Integration af tosprogede på arbejdsmarkedet samt indlæring af og undervisning i dansk som andetsprog

Transkript

1 Integration af tosprogede på arbejdsmarkedet samt indlæring af og undervisning i dansk som andetsprog En spørgeskemaundersøgelse om forventninger og holdninger blandt virksomheder, sprogcenterkursister og undervisere på Fyn Del af EU-projektet Learning by Doing Sokrates Grundtvig 2 Læringspartnerskaber Videnscenter for Integration Arbejdspapir*, maj 2006 *Resultater og fortolkninger i den færdige rapport vil kunne afvige fra arbejdspapiret

2 Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION METODE TIL UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER Udvælgelse af kursister Udvælgelse af undervisere Udvælgelse af virksomheder PRÆSENTATION AF RESULTATER Kapitel 1: Profil af respondenterne Kursisterne Underviserne Virksomhederne Kapitel 2: Undervisning i og indlæring af dansk som andetsprog Motivation Undervisningsmetodologi Klassens sammensætning/undervisningsmiljø Underviserens rolle i forhold til indlæring af dansk Kursistens rolle i forhold til indlæring af dansk Kapitel 3: Integration på arbejdsmarkedet Kulturel kompetence Interkulturel kompetence Social kompetence OPSUMMERING Undervisning i og indlæring af dansk som andetsprog Integration på arbejdsmarkedet /42

3 1 Introduktion Dette arbejdspapir omhandler en undersøgelse, der er gennemført som en del af EU-projektet Learning by Doing. Formålet med Learning by Doing er at udveksle informationer om de bedste metoder ( best practices ) til integration af udlændinge i det lokale samfund, specielt i forhold til arbejdsmarkedet. Videnscenter for Integration er koordinator i projektet. Øvrige projektpartnere er: Finland: Vantaan aikuisopisto (Adult Education Institute of Vantaa) Frankrig: Organism de Formation du ROCHER de GUYENNE (Rocher de Guyenne Learning Center) Norge: Strand Voksenopplæring (Strand Adult Education Centre) Tjekkiet: SOZE, Sdružení občanů zabývajících se emigranty (SOZE, Society of Citizens Assisting Migrants) Tyskland: Ländliche Erwachsenenbildung Prignitz-Havelland e.v. (Rural Adult Education of Prignitz-Havelland) Projektet er støttet af Den Europæiske Kommission Sokrates Grundtvig 2 Læringspartnerskaber og gennemføres i perioden august 2003 til august En af aktiviteterne i projektet er at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at identificere arbejdsgiveres forventninger til tosprogede ansattes sproglige formåen samt forståelse af værdier og regler på arbejdspladsen. Dette sammenholdes med, hvilke forventninger kursister og undervisere på sprogcentre tror, arbejdsgiverne har. Desuden er det et mål med undersøgelsen at finde frem til, hvilke fremmende faktorer kursister og undervisere mener der er i forhold til både indlæring af og undervisning i et andetsprog. Undersøgelsen er afviklet i alle partnerlande i efteråret 2005 og foråret I Danmark er undersøgelsen gennemført i Fyns Amt. Læs mere om Learning by Doing på 2/42

4 2 Metode til udvælgelse af respondenter 1.1 Udvælgelse af kursister Undersøgelsens målgruppe er kursister på sprogcentre i Fyns Amt, dog afgrænset til bestemte undervisningsmoduler, jf. nedenstående tabel. Modulerne er udvalgt til undersøgelsen, fordi der primært er tale om kursister på udslusningsniveau (eller tæt på udslusningsniveau), hvilket betyder, at de inden længe skal ud på det danske arbejdsmarked. Samtidig er der tale om kursister, som har gået på sprogcentret et stykke tid, hvilket vil sige, at de kan bedømme, hvordan de lærer dansk godt 1. Tabel 1: Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. niveaumodel Prøve i Dansk 1 Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelsens Spor 1 Prøve i Dansk 2 Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelsens Spor 2 Studieprøven Modul 6 Prøve i Dansk 3 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelsens Spor 3 Anm.: Danskuddannelsens spor 1 (DU1) er primært for latinske, funktionelle eller ægte analfabeter, mens DU2 primært er for kursister med en kort skolebaggrund. DU3 er derimod primært for kursister med en længere skolebaggrund. Studieprøven er dansksprogligt adgangsniveau til de videregående uddannelser (Undervisningsministeriet 2002). Ved udvælgelse af respondenterne er der benyttet klyngeudvælgelse, med udgangspunkt i samtlige sprogcentre i Fyns Amt 2. Der har dog kun tilnærmelsesvist været tale om tilfældig udvælgelse af de relevante klasser, idet adgang har været betinget af sprogcentrenes ressourcer og aktuelle situation. I undersøgelsen deltager i alt 220 kursister 3, hvoraf størstedelen kommer fra sprogcentre placeret i Odense (knap 60 pct.), mens de resterende kommer fra sprogcentre i henholdsvis Svendborg, 1 DU3 modul 6 inkluderes ikke i undersøgelsen, da det er studieprøvekursister, dvs. kursister, som vil videre i uddannelsessystemet og dermed ikke umiddelbart skal ud på arbejdsmarkedet. 2 Der er tale om i alt 6 sprogcentre, hvoraf to er underafdelinger. 3 Heri indgår 13 kursister, som falder uden for målgruppen. Disse kursister er medtaget med den begrundelse, at der kan være opstået usikkerhed om, hvilket modul de reelt tilhører, idet de kan have tænkt på, at de kun har bestået det pågældende modul og ikke på, hvilket modul de går på på nuværende tidspunkt. Endvidere er 3/42

5 Faaborg og Nyborg 4. Nedenstående tabel viser, at mere end en tredjedel af populationen (målgruppen) er medtaget i stikprøven, og svarprocenten er 77 pct., hvilket anses som tilfredsstillende. Tabel 2: Opsummering af stikprøven (estimat) 5 Population Stikprøve Kursister i målgruppen Klasser Udvalgte klasser Antal interviewede Frafald* Sprogcentre Odense (Studieskolen) Odense (AOF) Middelfart Svendborg Faaborg Nyborg Total * Frafald er et estimat, som primært inkluderer fraværende kursister, men også kursister, som ikke ønskede at deltage eller havde sproglige problemer. Endvidere var der i få tilfælde tale om systemfejl med det elektoniske system, som spørgeskemaet lå på. En relativ stor andel af kursisterne i populationen indgår ikke i undersøgelsen, og det er svært entydigt at vurdere, hvorvidt denne gruppe af kursister adskiller sig markant fra de kursister, som er inkluderet. Samtlige klynger, i.e. sprogcentre, indgår i undersøgelsen, med undtagelse af sprogcentret i Middelfart. Den generelle sammensætning af udlændinge i Middelfart adskiller sig ikke markant fra de øvrige byer, om end der synes at være en lidt højere andel af udlændinge med oprindelse på Sri Lanka (statistikbanken.dk). Generelt vurderes stikprøven til at være repræsentativ, idet inddragelsen af fem ud af seks klynger sikrer en geografisk spredning samt øger antallet af respondenter, hvilket formodes at højne validiteten af resultaterne. Respondenternes repræsentativitet vurderes yderligere i gennemgangen af kursisternes profil. Undersøgelsen blandt kursisterne blev gennemført på den måde, at personale fra Videnscenter for Integration introducerede de deltagende kursister til undersøgelsen og instruerede i den tekniske fremgangsmåde, ligesom personalet fra Videnscenter for Integration også stod til rådighed for tekniske og forståelsesmæssige spørgsmål, mens kursisterne besvarede spørgeskemaet. 10 ufærdige besvarelser medtaget, idet de fleste spørgsmål er besvaret, og derfor vurderes disse besvarelser til at kunne bidrage positivt til det samlede analyseresultat. 4 Sprogcentrene i Odense og Svendborg er de største sprogcentre med hensyn til antal kursister i Fyns Amt. 5 Der er tale om et estimat, idet antallet af klasser og kursister i målgruppen er baseret på oplysninger fra sprogcentrene i forbindelse med afvikling af undersøgelsen, og da antallet varierer pga. løbende indtag, har sprogcentrene ikke mulighed for at oplyse det præcise antal. 4/42

6 1.2 Udvælgelse af undervisere Underviserne er udvalgt med udgangspunkt i de udvalgte fem klynger, således at samtlige fastansatte undervisere på de inkluderede sprogcentre har fået tilsendt et elektronisk spørgeskema via mail. I alt 79 undervisere modtog spørgeskemaet. 33 valgte at besvare samtlige spørgsmål og er derfor inkluderet i undersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 42 pct. for undervisere på de fem sprogcentre. Selvom denne svarprocent er relativt lav, vil det dog stadig være muligt at sige noget om undervisernes holdninger og meninger, hvis der er tale om entydige tendenser i data. Dog skal generaliseringer til en større population tages med forbehold, idet undervisere, som har besvaret spørgeskemaet, kan have karakteristika, som adskiller dem fra den øvrige population. 1.3 Udvælgelse af virksomheder Udvælgelse af virksomheder er foretaget via databasen KOB.dk 6, hvor der har været adgang til oplysninger om samtlige virksomheder i Fyns Amt 7. Med udgangspunkt i klyngeudvælgelse er populationen inddelt i to store klynger; virksomheder med og virksomheder uden mailadresse. Af praktiske hensyn er stikprøven udtaget blandt virksomheder med mailadresser. Virksomheder med mailadresser adskiller sig fra populationen på nogle områder. En analyse af branchefordelingen viser, at virksomheder med mail inkluderer samtlige brancher, som er repræsenteret i Fyns Amt, men visse brancher er dog over- eller underrepræsenteret. Således er Landbrug, jagt og fiskeri underrepræsenteret, idet 15 pct. af virksomhederne i populationen tilhører denne branche, hvorimod det kun er tilfældet for 4 pct. af virksomhederne med mail. Derimod er brancher som Handel og reparationsvirksomhed samt Fremstillingsvirksomhed overrepræsenteret hos virksomheder med mail sammenlignet med branchefordelingen hos populationen, jf. nedenstående tabel. 6 KOB er Danmarks største kreditoplysningsbureau, med speciale i at indsamle, bearbejde og opdatere data om alle danske erhvervsvirksomheder. 7 Virksomheder med branchekategorien Legater og fonde med velgørende formål er fravalgt med den begrundelse, at legater og fonde typisk ikke har ansatte. 5/42

7 Tabel 3: Branchefordelingen i Fyns Amt Branchefordeling i Fyns Amt Virksomheder Fyns Amt i Virksomheder med mail (klynge) Antal Andel(%) Antal Andel(%) Landbrug, jagt og fiskeri % % Bygge- og anlægsvirksomhed % % Handel og reparationsvirksomhed % % Hotel- og restaurationsvirksomhed % % Transportvirksomhed mv % % Fremstillingsvirksomhed % % Total (Inkluderede brancher) % % Total (Udeladte brancher) % % Total (Alle brancher) % % Anm.: For overskuelighedens skyld er kun de største brancher inkluderet i tabellen. Kilde: KOB.dk Endvidere adskiller virksomheder med mail sig fra populationen med hensyn til antallet af ansatte, idet de generelt har flere ansatte. Således har 63 pct. af virksomhederne med mail 2 eller flere ansatte, mens kun 21 pct. af virksomhederne i populationen har 2 eller flere ansatte, jf. nedenstående tabel. Tabel 4: Antal ansatte Antal ansatte i Fyns amt Virksomheder i Fyns Amt Virksomheder mail med Antal Andel (%) Antal Andel(%) % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 28 0 % Total % % Kilde: KOB.dk 8 Da databasen KOB.dk løbende opdateres, er det ikke muligt at angive det samme totale antal virksomheder i de to tabeller, hvilket afspejler sig i ovenstående beregninger. Dette anses dog ikke som et problem, idet de angivne procentandele må antages at være tilnærmelsesvist de samme. 6/42

8 At den udvalgte klynge (virksomheder med mail) i højere grad repræsenterer virksomheder med flere ansatte, betragtes som en fordel for nærværende undersøgelse, idet virksomheder med flere ansatte må formodes i højere grad at være relevante med hensyn til ansættelse af tosprogede medarbejdere. Ligeledes formodes virksomheder med flere ansatte allerede at have erfaringer med, eller have gjort sig overvejelser om, tosprogede medarbejdere, hvilket er værdifuldt for undersøgelsen. For at tilstræbe en tilfældig udvælgelse, samt efter anbefaling fra KOB.dk, blev virksomhederne opstillet alfabetisk efter mailadresse, hvorefter der blev udtrukket i alt virksomheder fra listen, og efter sortering 9 var antallet Af disse var virksomheder i stand til at modtage det elektroniske spørgeskema. 275 virksomheder besvarede spørgeskemaet inden for tidsfristen 10, om end 36 besvarelser er ufærdige. Idet seks af disse ufærdige besvarelser inkluderes i undersøgelsen, med den begrundelse at de næsten er færdiggjort, er der tale om 245 deltagende virksomheder. Således er der blandt virksomhederne en svarprocent på 20, hvilket må siges at være relativt lavt. De deltagende virksomheders repræsentativitet vurderes yderligere i gennemgangen af virksomhedernes profil. 9 Frasortering af dubletter o. lign. 10 Der var givet en tidsfrist på 7 dage, hvorefter en påmindelse blev sendt og yderligere 7 dages tidsfrist blev givet. 7/42

9 3 Præsentation af resultater I det følgende afdækkes, hvilke generelle tendenser og mønstre som gør sig gældende i det kvantitative datamateriale fra undersøgelsen i projektet Learning By Doing. Der er primært tale om en deskriptiv analyse, som senere ønskes suppleret med en kvalitativ undersøgelse, der kan uddybe, forklare og nuancere de kvantitative resultater. Analysen er inddelt i tre overordnede kapitler. Kapitel 1 er en profil af respondenterne i undersøgelsen, hvor relevante baggrundsvariable kort præsenteres. Kapitel 2 beskriver undervisere og kursisters mening om undervisning i og indlæring af dansk som andetsprog. Formålet er at identificere eventuelle barrierer i forhold til at lære dansk bedre og mere effektivt samt påpege eventuelle fremmende faktorer, som fremhæves af respondenterne. Kapitel 3 omhandler integration på det danske arbejdsmarked. Det er i dette kapitel, at alle tre respondentgrupper inddrages og deres meninger og holdninger sammenlignes og diskuteres. Fokus er på, hvilke kompetencer der efterspørges på det danske arbejdsmarked og på, hvorvidt disse stemmer overens med, hvad kursister og undervisere forventer, idet hæmmende såvel som fremmende faktorer ønskes identificeret. De tre kapitler afsluttes med en konklusion, som opsamler og giver et overblik over de væsentligste resultater. Analyseresultaterne præsenteres i tabeller og søjlediagrammer, som kommenteres løbende. Når der tales om kursister, undervisere og arbejdsgivere, refereres der til respondenter og ikke til populationen generelt. 8/42

10 3.1 Kapitel 1: Profil af respondenterne I det følgende vil respondenterne blive introduceret, idet der gives en kort præsentation af relevante baggrundsvariable. Dette gøres dels for at skabe et overblik over respondentgrupperne, men også med henblik på den senere analyse, hvor baggrundsvariablene primært inddrages som forklarende variable Kursisterne Danskuddannelse (DU) Mere end halvdelen af respondenterne i gruppen af kursister går på DU2. Modul 3 var ikke oprindeligt inkluderet i målgruppen, men enkelte kursister på disse moduler er alligevel inkluderet, jf. metodeafsnittet for begrundelse. Tabel 8: Antal kursister på undervisningens spor og modul Moduler Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Total DU 1 DU 2 DU 3 Total % % 40 % % 57 % 9 4 % % % % % % % 13 % % 55 % % % % Størstedelen af respondenterne går på dagholdene (81 pct.). Aftenhold er medtaget i det omfang, det har været muligt. En større andel af mændene end af kvinderne går på aftenhold. Tabel 9: Kønsfordeling på dag- og aftenhold Daghold Aftenhold Mænd 67 % 33 % Kvinder 86 % 14 % Størstedelen af respondenterne med oprindelse i Vesteuropa og Nordamerika går på aftenholdene (61 pct.), mens kun henholdsvis 9 pct. og 4 pct. af respondenter med oprindelse i Nordafrika og Mellemøsten samt øvrige Afrika går på aftenholdene. 9/42

11 Tabel 10: Oprindelsesregion og dag- og aftenhold Oprindelsesregion Aftenhold Daghold Vesteuropa og Nordamerika 61 % 39 % Østeuropa inkl. tidl. Sovjet 29 % 71 % Nordafrika og Mellemøsten 9 % 92 % Fjernøsten og Oceanien 28 % 72 % Syd -og Mellemamerika 13 % 88 % Øvrige Afrika 4 % 96 % Forskellene mellem oprindelsesregionerne kan muligvis skyldes, at de befinder sig under forskellige økonomiske støtteforanstaltninger og lovgivninger, som fx Integrationsloven og reglerne for aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiv socialpolitik. Endvidere kan arbejdsgivere betale for kurset, hvis de ønsker, at deres medarbejdere skal forbedre deres danskkundskaber (Undervisningsministeriet 2002: Voksenuddannelse i tal). Ifølge Undervisningsministeriet henvises størstedelen af kursisterne efter loven om aktiv socialpolitik (ca. 44 pct.). Kun ca. 5 pct. er henvist af AF Køn Majoriteten af respondenterne i kursistgruppen er kvinder (70 pct.). Ifølge Undervisningsministeriet er kvinder generelt overrepræsenteret på sprogcentrene, idet to ud af tre kursister er kvinder (Undervisningsministeriet 2002) 11. At kvinder udgør en majoritet blandt respondenterne, afspejler sig ligeledes i kønsfordelingen hos de forskellige nationaliteter, hvor kvinder oftest udgør et flertal. Dog synes der i respondentgruppen at være en overvægt af mænd fra lande som Burma, Kosovo og Serbien Alder 80 pct. af respondenterne er i alderen år. Kun en lille andel er over 55 år, jf. nedenstående tabel. Tabel 11: Alder fordelt efter køn år år år > 55 år Antal Andel (%) Mænd 9 % 60 % 28 % 3 % % Kvinder 16 % 69 % 15 % 1 % % 11 De nævnte tal fra Undervisningsministeriet stammer fra 1999 og må derfor behæftes med en vis usikkerhed, eftersom der er sket ændringer på området siden. 12 Disse tal skal dog tolkes med forbehold, eftersom antallet af respondenter fra de forskellige nationaliteter er relativ lav. Der er 51 forskellige nationaliteter inkluderet i undersøgelsen. 10/42

12 Ifølge Undervisningsministeriet er op mod 50 pct. af de udlændinge, som lærer dansk, mellem 25 og 34 år (Undervisningsministeriet 2002). De mandlige respondenter er generelt lidt ældre end de kvindelige. Der ses en tendens til, at respondenter med oprindelse i Østeuropa inklusive det tidligere Sovjet generelt er lidt ældre end respondenter med oprindelse i de øvrige lande, mens respondenter fra Vesteuropa og Nordamerika samt Syd- og Mellemamerika har en relativ stor andel i alderskategorien år Herkomst Respondenterne i kursistgruppen kommer primært fra ikke-vestlige lande (87 pct.), mens godt 1/10 kommer fra vestlige lande 13. Der er en lidt større andel af kvinderne end mændene, der kommer fra vestlige lande. Respondenterne repræsenterer tilsammen 51 nationaliteter. Irak er det land, som flest kursister kommer fra (18 pct.), mens Vietnam, Somalia og Afghanistan også er relativt stærkt repræsenteret (6-7 pct.). De øvrige lande har hver en andel på under 5 pct. af kursisterne. Fordelt på regioner er Nordafrika og Mellemøsten den region, hvorfra den største andel af kursister kommer, mens Syd- og Mellemamerika repræsenterer den region, hvor færrest kursister kommer fra, jf. nedenstående tabel. Tabel 12: Kursisternes herkomst Oprindelsesregion Antal kursister Kursister i pct. Vesteuropa og Nordamerika 18 8 % Østeuropa inkl. Tidligere Sovjet % Nordafrika og Mellemøsten % Fjernøsten og Oceanien % Syd -og Mellemamerika 8 4 % Øvrige Afrika % Ukendt 8 4 % Total % 13 De vestlige lande omfatter de 25 EU medlemslande, Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. De ikke-vestlige lande er alle øvrige lande. 14 Nordafrika og Mellemøsten inkluderer følgende lande: Afghanistan, Algeriet, Irak, Iran, Libanon, Pakistan, Syrien og Tyrkiet. Der er nogle åbenlyse problemer ved at sammenlægge disse lande til én kategori, eftersom fx uddannelsesniveauet er meget forskelligt fra land til land. Dog er det fordelagtigt ikke at have for mange kategorier hvor det synes relevant, vil det stadig være muligt at adskille de enkelte nationaliteter. 11/42

13 Ifølge Undervisningsministeriet var følgende nationaliteter stærkest repræsenteret i det samlede deltagerantal på sprogcentrene (1999): Tyrkiet, Irak, Somalia, Bosnien og Thailand (Undervisningsministeriet 2002). Dette indikerer, at respondenterne ikke afviger markant fra det generelle billede. Dog udgør kursister med oprindelse i Tyrkiet en relativ lille andel (3 pct.) blandt respondenterne Skole og uddannelsesbaggrund Omkring halvdelen af respondenterne i kursistgruppen har 10 års skolegang eller mere fra deres respektive hjemlande, mens en fjerdedel har 1-5 års skolegang. En lille andel (6 pct.) angiver, at de har 0 års skolegang bag sig. Denne andel udgøres udelukkende af kvinder, jf. nedenstående tabel. Tabel 13: Uddannelseslængde og køn 15 Uddannelseslængde Antal kursister Kursister i pct. Mænd Kvinder Mænd Kvinder 0 år % 8 % 1-5 år % 25 % 6-9 år % 19 % år % 20 % > 13 år % 29 % Total % 101 % Endvidere ses en kønsforskel ved en uddannelseslængde på år, hvor en større andel af mændene befinder sig sammenlignet med kvinderne. Derimod har en lidt større andel af de kvindelige respondenter en uddannelseslængde på 13 år eller mere. Forskellene mellem kønnene i forhold til uddannelseslængde kan nuanceres ved at se på oprindelsesregion. Der ses en tendens til, at forskellen mellem mænd og kvinders uddannelseslængde er størst for kursister med oprindelse i Nordafrika og Mellemøsten samt øvrige Afrika, hvor kvinderne generelt har en kortere uddannelse end mændene. Derimod er der ikke stor forskel på kønnene, hvad angår uddannelseslængden, for kursister med oprindelse i Vesteuropa og Nordamerika samt Østeuropa inkl. det tidligere Sovjet. Endelig har kursister fra Vesteuropa og Nordamerika samt fra Østeuropa inkl. tidligere Sovjet en forholdsvis lang uddannelsesbaggrund. Således har en stor andel været under uddannelse i 13 år eller mere (henholdsvis 78 pct. og 63 pct.). Til sammenligning er der en relativ stor andel af kursister med oprindelse i Nordafrika og Mellemøsten samt øvrige Afrika, som har 0-5 års skolegang (henholdsvis 44 pct. og 46 pct.). 15 Variablen skole og uddannelse er grupperet på forhånd ud fra følgende overvejelser: De første to kategorier er mindre end dansk skolegang, mens kategorien 6-9 år er mindre end eller lig med dansk grundskole. Kategorien år er mindre end gymnasialt niveau og 13 år eller mere er mindst et gymnasialt niveau. 12/42

14 Opholdslængde i Danmark Respondenterne i kursistgruppen har generelt opholdt sig i Danmark mellem 1-9 år. Kun en lille andel har været her mere end 9 år (knap 8 pct.). Der ses en svag tendens til, at en lidt større andel af kvinderne har været i Danmark i mere end 9 år sammenlignet med mændene, jf. nedenstående tabel. Derimod har en lidt større andel mænd end kvinder opholdt sig i Danmark i 1-3 år. Tabel 14: Kønsfordeling og opholdslængde Opholdslængde Antal kursister Kursister i pct. Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mindre end 1 år % 7 % 1-3 år % 41 % 4-9 år % 43 % Over 9 år % 10 % Total % 100 % Kursister med oprindelse i Vesteuropa og Nordamerika synes at have opholdt sig i Danmark i kortest tid. Således har en tredjedel af kursisterne med oprindelse i Vesteuropa og Nordamerika været i Danmark i mindre end ét år (33 pct.), mens over halvdelen har været i Danmark i 1-3 år (56 pct.). Til sammenligning er der en tendens til, at kursister med oprindelse i Nordafrika og Mellemøsten samt øvrige Afrika har været i Danmark i længst tid, 4 år eller mere Erhvervserfaring fra hjemlandet Majoriteten af respondenterne har erhvervserfaring fra hjemlandet, idet 62 pct. svarede bekræftende på spørgsmålet; Havde du arbejde i dit hjemland?. Det er i større omfang mændene, som har erhvervserfaring fra hjemlandet; 79 pct. af mændene har erhvervserfaring, mens det kun er omkring halvdelen af kvinderne, jf. nedenstående tabel. Næsten 80% af de kursister, som har 13 års skolegang eller mere har erhvervserfaring fra hjemlandet. Tabel 15: Erhvervserfaring fra hjemlandet Erhvervserfaring Antal kursister Andel (%) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ja % 54 % Nej % 46 % Total % 100 % 16 I gruppen af kursister, som har opholdt sig i Danmark i 4-9 år, er der primært tale om oprindelseslandene Afghanistan, Bosnien, Irak, Kosovo, Somalia, Tyrkiet og Vietnam. I gruppen af kursister, som har været i Danmark over 9 år, er der primært tale om oprindelseslandene Somalia og Tyrkiet. Mange af de nævnte lande kan også betegnes som flygtningelande, hvilket omfatter Vietnam, Iran, Irak, Libanon, Sri Lanka, Etiopien, Afghanistan, statsløse, Somalia, Rumænien samt efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien ( Omkring 28 pct. af de kursister, som har opholdt sig i Danmark i 4-9 år, kommer fra Irak eller Somalia. 13/42

15 Det er især kursister med oprindelse i Nordafrika og Mellemøsten samt det øvrige Afrika, som mangler erhvervserfaring, sammenlignet med kursister fra de øvrige regioner, jf. nedenstående diagram: Erhvervserfaring fra hjemlandet Pct Vesteuropa og Nordamr. Østeuropa inkl. Tidl. Sovjet Nordafrika og Mellemøsten Fjernøsten og Oceanien Syd- og Mellemamerika Øvrige Afrika Arbejdserfaring Ingen arbejdserfaring Generelt har en større andel af mændene erhvervserfaring sammenlignet med kvinderne, men forskellen mellem kønnene varierer efter, hvilke regioner kursisterne kommer fra. Der er størst forskel mellem kønnenes erhvervserfaring i regioner som Nordafrika og Mellemøsten samt øvrige Afrika, hvor en langt større andel af mændene har erhvervserfaring sammenlignet med kvinderne, jf. nedenstående tabel. Tabel 16: Kønsfordeling efter erhvervserfaring og region Havde du arbejde i dit hjemland? Mænd Kvinder Ja Nej Ja Nej Vesteuropa og Nordamr % 0 0 % % 2 15 % Østeuropa inkl. tidl. Sovjet 7 88 % 1 13 % % 9 33 % Nordafrika og Mellemøsten % 5 19 % % % Fjernøsten og Oceanien 9 60 % 6 40 % % 8 29 % Syd -og Mellemamerika 0 0 % 0 0 % 7 88 % 1 13 % Øvrige Afrika 6 75 % 2 25 % 7 39 % % Ukendt % 0 0 % 1 33 % 2 67 % Total % % % % Således har 81 pct. af mændene fra Nordafrika og Mellemøsten erhvervserfaring, mens det er 34 pct. af kvinderne. I det øvrige Afrika har 75 pct. af mændene erhvervserfaring, mens det drejer sig om 39 pct. af kvinderne. 14/42

16 1.3.2 Underviserne Som nævnt i metodeafsnittet modtog 79 lærere det elektroniske spørgeskema. 33 besvarede, hvilket giver en svarprocent på Køn og alder Langt størstedelen af respondenterne i undervisergruppen er kvinder (73 pct.). Dette stemmer meget godt overens med fordelingen i populationen, i.e. de fastansatte lærere på sprogcentrene i Fyns Amt, hvor også ca. ¾ er kvinder. Aldersmæssigt er de fleste i alderen år, mens lidt over en tredjedel er over 50 år. En lidt større andel mænd end kvinder er over 50 år (henholdsvis 44 pct. af mændene og 33 pct. af kvinderne) Undervisningsperiode Mere end halvdelen af respondenterne har undervist i mere end 10 år, mens 39 pct. har undervist i 6-10 år, jf. nedenstående tabel. Der ses ingen nævneværdig forskel mellem mandlige og kvindelige undervisere med hensyn til, hvor mange år de har undervist. Tabel 17: Undervisningsperiode Hvor længe har du undervist? Antal Andel (%) 1-5 år 1 3 % 6-10 år % > 10 år % Total % Virksomhederne Branche og marked De virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer mange forskellige brancher, hvoraf de største er service, handel og produktion, jf. nedenstående tabel. Selvom branchefordelingen ikke umiddelbart er sammenlignelig med opdelingen hos KOB.dk, ser det ud til, at landbrug er underrepræsenteret blandt respondenterne, idet 15 pct. af virksomhederne i Fyns Amt er beskæftiget inden for landbrug, jagt og fiskeri. Bortset fra dette er en bred vifte af brancher repræsenteret, og de synes generelt at afspejle branchefordelingen hos populationen, i.e. virksomhederne i Fyns Amt. 15/42

17 Tabel 5: Branchefordeling Brancher Antal Andel (%) Produktion % Service % Handel % Transport 2 1 % Bygge og anlæg 16 7 % IT 12 5 % Social og sundhed 14 6 % Medicinal 3 1 % Uddannelse % Landbrug 2 1 % Andet % Total % Majoriteten af respondenterne i virksomhedsgruppen er beskæftiget inden for den private sektor (78 pct.), og virksomhederne henvender sig til forskellige markeder, jf. nedenstående tabel: Tabel 18: Markedsfordelingen Antal Andel (%) Lokalt % Regionalt % Nationalt % Internationalt % Flere markeder % Total % Således henvender 24 pct. af virksomhederne sig udelukkende til det lokale marked, mens 18 pct. henvender sig til det regionale marked. Det nationale marked har den største andel af virksomhederne (29 pct.), mens 15 pct. henvender sig til det internationale marked. En relativ stor andel henvender sig til mere end ét marked Virksomhedens størrelse Det er primært forholdsvis store virksomheder med mange ansatte, som har svaret, fx har kun 9 pct. af de inkluderede virksomheder 0-1 ansat, mens denne andel for populationen er 79 pct.. Som tidligere nævnt betragtes dette dog som en fordel i forhold til en analyse af integration på arbejdsmarkedet. Her er det vigtigt at fremhæve, at generaliseringer må tages med forbehold, da respondenterne ikke afspejler populationens sammensætning med hensyn til antallet af ansatte. 17 Kategorien Andet dækker over mange forskellige brancher. Halvdelen af respondenterne i kategorien andet er beskæftiget inden for advokatvirksomhed, boligadministration, gartneri samt offentlig virksomhed, herunder forvaltning. Den anden halvdel dækker et langt større område fra hundepension til varmeværk. 16/42

18 Tabel 6: Antallet af ansatte Antal ansatte Antal Andel (%) % % % % % % % % % % > % Total % Erfaring med tosprogede medarbejdere Halvdelen af respondenterne angiver, at de har erfaring med ansættelse af tosprogede medarbejdere Ansættelsesform Der er primært tale om erfaring med tosprogede medarbejdere i ordinære stillinger, men også andre typer af ansættelse: Tabel 20: Ansættelsesform Antal Andel (%) Ordinær ansættelse % Løntilskud 5 4 % Sprogpraktik 2 2 % Anden praktik 9 7 % Jobrotation 1 1 % Ved ikke 2 2 % Kombinationer: Sprogpraktik og anden praktik 2 2 % Løntilskud og anden praktik 2 2 % Ordinær og anden praktik 5 4 % Ordinær og sprogpraktik 1 1 % Ordinær og løntilskud % Ordinær, løntilskud og jobrotation 1 1 % Ordinær, løntilskud og anden praktik 9 7 % Ordinær, løntilskud og sprogpraktik 2 2 % Ordinær, løntilskud, sprogpraktik og anden praktik 4 3 % Total % 17/42

19 Mentorordning Mentorordningen er et integrationsredskab, som kan bruges i indslusningen af nye medarbejdere på virksomheden. Mentoren varetager funktioner som; at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren ( ) sædvanligvis forventes at varetage (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 78, stk. 2). En mentor vejleder den nye medarbejder, hvilket kan være med til at øge sandsynligheden for at fx etniske minoriteter opnår en bedre tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det er kun en relativ lille andel af virksomhederne i respondentgruppen, som har erfaringer med mentorordningen (9 virksomheder, svarende til 4 pct. af det samlede antal respondenter) Vurdering af erfaring med tosprogede ansatte Majoriteten af virksomhederne, som har erfaring med tosprogede medarbejdere, vurderer deres erfaring som positiv. Besvarelserne viser, at to tredjedele af virksomhederne, der har eller har haft indvandrere ansat har overvejende positive erfaringer (7-10 på skalaen). En tredjedel af virksomhederne svarer, at de har neutrale eller overvejende negative erfaringer det er kun 11 pct. af virksomhederne, som angiver at de har overvejende negative erfaringer (1-4 på skalaen). Vurdering af erfaring Andel (%) andel (%) Anm.: Værdiaksen går kun op til 50 %. 18/42

20 Repræsentanterne for virksomheden To tredjedele af dem, der repræsenterer virksomhederne i undersøgelsen, er mænd. De mandlige respondenter er i højere grad direktører end kvinderne. Således er 68 pct. af mændene direktør i virksomheden, mens denne andel for kvinderne er 20 pct. De kvindelige repræsentanter er i højere grad personaleansvarlige eller andet. Tabel 21: Køn og position Mænd Kvinder Total Position i virksomheden Direktør % % % Personaleansvarlig % % % Andet % % % Total % % % Anm.: Kategorien andet indeholder 43 forskellige betegnelser, som overordnet kan inddeles i; Lederstillinger, herunder afdelingschef, leder, forstander og lign. (38 personer, svarende til 16 pct.). Selvstændige, herunder ejere og ansvarlige indehavere (9 personer, svarende til 4 pct.). Økonomimedarbejdere, (4 personer, svarende til 2 pct.). HR-konsulenter, (3 personer, svarende til 1 pct.) samt Andet eller ikke anført (17 personer, svarende til 7 pct.). En fjerdedel af repræsentanterne er over 55 år, og blandt mændene er det 30 pct., som er over 50 år, mens denne andel for kvinder er 19 pct. Tabel 22: Aldersfordelingen Alder år år år > 55 år Total Mænd % % % % % 19/42

21 Kvinder % % % % % Total % % % % % 3.2 Kapitel 2: Undervisning i og indlæring af dansk som andetsprog I dette kapitel beskrives og sammenlignes undervisere og kursisters mening om undervisning i og indlæring af dansk som andetsprog. Kapitlet er inddelt i fire underafsnit for at gøre datamaterialet mere overskueligt: motivation, undervisningsmetodologi, klassesammensætning og roller i forhold til undervisningen. Formålet med kapitlet er at identificere eventuelle barrierer såvel som fremmende faktorer i forhold til at lære dansk bedre og mere effektivt. Formuleringerne til henholdsvis kursister og undervisere er ikke identiske, da kursisternes spørgsmål er lixet lavere, men indholdet i spørgsmålene er det samme. Medmindre andet er nævnt, vil det være formuleringen i undervisernes spørgeskema, som fremhæves. Enkelte steder kan der være tale om en markant anderledes formulering i kursistspørgeskemaet, hvilket vil blive fremhævet, hvis det vurderes relevant i forhold til tolkningen af resultaterne Motivation Kursisternes motivation i forhold til indlæring af dansk En stor andel af respondenterne i kursistgruppen ønsker at lære dansk for at få et arbejde samt tale med danskere. Omkring halvdelen af kursisterne mener at lære om dansk kultur samt få en uddannelse er vigtige begrundelser. Lidt under halvdelen begrunder deres motivation med ønsket om at få dansk statsborgerskab og møde andre mennesker, jf. nedenstående tabel. Medmindre andet er anført, er de følgende spørgsmål besvaret af samtlige kursister (220) og/eller undervisere (33). 20/42

22 Tabel 1: Motivation i forhold til indlæring af dansk Hvorfor lærer du dansk? Du må gerne vælge flere sætninger Antal kursister Andel (%) For at få et arbejde % For at snakke med danskere % For at lære om dansk kultur % For at få en uddannelse % For at få statsborgerskab % For at møde andre mennesker % For at hjælpe mine børn % For at bruge min uddannelse fra hjemlandet % Andet % Derimod synes det at være forholdsvist lavt prioriteret at lære dansk for at kunne hjælpe sine børn eller bruge sin uddannelse fra hjemlandet. At disse er lavt prioriteret, kan skyldes, at ikke alle adspurgte kursister har børn eller en relevant uddannelse, hvorfor disse begrundelser selvsagt fravælges. Det er især kursister i aldersgruppen år, som ønsker at hjælpe deres børn (72 pct.), hvilket kan ses som et udtryk for, at en sådan svarkategori er mest relevant for personer med mindre børn/hjemmeboende børn. Af dem, som svarer, at de ønsker at kunne bruge deres uddannelse fra hjemlandet, har halvdelen en længerevarende uddannelse og en fjerdedel har læst i år, hvilket indikerer, at uddannelseslængde har betydning for, om man vælger denne svarkategori Kursisternes interesseniveau i forhold til at lære dansk Langt størstedelen af respondenterne i kursistgruppen angiver, at de er meget interesseret i at lære dansk (64 pct.), og samlet har 91 pct. af kursisterne placeret deres interesseniveau i den mere positive ende af skalaen (fra 7-10), jf. nedenstående: 18 Flere kursister fremhævede efter afviklingen af undersøgelsen: at være i stand til at kommunikere med kommunen, sygehusvæsenet osv., og mange lagde vægt på, at de ønsker at være en del af det danske samfund i mere bred forstand. 21/42

23 'Hvor interesseret er du i at lære dansk? Du skal vælge et tal mellem 1 og 10 (1= ikke interesseret, 10= meget interesseret).' Andel i pct Kursister Det fremgår af ovenstående diagram, at kursisterne er interesserede i at lære dansk, hvilket også skal ses på baggrund af ovenstående begrundelser, dvs. der er et ønske om at lære dansk for at kunne få et arbejde, omgås danskere osv. Kun 3 pct. af kursisterne har placeret deres interesseniveau i den mere negative ende af skalaen (1-4), mens 6 pct. har valgt at placere deres interesse mere neutralt (5-6). Da dette svarer til henholdsvis 6 og 14 kursister, er det svært at sige noget entydigt om disse to grupper Undervisernes motivationsniveau i forhold til at undervise: Alle respondenterne i undervisergruppen føler sig motiverede i deres undervisning. 96 pct. har placeret sig i den mere positive ende af skalaen (7-10), mens kun 3 pct., svarende til én underviser, har placeret sit motivationsniveau i den mere neutrale del af skalaen. Tabel 2: Undervisernes motivationsniveau Hvor motiveret føler du dig i din undervisning?* Antal Undervisere Andel (%) Skala % % % % % 22/42

24 Total % * På en skala, fra 1 til 10, hvor 1 er meget umotiveret og 10 er meget motiveret. De kvindelige respondenter i undervisergruppen synes i højere grad at være motiveret i deres undervisning end de mandlige respondenter, idet 80 pct. af kvinderne har placeret deres svar på skalaen ved 9 eller 10, mens dette kun gælder for 44 pct. af mændene. Endvidere ses der en tendens til, at motivationen generelt er højere for personer, som har undervist i længere tid. Således har 79 pct. af dem, som har undervist i mere end 10 år, placeret deres svar på skalaen ved 9 eller 10, mens andelen af dem, som har undervist i 6-10 år, er 46 pct Undervisningsmetodologi Indhold Kursister og undervisere er ikke umiddelbart enige om, hvilke tiltag der kan gøre danskundervisningen mere effektiv. Begge grupper prioriterer meget undervisning i samtale, men kursisterne prioriterer i højere grad forståelse samt udtale, mens underviserne har valgt at lægge vægt på job/praktik/aktivering ved siden af undervisningen, samt undervisning hver dag. Tabel 3: Undervisningsindhold Kursisterne vil lære dansk mest effektivt, hvis (markér tre): Kursister (%) Der undervises intensivt i samtale 50 % 55 % Der undervises intensivt i lytteforståelse 47 % 12 % Undervisere (%) Der undervises intensivt i udtale 43 % 36 % Undervisningen er kombineret med 37 % 70 % job/praktik/aktivering Der undervises intensiv i skrivning 36 % 9 % De får undervisning hver dag 30 % 52 % 23/42

25 Der undervises intensivt i læsning 18 % 27 % De har en individuel læringsplan 16 % 12 % De får flere undervisningstimer dagligt 12 % 6 % Der undervises intensivt i dansk kultur 11 % 21 % Undervisernes prioritering af undervisning hver dag, kombineret med job/praktik/aktivering samt undervisning i samtale, kan indikere et ønske om at aktivere kursisternes brug af det danske sprog i hverdagen, i.e. at bruge det danske sprog aktivt. Endvidere kan prioriteringen være en afspejling af, at fokus i uddannelsesverdenen generelt er flyttet fra undervisning til læring, og at ansvaret for læringen nu i højere grad hviler på kursisten selv end på læreren. Begge parter prioriterer flere undervisningstimer om dagen relativt lavt, mens undervisning hver dag i højere grad betragtes som effektivt i forhold til indlæringen af dansk. Nogle af kursisterne gav efter afviklingen af undersøgelsen udtryk for, at de hellere vil komme hver dag frem for flere timer, da de har forpligtelser i forhold til hjemmet og familien, eller er på arbejdsmarkedet, hvilket ikke kan hænge sammen, hvis de har længere skoledage Form Undervisere og kursister er enige om, at brug af audiovisuelle midler, ekskursioner og computere er forholdsvist effektivt i undervisning i og indlæring af dansk som andetsprog. Dog vægter underviserne især ekskursioner højt, hvilket kan ses i lyset af deres eventuelle fokus på, at kursisterne skal bruge det danske sprog aktivt, jf. ovenstående. Tabel 4: Undervisningsmidler- og form Undervisningen bliver mest effektiv, hvis (markér 3) Kursister (%) Undervisere (%) Al undervisning er klasseundervisning 66 % 12 % Kursisterne arbejder sammen i grupper/teams 47 % 39 % Kursisterne arbejder sammen to og to 39 % 33 % Kursisterne har individuelle projekter/opgaver 21 % 49 % Man bruger computere i undervisningen 38 % 36 % Man bruger audiovisuelle materialer i undervisningen 45 % 58 % Det omgivende samfund inddrages (fx via etnografiske metoder og ekskursioner) 45 % 73 % 24/42

26 Kursister og undervisere er derimod uenige om, hvilken undervisningsform der fremmer indlæringen af dansk mest effektivt. Størstedelen af kursisterne foretrækker klasseundervisning eller gruppearbejde, mens underviserne lægger mere vægt på det individuelle arbejde. At kunne arbejde selvstændigt og individuelt, er en stor del af det danske skolesystem, men mange af kursisterne har ikke særligt kendskab til denne arbejdsform. De er derimod vant til klasseundervisning Klassens sammensætning/undervisningsmiljø Ifølge både kursister og undervisere er det vigtigt, at alle kursister i klassen er interesserede i at lære dansk, i.e. motivationsniveauet skal være højt. Ligeledes mener størstedelen af både kursister og undervisere, at indlæringen af og undervisningen i dansk som andet sprog vil blive fremmet, hvis kursisterne i klassen har samme uddannelsesniveau. Tabel 5: Klassens sammensætning Enig Uenig Jeg foretrækker at undervise i en klasse, hvor: 19 Kursister Under visere Kursister Under visere Kursisterne er meget motiverede for at lære dansk Kursisterne har samme uddannelsesniveau % % % 100 % 3 1 % % 0 0 % 7 21 % Kursisterne har samme alder % 6 18 % % % Kursister har samme køn % Kursisterne har samme 33 kulturelle baggrund 15 % 3 9 % % % % % % En forholdsvis stor andel af kursisterne, sammenlignet med underviserne, foretrækker at gå i en klasse, hvor alle har samme alder og køn (henholdsvis 32 pct. og 27 pct.). Derimod foretrækker 30 pct. af underviserne at undervise i klasser, hvor alle kursisterne har samme kulturelle baggrund, mens det kun er 15 pct. af kursisterne, som er enige i dette Underviserens rolle i forhold til indlæring af dansk Der synes at være visse uoverensstemmelser imellem kursister og undervisere med hensyn til underviserens rolle, når det gælder indlæring af dansk som andetsprog. Kursisterne lægger tilsyneladende meget vægt på, at underviseren er god til at forklare det danske sprog, mens dette ikke er højt prioriteret af underviserne. Derimod vægter underviserne især, at undervisningsmaterialerne er tilpasset kursistens niveau. 19 Spørgsmålet til kursisterne lyder; Jeg vil gerne gå i en klasse, hvor:. 25/42

27 Tabel 6: Underviserens rolle Kursisterne lærer dansk mest effektivt, hvis underviseren 20 : (Markér tre udsagn) Kursister (%) Er god til at forklare dansk som andetsprog* 80 % 17 % Inspirerer kursisterne** 38 % 44 % Tilpasser undervisningsmaterialet til kursistens niveau 37 % 75 % Opmuntrer kursisterne*** 26 % 3 % Skaber en behagelig atmosfære i klassen 26 % 42 % Er velforberedt 22 % 44 % Tilpasser undervisningsmaterialet til kursistens interesse 21 % 17 % Kommer til tiden 19 % 3 % Viser kursisterne respekt 12 % 17 % Har kendskab til kursisternes modersmål 11 % 6 % Har kendskab til kursisternes kultur 8 % 0 % Ikke har andre opgaver end undervisning - 8 % Undervisere (%) * Formuleringen hos kursisterne: Er god til at forklare det danske sprog ** Formuleringen hos kursisterne: Underviser på en spændende måde. ***Formuleringen hos kursisterne: Fortæller mig, når jeg arbejder godt. En fjerdedel af kursisterne mener, at det er vigtigt, at underviseren skaber en behagelig atmosfære i klassen og roser kursisterne, når de arbejder godt. En forholdsvis stor andel af underviserne mener ligeledes, at en behagelig atmosfære er vigtigt i forhold til indlæringen af dansk, men derimod har kun 3 pct. af underviserne valgt, at opmuntring af kursisterne er en vigtig faktor. Her er det dog vigtigt at understrege, at der har været tale om markering af tre udsagn, som er vigtige i forhold til at lære dansk mest effektivt, hvorfor det ikke kan konkluderes, at andre faktorer er ligegyldige. Der er således tale om en prioritering af faktorer. Hverken kursister eller undervisere vægter kendskab til kursistens sprog og kulturelle baggrund særligt højt, om end en lidt større andel af kursisterne end underviserne mener dette Kursistens rolle i forhold til indlæring af dansk Langt størstedelen af kursisterne mener, at en aktiv indsats i forhold til undervisningen vil betyde en bedre indlæring af dansk som andetsprog. Tabel 7: Kursistens rolle Jeg vil lære dansk godt, hvis jeg: Enig Uenig 20 Spørgsmålet til kursisterne lyder; Jeg lærer dansk godt, hvis min lærer:. 26/42

28 Har danske venner Er aktiv i undervisningen Ser dansk TV Læser danske aviser % % % % 10 5 % 11 5 % 7 3 % 11 5 % Anm.: Spørgsmålet er besvaret af samtlige kursister (220). 27/42

29 3.3 Kapitel 3: Integration på arbejdsmarkedet I dette kapitel belyses og sammenlignes kursisters og underviseres opfattelse af, hvilke kompetencer en medarbejder med anden etnisk baggrund forventes at besidde på det danske arbejdsmarked. Dette sammenholdes med de krav og forventninger, virksomhederne selv udtrykker, de har. Hensigten er at synliggøre de tre gruppers opfattelse af forventninger til tosprogede ansatte med henblik på at lede til en diskussion af, hvordan integration på arbejdsmarkedet kan fremmes. Fokus er på kulturelle og sociale kompetencer, herunder kulturel forståelse, sprog og kommunikationskoder. Kapitlet er inddelt i 3 underafsnit: kulturel kompetence, interkulturel kompetence og social kompetence 21. Spørgsmålsformuleringerne til kursisterne adskiller sig, som tidligere nævnt, fra de øvrige respondentgrupper. I det følgende vil det være virksomhedernes spørgeskema, der refereres til, om end markante forskelle i formuleringer vil blive fremhævet og diskuteret hvor relevant. For overskuelighedens skyld er kategorien ved ikke udeladt af tabellerne, men de steder, hvor den menes at have relevans for tolkningen af resultaterne, vil den blive inddraget Kulturel kompetence Kulturel kompetence forstås som evnen til at fortolke og afkode arbejdskulturens referencesystemer på den rigtige måde, i.e. den tosprogede medarbejders evne til at kunne begå sig på en dansk arbejdsplads. Der er forskellige former for kulturel kompetence, men her fokuseres primært på inkorporeret kulturel kompetence, som er indlejret i den enkelte aktør bl.a. gennem opdragelse og læring 22. Udover den medbragte inkorporerede kulturelle kompetence har kursisten opnået en ny kulturel kompetence i form af indlæringen på sprogcentret (fx undervisning i dansk kultur og sprog) samt selve opholdet i det danske samfund. Afsnittet er inddelt i følgende underafsnit: sprogbeherskelse, ligestilling, samarbejdsevne, stabilitet, indstilling til arbejdet og opgaveløsning Sprogbeherskelse Majoriteten af alle tre respondentgrupper mener, at tosprogede medarbejdere skal kunne forstå mundtlige beskeder samt kunne læse og skrive beskeder på dansk. Lidt færre i alle tre 21 Disse overskrifter er inspireret af kapitalbegrebet hos Pierre Bourdieu, som bl.a. beskrives i The Forms of Capital i Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education (1986) 22 Indeholder bl.a. holdninger, social baggrund, viden om og interesse for kunst, politik, historie osv. 28/42

30 respondentgrupper er dog enige i, at tosprogede medarbejdere skal kunne skrive beskeder på dansk, jf. nedenstående diagrammer. Sprogbeherskelse Pct Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Forstå mundtlige beskeder Læse beskeder Skrive beskeder Kursister Undervisere Virksomheder Endvidere er der bred enighed om, at tosprogede medarbejdere kunne udtale dansk godt, om end en lidt større andel af kursister og virksomheder end af undervisere er uenige i, at tosprogede ansatte skal kunne udtale dansk godt (henholdsvis 15 pct. og 14 pct. er uenige). Sprogbeherskelse Pct Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Letforståelig udtale Deltage i samtaler om hverdagsemner Deltage i kurser om arbejdet Kursister Undervisere Virksomheder 29/42

31 Det er primært virksomheder fra produktionsbranchen, som ikke mener, det er nødvendigt at have en letforståelig udtale, hvilket kan skyldes, at der er tale om arbejdsfunktioner, som ikke kræver dette. Inden for fx social- og sundhedsbranchen mener alle virksomheder derimod, at tosprogede medarbejdere skal have en letforståelig udtale. Dette kan indikere, at behovet for en letforståelig udtale alt andet lige vil variere afhængig af arbejdsfunktion. Omkring en fjerdedel af kursisterne mener ikke, at virksomhederne forventer, at de kan tale med deres danske kolleger om familie og fritid. Dette kan muligvis skyldes, at nogle kursister opfatter disse emner som hørende til privatlivet. Det er især kursister fra Fjernøsten og Oceanien samt Vesteuropa og USA, som er uenige, at det forventes Ligestilling Majoriteten af alle tre respondentgrupper mener, at arbejdsgivere skal behandle medarbejdere ens, dog har kursisterne en lidt større andel, som er uenig i dette. Ligestilling Pct Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Arbejdsgivere skal behandle medarbejdere ens Arbejdsgivere vil hellere ansætte mænd end kvinder Mænd får højere løn end kvinder Kursister Undervisere Virksomheder Majoriteteten af virksomheder og undervisere mener ikke, at virksomhederne hellere vil ansætte mænd end kvinder. I dette spørgsmål skiller kursisterne sig ud, idet 40 pct. i denne gruppe mener, at arbejdsgivere hellere vil ansætte mænd end kvinder. Der er ikke sammenhæng mellem køn og holdning til dette spørgsmål. Hvad angår lønniveau, er det især underviserne, der skiller sig ud, idet 45 pct. mener, at mænd får højere løn end kvinder. 30/42