Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.
|
|
- Georg Oscar Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Spørgeskemaet er udviklet af Kvalitetsenheden med sparring og input fra forskellige repræsentanter fra grunduddannelserne og videreuddannelsen, og er gennemført som pilotprojekt på Fysioterapiuddannelsen i 2010 og Pædagoguddannelsen i Herefter har spørgeskemaet gennemgå endnu en kvalificeringsrunde med input fra alle grunduddannelser i august/september Formål og fokus I spørgeskemaundersøgelsen søges der viden om dimittendernes beskæftigelse og arbejdsliv og forbindelsen mellem arbejdsliv og uddannelse. Der lægges særlig vægt på dimittendernes vurdering af egne kompetencer og relevansen af disse i arbejdet indenfor professionen. Dimittendundersøgelsen er udviklet med henblik på at kvalitetsudvikle og - sikre uddannelsens relevans i forhold til praksisfeltet. Dimittendkontakt har endvidere været et krav i den hidtil gældende uddannelsesakkreditering, hvor uddannelserne skal redegøre for og dokumentere, at de sikrer uddannelsens relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Dimittendkontakt forventes også at blive et krav i den kommende institutionsakkreditering af UCerne. Derudover indgår viden fra dimittender i UCCs interne Kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser (se UCCs kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser). Design og indhold Spørgeskemaet er inspireret af bl.a. teori om transfer mellem uddannelse og arbejde, Ny dansk kvalifikationsramme, andre dimittendundersøgelser, bl.a. ved andre UCer og ved Högskolan i Oslo samt erfaringerne fra gennemførsel på hhv. fysioterapeutuddannelsen og pædagoguddannelserne i UCC. Der er søgt at udarbejde et dimittendundersøgelseskoncept, der balancerer mellem det uddannelses- og professionsspecifikke og det mere tværgående, som kan gøre sig gældende for alle UCC's professionsbacheloruddannelser. Undersøgelsen er udformet som et spørgeskema med både åbne og lukkede svarkategorier. Spørgeskemaformen giver mulighed for at få svar fra så stor en population af dimittender som muligt og kan på den måde vise bredde og tendenser blandt dimittenderne. Hvis man vil have mere dybdegående viden på nogle af de områder undersøgelsen beskæftiger sig med, bør man supplere med nogle mere kvalitative undersøgelsesformer. Hvor de faktuelle spørgsmål fx om dimittendernes beskæftigelsessituation nemt lader sig besvare via spørgeskemametoden, er der flere udfordringer ved de mere erfarings- eller holdningsprægede spørgsmål. Det er derfor søgt Side 1 af 14
2 at arbejde med så præcise og enkle formuleringer som muligt blandt andet ved at definere ord og begreber, så de forstås så ens som muligt af spørgsmålsstiller og spørgsmålsmodtager. Her ud over har dimittenderne mulighed for til sidst i spørgeskemaet at kommentere via en åben svarkategori. Spørgeskemaskabelonen har som udgangspunkt 25 spørgsmål. Spørgsmålene er udformet således at nogle svarkategorier er formuleret fælles for alle grunduddannelser og nogle svarkategorier er uddannelsesspecifikke og skal derfor udformes af den enkelte uddannelse. Derudover kan nogle spørgsmål defineres som tilvalgsspørgsmål, som man som uddannelse kan vælge til eller fra. Spørgeskemaet hedder "Fra uddannelse til arbejdsliv" og indeholder følgende overskrifter. 1. Beskæftigelse 2. Kompetencer 3. Gennemførsel af uddannelsen 4. Fra uddannelse til arbejdsliv 5. Efter- og videreuddannelse De specifikke spørgsmål under hver overskrift, kan læses i spørgeskemaet, hvor det også, markeret som blå tekst, uddybes hvad hvert spørgsmål giver viden om. I analysen følges denne struktur. Dog er afsnittet om efter- og videreuddannelse integreret i afsnittet om beskæftigelsessituation og i afsnittet om de færdiguddannedes vurdering af kompetencer Gennemførsel Kvalitetsenheden har i samarbejde med Den fælles studieadministration i UCC sendt et link til spørgeskemaet ud til dimittendernes postadresser. Postadresserne er bestilt via CPRregisteret. Herud over er der sendt mail med link til undersøgelsen til de dimittender hvor mailen er oplyst i det studieadministrative system sis. Dimittenderne har besvaret spørgeskemaet elektronisk. Der er sendt rykkerbrev til dimittenderne og de er påmindet via mail. Som et sidste forsøg på at højne svarprocenten har uddannelsen haft mulighed for at gennemføre telefoninterviews med de dimittender, der ved svarfristen ikke havde besvaret spørgeskemaet. I alt har dataindsamlingen taget ca. 1 måned. Det anbefales at uddannelsesstedet selv gennemfører en kvalitativ opfølgning på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen fx i form af et gruppeinterview eller ved at invitere dimittenderne ind på uddannelsen til en mundtlig evaluering. I forhold til rekruttering af dimittender til en kvalitativ undersøgelse, er der indsamlet tilsagn og kontaktoplysninger via det elektroniske spørgeskema. Svarprocenten for de gennemførte dimittendundersøgelser er forskellig og varierer fra 25 % til 72 %. Jo lavere en svarprocent bliver jo mere usikker bliver resultatet. Det betyder, at der må tages forbehold for at resultatet kunne se anderledes ud hvis flere dimittender havde svaret. Det er altid vigtigt at uddannelsen supplerer undersøgelsen med hvad de i øvrigt ved fx fra andre undersøgelser, men det er særligt vigtigt ved en lav svarprocent. Side 2 af 14
3 Svarprocent og population for undersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen Spørgeskemaet blev sendt til 58 dimittender, 42 besvarede hele skemaet (72 %), 2 besvarede dele af skemaet (3 %) og 14 besvarede ikke skemaet (24 %). 5 af besvarelserne skete via telefoninterviews ud fra et reduceret antal spørgsmål fra spørgeskemaet. Vurdering og anvendelse Kvalitetsenheden har i samarbejde med uddannelsesstederne stået for analysen af undersøgelsen. Besvarelserne er behandlet fortroligt og det fremgår derfor ikke af analysen hvilke dimittender der har sagt hvad. Ved en række af spørgsmålene svarer dimittenderne på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavt og 10 er højt. Der er på baggrund af besvarelserne udarbejdet et gennemsnitstal på hvert spørgsmål, der angiver hvordan spørgsmålet samlet set er besvaret. Det siger ikke noget om hvor forskelligt/ens dimittenderne har svaret, men alene hvordan der gennemsnitlig er svaret på de enkelte spørgsmål. Nedenfor ses hvilke gennemsnitstal der udløser en bestemt vurdering >8: Meget god vurdering 7-7,9: God vurdering 5-6,9: Middel vurdering 4-4,9: Lav vurdering <4 Meget lav vurdering Gennemsnitstallet suppleres i analysen med anden relevant viden om resultatet, fx hvordan de studerendes svar på et spørgsmål fordeler sig, samt om svaret kan sammenholdes med svar på øvrige spørgsmål i undersøgelsen. Dele af undersøgelsen består af åbne spørgsmål og er derfor besvaret i tekstform. I analysearbejdet er alle udsagn læst og kategoriseret således at gentagne eller lignende udsagn er samlet. Udsagn som kun er nævnt en eller få gange er ikke nødvendigvis medtaget i analysen. Viden fra dimittendundersøgelsen indgår også i UCCs kvalitetssystem studieåret på hvert uddannelsessted/uddannelse, lige såvel som det er en mulighed at drøfte og anvende resultaterne på tværs af UCCs uddannelser. Analyse Beskæftigelsessituation for de færdiguddannede Arbejdsforhold De færdiguddannede er i undersøgelsen blevet spurgt til deres nuværende beskæftigelsessituation, hvilke fagområder de arbejder inden for og hvor hurtigt de fik arbejde efter endt uddannelse. 93 % af de færdiguddannede er på nuværende tidspunkt i beskæftigelse inden for tegnsprogstolkeområdet. Side 3 af 14
4 Figur 1: Er du på nuværende tidspunkt... Der er et klart billede af at de færdiguddannede er kommet hurtigt i arbejde. Helt op til 88 % har sågar formået at have arbejde indenfor tegnsprogstolkeområdet inden de dimitterede. 10 % har fået job inden for den første måned efter de afsluttede uddannelsen, mens de sidste 2 % har fået arbejde mellem 1-3 måneder efter dimissionen. 98 % af de færdiguddannede er i fuldtidsarbejde, mens de sidste 2 % (svarende til 1 person) frivilligt er i en deltidsansættelse. De færdiguddannede, der endnu ikke er i arbejde, er blevet spurgt til, hvorvidt de ønsker at deres næste job skal være inden for tegnsprogstolkeområdet. 67 % af disse siger ja og 33 % siger ved det ikke. Ingen svarer nej. Førend man konkluderer noget overordnet på disse tal, skal man dog have in mente at det i denne undersøgelse drejer sig om 3 personer, der har svaret på dette spørgsmål. Det kan selvfølgelig være en relevant pejling, men det statistiske materiale er ikke stort nok til at kunne konkludere noget endeligt på baggrund heraf. Praktikkens betydning for ansættelsesforhold De færdiguddannede er også blevet spurgt til hvorvidt de har eller har haft ansættelse på en arbejdsplads, hvor de har været i praktik i løbet af uddannelsen. Der kan her ikke ses et entydigt billede af, at praktikken har haft betydning for senere ansættelsesforhold. Der er 45 % der har eller har haft arbejde et sted hvor de har været i praktik i løbet af uddannelsen, mens 55 % ikke har været i praktik på deres nuværende arbejdsplads. Fagområde og geografi De færdiguddannede, der er i arbejde, er blevet spurgt til hvilken type virksomhed inden for tegnsprogstolkeområdet, de har fået ansættelse i. 73 % svarer at de har fået ansættelse i et landsdækkende tolkefirma, 38 % svarer at de har fået ansættelse i et mindre tolkefirma mens de sidste 5 % har fået ansættelse som hustolk. Der er ingen der arbejder som selvstændige, freelance, i enkeltmandsfirmaer eller andet. Derudover bliver de færdiguddannede spurgt til, hvilket område de tolker inden for. Nedenstående graf må tolkes som at langt størstedelen tolker inden for flere forskellige områder. Side 4 af 14
5 Figur 2: Hvilke af følgende områder tolker du inden for? (sæt gerne flere kryds) Desuden er de færdiguddannede blevet spurgt til, i hvilken grad deres arbejde indeholder forskellige typer af arbejdsopgaver. Nedenstående figur viser gennemsnittet for vurderingerne af, hvad deres arbejdsopgaver indebærer. Her kan man se at tegnsprogstolkning får en meget god vurdering, stemmetolkning får en god vurdering, tegnstøttet kommunikation får en middel vurdering og døvblindetolkning, skrivetolkning og fjerntolkning får alle meget lave vurderinger. Figur 3: Gennemsnit for hvilken grad arbejdet indeholder nedenstående arbejdsopgaver Rent geografisk kan man se at de færdiguddannede fra tegnsprogstolkeuddannelsen primært arbejder i Region Hovedstaden, men det er langt fra alle der gør det. Nedenstående figur viser den geografiske fordeling af, hvor de færdiguddannede er ansat. Figur 4: I hvilken region arbejder du i? Side 5 af 14
6 Efter- og videreuddannelse De færdiguddannede er blevet spurgt til hvorvidt de er i gang med eller har afsluttet eftereller videreuddannelse efter de har afsluttet tegnsprogstolkeuddannelsen. 10 % af de færdiguddannede er i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse, 45 % overvejer at gå i gang med en efter- eller videreuddannelse og 45 % overvejer ikke at gå i gang med en efter- eller videreuddannelse. De færdiguddannede, der har angivet at de enten er i gang med eller har afsluttet en eftereller videreuddannelse, er endvidere blevet spurgt til uddannelsesniveauet på den pågældende uddannelse. Her kan man se at 25 % har taget eller er i gang med at tage en diplomuddannelse, 50 % er i gang med eller har taget en efter- eller videreuddannelse på et andet uddannelsesniveau end diplom-, master- eller kandidatuddannelse og 25 % ved ikke hvilket niveau efter- eller videreuddannelsen er på. Ved læsning af tallene, skal man være opmærksom på at populationen på det pågældende spørgsmål er 4, hvilket vil sige at man kan bruge tallene som et pejlemærke dog uden at lave endegyldige konklusioner på baggrund heraf. Opsummering Det overordnede beskæftigelsesbillede for de færdiguddannede fra tegnsprogstolkeuddannelsen peger på at tegnsprogstolkene har meget direkte adgang til det relevante beskæftigelsesområde. Man kan se en geografisk spredning af hvor de færdiguddannede finder ansættelse, at langt størstedelen arbejder i landsdækkende tegnsprogstolkevirksomheder, hvor de tolker inden for en lang række forskellige områder, eksempelvis uddannelse og sundhed. En lille del af de færdiguddannede har truffet et valg om at videreuddanne sig. Der er lige mange (knap 50 %) der overvejere at videreuddanne sig fremover som der ikke overvejer at videreuddanne sig fremover. Kompetencer opnåelse, behov og ønske om efter- og videreuddannelse Vurdering af kompetencebehov og -opnåelse I undersøgelsen spørges de færdiguddannede til i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til at de har udviklet en række professionsrelevante kompetencer, og hvor vigtige de vurderer kompetencerne er for arbejdet inden for tegnsprogstolkeområdet. Ydermere er de blevet spurgt ind til hvilke områder de overvejer at videreuddanne sig inden for. Helt overordnet giver de færdiguddannede alle de kompetencer de spørges ind meget gode vurderinger ift hvor vigtige kompetencerne er for deres arbejde som tegnsprogstolke. Den eneste kompetence, der ikke får en meget god, men kun god vurdering er vigtigheden af at kunne anvende IT i arbejdet inden for tegnsprogstolkeområdet. Helt tydeligt vurderer de færdiguddannede også vigtigheden af kompetencerne i forhold til professionsudøvelsen højere end de vurderer, at uddannelsen har bidraget til, at de har udviklet kompetencerne. Det betyder ikke nødvendigvis at der er en problematik, men kan være et udtryk for at uddannelsen ikke alene kan og skal bidrage til at udvikle de professionsrelevante kompetencer hos de færdiguddannede. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på kompetencer med et meget stort gap mellem vurderingen af vigtigheden af Side 6 af 14
7 en given kompetence i arbejdet og vurderingen af, i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til at udvikle denne kompetence. Som nedenstående figur viser, har vigtigheden af forskellige kompetencer fået bedre vurderinger end hvorvidt de færdiguddannede oplever at have opnået de kompetencer ved dimissionen. De blå søjler viser gennemsnittet for svarene på spørgsmålet I hvilken grad mener du at uddannelsen har biddraget til at udvikle dine kompetencer til at kunne mens de lyseblå søjler viser gennemsnittet for svarene på spørgsmålet I hvilken grad synes du at disse kompetencer er vigtige i dit arbejde som tegnsprogstolk: at kunne Figur 5: Vurdering af vigtighed og opnåelse af kompetencer Opnåelse af kompetence Vigtighed af kompetence Overordnet kan man se at der er et gap imellem opnåelse af kompetence og vigtigheden af kompetence. Det er selvfølgelig relevant for uddannelsen at kigge nærmere på dette, særligt hvor gappet er stort. Når det er sagt, så er der generelt en rigtig god vurdering af de færdiguddannedes opnåelse af relevante kompetencer. Kun IT-anvendelse i arbejdet får en middel vurdering, mens at kunne analysere og reflektere andres tolkning får en god vurdering. De øvrige kompetencer får en meget god vurdering i opnåelse af kompetencerne. Dette er også afspejlet i det samlede billede, hvor de færdiguddannede bliver spurgt til deres vurdering af om de samlet set opnår de kompetencer, de har brug for i deres arbejde. Side 7 af 14
8 Her er gennemsnittet på 8,0, og falder således netop inden for kategorien rigtig god vurdering. Fordelingen af svarene i dette spørgsmål kan ses i figuren nedenfor. Figur 6: I hvilken grad synes du samlet set at du på uddannelsen har tilegnet dig de kompetencer, du har brug for i dit arbejde som tegnsprogstolk? 1 = slet ikke, 10 = i meget høj grad Kompetencebehov og ønske om efter- og videreuddannelse Det kan dog være relevant at sætte figur 4 i relation til de færdiguddannedes tilkendegivelse af, hvorvidt de kunne find på at videreuddanne sig inden for en række områder. De er blevet spurgt til, hvorvidt de overvejer at efter- eller videreuddanne sig inden for 5 områder: Skrivetolkning Fjerntolkning Døvblindetolkning Retstolkning Anvendelse af IT i arbejdet som tegnsprogstolk Der er flest af de færdiguddannede, der overvejer at efter- eller videreuddanne sig inden for fjerntolkning (47 %) og retstolkning (53 %), mens det er et fåtal, der overvejer at eftereller videreuddanne sig inden for skrivetolkning (16 %), døvblindetolkning (26 %) og anvendelse af IT i arbejdet som tegnsprogstolk (16 %). Det er interessant at sammenligne disse svar med hvilke typer af arbejdsopgaver, de færdiguddannede har oplyst at de arbejder inden for. De færdiguddannede svarede, jf. afsnittet om fagområde under de færdiguddannedes beskæftigelsessituation, at de i meget lav grad arbejder med fjerntolkning, som er et af de fagområder, der er flest der overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for. Side 8 af 14
9 De færdiguddannede bliver spurgt til, hvilke faktorer der har betydning for valg af eftereller videreuddannelse. Drivkraften bag ønsket om efter- og videreuddannelse synes at være at blive bedre til at varetage deres arbejde og at specialisere sig inden for fagområder. Figuren nedenfor viser gennemsnittet for, hvor stor betydning forskellige faktorer har for valg af efter- eller videreuddannelse. Figur 7: Gennemsnit for betydning af forskellige faktorer i efter- eller videreuddannelsesvalg. 1 = ingen betydning, 10 = meget stor betydning Opsummering Det generelle billede der tegnes i dimittendundersøgelsen er således at de færdiguddannede giver alle nævnte kompetencer på nær én meget gode vurderinger ift vigtigheden af kompetencer i deres arbejde som tegnsprogstolke. De giver gode vurderinger af hvorvidt de oplever at have opnået de relevante kompetencer. De færdiguddannede giver kun en middel vurdering af deres opnåelse af IT-kompetencer i løbet af uddannelsen. Denne kompetence er også den, der har fået lavest vurdering af de opstillede kompetencer, og man kan også se at de færdiguddannede ikke i udpræget grad overvejer at efter- eller videreuddanne sig inden for dette område. Fjerntolkning og retstolkning er de fagområder, der er størst ønske om at efter- eller videreuddanne sig indenfor. Gennemførelse af uddannelse Dimittendundersøgelsen spørger de færdiguddannede, hvorvidt de i løbet af uddannelsen overvejede at afbryde uddannelsen. 65 % overvejede ikke at afbryde uddannelsen, mens 21 % overvejede at afbryde uddannelsen og 14 % til dels overvejede at afbryde uddannelsen. De færdiguddannede der overvejede eller til dels overvejede at afbryde uddannelsen er efterfølgende blevet spurgt nærmere ind til, hvilke faktorer der gjorde at de valgte ikke at Side 9 af 14
10 afbryde, men at gennemføre uddannelsen. Den eneste faktor i undersøgelsen, der får en god vurdering ift at de valgte at gennemføre uddannelsen, er interessen for at blive tegnsprogstolk. En række faktorer fik en middel vurdering i vigtighed i forhold til fastholdelse: fællesskabet med medstuderende, praktikforløbet, forhold i privatliv og fordi de færdiguddannede synes det er vigtigt at få en uddannelse. De forhold der fik en meget lav vurdering af at have betydning for at de færdiguddannede gennemførte uddannelsen, var: undervisningen på uddannelsen, en personlig kontakt til en eller flere af underviserne, vejledning og andres forventninger til at de færdiggjorde en uddannelse. Det skal dog tilføjes, at tallene bag gennemsnittene afslører at der er en stor spredning i dimittendernes besvarelser. Det kan derfor tænkes at overvejelserne omkring frafald og fastholdelse hos den enkelte færdiguddannede, har været et meget individuelt forløb. Ydermere skal man holde in mente, at populationen på disse spørgsmål er 15, hvilket vil sige at man kan anvende svarene som pejlemærker, dog kan man ikke drage egentlige konklusioner på baggrund af så snævert et datamateriale. Fra uddannelse til arbejdsliv De færdiguddannede er blevet stillet en række spørgsmål, som stiller skarpt på overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, hvor uddannelsen har mulighed for at få viden om, hvilke uddannelseselementer, de studerende vurderer, har haft betydning for deres arbejde som tegnsprogstolk. Nedenstående figur viser gennemsnittet på de færdiguddannedes vurderinger af hvilken betydning viden og erfaringer har fra forskellige fag og aktiviteter har for dem i deres arbejde som tegnsprogstolk. Figur 8: Gennemsnit for vurdering af hvilken betydning viden og erfaringer fra forskellige fag og aktiviteter har i arbejdet som tegnsprogstolk Side 10 af 14
11 I ovenstående figur kan man se at praktikforløbet, tegnsprog, tegnsprogsteori, tolkning til døve, tolkning til døveblevne, tolkeetik og tolketeori har fået en meget god vurderingen. Dansk, tolkning til døvblinde, og kultur har fået gode vurderinger, cabaret/performance har fået middel vurdering mens arbejdsmapper har fået lav vurdering. Det er interessant at se at bacheloropgave/specialeopgave som det eneste uddannelseselement har fået meget lav vurdering. Faglig identitet og rustethed Rigtighed af valg De færdiguddannede er blevet spurgt til hvorvidt arbejdet som tegnsprogstolk er det rigtige valg for dem. Her er det gennemsnitlige svar 8,9, altså en meget god vurdering. Ser man nærmere på tallene, er det 57 % der i meget høj grad føler at det er det rigtige for dem, mens 31 % føler at det i høj grad (7-9) er det rigtige valg for dem. De færdiguddannede giver en god vurdering af hvorvidt arebjdet som tegnsprogstolk er respekteret. Her er gennemsnittet 7,6. Rustethed ved endt uddannelse og nu Derudover er de færdiguddannede også blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de følte sig fagligt rustet til at varetage et arbejde som tegnsprogstolke lige da de havde afsluttet uddannelsen, og hvorvidt de føler sig fagligt rustet som tegnsprogstolke i dag. Resultaterne fra disse to spørgsmål peger på at der sker noget i løbet af de første år på arbejdsmarkedet. Som fremhævet tidligere, er dette måske netop også en vigtig pointe, at Side 11 af 14
12 uddannelser skal gøre de studerende klar til mødet med arbejdsmarkedet, men at man ikke kan gå ud fra skolebænken med samtlige kompetencer der er nødvendige i baggagen. Noget skal læres i arbejdet. Dog er det vigtigt at de studerende trods alt føler en vis grad af rustethed ved dimission. Nedenstående figur viser den procentvise fordelingen af svar på hvorvidt de færdiguddannede følte sig fagligt rustet til at varetage et arbejde som tegnsprogstolke lige da de havde afsluttet uddannelsen, og hvorvidt de føler sig fagligt rustet som tegnsprogstolke i dag. Figur 9: Vurdering af fagligt rustethed ved endt uddannelse og i dag. 1 = slet ikke, 10 = i meget høj grad 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Ved dimission På nuværende tidspunkt 5% 0% Ved ikke Gennemsnittet for de færdiguddannedes oplevelse af at være rustet til arbejdet som tegnsprogstolk ved dimission ligger på 6,9 hvilket falder i kategorien middel vurdering. Dette er ikke specielt højt, men den gode historie er dog at de færdiguddannede kommer efter det i den første tid på arbejdsmarkedet, og gennemsnittet for deres oplevelse af på nuværende tidspunkt at føle sig rustet til arbejdet som tegnsprogstolke er 8,8, hvilket må siges at være en meget god vurdering. Samlet opsummering I en samlet temperaturmåling, hvor de færdiguddannede svarer på, hvorvidt de ville anbefale tegnsprogstolkeuddannelsen i København til andre, får uddannelsen en meget god vurdering med et gennemsnit på 8,0. Fordelingen af svarene kan ses på figuren nedenfor. Side 12 af 14
13 Figur 10: I hvilken grad vil du anbefale tegnsprogstolkeuddannelsen i UCC til andre? 1 = slet ikke, 10 = i meget høj grad. Dimittendundersøgelsen peger på en række klare billeder og tendenser blandt de færdiguddannede, der har deltaget i undersøgelsen. Fx kan man se at de færdiguddannede har en meget høj beskæftigelsesgrad, at rigtig mange har fået arbejde før de afslutter uddannelsen. En lille del af de færdiguddannede har påbegyndt eller færdiggjort en efter- eller videreuddannelse, og en del overvejer at påbegynde en efter- eller videreuddannelse. Lang størstedelen af dem, der ønsker at videreuddanne sig, ønsker at videreuddanne sig inden for fjerntolkning og retstolkning meget få udtrykker interesse i at videreuddanne sig inden for fx IT-området. De færdiguddannede giver samtlige opstillede kompetencer meget gode ellergode vurderinger. De giver desuden gode vurderinger af opnåelse af relevante kompetencer. De føler sig dog ikke overvejende rustet til at varetage et arbejde som tegnsprogstolk ved slutningen af uddannelsen. Ved dimittendundersøgelsens gennemførelse føler de sig langt mere rustet til at varetage et arbejde som tegnsprogstolk. Der er rigtig mange uddannelseselementer, der har haft meget stor betydning for arbejdet som tegnsprogstolk, fx praktik, tegnsprog, tegnsprogsteori, tolkning til døve, tolkning til døvblevne, tolkeetik og tolketeori. I den anden ende af skalaen ligger arbejdsmappeopgaver, som i lav grad vurderes at have en betydning for arbejdet som tegnsprogstolk og bachelorprojektet som vurderes i meget lav grad at have en betydning for arbejdet. Lige over en tredjedel af de færdiguddannede overvejede helt eller til dels at afbryde uddannelsen. Den mest tungtvejende grund til at de, der overvejede at afbryde uddannelsen ikke afbrød uddannelsen, var et ønske om at blive tegnsprogstolk. Undervisningen på uddannelsen, en personlig kontakt til undervisere og vejledning var Side 13 af 14
14 blandt de faktorer der vurderedes meget lavt ift at have en betydning for at de alligevel valgte at gennemføre uddannelsen. De færdiguddannede føler i høj grad at tegnsprogstolk er det rigtige valg og de vurderer at det er et respekteret fag. Side 14 af 14
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereDimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.
Læs mereAnalyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013
FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC
DIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC marts 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Undersøgelsens population og svarprocent... 4 1.4 Gennemførsel...
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 22. september 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution... 3 1.4 Population
Læs mereDimittendundersøgelse 2014
Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhold 1 Indledning... 3 Formål og fokus... 3 Design og indhold... 3 Distribution af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens population
Læs mereDimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016
RAPPORT Dimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 2 Opsummering af undersøgelsens resultater... 4 2.1 Beskæftigelse og arbejdsområder...
Læs mereDimittendundersøgelse
Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereVTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse
VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Social- og sundhedsskolen Silkeborg Svarprocent: 84% (26 besvarelser ud af 31 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereAftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen
Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen 2016 Side 1 af 19 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre
Læs mereAftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen
Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College
Læs mereProfessionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereAftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen
Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2011
Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015
Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016
Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereLæreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Læreruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen Metropol
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereGlobal Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016
Global Nutrition and Health Dimittendundersøgelse 2016 August 2017 Kolofon Dato 23. august 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs merePraktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012
12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereVTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse
VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige
Læs mereDimittendundersøgelse Laborantuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Laborantuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse
Læs mereDimittendundersøgelsen 2014
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereProcesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato
Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt
Læs mereUndersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter
Læs mereMotivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Læs merePatienterne har ordet
Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi
Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereDimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed
Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8
Læs mereSlutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato:
Slutrapport Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13 for VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Foråret 2016 Ref.: MSNI og MHOL Dato: 03.05.17 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metodiske overvejelser...
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereSocialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.
Læs mereMTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs meretværs af professionshøjskolerne. Det vil være de monofaglige udviklingsgrupper, der beskriver disse uddannelseselementer.
Notat Modtager(e): Koordinationsgruppen udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Monofaglige udviklingsgruppers arbejde: Leverancer, bemanding og proces Formål med notatet Dette notat
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereTrivselsundersøgelse 2016 - alle frivillige
Frivilligindsats, Kræftens Bekæmpelse De frivilliges trivsel Trivselsundersøgelse 2016 - alle frivillige Indhold Forord 3 Del 1: Konklusioner Undersøgelsens hovedresultater kort fortalt 4 Hvilke overordnede
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Fysiterapeutuddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhldsfrtegnelse 1 Indledning... 3 Frmål g fkus... 3 Design g indhld... 3 Distributin af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens
Læs mereVTU 2012 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse
VTU 12 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse HANSENBERG Svarprocent: 38% (338 besvarelser ud af af 89 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Loyalitet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereFTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.
12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan
Læs merePædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation
Læs mereAftagerundersøgelse procesteknologi
Aftagerundersøgelse 05 Professionsbacheloruddannelsen i laboratorie- eller procesteknologi Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 9. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 Svarprocent: % (256 besvarelser ud af 321 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereExecutive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse
Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning
Læs mereFysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Fysioterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Pædagogiske Diplomuddannelser som er en del af Pædagogik Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereLigestilling. 29. april 2015
29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra
Læs mereErgoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereAftagerundersøgelse Læreruddannelsen
Aftagerundersøgelse Læreruddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato: 24.08.2010
Dimittend 2. opfølgning Besvarelsesprocent 52 Hold: E05A Dato: 24.08.2010 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Karina M. Nielsen 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mere1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Akademiuddannelse innovation, produkt & produktion som er en del af Teknologi Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereSYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)
Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 216 Akademiuddannelse i Sundhedspraksis som er en del af Sundhed Efterår 215 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen
Læs mereBrugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mere