TBS Katalog 2010/2011. Transient- og lynbeskyttelsessystemer

Transkript

1 TBS Katalog 2010/2011 Transient- og lynbeskyttelsessystemer

2 elkommen til kundeservice Servicetelefon: Fax for forespørgsler: Fax for ordrer: Internet: Brug den direkte forbindelse til OBO kundeservice! Du kan ringe til os hver dag mellem kl og på service-hotline , hvis du har spørgsmål til OBOs komplette elinstallationsprogram. Med OBOs nystrukturerede kundeservice får du det hele: Kompetente kontaktpersoner lige i nærheden Alle informationer om OBOs produkter Sagkyndig rådgivning om særlige anvendelsesemner Hurtig og direkte adgang til alle tekniske data for OBOs produkter. i vil være de bedste - også når det gælder kundekontakt! 2 OBO TBS

3 Indhold Planlægningshjælp 5 Planlægningshjælp generelt Overspændingsbeskyttelse energiteknik, afleder type Overspændingsbeskyttelse energiteknik, afleder type Overspændingsbeskyttelse energiteknik, afleder type Overspændingsbeskyttelse energiteknik, afleder type Overspændingsbeskyttelse energiteknik, afleder type Overspændingsbeskyttelse, fotovoltaik 199 Edb og it 213 Beskyttelsesgnistgab og isolerende gnistgab 249 Måle- og kontrolsystemer 253 Potentialudligningssystemer 257 Jordingssystemer 269 Indfangningsanlægs- og afledersystemer 287 Fortegnelser 337 TBS OBO 3

4 Planlægningshjælp generelt OBO TBS-kurser: iden direkte fra kilden OBO understøtter brugerne med faglig førstehåndsviden ved hjælp af et omfattende undervisnings- og kursusprogram om overspændings- og lynbeskyttelsessystemer. Ud over det teoretiske grundlag drejer det sig også om den praktiske implementering i hverdagen. En omfattende vidensformidling rundes af med konkrete anvendelses- og beregningseksempler. Tekster til download, produktinformationer og datablade i gør livet lettere for dig: med et omfattende udvalg af praksisorienteret materiale, som du effektivt kan støtte dig til, allerede inden projektet går i gang, for eksempel i forbindelse med planlægning og beregninger. Hertil hører: tekster til download produktinformationer informationsblade datablade> i opdaterer disse dokumenter kontinuerligt, og de kan døgnet rundt hentes gratis på internettet, på adressen Tekster til download på internettet: Der kan helt gratis downloades mere end artikler om KTS, BSS, TBS, LFS, EGS og UFS. Takket være regelmæssige opdateringer og tillæg har du altid et omfattende overblik over produkterne fra OBO. Derudover står alle gængse filformater til rådighed (PDF, DOC, GAEB, HTML, TEXT, XML, ÖNORM). 4 OBO TBS

5 Indhold Planlægningshjælp Principper for overspændingsbeskyttelse 6 Overspændingsbeskyttelse, energiteknik 19 Overspændingsbeskyttelse, fotovoltaik 27 Overspændingsbeskyttelse, edb og it 39 Beskyttelsesgnistgab og isolerende gnistgab 59 Måle- og kontrolsystemer 63 Potentialudligningssystemer 67 Jordingssystemer 71 Indfangningsanlægs- og afledersystemer 77 Yderligere oplysninger 108 TBS OBO 5

6 Planlægningshjælp generelt Lille årsag, stor virkning: skader på grund af overspændinger ores afhængighed af elektriske og elektroniske apparater øges hele tiden, både i arbejds- og privatlivet. Datanet i virksomheder eller ved assistancetjenester som hospitaler og brandvæsen er livsnødvendige årer for den for længst uundværlige udveksling af information i realtid. Følsomme datamængder, for eksempler hos bankinstitutter eller medieforlag, kræver overførselsveje, der fungerer sikkert. En latent trussel mod disse anlæg udgøres ikke kun af direkte lynnedslag. æsentligt oftere beskadiges dagens elektroniske hjælpemidler af overspændinger, som skyldes fjerne lynudladninger eller til-/frakobling af store elektriske anlæg. Også ved tordenvejr frigives der store energimængder i løbet af kort tid. Disse spændingsspidser kan trænge ind i en bygning via alle typer af ledende forbindelser og forårsage enorme skader. 6 OBO TBS

7 Planlægningshjælp generelt Hvilke følger har skader på grund af overspændinger for vores daglige liv? Ødelæggelsen af elektriske apparater er umiddelbart synlig. På det private område drejer det sig især om: tv-apparater/videooptagere telefonanlæg computeranlæg, musikanlæg køkkenapparater overvågningssystemer brandmeldesystemer Svigt af disse apparater er bestemt forbundet med høje omkostninger. Men hvordan er det med dødtider/følgeskader ved: computere (datatab) varme-/varmtvandsanlæg elevatorer, drev til garageporte og rulleskodder udløsning eller ødelæggelse af brand-/indbrudsalarmer (omkostninger pga. en fejlalarm)? Netop ved kontorbygninger er det måske et livsvigtigt punkt, for: Kan driften i din virksomhed fortsætte uden problemer uden en central computer eller en server? Er der taget backup på alle vigtige data i tide? oksende skadessummer De aktuelle statistikker og skøn fra skadeselskaber viser, at omfanget af skader som følge af overspændinger uden følge- og udfaldsomkostninger for længst har nået et faretruende niveau. Dette skyldes den øgede afhængighed af elektroniske hjælpemidler. Det kan derfor ikke undre, at skadeselskaberne stadig hyppigere efterprøver skadestilfælde og foreskriver anordninger til beskyttelse mod overspændinger. Oplysninger om beskyttelsesforanstaltningerne findes for eksempel i direktivet ds TBS OBO 7

8 Planlægningshjælp generelt Sådan opstår lynudladninger Dannelse af lynudladninger: 1 = ca m, ca. -30 C, 2 = ca m, ca. -70 C Udladningstyper 90 % af alle lynudladninger mellem en sky og jorden er negativt nedad-initierede lyn. Lynet begynder i et negativt ladet område af skyen og udbreder sig til den positivt ladede jord. Af andre udladningstyper findes der: negativt opad-initierede lyn positivt nedad-initierede lyn positivt opad-initierede lyn Langt de fleste udladninger finder dog sted inde i en sky eller mellem de forskellige skyer. Sådan opstår lynudladninger Når varme, fugtige luftmasser stiger til vejrs, kondenserer fugten i luften, og iskrystaller dannes i de større højder. Koldfronter kan opstå, når skyerne udvider sig i højder på op til m. Den stærke opvind på op til 100 km i timen medfører, at de lette iskrystaller ender i det øverste område og haglene i det nederste. På grund af stød og gnidninger opstår der ladningsforskelle. 8 OBO TBS

9 Negative og positive ladninger I studier er det påvist, at de nedfaldende hagl (område varmere end -15 C) bærer negative ladninger, mens iskrystallerne, der slynges opad (område koldere end -15 C) bærer positive ladninger. De lette iskrystaller bæres af opvinden til skyens øverste regioner, og haglene falder til centrale dele af skyen. Skyen deles på den måde i tre områder: Øverst: positivt ladet zone I midten: smal negativt ladet zone Nederst: svagt positivt ladet zone Med disse ladningsforskelle opbygges der en spænding i skyen. Planlægningshjælp generelt Negative og positive ladninger: 1 = hagl, 2 = iskrystaller Ladningsfordeling Typisk ladningsfordeling: Positiv i den øverste del, negativ i den midterste del og svagt positiv i den nederste del. I området tæt på jorden er der igen positive ladninger. Den feltstyrke, der kræves, for at et lyn udløses, afhænger af luftens isoleringsevne og ligger mellem 0,5 og 10 k/cm. Ladningsfordeling: 1 = ca m, 2 = elektrisk felt TBS OBO 9

10 Planlægningshjælp generelt Hvad vil transient overspænding sige? Transiente overspændinger: 1 = spændingsdyk/kortvarige afbrydelser, 2 = oversvingninger på grund af langsomme og hurtige spændingsændringer, 3 = midlertidige spændingsøgninger, 4 = koblingsoverspændinger, 5 = lynoverspændinger Transiente overspændinger er kortvarige spændingsøgninger i mikrosekund-området, som kan være mange gange højere end nettets mærkespænding! De største spændingsspidser i lavspændings-forbrugernet er en følge af lynudladninger. Uden indvendig lyn- og overspændingsbeskyttelse medfører det høje energiindhold i lynoverspændingerne ved et direkte nedslag i det udvendige lynbeskyttelsesanlæg eller i en lavspændingsluftledning som regel et totalt udfald af de tilsluttede forbrugere og beskadigelser af isoleringen. Men også inducerede spændingsspidser i bygningsinstallationer samt i forsyningsledninger til energi- eller dataledninger kan nå en mangedobling af den nominelle driftsspænding. Også koblingsoverspændinger, der ganske vist ikke udløser så store spændingsspidser som lynudladninger, men til gengæld forekommer væsentligt hyppigere, kan medføre et øjeblikkeligt udfald af anlæggene. Som regel er koblingsoverspændinger to til tre gange så høje som driftsspændingen, men lynoverspændinger kan til dels også nå en 20-dobling af mærkespændingsværdien og transportere et højt energiindhold. Ofte indtræder udfaldene først med en vis forsinkelse, fordi den ældning af komponenterne, der forårsages af mindre transienter, umærkeligt skader elektronikken i de berørte enheder. Afhængigt af den nøjagtige årsag eller nedslagsstedet for lynudladningen kræves der forskellige beskyttelsesforanstaltninger. 10 OBO TBS

11 Hvilke impulsformer findes der? Planlægningshjælp generelt Impulstyper og deres karakteristik: gul = impulsform 1, direkte lynnedslag, 10/350 µs-simuleret lynimpuls, rød = impulsform 2, fjernt lynnedslag eller til- /frakoblingsproces, 8/20 µs-simuleret lynimpuls (overspænding) I forbindelse med tordenvejr kan der gå stærke lynstrømme ned i jorden. Hvis en bygning med udvendig lynbeskyttelse rammes direkte, opstår der et spændingsfald ved lynbeskyttelsespotentialudligningens jordingsmodstand, som giver sig udslag i en overspænding i forhold til de fjerne omgivelser. Denne potentialstigning udgør en trussel for de elektriske systemer (f.eks. spændingsforsyning, telefonsystemer, kabel-tv, styreledninger osv.), der føres ind i bygningen. Med henblik på kontrol af de forskellige lyn- og overspændingsbeskyttere er der fastlagt egnede prøvestrømme i de nationale og internationale standarder. Direkte lynnedslag: impulsform 1 De lynstrømme, der forekommer ved et direkte lynnedslag, kan simuleres med en stødstrøm med bølgeformen 10/350 µs. Lynprøvestrømmen simulerer både den hurtige stigning og det høje energiindhold i det naturlige lyn. Lynstrømsafledere af type 1 og komponenter til udvendig lynbeskyttelse kontrolleres med denne strøm. Fjerne lynnedslag eller til-/frakoblinger: impulsform 2 Overspændingerne fra fjerne lynnedslag og til-/frakoblinger simuleres med prøveimpulsen 8/20 µs. Energiindholdet i denne impuls er klart mindre end lynprøvestrømmen med bølgeformen 10/350 µs. Overspændingsafledere af type 2 og type 3 belastes med denne prøveimpuls. TBS OBO 11

12 Planlægningshjælp generelt Årsager til lynstrømme Direkte lynnedslag i en bygning Hvis et lyn slår direkte ned i det udvendige lynbeskyttelsesanlæg eller i jordede tagmonteringer (feks. tagantenne), der kan lede lynstrøm, kan energien fra lynet først afledes sikkert til jordpotentialet. Det er dog ikke tilstrækkeligt med et lynbeskyttelsesanlæg alene: På grund af jordingsanlæggets impedans øges hele bygningens jordingssystem til et højt potential. Denne potentialstigning bevirker, at lynstrømmene fordeles via bygningens jordingsanlæg samt via strømforsyningssystemerne og dataledningerne til de tilstødende jordingssystemer (tilgrænsende bygninger, lavspændingstransformator). Trusselsværdi: op til 200 (10/350) Direkte lynnedslag i en lavspændingsluftledning Et direkte lynnedslag i en lavspændingsluftledning eller dataledning kan bevirke, at stærke delstrømme fra lynet kobles ind i en tilstødende bygning. Særligt udsat for overspændinger er elektriske anlæg i bygninger for enden af lavspændingsluftledninger. Trusselsværdi: op til 100 (10/350) 12 OBO TBS

13 Årsager til overspændinger Koblingsoverspændinger i lavspændingssystemet Koblingsoverspændinger opstår på grund af til- og frakoblingsprocesser, gennem til- og frakobling af induktive og kapacitive laster samt gennem afbrydelse af kortslutningsstrøm. Særligt frakobling af produktionsanlæg, belysningssystemer eller transformatorer kan føre til skader på apparater i nærheden. Planlægningshjælp generelt Trusselsværdi: flere (8/20) Indkobling af overspændinger på grund af nære eller fjerne lynnedslag Selvom der allerede er installeret lynbeskyttelses- og overspændingsbeskyttelsesforanstaltninger, vil et nært lynnedslag bevirke, at der også opbygges stærke magnetfelter, som igen inducerer høje spændingsspidser i ledningssystemer. Inden for en radius af op til 2 km omkring nedslagspunktet kan der opstå skader på grund af induktiv eller galvanisk kobling. Trusselsværdi: flere (8/20) TBS OBO 13

14 Planlægningshjælp generelt Trinvis reduktion af overspændinger ved hjælp af lynbeskyttelseszoner Lynbeskyttelseszonekonceptet Et koncept, der har vist sig relevant og effektivt, er lynbeskyttelseszonekonceptet, som beskrives i den internationale standard IEC (DIN DE 0185 del 4). Grundlaget for dette koncept er et princip, der går ud på trinvist at reducere overspændinger til et ufarligt niveau, før de når slutenheden og kan anrette skader dér. For at opnå dette opdeler man hele bygningens energinet i lynbeskyttelseszoner (LPZ = Lightning Protection Zone). ed hver overgang fra én zone til en anden installeres Lynbeskyttelseszoner LPZ 0 A LPZ 0 B LPZ 1 LPZ 2 LPZ 3 der med henblik på potentialudligning en overspændingsafleder, som skal opfylde den påkrævede kvalitetsklasse. Ubeskyttet område uden for bygningen. Direkte påvirkning fra lyn, ingen afskærmning mod elektromagnetiske fejlimpulser LEMP (Lightning Electromagnetic Pulse). Område beskyttet af udvendigt lynbeskyttelsesanlæg. Ingen afskærmning mod LEMP. Område inde i bygningen. Mulighed for lave dellynsenergier. Område inde i bygningen. Mulighed for små overspændinger. Område inde i bygningen (kan også være metalhuset på en forbruger). Ingen støjimpulser på grund af LEMP eller overspændinger. 14 OBO TBS

15 Zoneovergange og beskyttelsesapparater Fordele ved lynbeskyttelseszonekonceptet Minimering af indkoblinger i andre ledningssystemer gennem afledning af de energirige og farlige lynstrømme direkte ved det punkt, hvor ledningerne går ind i bygningen. Undgåelse af fejl på grund af magnetiske felter. Økonomisk og planlægningsvenligt, individuelt beskyttelseskoncept for ny-, ud- og ombygninger. klasser af overspændingsbeskyttere OBO-overspændingsbeskyttere er i henhold til DIN EN opdelt i de tre typeklasser type 1, type 2 og type 3 (hidtil B, C og D). I disse standarder er der fastlagt retningslinjer for konstruktion samt krav og kontroller i forbindelse med overspændingsbeskyttelsesafledere, der anvendes i vekselstrømnet med mærkespændinger op til 1000 og mærkefrekvenser mellem 50 og 60 Hz. Denne inddeling gør det muligt at vælge afledere med henblik på de forskellige krav vedrørende anvendelsessted, beskyttelsesniveau og strømbelastbarhed Nedenstående tabel giver et overblik over zoneovergangene. Samtidig tydeliggør den, hvilke OBO-overspændingsbeskyttere der kan indbygges i energiforsyningsnettet med hvilken funktion. Planlægningshjælp generelt Zoneovergange Zoneovergang LPZ 0 B til LPZ 1 Zoneovergang LPZ 1 til LPZ 2 Zoneovergang LPZ 2 til LPZ 3 Beskyttelsesanordning til brug for lynbeskyttelsespotentialudligning iht. DIN DE ved direkte eller nære lynnedslag. Enheder: type 1 (class I, kvalitetsklasse B), f.eks. MC50-B DE Maks. beskyttelsesniveau iht. standard: 4 k Installation f.eks. i hovedfordeleren/ved indgangen til bygningen Beskyttelsesanordning til brug for overspændingsbeskyttelse iht. DIN DE ved overspændinger via forsyningsnettet, der skyldes lynnedslag langt væk eller til- og frakoblinger. Enheder: type 2 (class II, kvalitetsklasse C), f.eks. 20-C Maks. beskyttelsesniveau iht. standard: 2,5 k Installation f.eks. i strømfordelere, underfordelere Beskyttelsesanordning, beregnet til overspændingsbeskyttelse af mobile forbrugsapparater i stikdåser og strømforsyninger. Enheder: type 3 (class III, kvalitetsklasse D), f.eks. FineController FC-D Maks. beskyttelsesniveau iht. standard: 1,5 k Installation f.eks. på slutforbrugere TBS OBO 15

16 Planlægningshjælp generelt BET - Testcenter for lynbeskyttelse, elektroteknik og føringssystemer Lynstrømskontrol BET med omfattende opgaver Mens BET hidtil kun har kunnet foretage lynstrøms-, miljø- og elektriske kontroller, kan man nu også kontakte BET testcenter med henblik på kontroller af kabelføringssystemer. Denne sammenlægning gjorde det nødvendigt at revidere betydningen af navnet. Mens BET tidligere stod for "Blitzschutz- und EM-Technologiezentrum" (center for lynbeskyttelses- og EMC-teknologi), har de kendte bogstaver siden 2009 haft følgende betydning: BET Testcenter für Blitzschutz, Elektrotechnik und Tragsysteme (BET testcenter for lynbeskyttelse, elektroteknik og føringssystemer). Prøvningsgenerator til lynstrømskontroller Med prøvningsgeneratoren, der blev planlagt i 1994 og færdiggjort i 1996, er det muligt at udføre lynstrømskontroller med op til 200. Generatoren blev planlagt og konstrueret i samarbejde med det tekniske universitet i Soest. Takket være den intensive planlægning og videnskabelige vejledning i forbindelse med konstruktionen af prøvningsanlægget har anlægget arbejdet fejlfrit i 12 år og opfylder de i dag gældende normative prøvningskrav. Prøvningsgeneratoren benyttes primært til at kontrollere produkter fra produktenheden TBS. I den forbindelse udføres der i udviklingsøjemed ledsagende prøvninger af nyudviklede produkter, modifikationer af eksisterende OBO-produkter samt sammenligningstest med konkurrenters produkter. Hertil hører lynbeskyttelseskomponenter, overspændingsbeskyttere og lynstrømsafledere. Prøvninger af lynbeskyttelseskomponenter udføres i henhold til DIN EN , af isolerende gnistgab i henhold til DIN EN og af lyn- samt overspændingsbeskyttere i henhold til DIN EN Dette er kun en lille del af de prøvningsstandarder, som der kontrolleres efter i BET testcenter. 16 OBO TBS

17 Planlægningshjælp generelt Lynstrømsgenerator Salttågekar Belastningsprøvning Prøvningstyper for lyn- og overspændingsbeskyttelse I lighed med lynstrømskontroller kan der også udføres stødspændingskontroller op til 20 k. Til disse kontroller benyttes en hybridgenerator, som ligeledes er udviklet i samarbejde med det tekniske universitet i Soest. Med denne prøvningsgenerator kan der også udføres EMC-kontroller på kabelføringssystemer. Alle typer af kabelføringssystemer op til 8 m længde kan undersøges uden problemer. Blandt andet udføres kontroller af de elektriske ledningsegenskaber i henhold til DIN EN Simulering af reelle miljøbetingelser For at udføre kontroller af komponenter, der er beregnet til ekstern anvendelse, i overensstemmelse med de relevante standarder er det nødvendigt at forbehandle komponenterne under reelle miljøbetingelser. Det sker i et salttågekar og et svovldioxid-testkammer. Afhængigt af kontrollen varierer for eksempel testtiden og koncentrationen af salttågen og svovldioxiden i testkamrene. Dermed er det muligt at udføre kontroller i henhold til IEC , ISO 7253, ISO 9227 og EN ISO Kontrol af kabelføringssystemer Med det velkendte KTS-prøvningsanlæg, som nu er blevet integreret i BET testcenter, kan alle OBOproducerede kabelføringssystemer undersøges med hensyn til deres belastbarhed. Som grundlag herfor anvendes DIN EN og DE Med BET testcenter har OBO Betterman en prøvningsafdeling, hvor produkter kan kontrolleres i overensstemmelse med de relevante standarder vel at mærke allerede under udviklingsfasen. TBS OBO 17

18 38 OBO TBS

19 Indhold Overspændingsbeskyttelse, edb og it Standarder, edb og it 40 igtige grundbegreber og principper 41 Netværkstopologier 42 Installationsanvisninger, overspændingsbeskyttere 44 Grænsefrekvens og installationsanvisninger 46 Potentialudligning af dataledninger 47 Begreber og forklaringer vedrørende pc-interfaces 48 Udvælgelsesguider, overspændingsbeskyttelse 50 TBS OBO 39

20 Standarder, edb og it Planlægningshjælp overspændingsbeskyttelse, edb og it Inden for edb og telekommunikationsteknik spiller standarder af vidt forskellig slags en rolle. Fra bygningsstruktureret kabeltrækning over potentialudligning til EMC er der mange forskellige standarder at tage hensyn til. Her følger nogle af de vigtige. IEC : Overspændingsafledere til lavspænding Del 21: Overspændingsafledere forbundet til telekommunikations- og signaleringsnet Krav til ydeevne og prøvningsmetoder. DIN DE : Beskyttelse af fjernmeldeanlæg mod lynpåvirkninger, statiske opladninger og overspændinger fra stærkstrømsanlæg Foranstaltninger mod overspændinger. DIN DE : Beskyttelse af informationsbehandlings- og telekommunikationsteknisk udstyr mod lynpåvirkninger, afladning af statisk elektricitet og overspændinger fra stærkstrømsanlæg Krav og prøvninger af overspændingsbeskyttelseskomponenter EN :2007 (DE ) Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 4 5: Prøvnings- og måleteknikker Prøvning af immunitet over for stødspænding. EN (DE 855-1: ) Kabelnet til tv-signaler, lydsignaler og interaktive tjenester Del 11: Sikkerhedskrav (IEC :2005). DIN EN :2007 Informationsteknologi Generiske kablingssystemer Del 1: Generelle krav. DIN EN 50310:2006 (DE ) Anvendelse af ækvipotentiale sammenkoblinger og jordforbindelser i bygninger med it-udstyr. 40 OBO TBS

21 igtige grundbegreber og principper Planlægningshjælp overspændingsbeskyttelse, edb og it 1 = energiledninger, 2 = dataledninger, 3 = objekt, der skal beskyttes, LPZ = lynbeskyttelseszone Principper Kommunikations- og informationsteknologiske systemer udgør i dag livsnerven i næsten alle virksomheder. Overspændinger, som opstår på grund af galvaniske, kapacitive eller induktive koblinger i dataledninger, kan i værste fald ødelægge informations- og kommunikationsteknologiske anordninger. For at undgå sådanne svigt er det nødvendigt at træffe egnede beskyttelsesforanstaltninger. På grund af det store antal af gængse informations-, telekommunikations- og målesystemer er det i praksis ofte svært at vælge den egnede overspændingsbeskytter. Der skal tages hensyn til følgende faktorer: Beskyttelsesapparatets tilslutningsstiksystem skal passe til den enhed, der skal beskyttes. Parametre som højeste signalniveau, højeste frekvens, maksimalt beskyttelsesniveau og installationsmiljø skal tages i betragtning. Beskyttelsesapparatet må kun øve ubetydelig indflydelse på transmissionsstrækningen, for eksempel i form af dæmpning og refleksion. Beskyttelsesprincip En enhed er kun beskyttet mod overspændinger, når alle energiog dataledninger, som er forbundet med enheden, inddrages i potentialudligningen ved overgangene mellem lynbeskyttelseszonerne. OBO Bettermann tilbyder et komplet program af velprøvede, funktionssikre og pålidelige dataledningsbeskyttelsesapparater til de gængse telekommunikations- og informationsteknologiske systemer. TBS OBO 41

22 Netværkstopologier Bus-netværk I bus-netværk kobles alle deltagere parallelt. Bussen skal afsluttes refleksionsfrit ved enden. Typiske anvendelser er 10Base2, 10Base5 samt maskinstyringer som for eksempel PROFIBUS og telekommunikationssystemer som ISDN. Planlægningshjælp overspændingsbeskyttelse, edb og it Stjernenetværk I stjernenetværk forsynes hver arbejdsstation med et separat kabel fra et centralt stjernepunkt (hub eller switch). Typiske anvendelser er 10BaseT og 100BaseT. 1 = it-slutenheder, 2 = overspændingsbeskyttere 1 = server, 2 = switch/hub 42 OBO TBS

23 Netværkstopologier og tilslutningsmåder Ringnet I ringnettet forbindes hver arbejdsstation med præcis én forgænger og én efterfølger via et ringformet net. Hvis én station svigter, går hele netværket ned. Ringnet finder man ved WLAN-applikationer og ved Token Ring-applikationer. Telefonsystemer Nutidens telefonsystemer er i stort antal også interfaces for forskellige datatjenester som for eksempel internettet. Mange tekniske slutenheder, som muliggør denne adgang, er koblet direkte på ledningerne og skal tilsvarende inddrages i overspændingsbeskyttelseskonceptet. Da der nu findes forskellige systemer, skal beskyttelsen af disse enheder udvælges selektivt. Man skelner mellem tre væsentlige systemer: Standard-analog-tilslutning Standard-analog-tilslutningen giver ikke tillægstjenester som andre systemer. En eller flere telefoner fortrådes i stjerneform og ringer samtidigt ved et indgående opkald. Adgangen via internettet sker ved hjælp af et separat modem. Da den analoge tilslutning uden teknisk tilbehør kun stiller én kanal til rådighed, er adgang til internettet ikke mulig under telefonsamtaler, eller telefonsamtaler er ikke mulige, mens der surfes på internettet. ISDN (Integrated Services Digital Network System) I modsætning til en analog tilslutning giver ISDN ved hjælp af et særligt bus-system (S0-bus), som stiller to kanaler til rådighed, mulighed for at føre to samtaler på én gang. Dermed er det også muligt for brugeren at surfe på internettet under telefonsamtalen og at gøre dette med højere datarater end ved analog tilslutning (64 kbit/s ved én kanal). Derudover tilbyder ISDN andre tjenester såsom skift mellem opkald, automatisk opkald osv. DSL-System (Digital Subscriber Line) DSL-systemet er nok det system, der bruges mest i dag. Tale- og Antallet af ledere varierer alt efter nettype. 1 = server, 2 = stueplan, 3 = 1. etage datakanalen skilles fra hinanden ved hjælp af en skilleboks, og datakanalen føres gennem et specielt modem (NTBBA), som er forbundet med pc'en via et netværkskort. DSL-systemets datarate ligger over analog- og ISDN-systemet og gør det dermed muligt hurtigt at hente musik og film ned fra internettet. Da DSL også findes i forskellige varianter som A-DSL og S-DSL, betegnes det almindelige DSL også som X-DSL. X-DSL giver mulighed for at benytte analoge telefoner uden ekstra hardware samt for at kombinere med ISDN. Planlægningshjælp overspændingsbeskyttelse, edb og it TBS OBO 43

24 Installationsanvisninger, overspændingsbeskyttere FRD/FLD Overspændingsbeskytterne TKS-B, FRD, FLD, FRD2 og FLD2 beskytter elektroniske måle-, styre- og reguleringsanlæg mod overspændinger. På steder, hvor der kræves en særligt smal indbygningsbredde, samtidig med at poltallet er højt, anvendes overspændingsbeskytterne af typen MDP. Planlægningshjælp overspændingsbeskyttelse, edb og it Overspændingsbeskytterne i typeserie FRD og FLD samt MDP er konciperet til såkaldte stelfri (asymmetriske, potentialfrie) dobbeltledersystemer. Det er systemer, hvis signalkredse har et referencepotentiale fælles med andre signalkredse, som for eksempel 20 ma strømsløjfer. Disse enheder kan anvendes universelt. FRD2/FLD2 Overspændingsbeskytterne i typeserie FRD2 og FLD2 er beskyttelsesapparater til anvendelse i stelforbundne (symmetriske, potentialforbundne) enkeltledersystemer. Ledningsdiagram for overspændingsbeskytter FRD/FLD Stelforbundne systemer er signalkredse, som har et referencepotentiale fælles med andre signalkredse. I disse systemer kan der ud over stelforbindelsen beskyttes yderligere to dataledninger. alget af enten FRD (med ohmsk frakobling) eller FLD (med induktiv frakobling) afhænger af systemet, der skal beskyttes. Ledningsdiagram for overspændingsbeskytter FRD2/FLD2 44 OBO TBS

25 Overspændingsbeskyttelse i målekredse og begreber inden for HF-teknik Planlægningshjælp overspændingsbeskyttelse, edb og it Overspændingsbeskyttere i målekreds, 1 = jord, 2 = R/L Anvendelse af overspændingsbeskyttere i målekredse ed brug af overspændingsbeskyttere i målekredse bør det kontrolleres, om en forhøjelse af modstanden er acceptabel. På grund af frakobling kan der ved typerne FRD og FRD2 ske forhøjelser af modstanden i målekredsene. Dette kan føre til målefejl ved målinger med strømsløjfer. Derfor bør man her benytte enheder af typen FLD/FLD2 eller MDP. Også den maksimale driftsstrøm bør undersøges, så der ikke sker en termisk ødelæggelse af frakoblingselementerne på grund af tabseffekten. Indskydningsdæmpning (insertion loss) Indskydningsdæmpningen beskriver dæmpningen af systemet fra indgang til udgang. Den viser systemets overførselsfunktion og indeholder 3 db-punktet (se fig. Grænsefrekvens). Refleksionstab (return loss) Denne parameter angiver i db, hvor meget indgangseffekt der tilbagereflekteres. ed veltilpassede systemer ligger disse værdier omkring -20 db i 50Ω-systemer. Denne værdi er vigtig ved antenneanlæg. ed afledere med integrerede frakoblingsinduktiviteter sker der ved høje overførselsfrekvenser en dæmpning af signalet. Derfor bør overspændingsbeskyttere med ohmske frakoblingselementer foretrækkes til anvendelse i målekredse med høje overførselsfrekvenser. TBS OBO 45

26 Begreber inden for HF-teknik samt installationsanvisninger Planlægningshjælp overspændingsbeskyttelse, edb og it Grænsefrekvens f g Grænsefrekvensen f g beskriver afledernes frekvensafhængige reaktion. Komponenternes kapacitive og induktive egenskaber bevirker, at signalet dæmpes til højere frekvenser. I den sammenhæng betegnes det kritiske punkt som grænsefrekvensen f g. Fra dette punkt har signalet mistet 50 % (3 db) af sin indgangseffekt. Grænsefrekvensen findes ved hjælp af bestemte målekriterier. Hvis der ikke findes nogen angivelse, relaterer grænsefrekvensen sig oftest til såkaldte 50 Ω-systemer. Installationsanvisninger Overspændingsbeskyttelsen skal tilsluttes tættest muligt på den enhed, der skal beskyttes. Huset til enheden, der skal beskyttes, bør eventuelt defineres som lokalt jordingspunkt. Desuden bør PE-ledningsvejene fra overspændingsbeskyttelsen til jordingspunktet (hus) holdes korte ledningslængde maks. 0,5 m. Grænsefrekvens, 1 = A, 2 = 3 db, 3 = f g, 4 = f Installationsanvisninger: 1 = ISDN, 2 = Net Defender 46 OBO TBS

27 Potentialudligning af dataledninger Planlægningshjælp overspændingsbeskyttelse, edb og it Potentialudligning af dataledninger I modsætning til energiteknikken forekommer der inden for edb spændingskomposanter i langsog tværretning, som det er nødvendigt at minimere ved hjælp af egnede afledere med spændingsbegrænsende komponenter. For at opnå lave beskyttelsesniveauer skal man integrere disse overspændingsbeskyttere i potentialudligningen ad den korteste vej. Lange ledningsveje skal undgås. Den bedste løsning er en lokal potentialudligning. Også inddragelsen af skærmene er af grundlæggende betydning. Således kan der kun opnås en komplet skærmvirkning mod kapacitiv og induktiv kobling, hvis skærmen integreres lavimpedant i potentialudligningen på begge sider. 1 Enhed/TK-ledning, der skal beskyttes 2 Direkte forbindelse til potentialudligningen (foretrækkes) 3 Gasudladningsafleder (indirekte beskyttelse) 4 Gasudladningsafleder 5 Forbindelse til potentialudligning 6 Potentialudligningskinne 7 Telekommunikationsledning 8 Elektrisk energiledning 9 Overspændingsbeskytter (energiteknik) 10 Ledende skærm på dataledningen TBS OBO 47