Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Introduktion Som en del af Handleplanen for vækstinitiativer i 2015/2016 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes to bosætningsanalyser. Analyserne har til formål at undersøge, hvorfor udvalgte målgrupper af borgere flytter fra kommunen og afdække tendenser inden for flytninger generelt. Analyserne skal føre til indsatser, der har til formål at fremme målrettet bosætning blandt de to målgrupper. Denne bosætningsanalyses formål er at undersøge, hvorfor unge mellem 18 og 25 år flytter fra kommunen, samt at identificere mulige indsatsområder. Den anden bosætningsanalyse, der omhandler børnefamilier, er under udarbejdelse, og forventes at blive forelagt for udvalget i 3. kvartal af Metode Analysen bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Vækst og Udvikling, der ser på årsagerne til, hvorfor de unge fraflytter kommunen. Ved hjælp af KMD s database er der sendt et spørgeskema ud til samtlige unge i alderen år, der flyttede fra Halsnæs Kommune i årene 2012 til 2014, og som stadig har adresse uden for kommunen. Der var 665 unge, der levede op til de ovenstående kriterier, og der var 124, der besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 19 %. I analysen er der derudover inddraget tal fra Danmarks Statistik og undersøgelser fra KL til at supplere og kvalificere kommunens egen undersøgelse. KL s undersøgelser illustrerer blandt andet, hvordan tendenser efter fraflytningen er og er med til at give et generelt billede. Analysen er inddelt i fire afsnit. Det første afsnit omhandler fraflytningsmønstre blandt unge tidligere Halsnæs borgere. Dette afsnit bygger på tal fra Danmarks Statistik. Andet afsnit fokuserer på de unges årsager til at flytte fra Halsnæs Kommune og bygger primært på Halsæs Kommunes egen spørgeskemaundersøgelse fra Tredje afsnit omhandler tilbageflytninger og tager udgangspunkt i kommunens egen spørgeskemaundersøgelse og KL s undersøgelse om unges flyttemønstre. Det sidste afsnit giver en kort opsamling på de identificerede problemstillinger, som analysen er kommet frem til, og kommer med bud på mulige indsatsområder. Fraflytningsmønstre blandt unge i Halsnæs Kommune Tal fra Danmarks statistik viser, at flyttemønstre i høj grad er afhængig af alder. De nedenstående tabeller viser, at de overordnede flyttemønstre set i forhold til alder i Halsnæs Kommune er i overensstemmelse med de landsdækkende tendenser. Fraflytning stiger voldsomt i 18 års alderen og når sit øverste ved års alderen, hvorefter tallene er faldende. Derfor er denne analyses fokus på de 18 til 25 årige. Diagrammet for Halsnæs Kommune hopper mere op og ned, da der er tale om et væsentligt mindre antal borgere. 1

2 0 år 7 år 14 år 21 år 28 år 35 år 42 år 49 år 56 år 63 år 70 år 77 år 84 år 91 år 98 år 0 år 7 år 14 år 21 år 28 år 35 år 42 år 49 år 56 år 63 år 70 år 77 år 84 år 91 år 98 år Halsnæs Kommune Alle kommuner i DK Graf 1 & 2: Antal fraflytninger i Graferne viser, hvor mange borgere, der er fraflyttet kommunen i 2014, fordelt efter alder. Tabel 1 er for fraflytninger fra Halsnæs kommune. Tabel 2 viser fraflytninger generelt fra kommunerne i hele landet. Kilde: Danmarks Statistik. Data fra Danmarks Statistik vedrørende fraflytninger viser, at de unge fraflyttere fra Halsnæs Kommune er flyttet til mange forskellige byer. Nedenstående kortudsnit viser antallet af unge, der er fraflyttet Halsnæs i 2013, og hvor de har bosat sig i de forskellige kommuner i området omkring Halsnæs Kommune. Den overvejende tendens viser en flytning til større byer på Sjælland. Det er primært hovedstaden samt Hillerød, der tiltrækker de unge, men Frederikssund modtager også en del unge fra Halsnæs Kommune. 2

3 Kortudsnit 1. Kilde: Danmarks Statistik. Copyright: Kortdata 2015 GeoBasis-DE/BKG ( 2009), Google. Signaturforklaring: Tallene uden for parentesen viser antallet af unge, der er flyttet til den specifikke by. Tallene i parentesen viser, hvor mange byer der er i alt med det antal fraflyttede unge. Ud fra de ovenstående tal kan det konkluderes, at den største fraflytning foregår omkring alderen 18 til 25 år, og at storbyerne tiltrækker flest tilflyttere fra Halsnæs Kommune. Fraflytningssårsager Ved at undersøge flytteårsagerne kan kommunen identificere, hvor der kan iværksættes indsatser for at modvirke fraflytning og/eller øge til- og tilbageflytning til kommunen. Overordnede undersøgelser af unges flyttemønstre peger på, at årsagen til fraflytning, som oftest hænger sammen med, at de unge flytter hjemmefra, påbegynder en uddannelse og/eller får et arbejde. Kommunens egen spørgeskemaundersøgelse viser, at det overvejende er uddannelse, der motiverer de unge til at flytte, svarende til 45 % af de unge. Derudover svarede 17 %, at de flyttede for at bo sammen med eller tættere på familie, venner eller kæreste, mens 15 % ville bo i en større by. 3

4 Primære årsager til fraflytning 15% 1% 10% 15% 6% 45% Uddannelse Nyt arbejde flyttet med kæreste, familie, venner flyttet tættere på kæreste, familie, venner Ville prøve at bo et nyt sted Træt af Halsnæs Tættere på en større by kunne ikke finde et sted at bo kunne ikke finde arbejde Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Tabel 1. Årsager til fraflytning. Kilde: Spørgeskemaunderøgelse, Halsnæs Kommune 2015 Disse svar stemmer overens med de generelle årsager til flytninger på landsdækkende plan, som det beskrives i mange lignende analyser, heriblandt KL s analyse af unges flyttemønstre fra Disse årsager kan være svære for Halsnæs Kommune at modarbejde. I forhold til de fraflytningsårsager, som ikke tæller uddannelses- og familiemæssige forhold, fordeler forklaringerne sig overvejende over fire overordnede temaer: 1) miljøer for unge i by og natur, 2) kultur- og fritidstilbud, 3) transport og infrastruktur og 4) job- og boligmuligheder. Det er værd at bemærke, at 10 % af de unge svarede, at årsagen til, at de flyttede fra kommunen var, at de var trætte af Halsnæs Kommune. Det vil sige, at utilfredshed med levevilkårene i kommunen var årsag til flytningen. Modsat er det kun 4 % af de unge, der har nævnt manglende job- og boligmuligheder som årsag til, at de flyttede fra kommunen. Der er altså et større antal af unge, der flyttede på grund af utilfredshed med at bo i kommunen end manglende job- og boligmuligheder. De unge blev også spurgt om, hvad der skulle til for, at de ville flytte tilbage til Halsnæs Kommune. Nedenstående tabel illustrerer vægtningen af de forskellige tilbud i de adspurgtes tilflytningskommuner, set i forhold til Halsnæs Kommune. De unges svar vedrører, hvad deres nuværende bopælskommune kan tilbyde, som Halsnæs ikke kunne, og handler overvejende om bedre boliger, jobmuligheder, målrettede kulturtilbud til unge, og infrastruktur. 4

5 8% 15% 13% 13% 1 11% Bedre bolig Job Mere kultur for unge forbedring f transport/infrastruktur Byliv/by- og naturmiljøer Familie/venner 6% Uddannelse 1% 4% 5% 6% Mindre social belastning Alder/livsfase Indkøbsmuligheder Bedre børnepasning/skole Lavere skat Iværksætteri og udvikling 0% 5% 10% 15% 20% Tabel 2. Bedre tilbud i ny bopælskommune ift. Halsnæs Kommune. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Halsnæs Kommune 2015 Tilbageflytninger Når en ung fraflytter sin oprindelseskommune på grund af uddannelse kan det potentielt resultere i en tilbageflytning på et senere tidspunkt efter endt uddannelse. I spørgeskemaundersøgelsen blev de unge spurgt om sandsynligheden for, at de på et tidspunkt flytter tilbage til Halsnæs Kommune. Svarene peger overvejende på, at sandsynligheden for tilbageflytning for nærværende målgruppe er lille. Så selvom den primære årsag til flytning er uddannelse, kan det ikke forventes, at størstedelen af denne gruppe flytter tilbage. Nedenstående tabel viser, at henholdsvis 34 % og 38 % af de unge ikke mener, det er sandsynligt eller overvejende sandsynligt, at de flytter tilbage Halsnæs Kommune på et tidspunkt. 7% 21% 34% 38% Meget sandsynligt Sandsynligt Mindre sandsynligt Ikke sandsynligt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Tabel 3. Tilbageflytning. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Halsnæs Kommune 2015 Dette understøttes af KL s undersøgelse om unges flyttemønstre fra Tilbageflytningsprocenten for den årgang af unge, som undersøgelsen tager udgangspunkt i 1, viser, at 9,1 % af årgangen, som har haft en eller flere perioder på minimum to år i en anden eller andre kommuner er flyttet tilbage til deres oprindelseskommune. Gennemsnitstallet for, hvor stor en andel der vender tilbage igen, dækker over stor variation kommunerne imellem, hvilket fremgår af nedenstående figur. 1 Analysen afdækker mønstre i flytninger for 1979-fødselsårgangen, med fokus på hvor de boede, da de var 33 år. 5

6 Figur 1 Andel af unge som flytter tilbage til oprindelseskommunen efter en periode i en anden kommune. Kilde. Unges flyttemønstre, KL 2014 Figuren viser, at der for den undersøgte årgang i KL s analyse er en tilbageflytningsprocent på mellem % i Halsnæs Kommune, hvilket er den næstlaveste kategori. Ved at målrette kommende indsatser på de fraflytningsårsager, som de unge italesætter, vil man muligvis kunne modarbejde fraflytninger, samt øge tilbageflytninger. På den måde vil det måske være muligt at opnå en tilbageflytningsprocent, der svarer til nabokommunerne Frederikssund Kommune og Egedal Kommune, der begge har en fraflytningsprocent på 16-22,5 %, som er den højeste kategori. Identificerede problemstillinger og mulige indsatser Analysen viser, at der er forskellige årsager, der har betydning for, hvorfor de unge flytter fra Halsnæs Kommune. Det følgende afsnit vil kort skitsere de væsentligste årsager og pege på mulige indsatser inden for hver disse områder. Disse områder kan med fordel undersøges nærmere, således at der på sigt kan igangsættes konkrete løsninger og indsatser. 6

7 Mangel på uddannelses- og jobmuligheder Problemstillinger Halsnæs kan ikke gøre så meget, så længe, at der ikke er videregående uddannelser tæt på kommunen. Jeg pendlede mellem Hundested og Roskilde i et år, og det var ikke rart at bruge 4-5 timer om dagen. For unge studerende som mig, er det ikke attraktivt at bo så langt væk fra sit studie. Det går udover fritidsliv, socialliv, arbejdsliv og studiet, når man bruger så meget tid på transport. Citatet ovenfor, som stammer fra en af respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen, beskriver meget præcist den væsentligste årsag til, at unge flytter fra Halsnæs Kommune Mangel på job- og især uddannelsesmuligheder. Det er en årsag, der kan være svær for Halsnæs Kommune at modarbejde. At kunne tilbyde flere uddannelser er et meget langsigtet og omkostningstungt mål og kan være svært at imødekomme på kort sigt for Halsnæs Kommune. Mulige indsatser Den samlede indsats på erhvervsområdet og jobmarkedet under den brændende platform Vækst er med til at øge mulighederne for at understøtte uddannelser med praktik og have en mere målrettet indsats for at få de unge i arbejde. Et konkret eksempel på et muligt indsatsområde som Halsnæs Kommune kan arbejde på, er at få etableret muligheden for at tage en uddannelse inden for plastindustrien på Sjælland. Plastindustrien på Sjælland og blandt andet virksomheden Knudsen Plast A/S i Frederiksværk har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft både faglærte og lærlinge. En af årsagerne til dette er blandt andet, at man, som der nu, kun kan uddanne sig inden for dette område i Jylland. Indsatsen kan indledes med et øget samarbejde med Erhvervsskolen i Hillerød herom. Boligmangel Problemstillinger flere billige boliger og mere "gang i den" for de unge. De adspurgte unge italesatte også mangel på ungdomsboliger og billigere boliger som en af årsagerne til, at de er flyttet fra Halsnæs Kommune, som det ovenstående citat er et eksempel på. Der er ingen ungdomsboliger i Halsnæs Kommune. Dette skyldes blandt andet, at der tidligere ikke har været et behov for det, da størstedelen af kommunens unge vælger at flytte fra kommunen. Men ønsker man, at de unge skal blive boende i kommunen, er det vigtigt, at der findes boliger i kommunen, som de unge har råd til at bo i. Mulige indsatser En mulig indsats inden for dette område kan være at få afdækket omfanget af efterspørgslen efter den type af boliger, som de unge efterspørger, samt mulighederne for at få etableret dem blandt andet i samarbejde med almenbolig området. Der er mange ledige almene boliger i kommunen, men som det er nu, er de for dyre for mange af de unge, der mangler en bolig. De unge der vælger at blive i kommunen er primært udsatte unge og mange af dem er på kontanthjælp eller tilsvarende. Et muligt indsatsområde kan derfor være at få etableret ungdomsboliger i almensektoren, som de unge har råd til. Kollektiv transport og infrastruktur Problemstillinger Den offentlige transport er ringe i Halsnæs, og uden en bil er det svært at komme rundt. Hvis bare toget kørte om natten, havde jeg måske haft mulighed for at pendle. 7

8 De to ovenstående citater illustrerer endnu en vigtig årsag til, at nogle unge vælger at flytte fra kommunen, som er at den kollektive transport i kommunen ikke lever op til de unges behov. De unge nævner blandt andet, at det er svært at transportere sig rundt i kommunen, at komme hjem efter at have været ude om aftenen og at komme frem og tilbage til deres uddannelsessted. Mulige indsatser Den offentlige transport er allerede på dagsordenen i forhold til at forbedre forholdene for pendlere. De unge, der tager en uddannelse udenfor kommunen, er i høj grad potentielle pendlere. Der arbejdes allerede med forskellige forslag, som er en del af Væksthandleplanen, i forhold til at forbedre forholdene for kommunens pendlere, der benytter den kollektive transport. Et specifikt fokus på de unges behov vedrørende kollektiv transport kan være vigtigt i forhold til disse indsatser. Indsatserne handler blandt andet om at optimere busruter i forhold til lokalbanen og muligheden for en hurtigbus til Frederikssund. Nærmere tidplan foreligger ikke endnu. Der arbejdes ligeledes løbende med forbedring af infrastruktur i det tværkommunale samarbejde, hvor der særligt støttes op om forbedringer på Kystbanen, udbygning af Hillerødmotorvejen og færdiggørelse af motorvejsforlængelsen til Frederikssund. Fritidsaktiviteter, oplevelser og væresteder Problemstillinger Flere dødsmetal koncerter og mindre Rasmus Seebach! Citatet ovenfor er et sjovt eksempel på noget af det, som de unge har fremhævet, der mangler i Halsnæs kommune oplevelser og aktiviteter, der er målrettede ungesegmentet. Deres oplevelse er at de tilbud, der allerede eksisterer i kommunen, er for børn, yngre unge eller voksne. Undersøgelsen peger på, at det i overvejende grad er de kulturelle tilbud, de unge mangler. I forhold til dette er det vigtigt at have for øje, at der kan være store forskelle inden for målgruppen. Der er stor forskel på, hvad en 18 årig og en 25 årig efterspørger. Der er ikke umiddelbart de store udbud af opholdssteder til unge; caféer man kan sidde på, steder man kan shoppe, kulturelle butikker eller diskoteker. Det kræver selvfølgelig, at man tiltrækker erhvervsdrivende, der ønsker at udbyde den slags tjenester. En anden væsentlig årsag til, at nogle unge flytter fra Halsnæs Kommune er, at der mangler væresteder og miljøer, der er målrettet eller tiltaler unge. De mener ikke, der er nok miljøer eller steder, der indbyder unge til at mødes eller opholde sig. Her er der både tale om indendørsfaciliteter/væresteder samt udendørsrum. Det bliver også italesat, at de synes Halsnæs Kommune mangler miljøer af en mere kommerciel karakter såsom cafeer, diskoteker og shopping muligheder, der alle henvender sig til ungesegmentet. Inden for kommunens ramme findes blandt andet allerede klubberne og det nye Unge og Kulturcenter 2, men disse tilbud er for en yngre målgruppe. Der mangler steder, der specifikt henvender sig til de unge, der er fyldt 18. Det kan være områder i naturen eller i byrummet, der indrettes og italesættes som værende for de unge. Det kan også være indendørsarealer, der står til rådighed for de unge eventuelt i bestemte tidsrum. Mulige indsatser I forhold til indsatsen med at få etablereret aktiviteter, oplevelser og væresteder, der tiltaler de unge, er det vigtigt at få de unge inddraget i processen. Det er de unge selv, der ved, hvad de mangler, og hvad de gerne vil have. Et muligt indsatsområde kan derfor være at øge inddragelsen af de unge i udviklingen af indsatserne, så fremtidige indsatser kommer til at stemme overens med, hvad de unge efterspørger. 2 Unge og Kulturcenteret er en fusion af Ungdomsskole, Musikskole, Billedskole og ungdomsklubber, herunder et gadeteam. 8

9 Vækst og udvikling arbejder på at igangsætte et projekt i efteråret 2015, som har netop dette til formål. Vækst og Udvikling er i dialog med en lokal ung om at starte et projekt op, som har til formål at få startet et samarbejde med de unge om de kommende indsatser inden for dette område. Formålet med projektet vil for det første være at komme med konkrete bud på aktiviteter, oplevelser og ungemiljøer, og for det andet at få de unge mobiliseret og bevidste om deres egen rolle som borgere i kommunen, så de aktiveres til selv at udvikle aktiviteter og oplevelser med hjælp fra kommunen og det eksisterende forenings- og forretningsliv. Der kan med fordel bygges videre på erfaringerne fra kommunens deltagelse i det regionale samarbejde Projektspace under Kulturaftalen og på nogle af de ideer, der kom ud af Halsnæs Kommunes Ungecamp d. 30. oktober Unge er generelt uorganiserede, det vil sige, de danner ikke foreninger, og der er større udskiftning i de kulturelle og fritidsprægede gruppedannelser. Giver man de unge rammer for at mødes og udveksle ideer og erfaringer, kan dette støtte op om selvorganisering af egne aktiviteter. Halsnæs Kommune kan også vælge at støtte uorganiserede former for aktiviteter ved at stille lokaler og medarbejdere til rådighed, der kan facilitere og vejlede de unge i, hvordan man organiserer fritidsaktiviteter, søger støttemidler, markedsfører med mere. Som resultat af det regionale samarbejde er der allerede en stor vidensdatabase, der er samlet digitalt, som de unge kan benytte ( 9