Public service motivation som afsæt for performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Public service motivation som afsæt for performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser?"

Transkript

1 Public service motivation som afsæt for performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser? - et studium af sammenhængen mellem offentlige serviceproducenters public service motivation og deres individuelle performance Speciale af: Kristine Svendsen Årskortnummer: Institut for statskundskab, Aarhus Universitet Vejleder: Lotte Bøgh Andersen Afleveret den 1. juli 2011 Antal ord:

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 5 Kapitel 2. Teoretisk grundlag Public service motivation Begrebsdefinition Det motivationsteoretiske fundament De operationelle dimensioner af PSM Performance Begrebsdefinition De operationelle dimensioner af performance Typer af performanceindikatorer Sammenhængen mellem PSM og performance Sammenhængen mellem PSM og performance generelt Tidligere forskningsstudier af sammenhængen mellem PSM og performance Styrker og svagheder ved de tidligere forskningsstudier Sammenhængen mellem PSM og performance specificeret De relevante PSM-dimensioner med beskæftigelsesområdet som empirisk kontekst Udledning af hypoteser og opstilling af analysemodeller Kapitel 3. Metodisk grundlag Forskningsstrategi Forskningsdesign Caseudvælgelse Datagrundlag Operationalisering og måling af variable De subjektive performanceindikatorer og opfattelse af rettidighedskravet Den objektive performanceindikator

3 3.5.3 Public Service Motivation Indekskonstruktion Kontrolvariable Individrelaterede kontrolvariable I: Sagsbehandlerkarakteristika Individrelaterede kontrolvariable II: Jobkarakteristika Øvrige kontrolvariable Analysemetode Kapitel 4. Analyse PSM og forskellige subjektive performanceindikatorer Om sagsbehandlerne i beskæftigelsesindsatsen i Aarhus og Københavns Kommune Den specifikke selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe ledige borgere videre Den specifikke selvvurderede indsats rettet mod at afholde jobsamtaler rettidigt Den generelle selvvurderede indsats Delkonklusion PSM og objektive versus subjektive performanceindikatorer Om undersøgelsesenhederne på sygedagpengeområdet i Aarhus Kommune Om undersøgelsesenhederne på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune PSM og de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed på sygedagpengeområdet PSM og de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed på kontanthjælpsområdet Selvvurderet indsats over for borgerne på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet Delkonklusion Kapitel 5. Diskussion Diskussion af analysens første del Ikke en hvilken som helst indsats eller en hvilken som helst dimension Kultur og selvopfattelse på tværs af kommuner Diskussion af analysens anden del Objektive versus subjektive indikatorer på sygedagpengeområdet

4 5.2.2 Objektive versus subjektive indikatorer på kontanthjælpsområdet Et solidt sammenligningsgrundlag for objektive og subjektive indikatorer Common source bias akilleshælen ved de tidligere forskningsstudier Skal man vinke farvel til PSM som afsæt for performanceforbedringer? Kapitel 6. Konklusion og perspektivering PSM og forskellige subjektive performanceindikatorer PSM og den objektive versus subjektive performanceindikator Analyseresultaternes gyldighed Empiriske implikationer (generaliseringspotentiale) Teoretiske og metodiske implikationer Normative implikationer Kapitel 7. Litteratur Abstract

5 Kapitel 1. Indledning Offentligt ansattes motivation har længe været genstand for offentlighedens interesse såvel som for forskere inden for samfundsvidenskaben (Hondeghem og Perry, 2008a: 1). I de sidste årtier synes emnet om offentligt ansattes motivation imidlertid at have fået fornyet aktualitet, alt eftersom vi ifølge blandt andre Kettl (2005) kan siges at have været vidner til en global public management revolution. Denne revolution indbefatter en vidtstrakt reorganisering af den offentlige sektor med udgangspunkt i New Public Management -inspirerede (herefter NPM) ledelsesprincipper og styringsredskaber i en søgen efter blandt andet en højere produktivitet (Hood, 1991). Revolutionen har ligeså fundet sted i Danmark, hvor NPM-doktriner i en eller anden form er blevet introduceret og udmøntet (Greve, 2006). NPM-strømningen har samtidig påvirket konceptualiseringen af motivation og adfærd inden for den offentlige forvaltnings- og administrationslitteratur. Med forankring i teori, der baserer sig på antagelser om det enkelte individ som egennyttemaksimerende, har NPM-tilgangen således affødt et gennembrud for Rational Choice -teori inden for denne del af samfundsvidenskaben (Dunleavy og Hood, 1994). Den Rational Choice -teoretiske tilgang til motivation og adfærd står dog langt fra uudfordret hen. Kritikere lægger blandt andet vægt på, hvorledes Rational Choice -teoriernes forklaringskraft empirisk er indskrænket, når det gælder studier af specifik adfærd blandt offentligt ansatte. Særligt synes Rational Choice -teoretikerne at have vanskeligt ved at forklare det forhold, at man i flere studier kan identificere en særlig type af adfærd blandt offentligt ansatte, der ser ud til at være motiveret i termer af mere altruistiske og pro-sociale hensyn (Hondeghem og Perry, 2008a: vii). I denne forbindelse er begrebet Public Service Motivation (herefter PSM) blevet introduceret og fremført som et modstykke til de individrelaterede antagelser om egennyttemaksimering, som Rational Choice -tilgangen til offentlig ledelse og administration bygger på (Hondeghem og Perry, 2008a: viii). Frem for at antage at individer udelukkende er motiveret af egennyttige hensyn, præsenterer PSM-positionen et mere nuanceret syn på individers adfærd ved at hævde, at individer ikke blot er motiveret af egoistiske hensyn, men også af altruistiske og pro-sociale hensyn (ibid.). PSM-positionen konstituerer en efterhånden ret veletableret gren af den offentlige forvaltnings- og administrationslitteratur. Dette kommer blandt andet til udtryk derved, at det årlige og akkumulerede antal af PSM-relaterede publikationer er vokset støt i løbet af de sidste to årtier (Hondeghem og Perry, 2008b: 7). En væsentlig årsag til denne udbredte interesse for PSMpositionen blandt forskere såvel som praktikere er forventningen om, at ansatte med en høj grad af 5

6 PSM alt andet lige præsterer bedre end ansatte med en lav grad af PSM. Med andre ord forventes det inden for PSM-tilgangen, at der er en positiv sammenhæng mellem individers PSM og deres individuelle performance (Perry og Wise, 1990: 370). Såfremt denne position har noget for sig, må der siges at være tale om et interessant og uudnyttet forbedringspotentiale for tilvejebringelsen af de offentlige serviceydelser et kærkomment potentiale velfærdsstaters udfordringer taget i betragtning. Konkrete muligheder for at drage nytte af ansatte med en høj grad af PSM er allerede blevet fremført og vedrører alt lige fra rekruttering af medarbejdere til valg af ledelsesstil og opfordringer til medierne om at betone vigtigheden af offentlig service (Paarlberg m.fl., 2008). Som fremførelsen af de forskellige forslag til forbedringsmæssige tiltag måske antyder, har der blandt adskillige forskere efterhånden etableret sig en vis konsensus om, at der findes en positiv sammenhæng mellem individers PSM og deres individuelle performance (Brewer, 2008: 137). Udviklingen i retningen af konsensusdannelse har fundet sted, selvom det empiriske fundament, som konsensussen bygger på, er meget langt fra at kunne karakteriseres som værende solidt. Den største svaghed ved de tidligere forskningsstudier om sammenhængen mellem PSM og performance må siges at være, at de som udtryk for performance stort set alle sammen benytter sig af medarbejdernes egne rapporteringer af deres egen performance hvad enten det er den pågældende medarbejder selv, der er blevet bedt om at vurdere og afrapportere sin egen indsats, eller det er medarbejderen, der er blevet bedt om selv at afrapportere, hvordan vedkommendes leder senest har vurderet medarbejderens performance på en skala gående fra 1 til 5 (for en oversigt over de tidligere studier se Petrovsky og Ritz, 2010: 24). Således ved vi i princippet intet om, hvorvidt medarbejdere med en høj grad af PSM rent faktisk præsterer bedre end medarbejdere med en lav grad af PSM. Hvad vi derimod udelukkende ved er, at medarbejdere med en høj grad af PSM selv vurderer, at de klarer sig bedre end medarbejdere med en lav grad af PSM. De selvrapporterede performanceindikatorer, der er udarbejdet af medarbejderne selv, er dog ikke blot problematiske, fordi selvrapporteringer generelt må siges at være ganske upålidelige; selvrapporteringer er også problematiske, idet de efterlader definitionen af performance hos medarbejderne, hvorved man kan ende op med at få en sammenligning af mange forskellige indikatorer for performance (Andersen og Serritzlew, 2009: 3). Problemet vedrørende sammenligningen af de selvrapporterede performanceindikatorer forstærkes desuden af det forhold, at en del af de tidligere forskningsstudier benytter sig af en vag og generel indikator som udtryk for performance, der består af en samlet indsatsvurdering på en skala gående fra 1 til 5. Endelig kan selve indsamlingen af de selvrapporterede performanceindikatorer resultere i forekomsten af såkaldte common source bias, 6

7 hvilket kan betyde, at de sammenhænge, som de tidligere forskningsstudier har fundet mellem PSM og selvrapporterede performanceindikatorer, er spuriøse (Meier og O Toole, 2010b: 7). 1 Med andre ord er der altså god grund til at undersøge kausalsammenhængen mellem PSM og performance nærmere, alt eftersom der i denne del af PSM-litteraturen må siges at være tale om et betydeligt hul. Af denne grund vil jeg i nærværende speciale søge at besvare følgende problemstilling: - Påvirker den enkelte offentlige serviceproducents public service motivation vedkommendes individuelle performance? Ved en offentlig service producent forstår jeg offentligt og privat ansatte, der leverer offentlige serviceydelser det vil sige ydelser, som ikke blot er gavnlige for den enkelte modtager af ydelsen, men som ligeså har et kollektivt sigte og derfor er medvirkende til at gavne samfundet som helhed. 2 Problemstillingen vil jeg besvare ved for det første at undersøge sammenhængen mellem den enkelte serviceproducents PSM og forskellige typer af vedkommendes selvrapporterede selvvurderinger ( subjektive performanceindikatorer ), der varierer i specificeringsgraden. 3 Denne sammenhæng vil jeg undersøge samtidig med, at jeg vil tage højde for en række kontrolvariable, der kan tænkes at påvirke både PSM såvel som de subjektive performanceindikatorer. Desuden vil jeg besvare problemstillingen ved at undersøge sammenhængen mellem den enkelte serviceproducents PSM og vedkommendes faktiske præstationer ( objektive performanceindikatorer ) samtidig med, at jeg vil tage højde for kontrolvariable, der kan tænkes at påvirke både PSM og de objektive performanceindikatorer. I forbindelse med undersøgelsen af sammenhængen mellem den enkelte serviceproducents PSM og de objektive performanceindikatorer vil jeg ydermere sammenligne denne sammenhæng med sammenhængen mellem den enkelte serviceproducents PSM og de subjektive indikatorer, der med rimelighed kan sammenlignes med de objektive indikatorer. Med besvarelsen af ovenstående problemstilling følger der flere værdifulde bidrag til PSMlitteraturen. For det første afføder specialet et teoretisk bidrag, idet jeg modsat mange af de 1 I afsnit vil jeg beskrive og forklare de affødte metodiske problemer ved forekomsten af common source bias. 2 Offentlige og private serviceydelser kan med fordel opfattes som hver sin ende på et kontinuum for offentligheden ved serviceydelser, eftersom det til tider kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der er et kollektivt sigte for en given serviceydelse eller ej. Der vil således ofte være tale om grader af et kollektivt sigte for en given serviceydelse. 3 I afsnit vil jeg definere, hvad jeg forstår ved henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer. 7

8 tidligere forskningsstudier (se eksempelvis Crum og Naff, 1999) teoretiserer over, hvordan sammenhængen kan være mellem de forskellige dimensioner, som PSM kan siges at bestå af (Perry, 1996), og performance givet en konkret empirisk kontekst i form af beskæftigelsesområdet. 4 Eftersom PSM kan siges at være et flerdimensionelt begreb sammensat af distinkte og unikke dimensioner, er det nemlig frugtbart at overveje teoretisk, hvordan sammenhængen mellem hver enkelt PSM-dimension og performance kan forventes at tage sig ud (Brewer, 2008: 146). 5 For det andet følger der med nærværende speciale et metodisk bidrag, idet jeg dels vil undersøge sammenhængen mellem PSM og forskellige subjektive performanceindikatorer, der varierer i specificeringsgraden, mens jeg dels vil undersøge sammenhængen mellem PSM og henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer for derved at klargøre, hvorvidt de to typer af indikatorer kan siges at vise ensartede tendenser. Hermed bliver det ligeså (med forbehold over for specialets empiriske genstandsfelt og antallet af respondenter) muligt at få et indblik i forekomsten af common source bias i de forskningsstudier, der udelukkende baserer sig på subjektive indikatorer. I forlængelse af dette metodiske bidrag giver specialet sidst, men ikke mindst, mulighed for at bidrage empirisk, idet besvarelsen af problemstillingen vil give anledning til at vurdere, hvorvidt PSM rent faktisk kan føre til performancemæssige forbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er sidstnævnte bidrag meget relevant. Specialet er (inklusiv nærværende indledning) inddelt i seks kapitler. I det næste kapitel vil jeg gennemgå det teoretiske grundlag, der ligger til grund for besvarelsen af specialets problemstilling. I dette kapitel vil jeg nærmere bestemt definere de to centrale begreber i specialet givet ved PSM og performance. I det samme kapitel vil jeg desuden gennemgå og diskutere styrker og svagheder ved de tidligere forskningsstudier, der er lavet af sammenhængen mellem PSM og performance. Kapitel 2 afsluttes med genereringen af fire sæt af hypoteser om sammenhængen mellem PSM og performance, som jeg efterfølgende vil teste i analysen, der er indeholdt i kapitel 4. Forinden analysen vil jeg imidlertid i kapitel 3 argumentere for de metodiske overvejelser, jeg har gjort mig, samt de valg, jeg har truffet, i forbindelse med besvarelse af problemstillingen. Efter analysen følger der i kapitel 5 en diskussion af analyseresultaterne, hvorefter jeg i kapitel 6 vil konkludere og perspektivere resultaterne i termer af empiriske, teoretiske, metodiske og normative implikationer. 4 I afsnit 3.3 vil jeg argumentere nærmere for mit valg af sektorområde til undersøgelse af specialets problemstilling. 5 Jeg vil i afsnit beskrive og diskutere, hvilke underdimensioner PSM-begrebet kan siges at bestå af. 8

9 Kapitel 2. Teoretisk grundlag I nærværende kapitel vil jeg skitsere det teoretiske grundlag, som specialet tager udgangspunkt i. Først vil jeg definere PSM, hvorefter jeg kort vil præsentere og diskutere PSM-begrebets motivationsteoretiske fundament og operationelle dimensioner. Efterfølgende vil jeg definere performance-begrebet, hvorpå jeg vil introducere og diskutere nogle forskellige operationelle dimensioner af performance samt distinktionen mellem objektive og subjektive performanceindikatorer. På baggrund heraf vil jeg efterfølgende diskutere, hvorfor man inden for PSM-litteraturen forventer, at der er en positiv sammenhæng mellem den enkeltes PSM og vedkommendes performance. Herefter vil jeg give et kort overblik over samt diskutere styrker og svagheder ved de tidligere forskningsstudier, der har beskæftiget sig med sammenhængen mellem PSM og performance. Endelig vil jeg på baggrund af specialets empiriske kontekst specificere PSM-litteraturens overordnede tese om sammenhængen mellem PSM og performance i form af udledning af hypoteser og opstilling de af analysemodeller, som de kommende analyser baseres på. 2.1 Public service motivation Med henblik på at definere PSM er det indledningsvist helt centralt at klargøre, hvad jeg forstår ved motivation. I lighed med fællestrækkene for forskellige definitioner af motivation definerer jeg motivation som en individuel psykologisk proces, som initierer en retningsbestemt og vedholdende adfærd (Atkinson, 1964; Lawler, 1973; Perry og Porter, 1982: 29). Motivation vedrører således den kraft, der driver os til en bestemt adfærd, og som får os til at forfølge et eller flere bestemte mål. I forlængelse heraf vil jeg skelne mellem intrinsisk og ekstrinsisk motivation, hvor intrinsisk motivation refererer til udførelsen af en handling med henblik på at opnå en tilfredsstillelse, som er iboende handlingen, mens ekstrinsisk motivation vedrører udførelsen af en handling med henblik på at opnå en tilfredsstillelse, som er separat fra handlingen (Deci og Ryan, 2000: 71). 6 I relation hertil opfattes PSM som en specifik form for intrinsisk motivation (Crewson, 1997; Houston, 2000; Vandenabeele, 2009), fordi one receives no apparent reward except the activity itself (Deci, 1971: 105). Hvad PSM angår, er der imidlertid ikke tale om en opnået tilfredsstillelse, som følger af selve udførelsen af en handling tilfredsstillelsen følger af at gøre noget godt for andre og samfundet. 6 Intrinsisk og ekstrinsisk motivation kan således opfattes som to yderpunkter på et kontinuum (jf. Deci og Ryan, 2000: 72). Intrinsisk og ekstrinsisk motivation forestilles dog ikke tilsammen at udgøre ét samlet hele af motivation, eftersom ekstrinsiske motivationsfaktorer forventes at kunne påvirke den intrinsiske motivationsform (Deci og Ryan, 2004). 9

10 Med henblik på en afgrænsning af PSM er det ydermere nødvendigt at bemærke, at PSM ikke må forveksles med public sector motivation. Sidstnævnte refererer til specifikke motiver for at arbejde i den offentlige sektor og omfatter ekstrinsiske motivationsfaktorer såsom jobsikkerhed og et attraktivt pensionssystem, mens PSM refererer til mere generelle motiver om at gavne andre og samfundet (Hondeghem og Perry, 2008: 3). Skellet mellem public service motivation og public sector motivation har givet anledning til en del forvirring inden for PSM-litteraturen en forvirring, som formentlig skyldes det semantiske puzzle, som begreberne public service skaber (Brewer og Selden, 1998: 416f). Public service refererer således på den ene side til 1) den offentlige sektor og dennes arbejdsstyrke, mens det på den anden side refererer til, at man 2) gør noget værdifuldt for samfundet i en bredere forstand ved eksempelvis at levere ydelser i offentlighedens interesse. Kendetegnende for typen af opgaver, der er relevante i en public service optik, er, at de afføder en større nytteværdi end det, der gavner det enkelte individ. Eksempelvis bidrager undervisning ikke blot til dygtiggørelse af eleverne, det bidrager ligeså til socialisering af eleverne i forhold til at indgå i det samfundsmæssige liv (Klausen, 2001: 110). Forstås PSM ud fra 1), indebærer det, at alle offentligt ansatte har PSM, mens en forståelse af PSM ud fra 2) betyder, at man godt kan tjene offentlighedens interesse uden at være offentligt ansat. Forvirringen opstår, idet de to forståelser kan siges at være konkurrerende med hinanden. Brewer og Selden forsøger at overkomme tvetydigheden ved at klargøre, at PSM først og fremmest er en drivkraft, som bunder i altruisme, og som tilskynder individer til at levere offentlig service i samfundets interesse, mens PSM for det andet er mest udbredt blandt offentligt ansatte (1998: 417). Ifølge Brewer og Seldens klargøring må begreberne snarere skulle opfattes som værende supplerende i forhold til hinanden, hvilket ligeså vil være min indgangsvinkel til at behandle den dualitet, som PSM-begrebet kan siges at indeholde Begrebsdefinition Der findes forskellige definitioner af PSM i litteraturen, men en grundlæggende kerne i begrebet kan dog siges at være intentionen om at gøre noget godt for andre og samfundet (Hondeghem og Perry, 2008: 3). PSM defineres først af Rainey, der sidestiller PSM med individers wish to engage in meaningful public service (1982: 288), mens Perry og Wise lidt senere definerer PSM som an individual s predisposition to respond to motives grounded primarily or uniquely in public institutions and organizations (1990: 368). Således indeholder begge definitioner mere eller mindre eksplicit en kobling til den offentlige sektor, hvilket de nyere definitioner inden for litteraturen har bevæget sig væk fra. Eksempelvis defineres PSM af Rainey og Steinbauer som a general altruistic 10

11 motivation to serve the interest of a community of people, a state, a nation or humanity (1999: 23), mens Vandenabeele senere definerer PSM som the beliefs, values and attitudes that go beyond self-interest and organizational interest, that concern the interest of a larger political entity and that motivates individuals to act accordingly whenever appropriate (2007: 549). I forlængelse heraf definerer Brewer og Selden PSM som the motivational force that induces individuals to perform meaningful public, community and social service (1998: 417). Alt eftersom PSM må opfattes som et fænomen, som ikke blot kan identificeres inden for men ligeledes uden for den offentlige sektor (Perry og Wise, 1990: 368), definerer jeg i nærværende sammenhæng PSM på en sådan måde, at den organisatoriske tilknytning til den offentlige sektor undgås i definitionen. Således definerer jeg PSM som individers altruistiske motiver for at levere offentlig service med henblik på at gavne andre og samfundet (jf. Perry og Hondeghem 2008: vii). Med altruistiske motiver forstår jeg desforuden intentionen om at udføre handlinger, hvis formål er at gavne andre og samfundet selv i de tilfælde hvor dette strider imod ens egeninteresse (Le Grand, 2003: 27) Det motivationsteoretiske fundament Som defineret ovenfor omhandler PSM individers altruistiske motiver for at levere offentlige serviceydelser med henblik på at gavne andre og samfundet. På baggrund af sociologisk teori fremført af Knoke og Wright-Isak (1982), specificeres disse motiver af Perry og Wise som tre analytisk distinkte motiver bestående af rationelle, normbaserede og affektive motiver (1990: 368). Motiverne udgør det teoretiske grundlag for PSM (ibid.) og er basis for de operationelle dimensioner, der udgør PSM-begrebet. Derfor vil jeg i det følgende beskrive motiverne nærmere. De rationelle motiver omhandler ifølge Perry og Wise (1990) handlinger, som bunder i individuel egennyttemaksimering. Perry og Wises argument er, at individer, ved at arbejde i det offentlige, kan få tilfredsstillet deres egeninteresse ved samtidig at tjene samfundets interesse. Som eksempler nævner de, at man ved at deltage i formuleringen af offentlig politik, kan forstærke ens selvværd og selvopfattelse som værende magtfuld, eller at man ved at advokere for en specialinteresse samtidig kan få opfyldt egne behov (ibid.). Der er imidlertid to problemer forbundet med denne udlægning af de rationelle motiver. For det første strider udlægningen mod selve grundlaget for forståelsen af PSM, som bygger på altruistiske motiver motiver, som er en diametral modsætning til egennyttemaksimerende motiver (Kim og Vandenabeele, 2009: 5; Le Grand, 2003: 28). I forlængelse heraf synes Perry og Wise for det andet at behandle rationalitet og 11

12 egennyttemaksimering som to begreber, der hænger uløseligt sammen. Dette må siges at være en fejlagtig forståelse af begreberne, der ikke er i overensstemmelse med begrebernes essentielle betydning, eftersom rationalitet ikke nødvendigvis indebærer egennyttemaksimering (Le Grand, 2003: 28). Mens rationalitet vedrører evnen til at kalkulere og rangordne fremtidige gevinster/omkostninger ved en given handling, omhandler egennyttemaksimering bestræbelsen på at opfylde ens personlige behov og tjene ens personlige interesse (ibid.). Et individ kan agere nyttemaksimerende (og ikke egennyttemaksimerende), selvom det værdisatte udfald af handlingen ikke er en personlig gevinst. Dette vil netop være tilfældet, hvis det er individers højst rangerede præference at gøre noget godt for andre. For sådanne individer vil det være fuldt rationelt at handle altruistisk og dermed public service motiveret (Kjeldsen, 2009: 12). Således kan udførelsen af handlinger så som deltagelse i den politiske proces stadig opfattes som et rationelt motiv, såfremt det følger efter en afvejning af, at det kan opfattes som værende den bedste kanal, hvorigennem politiske beslutninger kan påvirkes til gavn for flest mulige (ibid.). På denne måde kan det rationelle motiv siges at omhandle de midler, som af den enkelte vurderes at udgøre det bedst mulige grundlag for at indfri målet om at gavne andre og samfundet (Kim og Vandenabeele, 2009: 6f). De normbaserede motiver vedrører handlinger, der udspringer af individers forsøg på at agere i overensstemmelse med normer for, hvad der opfattes som en passende adfærd. På baggrund af de normbaserede motiver giver den enkelte udtryk for sin PSM ud fra en opfattelse af, at det er loyalt og ens pligt at tjene offentligheden (Perry og Wise, 1990: 368f). Når individer har ansvaret for at varetage opgaver, der har konsekvenser for andres ve og vel, er det i en normbaseret optik passende for dem at forfølge det, der opfattes som værende i andre og samfundets interesse. De normbaserede motivers klare altruistiske udgangspunkt har bevirket, at der inden for PSM-litteraturen og i målingen af begrebet ofte er blevet lagt særlig vægt på netop dette aspekt (Kjeldsen, 2009: 11). Endelig omhandler de affektive motiver årsager til adfærd, som bunder i en følelsesmæssig respons, der kan opstå i sociale sammenhænge. Ud fra disse motiver kan individer give udtryk for deres PSM, fordi de bliver berørt, når de møder mennesker i en ulykkelig situation, hvorved et ønske om at hjælpe opstår. Den følelsesmæssige respons kan være en følge af almindelig sympati og medfølelse, eller den kan opstå ved, at individer identificerer sig med et socialt program eller føler sig overbeviste om den sociale vigtighed ved en given indsat (Perry og Wise, 1990: 369). Under de affektive motiver opereres der med fænomenet patriotism of benevolence (Frederickson 12

13 og Hart, 1985), der er at forstå som en indre følelsesmæssig og moralsk tilstand, som har bundklang i en sympatisk medfølelse med den anden og dennes livssituation (Perry og Wise, 1990: 369). Sammenfattende ses det, at de rationelle, normbaserede og affektive motiver udgør tre distinkte psykologiske processer, der går forud for en altruistisk motiveret handling. Derfor må motiverne opfattes som sidestillede i forhold til hinanden. Ifølge Perry og Wise kommer et individs PSM til udtryk som et mix af motiverne, der desuden kan vægte forskelligt og ændre sig over tid (ibid.) Med præciseringen af de rationelle motiver in mente vil jeg her tilslutte mig Perry og Wises udlægning. Efter den ovenstående gennemgang af det motivationsteoretiske fundament for PSM, vil jeg i det følgende præsentere og diskutere forskellige operationelle dimensioner af PSM-begrebet De operationelle dimensioner af PSM Med udgangspunkt i de rationelle, normbaserede og affektive motiver skitseret ovenfor, har Perry (1996) udviklet et måleinstrument for PSM bestående af fire operationelle dimensioner, der hver især kan siges at knytte sig til et enkelt af de tre motivationsteoretiske motiver. Dimensionen Attraction to Public Policy Making (herefter Policy Making ) siges for det første at knytte sig til de rationelle motiver (1996: 6). Jeg forstår Policy Making -dimensionens tilknytning til de rationelle motiver på den måde, at politisk deltagelse er rationelt, når hensigten for den enkelte er at forfølge et altruistisk motiv om at gavne flest mulige til lavest mulige omkostninger. Dimensionen Commitment to the Public Interest (herefter Public Interest ) siges at relatere sig til de normbaserede motiver, hvilket jeg forstår som den enkeltes behov for opfyldelse af en oplevet forpligtelse om at gøre noget godt for alle personer inden for et givet samfund (Andersen og Serritzlew, 2009: 4). Dimensionen Compassion knyttes til de affektive motiver, hvilket jeg forstår på den måde, at det fordrer en eller anden grad af medfølelse, når den enkelte har et følelsesmæssigt behov for at hjælpe andre, som vedkommende oplever, har brug for hjælp. Endelig siges dimensionen Self-sacrifice at afspejle, hvorvidt den enkelte er villig til at ofre materielle goder såsom en høj løn for at tjene samfundets interesse (ibid.). I litteraturen knyttes Self-sacrifice - dimensionen (typisk) til de affektive motiver (Perry, 1996: 6), hvilket jeg forstår således, at den enkelte må have et følelsesmæssigt behov at forfølge, for at vedkommende er villig til at ofre personlige og materielle goder med henblik på at kunne hjælpe andre og tjene samfundets interesse. 13

14 Perrys måleinstrument har den styrke, at det relaterer sig til PSMs motivationsteoretiske fundament, hvorved kompleksiteten og dimensionaliteten i PSM-begrebet indfanges. Af denne grund og med henblik på at sammenligne mine analyseresultater med tidligere forskningsstudier af sammenhængen mellem PSM og performance vil jeg her anvende Perrys instrument til at måle PSM med. Empirisk har Self-sacrifice -dimensionen imidlertid vist sig at korrelere stærkt med Public Interest -dimensionen, hvorfor de to dimensioner kan ses i sammenhæng med hinanden. Dette virker umiddelbart problematisk, idet de to dimensioner siges at afspejle to forskellige motivationsteoretiske motiver. Som følge af korrelationen har man i flere studier undladt at anvende Self-sacrifice -dimensionen, mens samtlige teoretiske motiver dog stadig er blevet afdækket qua de tre øvrige dimensioner (se eksempelvis Andersen og Serritzlew, 2009: 4). Problemet ved helt at undlade Self-sacrifice -dimensionen er, at Self-sacrifice -dimensionen kan siges at udgøre selve fundamentet for, at individer kan realisere de rationelle, normbaserede og affektive motiver. For at individer kan realisere disse altruistisk funderede motiver om at levere offentlig service med henblik på at gavne andre og samfundet, forudsætter det altså, at individer i et eller andet omfang er villige til at ofre personlige og materielle goder. Derfor må Self-sacrifice -dimensionen nødvendigvis også være indeholdt i et måleinstrument for PSM (Kim og Vandenabeele, 2009: 9). De forskellige operationelle PSM-dimensioner kan tilsammen siges at forme det komplekse og flerdimensionelle PSM-begreb. Dimensionerne må derfor betragtes som distinkte og unikke og forventes ej heller at have samme forklaringsfaktorer og/eller konsekvenser. Som følge heraf må det samlede PSM-begreb betragtes som et formativt indeks (Kim og Vandenabeele, 2009: 16). 7 Derimod må hver enkelt dimension af PSM betragtes som et refleksivt indeks, hvor de inkluderede items under hver dimension forventes at afspejle det samme bagvedliggende, latente fænomen (motiv) (ibid.). Da det samlede PSM-begreb må betragtes som et formativt indeks, er det ikke synderligt problematisk, at Self-sacrifice -dimensionen korrelerer med Public Interest - dimensionen. Idet Self-sacrifice -dimensionen nødvendigvis må være indeholdt i PSM-begrebet, er det også indeholdt i det måleinstrument for PSM, som jeg vil gøre brug af i nærværende speciale. 2.2 Performance Ligesom PSM-begrebet er komplekst og flerdimensionelt, må det samme siges at gælde for performance-begrebet for offentlige serviceydelser. Mens der således er forholdsvis bred enighed 7 Samtlige PSM-dimensioner sammenlagt én enkelt dimension. 14

15 om, at performance for varetagelsen af private goder og serviceydelser er et spørgsmål om at skabe et overskud på bundlinjen, og at det i modsætning til offentlige ydelser ikke forventes at gavne andre end selve modtageren af godet/ydelsen, er det langt sværere at finde konsensus for, hvad der kan siges at udgøre god performance for offentlige serviceydelser (Andrews m.fl., 2006: 14). Dette hænger ikke mindst sammen med, at der kan siges at være temmelig vage og flertydige og i nogle tilfælde ligefrem konfliktende mål for de offentlige serviceydelser (ibid.). Mens en læge på et hospital eksempelvis skal sikre, at en given serviceydelse leveres med en høj grad af faglig kvalitet, skal lægen samtidig sikre, at patienten får en god oplevelse, hvorved et højt niveau for en mere brugeroplevet kvalitet kan sikres. Mens der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem den faglige og brugeroplevede kvalitet, er der yderligere hensyn, der spiller ind for lægen i bestræbelsen på at sikre en høj grad af performance. Eksempelvis er der hensynet til ventelister, hvorfor leveringen af ydelsen må forløbe hurtigt, samtidig med at der må tages økonomiske hensyn, så opgavevaretagelsen i en verden med begrænsede ressourcer løses bedst muligt til den billigste pris. Mens der således er mange aspekter at tage i betragtning i vurderingen af, hvad der udgør god performance for offentlige serviceydelser, er der i forlængelse heraf ligeså mange interessenter involveret i bedømmelsen af god performance og disse interessenter vægter ikke nødvendigvis de forskellige aspekter ved performance ens. Der kan nemlig være forskellige meninger om niveauet for performance, alt efter om de interessenter, man spørger herom, er politikere, brugere, pårørende, offentligt ansatte i en forvaltning eller frontlinjepersonellet, der leverer ydelsen (ibid.) Begrebsdefinition Som det fremgår af ovenstående, er performance alt andet end ligetil at definere, og der findes da heller ingen gængse definitioner af performance i litteraturen. Imidlertid kan der med rimelighed argumenteres for, at de offentlige serviceydelser inden for et repræsentativt demokrati ultimativt bør evalueres og bedømmes på baggrund af de mål, som de valgte politikere har fremsat for de offentlige serviceydelser (Andersen, 2009: 80; Andersen og Serritzlew, 2009: 1f; Boyne, 2002: 18). Af denne grund definerer jeg i nærværende sammenhæng performance som graden af indfrielse af de mål for de offentlige serviceydelser, der er blevet fremført af (et flertal af) de valgte politikere. 15

16 2.2.2 De operationelle dimensioner af performance Hvad der nærmere bestemt kan siges at udgøre forskellige operationelle dimensioner af performance, har Boyne (2003: 368) klargjort med udgangspunkt i en gennemgang af litteraturen om konceptualiseringen og målingen af organisatorisk performance (se også Boyne, 2002: 19). Dimensionerne omfatter blandt andet kvantiteten og kvaliteten ved output af en given service, efficiens, der relaterer sig til forholdet mellem output i forhold til finansielle inputs, mens equity vedrører retfærdigheden i fordelingerne af omkostningerne og gevinsterne ved en given service. Ydermere er der dimensionen outcome, som vedrører de opnåede effekter af en given indsats i form af eksempelvis elevers eksamenskarakterer, mens dimensionen value for money refererer til omkostningerne per opnået outcome som eksempelvis omkostningerne ved elevers karakterer. Endelig udgør brugertilfredshed ligeså en selvstændig dimension (Boyne, 2002: 368). Selvom Boyne (2002) refererer til organisatorisk performance, så kan dimensionerne af performance påtænkes at blive aggregeret til et sektor- eller samfundsmæssigt niveau, ligesom de kan nedbrydes til individ- eller gruppeniveau. Således kan man tale om performance på flere forskellige niveauer. Efter gennemgangen af de forskellige performancedimensioner vil jeg i det følgende præsentere og diskutere frugtbarheden af distinktionen mellem objektive og subjektive performanceindikatorer Typer af performanceindikatorer Performanceindikatorer kan betragtes som forskellige måder at operationalisere og måle diverse dimensioner af performance på. I denne forbindelse vælger jeg at skelne mellem objektive og subjektive indikatorer. Jeg tilslutter mig definitionen af henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer fremført af Andrews m.fl. (2006) og definerer derfor objektive indikatorer ved, at de for det første er uafhængige og upartiske, mens de for det andet er adskilte fra analyseenheden. For at reducere diskretion og sikre objektivitet må disse indikatorer først involvere en præcis måling af mindst en dimension af performance og dernæst en ekstern proces, hvorved indikatorernes rigtighed sikres. Et typisk eksempel på objektive indikatorer er elevers eksamenskarakterer, idet de reflekterer mindst én dimension af performance i form af outcome og/eller value for money, mens karakterernes rigtighed sikres qua brugen af eksterne censorer (2006: 16). Subjektive indikatorer definerer jeg i tråd med Andrews m.fl. ved, at de for det første (i lighed med de objektive indikatorer) afspejler mindst en dimension af performance, mens de (i 16

17 modsætning til de objektive performanceindikatorer) for det andet ikke er distinkte fra analyseenheden. De subjektive performanceindikatorer kan udarbejdes internt af forskellige medlemmer af en organisation i form af ledere eller medarbejdere, eller de kan udarbejdes eksternt af eksempelvis brugere eller tilsynsførende (2006: 17). Et eksempel på en intern, subjektiv performanceindikator kan være en leders performancevurdering af sine medarbejdere, mens et eksempel på en ekstern, subjektiv performanceindikator kan være en brugerundersøgelse. Forskellen mellem de eksternt subjektive og de objektive performanceindikatorer består i, at de objektive performanceindikatorer granskes af en udefrakommende instans, der er uafhængig (ibid.). Distinktionen mellem objektive og subjektive performanceindikatorer er imidlertid ikke helt uproblematisk. Man kan således argumentere for, at performance er et socialt konstrueret begreb, og at performance per definition derfor altid vil være en subjektiv størrelse: In the public sector (and elsewhere), organizational performance is an elusive concept that like beauty lies in the eye of the beholder (Brewer, 2006: 36). Følgelig kan det betragtes som en fejlagtig udlægning, når de objektive performanceindikatorer bliver behandlet som gyldne og optimale standarder for målingen af performance (Andrews m.fl., 2006: 16). Desuden vil verificeringen af en objektiv performanceindikator forholdsvis ofte være forbundet med udøvelse af et subjektivt skøn uagtet, at den, der står for at sikre en performanceindikators rigtighed, kommer fra en uafhængig instans. På trods af ovenstående vurderer jeg distinktionen mellem objektive og subjektive indikatorer til at være tilstrækkelig frugtbar og den bedst mulige distinktion i forhold til at besvare specialets problemstilling. Men frem for at opfatte objektive og subjektive indikatorer som dikotome størrelser, opfatter jeg dem i nærværende sammenhæng som udgørende hvert sit yderpunkt på et kontinuum, idet de fleste indikatorer kan siges at være mere eller mindre objektive/subjektive. Med denne præcisering in mente vil jeg i det følgende skelne mellem objektive og subjektive indikatorer. 2.3 Sammenhængen mellem PSM og performance Efter introduktionen til specialets to centrale begreber i form af PSM og performance vil jeg i det følgende behandle kausalsammenhængen mellem PSM og performance teoretisk. Jeg vil først behandle kausalsammenhængen generelt, hvorefter jeg ud fra den empiriske kontekst, som specialet tager afsæt i, vil specificere den nærmere langs udledningen af hypoteser og analysemodeller. 17

18 2.3.1 Sammenhængen mellem PSM og performance generelt Den væsentligste årsag til den udbredte interesse for PSM fra forskere såvel som fra praktikeres side er forventningen om de adfærdsmæssige implikationer, som PSM påtænkes at medføre (Brewer, 2008: 136). Blandt de adfærdsmæssige implikationer findes der forventningen om, at der er en positiv sammenhæng mellem offentlige serviceproducenters PSM og deres individuelle performance. Perry og Wise er de første til at udtrykke sig om dette: In public organizations, public service motivation is positively related to individual performance (1990: 370). Årsagen til denne formodede sammenhæng menes at være, at PSM som motivationstype i langt de fleste tilfælde vil være overensstemmende med de målsætninger, som politikere vil forsøge at indfri ved tilvejebringelsen af de offentlige serviceydelser (Perry og Wise, 1990: 371). En sagsbehandler, som i høj grad er motiveret af at gavne andre og samfundet ved at hjælpe de ledige borgere på vej mod en fremtidig beskæftigelse, kan således alt andet lige påtænkes at ville yde mere og dermed præstere bedre i forhold til at indfri de politiske målsætninger, der er fremsat for beskæftigelsesområdet (LBK 1428 af : 1) set i forhold til en sagsbehandler, der ikke i lige så høj grad er motiveret af at gavne andre og tjene samfundets interesse. Derfor er det plausibelt at forvente, at der generelt er en positiv sammenhæng mellem offentlige serviceproducenters PSM og deres individuelle performance. Ræsonnementet giver mig anledning til at deducere følgende hypotese: - Hypotese 1: I jo højere grad den enkelte producent af offentlig service er motiveret af PSM, desto højere er graden af vedkommendes individuelle performance. Hypotese 1 ses illustreret på simpel vis i Figur 1 nedenfor. Figur 1: Sammenhængen mellem PSM og performance generelt PSM H1 Performance Note: H1= Hypotese 1 18

19 I Perry og Wises overordnede hypotese forudsættes det imidlertid implicit, at performance for offentlige serviceydelser altid er ensbetydende med at gavne andre og samfundet, og at der hersker en fælles forståelse af, hvad man skal gøre for at opnå en høj grad af performance (Andersen og Serritzlew, 2009: 3). Dette vil dog ikke nødvendigvis altid være tilfældet, idet eksempelvis (offentligt) ansatte og politikere kan have en ret forskellig opfattelse af, hvad der udgør, og hvordan man opnår, en høj grad af performance (jf. afsnit 2.2). For at kunne have en teoretisk forventning om at der er en positiv sammenhæng mellem PSM og performance, er det derfor nødvendigt at sikre, at de undersøgte enheder rent faktisk opfatter en høj grad af performance som ensbetydende med, at man i højere grad gavner andre og samfundet, end man gør ved en lav grad af performance. Endelig skal det bemærkes, at Perry og Wise i hvert fald tilbage i 1990 synes at behandle PSM som et refleksivt begreb. Perry og Wise (1990) behandler nemlig ikke PSM som et begreb, der er sammensat af flere distinkte, unikke underdimensioner. I lighed med den nyere PSM-litteratur (og som nævnt i afsnit 2.1.3) behandler jeg PSM som et formativt begreb. Følgelig er det påkrævet at overveje teoretisk, hvordan sammenhængen mellem hver enkelt og unikke PSM-dimension og performance kan tænkes at se ud inden for en given empirisk kontekst (Brewer, 2008: 146). Før jeg vender mig mod denne specificering, vil jeg dog kort præsentere og diskutere styrker/svagheder ved de tidligere forskningsstudier, der er lavet om kausalsammenhængen mellem PSM og performance Tidligere forskningsstudier af sammenhængen mellem PSM og performance Der findes i alt 12 publicerede forskningsstudier, der på en eller anden måde tester Perry og Wises (1990) hypotese om, at der findes en positiv sammenhæng mellem PSM og performance (Andersen, 2009; Petrovsky og Ritz, 2010). Stort set alle disse studier finder en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem PSM og performance, om end der er ganske stor forskel på operationaliseringen og målingen af performance, ligesom operationaliseringen og målingen af PSM varierer (for en oversigt se Petrovsky og Ritz, 2010: 24). Studierne adskiller sig derforuden på parametre såsom antallet af gennemførte test samt størrelsen og indholdet af stikprøver (ibid.). Selvom studierne varierer i deres operationalisering og måling af performance, baserer alle studierne (på nær et enkelt) sig dog på performanceindikatorer, der kan betegnes som værende subjektive. To ud af 12 studier anvender medarbejdernes egne vurderinger af deres organisations performance som performanceindikatorer (Brewer og Selden, 2000; Kim, 2005). Denne operationalisering og måling af performance virker umiddelbart besynderlig, alt eftersom 19

20 motivation er en individuel størrelse, hvorfor det er nærliggende at forvente, at der er en sammenhæng mellem den enkeltes PSM og vedkommendes individuelles performance (jf. Perry og Wise 1990: 370). I forlængelse heraf virker det derfor ligeså besynderligt, at to andre studier baserer sig på medarbejdernes vurderinger af deres respektive afdelingers performance (Ritz, 2009; Petrovsky og Ritz, 2010). 8 To ud af de 12 studier benytter sig dog af generelle indsatsvurderinger foretaget af hver enkelt medarbejder som subjektive performanceindikatorer (Leisink og Steijn, 2009, Vandenabeele, 2009), mens fire andre studier operationaliserer og måler performance på en sådan måde, at hver enkelt medarbejder i et spørgeskema afrapporterer, hvilken score vedkommende har fået i den seneste performancevurdering foretaget af den nærmeste leder (Naff og Crum, 1999; Alonso og Lewis, 2001; Bright, 2007; Camilleri og van der Heijden, 2007). Disse seks studier baserer sig således alle på målinger af individuel performance. Man kan dog hævde, at de fire sidstnævnte studiers indikatorer er mere objektive i deres karakter end samtlige af de øvrige studiers indikatorer, fordi indikatorerne i de fire studier er udarbejdet af medarbejdernes ledere og således er adskilte fra analyseenheden (medarbejderen). På den anden side sikres indikatorernes rigtighed ikke af en ekstern, uafhængig instans, ligesom det er medarbejderne selv og ikke deres nærmeste leder, der i spørgeskemaundersøgelsen afrapporterer den seneste performancevurdering. Således kan indikatorerne i de fire studier ikke siges at være ligeså objektive, som definitionen af de objektive performanceindikatorer foreskriver, men alt i alt forekommer det dog at være rimeligt nok at betragte indikatorerne i de fire sidstnævnte studier som mere objektive end de indikatorer, som de øvrige studier gør brug af. Blot et studie anvender objektive indikatorer, og her viser der sig ikke at være nogen sammenhæng mellem den enkeltes PSM og performance (Andersen, 2009: 95) Styrker og svagheder ved de tidligere forskningsstudier Den største svaghed ved størstedelen af ovenstående forskningsstudier må som nævnt indledningsvist siges at være, at de udelukkende baserer sig på subjektive indikatorer for performance. De subjektive performanceindikatorer siger nemlig umiddelbart ikke noget om, hvorvidt PSM har nogen betydning for de faktiske omstændigheder: Får elever, der har en lærer med en høj grad af PSM, alt andet lige bedre karakterer end de elever, der har en lærer med en lav grad af PSM? Eller hjælper sagsbehandlere, der har en høj grad af PSM, alt andet lige hurtigere de 8 Hertil kommer, at Park og Rainey (2008) både anvender medarbejdernes vurderinger af deres organisation, afdeling og individuelle performance som subjektive performanceindikatorer. 9 Grundet det lille antal af respondenter må der dog tages forbehold over for dette analyseresultat. 20

21 ledige borgere i beskæftigelse end sagsbehandlere med en lav grad af PSM? Sådanne spørgsmål er i princippet ikke mulige at besvare, med mindre man baserer studier af sammenhængen mellem PSM og performance på objektive performanceindikatorer. Ud fra en samfundsmæssig betragtning må PSM også siges at være langt mere interessant, hvis PSM reelt kan være medvirkende til at ændre de faktiske omstændigheder på en måde, der dels gavner den enkelte, dels gavner samfundet som helhed. Dertil kommer, at målingsvaliditeten ved de subjektive performanceindikatorer kan diskuteres: Er de subjektive performanceindikatorer snarere et udtryk for medarbejdernes (selv)opfattelse og professionelle selvtillid end deres faktiske indsats/præstationer? Og er lederes vurderinger af deres medarbejdere udarbejdet på et tilstrækkeligt informativt grundlag om medarbejdernes indsats/præstationer, eller udgør de snarere et udtryk for forholdet mellem medarbejder og leder? Medarbejderes og lederes vurderinger af medarbejderperformance afhænger desforuden af de forestillinger, som medarbejdere og ledere gør sig i forhold til spørgsmålet om, hvad der udgør den ideelle indsats og præstation. I de tilfælde, hvor der er tale om medarbejdernes selvrapporterede selvvurderinger, efterlades definitionen af performance hos medarbejderne selv (Andersen og Serritzlew, 2009: 3). Dette bevirker, at indikatorerne bliver usammenlignelige og er i øvrigt ikke i overensstemmelse med den definition af performance, der inden for et repræsentativt demokrati er nærliggende at anvende (jf. afsnit 2.2.1). Endelig lider de subjektive performanceindikatorer i mange tilfælde af forskellige former for systematiske fejl (bias) herunder angivelsen af socialt ønskværdige svar, huskefejl, vurderingsfejl samt ikke mindst common source bias. Risikoen for common source bias opstår, idet de subjektive performanceindikatorer indsamles qua spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med indsamlingen af de uafhængige variable (Andrews m.fl., 2006; Brewer, 2008; Meier og O Toole, 2010b). På den anden side har de subjektive performanceindikatorer sine styrker der, hvor de objektive performanceindikatorer har sine svagheder. Mens de objektive indikatorer således er mere sammenlignelige og ikke lider af de bias, som de subjektive indikatorer lider af, indfanger de subjektive performanceindikatorer (formentlig) mere end blot en enkelt dimension af det komplekse og flerdimensionelle performancebegreb. Når medarbejdere vurderer deres indsats generelt, er det således muligt, at vurderingen sker med udgangspunkt i et helhedsbillede, hvori flere dimensioner af performancebegrebet kan tænkes at indgå, og hvor mere end blot det, der umiddelbart lader sig måle, tages i betragtning. Derudover findes der flere empiriske eksempler på, at for megen fokus på objektive performanceindikatorer i organisationer, der producerer offentlige serviceydelser, kan medføre perverse incitamentsstrukturer samt utilsigtede konsekvenser, hvor medarbejdere ender 21

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

En teoretisk og empirisk undersøgelse af den positive sammenhæng mellem transformationsledelse og public service motivation i den offentlige sektor

En teoretisk og empirisk undersøgelse af den positive sammenhæng mellem transformationsledelse og public service motivation i den offentlige sektor Mission: Motivation En teoretisk og empirisk undersøgelse af den positive sammenhæng mellem transformationsledelse og public service motivation i den offentlige sektor Speciale af: Christoffer Værgman

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PUBLIC SERVICE MOTIVATIONS POSITIVE EFFEKTER?

PUBLIC SERVICE MOTIVATIONS POSITIVE EFFEKTER? PUBLIC SERVICE MOTIVATIONS POSITIVE EFFEKTER? Et studie af sammenhængen mellem offentlige serviceproducenters Public Service Motivation, adfærd og performance Speciale af: Line Panum Årskortnummer: 20072656

Læs mere

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9 Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektor... 11 1.1. Motivation... 14 1.2. Styring... 15 1.3. Principaler, agenter og public service motivation... 18

Læs mere

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Sammenfatning Formålet med Borgerrepræsentationens beslutning er at opnå et kvalitetsløft i sagsbehandlingen til gavn for borgernes

Læs mere

Økonomiske incitamenter og professionelle normer

Økonomiske incitamenter og professionelle normer Økonomiske incitamenter og professionelle normer Lotte Bøgh Andersen præsen TATION Disposition Incitamenter Professionalisme, herunder diskussion af forsk. faggruppers professionalisme Professionelle normer

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

SÅ LÆNGE VI ER ENIGE

SÅ LÆNGE VI ER ENIGE SÅ LÆNGE VI ER ENIGE - EN EMPIRISK UNDERSØGELSE AF VÆRDIKONFLIKTERS BETYDNING FOR SAMMENHÆNGEN MELLEM TRANSFORMATIONSLEDELSE OG OFFENTLIGT ANSATTES PUBLIC SERVICE MOTIVATION SPECIALE AF: Julie Alsøe Krogsgaard

Læs mere

Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning

Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning Disposition 1. Hvad er motivation? 2. Hvorfor er motivation

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Bilag 2. Faktoranalyser

Bilag 2. Faktoranalyser Bilag 2. Faktoranalyser Indhold 1. Motivation... 2 Mål for indre opgavemotivation... 2 Mål for public service motivation... 4 2. Mål for medarbejderindflydelse... 5 3. Mål for vægtning og tilstedeværelse

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Benchmarkrapport 2014 27. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A - 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 BIBLIOMETERMÅLINGEN

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Anmeldelse. Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen, Styring og motivation i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014.

Anmeldelse. Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen, Styring og motivation i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014. Anmeldelse Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen, Styring og motivation i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014. I bogen Styring og motivation i den offentlige sektor fremlægger

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Opsamling. Respons på evaluering og eksamenforberedelse. www.morten-rask.dk 1. Mødegange. Burde. Faktisk forberedelse. Aktvitet

Opsamling. Respons på evaluering og eksamenforberedelse. www.morten-rask.dk 1. Mødegange. Burde. Faktisk forberedelse. Aktvitet Opsamling Respons på evaluering og eksamenforberedelse I Mødegange Burde Faktisk forberedelse 5 4 3 2 1 Aktvitet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Morten Rask 2 www.morten-rask.dk 1 Mig Samlet Praksis Inspirere

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Style og Wellness College

Style og Wellness College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 201 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 72,6 6,9 Administration og information Rekruttering af elever 67,5 Skoleperiodernes indhold Motivation 73,6 76,6 Elevens kompetencer

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014

LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014 LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014 Program for dagen 1. Velkomst 2. De virkelige Helte, Ejerlederens DNA v) Carsten Steno (kl. 13.10-14.10) 3. Pause (kl. 14.10-14.25) 4. Hvem skal

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

NÅR HENSYNET TIL DEN ENKELTE OG SAMFUNDET KOLLIDERER

NÅR HENSYNET TIL DEN ENKELTE OG SAMFUNDET KOLLIDERER NÅR HENSYNET TIL DEN ENKELTE OG SAMFUNDET KOLLIDERER TRADE- OFFS MELLEM PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG BRUGERORIENTERING BLANDT INDIVIDUELLE PRODUCENTER AF OFFENTLIGE YDELSER SPECIALE INDLEVERET VED INSTITUT

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning 1 Dispotision 1. Intro: I den offentlige

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Teenager, Sport. Leder?

Teenager, Sport. Leder? Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere