Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport"

Transkript

1 Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet 2015 Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Resume... 5 Indledning... 6 Projektets måltal... 7 Målgruppen for projektet... 7 Formål med evalueringen... 8 Projektets indhold... 9 Hotline og e-brevkasse... 9 Formål... 9 Den ambulante rådgivning... 9 Formål og metode... 9 Projektets resultater Hotline og e-brevkassen Hvem er kvinderne, der har henvendt sig til hotline og e-brevkasse Den ambulante rådgivning Hvem er kvinderne, der har henvendt sig i den ambulante rådgivning Har projektet fået kontakt til målgruppen? Indhold af samtalerne Erfaringer fra projektfasen Litteraturliste Bilag 1: Delmålgrupper inden for målgruppen Bilag 2: Sammenligning af kvinderne i hotline og i den ambulante rådgivning 29 Bilag 3: Sammenligning af kvinder fra den ambulante rådgivning og kvinder fra krisecentre

4 Figurer Figur 1: Oversigt over projektets måltal og opnåede kontakter... 7 Figur 2: Oversigt over temaer i manualen for rådgivningssamtalerne Figur 3: Antal henvendelser til hotline og e-brevkasse fordelt over tid Figur 4: Oversigt over emner som kvinderne har ønsket rådgivning om i den ambulante rådgivning Figur 5: Oversigt over henvisning efter 1., 2. og 3. samtale i den ambulante rådgivning Figur 6: Den voldsudsatte kvindes barrierer ift. søge hjælp Figur 7: Alder på kvinder i ambulant rådgivning og hotline Figur 8: Voldsform for kvinder i ambulant rådgivning og hotline Figur 9: Alder på kvinderne i ambulant rådgivning og krisecentre Figur 10: Uddannelsesniveau for kvinderne i ambulant rådgivning og krisecentre Figur 11: Voldsform for kvinderne i ambulant rådgivning og krisecentre Tabeller Tabel 1: Henvendelser til hotline og e-brevkassen fordelt på målgrupper Tabel 2: Hvem har henvendt sig til hotline og e-brevkasse Tabel 3: Karakteristik af kvinderne, der har henvendt sig til hotline og e-brevkasse og sammenligning med krisecentre Tabel 4: Antal samtaler i den ambulante rådgivning Tabel 5: Sammenligning af kvinder i ambulant rådgivning og krisecentre Tabel 6: Arbejdshypoteser til delmålgrupper udarbejdet af LOKK og Mødrehjælpen 28 Tabel 7: Sammenligning af kvinderne i ambulant rådgivning og hotline Tabel 8 Børn blandt kvinderne i ambulant rådgivning og hotline Tabel 9Kendskab til tilbuddet blandt kvinder i ambulant rådgivning og hotline Tabel 10: Beskæftigelse blandt kvinder i ambulant rådgivning og krisecentre Tabel 11. Kvinder med børn i ambulant rådgivning og krisecentre Tabel 12.Varighed af vold blandt kvinder i ambulant rådgivning og krisecentre Tabel 13: Voldsform fordelt på voldsudøver for kvinder i ambulant rådgivning

5 Resume Rapporten er en evaluering af projektet Åben anonym rådgivning. Åben anonym rådgivning tilbød rådgivning primært til voldsudsatte kvinder og sekundært til fagpersoner og pårørende til voldsudsatte kvinder. De voldsudsatte kvinder, der var målgruppen for projektet, var dem, der ikke søgte hjælp i de eksisterende hjælpeforanstaltninger eksempelvis kvindekrisecentrene. Der var en antagelse om, at det blandt andet omfattede de mere ressourcestærke voldsudsatte kvinder. Projektet forløb fra februar 2012 til januar 2014 og blev varetaget af Mødrehjælpen og Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK). Projektet fremgår af initiativ 10 i regeringens Nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Åben anonym rådgivning bestod af to tilbud: Telefonisk hotline og e-brevkasse Ambulant personlig rådgivning med mulighed for tre samtaler Åben anonym rådgivnings mål for projektperioden var: Hotlinen og e-brevkassen skulle modtage henvendelser Den ambulante rådgivning skulle yde rådgivning til 600 unikke personer Hotlinen og e-brevkassen modtog til sammen 3590 henvendelser og opnåede derved niveauet for det ønskede antal henvendelser. I den ambulante rådgivning modtog 151 unikke personer rådgivning i de 19 måneder, den ambulante rådgivning var åben. Måltallet blev således ikke opnået i dette tilbud. LOKK og Mødrehjælpen har angivet følgende årsager : 1. Markedsføring: Målgruppen skal eksponeres for et nyt tilbud længere tid end forventet, før de tager kontakt. Det tager længere tid end forventet at udbrede kendskabet til rådgivningen blandt fagfolk. 2. Placeringen af lokalerne på ny adresse har haft stor betydning, da den ambulante rådgivning ikke kunne få udbytte af LOKK og Mødrehjælpens brand (kendte brand blandt fagfolk og de voldsudsatte kvinder). 5

6 Evalueringen viser, at projektet formår at få kontakt til målgruppen, da de kvinder, der har modtaget samtaler i den ambulante rådgivning, fremstår mere ressourcestærke end de kvinder, der har haft ophold på krisecenter. Kvinderne i den ambulante rådgivning har et højere uddannelsesniveau, og flere er i beskæftigelse. På den baggrund kan det konstateres, at Åben anonym rådgivning formår at få kontakt til målgruppen. Måltallet for henvendelser til hotlinen og e-brevkassen er realiseret i tilstrækkelig grad, men det er ikke tilfældet for den ambulante rådgivning. Indledning Det skønnes, at omkring kvinder hvert år rammes af fysisk vold fra en partner (Helweg-Larsen 2012). Dog har de voldsudsatte kvinder kun ca ophold på kvindekrisecentre årligt (Socialstyrelsen 2013), og det er derfor kun en begrænset andel af de voldsudsatte kvinder, der modtager den hjælp, som tilbydes på kvindekrisecentrene. Mødrehjælpen og Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK) vurderer, at der kan være flere årsager til, at så stor en gruppe af de voldsudsatte kvinder ikke ønsker eller har mulighed for at få hjælp gennem et krisecenter. Kvinden kan have brug for en afklaring af, hvorvidt hun er udsat for vold, eller hun ønsker ikke at forlade eget hjem. Kvinden kan desuden opleve et ophold på krisecenter som stigmatiserende og søger derfor ikke hjælp i det regi. For at nå den store gruppe af kvinder, der udsættes for vold, men ikke søger hjælp på landets krisecentre, blev Projektet Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder iværksat. Projektet fremgår af initiativ 10 i regeringens Nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer og forløb fra ultimo februar 2012 til ultimo januar Projektet blev varetaget af Mødrehjælpen og LOKK. Formålet med Åben anonym rådgivning var at tilbyde kvalificeret rådgivning til de kvinder, der ikke ønsker eller har mulighed for at tage ophold på et krisecenter. Derudover blev der tilbudt rådgivning til fagpersoner og pårørende til voldsudsatte kvinder. 6

7 Rådgivning blev tilbudt i form af: Telefonisk hotline og e-brevkasse Ambulant personlig rådgivning med mulighed for tre samtaler Projektets måltal Ved projektstart blev de forventede måltal for antallet af kontakter til tilbuddene i projektet fastsat. Måltallene henviser til hhv. unikke personer i den ambulante rådgivning og antal henvendelser til hotline og e-brevkasse. Figur 2 viser, at hotlinen og e-brevkassen fik det forventede antal henvendelser, mens den ambulante rådgivning fik kontakt til 25 pct. af det forventede antal personer. Måltallet blev således opnået i hotlinen og e-brevkassen, men ikke i den ambulante rådgivning. Figur 1: Oversigt over projektets måltal og opnåede kontakter Projektets måltal 600 unikke personer i den ambulante rådgivning 3600 henvendelser til hotlinen og e-brevkassen Opnået i projektperioden 151 unikke personer 25 pct henvendelser 99,7 pct. Målgruppen for projektet Den primære målgruppe for projektet er kvinder, der har været udsat for vold (fysisk, psykisk, seksuelle overgreb og økonomisk kontrol) af den nuværende, tidligere partner eller andre nære eller familiære relationer 1 og ikke ønsker at søge hjælp i en eksisterende hjælpeforanstaltning. 1 Mødrehjælpen og LOKK arbejdede med delmålgrupper, hvilke fremgår af bilag 1. 7

8 Den sekundære målgruppe er familie, veninder, bekendte til kvinder udsat for vold og andre, der er vidne til vold (herunder er fagpersoner inkluderet). Følgende er ikke en del af målgruppen: Personer under 18 år, der er vidne til eller udsat for vold. Kvinder der har massive misbrugsproblemer eller psykisk sygdom. Kvinder der har været udsat for andre former for vold, f.eks. gadevold. Mænd der har udøvet eller været udsat for vold. Formål med evalueringen Denne rapport indeholder en evaluering af projektet. Hotline og e-brevkassen var tilbud, der fungerede forud for projektperioden. Det var således et kendt tilbud for voldsudsatte kvinder. Den ambulante rådgivning var et nyt rådgivningskoncept for voldsudsatte kvinder udviklet af LOKK og Mødrehjælpen med henblik på at få kontakt til de kvinder, der ikke søgte hjælp i de eksisterende tilbud. Beskrivelsen af og erfaringerne fra den ambulante rådgivning vil derfor udgøre en væsentlig del af rapporten. Formålet med evalueringen af projektet er: At afdække om tilbuddene har opnået kontakt til den ønskede målgruppe og i det ønskede omfang. At beskrive de kvinder, der har modtaget hjælp gennem tilbuddet, ud fra sociodemografiske data og data om voldens karakter. At fremlægge erfaringerne fra driften af tilbuddene. Sekundært skal evalueringen dokumentere, hvilke emner kvinderne ønsker rådgivning om, og hvilke tilbud de henvises til. Evalueringen er baseret på følgende datakilder: Et henvendelsesskema for den telefoniske hotline, e-brevkassen samt telefoniske henvendelser til det ambulante rådgivningstilbud. Et spørgeskema til samtlige kvinder, der modtager samtaler i den ambulante rådgivning. Syv statusnotater og andet skriftligt materiale om tilbuddene og erfaringer fra projektfasen udarbejdet af LOKK og Mødrehjælpen under og efter projektfasen. 8

9 Projektets indhold I det følgende vil de tre tilbud i projektet Åben anonym rådgivning blive beskrevet. Hotline og e-brevkasse Hotlinen og e-brevkassen var tilbud om rådgivning over telefon eller , og begge havde døgnåbent for henvendelser. E-brevkassen var placeret på den allerede etablerede hjemmeside og hotlinen blev administreret af LOKK. Hotlinen og e-brevkassen var et landsdækkende tilbud, der var bemandet med professionelle rådgivere med erfaring i familierelateret vold. Formål Hotlinen og e-brevkassen havde til formål at tilbyde hjælp til voldsudsatte kvinder i krisesituationer og at henvise kvinderne til det ambulante rådgivningstilbud og andre relevante hjælpeforanstaltninger. Derudover havde de til formål at oplyse fagpersoner om voldsudsatte kvinder bl.a. med henblik på at identificere voldsudsatte kvinder og motivere dem til at søge hjælp. Den ambulante rådgivning Det ambulante rådgivningstilbud var beliggende i henholdsvis København og Aarhus. Der blev tilbudt op til tre samtaler mellem kvinden og en rådgiver á ca. én times varighed pr. samtale. Typisk mødte kvinden op til samtalen, men der var også mulighed for at afholde samtalen over telefon. Der var desuden mulighed for tolkebistand. Rådgivningen var åben ti timer ugentligt, hhv. kl og kl , fordelt på to dage. Formål og metode Den ambulante rådgivnings primære formål var at styrke den voldsudsatte kvindes handlemuligheder, og fokus var på, at der skulle igangsættes en forandring af kvindens situation. Dette blev gjort ved at skabe et overblik for kvinden over egne problemer og derefter fortælle om mulige løsninger. Der blev således arbejdet hen mod at give kvinden: 9

10 Afklaring i form af et overblik over egne problemer og en konkret plan for løsninger. Viden om voldens mekanismer (psykoedukation) og viden om mulighederne for hjælp. Empowerment i form af en forestilling om, at livet kan leves anderledes og mod til at opsøge videre hjælp. Det var såldes centralt i rådgivningen at opbygge kvindens tro på, at situationen som voldsudsat kunne ændres. LOKK og Mødrehjælpens erfaring fra tidligere arbejde med målgruppen er, at det ofte kan være en længere proces for kvinden, før tanken om handling modnes. En årsag hertil er, at mange kvinder skammer sig over at leve i et voldeligt forhold og kan have svært ved at tale om volden og forholdet. Tillidsopbygning i relationen mellem kvinde og rådgiver var derfor afgørende i projektet, da det for nogle kvinder var første gang, at de skulle tale om volden med andre. Samtalen fandt sted i et uformelt samtalerum, således at samtalen foregik i øjenhøjde, hvilket blev betragtet som en forudsætning for at nå målgruppen og få skabt tillid til rådgiveren. Lokalerne havde en anonym placering, hvor der kom andre mennesker med forskellige ærinder. I København fandt samtalerne sted i et kontorhotel og i Aarhus på Kvindemuseet begge steder var der reception. Det var væsentligt for placeringen af lokalerne, at det skulle være steder, der ikke risikerede at virke socialt stigmatiserende. Antagelsen bag det uformelle samtalerum og den anonyme placering af lokalerne var, at man ville få kontakt til de voldsudsatte kvinder, der ville frygte klientliggørelse og socialt stigma, hvis de søgte hjælp på et krisecenter. Rådgivningen havde et overordnet fokus på at udvikle og understøtte den enkelte kvindes egne ressourcer. Der blev arbejdet struktureret i samtalerne ud fra manualer med følgende temaer 2. 2 Mødrehjælpen kan kontaktes, hvis der ønskes yderligere information om manualen. 10

11 Figur 2: Oversigt over temaer i manualen for rådgivningssamtalerne Afklaring: Er kvinden voldsramt? Kvindens personlige liv herunder volden Psykoedukation: Hvad gør volden ved børn og voksne Kvinden og børnenes sikkerhed. Evt. udarbejdelse af sikkerhedsplan Oplysning omkring evt. sag i statsforvaltningen samt forældremyndighed og samvær Kvindens sociale situation: Bolig, økonomi og netværk Overordnet plan: Hvordan og i hvilken rækkefølge kan problemerne håndteres og hvordan kan kvinden få hjælp. Rådgiveren skulle have en specialiseret viden og kompetencer i forhold til voldsproblematikker. Derudover skulle vedkommende have kendskab til relevant lovgivning og lokalkendskab til relevante tilbud med henblik på henvisning til en konkret person de pågældende steder. Projektets resultater I det følgende vil resultaterne fra projektet blive fremstillet; en beskrivelse af kvinderne, der har henvendt sig til tilbuddene og en sammenligning med kvinder på kvindekrisecentre. Sidstnævnte er en indikator på, om projektet har opnået kontakt til målgruppen. Projektets formål var at nå de kvinder, der ikke søgte hjælp hos de eksisterende hjælpeforanstaltninger. Derfor sammenlignes de kvinder, der har fået rådgivning i den ambulante rådgivning med kvinder, der har haft ophold på 11

12 krisecentre 3. Hvis der er en forskel mellem de to grupper, kan det indikere, at projektet har formået at skabe kontakt til den ønskede målgruppe. Hotline og e-brevkassen Hotlinen har entydigt modtaget flest henvendelser, idet der var 3562 henvendelser hertil og 28 henvendelser til e-brevkassen (se tabel 1). 54 pct. af henvendelserne til hotlinen kom fra den primære målgruppe, og de resterende 46 pct. var henvendelser fra den sekundære målgruppe (se tabel 2 for beskrivelse af primær og sekundær målgruppe). Blandt henvendelserne til e- brevkassen var 64 pct. fra den primære målgruppe og 36 pct. fra den sekundære målgruppe. Tabel 1: Henvendelser til hotline og e-brevkassen fordelt på målgrupper Henvendelser fra primær Henvendelser fra sekundær Samtlige henvendelser målgruppe målgruppe Hotline 54 % (1934) 46 % (1628) 100 % (3562) E-brevkasse 64 % 36 % 100 % (18) I alt 54 % (1952) (10) 46 % (1638) (28) 100 % (3590) Note: primær målgruppe er de voldsudsatte kvinder, sekundær målgruppe beskrives i tabel 2. Projektets primære målgruppe var voldsudsatte kvinder. Den sekundære målgruppe var familie, venner, bekendte og andre, der har været vidne til vold. Følgende brugere af hotline og e-brevkassen i tabel 2 er en del af den sekundære målgruppe: Fagperson, veninde/ven, familiemedlem, andre, sygehus/skadestue, krisecenter samt kollega/arbejdsgiver/tillidsrepræsentant. 3 Der inddrages data fra Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter (Socialstyrelsen 2013). 12

13 Tabel 2: Hvem har henvendt sig til hotline og e-brevkasse Målgruppe Antal Andel Primær Voldsudsat kvinde % Sekundær Fagperson % Veninde/ven % Familiemedlem % Andre % Sygehus/skadestue 36 1 % Krisecenter 26 ~ 1 % Kollega/arbejdsgiver/tillidsrepræsentant 25 ~ 1 % I alt % Derudover kom der henvendelser fra personer uden for målgruppen såsom voldsudøvende kvinder, voldsudsatte mænd eller personer under 18 år. Disse indgår ikke i evalueringen. Figur 3 viser antallet af henvendelser fordelt på måneder i projektperioden. Overordnet var der en støt stigning i antallet af henvendelser, men der var udsving mellem de enkelte måneder. I den sidste del af projektperioden ses der en svag nedgang i antallet af henvendelser. 13

14 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Figur 3: Antal henvendelser til hotline og e-brevkasse fordelt over tid Hvem er kvinderne, der har henvendt sig til hotline og e-brevkasse Kvinderne (den primære målgruppe), der har henvendt sig til hotlinen og e- brevkassen, er i gennemsnit 31,2 år, og 51 pct. har børn. Den største andel (63 pct.) har fået kendskab til tilbuddet via internettet. 85 pct. er udsat for psykisk vold, 56 pct. er udsat for fysisk vold, mens blot 6 og 7 pct. angiver, at de er udsat for hhv. økonomisk kontrol og seksuelle overgreb. Sammenlignet med kvinderne på krisecentrene adskiller kvinderne, der har henvendt sig til hotline og e-brevkassen, sig på følgende områder. Gennemsnitsalderen er lidt lavere, de er i lidt mindre grad udsat for psykisk og fysisk vold og i væsentlig mindre grad udsat for økonomisk kontrol og seksuelle overgreb. Det kan antages, at kvinder, der har henvendt sig til hotline og e-brevkasse, har behov for et mindre omfattende tilbud end et krisecenter, da de er udsat for færre former for vold. 14

15 Tabel 3: Karakteristik af kvinderne, der har henvendt sig til hotline og e- brevkasse og sammenligning med krisecentre Hotline og e-brevkasse Krisecentre Gennemsnitsalder 31,2 år 35 år Børn 51 % 53 % Primært kendskab til Internettet - tilbuddet fra Voldsform: Psykisk vold 85 % 97 % Fysisk vold 56 % 79 % Økonomisk kontrol 6 % 45 % Seksuelle overgreb 7 % 27 % Ved en sammenligning med kvinderne i den ambulante rådgivning fremstår kvinderne i hotlinen og e-brevkassen, således (se bilag 2 for de fulde tabeller): de har en lavere gennemsnitsalder færre har børn de har i mindre grad været udsat for de forskellige former for vold Det er ikke muligt at sammenligne uddannelses- og beskæftigelsesniveau, da de data ikke er indsamlet for denne gruppe. Den ambulante rådgivning I projektperioden blev der gennemført 151 rådgivningsforløb. 148 var med voldsudsatte kvinder, og 3 var med pårørende til en voldsudsat kvinde. Tabel 4 viser, hvor mange kvinder, der har modtaget hhv. én, to eller tre samtaler. I alt har der været gennemført 213 samtaler i projektperioden, og størstedelen (71 pct.) af kvinderne har modtaget én samtale i alt. Tabel 4: Antal samtaler i den ambulante rådgivning Antal Andel 1. samtale % 2. samtale % 3. samtale 18 8 % I alt % Derudover blev der gennemført 117 telefoniske rådgivninger. Der er ikke indsamlet data om kvinderne, der har modtaget telefonisk rådgivning, hvorfor de ikke vil indgå i den efterfølgende analyse. Opgørelsen af antallet af telefoniske 15

16 rådgivningssessioner er desuden behæftet med stor usikkerhed på grund af uklarheder i registreringspraksis, hvorfor der ikke kan udledes konklusioner på baggrund af tallene på antal telefonhenvendelser. LOKK og Mødrehjælpen fremhæver, at det var centralt, at rådgiverne var tilgængelige ved telefonen, da tillidsopbygningen mellem kvinden og rådgiveren startede ved den første telefonsamtale. Kvinderne benyttede den telefoniske kontakt til at afsøge, om de ønskede personlige samtaler i den ambulante rådgivning. Nogle kvinder benyttede sig kun af den telefoniske rådgivning, og ifølge LOKK og Mødrehjælpen var tilbuddet om telefonisk rådgivning vigtigt for at nå målgruppen. Hvem er kvinderne, der har henvendt sig i den ambulante rådgivning Afsnittet indeholder en beskrivelse af de 148 voldsudsatte kvinder, der har modtaget et rådgivningsforløb i den ambulante rådgivning. Tabel 5 indeholder data om de voldsudsatte kvinder på henholdsvis krisecenter og i den ambulante rådgivning. Overordnet fremstår kvinderne i den ambulante rådgivning mere ressourcestærke end de kvinder, der har haft ophold på krisecenter. Sammenlignet med kvinder på krisecentre ses det, at kvinderne i den ambulante rådgivning har et højere uddannelsesniveau, og flere er i beskæftigelse. Det kan derfor konkluderes, at den ambulante rådgivning har fået kontakt til den ønskede målgruppe. Der er ingen væsentlig forskel på kvindernes gennemsnitsalder, eller i hvilken grad de er udsat for psykisk vold. Ligeledes er varigheden af volden stort set ens for kvinderne i den ambulante rådgivning og for kvinderne på krisecentrene. Kvinderne i den ambulante rådgivning adskiller sig i forhold til de andre voldsformer, hvilke de i mindre grad er udsat for sammenlignet med kvinderne på krisecentrene. Det kan derfor konstateres, at kvinderne i den ambulante rådgivning er udsat for færre former for vold og i mindre omfang end kvinderne på krisecentre. 16

17 Tabel 5: Sammenligning af kvinder i ambulant rådgivning og krisecentre Ambulant rådgivning Krisecentre Alder (gennemsnit) 35,5 år 35 år Uddannelse over 74 % 51 % grundskoleniveau Beskæftigelse 35 % 23 % Børn 78 % 53 % Voldsform Psykisk vold 97 % 97 % Fysisk vold 69 % 79 % Økonomisk kontrol 23 % 45 % Seksuelle overgreb 10 % 27 % Hvis man sammenligner kvinderne i den ambulante rådgivning med kvinder i den danske befolkning generelt, adskiller kvinderne i den ambulante rådgivning sig på disse parametre: De har i højere grad en (kort- mellemlang- eller lang) videregående uddannelse En lavere andel er i beskæftigelse (35 pct. af kvinderne i den ambulante rådgivning er i beskæftigelse mod 61 pct. af kvinderne i befolkningen 4, se bilag 3 for fulde tabeller) Det indikerer, at disse voldsudsatte kvinder har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet trods et højt uddannelsesniveau. Kvinderne i den ambulante rådgivning kan derfor betragtes som mere ressourcestærke end kvinder på krisecentre. Dette stemmer overens med rådgivernes indtryk, der fremgår af evalueringens kvalitative datagrundlag. Rådgiverne i projektet beskriver, at en stor del af kvinderne har flere ressourcer bl.a. i form af, at de har bedre netværk, at de er under uddannelse, eller at de er i arbejde. Har projektet fået kontakt til målgruppen? Den ambulante rådgivning har således fået kontakt til målgruppen i projektperioden. Kvinderne i den ambulante rådgivning adskiller sig fra kvinder på krisecentre og fremstår mere ressourcestærke. 4 Tallene fra evalueringen er ikke direkte sammenlignelige med tal fra Danmarks Statistik, da det ikke har været muligt at korrigere for alder inden for rammerne af evalueringen. 17

18 Kvinderne, der har henvendt sig til hotlinen og e-brevkassen, kan ikke sammenlignes med kvinder på krisecentre i forhold til uddannelsesnivau og beskæftigelse. Derimod kan omfanget af de forskellige former for vold, de udsættes for, og alder sammenlignes. Her viser det sig, at kvinder, der har henvendt sig til hotlinen og e-brevkassen har en lavere gennemsnitsalder og er udsat for færre former for vold og i mindre grad. Det kan indikere, at de ikke har behov for et mere omfattende tilbud som et krisecenter, og derved udgør de målgruppen for projektet. Indhold af samtalerne De voldsudsatte kvinder blev tilbudt op til tre samtaler i den ambulante rådgivning. I dette afsnit bliver det belyst hvilke emner, kvinderne ønskede rådgivning om, samt hvilke tilbud de blev henvist til efter samtalerne. De tre rådgivningsforløb for pårørende indgår ikke i den følgende analyse. Yderligere skal det bemærkes, at procentandelen er beregnet på et lille datagrundlag, særligt ved anden og tredje samtale. Analysen af tabellen skal derfor læses med dette forbehold. Som det fremgår af figur 4 (på side 20) står det klart, at volden er det primære emne, som kvinderne har ønsket rådgivning om både ved den første (89 pct.), anden (73 pct.) og tredje (68 pct.) samtale. Ved den første samtale er det derudover emnerne overblik i kaos, samlivsophævelse, børns trivsel, samvær, som en stor andel af kvinderne ønsker rådgivning om. Emner, der har en socialfaglig karakter såsom bolig og økonomi, er der en mindre andel, der ønsker rådgivning om. Ved den anden samtale ses nogenlunde samme mønster. Der er dog en lidt større andel (23 pct.), der ønsker rådgivning om bolig sammenlignet med andelen ved første samtale (18 pct.). Ved den tredje samtale er der enkelte afvigelser i mønstret. Der er en tilsvarende andel, der ønsker rådgivning om samlivsophævelse ved tredje samtale (42 pct.) som ved første samtale (42 pct.), men andelen, der ønsker rådgivning om parforhold, er størst ved den tredje samtale. Det er værd at bemærke, at selvom det er en stor andel, er det ikke samtlige kvinder, der ønsker rådgivning om vold ved den første samtale. En årsag hertil kan være, at der samtales om andre emner ved den indledende rådgivningssamtale for at få 18

19 kvinden til at åbne op om voldsproblematikken. Det stemmer overens med LOKK og Mødrehjælpens antagelser om, at ikke alle har erkendt, at de er udsat for vold. Rådgivernes erfaringer fra projektet viser desuden, at kvinderne skal arbejde med deres forståelse af volden samt selvforståelsen af sig selv som voldsudsatte. Dette gør sig i særlig grad gældende for de veluddannede ressourcestærke kvinder. Ved den første samtale er det derfor ikke altid muligt at tale om voldsproblematikken. I visse tilfælde har det først været muligt at tale om fremadrettede handlinger ved tredje samtale, hvilket er årsagen til, at de projekttilknyttede rådgiverne vurderer, at det var vigtigt at kunne tilbyde tre samtaler. Størstedelen af kvinderne har dog kun modtaget én samtale. Rådgiverne vurderer, at den ene samtale har haft en virkning i og med, at kvinden har italesat volden overfor en fagperson. Det antages at have haft den betydning, at kvinderne har været bedre i stand til at modtage hjælp hos det tilbud, de er blevet henvist til. Denne antagelse kan dog ikke bekræftes direkte af undersøgelsens data. Yderligere har de kvinder, der har modtaget én rådgivningssamtale, haft mulighed for at opnå afklaring og få skabt overblik over mulighederne for at få hjælp. Det understøttes af, at 52 pct. af kvinderne har ønsket at få rådgivning om overblik i kaos ved den første samtale, og at andelen faldt støt ved anden (36 pct.) og tredje samtale (21 pct.). Det kan indikere, at rådgiverne har formået at skabe et overblik over den aktuelle situation og de relevante handlemuligheder sammen med kvinden. 19

20 Figur 4: Oversigt over emner som kvinderne har ønsket rådgivning om i den ambulante rådgivning Vold 73% 68% 89% Overblik i kaos 36% 21% 52% Samlivsophævelse Børns trivsel Samvær Forældremyndighed Andet Parforhold Oplysning om sociale rettigheder 42% 30% 42% 38% 38% 32% 34% 30% 26% 32% 29% 21% 21% 30% 16% 19% 20% 26% 19% 11% 16% 1.samtale (N:148) 2.samtale (N:44) 3.samtale (N:18) Bolig 5% 18% 23% Helbred Økonomi 17% 9% 21% 14% 14% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 20

21 En væsentlig del af formålet med den ambulante rådgivning var, at rådgiveren skulle koordinere en indsats og henvise kvinderne til relevante aktører og tilbud. Figur 5 på næste side giver en oversigt over, hvilke tilbud kvinden er blevet henvist til efter rådgivningsforløbet. Den største andel af kvinderne er blevet henvist til andre private tilbud efter både første (45 pct.), anden (32 pct.) og tredje (47 pct.) samtale. Udover yderligere samtaler i den ambulante rådgivning henvises kvinderne til krisecenter (28 pct.), retshjælp (28 pct.), psykolog (23 pct.) og Mødrehjælpen (21 pct.) efter første samtale. Efter anden samtale ses en nogenlunde tilsvarende fordeling, mens der efter tredje samtale er en større andel, der henvises til psykolog (26 pct.) og kommunen (16 pct.) sammenlignet med henvisninger efter første og anden samtale. Stigningen i andelen, der henvises til psykolog efter rådgivningsforløbet, kan understøtte rådgiverens vurdering af, at tilbuddet om de tre samtaler er vigtigt for de kvinder, der har andre problemer ud over volden. 21

22 Figur 5: Oversigt over henvisning efter 1., 2. og 3. samtale i den ambulante rådgivning Andre private tilbud 32% 45% 47% Samtale hos Åben anonym rådgivning 11% 25% 38% Krisecenter 28% 20% 16% Retshjælp 5% 18% 28% Psykolog Mødrehjælpen 5% 23% 13% 26% 21% 18% Henvisning efter 1. samtale (N:37) Henvisning efter 2.samtale (N:18) Egen læge 15% 16% 16% Henvisning efter 3.samtale (N:9) Kommunen 13% 11% 16% Politi 7% 2% 5% Dialog mod vold 3% 4% 5% Joansøstrene 3% 2% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 22

23 Det er ikke muligt at foretage en retvisende vurdering af, hvorvidt kvinderne er blevet afhjulpet med deres problemer ved at sammenholde emnerne i rådgivningen med hvilke tilbud, de efterfølgende er henvist til. For at belyse om kvinderne oplever, at de har fået hjælp til deres problemer, inddrages derfor resultatet fra en tilfredshedsundersøgelse, som LOKK og Mødrehjælpen udførte internt i projektperioden. Resultatet af tilfredsundersøgelsen viste, at kvinderne: overordnet var tilfredse med rådgivningen i høj grad fandt samtalen brugbar havde fået større forståelse for deres situation havde fået et større overblik over egne handlemuligheder Erfaringer fra projektfasen Følgende afsnit indeholder udvalgte erfaringer, som LOKK og Mødrehjælpen har gjort sig før og under projektfasen. Erfaringerne er beskrevet ud fra evalueringens kvalitative data, der er udarbejdet af LOKK og Mødrehjælpen. Forud for projektets opstart var det kendt, at en stor gruppe af de voldsudsatte kvinder ikke søgte hjælp i de eksisterende hjælpeforanstaltninger. Formålet med projektet og særligt den ambulante rådgivning var at få kontakt til disse kvinder. LOKK og Mødrehjælpen har angivet følgende centrale barrierer for, at en voldsudsat kvinde søger om hjælp (se figur 6): Vold er forbundet med stigma Manglende erkendelse af at være voldsudsat Voldsudsatte har lavt selvværd - manglende tro på at forandring er mulig 23

24 Figur 6: Den voldsudsatte kvindes barrierer ift. søge hjælp Vold forbundet med stigma Vil ikke opfattes som social klient. Vil ikke registreres som voldsudsat. Ønsker ikke ophold på et krisecenter. Manglende erkendelse af at være voldsudsat Vil som udgangspunkt afvise, at de udsættes for vold. Er ofte i tvivl om de udsættes for vold, eller om volden er grov nok til at søge hjælp. Kvinden søger ikke hjælp Voldsudsatte har lavt selvværd - manglende tro på forandring er mulig Får at vide, at de er et dårligt menneske, hvilket medfører en forestiling om, at de ikke er værdige til at modtage hjælp. På den baggrund fremhæves disse overordnede anbefalinger til en organisering af lignende tilbud. Ordet vold skal ikke indgå i markedsføringen af tilbuddet, da en del af målgruppen ikke søger hjælp i et tilbud tydeligt målrettet til voldsudsatte. Nogle voldsudsatte kvinder søger ikke hjælp og rådgivning om voldsproblematikken, men om andre problematikker i deres liv på grund af den manglende erkendelse af at 24

25 være udsat for vold. Derfor anbefaler LOKK og Mødrehjælpen, at ordet vold ikke bruges i markedsføringen af tilbuddet, men at der annonceres bredere om andre problematikker såsom problemer i parforholdet. Årsagen er, at der stadig er stor skam forbundet med at være udsat for vold. Projektet havde kontakt til kvinder, der anså sig selv som stærke kvinder. De søgte ikke hjælp i krisecentre, da de ikke anså sig selv som en del af målgruppen for det tilbud, der var målrettet voldsudsatte kvinder. Placering af lokalerne. Der skal foretages en afvejning af fordelen ved en anonym placering og betydningen af kendte organisationers brand. Som tidligere nævnt blev lokalerne til den ambulante rådgivning placeret i en bygning, hvor folk kom med flere forskellige ærinder. Hensigten var at mindske det stigma, der kan være forbundet med at søge hjælp tydeligt målrettet voldsudsatte kvinder. En konsekvens heraf har dog været, at den tillid, som Mødrehjælpen og LOKK har som organisationer, ikke har kunnet overføres til det nye tilbud ifølge LOKK og Mødrehjælpen. Det har taget længere tid end forventet før, kvinderne har taget kontakt til det nye tilbud, og før fagfolk har henvist de relevante kvinder. LOKK og Mødrehjælpen fremhæver disse faktorer som væsentlige årsager til, at der ikke blev gennemført det forventede antal rådgivningsforløb i den ambulante rådgivning i projektperioden. LOKK og Mødrehjælpen påpeger ligeledes, at der er behov for ressourcer til markedsføring. Kvindens motivation skal fastholdes. Et opkald skal altid besvares personligt, og der skal henvises til et relevant tilbud umiddelbart efter endt samtaleforløb. Der skal være en opmærksomhed på at fastholde kvindens motivation, når kvinden har taget den første kontakt. LOKK og Mødrehjælpen har en antagelse om, at kvinderne har set tilbuddet mange gange, før de har kontaktet den ambulante rådgivning. Nogle kvinder fortalte, at de var ved at opgive, da de blev mødt af en telefonsvarer. Derfor skal et opkald altid besvares personligt, og den første samtale skal tilbydes inden for en kort periode således, at kvindens motivation fastholdes. Yderligere er det vigtigt, at kvinden kan henvises til et relevant tilbud, når samtalerne er gennemført. Rådgiverne i projektet påpegede, at det var vanskeligt at henvise kvinderne til den rette videre indsats grundet begrænsede henvisningsmuligheder og 25

26 ventetider. Dette blev af rådgiverne vurderet som værende kritisk i forhold til målgruppen. Afslutningsvist opridses de kompetencer, som LOKK og Mødrehjælpen har beskrevet som værende nødvendige blandt rådgiverne i den ambulante rådgivning for, at de kan imødekomme målgruppens behov. Rådgiverne skal have: en faglig viden og bred erfaring med vold, dens dynamik og konsekvenser en bred viden om tilbud, der kan henvises til efterfølgende fokus på at styrke og bekræfte kvinden i hendes egen oplevelse af, hvad der er galt en indsigt i de dynamikker, der gør, at det er vanskeligt at bryde ud af et voldeligt forhold fokus på at kvinden skal gå fra rådgivningen med en konkret plan for det næste skridt for at bryde ud af det voldelige forhold 26

27 Litteraturliste Helweg-Larsen (2012): Vold i nære relationer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Socialstyrelsen (2013): Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Socialstyrelsen. 27

28 Bilag 1: Delmålgrupper inden for målgruppen Tabel 6: Arbejdshypoteser til delmålgrupper udarbejdet af LOKK og Mødrehjælpen Målgruppe Karakteristika Behov Kvinder, hvor volden er i opstartsfasen Kvinder, der har svært ved at erkende volden Kvinder, der har været udsat for vold i længere tid - Tror det er en midlertidig situation. - Volden har endnu ikke påvirket netværk, arbejde og daglig funktion. - Svært ved at erkende, at evt. børn har oplevet volden. - Ressourcestærke og velfungerende. - Vold kan have påvirket netværk, arbejde og daglig funktion. - Kan tro, de kan lave manden om. - Har svært ved at identificere sig med voldsudsatte. - Vil ikke på krisecenter. - Svært ved at erkende, at evt. børn har oplevet volden. - Har ikke ressourcer til at gå fra manden. - Volden har påvirket netværk, arbejdssituation og daglig funktion. - Børn kan have oplevet vold eller være sikkerhedstruet. - Hjælp til at erkende voldens konsekvenser for sig selv og børn. - Viden om vold. - Tro på, at der er hjælp at få. - Sikkerhedsplan. - Hjælp til at erkende voldens konsekvenser for sig selv og børn. - Viden om vold. - Tro på, at der er hjælp at få. - Sikkerhedsplan. - Hjælp til at erkende volden. - Viden om vold. - Tro på, at der er hjælp at få. - Akut hjælp til at komme videre på krisecenter. 28

29 Bilag 2: Sammenligning af kvinderne i hotline og i den ambulante rådgivning I dette bilag sammenlignes de voldsudsatte kvinder, der henvendte sig til hotline (ekskl. e-brevkassen 5 ) med de voldsudsatte kvinder, der har modtaget rådgivning i den ambulante rådgivning. Tabel 7 sammenligner de to grupper af kvinder på en række udvalgte karakteristika. Det er ikke muligt at sammenligne uddannelsesniveau og beskæftigelse, da disse data ikke er indsamlet for kvinderne, der har henvendt sig til hotlinen. Kvinderne, der har henvendt sig til hotline, har en lavere gennemsnitsalder, og der er færre, der har børn end kvinderne i den ambulante rådgivning For begge grupper gælder det, at den største andel har fået kendskab til tilbuddet fra internettet. Men blandt kvinderne i den ambulante rådgivning har næsten tilsvarende andele fået kendskab til tilbuddet fra Mødrehjælpen eller andet, hvorimod over halvdelen af kvinderne fra hotlinen har fået kendskab via internettet. Det kan muligvis indikere, at der er større kendskab til den ambulante rådgivning i flere tilbud, hvor hotlinen hovedsageligt findes af kvinderne selv via internettet. Kvinderne har kunnet angive hvilken form eller former for vold, de er blevet udsat for. Der er flere blandt kvinderne i den ambulante rådgivning, der har været udsat for flere former for vold sammenlignet med de kvinder, der har henvendt sig til hotlinen. 5 Grundet det lave antal henvendelser. 29

30 Tabel 7: Sammenligning af kvinderne i ambulant rådgivning og hotline Ambulant Hotline rådgivning Alder (gennemsnit) 35,5 år 31,2 år Børn 78 % 51 % Primært kendskab til tilbuddet fra Internettet (26 %) Internettet (63 %) Voldsform Psykisk vold 97 % 85 % Fysisk vold 69 % 56 % Økonomisk kontrol 23 % 6 % Seksuelle overgreb 10 % 7 % Figur 7 viser aldersfordelingen blandt kvinder, der har henvendt sig til hhv. hotlinen og den ambulante rådgivning. Det må bemærkes, at det kun er en lille andel af kvinderne i den ambulante rådgivning, der har besvaret spørgsmålet. Ud af kvinderne, der har henvendt sig til hotlinen, udgør den største gruppe (47 pct.) årige. Blandt kvinderne i den ambulante rådgivning udgør den største andel de årige. Gennemsnitsalderen blandt kvinderne i den ambulante rådgivning (35,5 år) er højere sammenlignet med kvinderne, der henvender sig til hotlinen (31,2 år). Figur 7: Alder på kvinder i ambulant rådgivning og hotline 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 30% 47% 39% 22% 24% 16% 2% 9% 4% 5% år år år år 60 år og derover Ambulant rådgivning (N: 123) Hotline (N: 425) 30

31 Figur 8 viser hvilken form for vold, kvinderne har været udsat for. Kvinderne i den ambulante rådgivning har i højere grad været udsat flere former for vold sammenlignet med kvinderne, der har henvendt sig til den ambulante rådgivning. Figur 8: Voldsform for kvinder i ambulant rådgivning og hotline 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 85% 97% 56% 68% 22% Psykisk vold Fysisk vold Økonomisk kontrol 6% 7% 9% Seksuelle overgreb Hotline (N:1934) Ambulant rådgivning (N:148) Tabel 8 illustrerer andelen af kvinder, der har børn. Der er 78 pct. af kvinderne i den ambulante rådgivning, der har børn. Blandt kvinderne, der har henvendt sig til hotlinen, er det 51 pct. Tabel 8: Børn blandt kvinderne i ambulant rådgivning og hotline Ambulant rådgivning Hotline Kvinden har børn 78 % (115) 51 % (501) Kvinden har ikke børn 22 % (33) 49 % (481) I alt 100 % (148) 100 % (982) Tabel 9 viser, at den største andel (26 pct.) af kvinderne i den ambulante rådgivning har fået kendskab til tilbuddet fra internettet. Nogenlunde tilsvarende andele har dog fået kendskab fra Mødrehjælpen (23 pct.) og Andet (23 pct.). Kendskabet til hotlinen er primært sket via internettet (63 pct.). Brugernes egen læge har i højere grad henvist til den ambulante rådgivning end til hotlinen. 31

32 Tabel 9: Kendskab til tilbuddet blandt kvinder i ambulant rådgivning og hotline Ambulant rådgivning Hotline Internettet 26 % (38) 63 % (1284) Mødrehjælpen 23 % (34) 2 % (30) Andet 23 % (34) 8 % (153) Egen læge 8 % (12) 2 % (44) Kommunen 7 % (11) 2 % (46) Krisecenter 5 % (8) 5 % (97) Retshjælp 3 % (4) 0,1 % (2) Andre private organisationer 2 % (3) 0,4 % (8) Psykolog ~1 % (2) 0,4 % (9) Dialog mod vold ~1 % (1) 0,2 % (4) Dansk anti-stalker forening ~1 % 0 (1) Politiet 0 ~ 2 % (36) Skadestuen 0 ~ 1 % (24) Joansøstrenes rådgivning 0 0,1 % (2) LOKK s juridiske rådgivning 0 ~ 0,1 % (1) Ved ikke 0 14 % (287) I alt 100 % (148) 100 % (1934) 32

33 Bilag 3: Sammenligning af kvinder fra den ambulante rådgivning og kvinder fra krisecentre I dette bilag fremstilles data for sammenligningen af kvinderne, der har henvendt sig til hhv. den ambulante rådgivning og hotlinen. Figur 9 viser aldersgrupperingen for kvinderne i hhv. den ambulante rådgivning og krisecentre. 39 pct. af kvinderne i rådgivningen er mellem år, 36 pct. er mellem år, mens 24 pct. er mellem år. Kun 6 pct. af kvinderne er over 50 år. Gennemsnitsalderen er 35,5 år. Kvinderne på krisecenter har nogenlunde samme aldersfordeling bortset fra de årige, der udgør den største andel på krisecentrene. Gennemsnitsalderen er tilsvarende en smule lavere ca. 35 år. Figur 9: Alder på kvinderne i ambulant rådgivning og krisecentre 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 30% 36% 39% 34% 24% 20% Ambulant rådgivning (N:123) Krisecentre (N:1820) 10% 5% 2% 8% 4% 2% 0% År år år år 60 og derover Figur 10 viser uddannelsesniveauet for kvinderne i hhv. den ambulante rådgivning og krisecentre. Overordnet kan man udlede, at kvinderne i den ambulante rådgivning har et højere uddannelsesniveau end kvinderne i krisecentre. 40 pct. af kvinderne i rådgivningen har en videregående uddannelse, mens det kun gælder for 20 pct. af kvinderne i krisecentre. Yderligere ses det, at 74 pct. af kvinderne i rådgivningen og 51 pct. af kvinderne på krisecentrene har en uddannelse over grundskoleniveau. 33

34 Uddannelsesniveauet for kvinderne i den ambulante rådgivning er tættere på niveauet for kvinder i befolkningen sammenlignet med kvinderne på krisecentre. 40 pct. af kvinderne i rådgivningen har en videregående uddannelse (kort-, mellemlang eller lang) mod 33 pct. af kvinderne i befolkningen 6. Figur 10: Uddannelsesniveau for kvinderne i ambulant rådgivning og krisecentre 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 26% 50% 23% 14% 11% 10% 33% 37% 23% 26% 17% 17% 7% 3% 3% Ambulant rådgivning (n:119) Krisecentre (n:1486) Kvinder i befolkningen (N: ) Tabel 10 viser andelen af kvinder i beskæftigelse for kvinderne i hhv. den ambulante rådgivning og krisecentre. 35 pct. af kvinderne i rådgivningen er i beskæftigelse, hvor det samme gælder kun for 23 pct. af kvinderne på krisecenter. Der er således en signifikant forskel på kvinderne i hhv. krisecenter og ambulant rådgivning, hvad angår beskæftigelse. Sammenlignet med kvinderne i den danske befolkning, hvor 61 pct. er i beskæftigelse, ligger begge grupper dog væsentligt under denne andel. 6 Data om uddannelsesniveauet blandt kvinderne i den danske befolkning er taget fra Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter (Socialstyrelsen 2013). 34

35 Tabel 10: Beskæftigelse blandt kvinder i ambulant rådgivning og krisecentre Ambulant rådgivning Krisecentre Beskæftigede 35 % (51) 23 % (385) Ikke beskæftigede 65 % (94) 77 % (1289) I alt 100 % (145) 10 % (1674) Note: p-værdi er 0,0006. I gruppen af ikke beskæftigede indgår både ledige, studerende, personer udenfor arbejdsstyrken etc. Tabel 11 viser andelen af kvinder med børn i hhv. den ambulante rådgivning og krisecentre. En større andel af kvinderne i rådgivningen (78 pct.) har børn sammenlignet med kvinderne i krisecentre (53 pct.). Tabel 11: Kvinder med børn i ambulant rådgivning og krisecentre Ambulant rådgivning Krisecentre Kvinden har børn 78 % (115) 53 % (906) Kvinden har ikke børn 22 % (33) 47 % (803) Total 100 % (148) 100 % (1709) Figur 11 viser, hvilken form for vold kvinderne i hhv. den ambulante rådgivning og krisecentre er udsat for. For begge grupper gælder det, at 97 pct. af dem angiver, at de er udsat for psykisk vold. Kvinder i den ambulante rådgivning udsættes i mindre grad end kvinder på krisecenter for andre voldformer som fysisk vold (79 pct.), økonomisk kontrol (45 pct.) og seksuelle overgreb (27 pct.). Størst forskel er der på økonomisk kontrol og seksuelle overgreb, som markant flere kvinder på krisecentre udsættes for sammenlignet med kvinderne i den ambulante rådgivning. 35

36 Figur 11: Voldsform for kvinderne i ambulant rådgivning og krisecentre 120% 100% 80% 97% 97% 79% 69% Ambulant rådgivning (N:148) 60% 40% 20% 23% 45% 10% 27% Krisecentre (N:1744) 0% Psykisk vold Fysisk vold Økonomisk kontrol Seksuelle overgreb Tabel 12 viser varigheden af volden blandt kvinderne i hhv. den ambulante rådgivning og i krisecentre. Varigheden af volden er overordnet ens for de to grupper. Tabel 12: Varighed af vold blandt kvinder i ambulant rådgivning og krisecentre Ambulant rådgivning Krisecentre Under 1 år 16 % (23) 20 % (327) 1-2 år 23 % (33) 22 % (360) 3-4 år 26 % (38) 22 % (360) 5-10 år 26 % (38) 25 % (409) Over 10 år 10 % (15) 11 % (180) I alt 101 % (147) 100 % (1636) Tabel 13 indeholder kun data om kvinderne i den ambulante rådgivning. Tabellen viser hvilken form for vold, der blev udøvet af hvilken voldsudøver. Den kan illustrere, hvordan de forskellige former for vold er fremtrædende afhængigt af relationens karakter. Tabellen viser, at fysisk vold blev udøvet af den nuværende samlever i 55 pct. af tilfældene og i 16 pct. af tilfældene af en tidligere samlever efter, at forholdet var brudt. 36

37 Den psykiske vold udøves i 32 pct. af tilfældene af en tidligere samlever efter, at forholdet er brudt. Andelen er højere sammenlignet med de andre voldsformer, og det viser, at den psykiske vold i højere grad fortsætter efter et brud med den voldsudøvende part. Økonomisk kontrol udøves derimod i overvejende grad af den nuværende samlever. Tabellen indikerer, at de seksuelle overgreb i højere grad udøves af familiemedlemmer og andre voldsudøvere, når man sammenligner med de andre voldsformer. Tabel 13: Voldsform fordelt på voldsudøver for kvinder i ambulant rådgivning Nuværende samlever o.lign. Familiemedlem/ slægtning Anden voldsudøver Fysisk vold Psykisk vold Seksuelle overgreb Økonomisk kontrol Tidligere samlever o.lign., mens forholdet bestod Tidligere samlever o.lign., efter forholdet var brudt 55 % 38 % 16 % 2 % 5 % 52 % 39 % 32 % 2 % 5 % 57 % 43 % 14 % 7 % 15 % 71 % 26 % 6 % 0 % 3 % Note: totalen summerer ikke op til 100 pct., da der kunne angives mere end én form for vold pr. voldsudøver. 37

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt Interventionscenter ved partnervold Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2016

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2016 Rapport over undersøgelse af lægehenviste s ventetid at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Ventetidsundersøgelse I udsendte Dansk Psykolog Forening en undersøgelse om ventetider til alle

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) 1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Udvikling sygedagpenge

Udvikling sygedagpenge Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning valgt at sætte fokus på sygedagpenge, hvor der ses en afvigelse i forhold til budgettet. Nedenfor gives en status i forhold til historik

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Børns Vilkårs rådgivning 2015. Udvikling i antal henvendelser i rådgivningen 2003-2014. Uddybende bilag til Halsnæs Kommune

Børns Vilkårs rådgivning 2015. Udvikling i antal henvendelser i rådgivningen 2003-2014. Uddybende bilag til Halsnæs Kommune Børns Vilkårs rådgivning 2015 Uddybende bilag til Halsnæs Kommune Udvikling i antal henvendelser i rådgivningen 2003-2014 Antallet af børn og unge som henvender sig til Børns Vilkårs rådgivning for at

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning

Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning 1. april 15. juni 2012 borgere bosiddende i Københavns Kommune ( ) København Stormgade 20, 1. 1555 København V tlf. 2556 7100 gaeld-kbh@fbr.dk tirs- og

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Opdateret d. 8. november 2013 Kvartalsafrapportering 3. kvartal 2013 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav

Læs mere

Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse

Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse Punkt 6. Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse 2012-3717 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til beskæftigelsesudvalget orientering evalueringen af Mentorforsøget til udsatte

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

Telebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg

Telebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg Telebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg Birgitte Halle Projektleder og koordinator Aarhus kommune bhal@aarhus.dk Rikke Voldsgaard Risager Vicepræsident for innovation Blue Ocean Robotics rvr@blue-ocean-fobotics.com

Læs mere

Evaluering af Udsatte-team Aarhus

Evaluering af Udsatte-team Aarhus Evaluering af Udsatte-team Aarhus FREMSKUDT KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Pixi-rapport Marts 2012 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014 Punkt 3. Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014 2012-29258 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, nedenstående status vedr.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Projekt Familieliv uden Vold

Projekt Familieliv uden Vold Projekt Familieliv uden Vold Erfaringer med et metodeudviklingsprojekt Da jeg fortalte om volden til min sagsbehandler, ringede hun til min far, og så fik jeg rigtig mange tæsk Jeg ved bare ikke hvordan

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016 Visiteret hjemmepleje Budgetopfølgning I for 2016 Problemstilling Den seneste prognose for 2016 viser, at udgifterne til visiterede hjemmeplejetimer stiger, og det vurderes, at der kan blive tale om et

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2 Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Dato: 24. maj 2011 1.0. Generel del Projektets formål er en tidligere

Læs mere

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 216 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

cyberhus Online rådgivning for børn og unge

cyberhus Online rådgivning for børn og unge cyberhus Online rådgivning for børn og unge Denne folder fortæller om hvordan Cyberhus rådgiver børn og unge via nye medier. Erfaringer opbygget gennem 6 år som en ikke-kommerciel online rådgivning for

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Sekretariat Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 15.00.00-A00-3-17 Dato:31.3.2017 Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Beskæftigelsesudvalget har jf.

Læs mere