale læringsnet vil her kort blive skitseret for først den danske og så den britiske indsats. Dybkjær-rapporten og Sektornet Allerede i 1984 blev datalære introduceret i de danske skoler, men det har været en lang vej til tankerne om, at IKT skulle indgå i alle fag og fra første klasse. I uddannelsessektoren havde Landscentralen for Undervisningsmidler, UNI-C og Orfeus tidligt gjort sig erfaringer med de nye digitale muligheder, men først med Dybkjær og Christensen rapporten i 1994 blev der lagt et samlet og klart fokus på den moderne informationsteknologi (Forskningsministeriet, 1994a og 1994b). I denne rapport fik uddannelsessektoren to kapitler: kapitel 7 Nye veje i uddannelsessystemet og kapitel 8 Børn, IT og folkeskolen, og heri blev Sektornettet indledningsvis præsenteret: Undervisningsministeriet er i færd med at oprette et Sektornet. Formålet med Sektornettet er at koble uddannelsesinstitutionerne sammen i et netværk, der skal forbedre og intensivere kommunikationen mellem institutionerne, deres samarbejdspartnere og Undervisningsministeriet. Forskningsministeriet, 1994b:236 Først kom de videregående uddannelser og seminarier på nettet. I Status for IT-politisk handlingsplan 1995 (Forskningsministeriet, 1996) kunne man så læse, at alle tekniske skoler og handelsskoler skulle være tilsluttet ved udgangen af I 1996 kom gymnasieskoler, landbrugsskoler og VUC ere på nettet. Endvidere blev iværksat et projekt med Grundtvignettet for folkeoplysningsdelen. I 1997 fik grundskolerne tilbudet. Den danske vision har været, at udvikle et nationalt og fælles netværk for alle uddannelsesinstitutioner i Danmark: Sektornettet er de danske uddannelsesinstitutioners fælles netværk (UNI-C, 1999:3). Med Sektornet har målet været at fremme ITudviklingen i uddannelsessektoren gennem et tilbud om en fælles netløsning med HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 6

15 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER adgang til en sikker kommunikationsvej både nationalt og internationalt og med adgang til tjenester, indhold og support. Sektornet har herefter været en stor satsning, men ved siden af og parallelt har der været mange andre projekter og initiativer, som ikke har været en del af Sektornetindsatsen. Eksempelvis har man for erhvervsskolerne udviklet Elevplan og på universitetsniveau er Forskningsnettet og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek alle eksempler andre på store initiativer. National Grid for Learning I Storbritannien var der tilbage i i gennemsnit 1/2 computer per skole(!), hvilket 20 år senere er blevet til et gennemsnit på 21,3 computere per skole og 92% af alle skoler er på internet (DfEE, 2000b). Introduktionen af IKT skete først i mindre projekter, men med National Grid for Learning (herefter NGfL) 5 skete der en national og samlet satsning på IKT i uddannelsessektoren. Baggrunden for NGfL findes i Connecting the Learning Society (1997), som er forrapporten til en samlet national indsats i Storbritanniens uddannelsessektor. Dette blev til Open for Learning open for business udsendt fra den britiske regering i 1998 (DfEE, 1998a). Labour kom til magten samme år, og premierminister Tony Blair havde i sin kampagne retorisk fremhævet sine 3 topprioriteter til at være: Education, Education, Education. Hermed var NGfL blevet til et prestigeprojekt for Labour, og NGfL blev søsat af premierministeren selv (Hodgson and Spours, 1999). The NGfL is a fundamental part of the Government s commitment to lifelong learning and the creation of a learning society. It will help to create the connected society, improving the quality and availability of educational materials, and increasing and widening access to learning for everyone Becta 1999:1 Argumenterne bag udviklingen af NGfL var, at højne standarder og udvikle undervisning, at forbedre konkurrenceevnen gennem social og kommerciel interaktion, at forøge det genelle færdighedsniveau, at modernisere den offentlige administration, samt skabe et miljø for udvikling af kreativt interaktivt multimedia i verdensklasse (DfEE, 2000). Den britiske indsats har som mål haft at skabe et attraktivt og internationalt konkurrencedygtigt marked omkring IKT og uddannelse. Der lå en stor udfordring i dette, da det var et underudviklet marked, hvor både forbruger og udbyder skulle stimuleres. Opgavens udfordring kunne dog ses som en diskussion om hønen eller ægget, for uden udbud ingen efterspørgsel og vice versa. Det engelske ministerium ansvarlig for uddannelse, Department for Education and Skills (herefter DfES) valgte en model, hvor efterspørgslen skulle stimuleres. Derfor blev der udbudt penge til skolerne, som skulle skabe 5 Navnet National Grid for Learning blev valgt med reference til det nationale britiske netværk for elektricitet: The Electrical Grid. Dette skulle så associere til et alternativt National Grid for Education. I forhold til dette navnevalg kan det bemærkes, hvordan udbygningen af en fysisk infrastruktur i industrialiseringen bruges som billede for udviklingen af en digital og virtuel infrastruktur. Samme retorik kan iagttages i den amerikanske Information Highway. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 7

16 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER en efterspørgsel efter IKT, hvilket igen skulle stimulere udbud og gøre markedet attraktivt for kommercielle aktører. Endvidere skulle det sikres, at der var nem og hurtig adgang til IKT, så skolerne havde en baggrund for at kunne benytte IKT, og der skulle skabes en showcase hvor brugerne kunne se hvad udbyderne kunne tilbyde og sikre kontakt mellem aktørerne på markedet. Når man sammenligner disse to indsatser ser man, at danskerne var først ude med et storstilet national netværk og indsats, mens briterne først senere kom med. Men hvor danskerne har haft blikket fast rettet mod uddannelsesinstitutionerne, ser englænderne undervisning og læring bredere og med en kommerciel vinkling. Den økonomiske satsning på NGfL i Storbritannien generelt er i perioden budgetteret til 1.8 mia. GBP 6. I Danmark vurderer pædagogisk konsulent Claus Berg fra det danske undervisningsministerium (herefter UVM), at man har investeret 500 mill. DKR på udvikling af den danske infrastruktur alene (CB-DK:200), dertil skal lægges at skolerne selv har betalt for trafik på nettet, og at der tillige har været andre initiativer. Jeg har dog ikke kunne finde sammenlignelige tal, men begge landes investeringer er, i forhold til deres størrelse, store. Selvom disse to indsatser er forskellige, kan de begge kaldes nationale læringsnet. Det er offentlige og nationale initiativer for IKT i uddannelsessektoren. Det må dog her bemærkes, at hverken den danske eller britiske indsats betegner sig selv som nationale læringsnet. Dette begreb er hentet fra det norske initiativ. 2.2 NATIONALE LÆRINGSNET MED INITIATIVER OMKRING ADGANG, INDHOLD OG BRUG AF IKT I UDDANNELSESSEKTOREN En indsats for både udvikling af et netværk for uddannelsessektoren og integration af IKT er en meget stor opgave. I både Danmark og Storbritannien har det været indsatser med mange initiativer indenfor forskellige kategorier. Hvor danskerne har taget udfordringerne én ad gangen, har briterne valgt at møde dem alle på én gang med en samlet indsats. Tre ben Den britiske indsats har flere indsatsområder The NGfL (National Grid for Learning) is the Government s headline initiative for improving schools ICT provision, developing a new generation of digital learning resources and equipping teachers with the skills to make effective use of them in the drive to raise standards. Becta, 2000a:9 Her skelner englænderne i deres indsats mellem 3 hovedområder (1999 og Becta, 2000a): 6 Dette er dog ikke alt. I år 2001 er der netop under udlovning en særlig pulje på 135 mill. GBP til udvikling af on-line materiale. Derudover har det britiske lottery New Oppertunities Funding givet 230 mio GBP. HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 8

17 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER Adgang/ Infrastruktur (Access/ infrastructure), som er hardware, netværk og services relateret til backbone. Denne kategori indeholder både adgang til udstyr, samt sikring af, at dette er koblet til nettet gerne i bredbånd Indhold (Content), som er software, databaser, information og andre services der gøres tilgængelige i NGfL Brug (Practice), med fokus på efteruddannelse af underviserne og understøttelse af de organisatoriske strukturer for brug Adgang Brug Indhold Figur 1: Det britiske læringsnet som en tre-benet indsats Den britiske indsats kan ses som tre-benet. Indenfor NGfL er der igangsat initiativer i disse tre områder på én gang, og disse forløber parallelt. Tre bølger Den danske indsats indeholder de samme elementer som den britiske, men forløbet har været anderledes. Af alle interviewede beskrives indsatsen som bølger. I første bølge blev den tekniske infrastruktur med udviklingen af Sektornettet, som allerede præsenteret, prioriteret. I anden bølge har udfordringen været at få underviserne uddannet, og derfor er Skole-IT og de forskellige pædagogiske kørekort blevet udviklet. I tredje bølge ligger udviklingen af EMU og indhold, og selve integrationen af IKT i undervisningen. Det er her de samme elementer som indgår i den britiske indsats, men i den danske indsats er de fordelt over tid og i forskellige initiativer. Adgang/ infrastruktur Brug Indhold Figur 2: Det danske læringsnet som en indsats i 3 bølger I den seneste strategi fra UVM kaldes dette i en dansk terminologi: 1) teknisk infrastruktur/ basisnet 2) Lære at bruge IT og så 3) Bruge IT til at lære med (UVM, 2001b). Her har man endvidere inkluderet en organisatorisk ramme, der skal støtte op omkring indførelsen og brugen af IKT i uddannelsessektoren. Disse bølger er selvfølgelig ikke skarpt adskilte, men viser prioriteringsområderne i den danske indsats. Ved at starte med at tilbyde adgang til internet på favorable vilkår forventede man at kick-starte en proces, hvor skolerne så selv ville investere i lokalnet, hardware og software (CB-DK:030). I starten byggede man en infrastruktur op uden indhold (CB-DK:060), idet man fokuserede på administrationen og ikke på at ændre måden, der undervises eller læres på. Dette ændrede sig dog senere. Fra UVM ser man den danske indsats som værende i 2. bølge på nuværende tidspunkt, og på vej ind i 3. bølge. Ifølge Henrik Schneider, ansvarlig for EMU og nettjenester hos HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 9

18 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER UNI-C, vil udviklingen af undervisningsmidler og nettjenester vokse og blive et centralt arbejdsområde for UNI-C i fremtiden (HS:328). 2.3 PRÆSENTATION AF TO LÆRINGSPORTALER Efter at have introduceret til de nationale læringsnet vil de to nationale læringsportaler blive præsenteret i dette afsnit. I England har man, som en del af NGfL, udviklet en portal: The National Grid for Learning (NGfL) is the national focal point for learning on the Internet (Grid opstartsside). I Danmark er EMU den officielle portal for undervisning (EMU opstartsside). Disse portaler omfavner begge nationalt og bredt i uddannelsessektoren, og vil derfor være fokus i min analyse. Portalernes udvikling har været nogenlunde sammenfaldende i tid. Ideen bag EMU opstod i 1997 i UNI-C, som udviklede en første beta-version i december Den 25. august 1999 åbnede undervisningsminister Margrethe Vestager webstedet officielt. Prototypen på NGfL blev offentliggjort på the British Education and Training Technology Exhibition (kaldet BETT) den 14 januar Den første fulde version kom 6. november Men EMU er i øjeblikket i gang med at blive redesignet og The Grid skal revurderes i Hvad er en portal? Som portaler kræver de to initiativer en nærmere definition. En portal er et websted der henviser til andre websteder på internet. Portaler kan være generelle, som eksempelvis Yahoo, Google eller Jubii, der henviser til alle typer af websteder, eller indenfor et afgrænset område, som eksempelvis undervisning og læring, som er tilfældet for læringsportalerne. For at finde en henvisning i en portal kan man enten søge i en database, eller klikke sig igennem forskellige kategorier. Indekseringen, eller tildelingen af et websted til en kategori/er, sker enten manuelt, hvor et menneske checker og kategoriserer et websted, eller maskinelt, hvor softwarerobotter går igennem websteder og indekserer siderne. Både The Grid og EMU er manuelt indekserede. Dette indebærer, at siderne er vurderede og skal leve op til forskellige kriterier. Storbritanniens National Grid for Learning og The Grid I rapporten Connecting the Learning Society (1997), som var grundpillen for det britiske læringsnets udvikling, blev NGfL-portalen defineret som: en ressource i det daglige arbejde, der skulle sikre bedre læring, give adgang til eksperter og ressourcer, stimulere både udviklingen, udbredelsen og brugen af IKT, samt forbinde forskellige netværk og forskellige aktivitetssfærer (skole, arbejde, hjem, fritid). Den skal også fremme og forbedre administrationen af institutionerne, samt skabe en ramme for den tekniske udvikling og sikre overkommelige omkostninger for tilslutning (ibid:14). NGfL er både den generelle satsning og en portal: The National Grid for Learning is both a structure of educationally valuable content on the Internet, and a programme for developing the means to access that content in schools, libraries, colleges, universities, workplaces, homes and elsewhere Becta/ Building HVEM ER NATIONALE LÆRINGSPORTALER FOR? - Side 10

19 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER Portaldelen i NGfL afgrænses til at blive kaldt The Grid. Den tætte forbindelse mellem det nationale læringsnet og læringsportalen understreges i The Grid's URL: (min fremhævelse), som indeholder NGfL. The Grid præsenterer sig selv som det nationale samlingspunkt for læring på internet i Storbritannien. Nærmere om The Grid står der i en brochure: The NGfL is a co-ordinated web-based strategy, which links education and training institutions with educational material, discussion forums, local and specialist networks, archives, museums, libraries and galleries. DfEE, 2000b Figur 3: Opstartsside for The Grid The Grid indeholder henvisninger til websteder omkring læring og uddannelse. Disse henvisninger er struktureret omkring forskellige kategorier. Disse kategorier repræsenterer forskellige uddannelsesniveauer, institutionstyper og tilgange til uddannelsessektoren. De primære kategorier i The Grid er: Schools, Libraries & Archives Further Education Museums & Galleries Higher Education Community Grids Lifelong Learning Government & Agencies Career Development International Networks Disse kategorier kan ses til venstre i skærmbillede af opstartsside i The Grid (se Figur 3). I disse overordnede kategorier er der samlet henvisninger til relevante websteder indenfor kategorierne. Eksempelvis er der i Schools henvisninger til 19 websteder med interesse for aktører omkring grundskolen, eksempelvis National Curriculum, Teacher Net, Governor Centre og Parents Centre. Enkelte websteder er endvidere repræsenteret i flere kategorier. Eksempelvis er webstedet Learn Direct, som tilbyder efter-

20 KAPITEL 2 - TO NATIONALE LÆRINGSNET OG TO LÆRINGSPORTALER uddannelse per fjernundervisning, repræsenteret i både Schools, Further Education, Lifelong Learning og Career Development. Indholdet er også geografisk organiseret i forhold til de forskellige Learning directories i Storbritannien: East Midlands Scotland East of England South East London South West North East Wales Northern Ireland West Midlands North West Yorkshire and Humberside Disse områder vælges direkte på kortet over Storbritannien. Se figur 3. Herudover er der kategorier, der mere temamæssigt forholder sig til uddannelsessektoren. Media E-commerce Jobs Media har nyheder omkring uddannelsessektoren og uddannelsesressourcer fra medievirksomhederne. Jobs samler diverse udbydere af arbejde indenfor undervisning, forelæsning, administration og support i uddannelsessektoren. I E-commerce er der henvisninger til kommercielle websteder, og mulighed for at købe materiale. Der er endvidere udviklet 2 databaser Learning Ressource Index (LRI) Becta Educational Software Database (BESD) LRI er en samlet database med aktører i uddannelsessektoren, som indgår i The Grid, men herudover også aktører, som endnu ikke er optaget i The Grid, samt aktører der ikke har en hjemmeside. BESD indeholder information om software, som er tilgængeligt i Storbritannien for før-skole til videregående uddannelsesniveau. Endelig er der områderne: What s new Grid Safety About Feedback Advice Search Register Help Link your site Favourite Sites Disse områder omhandler brug og brugernes interaktion med The Grid eller nettet. Her præsenteres baggrunden for den britiske satsning med NGfL, samt en introduktion til The Grid. Der er mulighed for at registrere sig selv eller et websted hos The Grid, og der er en oversigt over nyeste websteder, søgemaskine, hjælpefunktion og mulighed for at komme med feedback. På Favourite Sites henviser kendte til deres foretrukne steder på nettet. Dette websted er skiller sig ud, da det ikke direkte omhandler uddannelses-

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014

Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014 Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014 Tema 1: Standard Jobsøgning Oplæg 1-4 (ud af 9) CV - Få basis i orden, og få styr på de vigtigste krav dit CV skal opfylde ift. Indhold og opsætning. Lær hvordan du

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart PRINCE2 Certificeringsforløb PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner PRINCE2 Certificeringsprogrammer Indhold PRINCE2 (Projects In Controlled Environments) er en procesbaseret tilgang til projektledelse,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Persondataretlige aspekter ved cloud computing

Persondataretlige aspekter ved cloud computing Persondataretlige aspekter ved cloud computing Anne Ermose, advokat, Microsoft Danmark Michael Hopp, partner, Plesner Dansk Forum for IT-ret, 28. november 2012 1 28 November 2012 Oversigt 1. Introduktion

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer SPROG, basis hold 2, (12070) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer SPROG, basis hold 2, (12070) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM SPROG, basis hold 2, (12070) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011 til en

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Velkomme til Civil SIG Meeting Bentleyuser.dk. gint Seminar

Velkomme til Civil SIG Meeting Bentleyuser.dk. gint Seminar Velkomme til Civil SIG Meeting Bentleyuser.dk gint Seminar Michael Jepsen (MiJ) Grontmij Carl Bro Næstformand Bentleyuser.dk Mij@gmcb.dk www.grontmij-carlbro.dk gint Seminar Agenda 10:00 Registration and

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet nr. 27 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet Lilleskolerne undersøger, hvad der er gået galt. Opdateret tilskudsberegner på hjemmesiden. Finanslov vedtaget 17. december.

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

Dell Cloud Client Computing Hvordan virtualisere vi de tunge grafisk applikationer?

Dell Cloud Client Computing Hvordan virtualisere vi de tunge grafisk applikationer? Dell Cloud Client Computing Hvordan virtualisere vi de tunge grafisk applikationer? Christian Eilskov Sales Engineer, christian_eilskov@dell.com +45 40 60 13 92 Dell Cloud Client Computing Dell lever produkter

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

LinkedIn som karriereredskab. Ulla Meinecke-Søes, ums@dm.dk

LinkedIn som karriereredskab. Ulla Meinecke-Søes, ums@dm.dk LinkedIn som karriereredskab Ulla Meinecke-Søes, ums@dm.dk Program og forventninger Hvad er LinkedIn og hvorfor LinkedIn? Nu går vi på LinkedIn Din profil, headline, summary, kontakter m.m. Pause Grupper,

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Ny dansk startup bobler af glæde

Ny dansk startup bobler af glæde Online trends Start-ups Guides to Social Media Home About Linked In gruppen Trends Start-ups Guides Articles search... Home» Articles» Ny dansk startup bobler af glæde Ny dansk startup bobler af glæde

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere