Finansrapport pr. 31/

Transkript

1 I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert halve r gives en afrapportering vedrłrende kommunens finansielle forhold p b de aktiv og passivsiden. I denne finansrapport gives en samlet status over udviklingen i aktiv- og passivsiden i hele 2011 og desuden beskrives forventningerne til Rapporten er opdelt i 2 hovedafsnit, hhv. aktivsiden (afsnit 1) og passivsiden (afsnit 2). 1. Aktivssiden (likvide midler) Ved aktivssiden forst s her de likvide midler kommuner har, som ikke umiddelbart skal anvendes i den daglige drift s kaldt overskudslikviditet. 1.1 Afkast p PM-aftale i Nordea i 2011 Den nuv rende PM-aftale i Nordea blev indg et i 2008 og vedrłrer et deponeret belłb p oprindeligt 19,6 mio. kr. vedr. lejem l p kasernen og Vestervold. I februar m ned 2011 blev der indbetalt yderligere 27,3 mio. kr. p PM-aftalen. De 27,3 mio. kr. vedrłrer deponerede belłb vedr. Firklłverskolen (4,3 mio. kr.) samt Vestergade 34 (23,0 mio. kr.). Disse belłb indg r p lige fod med de łvrige og under samme betingelser. PM aftalen med Nordea indeholder prim rt danske obligationer (ca 86%). Men der er ogs en mindre del af łvrige obligationer (kreditobl., hłjrenteobl, emerging markets 1 ). Nedenst ende tabel viser afkastet m ned for m ned i lłbet af 2011 opdelt p de forskellige obligationstyper: 1 Emerging markets eller p dansk nye markeder er den finansielle betegnelse for udviklingslandenes finansielle markeder. Emerging markets omfatter lande fra latinamerika, steuropa, Asien, Mellemłsten og Afrika. 1

2 M nedsafkast i 2011 for de forskellige obligationstyper i PM-aftalen hos Nordea kr. Danske Obl Kreditobl. Hłjrente obl Emerging market Kontant I alt Primobeholdning jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Afkast i alt Indskud/udtr k i lłbet af ret Ultimobeholdning Afkast i procent 5,74 5,71-6,6 7,52 4,84 Tabellen viser et samlet afkast p 2,5 mio. kr. svarende til en afkastprocent p 4,84% (dog kun 4,60% efter diverse gebyrer). Det ses, at der har v ret stor spredning i afkastresultatet b de m ned for m ned og mellem de enkelte obligationstyper. Hłjrenteobligationerne har givet et negativt afkast p kr. svarende til -6,6%. Umiddelbart kunne slutningen s v re, at hłjrenteobligationerne ikke błr indg i portefłljen fremover. Tanken med de forskellige obligationstyper er dog, at de giver en stłrre risikospredning. I alle de m neder, hvor de danske obligationer har givet negativt afkast (jan, marts og okt) ses da ogs at hłjrenteobligationerne har givet et positivt afkast. Der er med andre ord tale om en negativ samvariation, der er med til at minimere risikoen for Randers Kommune. Det vurderes at det samlede afkastresultat er tilfredsstillende specielt i betragtning af den fortsat store uro p de finansielle markeder. Det anbefales derfor, at ovenn vnte belłb (p 52,3 mio. kr.) fortsat placeres i PM-aftale hos Nordea. 2

3 1.2 Forventninger til afkastet i 2012 Det rekordlave renteniveau i Danmark begr nser afkastpotentialet p danske obligationer. Nordea forventer derfor et beskedent afkast p de danske obligationer i 2012 kun ca. 1,5%. Til geng ld forventes et v sentligt stłrre afkast p de łvrige obligationstyper. For hłjrenteobligationer forventes s ledes et afkast p 4-8%. Antages nu, at beholdningen i 2012 best r af 85% Danske Obligationer til en rentesats p 1,5% og at de resterende 15% giver et afkast p 6% vil det samlede forventede afkast blive 2,2% Et afkast p 2,2% kan synes ganske beskedent, men betragtes alternativet nemlig forrentningen p den lłbende konto er forrentningen v sentligt lavere. Ifłlge den nye bankaftale med Nordea forrentes den lłbende konto med Nationalbankens Indskudsbevisrente + 0,4% for den del der ligger under 200 mio. kr. Indskudsbevisrenten er p.t. kun 0,3%, s renten p den lłbende konto er i dag 0,7%. Og der er intet, der tyder p at Indskudsbevisrenten vil blive sat op i Med en beholdning p 52,3 mio.kr. vil en renteforskel p 1,5% (2,2%-0,7%) betyde en merindt gt p kr. Det anbefales derfor, at PM-aftalen fastholdes i Passivsiden (l n, g ldspleje) Randers Kommune samarbejder med Nordea vedr. g ldspleje. Nordea fłlger sammens tningen af kommunens portefłlje med henblik p at komme med en vurdering af den rente og valutarisiko, der er forbundet med portefłljen. Form let er at optimere finansieringsudgifterne indenfor de rammer, som byr det har fastsat i den finansielle strategi. Den samlede l neportefłlje ekskl. ldreboligl n udgłr 931,1 mio. kr. pr. 31. december Langfristet g ld (ekskl. ldreboliger) 931,1 Fast rente 582,8 63 % Variabel rente 348,3 37 % DKK 879,4 94 % CHF 51,7 6 % Sammens tningen af kommunens l neportefłlje giver lav risiko p fremtidige rentebetalinger. Portefłljen er godt afd kket med en overv gt af fast rente. Nordeas forventninger til renteudviklingen er fortsat meget lav variabel rente. Nordea anbefaler derfor, at kommende l neoptagelser vedr hjemtages som variabel rente, s kommunen kan f yderligere gl de af det lave renteniveau. Randers Kommune har en CHF andel p 51,7 mio. kr. svarende til 6 pct. af den samlede portefłlje. Rentebesparelsen ved CHF er lłbende faldet ligesom risikoen er steget. I sommerm nederne har 3

4 kursen p CHF/DKK flere gange ligget over 7,00. Primo september besluttede den schweiziske nationalbank (SNB) at indfłre fastkurspolitik overfor EUR p 1,20 (overfor CHF/DKK p 6,20). Dvs. at risikoen for at kursen kommer over dette niveau er meget begr nset p kort sigt, og SNB har s ledes fastlagt et eksplicit niveau, hvor man kan tage sit tab, hvis man er l ntager i CHF. Randers Kommune har p Nordeas anbefaling fastholdt sine gamle l n i CHF, men har samtidig indg et en stop/loss aftale p 6,23 for exit af CHF. Dvs. hvis kursen kommer over 6,23 kłber Nordea CHF svarende til restg lden p det g ldende tidspunkt for Randers Kommune med henblik p en konvertering til DKK. Det er omkostningsfrit at indg en stop/loss aftale med Nordea. Et eventuelt kurstab kan indregnes i det nye l n, der oml gges til. Dette betyder at kurstabet afvikles over restlłbetiden p l net, og det skal s ledes ikke afregnes et tab p oml gningstidspunktet. Dermed har Randers Kommune fastlagt en strategi for at oml gge fra CHF til DKK, hvis kursen rammer det maksimale niveau. Der er ikke tilsvarende indg et aftale om indfrielse af l net, hvis CHF falder til tidligere niveauer f. eks. under 5,00 DKK. Forvaltningen vil dog i givet fald nłje fłlge udviklingen. Den gennemsnitlige rente, som er knyttet til den samlede l neportefłlje er p 3,01 pct. og varigheden er p 5,90 pct. Varigheden er et udtryk for hvor meget restg lden kan reduceres i pct. ved en rentestigning p 1 pct. Omvendt stiger restg lden tilsvarende ved et rentefald p 1 pct. Ultimo december 2011 har Randers Kommune 3 finansielle kontrakter til afd kning af portefłljen. Der er indg et 1 ny kontrakt i andet kvartal 2011 og 1 kontrakt er udlłbet pr. 30. juni Derudover er 3 kontrakter sammenlagt til en ny kontrakt. Ved sammenl gning af swapaftalerne er der opn et overensstemmelse mellem lłbetiderne p l n og swaps. Af nedenst ende tabel fremg r en oversigt over kommunens swapaftaler: Rente Pct. Restlłbeti d r Valuta Restg ld Mio. kr. Markedsv rdi Mio. kr. Aftalepart Nordea 3,58 25 r DKK 104,2-16,1 Nordea 4,33 18 r DKK 444,8-85,1 Nordea 3,84 18 r DKK 33,7-4,9 Randers Kommune anvender renteswaps til at mindske rente- og valutarisikoen forbundet med kommunens l neportefłlje. Den samlede markedsv rdi er -106,1 mio. kr. Markedsv rdien er et łjebliksbillede, og den negative v rdi er et udtryk for, at de samme swaps vil kunne handles til en lavere rente i dag end p indg elsestidspunktet. Det er omvendt ikke et udtryk for, at der er tale om swapaftaler, som er til ugunst for kommunen. Randers Kommune har via swapaftalerne kłbt sig en budgetsikkerhed i form af en fast rente. Renteswaps er mere fleksible og tilmed billigere at finansiere sammenlignet med traditionelle fastforrentede l n. Hvis man s ledes beregnede en tilsvarende markedsv rdi for et traditionelt fastforrentet l n, ville denne v rdi v re et endnu stłrre negativt belłb samtidig med, at den faste rente forbundet med l net ville v re 0,25-0,50 % hłjere end swaprenten. 4

5 Markedsv rdien svinger i forhold til renteudviklingen p markedet, men p udlłbstidspunktet er markedsv rdien altid 0. Forventningerne til 2012 L n vedr. l nerammen for 2012 forventes fłrst hjemtaget ultimo ret. Det meget lave renteniveau i 2012 vil v re en fordel for den variable del af portefłljen. Nordea anbefaler derfor, at nye l n optages i variabel rente med henblik p at łge graden af eksponeringen i variabel rente. Med det nuv rende renteniveau skłnnes en besparelse p renteudgiften p ca. 4 mio. kr. i forhold til budget En eventuel rentebesparelse vurderes fłrst i forbindelse med budgetopfłlgningen pr. 30. sep Nłgletal langfristet g ld I de senere r har Randers Kommune oplevet en stigning i den skattefinansierede g ld. Det skyldes prim rt de mange l nepuljer, der har indg et i de seneste rs łkonomiaftaler mellem regeringen og KL, som Randers Kommune har f et andel i. P baggrund af l neoptagelsen i 2010 og 2011 udgłr den skattefinansierede g ld knap 1 mia. kr. Nedenfor vises den skattefinansierede g ld pr. indbygger sammenlignet med kommunerne i 7 by samarbejdet. 7 byerne: Skattefinansieret g ld pr. indbygger ekskl. ldreboliger og jordforsyning R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Kilde: 7 by nłgletalsrapporten 2011 I sammenligning med 7 byerne ligger Randers Kommune blandt de kommuner med den hłjeste g ld pr. indbygger. Nedenfor vises den langfristede g ld ekskl. g ld til ldreboliger pr. indbygger sammenlignet med kommunerne i 6 by samarbejdet. Der er tale om forskellige opgłrelsesmetoder, tallene for Randers Kommune kan derfor ikke sammenlignes. 6 byerne: Langfristet g ld pr. indbygger ekskl. ldreboliger B 2012 B 2013 B 2014 B 2015 Kłbenhav n Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg

6 Kilde: 6 by borgmestermłdet januar 2012 I sammenligning med 6 byerne har Randers Kommune den hłjeste g ld pr. indbygger. 6