Forskningsårsrapport. Livskvalitet, hvad er det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsårsrapport. Livskvalitet, hvad er det?"

Transkript

1 Forskningsårsrapport Livskvalitet, hvad er det? - Et systematisk litteraturstudie af hvordan begrebet livskvalitet bliver defineret, og hvordan der bliver argumenteret for brugen af det i forskning vedrørende patienter, der lider af atrieflimren. Vibeke Høgh Vejleder: Kirsten Frederiksen. Aarhus Universitetet Juli 2010 (Rapportens omfang er tegn med mellemrum) 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING BAGGRUND PROBLEMFORMULERING METODE SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE Søgestrategi HERMENEUTISKFORSTÅELSE TEKSTANALYSE Gennemgang af begrebet livskvalitet Manglende konsensus om en definition af begrebet livskvalitet Kompleksitet og tyngde i begrebet livskvalitet Ønske om at gøre begrebet livskvalitet målbart ANALYSEPROCESSEN FREMSTILLING AF ANALYSEFUND UDVÆLGELSESPROCESSEN Præsentation af de 14 tekster hvori der indgår definition af og argumentation for brugen af begrebet livskvalitet Præsentation af de 14 tekster, hvori der mangler definition og argumentation DET NÆRANALYTISKE NIVEAU AF TEKSTANALYSEN Hvilke definitioner fremkommer af begrebet livskvalitet? Hvordan argumenters der for anvendelsen af de forskellige definitioner af begrebet? DET KOMMUNIKATIONSANALYTISKE NIVEAU AF TEKSTANALYSEN DET SAMFUNDSANALYTISKE NIVEAU AF TEKSTANALYSEN DISKUSSION UKLARHEDER I DEFINITIONEN AF BEGREBET LIVSKVALITET OG ARGUMENTATIONEN FOR BRUGEN AF BEGREBET ARGUMENTATIONENS BETYDNING FOR BRUGEN AF BEGREBET LIVSKVALITET I VIDENSKABELIGE SAMMENHÆNGE ØNSKE OM AT GØRE BEGREBET LIVSKVALITET MÅLBART VS. INDBLIK I PATIENTPERSPEKTIVET METODEDISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING RESUMÉ RESUMÉ PÅ DANSK RESUMÉ PÅ ENGELSK REFERENCELISTE BILAGSFORTEGNELSE

3 1.0 Indledning. På baggrund af en fremtrædende uklarhed i brugen af begrebet livskvalitet er det med denne undersøgelse formålet at belyse vigtigheden af altid at definere begrebet og argumentere for dets anvendelse, når et abstrakt begreb som livskvalitet anvendes i forskningen. I denne undersøgelse belyses dette gennem tekstanalyse af litteratur vedrørende patienter, der lider af atrieflimren, da det er i sammenhæng med læsning af tekster i forbindelse med atrieflimren, at jeg er stødt på uklarhed i brugen af begrebet. 1.1 Baggrund. Atrieflimren er den hyppigste indlæggelseskrævende arytmi indenfor kardiologien og anslås at forekomme hos personer i den danske befolkning. I takt med stigning i befolkningens gennemsnitlige levealder forventes forekomsten af sygdommen at stige yderligere i fremtiden (Brandes 2009). Atrieflimren er en hjerterytmeforstyrrelse, der rammer hjertets forkamre. Der vil altid være risiko for tilbagefald, hvis en person har haft atrieflimren én gang, derfor bør sygdommen ifølge retningslinjerne betragtes som en kronisk lidelse (Brandes 2009). Sygdommen indebærer ikke en direkte trussel på livet, men ubehandlet kan den være en af de største årsager til slagtilfælde (Brandes 2009). Symptomerne på sygdommen kan være lige fra ingen symptomer til svær dyspnø, træthed og hjertebanken (Brandes 2009). På trods af, at atrieflimren som ovenfor nævnt er den hyppigste indlæggelseskrævende artymi og bør betragtes som en kronisk lidelse, er det en sygdom indenfor kardiologien, der ikke har fået megen opmærksomhed hidtil (Berg, Pedersen 2006). Dette kan forklares ved, at patienterne ofte er velbefindende, og at det først er indenfor det seneste årti, at behandlingsmulighederne for disse patienter er blevet forbedret (Brandes 2009). Sygdomsforløbene er ofte karakteriseret af mange gentagne indlæggelser og kontakter til sundhedsvæsenet, og det kan ud fra tidligere studier forventes, at patienterne påvirkes af sygdommen på forskellig vis. I to oversigtsartikler af Engelman, Godtfredsen og Pehrson (Engelmann, Pehrson 2004, Engelmann, Godtfredsen 2004) stilles der spørgsmål ved, om det er muligt at kortlægge sygdommens betydning på et generelt niveau, da det som beskrevet ovenfor kan forventes, at sygdommen påvirker mennesker individuelt. Begrebet livskvalitet optræder ofte i litteraturen vedrørende patienter, der lider af atrieflimren og udtrykkes ofte som selvvurderet helbred og helbredsstatus. Engelman, 3

4 Godtfredsen og Pehrson fremhæver, at det kan være problematisk at anvende begrebet livskvalitet og lade det udtrykke sygdommens generelle betydning for mennesket (Engelmann, Pehrson 2004, Engelmann, Godtfredsen 2004). Et systematisk litteraturstudie viser, at der ikke hersker konsensus om, hvordan atrieflimren påvirker menneskets liv (Thrall et al. 2006). Thrall belyser, at livskvalitet ofte anvendes som effektmål i komparative analyser, hvor begrebet udtrykkes som selvvurderet helbred, og hvor formålet er at afgøre hvilken behandlingsstrategi, der skal foretrækkes (Thrall et al. 2006). Selvvurderet helbred udtrykkes ofte ud fra generiske eller sygdomsspecifikke spørgeskemaer, hvor patienten tilkendegiver sit oplevede helbred på et givent tidspunkt (Engelmann, Godtfredsen 2004). En undersøgelse af livskvalitet ud fra litteratursøgning på søgeordene livskvalitet og Quality of Life i databaserne Cinahl og Pubmed viste, at begrebet livskvalitet er omfattende og bør betragtes som multidimensionalt. To norske sundhedsvidenskabelige forskere Bergland og Narum har forsøgt at foretage en begrebsafklaring af livskvalitet uden at komme frem til et endelig resultat (Bergland, Narum 2007). Berg fremhæver at komparative analyser kan være problematisk at anvende i sammenhæng med begrebet livskvalitet, da livskvalitet her kan være defineret på forhånd som fravær af symptomer og god fysisk formåen. Herved har patienterne ikke haft mulighed for at tilkendegive individuelle oplevelser af begrebet (Berg 2004). Måling af livskvalitet problematiseres af to hollandske forskere (Hamming, Vries 2007). De skelner mellem helbredsstatus og livskvalitet. De beskriver, at livskvalitet er subjektivt og mere end helbredsstatus (Hamming, Vries 2007). To norske sygeplejeforskere, Hanestad og Wahl, fremhæver at der ofte mangler definitioner af begrebet livskvalitet, når det anvendes i undersøgelser (Wahl, Hanestad 2004). I denne undersøgelse ønsker jeg derfor at belyse, hvordan begrebet livskvalitet defineres, og hvordan der argumenteres for at anvende begrebet. Argumentation defineres i denne undersøgelse ud fra Tolmins argumentationsmodel som består af seks dele; belæg, påstand, hjemmel, rygdækning, styrkemarkører og gendrivelse (Becker Jensen 2004). Påstand forstås som det udsagn, der ønskes at overbevise andre om. Belæg forstås som de begrundelser, der gives for at overbevis andre om påstanden. Hjemmel forstås som en overordnet og generel regel, der kan binde påstand og belæg sammen, og denne kan være implicit eller eksplicit. I en videnskabelig kontekst er det 4

5 betydningsfyldt at hjemlen gøres eksplicit, sådan at generelle regler bliver tydelige frem for implicitte. En rygdækning styrker hjemlen, hvis den ikke umiddelbart accepteres (Becker Jensen 2004). Styrkemarkør forstås som en gradbøjning af, hvor stæk man formulerer påstanden (Becker Jensen 2004). Gendrivelse forstås som et modargument, der kan sætte hjemlen ud af kraft i argumentationen. Styrkemarkører, gendrivelser og rygdækning kan styrke eller svække hjemlen og dermed argumentationen. Rienecker et al fremhæver, at argumentationen får sin berettigelse i en videnskabelig kontekst, således at det bliver gennemskueligt at følge valg af metoder, begreber og teorier, der anvendes i den videnskabelige (Rienecker, Stray Jørgensen & Gandil 2008). Med denne undersøgelse ønsker jeg at belyse, hvordan begrebet livskvalitet er anvendt, og hvorledes der argumenteres for brugen af begrebet i forskningen omhandlende patienter, der lider af atrieflimren. Problemformuleringen for denne undersøgelse bliver derfor følgende. 1.2 Problemformulering. Hvordan defineres begrebet livskvalitet i forskningen vedrørende patienter, der lider af atrieflimren, og hvordan argumenters der for definitionen af begrebet? Begreb defineres i denne undersøgelse ud fra Chinn og Kramers definition..en kompleks, mental formulering af en erfaring.. (Chinn, Kramer 2007). Erfaring indebærer menneskets opfattelse af verden. Eksempelvis objekter, opfattelsen af andre mennesker, billeder, bevægelser, farver, lyde, adfærd og interaktioner (Chinn, Kramer 2007). Ord, symboler, genstande, hændelser og objekter kan sammen med følelser, værdier og holdninger give indhold til begreber. Begreber befinder sig på et kontinuum mellem empirisk og abstrakt. Et empirisk begreb er noget, der kan opfattes direkte, og et abstrakte begreb er en mental konstruktion (Chinn, Kramer 2007). Begreber er beskrivelser af konkret erfaringer. Jo mere et begreb bevæger sig i retningen af at være abstrakt, desto mere indirekte udledes det. Derudover indeholder et abstrakt begreb flere underbegreber, hvilket kan gøre det uigennemskueligt (Chinn, Kramer 2007). Den amerikanske sygeplejerske og ph.d. Morse beskriver, at begreber på et meget højt niveau, kan indeholde flere underbegreber (Morse 2004). Morse beskriver desuden, at det har stor betydning af 5

6 arbejde ud fra et teoretisk fundament, når det handler om afklaring af begreber (Morse 2004). 2.0 Metode. I det følgende afsnit vil jeg gøre rede for den metodiske og videnskabsteoretiske ramme for denne undersøgelse. Først vil jeg gøre rede for anvendelsen af metoden for systematisk litteraturstudie, efterfulgt at den anvendte søgestrategi. Herefter vil der følge beskrivelse af den videnskabsteoretiske ramme i forhold til hermeneutisk forståelse. Til slut i dette afsnit vil jeg beskrive, overvejelser i forhold til at anvende tekstanalyse. 2.1 Systematisk litteraturstudie. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan begrebet livskvalitet bliver defineret, og hvorledes der bliver argumenteret herfor i forskningen vedrørende patienter, der lider af atrieflimren. Tekstanalyse er valgt i denne undersøgelse, da netop metoden for tekstanalyse ifølge Koch er velegnet til at opnå forståelse for en tekst som en helhed og opnå belysning af dens budskaber og merbetydninger, samt opnå forståelse for modsætningsfyldte og skjulte betydningssammenhænge (Koch, Vallgårda 2007). At litteraturstudier er systematiske, stiller krav om en systematisk og struktureret litteratursøgning som udgangspunkt for studiet (Polit,Beck 2006). I systematisk litteratursøgning har jeg i denne undersøgelse været inspireret af Willman og Stoltz samt Polit og Beck (Polit, Beck 2006, Stoltz et al. 2007). Søgestrategien for den systematiske litteratursøgning vil her blive gennemgået. 2.2 Søgestrategi. I denne undersøgelse har søgestrategien været delt i to. Først valgte jeg at udføre litteratursøgning i forhold til begrebet livskvalitet. Formålet med denne indledende litteratursøgning var at opnå forståelse for, hvilken betydning begrebet livskvalitet indeholder. Resultatet af min søgning blev tre oversigtsartikler af Zachariae, Moons et al og Bergland og Narum samt en bog af Hanestad og Wahl (Bergland, Narum 2007, Wahl, Hanestad 2004, Zachariae, Bech 2008, Moons, Budts & De Geesta 2007). Disse tekster er udvalgt, fordi de repræsenterer anvendt og anerkendt viden i forhold til begrebet. Teksterne er centrale i forhold til begrebet livskvalitet, hvilket ses ved at disse tekster refereres til af andre. 6

7 Anden del af søgestrategien vil her blive uddybet, da den systematiske litteratursøgning har betydning i et systematisk litteraturstudie. Som udgangspunkt for at opstille en søgestrategi blev problemformuleringen, som Willman og Stoltz samt Polit og Beck foreskriver, omskrevet til søgeord, der kunne anvendes i de forskellige databaser, da hver database stiller krav om, at der udvikles en specifik søgestrategi (Polit, Beck 2006, Stoltz et al 2007). I arbejdet med søgestrategien har jeg fået hjælp fra en forskningsbibliotekar fra det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek under Statsbiblioteket i Århus. Konkrete søgeord og søgestrategier for de enkelte databaser findes her i figur 1. Cinahl Atrial Fibrillation (Cinahl heading) (5040 hits) AND Quality of life (Cinahl heading) (25475 hits). 126 hits PubMed Atrial Fibrillation [Mesh] (7992 hits) AND Quality of life [Mesh] (34714 hits). Limits; Sprog; engelsk, dansk, norsk, svensk. Ithem with abstract. Humans, Alder +19 år. 175 hits Bibliotek.dk Atrieflimren (68 hits) OG Livskvalitet (3721 hits) 2 hits. Cochrane Library MeSH descriptor Atrial Fibrillation (1831 hits) AND MeSH descriptor Quality of Life (10483 hits) 75 hits I alt 378 hits. 342 hits ekskluderet Cinahl 14 tekster. PubMed 19 tekster (heraf 8 kryds referencer til Cinahl) 2 tekster. Cochrane Library 1 review I alt 28 tekster Figur 1: Søgestrategi. I denne undersøgelse har jeg efter rådgivning fra forskningsbibliotekaren valgt at fokusere på Cinahl, Pubmed, Cochrane Library og bibliotek.dk. Begrundelser for valg af disse databaser er, at finde frem til nationalt, såvel som internationalt litteratur indenfor emneområdet. Søgningerne i gav adgang til få danske tekster, der omhandler, hvordan atrieflimren kan påvirke menneskets livskvalitet, mens søgningerne i de internationale databaser Pubmed og Cinahl gav betydelig flere resultater. Pubmed er valgt, fordi det er den ældste database og indekserer både medicin og sygepleje. Desuden er databasen kendt for sine kontrollerede søgeord, der kaldes MeSH termer, og som er et udtryk for, at den 7

8 konkrete MeSH- term indgår som en betydende del af teksten, og at det på den måde bliver muligt at fortage en relevant afgrænsning af søgningen (Stoltz et al. 2007). Cinahl er valgt, fordi det er den største internationale database, der indekserer tekster vedrørende sygepleje. Cinahl indekserer alle engelsksprogede abstrakts fra sygeplejetidsskrifter. Desuden anvender Cinahl ligeledes kontrollerede søgeord i form af Cinahl Headings, der ligesom MeSH termer i Pubmed, sikrer at søgeordet indgår som en betydende del af referencen (Stoltz et al. 2007). Cochrane Library er anvendt, da den indeholder oversigtsartikler, og dermed kan være med til at give overblik over den forskning, der forligger på området. I Cinahl, PubMed og Cochrane Library er der anvendt kontrollerede søgeord. I bibliotek.dk er der efter råd fra forskningsbibliotekaren anvendt fritekstsøgning. Der fremkom i alt 378 hits som blev vurderet på baggrund af at læse titler og abstrakts. I denne vurderingsproces blev 342 tekster fravalgt, da de omhandlede behandlingstekniske detaljer, patienter der får indopereret en pacemaker samt tekster på andre sprog end engelsk, dansk, svensk og norsk. Der blev udvalgt 28 ud af de 378 tekster. Systematisk litteraturstudie er et fortolkningsarbejde, hvor målet er at opnå forståelse for tekst. I det følgende afsnit vil jeg belyse hermeneutiskforståelse, der vil anvendes i denne undersøgelse. 2.3 Hermeneutiskforståelse. Gadamer beskriver, at mennesket ikke kan forstå historieløst (Gadamer 2007). Forståelsesprocessen vil altid forløbe på baggrund af det enkelte menneskes forforståelse og situations kontekst. Hermeneutiskforståelse beskrives som en cirkulær proces, hvor mennesket bevæger sig imellem selve sagen og den enkeltes fordomme (forforståelse). Forståelse foregår i en bevægelse mellem del og helhed (Gadamer 2007). Processen stiller krav til det enkelte menneske om at være åben og bevidst om sin forforståelse og stille spørgsmål til denne. Gadamer beskriver, sætte sin forforståelse på spil, for at få den i spil (Gadamer 2007). Åbenhed i denne proces kan give mulighed for horisontsammensmeltning, og dermed udvidelse af forståelseshorisonten og adgang til ny erkendelse (Gadamer 2007). De udvalgte tekster udgør teksten, der ønskes forståelse for. Teksterne fremstår som dele af en virkelighed i den kontekst, hvori de der skrevet. Dahlager og Fredslund forslår at analyseprocessen i sammenhæng med hermeneutisk forståelse deles op i 4 trin (Dahlager, Fredslund 2008). Første trin omhandler at danne sig et helhedsindtryk af teksten, hvilket 8

9 kan gøres ved at gennemlæse teksten flere gange som udgangspunkt for analysen (Dahlager, Fredslund 2008). Andet trin indebærer at inddele teksten i meningsbærende enheder, og derved nå frem til kategorier i teksten (Dahlager, Fredslund 2008). Tredje trin indebærer operationalisering af kategorierne (Dahlager, Fredslund 2008). I denne undersøgelse vil anden og tredje trin være at finde i beskrivelserne af henholdsvis det næranalytiske, det kommunikationsanalytiske og det samfundsanalytiske niveau i analysen. I fjerde trin fortolkes teksten som en helhed på baggrund af min egen forforståelse. Fjerde trin af processen vil være at finde i diskussionsafsnittet. Viden opnået gennem hermeneutisk forståelse vil altid være subjektiv, og vil altid være åben for ny fortolkning (Dahlager, Fredslund 2008). De gængse krav om reliabilitet, validitet og generaliserbarhed i videnskabelige undersøgelser får en anden betydning, når undersøgelsen bygger på hermeneutiskforståelse (Dahlager, Fredslund 2008). Eksempelvis giver reliabilitet i betydningen af reproducerbarhed ikke mening i en hermeneutiskforståelsesramme. Det er måden hvorpå forskeren forholder sig til materialet. I sammenhæng med denne undersøgelse vil det sige, at det har stor betydning, at jeg som forsker forholder mig åbent, følsomt og fleksibelt til teksten som en helhed i min fortolkningsproces. Validitet i klassisk forstand, forstået som udtryk for om en undersøgelse måler, det som var formålet med den, giver heller ikke mening i forhold til undersøgelser, der bygger på hermeneutiskforståelse (Dahlager, Fredslund 2008). Validitet forstået som gyldighed kan give mening, hvis det indebærer at uddybe, hvordan den pågældende viden er fremkommet, således at det bliver muligt for læseren at følge fremgangsmåden. Dette gøres ved, at forfatteren ekspliciterer sin forforståelse, så den bliver tydelig for læseren. Læseren kan herved få mulighed for at vurdere, om forskerens forforståelse har haft afgørende indflydelse på fortolkningsprocessen. Herved kan der skabes vilkår for, en horisontsammensmeltning mellem læseren og forfatterens fremlagte forståelse. Det videnskabelige krav om generaliserbarhed, giver ikke mening i forhold til hermeneutiskforståelse. Dahlager og Fredslund begrunder dette i, at hermeneutiskforståelse er situationens afhængig (Dahlager, Fredslund 2008). Det bedste bud på generaliserbarhed i forhold til hermeneutiskforståelse bliver ifølge Dahlager og Fredslund at diskutere fundene fra undersøgelsen og forholde sig til, om de kan omsættes til andre kontekster (Dahlager, Fredslund 2008). 9

10 2.4 Tekstanalyse. Koch fremhæver, at det er vigtigt at skelne mellem analyse og fortolkning af en tekst (Koch, Vallgårda 2007).Dette kan sammenstilles med at Becker Jensen fremhæver at en tekstanalyse foregår i to faser. Første fase er erkendelsesfasen, hvor der søges at finde mening og sammenhæng i teksten (Becker Jensen 1997). Herefter følger en argumentationsfase, hvor formålet er at argumentere for den forståelse af teksten, man er kommet frem til i erkendelsesfasen (Becker Jensen 1997). I denne rapport vil det primært være argumentationsfasen, der bliver skildret. Erkendelsesfasen er foregået løbende i analysearbejdet og udvælgelsen af tekster. Arbejdet med tekstanalyse har i denne undersøgelse været delt op i to dele. Første del har bestået i at belyse begrebet livskvalitet. Denne analyse har bidraget til at fremstille et analyseredskab, som er anvendt i analysen af udvalgte tekster. I begge dele af analysearbejdet har jeg gennemarbejdet Dahlager og Fredslunds fire analysetrin, som tidligere er beskrevet (Dahlager, Fredslund 2008). I denne rapport vil det primært være den omtalte anden del af analysearbejdet (vedrørende patienter der lider af atrieflimren), der vil blive gennemgået i detaljer. Resultaterne af første del af analysen (vedrørende begrebet livskvalitet) vil blive fremstillet her nedenfor, da disse har udgjort analyseredskabet for analyse og fortolkning af de udvalgte tekster Gennemgang af begrebet livskvalitet. Tekstanalysen af begrebet livskvalitet er udført ud fra Leif Becker Jensens metode for tekstanalyse (Becker Jensen 1997). I denne rapport vil det kun være resultaterne af denne analyse og fortolkningsproces, der beskrives. Spørgsmålene i analyseprocessen for har været; Hvad er livskvalitet? Hvad indeholder begrebet og hvordan anvendes det? Livskvalitet som begreb har rødder tilbage til den græske filosof Aristoteles (år f. kr.). Han anvendte begrebet happiness, der oprindeligt stammer fra eudaimonia, der kan oversættes til happiness og wellbeing (Bergland, Narum 2007). En anden central filosof for udvikling af begrebet er den engelske filosof Bentham ( ), der betegner livskvalitet som en ha-det-godt-hed i forhold til at involvere menneskets oplevelse i etiske prioriteringer og beslutninger i samfundet. Den danske doktor i filosofi Sandøe beskriver Benthams udlægning af ha-det-godt-hed og stiller sig kritisk overfor, hvordan et subjektivt og foranderligt begreb som ha-det-godt-hed kan gøres målbart og afgøre 10

11 etiske prioriteringer i samfundet (Sandøe 1992). De to norske sygeplejersker med doktorgrad i sygeplejevidenskab Wahl og Hanestad beskriver, at livskvalitet, som selvstændigt begreb, optræder for første gang i 1920 i en bog om økonomi og velfærd af Pigou (Wahl, Hanestad 2004). Begrebet strækker sig fra at måle effekten af behandlingstiltag, at være retningsvisende for samfundsøkonomiske prioriteringer til at indeholde subjektive elementer, der udtrykker eksempelvis livsfænomener som håb, lykke, mening med livet og det enkelte menneskes tilfredshed med livet (Bergland, Narum 2007). I analysen af litteraturen vedrørende livskvalitet er jeg kommet frem til tre centrale kategorier af problemstillinger i at anvende begrebet. For det første er det problematisk, at der mangler konsensus om, hvordan livskvalitet defineres. For det andet at forskere ikke forholder sig til kompleksiteten i begrebet. For det tredje at der er et ønske om at gøre begrebet målbart. Disse tre centrale problemstillinger vil her blive uddybet, og vil indgå som analyseredskab i diskussionsafsnittet Manglende konsensus om en definition af begrebet livskvalitet. Moons et al fremhæver, at der er uenighed om, hvordan begrebet livskvalitet defineres, hvilket kan skabe uklarhed om begrebets betydning (Moons, Budts & De Geesta 2007). De beskriver, at livskvalitet ofte betegnes som et paraplybegreb, indeholdende underliggende begreber og de anbefaler at livskvalitet udtrykkes som livstilfredshed (Moons, Budts & De Geesta 2007). Denne anbefaling er langt fra implementeret i empirisk livskvalitetsforskning, hvor begrebet ofte bliver udtryk i en funktionel måling, forholdt til det normale liv. Moons et al beskriver, at begrebet helbredsrelateret livskvalitet kan ses som et resultat af, at sundhed konsekvent medtages som et aspekt af livskvalitet, på den måde at et sundt helbred sidestilles med en god livskvalitet (Moons, Budts & De Geesta 2007). Wahl og Hanestad samt Zachariae beskriver uklarheden i begrebet ved, at der ofte ikke bliver skelnet mellem helbredsrelateret livskvalitet, helbredsstatus eller generel livskvalitet. Generel livskvalitet består af objektive faktorer, personlige værdier og mål samt en subjektiv vurdering af livskvaliteten (Wahl, Hanestad 2004; Zachariae, Bech 2008). Moons et al fremhæver, vigtigheden af at definere begrebet livskvalitet, når det anvendes (Moons, Budts & De Geesta 2007). 11

12 Kompleksitet og tyngde i begrebet livskvalitet. Der er ifølge WHO s definition konsensus om, at livskvalitet er et bredt og multidimensionalt begreb, der består af en række subjektive, eksistentielle og objektive faktorer, som har betydning for individet og den omgivne kultur (Zachariae 2008). Bergland og Narum beskriver livskvalitet som et paraplybegreb, der er multidimensionalt, kan forandres over tid, og indeholder underordnede, overordnede, subjektive og objektive elementer (Bergland, Narum 2007). Moons et al fremhæver, at begrebet livskvalitet er et komplekst og dynamisk begreb, der ændrer sig over tid (Moons, Budts & De Geesta 2007). Hanestad og Wahl fremhæver, at det er et problem, hvis ikke forskere forholder sig til den bredde, tyngde og kompleksitet, der ligger i begrebet (Wahl, Hanestad 2004). I denne sammenhæng fremhæver Bergland og Narum, at de i tidligere undersøgelser af begrebet livskvalitet er stødt på 100 forskellige definitioner af begrebet (Bergland, Narum 2007). At det er svært at fremstille en begrebsafklaring af begrebet livskvalitet, kan underbygges af den amerikanske sygeplejerske og ph.d. Janice Morses teori om begreber og begrebsudvikling. Hun beskriver, at et begreb kan være af forskellig karakter (fx low-, mid eller high level) og være mere eller mindre moden (Morse 2004, Morse, Hupcey & Tasón 1996). Ud fra Morses teori kan kompleksiteten i begrebet livskvalitet herved belyses Ønske om at gøre begrebet livskvalitet målbart. Begrebet livskvalitet har ændret sig i takt med den samfundsmæssige udvikling. Samfundets historiske udvikling kan hermed være med til at forklare det fremtrædende ønske om at gøre begrebet livskvalitet målbart. Hanestad og Wahl fremhæver, at der specielt efter 2. Verdenskrig findes eksempler fra USA og Europa, på at begrebet livskvalitet defineres ud fra materialistiske levestandarder (Wahl, Hanestad 2004). På den måde ses livskvalitet anvendt som udtryk for et ønske om at forbedre leveforholdene. Specielt i 1970 erne opstod en modbølge til dette ønske. Modbølgen gik ud på at ligge vægt på den subjektive del af begrebet. I 1990 erne blev der arbejdet med at forsøge at definere livskvalitet (Bergland, Narum 2007). Bergland og Narum beskriver, at det er problematisk at gøre begrebet livskvalitet målbart, fordi det i sin oprindelige betydning er dynamisk, ændrer sig over tid og afhænger af det enkelte menneskes situation (Bergland, Narum 2007). Moons et al problematiserer dette ønske og beskriver, at der ikke hersker 12

13 konsensus, i forhold til om det er muligt at måle livskvalitet (Moons, Budts & De Geesta 2007). I dag ses der blandt forskere stor interesse for at udvikle generiske og sygdomsspecifikke spørgeskemaer til at måle patienternes helbredsstatus, hvilket kan tolkes som en videreudvikling af ønsket om at gøre livskvalitet målbart (Zachariae, Bech 2008). 2.5 Analyseprocessen. I analysens første trin har jeg anvendt et skema for at skabe et overblik og få helhedsindtryk af teksterne. Følgende spørgsmål har efter inspiration af Becker Jensens (Becker Jensen 1997) metode for tekstanalyse været udgangspunkt for skemaet og et konkret eksempel på anvendelse af skemaet, kan ses i bilag 1. Andet og tredje trin i den hermeneutiske forståelsesproces er udført ved at stille en række spørgsmål til teksten, som der her vil blive gjort rede for (Dahlager, Fredslund 2008). Ifølge Becker Jensen er der fire spørgsmål, der ønskes besvaret i en tekstanalyse (Becker Jensen 1997). 1. Hvad siger teksten? 2. Hvordan fremsætter teksten sit budskab? 3. Hvorfor bringer teksten dette budskab på denne måde? og 4. Hvad siger teksten om sig selv om dens ophavssituation? (Becker Jensen 1997). Becker Jensen deler analysen op i tre niveauer, idet spørgsmål 1 og 2 vil kunne besvares ud fra det næranalytiske niveau. På dette niveau analyseres hvad, der fremgår af teksten. Besvarelse af spørgsmål 3 og 4 kræver analyse på dybere niveauer, og det bliver nødvendigt at se teksten i et større perspektiv. Det kommunikationsanalytiske niveau indebærer analyse af, hvordan der bliver kommunikeret i teksten, og at finde frem til skjulte dagsordner fx primær og sekundær modtager (Becker Jensen 1997). Det samfundsanalytiske niveau omhandler samfundsmæssige forhold, der kan have betydning for, hvordan tekstens budskaber fremføres, og dermed bidrage til forståelse af tekstens budskaber i forhold til det samfund og den kontekst, hvori den er skabt (Becker Jensen 1997). Eksempelvis at finde frem til, afgørende principper for den bedste behandling af atrieflimren. Becker Jensen beskriver, at de tre niveauer bør vægtes afhængig af hvilket spørgsmål, der ønskes besvaret i analysen. For denne undersøgelse ses det nødvendigt at gå i dybden med det næranalytiske niveau specielt i forhold til teksternes definitioner af begrebet livskvalitet og deres argumentation for at anvende begrebet. Derudover ses det nødvendigt at belyse henholdsvis det kommunikationsanalytiske niveau med henblik på at nuancere afsender modtager forholdet samt det samfundsanalytiske niveau med hensyn til at belyse samfundsmæssige 13

14 aspekter, der kan have betydning for måden, hvorpå teksten fremsætter sine budskaber. Analysen vil derfor blive delt op i tre niveauer. Hovedvægten vil blive lagt på det næranalytiske niveau. 3.0 Fremstilling af analysefund. 3.1 Udvælgelsesprocessen. De 28 udvalgte tekster er vurderet på baggrund af de to spørgsmål, der fremgår af figur 2, for at finde frem til meningsbærende enheder og derudfra opstille kategorier. 1. Vurderings spørgsmål Hvordan defineres livskvalitet i teksten? Livskvalitet skal defineres i teksten for, at den kan bidrage til at belyse problemformuleringen. 2. Vurderings spørgsmål Hvordan argumenteres der for at anvende livskvalitet i teksten? For at udføre en analyse af argumentationen for at anvende begrebet livskvalitet ses det væsentligt at argumenterne omtales i teksten. Figur 2: Spørgsmål til vurdering af teksterne. Vurdering 1: Hvordan defineres livskvalitet i teksten? Kategori 1. (definition) WHOs definition: 4 tekster. Kategori 2 (definition) Måler livskvalitet ud fra en parameter 13 tekster. Kategori 3 (definition) Livskvalitet som subjektiv og multidimensionalt begreb: 2 tekster. Ingen definition af livskvalitet: 9 tekster. 19 tekster. Vurdering 2: Hvordan argumenteres der for at anvende livskvalitet i teksten? Kategori 1 (argumentation) Multidimentionale aspekter med i argumentationen for anvendelse af livskvalitet: 11 tekster. Kategori 2 (argumentation) Argumenterer for at anvende SF-36 fordi det er den mest valide og anvendte parameter. 3 tekster. Ingen argumentation for anvendelsen af livskvalitet: 5 tekster. 14 tekster Figur3:Skema over fremtrædende meningsbærende enheder og udvælgelse af teksterne. Som det fremgår af figur 3, er der ni tekster, hvori der mangler definition af livskvalitet og fem tekster, hvori der mangler argumentation for at anvende begrebet. Som det fremgår af 14

15 figur 3, fremkom der meningsbærende enheder, der belyser at livskvalitet defineres på tre forskellige måder. 1.udfra WHO, 2. som en parameter og 3. som et multidimensionalt begreb. Disse tre kategorier vil fremgå i den følgende analyse og fortolkning af teksterne. De meningsbærende enheder for at argumentere for at anvende begrebet deles op i to kategorier; 1. argumentationen tager højde for multidimensionale aspekter og 2. argumentation for at anvende SF-36, fordi det er den mest valide og anvendte parameter. Disse to kategorier vil ligeledes indgå i den følgende analyse og fortolkning af teksterne. De 28 tekster præsenteres i to skemaer Præsentation af de 14 tekster hvori der indgår definition af og argumentation for brugen af begrebet livskvalitet. Forfatter År Design Opfattelse af livskvalitet Argumentation for anvendelse af livskvalitet Kang og Bahler Tværsnits undersøgelse. Helbredsrelateret livskvalitet ud fra WHO s definition. Ligger vægt på at det er et multidimensionalt og subjektivt begreb. Forholder sig kritisk til tidligere anvendelse af begrebet, hvor det ikke bliver defineret og hvor betegnelserne for livskvalitet bliver brugt tilfældigt. Forholder sig kritisk til anvendelsen af begrebet som effekt mål frem for at fokuserer på det enkelte menneskes oplevelse og inddrage psykologiske aspekter. Kang 2006 Tværsnits undersøgelse. Helbredsrelateret livskvalitet ud fra WHO s definition. Er kritisk overfor den måde, hvorpå begrebet har været anvendt som effekt mål. Argumenterer for at det er vigtigt at anvende begrebet, selvom det kan være svært. Maryniak et al 2006 Spørgeskema. Henviser til WHO s definition af livskvalitet individuals perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations and standards. (WHOQOL). Fremhæver vigtigheden af menneskets subjektive vurdering af livskvalitet, og anvender derfor symptom spørgeskema sammen med SF-36. Thrall et al 2006 Systematisk litteraturstudie. Henviser WHOs definition af begrebet og at det fra 1980 erne og frem til i dag har fået stor betydning indenfor forskningen. Fremhæver livskvalitet som en vigtig parameter frem for kun at fokusere på dødelighed og sygelighed i forhold til behandlingsstrategier. Forholder sig til metodiske svagheder ved at anvende begrebet. Fremhæver behov for flere studier om atrieflimren og dens betydning i mere generelle sammenhænge. Paquette et al 2000 Dobbeltblindet randomiseret, multicentreret studie. Parameter. SF-36 og Toronto Atrial Fibrillation Severity scale. Duke activity status index, Symptom Cheklist. SF-36 anvendes, fordi det er det mest valide instrument. Engelman n og Pehrson 2004 Litteraturstudie. Helbredsrelateret livskvalitet som effektparameter. Problematiserer anvendelsen af livskvalitet som effektmål. Helbredsrelateret livskvalitet kan påvirkes af flere forskellige faktorer, og er multidimensionalt. 15

16 Suzuki og Kasanuki. Van den Berg et al Lünderitz og Jung Spørgeskema. Parameter. Livskvalitet måles ud fra; Scale of disease and Quality of Life Spørgeskema. Parameter. Måler livskvalitet ud fra SF Litteraturstudie Definerer begrebet bredt som en multidimensional konstruktion, men beskriver også at der er konsensus om at det kan måles ud fra 4 parametre. Argumenterer med at det er vigtigt også at fokusere på psykosociale aspekter ved et multidimensionalt begreb som livskvalitet frem for mest at fokusere på somatiske aspekter af begrebet, som der ofte har været i tidligere studier. Begrunder anvendelsen af SF-36 med, at det er det mest valide og standardiserede generiske spørgeskema. Beskriver kort, hvad spørgeskemaet består af, men begrunder ikke valget yderligere. Der argumenteres for, at det er vigtigt at arbejde med livskvalitet, men også, at det er et besværligt arbejde. Der er ikke arbejdet med begrebet ud fra validerede metoder, hvilket er et problem. Hegbom et al Interventionsstudie. Parameter. Definerer begrebet som helbredsrelateret livskvalitet, og anvender SF- 36. Henviser i argumentationen til andre undersøgelser, der har anvendt SF-36 og henviser til, at det er det mest valide generiske redskab. Badia et al Litteratur studie og afprøvning af spørgeskema (AF- QOL-18). Parameter. Definerer helbredsrelateret livskvalitet. I arbejdet med at udvikle et sygdomsspecifikt skema fokuseres på at inddrage de faktorer der oftest påvirker patienterne i forbindelse med sygdommen. Der fremhæves at dette systematiske arbejde kan reducere individualiteten, men de forholder sig trods alt til det subjektive element i begrebet. Lane og Lip Reynolds, Ellis og Zimetbau m 2009 Litteraturstudie. Nævner at det er et multidimensionalt konstruktion, men at det også er måleligt ud fra diverse skalaer Litteraturstudie. Et subjektivt fænomen baseret på menneskets individuelle oplevelse, opbygges gennem erfaring, overbevisninger og forventninger. Problematiserer metodiske svagheder i studier, der anvender begrebet livskvalitet. Henviser til at livskvalitet ofte bliver forbundet med patienternes oplevelse af helbred i forhold til atrieflimren, og henviser til at patienternes livskvalitets score er vigtige i forbindelse med kliniske undersøgelser. Fremhæver det multidimensionale ved fænomenet og begrunder, at dette er vigtigt at have med når livskvalitet anvendes. Er kritisk overfor at livskvalitet ofte anvendes som svar på standardiserede spørgeskemaer og som effektmål for en behandling. Engelman n og Godtfredse n 2004 Litteraturstudie Multidimensionalt begreb. Fremhæver at det er vigtigt at beskæftige sig med livskvalitet, og at livskvalitet er subjektivt, hvorfor det kan være problematisk at arbejde med. Figur 4: Skema over tekster hvor begrebet livskvalitet defineres, og hvor der argumenters for brugen af begrebet. 16

17 3.1.2 Præsentation af de 14 tekster, hvori der mangler definition og argumentation. Forfatter År Design Opfattelse af livskvalitet. Argumentation for anvendelse af livskvalitet. Siaplaouras et al 2005 Effektstudie. Ingen definition af begrebet. Spørgeskema med en skala fra 1-5. Härden et al 2009 Validering af et sygdomsspecifikt spørgeskema Ingen definition. Anvender helbredsrelateret livskvalitet. Ingen argumentation for hvorfor livskvalitet anvendes som en effekt parameter. Går ikke nærmere ind i begrebet end at sige, at det er vigtigt at arbejde med det i praksis. Dorian et al 2009 Validering af skala til at rapporterer subjektive målinger af livskvalitet. Ingen definition af begrebet. Vigtigt at kunne anvende begrebet livskvalitet i klinikken for at opnå forståelse for patienternes oplevelse. Ong. et al 2006 Spørgeskema undersøgelse. Sears et al 2005 Spørgeskema undersøgelse. Der fremgår ikke en definition af begrebet. Der skelnes ikke mellem Helbredsrelateret og ikke helbredsrelateret livskvalitet. De to begreber sidestilles. Ingen definition af begrebet. Sidestiller helbredsrelateret og ikke helbredsrelateret livskvalitet. Dagres et al 2007 Kohortestudie. Ingen definition af begrebet. Livskvalitet måles ud fra EQ- 5D og EQ-VAS. Funk et al 2007 Litteratur studie. Der fremgår ingen definition af begrebet livskvalitet. Helbredsrelateret livskvalitet anvendes som effekt mål i undersøgelser. Helbredsrelateret livskvalitet benævnes som QOL. Dorian et al 2000 Spørgeskema undersøgelse. Thrall et al 2007 Spørgeskema undersøgelse Pontoppidan et al Beskriver ingen definition. Omtaler helbredsrelateret livskvalitet, men forkorter det kun QOL. Nævner global livskvalitet, der er subjektiv og som kan forventes at have betydning, specielt ved kronisk sygdom. Ingen definition af begrebet Prospective study Måling af livskvalitet ud fra SF-36 Der henvises til at andre undersøgelser har vist nedsat livskvalitet hos patienter der lider af atrieflimren. Sidestiller helbredsstatus og livskvalitet. Deler livskvalitet op i metal og fysisk ud fra SF-36. Fremhæver dog vigtigheden af at fokusere på, at der kan være almenmenneskelige faktorer, der har betydning for livskvaliteten frem for kun at fokusere på sygdomsrelaterede faktorer. Ingen argumentation for at arbejde med begrebet udover at henvise til andre undersøgelser, der har arbejdet med begrebet livskvalitet. Anvendelsen af anvendte skalaer uddybes ikke nærmere. Skalaerne er anvendt i registeret, der er anvendt som udgangspunkt for undersøgelsen. Der argumenteres med, at det er et vigtigt outcome at arbejde med for at finde frem til effekten af forskellige interventioner. Den store forekomst af forskellige instrumenter kritiseres, da det herved er svært at drage sammenligninger mellem studier. Der fremhæves et ønske om mere stringens indenfor arbejdet med at måle helbredsrelateret livskvalitet. Belyser at der anvendes flere forskellige måleinstrumenter til at måle patienternes livskvalitet. Fremhæver at det er problematisk at der ikke findes et specifikt redskab, der kan måle den subjektive del at livskvalitet, men også at det er nok er problematisk at måle den. Fremhæver metodiske svagheder, der tidligere har været forbundet med livskvalitetsforskningen, men ingen argumentation for at anvende begrebet. Ingen argumentation hvorfor SF-36 anvendes 17

18 Kang 2009 Deskriptivt komparativt studie. Lane et al Spørgeskema undersøgelse. Livskvalitet målt ud fra SF-36 Helbredsrelateret livskvalitet måles med SF-36. Begrebet beskrives i detaljer, men der gives ingen begrundelse for, hvorfor det anvendes. Ingen argumentation for hvorfor begrebet anvendes. Ong et al Tværsnits undersøgelse. Valderrama et al Måler livskvalitet med SF-36. Bruger Helbredsrelateret og livskvalitet tilfældigt. Sidestiller begreberne og kommer kun med en definition Litteraturstudie Henviser til undersøgelser, der har brugt SF-36. Ingen yderligere argumentation for hvorfor begrebet anvendes Ingen argumentation for hvorfor begrebet anvendes. Figur 5: Skema over tekster hvori der mangler definition og argumentation. 3.2 Det næranalytiske niveau af tekstanalysen. De 14 tekster er videnskabelige artikler. 7 af artiklerne bygger på litteraturstudier, 4 på spørgeskemaundersøgelser, 2 på tværsnitsundersøgelser og 1 på interventionsstudie (artiklerne fremgår af figur 4). En egenskab ved videnskabelige artikler som genre er krav til artiklens omfang. I videnskabelige artikler er kunsten ifølge Rienecker et al at få forklaret sit budskab så tydelig, klar, kort og præcis som muligt (Rienecker, Stray Jørgensen & Gandil 2008). Desuden har argumentationen i videnskabelige artikler stor betydning. Rienecker beskriver argumentationen som en dokumentation for konklusionen i artiklen (Rienecker, Stray Jørgensen & Gandil 2008). En artikels dokumentation består overvejende af diskussion og metodekritisk. Set i Tolmins optik kommer diskussion og metodekritik til at fungere som støtte til belægget for den påstand (konklusion), der kommer frem af artiklen (Becker Jensen 2004). Desuden er der krav til indholdsmæssige aspekter. Disse kan variere fra tidsskrift til tidsskrift, men overordnet set bliver artikler ofte bygget op efter IMRAD modellen (Rienecker, Stray Jørgensen & Gandil 2008). Teksternes formål varierer. Formålet med teksterne af Kang samt Lane og Lip er at sammenfatte den eksisterende viden om, hvordan patienters livskvalitet påvirkes i livet med atrieflimren (Kang, Bahler 2004, Kang 2006, Lane, Lip 2009). Teksten af Hegebom et al har til formål at belyse effekten af motion som intervention hos patienter med atrieflimren (Hegbom et al. 2006). Maryniak belyser, hvilke symptomer der har størst relation til nedsættelse af menneskets selvvurderede helbred (Maryniak et al. 2006). Formålet med Thrall et als artikel er at sammenfatte, hvordan livskvalitet kan forbedres ud fra de forskellige behandlingsmuligheder, der er til patienter med atrieflimren (Thrall et al. 2006). 18

19 Det overordnede analysespørgsmål for tekstanalyser er som før nævnt: Hvad siger teksten og hvordan fremsætter teksten sit budskab? Becker Jensen foreskriver i denne sammenhæng, at det er vigtigt at omskrive dette spørgsmål til den konkrete sammenhæng, hvori analysen ønskes udført (Becker Jensen 1997). Dette spørgsmål bliver i denne undersøgelse omskrevet til; Hvilke definitioner fremkommer af begrebet livskvalitet, og hvordan argumenteres der for anvendelsen af definitionen? Disse to spørgsmål vil her blive besvaret Hvilke definitioner fremkommer af begrebet livskvalitet? Der fremkommer tre kategorier af måder at definere begrebet livskvalitet (se figur 2). Fire artikler definerer livskvalitet ud fra WHO s definition ( an individual s perception of their position in life in context of the culture and the value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns (Kang, Bahler 2004)). I Kangs to artikler anvendes betegnelsen HRQOL om denne definition fra WHO (Kang, Bahler 2004, Kang 2006). I Maryniak et al anvendes samme definition, men det betegnes QOL (Maryniak et al. 2006). I Thrall et al. (Thrall et al. 2006) henvises ligeledes til WHO, men den konkrete definition nævnes ikke i artiklen, og både forkortelserne HRQOL (Health Related Quality of Life) og QOL (Quality of Life) anvendes. I otte af de udvalgte tekster defineres livskvalitet som noget, der kan måles. Eksempelvis anvendes det generiske spørgeskema SF-36 (Van Den Berg et al. 2001, Hegbom et al. 2006) eller sygdomsspecifikke spørgeskema i form af, the University of Toronto Atrial Fibrillation Severity Scale, Scale of Disease and Quality of Life (Suzuki, Kasanuki 2004), Symptom Checklist, The Barsky Somatosensory Ampification Scale (Paquette et al. 2000) og AF-QOL-18 (Badia et al. 2007). Her ses ligeledes eksempler på at forkortelserne HRQOL og QOL anvendes som synonymer. Lünderitz og Jungs definition af livskvalitet grupperes under kategorien af livskvalitet defineret som en målbar parameter, da de på trods af at beskrive livskvalitet som et multidimensionalt construct, samtidig fremhæver, at der er fremherskende konsensus om, at det kan måles ud fra fire parametre, fysisk funktion, psykocosial wellbeing, sociale aktiviteter og hverdagsaktiviteter (Lüderitz, Jung 2000). Lane og Lip definerer livskvalitet som en multidimensional konstruktion, der indeholder menneskets fysiske, følelsesmæssige og sociale funktion, rolle og oplevelse af sundhed og beskriver, hvordan livskvalitet måles i diverse undersøgelser ud fra skemaer (Lane, Lip 2009). Engelmann og Pehrson fremhæver, at livskvalitet er en målbar 19

20 parameter, og de omtaler, at det er en svaghed, at livskvalitet ikke defineres, når det anvendes i undersøgelser (Engelmann, Pehrson 2004). To af de udvalgte tekster definerer livskvalitet som et begreb med multidimensionale og subjektive aspekter. Reynolds et al belyser, at livskvalitet opfattes som et subjektivt fænomen, der indeholder elementerne, Health status, patient Health perceptions, gabet mellem menneskets ønsker og faktiske funktionsmulighed (Reynolds, Ellis & Zimetbaum 2008). Engelmann og Godtfredsen beskriver, at livskvalitet er et vigtigt behandlings mål, og at det har subjektive aspekter, der kan gøre det meget svært at arbejde med i praksis (Engelmann, Godtfredsen 2004). Sammenfattende kan siges, at der forekommer flere forskellige definitioner, og det kan findes problematisk at betegnelser for livskvalitet, og helbredsrelateret livskvalitet anvendes tilfældigt. Det giver desuden anledning til refleksion, at der er et fremherskende ønske om at gøre begrebet målbart Hvordan argumenters der for anvendelsen af de forskellige definitioner af begrebet? Der er identificeret to kategorier af argumentation for at anvende den pågældende definition af begrebet livskvalitet. Tre af de udvalgte tekster (Paquette et al 2000, Van Den Berg et al. 2001, Hegbom et al. 2006) begrunder valget af SF-36 som parameter, fordi det er det mest valide og oftest anvendte til at måle patienternes helbredsstatus. Dette er et eksempel på anvendelse af implicit hjemmel i argumentationen (Becker Jensen 2004), hvilket vil sige, at der ikke foreligger en hjemmel, der kan støtte belægget. Dermed bliver påstanden, om at SF-36 er den mest valide parameter til at måle helbredsstatus, et postulat frem for en egentlig argumentation. Forfatteren forholder sig ikke til, hvorfor det har betydning, at anvende begrebet livskvalitet, så på den måde kommer påstanden til at fremstå som svag. 11 af de udvalgte tekster argumenterer for, at det er vigtigt at definerer livskvalitet og medtænke de multidimensionale aspekter begrebet indeholder. Engelmann og Godtfredsen problematiserer anvendelsen af begrebet livskvalitet som effektmål, idet begrebet kan påvirkes af mange forskellige faktorer (Engelmann, Godtfredsen 2004). Selvom Engelmann og Pehrson definerer begrebet som målbart, forholder de sig alligevel til begrebets multidimensionale aspekter i deres argumentation. De fremhæver syv punkter, 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r......... Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af Landsudvalget

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere