Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter"

Transkript

1 Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter

2 Formiddagen sådan ca. Supervision - Hvorfor skal I det? Supervision Udvalgte kommuner En undersøgelse i Region Syddanmark Forskellige definitioner Effekt af supervision Supervision så hvad mon det er? Jeres kontekst ifht. supervision Forskellige former for supervision Tre forskellige tilgange til supervision psykodynamisk, kognitiv, systemisknarrativ

3 Grundlag for at tale om supervision EN Hvad er grundlaget: Serviceloven MOLBO-HISTORIE? Herunder, bekendtgørelser, forarbejder til lovgivning, skrivelser, håndbøger etc., Det er meget meget forståeligt, at der kan herske forvirring om HVAD supervisio, da det er overordnet ikke er beskrevet noget sted. Formuleret som et begreb, der både er ret og pligt til at modtage for plejeforældrene og som noget, (kommunalbestyrelsen) I skal levere. Det er en opgave, som går ud på at skulle levere noget, ingen kan fortælle hvad er: så derfor gør alle det så godt de kan med den enkeltes forudsætninger.

4 Hvor?? Lov om social service 66 a. Stk. 4. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3, skal den kommunalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12, sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Stk. 8...jf. stk. 1, 2 og 6, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier,

5 Hvor?? Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriets skrivelse nr af 18/ Den 5. december 2013 har Folketinget vedtaget L 15 Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.).. Ansvaret for efteruddannelse og supervision i plejefamilier Lovændringen medfører desuden, at den kommune, der har pligt til at handle i forhold til et barn eller en ung, som er anbragt i en plejefamilie, skal sikre at plejefamilien gennemfører den nødvendige efteruddannelse og modtager den fornødne supervision i forhold til barnets eller den unges vanskeligheder og plejefamiliens behov. Med lovforslaget sikres dermed samme retstilstand for børn og unge, der var anbragt før 1. juli 2003, og hvor forældrene efterfølgende var flyttet til en anden kommune, som for børn og unge anbragt efter denne dato. Ændringen sikrer, at den kommune, der gennem det personrettede tilsyn har kendskab til barnet eller den unge, og som derigennem har indsigt i og kan vurdere, hvilke temaer plejefamilien har brug for at blive opkvalificeret i forhold til, også har ansvaret for efteruddannelse og supervision til plejefamilien.

6 Hvor?? Lov om social service 142: Vejledning: De kommunale plejefamilier er godkendt til at løfte en tungere opgave, som kan være meget krævende. Derfor kan det være nødvendigt, at de kommunale plejefamiliers arbejdsvilkår er tilrettelagt, så plejefamilien får mulighed for bedst muligt at yde plejebarnet den nødvendige støtte. Derfor skal kommunale plejefamilier have mere supervision og efteruddannelse end andre plejefamilier, og der skal tages stilling til deres arbejdsvilkår senest i forbindelse med indgåelsen af familieplejekontrakten, jf. servicelovens 142, stk. 5.

7 Hvor?? Lov om social service: 142.stk Kriteriet for, at en netværksplejefamilie kan godkendes, er, at familien skal have de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet eller den unge har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Den professionelle hjælp kan f.eks. bestå i psykologhjælp, supervision m.v.

8 Hvor?? Håndbog om barnets reform Formålet med kurser og supervision er at sikre, at de familier, der modtager børn i pleje, er bedst muligt rustede til opgaven, og dermed at plejebørnene får et stabilt forløb i et trygt omsorgsmiljø. og uden sammenbrud i anbringelsen, Kurser og supervision skal ses som både en ret og en pligt for plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier p

9 Hvor?? Det konkrete antal timers supervision til den enkelte plejefamilie skal tilpasses den konkrete situation. Omfanget vil derfor variere efter behov. Der kan således være tale om varierende behov, afhængigt af hvor man tidsmæssigt er i en anbringelse, plejefamiliens erfaring samt omfanget af den opgave, plejeforholdet indebærer. Omfanget af supervision og efteruddannelse skal afspejle tyngden i den opgave, som den kommunale plejefamilie varetager. Efteruddannelse og supervision til en kommunal plejefamilie kan f.eks. gives ved at etablere et samarbejde mellem kommunale plejefamilier og specialiserede døgninstitutioner. p

10 I skal altså. Sikre den fornødne supervision - i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. ( 66a) - og i forhold til barnets eller den unges vanskeligheder - og plejefamiliens behov (skrivelse 9977 af ) Have indsigt i og kunne vurdere hvilke temaer plejefamilien har behov for at blive superviseret i. (skrivelse 9977 af ) Sørge for at dem, der ikke kan se behovet, får det at se? (Håndbog om barnets reform p. 161) Kunne sikre (igennem bl.a. supervision), at plejebørnene får et stabilt forløb i et trygt omsorgsmiljø og uden sammenbrud i anbringelsen (Håndbog om barnets reform p. 161) Kunne vurdere omfanget, antal timer, hvem der skal det etc.

11 Hvor meget og virker det? Med hensyn til supervision har socialministeren ved fremsættelsen af Barnets Reform taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige plejefamilie fra og med lovens vedtagelse skal have 19 timers supervision ud over hvad plejefamilien fik tidligere. En kommunal plejefamilie skal i gennemsnit have 39 timers supervision mere end en almindelig plejefamilie. Disse beregninger fremgår af lovforslag 178, Folketingsåret 2009/2010, bemærkningerne til pkt. 68. (p. 31 i Familieplejernes håndbog) Familiepleje undersøgelse september 2015 Supervision Knapt fire ud af fem har sidste år modtaget supervision, hvilket er en signifikant positiv udvikling sammenlignet med To ud af tre familieplejere oplever, at den supervision de modtager, er tilstrækkelig.

12 Odense kommune Supervision Som plejefamilie kan man opleve, at der opstår situationer, hvor man kan komme i tvivl om, hvordan man skal gribe udfordringer, oplevelser eller problemer an. I kan derfor få brug for at kunne vende oplevelsen med andre. Supervision er et værktøj, som giver dig og din partner mulighed for at få vendt og drejet udfordringerne i et fortroligt og frit rum, hvor I kan diskutere og reflektere over oplevelserne i hjemmet. Supervision er et tilbud til plejefamilier, som har fuldtidsanbragte plejebørn. Individuel supervision Ved individuel supervision er det dig og din partner, som er i dialog med jeres familieplejekonsulent. Her får I mulighed for at dele jeres historier og få input til jeres oplevelser og problemer. Individuel supervision giver mulighed for at få vendt problemstillinger og oplevelser med en person, som har indsigt i anbragte børns problemstillinger. Gruppe supervision Gruppe supervision består af fire til fem par og én familieplejekonsulent. Gruppen samles én gang om måneden for at snakke om deres oplevelser som plejefamilie på godt og ondt. I gruppen får du og din partner muligheden for at få et andet perspektiv på jeres oplevelser. Ved at være med i en supervisionsgruppe giver det dig og din partner mulighed for at reflektere over jeres måder at reagere på, jeres adfærd og især jeres evner til at løse konflikter.

13 Københavns kommune Supervision hvad er det? Supervision og råd og vejledning er ikke det samme. I det følgende følger en kort beskrivelse af forskellene og forskelle på forskellige slags supervision: - Råd og vejledning er en ydelse som varetages af familieplejekonsulenter, og som har plejefamiliens relation til barnet og opdragelsesmæssige spørgsmål mv. Som sin primære genstand - Supervision er en ydelse, som har supervisanten i centrum, og dennes problemstillinger som sin primære genstand - Supervision er en ydelse, som varetages af personer, der har særlige uddannelsesmæssige forudsætninger og erfaring herfor. Der er en gråzone mellem råd og vejledning og supervision. De redskaber, der anvendes i supervision f.eks. spørgeteknik, refleksion mm. Vil også blive anvendt i råd og vejledning. Håndbog for familiepleje juli 2015 p. 25

14 Supervision Randers kommune Supervision fungerer som en faglig metode til at udvikling. Supervision giver plejefamilien mulighed for at komme videre i en fastlåst situation og hjælper til at træffe valg, der giver klarhed og overblik. Supervision handler også om de oplevelser, følelser og belastninger, som bliver vakt i arbejdet med plejebørnene.

15 En undersøgelse.konkluderer I tre af fire kommuner, der giver mere end fire årlige tilsynsbesøg, fortæller man at tilsynsbesøg betragtes som supervision. I Aabenraa og andre kommuner betragtes supervision som mere end råd og vejledning og gives derfor udover tilsynene. Skellet mellem, hvad der betragtes som tilsyn og hvad der betegnes som supervision er heller ikke ens fra kommune til kommune. I nogle af kommunerne opfattes de driftsorienterede tilsyn både som supervision og tilsyn forstået som et støttende, udviklende og kontrollerende besøg Sammenlignende undersøgelse af familieplejekonsulentfunktionen i Aabenraa kommune med familieplejefunktionen i de øvrige kommuner i Region Syddanmark i alt 17 kommuner i Region Syddanmark

16 Historien bag supervision Fra kontrol til læremesterprincip til læring og refleksion Eller. Det hele på en gang? Eller alt efter, hvilken tilgang vi vælger eller? Eller? Eller? Vi må i hvert fald ikke give gode råd!!!!!!!

17 Forskellige definitioner Supervision: Supervision er en kontraktmæssig, tidsbestemt, støttende, igangsættende og fagligt kontrollerende proces, hvor en mere erfaren fagfælle hjælper en mindre erfaren fagfælle med at integrere faglige kundskaber og holdninger, således at fagfællen bliver bedre i stand til at agere i forhold til sit fags teorier og metoder.(keiser Lis og Lund, Mogens 1986) Denne bog er den eneste der er opgivet i litteraturlisten i håndbog om barnets reform, men kan vi så regne med, at det er den definition, vi skal arbejde efter? Eller????

18 Definition Supervision kan defineres som en kontraktligt bestemt relation mellem to fagpersoner med det formål at sikre supervisandens kontinuerlige fagpersonlige udvikling med afsæt i dennes aktuelle arbejdsopgaver. (DFTI Dansk familieterapeutisk institut)

19 Definition Danske psykologers opfattelse af, hvad supervision er, bør matche de internationalt anerkendte definitioner. Af disse fremgår det, at skal en læringskontekst i psykologien kunne betragtes som supervision, må den: Indeholde evaluerende og opfølgende aspekter både i forhold til supervisanden selv og til de personer, som supervisanden udfører opgaver i samspil med. Foregå over en tid. Fokusere specifikt på læring og kompetenceudvikling i forhold til supervisandens særlige professionsområde. Være triadisk, idet den involverer fokus og ansvar fra supervisors side på både supervisand og supervisandens klienter. Have en dørvogterfunktion i at afgøre, om en person kan tildeles beføjelser eller betragtes som et validt medlem af den profession, han tilhører til. Det er supervisors ansvar at reagere på professionens vegne, hvis personen ikke lever op til minimumskravene.. (Benedicte Schilling, Claus Hauggard Jacobsen og Jan Nielsen. Psykolognyt 4, 2010)

20 Supervisand - sag organisation Supervision skal indeholde: Støtte plejefamilie STØTTE Vedligeholde fagets professionalisme LÆRING Beskytte børnene STYRING M. Payne A. Kadushin - B. Proctor Model inspireret af Jakob Magnussen - Supervisionens effekt indenfor området af børn og unge med særlige behov p. 25

21 Supervisionens effekt indenfor området af børn og unge med særlige behov Den største effekt opleves i de tilfælde, hvor supervisor eller supervisionsprogrammet tilbyder en fast og aftalt supervision, og i samtalen formår at fremme supervisandens egne ideer om sit arbejde samtidig med at understøtte disse ideer i forhold til organisationens mål. P. 138 Denne rapport viser også, at nogle få medarbejdere er udfordret her (i supervision).for denne gruppe kan supervisionen opleves som refleksionstvang i forhold til deres ønske om at få et godt råd (p. 140). Jacob Magnussen, lektor, Ph.d November 2015 Professionshøjskolen Metropol,

22 Forskellige former for supervision Individuel supervision Par supervision Individuel supervision i grupper Gruppesupervision Ekspertsupervision Kollegial supervision Direkte og indirekte supervision

23 Så hvad mon det er det der supervision?? Tænk lige lidt over det og snak med sidemanden om det, du kommer til at tænke på?

24 Jeres kontekst Supervision ude hos plejefamilien en plejefar/mor eller et par Supervision i grupper af plejefamilier Supervision med samarbejdspartnere på sidelinien Af hvem: Supervision ydet af jer Supervision bestilt af jer og ydet af andre Indhold i supervisionen af plejefamilien: Defineret af jer Defineret af plejefamilien Defineret af samarbejdspartnere Defineret i samarbejde mellem de forskellige aktører omkring barnet/den unge

25 Forskellige tilgange til supervision Psykodynamisk Kognitivt Systemisk - narrativt

26 Psykodynamisk tilgang i supervision Det psykodynamiske perspektiv anskuer problemer, som noget der knytter sig til noget indeni personen. Det er i selve forklaringerne på, hvad der har forårsaget problemerne, at de tre perspektiver adskiller sig fra hinanden, og måden hvorpå man undersøger et problem vil dermed adskille sig. Det psykodynamiske perspektiv anvender som udgangspunkt Freuds teori om drifter, og anskuer dermed menneskelig adfærd, som noget der er styret af indre psykiske processer. Forklaringerne på de indre styrede mekanismer skal forstås i forhold til de familiemæssige samspil den voksne person indgik i som barn, og kvaliteten af den givne omsorg bestemmes i relation til tilknytning mellem omsorgsperson og barn.

27 Psykodynamisk tilgang i supervision fortsat. Mentalisering, (som ligger i den psykodynamiske referenceramme) refererer til de mentale processer, der gør det muligt for mennesker at leve sig ind i sin egen og andres mentale tilstand, og som dermed er en forudsætning for det menneskelige samspil, mens affektregulering refererer til betydningen af at være i stand til at regulere sine følelser, således at de bliver udholdelige for personen selv og andre.(fonagy). Der er fokus på følelser bevidste og ubevidste handlinger og forsvarsmekanismer.

28 Et kognitivt perspektiv Personligheden er som i den psykodynamiske tænkning, indre styret. Personligheden er selvorganiserende Personligheden er selvregulerende Personligheden er selvreflekterende Personligheden skal forstås i et samspil mellem situation, tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Kognitivismen er i 90;erne tæt forbundet med neurologien

29 Kognitiv tilgang Følelser og adfærd er ikke bestemt af selve det, der sker, men af vores tanker og fortolkninger. Kognitiv supervision er målrettet, problemløsende, struktureret og fokuseret på supervisandens aktuelle problem

30 Kognitiv tilgang i supervision Der arbejdes i kognitiv supervision på sammenhæng mellem tanker, følelser, adfærd og krop Indeholder nogle bestemte opgaver: At identificere behovet. At identificere problemet. At motivere til aktiv indlæring og udlæring (aflæring). At instruere. At vejlede. At træne. At hjælpe personen med at gennemføre opgaverne. At personen øver sig, så de selv mestrer.

31 Et systemisk-narrativt perspektiv Personligheden er ikke en indre iboende kerne, men skal forstås i tid, rum, kontekst og relation Vores opfattelse af os selv og verden skabes gennem sproget Identitetsbegrebet bliver derfor en foranderlig størrelse, der forhandles og genforhandles konstant i de sociale relationer Vores historier formes altid i sociale sammenhænge Der er altid flere historier

32 Systemisk-narrativ tilgang i supervision Dominerende negative historier kontra foretrukne historier. I det systemisk-narrative perspektiv arbejder man med at tykne de foretrukne historier. Man underkender ikke problemer, men arbejder med det multihistoriske liv og de alternative historier. Vejen til de alternative historier går gennem de unikke hændelser, der strider mod den negative problemmættede historie.

33 Systemisk-narrativt perspektiv Fokus på at adskille person fra problem. Det anerkendende perspektiv. Vi anerkender de personer vi arbejder med, selvom vi ikke nødvendigvis anerkender deres handlinger. Fokus på menneskers meningstilskrivelse gennem et multihistorielt liv. Udfolde de historier, personen som er i supervision, har om sig selv, sit problem og sin situation. Relationer i fokus. Problemer opstår i sociale relationer, vedligeholdes i sociale relationer, og får konsekvenser for sociale relationer. Arbejder ud fra en overbevisning, at det er personen, som er i supervision, der er ekspert på sit liv og ikke supervisor. Indtager en nysgerrig ikke-dømmende position som supervisor.

34 Det er ALTID modtageren, der bestemmer budskabet Pernille siger? I hører?

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5 Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015 Oplæg til FSU d. 22. maj 2015 Tema: Familieplejen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Program for temadrøftelse 1. Familieplejen i Aalborg Kommune 2. Plejefamilie i Aalborg Kommune 3. Familieplejens

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Kontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70

Kontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70 Kontakt os Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70 Leder Linette Westergaard Jørgensen LWJ@Familieplejen-Bornholm.dk

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse Uddannelse, tilsyn, udfordringer og information September 2015 RAPPORT Familiepleje-undersøgelse Uddannelse, tilsyn, udfordringer og information Udgivet af Socialpædagogerne, September

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a

Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a Planlægning af tilsyn Når en familie bliver godkendt opretter lederen af børneteamet personen i tilsynsplanen (bilag

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser

NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 63641 Brevid. 1680589 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser 28. november 2013 Kommissorium...

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt er formålet

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Supervision af andre faggrupper

Supervision af andre faggrupper Supervision af andre faggrupper Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer April 2011 Torben Schjødt 1 Supervision af andre faggrupper 1. Hvem og hvad 2. Supervisionens målm 3. Vilkårene 4. Supervisors opgave

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Efteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage.

Efteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage. Efteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage. Pædagogkurset er det andet ud af fem moduler, som udbydes

Læs mere

22. december 2011. Rikke Lauritzen, MB. Sagsnr. 2011-180858. Dokumentnr. 2011-918776. Kære Rikke Lauritzen

22. december 2011. Rikke Lauritzen, MB. Sagsnr. 2011-180858. Dokumentnr. 2011-918776. Kære Rikke Lauritzen Rikke Lauritzen, MB 22. december 2011 Sagsnr. 2011-180858 Dokumentnr. 2011-918776 Kære Rikke Lauritzen Tak for din henvendelse af 16. december 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

GENNEMSNITSMODELLEN HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING. Familieplejecentret Aarhus Kommune

GENNEMSNITSMODELLEN HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING. Familieplejecentret Aarhus Kommune GENNEMSNITSMODELLEN HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING ARBEJDSGRUPPE NEDSAT AF SOCIALMINISTERIET I FORBINDELSE MED ANBRINGELSESREFORMEN ÅRHUS FIK PROJEKTMIDLER TIL 2-ÅRIGT PROJEKT

Læs mere

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Den 19. november 2013 Cc: sthi@sm.dk, kpa@sm.dk, lla@sm.dk D.nr. 1171-144 Sagsbeh. Thomas Gruber Høringssvar vedr. udkast

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA Ansøgere skal benytte det elektroniske ansøgningsskema, som findes på

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA Ansøgere skal benytte det elektroniske ansøgningsskema, som findes på VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA Ansøgere skal benytte det elektroniske ansøgningsskema, som findes på www.e-fond/etf. Men man kan med fordel læse denne vejledning, fordi det er disse oplysninger, som skal

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret Marts 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1. FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...

Læs mere

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk Indledning Hanne

Læs mere

Fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud

Fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud Fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Oplag: 600 Danske Regioner juli 2007 Indledning Regionerne har ansvaret for at føre tilsyn med egne tilbud.

Læs mere

Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler

Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I høj grad din leder videreformidler politiske beslutninger? din leder bakker op om de politiske beslutninger? din leder

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Kurser 2016 Familieplejere

Kurser 2016 Familieplejere Kurser 2016 Familieplejere Kursus Dato AMU kurser Konflikthåndtering Børn og unge med adfærdsog kontaktforstyrrelser Dokumentation d. 10+11+12.05 & 30.05 2016 d. 06+07.09 & d. 20+21 september d. 01+02+03.11

Læs mere

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Notat Til: Vedrørende: Bilag: Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Farvergården uddybende oplysninger til dagsordenspunkt udsat fra december 01. 1. Oversigt over anbragte børn og unge på Farvergården i perioden

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3

Læs mere

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser. Indhold

Ydelsesbeskrivelser. Indhold Ydelsesbeskrivelser Indhold Ydelsen Indledningsvist beskrives ydelsen og målgruppen ifølge lovgrundlaget, og målgruppen afgrænses nærmere. Herefter skitseres kort hvordan ydelsesbeskrivelsen og den vedlagte

Læs mere

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Familieplejernes samarbejde med kommunerne Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved

Læs mere

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Lille Glasvej Plejecenter.

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Lille Glasvej Plejecenter. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen Lille Glasvej Plejecenter. Uanmeldt tilsyn december 2012 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Den 25/10 2011 Jr. nr.: 2007/36556 Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Hvem kan få en plejebolig? Du kan få en plejebolig, hvis du har et stort behov for både støtte,

Læs mere

'Supervisoruddannelsen'

'Supervisoruddannelsen' Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til: Socialtilsyn Syd via sikker digital postkasse (borger.dk eller e-boks) til Faaborg-Midtfyn Kommune/Socialtilsyn Syd.

Oplysningsskemaet sendes til: Socialtilsyn Syd via sikker digital postkasse (borger.dk eller e-boks) til Faaborg-Midtfyn Kommune/Socialtilsyn Syd. Oplysningsskema til driftsorienteret tilsyn: Plejefamilier I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn indhenter socialtilsynet en række oplysninger om plejefamilien. Oplysningerne udgør - sammen med

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?

Læs mere

FORÆLDREKOMPETENCE- UNDERSØGELSER Knud Hjulmand. Årsmøde for de regionale FAMILIEAMBULATORIER Hindsgavl 6. november 2014 TEMA: Den gode anbringelse

FORÆLDREKOMPETENCE- UNDERSØGELSER Knud Hjulmand. Årsmøde for de regionale FAMILIEAMBULATORIER Hindsgavl 6. november 2014 TEMA: Den gode anbringelse FORÆLDREKOMPETENCE- UNDERSØGELSER Knud Hjulmand Årsmøde for de regionale FAMILIEAMBULATORIER Hindsgavl 6. november 2014 TEMA: Den gode anbringelse FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGESLER i forbindelse med den

Læs mere