Forskningsårsrapport. Livskvalitet, hvad er det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsårsrapport. Livskvalitet, hvad er det?"

Transkript

1 Forskningsårsrapport Livskvalitet, hvad er det? - Et systematisk litteraturstudie af hvordan begrebet livskvalitet bliver defineret, og hvordan der bliver argumenteret for brugen af det i forskning vedrørende patienter, der lider af atrieflimren. Vibeke Høgh Vejleder: Kirsten Frederiksen. Aarhus Universitetet Juli 2010 (Rapportens omfang er tegn med mellemrum) 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING BAGGRUND PROBLEMFORMULERING METODE SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE Søgestrategi HERMENEUTISKFORSTÅELSE TEKSTANALYSE Gennemgang af begrebet livskvalitet Manglende konsensus om en definition af begrebet livskvalitet Kompleksitet og tyngde i begrebet livskvalitet Ønske om at gøre begrebet livskvalitet målbart ANALYSEPROCESSEN FREMSTILLING AF ANALYSEFUND UDVÆLGELSESPROCESSEN Præsentation af de 14 tekster hvori der indgår definition af og argumentation for brugen af begrebet livskvalitet Præsentation af de 14 tekster, hvori der mangler definition og argumentation DET NÆRANALYTISKE NIVEAU AF TEKSTANALYSEN Hvilke definitioner fremkommer af begrebet livskvalitet? Hvordan argumenters der for anvendelsen af de forskellige definitioner af begrebet? DET KOMMUNIKATIONSANALYTISKE NIVEAU AF TEKSTANALYSEN DET SAMFUNDSANALYTISKE NIVEAU AF TEKSTANALYSEN DISKUSSION UKLARHEDER I DEFINITIONEN AF BEGREBET LIVSKVALITET OG ARGUMENTATIONEN FOR BRUGEN AF BEGREBET ARGUMENTATIONENS BETYDNING FOR BRUGEN AF BEGREBET LIVSKVALITET I VIDENSKABELIGE SAMMENHÆNGE ØNSKE OM AT GØRE BEGREBET LIVSKVALITET MÅLBART VS. INDBLIK I PATIENTPERSPEKTIVET METODEDISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING RESUMÉ RESUMÉ PÅ DANSK RESUMÉ PÅ ENGELSK REFERENCELISTE BILAGSFORTEGNELSE

3 1.0 Indledning. På baggrund af en fremtrædende uklarhed i brugen af begrebet livskvalitet er det med denne undersøgelse formålet at belyse vigtigheden af altid at definere begrebet og argumentere for dets anvendelse, når et abstrakt begreb som livskvalitet anvendes i forskningen. I denne undersøgelse belyses dette gennem tekstanalyse af litteratur vedrørende patienter, der lider af atrieflimren, da det er i sammenhæng med læsning af tekster i forbindelse med atrieflimren, at jeg er stødt på uklarhed i brugen af begrebet. 1.1 Baggrund. Atrieflimren er den hyppigste indlæggelseskrævende arytmi indenfor kardiologien og anslås at forekomme hos personer i den danske befolkning. I takt med stigning i befolkningens gennemsnitlige levealder forventes forekomsten af sygdommen at stige yderligere i fremtiden (Brandes 2009). Atrieflimren er en hjerterytmeforstyrrelse, der rammer hjertets forkamre. Der vil altid være risiko for tilbagefald, hvis en person har haft atrieflimren én gang, derfor bør sygdommen ifølge retningslinjerne betragtes som en kronisk lidelse (Brandes 2009). Sygdommen indebærer ikke en direkte trussel på livet, men ubehandlet kan den være en af de største årsager til slagtilfælde (Brandes 2009). Symptomerne på sygdommen kan være lige fra ingen symptomer til svær dyspnø, træthed og hjertebanken (Brandes 2009). På trods af, at atrieflimren som ovenfor nævnt er den hyppigste indlæggelseskrævende artymi og bør betragtes som en kronisk lidelse, er det en sygdom indenfor kardiologien, der ikke har fået megen opmærksomhed hidtil (Berg, Pedersen 2006). Dette kan forklares ved, at patienterne ofte er velbefindende, og at det først er indenfor det seneste årti, at behandlingsmulighederne for disse patienter er blevet forbedret (Brandes 2009). Sygdomsforløbene er ofte karakteriseret af mange gentagne indlæggelser og kontakter til sundhedsvæsenet, og det kan ud fra tidligere studier forventes, at patienterne påvirkes af sygdommen på forskellig vis. I to oversigtsartikler af Engelman, Godtfredsen og Pehrson (Engelmann, Pehrson 2004, Engelmann, Godtfredsen 2004) stilles der spørgsmål ved, om det er muligt at kortlægge sygdommens betydning på et generelt niveau, da det som beskrevet ovenfor kan forventes, at sygdommen påvirker mennesker individuelt. Begrebet livskvalitet optræder ofte i litteraturen vedrørende patienter, der lider af atrieflimren og udtrykkes ofte som selvvurderet helbred og helbredsstatus. Engelman, 3

4 Godtfredsen og Pehrson fremhæver, at det kan være problematisk at anvende begrebet livskvalitet og lade det udtrykke sygdommens generelle betydning for mennesket (Engelmann, Pehrson 2004, Engelmann, Godtfredsen 2004). Et systematisk litteraturstudie viser, at der ikke hersker konsensus om, hvordan atrieflimren påvirker menneskets liv (Thrall et al. 2006). Thrall belyser, at livskvalitet ofte anvendes som effektmål i komparative analyser, hvor begrebet udtrykkes som selvvurderet helbred, og hvor formålet er at afgøre hvilken behandlingsstrategi, der skal foretrækkes (Thrall et al. 2006). Selvvurderet helbred udtrykkes ofte ud fra generiske eller sygdomsspecifikke spørgeskemaer, hvor patienten tilkendegiver sit oplevede helbred på et givent tidspunkt (Engelmann, Godtfredsen 2004). En undersøgelse af livskvalitet ud fra litteratursøgning på søgeordene livskvalitet og Quality of Life i databaserne Cinahl og Pubmed viste, at begrebet livskvalitet er omfattende og bør betragtes som multidimensionalt. To norske sundhedsvidenskabelige forskere Bergland og Narum har forsøgt at foretage en begrebsafklaring af livskvalitet uden at komme frem til et endelig resultat (Bergland, Narum 2007). Berg fremhæver at komparative analyser kan være problematisk at anvende i sammenhæng med begrebet livskvalitet, da livskvalitet her kan være defineret på forhånd som fravær af symptomer og god fysisk formåen. Herved har patienterne ikke haft mulighed for at tilkendegive individuelle oplevelser af begrebet (Berg 2004). Måling af livskvalitet problematiseres af to hollandske forskere (Hamming, Vries 2007). De skelner mellem helbredsstatus og livskvalitet. De beskriver, at livskvalitet er subjektivt og mere end helbredsstatus (Hamming, Vries 2007). To norske sygeplejeforskere, Hanestad og Wahl, fremhæver at der ofte mangler definitioner af begrebet livskvalitet, når det anvendes i undersøgelser (Wahl, Hanestad 2004). I denne undersøgelse ønsker jeg derfor at belyse, hvordan begrebet livskvalitet defineres, og hvordan der argumenteres for at anvende begrebet. Argumentation defineres i denne undersøgelse ud fra Tolmins argumentationsmodel som består af seks dele; belæg, påstand, hjemmel, rygdækning, styrkemarkører og gendrivelse (Becker Jensen 2004). Påstand forstås som det udsagn, der ønskes at overbevise andre om. Belæg forstås som de begrundelser, der gives for at overbevis andre om påstanden. Hjemmel forstås som en overordnet og generel regel, der kan binde påstand og belæg sammen, og denne kan være implicit eller eksplicit. I en videnskabelig kontekst er det 4

5 betydningsfyldt at hjemlen gøres eksplicit, sådan at generelle regler bliver tydelige frem for implicitte. En rygdækning styrker hjemlen, hvis den ikke umiddelbart accepteres (Becker Jensen 2004). Styrkemarkør forstås som en gradbøjning af, hvor stæk man formulerer påstanden (Becker Jensen 2004). Gendrivelse forstås som et modargument, der kan sætte hjemlen ud af kraft i argumentationen. Styrkemarkører, gendrivelser og rygdækning kan styrke eller svække hjemlen og dermed argumentationen. Rienecker et al fremhæver, at argumentationen får sin berettigelse i en videnskabelig kontekst, således at det bliver gennemskueligt at følge valg af metoder, begreber og teorier, der anvendes i den videnskabelige (Rienecker, Stray Jørgensen & Gandil 2008). Med denne undersøgelse ønsker jeg at belyse, hvordan begrebet livskvalitet er anvendt, og hvorledes der argumenteres for brugen af begrebet i forskningen omhandlende patienter, der lider af atrieflimren. Problemformuleringen for denne undersøgelse bliver derfor følgende. 1.2 Problemformulering. Hvordan defineres begrebet livskvalitet i forskningen vedrørende patienter, der lider af atrieflimren, og hvordan argumenters der for definitionen af begrebet? Begreb defineres i denne undersøgelse ud fra Chinn og Kramers definition..en kompleks, mental formulering af en erfaring.. (Chinn, Kramer 2007). Erfaring indebærer menneskets opfattelse af verden. Eksempelvis objekter, opfattelsen af andre mennesker, billeder, bevægelser, farver, lyde, adfærd og interaktioner (Chinn, Kramer 2007). Ord, symboler, genstande, hændelser og objekter kan sammen med følelser, værdier og holdninger give indhold til begreber. Begreber befinder sig på et kontinuum mellem empirisk og abstrakt. Et empirisk begreb er noget, der kan opfattes direkte, og et abstrakte begreb er en mental konstruktion (Chinn, Kramer 2007). Begreber er beskrivelser af konkret erfaringer. Jo mere et begreb bevæger sig i retningen af at være abstrakt, desto mere indirekte udledes det. Derudover indeholder et abstrakt begreb flere underbegreber, hvilket kan gøre det uigennemskueligt (Chinn, Kramer 2007). Den amerikanske sygeplejerske og ph.d. Morse beskriver, at begreber på et meget højt niveau, kan indeholde flere underbegreber (Morse 2004). Morse beskriver desuden, at det har stor betydning af 5

6 arbejde ud fra et teoretisk fundament, når det handler om afklaring af begreber (Morse 2004). 2.0 Metode. I det følgende afsnit vil jeg gøre rede for den metodiske og videnskabsteoretiske ramme for denne undersøgelse. Først vil jeg gøre rede for anvendelsen af metoden for systematisk litteraturstudie, efterfulgt at den anvendte søgestrategi. Herefter vil der følge beskrivelse af den videnskabsteoretiske ramme i forhold til hermeneutisk forståelse. Til slut i dette afsnit vil jeg beskrive, overvejelser i forhold til at anvende tekstanalyse. 2.1 Systematisk litteraturstudie. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan begrebet livskvalitet bliver defineret, og hvorledes der bliver argumenteret herfor i forskningen vedrørende patienter, der lider af atrieflimren. Tekstanalyse er valgt i denne undersøgelse, da netop metoden for tekstanalyse ifølge Koch er velegnet til at opnå forståelse for en tekst som en helhed og opnå belysning af dens budskaber og merbetydninger, samt opnå forståelse for modsætningsfyldte og skjulte betydningssammenhænge (Koch, Vallgårda 2007). At litteraturstudier er systematiske, stiller krav om en systematisk og struktureret litteratursøgning som udgangspunkt for studiet (Polit,Beck 2006). I systematisk litteratursøgning har jeg i denne undersøgelse været inspireret af Willman og Stoltz samt Polit og Beck (Polit, Beck 2006, Stoltz et al. 2007). Søgestrategien for den systematiske litteratursøgning vil her blive gennemgået. 2.2 Søgestrategi. I denne undersøgelse har søgestrategien været delt i to. Først valgte jeg at udføre litteratursøgning i forhold til begrebet livskvalitet. Formålet med denne indledende litteratursøgning var at opnå forståelse for, hvilken betydning begrebet livskvalitet indeholder. Resultatet af min søgning blev tre oversigtsartikler af Zachariae, Moons et al og Bergland og Narum samt en bog af Hanestad og Wahl (Bergland, Narum 2007, Wahl, Hanestad 2004, Zachariae, Bech 2008, Moons, Budts & De Geesta 2007). Disse tekster er udvalgt, fordi de repræsenterer anvendt og anerkendt viden i forhold til begrebet. Teksterne er centrale i forhold til begrebet livskvalitet, hvilket ses ved at disse tekster refereres til af andre. 6

7 Anden del af søgestrategien vil her blive uddybet, da den systematiske litteratursøgning har betydning i et systematisk litteraturstudie. Som udgangspunkt for at opstille en søgestrategi blev problemformuleringen, som Willman og Stoltz samt Polit og Beck foreskriver, omskrevet til søgeord, der kunne anvendes i de forskellige databaser, da hver database stiller krav om, at der udvikles en specifik søgestrategi (Polit, Beck 2006, Stoltz et al 2007). I arbejdet med søgestrategien har jeg fået hjælp fra en forskningsbibliotekar fra det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek under Statsbiblioteket i Århus. Konkrete søgeord og søgestrategier for de enkelte databaser findes her i figur 1. Cinahl Atrial Fibrillation (Cinahl heading) (5040 hits) AND Quality of life (Cinahl heading) (25475 hits). 126 hits PubMed Atrial Fibrillation [Mesh] (7992 hits) AND Quality of life [Mesh] (34714 hits). Limits; Sprog; engelsk, dansk, norsk, svensk. Ithem with abstract. Humans, Alder +19 år. 175 hits Bibliotek.dk Atrieflimren (68 hits) OG Livskvalitet (3721 hits) 2 hits. Cochrane Library MeSH descriptor Atrial Fibrillation (1831 hits) AND MeSH descriptor Quality of Life (10483 hits) 75 hits I alt 378 hits. 342 hits ekskluderet Cinahl 14 tekster. PubMed 19 tekster (heraf 8 kryds referencer til Cinahl) 2 tekster. Cochrane Library 1 review I alt 28 tekster Figur 1: Søgestrategi. I denne undersøgelse har jeg efter rådgivning fra forskningsbibliotekaren valgt at fokusere på Cinahl, Pubmed, Cochrane Library og bibliotek.dk. Begrundelser for valg af disse databaser er, at finde frem til nationalt, såvel som internationalt litteratur indenfor emneområdet. Søgningerne i gav adgang til få danske tekster, der omhandler, hvordan atrieflimren kan påvirke menneskets livskvalitet, mens søgningerne i de internationale databaser Pubmed og Cinahl gav betydelig flere resultater. Pubmed er valgt, fordi det er den ældste database og indekserer både medicin og sygepleje. Desuden er databasen kendt for sine kontrollerede søgeord, der kaldes MeSH termer, og som er et udtryk for, at den 7

8 konkrete MeSH- term indgår som en betydende del af teksten, og at det på den måde bliver muligt at fortage en relevant afgrænsning af søgningen (Stoltz et al. 2007). Cinahl er valgt, fordi det er den største internationale database, der indekserer tekster vedrørende sygepleje. Cinahl indekserer alle engelsksprogede abstrakts fra sygeplejetidsskrifter. Desuden anvender Cinahl ligeledes kontrollerede søgeord i form af Cinahl Headings, der ligesom MeSH termer i Pubmed, sikrer at søgeordet indgår som en betydende del af referencen (Stoltz et al. 2007). Cochrane Library er anvendt, da den indeholder oversigtsartikler, og dermed kan være med til at give overblik over den forskning, der forligger på området. I Cinahl, PubMed og Cochrane Library er der anvendt kontrollerede søgeord. I bibliotek.dk er der efter råd fra forskningsbibliotekaren anvendt fritekstsøgning. Der fremkom i alt 378 hits som blev vurderet på baggrund af at læse titler og abstrakts. I denne vurderingsproces blev 342 tekster fravalgt, da de omhandlede behandlingstekniske detaljer, patienter der får indopereret en pacemaker samt tekster på andre sprog end engelsk, dansk, svensk og norsk. Der blev udvalgt 28 ud af de 378 tekster. Systematisk litteraturstudie er et fortolkningsarbejde, hvor målet er at opnå forståelse for tekst. I det følgende afsnit vil jeg belyse hermeneutiskforståelse, der vil anvendes i denne undersøgelse. 2.3 Hermeneutiskforståelse. Gadamer beskriver, at mennesket ikke kan forstå historieløst (Gadamer 2007). Forståelsesprocessen vil altid forløbe på baggrund af det enkelte menneskes forforståelse og situations kontekst. Hermeneutiskforståelse beskrives som en cirkulær proces, hvor mennesket bevæger sig imellem selve sagen og den enkeltes fordomme (forforståelse). Forståelse foregår i en bevægelse mellem del og helhed (Gadamer 2007). Processen stiller krav til det enkelte menneske om at være åben og bevidst om sin forforståelse og stille spørgsmål til denne. Gadamer beskriver, sætte sin forforståelse på spil, for at få den i spil (Gadamer 2007). Åbenhed i denne proces kan give mulighed for horisontsammensmeltning, og dermed udvidelse af forståelseshorisonten og adgang til ny erkendelse (Gadamer 2007). De udvalgte tekster udgør teksten, der ønskes forståelse for. Teksterne fremstår som dele af en virkelighed i den kontekst, hvori de der skrevet. Dahlager og Fredslund forslår at analyseprocessen i sammenhæng med hermeneutisk forståelse deles op i 4 trin (Dahlager, Fredslund 2008). Første trin omhandler at danne sig et helhedsindtryk af teksten, hvilket 8

9 kan gøres ved at gennemlæse teksten flere gange som udgangspunkt for analysen (Dahlager, Fredslund 2008). Andet trin indebærer at inddele teksten i meningsbærende enheder, og derved nå frem til kategorier i teksten (Dahlager, Fredslund 2008). Tredje trin indebærer operationalisering af kategorierne (Dahlager, Fredslund 2008). I denne undersøgelse vil anden og tredje trin være at finde i beskrivelserne af henholdsvis det næranalytiske, det kommunikationsanalytiske og det samfundsanalytiske niveau i analysen. I fjerde trin fortolkes teksten som en helhed på baggrund af min egen forforståelse. Fjerde trin af processen vil være at finde i diskussionsafsnittet. Viden opnået gennem hermeneutisk forståelse vil altid være subjektiv, og vil altid være åben for ny fortolkning (Dahlager, Fredslund 2008). De gængse krav om reliabilitet, validitet og generaliserbarhed i videnskabelige undersøgelser får en anden betydning, når undersøgelsen bygger på hermeneutiskforståelse (Dahlager, Fredslund 2008). Eksempelvis giver reliabilitet i betydningen af reproducerbarhed ikke mening i en hermeneutiskforståelsesramme. Det er måden hvorpå forskeren forholder sig til materialet. I sammenhæng med denne undersøgelse vil det sige, at det har stor betydning, at jeg som forsker forholder mig åbent, følsomt og fleksibelt til teksten som en helhed i min fortolkningsproces. Validitet i klassisk forstand, forstået som udtryk for om en undersøgelse måler, det som var formålet med den, giver heller ikke mening i forhold til undersøgelser, der bygger på hermeneutiskforståelse (Dahlager, Fredslund 2008). Validitet forstået som gyldighed kan give mening, hvis det indebærer at uddybe, hvordan den pågældende viden er fremkommet, således at det bliver muligt for læseren at følge fremgangsmåden. Dette gøres ved, at forfatteren ekspliciterer sin forforståelse, så den bliver tydelig for læseren. Læseren kan herved få mulighed for at vurdere, om forskerens forforståelse har haft afgørende indflydelse på fortolkningsprocessen. Herved kan der skabes vilkår for, en horisontsammensmeltning mellem læseren og forfatterens fremlagte forståelse. Det videnskabelige krav om generaliserbarhed, giver ikke mening i forhold til hermeneutiskforståelse. Dahlager og Fredslund begrunder dette i, at hermeneutiskforståelse er situationens afhængig (Dahlager, Fredslund 2008). Det bedste bud på generaliserbarhed i forhold til hermeneutiskforståelse bliver ifølge Dahlager og Fredslund at diskutere fundene fra undersøgelsen og forholde sig til, om de kan omsættes til andre kontekster (Dahlager, Fredslund 2008). 9

10 2.4 Tekstanalyse. Koch fremhæver, at det er vigtigt at skelne mellem analyse og fortolkning af en tekst (Koch, Vallgårda 2007).Dette kan sammenstilles med at Becker Jensen fremhæver at en tekstanalyse foregår i to faser. Første fase er erkendelsesfasen, hvor der søges at finde mening og sammenhæng i teksten (Becker Jensen 1997). Herefter følger en argumentationsfase, hvor formålet er at argumentere for den forståelse af teksten, man er kommet frem til i erkendelsesfasen (Becker Jensen 1997). I denne rapport vil det primært være argumentationsfasen, der bliver skildret. Erkendelsesfasen er foregået løbende i analysearbejdet og udvælgelsen af tekster. Arbejdet med tekstanalyse har i denne undersøgelse været delt op i to dele. Første del har bestået i at belyse begrebet livskvalitet. Denne analyse har bidraget til at fremstille et analyseredskab, som er anvendt i analysen af udvalgte tekster. I begge dele af analysearbejdet har jeg gennemarbejdet Dahlager og Fredslunds fire analysetrin, som tidligere er beskrevet (Dahlager, Fredslund 2008). I denne rapport vil det primært være den omtalte anden del af analysearbejdet (vedrørende patienter der lider af atrieflimren), der vil blive gennemgået i detaljer. Resultaterne af første del af analysen (vedrørende begrebet livskvalitet) vil blive fremstillet her nedenfor, da disse har udgjort analyseredskabet for analyse og fortolkning af de udvalgte tekster Gennemgang af begrebet livskvalitet. Tekstanalysen af begrebet livskvalitet er udført ud fra Leif Becker Jensens metode for tekstanalyse (Becker Jensen 1997). I denne rapport vil det kun være resultaterne af denne analyse og fortolkningsproces, der beskrives. Spørgsmålene i analyseprocessen for har været; Hvad er livskvalitet? Hvad indeholder begrebet og hvordan anvendes det? Livskvalitet som begreb har rødder tilbage til den græske filosof Aristoteles (år f. kr.). Han anvendte begrebet happiness, der oprindeligt stammer fra eudaimonia, der kan oversættes til happiness og wellbeing (Bergland, Narum 2007). En anden central filosof for udvikling af begrebet er den engelske filosof Bentham ( ), der betegner livskvalitet som en ha-det-godt-hed i forhold til at involvere menneskets oplevelse i etiske prioriteringer og beslutninger i samfundet. Den danske doktor i filosofi Sandøe beskriver Benthams udlægning af ha-det-godt-hed og stiller sig kritisk overfor, hvordan et subjektivt og foranderligt begreb som ha-det-godt-hed kan gøres målbart og afgøre 10

11 etiske prioriteringer i samfundet (Sandøe 1992). De to norske sygeplejersker med doktorgrad i sygeplejevidenskab Wahl og Hanestad beskriver, at livskvalitet, som selvstændigt begreb, optræder for første gang i 1920 i en bog om økonomi og velfærd af Pigou (Wahl, Hanestad 2004). Begrebet strækker sig fra at måle effekten af behandlingstiltag, at være retningsvisende for samfundsøkonomiske prioriteringer til at indeholde subjektive elementer, der udtrykker eksempelvis livsfænomener som håb, lykke, mening med livet og det enkelte menneskes tilfredshed med livet (Bergland, Narum 2007). I analysen af litteraturen vedrørende livskvalitet er jeg kommet frem til tre centrale kategorier af problemstillinger i at anvende begrebet. For det første er det problematisk, at der mangler konsensus om, hvordan livskvalitet defineres. For det andet at forskere ikke forholder sig til kompleksiteten i begrebet. For det tredje at der er et ønske om at gøre begrebet målbart. Disse tre centrale problemstillinger vil her blive uddybet, og vil indgå som analyseredskab i diskussionsafsnittet Manglende konsensus om en definition af begrebet livskvalitet. Moons et al fremhæver, at der er uenighed om, hvordan begrebet livskvalitet defineres, hvilket kan skabe uklarhed om begrebets betydning (Moons, Budts & De Geesta 2007). De beskriver, at livskvalitet ofte betegnes som et paraplybegreb, indeholdende underliggende begreber og de anbefaler at livskvalitet udtrykkes som livstilfredshed (Moons, Budts & De Geesta 2007). Denne anbefaling er langt fra implementeret i empirisk livskvalitetsforskning, hvor begrebet ofte bliver udtryk i en funktionel måling, forholdt til det normale liv. Moons et al beskriver, at begrebet helbredsrelateret livskvalitet kan ses som et resultat af, at sundhed konsekvent medtages som et aspekt af livskvalitet, på den måde at et sundt helbred sidestilles med en god livskvalitet (Moons, Budts & De Geesta 2007). Wahl og Hanestad samt Zachariae beskriver uklarheden i begrebet ved, at der ofte ikke bliver skelnet mellem helbredsrelateret livskvalitet, helbredsstatus eller generel livskvalitet. Generel livskvalitet består af objektive faktorer, personlige værdier og mål samt en subjektiv vurdering af livskvaliteten (Wahl, Hanestad 2004; Zachariae, Bech 2008). Moons et al fremhæver, vigtigheden af at definere begrebet livskvalitet, når det anvendes (Moons, Budts & De Geesta 2007). 11

12 Kompleksitet og tyngde i begrebet livskvalitet. Der er ifølge WHO s definition konsensus om, at livskvalitet er et bredt og multidimensionalt begreb, der består af en række subjektive, eksistentielle og objektive faktorer, som har betydning for individet og den omgivne kultur (Zachariae 2008). Bergland og Narum beskriver livskvalitet som et paraplybegreb, der er multidimensionalt, kan forandres over tid, og indeholder underordnede, overordnede, subjektive og objektive elementer (Bergland, Narum 2007). Moons et al fremhæver, at begrebet livskvalitet er et komplekst og dynamisk begreb, der ændrer sig over tid (Moons, Budts & De Geesta 2007). Hanestad og Wahl fremhæver, at det er et problem, hvis ikke forskere forholder sig til den bredde, tyngde og kompleksitet, der ligger i begrebet (Wahl, Hanestad 2004). I denne sammenhæng fremhæver Bergland og Narum, at de i tidligere undersøgelser af begrebet livskvalitet er stødt på 100 forskellige definitioner af begrebet (Bergland, Narum 2007). At det er svært at fremstille en begrebsafklaring af begrebet livskvalitet, kan underbygges af den amerikanske sygeplejerske og ph.d. Janice Morses teori om begreber og begrebsudvikling. Hun beskriver, at et begreb kan være af forskellig karakter (fx low-, mid eller high level) og være mere eller mindre moden (Morse 2004, Morse, Hupcey & Tasón 1996). Ud fra Morses teori kan kompleksiteten i begrebet livskvalitet herved belyses Ønske om at gøre begrebet livskvalitet målbart. Begrebet livskvalitet har ændret sig i takt med den samfundsmæssige udvikling. Samfundets historiske udvikling kan hermed være med til at forklare det fremtrædende ønske om at gøre begrebet livskvalitet målbart. Hanestad og Wahl fremhæver, at der specielt efter 2. Verdenskrig findes eksempler fra USA og Europa, på at begrebet livskvalitet defineres ud fra materialistiske levestandarder (Wahl, Hanestad 2004). På den måde ses livskvalitet anvendt som udtryk for et ønske om at forbedre leveforholdene. Specielt i 1970 erne opstod en modbølge til dette ønske. Modbølgen gik ud på at ligge vægt på den subjektive del af begrebet. I 1990 erne blev der arbejdet med at forsøge at definere livskvalitet (Bergland, Narum 2007). Bergland og Narum beskriver, at det er problematisk at gøre begrebet livskvalitet målbart, fordi det i sin oprindelige betydning er dynamisk, ændrer sig over tid og afhænger af det enkelte menneskes situation (Bergland, Narum 2007). Moons et al problematiserer dette ønske og beskriver, at der ikke hersker 12

13 konsensus, i forhold til om det er muligt at måle livskvalitet (Moons, Budts & De Geesta 2007). I dag ses der blandt forskere stor interesse for at udvikle generiske og sygdomsspecifikke spørgeskemaer til at måle patienternes helbredsstatus, hvilket kan tolkes som en videreudvikling af ønsket om at gøre livskvalitet målbart (Zachariae, Bech 2008). 2.5 Analyseprocessen. I analysens første trin har jeg anvendt et skema for at skabe et overblik og få helhedsindtryk af teksterne. Følgende spørgsmål har efter inspiration af Becker Jensens (Becker Jensen 1997) metode for tekstanalyse været udgangspunkt for skemaet og et konkret eksempel på anvendelse af skemaet, kan ses i bilag 1. Andet og tredje trin i den hermeneutiske forståelsesproces er udført ved at stille en række spørgsmål til teksten, som der her vil blive gjort rede for (Dahlager, Fredslund 2008). Ifølge Becker Jensen er der fire spørgsmål, der ønskes besvaret i en tekstanalyse (Becker Jensen 1997). 1. Hvad siger teksten? 2. Hvordan fremsætter teksten sit budskab? 3. Hvorfor bringer teksten dette budskab på denne måde? og 4. Hvad siger teksten om sig selv om dens ophavssituation? (Becker Jensen 1997). Becker Jensen deler analysen op i tre niveauer, idet spørgsmål 1 og 2 vil kunne besvares ud fra det næranalytiske niveau. På dette niveau analyseres hvad, der fremgår af teksten. Besvarelse af spørgsmål 3 og 4 kræver analyse på dybere niveauer, og det bliver nødvendigt at se teksten i et større perspektiv. Det kommunikationsanalytiske niveau indebærer analyse af, hvordan der bliver kommunikeret i teksten, og at finde frem til skjulte dagsordner fx primær og sekundær modtager (Becker Jensen 1997). Det samfundsanalytiske niveau omhandler samfundsmæssige forhold, der kan have betydning for, hvordan tekstens budskaber fremføres, og dermed bidrage til forståelse af tekstens budskaber i forhold til det samfund og den kontekst, hvori den er skabt (Becker Jensen 1997). Eksempelvis at finde frem til, afgørende principper for den bedste behandling af atrieflimren. Becker Jensen beskriver, at de tre niveauer bør vægtes afhængig af hvilket spørgsmål, der ønskes besvaret i analysen. For denne undersøgelse ses det nødvendigt at gå i dybden med det næranalytiske niveau specielt i forhold til teksternes definitioner af begrebet livskvalitet og deres argumentation for at anvende begrebet. Derudover ses det nødvendigt at belyse henholdsvis det kommunikationsanalytiske niveau med henblik på at nuancere afsender modtager forholdet samt det samfundsanalytiske niveau med hensyn til at belyse samfundsmæssige 13

14 aspekter, der kan have betydning for måden, hvorpå teksten fremsætter sine budskaber. Analysen vil derfor blive delt op i tre niveauer. Hovedvægten vil blive lagt på det næranalytiske niveau. 3.0 Fremstilling af analysefund. 3.1 Udvælgelsesprocessen. De 28 udvalgte tekster er vurderet på baggrund af de to spørgsmål, der fremgår af figur 2, for at finde frem til meningsbærende enheder og derudfra opstille kategorier. 1. Vurderings spørgsmål Hvordan defineres livskvalitet i teksten? Livskvalitet skal defineres i teksten for, at den kan bidrage til at belyse problemformuleringen. 2. Vurderings spørgsmål Hvordan argumenteres der for at anvende livskvalitet i teksten? For at udføre en analyse af argumentationen for at anvende begrebet livskvalitet ses det væsentligt at argumenterne omtales i teksten. Figur 2: Spørgsmål til vurdering af teksterne. Vurdering 1: Hvordan defineres livskvalitet i teksten? Kategori 1. (definition) WHOs definition: 4 tekster. Kategori 2 (definition) Måler livskvalitet ud fra en parameter 13 tekster. Kategori 3 (definition) Livskvalitet som subjektiv og multidimensionalt begreb: 2 tekster. Ingen definition af livskvalitet: 9 tekster. 19 tekster. Vurdering 2: Hvordan argumenteres der for at anvende livskvalitet i teksten? Kategori 1 (argumentation) Multidimentionale aspekter med i argumentationen for anvendelse af livskvalitet: 11 tekster. Kategori 2 (argumentation) Argumenterer for at anvende SF-36 fordi det er den mest valide og anvendte parameter. 3 tekster. Ingen argumentation for anvendelsen af livskvalitet: 5 tekster. 14 tekster Figur3:Skema over fremtrædende meningsbærende enheder og udvælgelse af teksterne. Som det fremgår af figur 3, er der ni tekster, hvori der mangler definition af livskvalitet og fem tekster, hvori der mangler argumentation for at anvende begrebet. Som det fremgår af 14

15 figur 3, fremkom der meningsbærende enheder, der belyser at livskvalitet defineres på tre forskellige måder. 1.udfra WHO, 2. som en parameter og 3. som et multidimensionalt begreb. Disse tre kategorier vil fremgå i den følgende analyse og fortolkning af teksterne. De meningsbærende enheder for at argumentere for at anvende begrebet deles op i to kategorier; 1. argumentationen tager højde for multidimensionale aspekter og 2. argumentation for at anvende SF-36, fordi det er den mest valide og anvendte parameter. Disse to kategorier vil ligeledes indgå i den følgende analyse og fortolkning af teksterne. De 28 tekster præsenteres i to skemaer Præsentation af de 14 tekster hvori der indgår definition af og argumentation for brugen af begrebet livskvalitet. Forfatter År Design Opfattelse af livskvalitet Argumentation for anvendelse af livskvalitet Kang og Bahler Tværsnits undersøgelse. Helbredsrelateret livskvalitet ud fra WHO s definition. Ligger vægt på at det er et multidimensionalt og subjektivt begreb. Forholder sig kritisk til tidligere anvendelse af begrebet, hvor det ikke bliver defineret og hvor betegnelserne for livskvalitet bliver brugt tilfældigt. Forholder sig kritisk til anvendelsen af begrebet som effekt mål frem for at fokuserer på det enkelte menneskes oplevelse og inddrage psykologiske aspekter. Kang 2006 Tværsnits undersøgelse. Helbredsrelateret livskvalitet ud fra WHO s definition. Er kritisk overfor den måde, hvorpå begrebet har været anvendt som effekt mål. Argumenterer for at det er vigtigt at anvende begrebet, selvom det kan være svært. Maryniak et al 2006 Spørgeskema. Henviser til WHO s definition af livskvalitet individuals perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations and standards. (WHOQOL). Fremhæver vigtigheden af menneskets subjektive vurdering af livskvalitet, og anvender derfor symptom spørgeskema sammen med SF-36. Thrall et al 2006 Systematisk litteraturstudie. Henviser WHOs definition af begrebet og at det fra 1980 erne og frem til i dag har fået stor betydning indenfor forskningen. Fremhæver livskvalitet som en vigtig parameter frem for kun at fokusere på dødelighed og sygelighed i forhold til behandlingsstrategier. Forholder sig til metodiske svagheder ved at anvende begrebet. Fremhæver behov for flere studier om atrieflimren og dens betydning i mere generelle sammenhænge. Paquette et al 2000 Dobbeltblindet randomiseret, multicentreret studie. Parameter. SF-36 og Toronto Atrial Fibrillation Severity scale. Duke activity status index, Symptom Cheklist. SF-36 anvendes, fordi det er det mest valide instrument. Engelman n og Pehrson 2004 Litteraturstudie. Helbredsrelateret livskvalitet som effektparameter. Problematiserer anvendelsen af livskvalitet som effektmål. Helbredsrelateret livskvalitet kan påvirkes af flere forskellige faktorer, og er multidimensionalt. 15

16 Suzuki og Kasanuki. Van den Berg et al Lünderitz og Jung Spørgeskema. Parameter. Livskvalitet måles ud fra; Scale of disease and Quality of Life Spørgeskema. Parameter. Måler livskvalitet ud fra SF Litteraturstudie Definerer begrebet bredt som en multidimensional konstruktion, men beskriver også at der er konsensus om at det kan måles ud fra 4 parametre. Argumenterer med at det er vigtigt også at fokusere på psykosociale aspekter ved et multidimensionalt begreb som livskvalitet frem for mest at fokusere på somatiske aspekter af begrebet, som der ofte har været i tidligere studier. Begrunder anvendelsen af SF-36 med, at det er det mest valide og standardiserede generiske spørgeskema. Beskriver kort, hvad spørgeskemaet består af, men begrunder ikke valget yderligere. Der argumenteres for, at det er vigtigt at arbejde med livskvalitet, men også, at det er et besværligt arbejde. Der er ikke arbejdet med begrebet ud fra validerede metoder, hvilket er et problem. Hegbom et al Interventionsstudie. Parameter. Definerer begrebet som helbredsrelateret livskvalitet, og anvender SF- 36. Henviser i argumentationen til andre undersøgelser, der har anvendt SF-36 og henviser til, at det er det mest valide generiske redskab. Badia et al Litteratur studie og afprøvning af spørgeskema (AF- QOL-18). Parameter. Definerer helbredsrelateret livskvalitet. I arbejdet med at udvikle et sygdomsspecifikt skema fokuseres på at inddrage de faktorer der oftest påvirker patienterne i forbindelse med sygdommen. Der fremhæves at dette systematiske arbejde kan reducere individualiteten, men de forholder sig trods alt til det subjektive element i begrebet. Lane og Lip Reynolds, Ellis og Zimetbau m 2009 Litteraturstudie. Nævner at det er et multidimensionalt konstruktion, men at det også er måleligt ud fra diverse skalaer Litteraturstudie. Et subjektivt fænomen baseret på menneskets individuelle oplevelse, opbygges gennem erfaring, overbevisninger og forventninger. Problematiserer metodiske svagheder i studier, der anvender begrebet livskvalitet. Henviser til at livskvalitet ofte bliver forbundet med patienternes oplevelse af helbred i forhold til atrieflimren, og henviser til at patienternes livskvalitets score er vigtige i forbindelse med kliniske undersøgelser. Fremhæver det multidimensionale ved fænomenet og begrunder, at dette er vigtigt at have med når livskvalitet anvendes. Er kritisk overfor at livskvalitet ofte anvendes som svar på standardiserede spørgeskemaer og som effektmål for en behandling. Engelman n og Godtfredse n 2004 Litteraturstudie Multidimensionalt begreb. Fremhæver at det er vigtigt at beskæftige sig med livskvalitet, og at livskvalitet er subjektivt, hvorfor det kan være problematisk at arbejde med. Figur 4: Skema over tekster hvor begrebet livskvalitet defineres, og hvor der argumenters for brugen af begrebet. 16

17 3.1.2 Præsentation af de 14 tekster, hvori der mangler definition og argumentation. Forfatter År Design Opfattelse af livskvalitet. Argumentation for anvendelse af livskvalitet. Siaplaouras et al 2005 Effektstudie. Ingen definition af begrebet. Spørgeskema med en skala fra 1-5. Härden et al 2009 Validering af et sygdomsspecifikt spørgeskema Ingen definition. Anvender helbredsrelateret livskvalitet. Ingen argumentation for hvorfor livskvalitet anvendes som en effekt parameter. Går ikke nærmere ind i begrebet end at sige, at det er vigtigt at arbejde med det i praksis. Dorian et al 2009 Validering af skala til at rapporterer subjektive målinger af livskvalitet. Ingen definition af begrebet. Vigtigt at kunne anvende begrebet livskvalitet i klinikken for at opnå forståelse for patienternes oplevelse. Ong. et al 2006 Spørgeskema undersøgelse. Sears et al 2005 Spørgeskema undersøgelse. Der fremgår ikke en definition af begrebet. Der skelnes ikke mellem Helbredsrelateret og ikke helbredsrelateret livskvalitet. De to begreber sidestilles. Ingen definition af begrebet. Sidestiller helbredsrelateret og ikke helbredsrelateret livskvalitet. Dagres et al 2007 Kohortestudie. Ingen definition af begrebet. Livskvalitet måles ud fra EQ- 5D og EQ-VAS. Funk et al 2007 Litteratur studie. Der fremgår ingen definition af begrebet livskvalitet. Helbredsrelateret livskvalitet anvendes som effekt mål i undersøgelser. Helbredsrelateret livskvalitet benævnes som QOL. Dorian et al 2000 Spørgeskema undersøgelse. Thrall et al 2007 Spørgeskema undersøgelse Pontoppidan et al Beskriver ingen definition. Omtaler helbredsrelateret livskvalitet, men forkorter det kun QOL. Nævner global livskvalitet, der er subjektiv og som kan forventes at have betydning, specielt ved kronisk sygdom. Ingen definition af begrebet Prospective study Måling af livskvalitet ud fra SF-36 Der henvises til at andre undersøgelser har vist nedsat livskvalitet hos patienter der lider af atrieflimren. Sidestiller helbredsstatus og livskvalitet. Deler livskvalitet op i metal og fysisk ud fra SF-36. Fremhæver dog vigtigheden af at fokusere på, at der kan være almenmenneskelige faktorer, der har betydning for livskvaliteten frem for kun at fokusere på sygdomsrelaterede faktorer. Ingen argumentation for at arbejde med begrebet udover at henvise til andre undersøgelser, der har arbejdet med begrebet livskvalitet. Anvendelsen af anvendte skalaer uddybes ikke nærmere. Skalaerne er anvendt i registeret, der er anvendt som udgangspunkt for undersøgelsen. Der argumenteres med, at det er et vigtigt outcome at arbejde med for at finde frem til effekten af forskellige interventioner. Den store forekomst af forskellige instrumenter kritiseres, da det herved er svært at drage sammenligninger mellem studier. Der fremhæves et ønske om mere stringens indenfor arbejdet med at måle helbredsrelateret livskvalitet. Belyser at der anvendes flere forskellige måleinstrumenter til at måle patienternes livskvalitet. Fremhæver at det er problematisk at der ikke findes et specifikt redskab, der kan måle den subjektive del at livskvalitet, men også at det er nok er problematisk at måle den. Fremhæver metodiske svagheder, der tidligere har været forbundet med livskvalitetsforskningen, men ingen argumentation for at anvende begrebet. Ingen argumentation hvorfor SF-36 anvendes 17

18 Kang 2009 Deskriptivt komparativt studie. Lane et al Spørgeskema undersøgelse. Livskvalitet målt ud fra SF-36 Helbredsrelateret livskvalitet måles med SF-36. Begrebet beskrives i detaljer, men der gives ingen begrundelse for, hvorfor det anvendes. Ingen argumentation for hvorfor begrebet anvendes. Ong et al Tværsnits undersøgelse. Valderrama et al Måler livskvalitet med SF-36. Bruger Helbredsrelateret og livskvalitet tilfældigt. Sidestiller begreberne og kommer kun med en definition Litteraturstudie Henviser til undersøgelser, der har brugt SF-36. Ingen yderligere argumentation for hvorfor begrebet anvendes Ingen argumentation for hvorfor begrebet anvendes. Figur 5: Skema over tekster hvori der mangler definition og argumentation. 3.2 Det næranalytiske niveau af tekstanalysen. De 14 tekster er videnskabelige artikler. 7 af artiklerne bygger på litteraturstudier, 4 på spørgeskemaundersøgelser, 2 på tværsnitsundersøgelser og 1 på interventionsstudie (artiklerne fremgår af figur 4). En egenskab ved videnskabelige artikler som genre er krav til artiklens omfang. I videnskabelige artikler er kunsten ifølge Rienecker et al at få forklaret sit budskab så tydelig, klar, kort og præcis som muligt (Rienecker, Stray Jørgensen & Gandil 2008). Desuden har argumentationen i videnskabelige artikler stor betydning. Rienecker beskriver argumentationen som en dokumentation for konklusionen i artiklen (Rienecker, Stray Jørgensen & Gandil 2008). En artikels dokumentation består overvejende af diskussion og metodekritisk. Set i Tolmins optik kommer diskussion og metodekritik til at fungere som støtte til belægget for den påstand (konklusion), der kommer frem af artiklen (Becker Jensen 2004). Desuden er der krav til indholdsmæssige aspekter. Disse kan variere fra tidsskrift til tidsskrift, men overordnet set bliver artikler ofte bygget op efter IMRAD modellen (Rienecker, Stray Jørgensen & Gandil 2008). Teksternes formål varierer. Formålet med teksterne af Kang samt Lane og Lip er at sammenfatte den eksisterende viden om, hvordan patienters livskvalitet påvirkes i livet med atrieflimren (Kang, Bahler 2004, Kang 2006, Lane, Lip 2009). Teksten af Hegebom et al har til formål at belyse effekten af motion som intervention hos patienter med atrieflimren (Hegbom et al. 2006). Maryniak belyser, hvilke symptomer der har størst relation til nedsættelse af menneskets selvvurderede helbred (Maryniak et al. 2006). Formålet med Thrall et als artikel er at sammenfatte, hvordan livskvalitet kan forbedres ud fra de forskellige behandlingsmuligheder, der er til patienter med atrieflimren (Thrall et al. 2006). 18

19 Det overordnede analysespørgsmål for tekstanalyser er som før nævnt: Hvad siger teksten og hvordan fremsætter teksten sit budskab? Becker Jensen foreskriver i denne sammenhæng, at det er vigtigt at omskrive dette spørgsmål til den konkrete sammenhæng, hvori analysen ønskes udført (Becker Jensen 1997). Dette spørgsmål bliver i denne undersøgelse omskrevet til; Hvilke definitioner fremkommer af begrebet livskvalitet, og hvordan argumenteres der for anvendelsen af definitionen? Disse to spørgsmål vil her blive besvaret Hvilke definitioner fremkommer af begrebet livskvalitet? Der fremkommer tre kategorier af måder at definere begrebet livskvalitet (se figur 2). Fire artikler definerer livskvalitet ud fra WHO s definition ( an individual s perception of their position in life in context of the culture and the value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns (Kang, Bahler 2004)). I Kangs to artikler anvendes betegnelsen HRQOL om denne definition fra WHO (Kang, Bahler 2004, Kang 2006). I Maryniak et al anvendes samme definition, men det betegnes QOL (Maryniak et al. 2006). I Thrall et al. (Thrall et al. 2006) henvises ligeledes til WHO, men den konkrete definition nævnes ikke i artiklen, og både forkortelserne HRQOL (Health Related Quality of Life) og QOL (Quality of Life) anvendes. I otte af de udvalgte tekster defineres livskvalitet som noget, der kan måles. Eksempelvis anvendes det generiske spørgeskema SF-36 (Van Den Berg et al. 2001, Hegbom et al. 2006) eller sygdomsspecifikke spørgeskema i form af, the University of Toronto Atrial Fibrillation Severity Scale, Scale of Disease and Quality of Life (Suzuki, Kasanuki 2004), Symptom Checklist, The Barsky Somatosensory Ampification Scale (Paquette et al. 2000) og AF-QOL-18 (Badia et al. 2007). Her ses ligeledes eksempler på at forkortelserne HRQOL og QOL anvendes som synonymer. Lünderitz og Jungs definition af livskvalitet grupperes under kategorien af livskvalitet defineret som en målbar parameter, da de på trods af at beskrive livskvalitet som et multidimensionalt construct, samtidig fremhæver, at der er fremherskende konsensus om, at det kan måles ud fra fire parametre, fysisk funktion, psykocosial wellbeing, sociale aktiviteter og hverdagsaktiviteter (Lüderitz, Jung 2000). Lane og Lip definerer livskvalitet som en multidimensional konstruktion, der indeholder menneskets fysiske, følelsesmæssige og sociale funktion, rolle og oplevelse af sundhed og beskriver, hvordan livskvalitet måles i diverse undersøgelser ud fra skemaer (Lane, Lip 2009). Engelmann og Pehrson fremhæver, at livskvalitet er en målbar 19

20 parameter, og de omtaler, at det er en svaghed, at livskvalitet ikke defineres, når det anvendes i undersøgelser (Engelmann, Pehrson 2004). To af de udvalgte tekster definerer livskvalitet som et begreb med multidimensionale og subjektive aspekter. Reynolds et al belyser, at livskvalitet opfattes som et subjektivt fænomen, der indeholder elementerne, Health status, patient Health perceptions, gabet mellem menneskets ønsker og faktiske funktionsmulighed (Reynolds, Ellis & Zimetbaum 2008). Engelmann og Godtfredsen beskriver, at livskvalitet er et vigtigt behandlings mål, og at det har subjektive aspekter, der kan gøre det meget svært at arbejde med i praksis (Engelmann, Godtfredsen 2004). Sammenfattende kan siges, at der forekommer flere forskellige definitioner, og det kan findes problematisk at betegnelser for livskvalitet, og helbredsrelateret livskvalitet anvendes tilfældigt. Det giver desuden anledning til refleksion, at der er et fremherskende ønske om at gøre begrebet målbart Hvordan argumenters der for anvendelsen af de forskellige definitioner af begrebet? Der er identificeret to kategorier af argumentation for at anvende den pågældende definition af begrebet livskvalitet. Tre af de udvalgte tekster (Paquette et al 2000, Van Den Berg et al. 2001, Hegbom et al. 2006) begrunder valget af SF-36 som parameter, fordi det er det mest valide og oftest anvendte til at måle patienternes helbredsstatus. Dette er et eksempel på anvendelse af implicit hjemmel i argumentationen (Becker Jensen 2004), hvilket vil sige, at der ikke foreligger en hjemmel, der kan støtte belægget. Dermed bliver påstanden, om at SF-36 er den mest valide parameter til at måle helbredsstatus, et postulat frem for en egentlig argumentation. Forfatteren forholder sig ikke til, hvorfor det har betydning, at anvende begrebet livskvalitet, så på den måde kommer påstanden til at fremstå som svag. 11 af de udvalgte tekster argumenterer for, at det er vigtigt at definerer livskvalitet og medtænke de multidimensionale aspekter begrebet indeholder. Engelmann og Godtfredsen problematiserer anvendelsen af begrebet livskvalitet som effektmål, idet begrebet kan påvirkes af mange forskellige faktorer (Engelmann, Godtfredsen 2004). Selvom Engelmann og Pehrson definerer begrebet som målbart, forholder de sig alligevel til begrebets multidimensionale aspekter i deres argumentation. De fremhæver syv punkter, 20

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Rapport Retningslinjer

Rapport Retningslinjer UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer Rapport Retningslinjer 2018-2019 Indhold 1. Indledning... 2 2.0 Aflevering... 3 3.0 Struktur... 3 3.1 TITEL OG FORSIDE...3 3.2 RESUMÉ...4 3.3

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Litteratursøgning. Program

Litteratursøgning. Program Litteratursøgning Janne Lytoft Simonsen, cand.scient., ph.d. Forskningsbibliotekar for Odontologisk Institut Tlf. 8946 2366 janne.lytoft.simonsen@odontologi.au.dk Program 1. Systematiske søgninger i PubMed

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Akademisk argumentation. V. Anders Hjortskov Larsen

Akademisk argumentation. V. Anders Hjortskov Larsen Akademisk argumentation V. Anders Hjortskov Larsen ANDERS HJORTSKOV LARSEN Cand. Public, Aarhus Universitet Informationsvidenskab Faglig formidling Undervisningsudvikling Dagsorden Hvad er videnskab? Appelformerne

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde

Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Ellen Holmen Mouritsen, sygeplejerske, cand.cur Underviser på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere