Joachim Dahl fortel om si tid som læredreng og gesell på Bryggen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Joachim Dahl fortel om si tid som læredreng og gesell på Bryggen --------------------------------------------------------------------------------"

Transkript

1 Joachim Dahl fortel om si tid som læredreng og gesell på Bryggen En Beretning Hr. Christian Koren Wiberg. Kjære Ven! Fra Gut af færdedes jeg meget paa Tyskebryggen især i Dramshusen, hvor gamle Mdm: von Tangen eiede Stue, der den Gang bestyredes af hendes Sønner Jahn Lyder og Christoffer. Mine Forældre boede i Nærheden af Md: von Tangen og min Moder afslog mangen Passiar med hende, og jeg gik meget i Huset og udførte mange smaa Erinder, især ud til Stuen, hvor jeg havde den Fortrinsret fremfor andre Gutter at kunne tage mig en Fisk naar jeg havde Lyst dertil. Ved at færdes ofte blandt Folkene paa Bryggen fi k jeg tidlig et Indblik i de kontorske Forholde, og dertil bidrog ikke lidet min Moder, da hendes Ønske var, at naar jeg blev voksen skulde jeg komme paa Bryggen, fordi hendes Fader havde været Gesel, nemlig: Arnoldus de Fine, der tog Geselexamen i 1778, hvorved han erholdt Titel af Spandertgesel og fi k Ret at gaa med Trøie, der havde to smaa Skjøder bag, der ikke maatte række ned længere end til Rumpen med Respekt at melde. Baade min Moder og hendes Broder Joachim Leipzyn de Fine, der havde lært som Bødker og senere arbeidet paa Bryggen som saadan og Dixelmand, og det var ikke lidet at være disse to Ting i de Dage, de fortalte mig mange Historier fra sin Ungdom om Tyskebryggen, dens mange Skikker og Forlystelser. Naar en Gut blev antaget som Byløber (Biløber) maatte han spandere paa Drengene og de faste Arbeidsfolk paa den Stuen han blev ansat, og det bestod i en Flaske Brændevin, nogle Skilling i Tommel-kringler, lidt Spekkekjød eller spekket Røgesild, og naar han saa skulde paabegynde sit første Arbeide foruden at gaa Erinder, var det almindeligst at rense Nakker, og da var det atter at spendere en Flaske Brændevin paa Sporebrættet (1). Hvis han ikke vilde spandere, kunde han aldrig blive duelig Mand og han blev derfor ofte slaaet af de andre Drenger, naar de syntes at han ikke udførte sit Arbeide til deres Tilfredshed, men havde han derimod spanderet, saa skaanede de ham for Bank. Naar han saa avang-serte til Dreng, skulde der atter Spandering til. Avangseringen foregik for det meste paa Mikkelsdag. Paa Mikkelsafter maatte Gaarden og Bryggen vaskes (spules), og Baaskassen (Skarnkisten), der havde sin Plads paa Bryggen ovenfor Skuret (2), tømmes og udføres paa Barlastpladsen ved Rothaugen eller ved vestre Side af Nordnæspynten. Dette var fælles Arbeide for samtlige Stuer (Handelseiendomme) i Gaarden, og i de Gaarde hvor der var mange Stuer, blev af Buherrens (3) Gesel udkommanderet en Mand fra hver Stue under Kommando af en Skudendreng (4), som de måtte lystre, hvis ikke saa vankede der Bank. Men i mindre Gaarde udkommanderedes der to eller tre af hver Stue. Var der blandt Drengene en, der ei havde været med før at udføre Skarnekisten, saa skulde han paa denne Dag slaaes til Ridder. Denne Ridderslaaen blev høitidelig udført af den høistbefalende Skudendreng, naar Baasset var udkastet, og Skuden (5) spulet, og det foregik saaledes: Skudendrengen valgte sig den største og stærkeste Birkeskuffel og med denne paa Skulderen befalede han at den nye Ridder skulde puttes i Øsrummet af Skuden og en Mand Vagt over ham, og derfra maatte han tage frem den Traktemang han for sin Regning havde medbragt. Hvis denne var rigelig, blev Ridderslagene lem-fældige, men var den knap, blev Slagene haardere. Saa blev de andre, der var blevne Riddere før, plasserede midt i Skuden, hvor de af den befalende fi k hver sin Dram eller to med et Skjæmtord til Traktemangen. Hvis den nye Ridder vilde se op af Øsrummet hvad der foregik, fi k han et Slag i Skallen af den vagthavende med en Skuffel. Naar saa dette var udført, blev den nye Ridder optrukket af Øsrummet og ledet hen til Midt-bitten (6) i Skuden, hvor han maatte lægge sit Hoved paa Bitten og sætte sin Bagdel ud. Nu fi k han af høistbefalende med den stærke Birkeskuffel saa mange Slag som

2 Ridder-talen indeholdt viktige Ord. Da jeg i 1847 blev slaaet til Ridder var vi den Dag tre Stykker af Solegaarden, der fi k Ridderslaget. Jeg var Nr. 1, og da jeg havde behørig Traktemang med mig fi k jeg lemfældige Slag. Det første Slag kom med barsk Ordlyd av befalende og var:»ridder for min Haand«! Ved 2det Ridderslag:»Ridder for Kong Oscar den første!«tredie:»ridder for Det tyske Kontor!«Fjerde:»Solegaardens Løber skal du hede!«femte:»og det skal dit Navn være med Hæder og Ære!«Derpaa tog høistbefalende Brænde-vinsfl asken og skjænket sig en Dram og gratulerede mig. Dertil maatte jeg tage mit medhavende Spegekjød, Kringler og et Æg at byde ham og takke ham for Ridderslagene, jeg havde faaet; omend de var mig lemfældige meddelte, saa følte jeg at det gjorde mig ondt i min Bagdel. Saa gik den samme Traktemang rundt til de andre av Personalet, men ikke til de to, der sad i Øsrummet og ventede paa at Turen skulde komme til dem. Dernæst blev Nr. 2 fremtrukket paa en mindre lempelig Maade, og det samme gjentog sig, som med mig, under Ridderslagene; dog fi k han mere kraftige Slag, da han havde mindre Traktemang at byde. Han fi k til Økenavn, som det hed, Revelsgaardens Kringle-vrier, thi han havde været i Bagerlære. Dernæst kom Turen til Nr. 3, en seig Sønd-fjording. Han viste sig lidt gjenstridig, og Guderne skal vide han blev ikke naadig behandlet, især da han havde det knappeste Traktemang med sig. Han fi k Øgenavnet Solegaardens Kuræv. Nu da al Traktemanget var begyndt at gjøre sin Virkning paa samtlige, skulde der danses i Skuden. En af Drengene havde medtaget sin Redekam og et Stykke papir, som han lagde om Kammens Tinder, og derigjennem sang han en Vals, og saa bar det afsted i Svingom, halvt fulde som de var, for der havde været meget drukket før man reiste ud med Skuden. Thi det var gammel Skik, naar Gaarden (7) blev spult, at for hver Stue man kom til, skulde der gaaes op for at faa en Dram (tre paa Pæglen); og da der var otte Stuer i Revels- og Solegaarden, som var fælles (8), saa blev det en ordentlig Forladning man havde inde før Ridderslagene foregik. Da der saa skulde reises hjem igjen var der et Leven under Roningen med Sang og Skraal. En av Drengene klædte sig i Adams Skikkelse og stillede sig fremst paa Skudeplitten som Galeonsfi gur. Det kan tænkes hvad Opsigt dette gjorde, idet vi kom roende indad Vaagen, men nogen Tiltale blev der ikke gjort af Vedkommende; der blev blot leet af det og sagt:»nei, se de halvgale Garpedrenger!«Søndfjordingen, der var bleven slaaet til Ridder, beklagede sig for sin Husbonde bagefter og sagde at han var bleven kaldet Kuræv og var klein af Slagene og dertil blaa i Enden, hvorfor han fi k sit Navn forandret til Solegaardens Blaaræv. Den næste Spandering for de nye Drenge var paa Fiskesorterbrættet. Naar saa Sildefi sket begyndte saa var det»paa Dixelen«for at blive en duelig Dixelmand. Om Vaaren, naar Hampebindingen foregik, var det»hampekammen«han skulde hente. Det var en liden Tortur for dem som ikke paa Forhaand kjendte til, hvad det var. Jeg som var vel underrettet af min Morbroder, vidste hvorledes jeg skulde stelle mig, naar jeg af min Gesel blev befalet at hente Hampekammen. Jeg havde alt tillavet nede i en af Boderne, jeg gik efter hans Ordre, og da jeg kom op Trappen til Ytrestuen, hvor Hampebindingen foregik, pustede og stønnede jeg saa frygtelig som det gjaldt mit Liv (9). Da jeg saa kom til Døren gav jeg paa Sprang til Ytrestuebordet og satte fra mig en Flaske Brændevin, Spegekjød og Kringler. Nu blev der Morro, og jeg blev nævnt som en Fandens spikkoleret Rakker, og nu skulde jeg se, at de skulde lære mig til at blive en dygtig Hampebinder. Saa kom den sidste Spandering som Dreng, naar man skulde reise til Eidsvaag eller til Møllen-

3 dalsmøllen for at male Læstegods (Byg og Rug til Mel), der skulde bruges i Stævnen at levere Nordlændingerne. Uagtet man her maatte arbeide baade Dag og Nat, havde vi det godt, man blev fra Husbonden udrustet baade med spisende og drikkende at gode Sager og dertil Penge (Læstepenge). Melet blev pakket i store 8 Baands Furu-tønder og disse var forsvarlig tunge; ti i hver Tønde skulde der være 4 Vaager 2 Bp.d. Meel netto, og brutto 5 Vaager 16 Mk., og det hjalp ikke om Tønden som Tara var noksaa tung; dermed blev der mindre Meel end som nævnt. Alle disse og fl ere Skikke var bi-beholdt fra Tyskernes Tid. Min Moder og hendes Broder fortalte mig forskjellige Historier fra deres Barnetid, da de gik daglig paa Bryggen til deres Fader. I den Tid kogtes Maden til Folkene i Ild-husene i Gaardene, der spistes paa Ytrestuen med Gesellen som Vært, og han var tillige Proviantforvalter. I Ildhusene var ansat en Kok for hver Stue, og det var i Almindelighed en gammel Dreng, der ei længere deltog i tungere Gaardsarbeide. I Bredsgaarden var der en Kok som kaldtes Smørkokken, thi han havde engang stjaalet et stykke Smør og stukket det ind i sin høie Filthat. En av Gaardens Drenger havde seet det og straks meldt samme for Gesellen, der øieblikkelig begav sig til Ildhuset og tog Kokken bort til Ildstedet og gav ham der mange Befalinger til at gaa Erinder for sig, idet Gesellen skulde passe Kogningen. Kokken blev paa den Vis Opholdt saa længe med disse Ordrer, at Smøret omsider rendte nedover Kokkens Ansigt og Nakke. Sort var han før af Røg og med det opløste Smør rindende ned over sig maatte han mellem to tilkaldte Drenger under Gesellens Kommando gaa omkring paa Gaardens samtlige Stuer og vise sig for Stueeierne og Kontorpersonalet, derfra gjennem Gaarden til alle Gaardens Geseller og Folkene, hvorved han blev gjort til Skamme og Latter, og saa maatte han tilbake til Ildhuset, hvor han fi k ordentlig Bank af Gesellens Oksepeis. Dermed havde han ud-staaet sin Straf, og ingen af de andre Jungens hverken i Bredsgaarden eller over hele Bryggen turde for Eftertiden genere ham for hvad han havde gjort. Hans Straf var ikke saa meget for Tyveriet, men han blev mest straffet fordi han bar sig dumt ad som Tyv -- i den Tid vilde de have kloge Tyve. Med hensyn til Kostholdet paa Bryggen levede Folkene godt, god og kraftig Mad til-beredt af 1ste Sort Varer og altid Øl til Maden. I Tyskernes Tid og senere nedover til 1820 à 30 var Tyskekontoret forpligtet til at være Fisketorvets Sundhedspoliti; og det bestod i en Fiskeveier eller Vrager samt en Gesell; disse havde efter daglig Tour om Morgenen især at paasee at der paa Torvet ikke solgtes bedærvet Fisk og Sild, og dermed havde Bryggens Geseller Fortrinsret at tage de bedste Fiskevarer fremfor Byens andre Ind-vaanere. Om Høsten naar Slagtningen foregik paa Bryggen var det fede Dage for Folkene. Gesellerne kappedes om at faa kjøbt de fedeste og bedste Slagtekreaturer i Drifterne paa Haukeland (Søreslagtet) og i Haalen i Sandvigen (Nordreslagtet). Paa begge disse Steder var der Gjestgiversteder, og der var da ofte et Lorveleven mellem Gesellerne og Slagterne om de bedste Kreaturer og Priserne paa samme. Slagtningen foregik i Gaardene paa hver Stues Boder og paabegyndtes om Natten. Om Morgenen maatte de slagtede Kreaturer være ophængt med den fedeste og bedste fremst (Vinstuden kaldet), og Bodegulvet være rengjort; thi naar Dagen kom, indfandt Husbonden sig, Naboer av Gaarden, Familie og Venner for at se paa Slagtet og der afgive sin forskjellige Dom; og saa bar det paa Stuen for at faa en eller fl ere Slagtedrammer. Til Skaalen hørtes: Gratulere med Slagtet, spis med Smag, og god Hilse og Sundhed. Gesellen sørgede for Slagternes og Drengenes samt Arbeidsfolkenes Traktemang, og under Slagtningen var der Dram og Øl for hvert Kreatur, som blev afl ivet. Om Morgenen var det Kaffe og myge, varme Kavringer, der blev afhentet hos Bageren hos hvem de var bestilt Dagen forud. Konerne, som stod med Karret, som man kaldte det, maa ikke glemmes, thi disse gjorde ren Kreaturernes Indvold, rensket Tarmerne, tog al Talgen af, rengjorde Væmmene, afrev de saakaldte Kaluner, og disse rengjorte Tarmer og Væmmer blev saa brugte til Kjød- og Blodpølser. Naar det var første Aar at en ny Gesel skulde forestaa Slagtningen, maatte han slaa den største Stut og saa spandere. Om Eftermiddagen blev de slagtede Kreaturer nedtaget og sønderlemmet, saa blev der bragt til Stueeieren det Kjød, Tarmer og Kaluner, hvilke han havde bestemt til sin Husholdning. En Dreng eller to maatte nu i fl ere Dage, iført hvide Lærredsklæder og med hvide Tørklæder om Hovedet, hakke og banke Kjødmaden, der skulde bruges til Pølserne. Disse Drenge havde det godt under

4 dette Arbeide og fi k i Regelen være hjemme indtil Slagterbesøget (Slagter-Sod) for Familien og Venner var tilende. Saa var det Gesellen, hvis han var gift og havde Husholdning, da maatte der bringes til hans hjem en Bakpart af de slagtede Kreaturer, samt Blod- og Kjødpølser, naar disse var færdige. Det resterende af Slagtet blev tilbage i Gaarden, og deraf blev tillavet Sørsteker, røgede Bryststykker, Kjød-pølser, Blodpølser, Finker m. m., og Resten blev nedsaltet til Aarsforbruget til Folkene. Første Søndag efter Slagtningen fi k Folkene sit Slagtersod. Fra Mikkelsdag begyndte Schøtstuernes Opildning for Vragere, Fiskeveiere og Geseller, naar disse havde Tid paa Vinterdagene at tage sig en Passiar eller spille Kort. Det fornemste Spil var Styrvolt for 4 Mand, trekantet for tre, Femkort, Hundrede og ett, Rakker og Svartemas, og den der blev Svartemas fi k sig en Kulstribe i Panden. Om Morgenen fra Klokken 5 til det blev Dag og om Aftenen fra det blev mørkt til Kl. 10 var det Drengene, der havde Adgang til Schøtstuen, disse foretog sig af og til lidt Læsning, men for det meste var der Kortspil og forskjellige Leger, som for Eksempel at gaa efter Skillingen. Man sat en Skilling ind i Væggen i en af Tømmerets Sammensætninger, og den der skulde fi nde Skillingen blev først forsvarlig ombunden om Øinene og ledet midt paa Gulvet tre Ganger Rundt, og saa blev han sluppet og begyndte sin Søgen. Han fi k ikke Tilladelse til at bruge sine Hænder; thi han skulde fi nde Skillingen med Munden, og det syntes for de andre Tilstedeværende at være stor Morro, naar han stødte snart paa det ene og snart paa det andet. Det hændte, at han blev træt og opgav den hele Ledning uden at erholde Skillingen. Jeg var engang nærværende paa Schøtstuen i Bredsgaarden, hvor Skillingsspillet foregik, og det var i Hvad der dengang hændte maa berettes, selv om Legen dog tilsidst blev af en fysisk og pikant Façon; thi hvad der skrives om de svundne Dage maa bedømmes rettelig og sees paa med hine Tiders Blikke. Der var mange tilstede i Schøt-stuen af Drenge og Geseller, og spillet blev begyndt. Da han med Bind for Øinene søkte efter Skillingen med sin Mund langs Væggen, tog en af Drengene mcd Respekt at melde og løste sine Bukser ned, steg saa stille op paa Bænken ved Langvæggen, blottede sin Bagdel og stillet den foran Søgeren. Da raabte der, som søgte.»eg kjender deg nok, Jan Christoffer, gaa væk med Flødefjæset dit!«men dette foraarsagede stor Spektakkel i Stuen og Munterhed blandt de Tilstedeværende, hvorfor Søkeren straks rev Bindet fra Øinene, og da han opdagede alt andet end den tykke Jan Christoffers Kinder, blev han tordnende gal og vilde banke Udøveren. Denne maatte fl ygte med Bukserne nedom sig ud af Schøtstuen og turde ikke viser sig mere denne Aften, men senere skal han have faaet sin Bekomst. Spillet Skorstensfeier (10) eller gaa i Tønden var der faa som udførte, thi det maatte være Folk der var myge, af en tynd Skabelon og dertil sterke. Man tog Bundene af en Tønde og lagde den ned paa Gulvet uden Afstøtning, og herigjennem skulde den, der spillede, passere med Bagen først. Naar saa angjældende begyndte at trænge sig igjennem, begyndte Tønden strax at slingre og rulle, og han kunde arbeide slig at Sveden rendte af ham. Engang paa Dramshus Schøtstuen satte der en sig fast inde i Tønden, man sled i ham og halede fra begge Ender, medens andre holdt i Tønden, men han havde arbeidet sig saa fast, at Tønden maatte slaaes i Staver. Mange andre Spil, som jeg ikke vil nævne paa Grund af deres mindre tækkelige Natur, brugtes blandt Kontorets Geseller og Drenge. Spillene hørte til de kjærkomne Afvekslinger i det daglige Arbeide, som især var strengt i Stevnens Tider. Naar Fisken kappedes begyndte man gjerne kl. 5 om Morgenen og saa holdt man paa til 8 om Kvelden, hvilket blev 12 timers Arbeidsdag, naar Spisetid fradrages. Hver Dreng havde sin Uge til at passe Schøtsningsstuens Ovn, Lys og Varme, og da var han Schøtstuknegt, og enhver maatte lystre ham. Om Morgenen allerede Kl. 4 var det hans Pligt at gaa til Schøtstuen og lægge i Ovnen og saa forblive der til det dagedes og Gesellerne kom; og likeledes maatte han, naar det blev mørkt om Aftenen, indfi nde sig og forblive der til Kl. 10 Aften. Thi da kom Bryggens Vægter med sin Skrelle, som han begyndte at ramle med nede i Gaarden til Varsel om at nu skulde der lukkes, og enhver skulde gaa paa sin Kleve. Men desværre de gik ikke alle paa Kleven men derimot listede de sig ud i Byen, hvor de oftest ved Spetakkel var Vægterne til Plage, eller de besøgte Pigerne, og da hændte det at de ikke kom paa Kleven før langt ud paa

5 Natten. Det var strengeligen forbudt at være borte fra Kleven eller Sovestuen efter Kl. 10 Aften, undtagen naar Arbeide om Natten paafordredes, og da især Skruningen (11) af Smaa-fi sken, helst paa de større Handelsstuer. Min Morbroder fortalte at hans Far var ude hver anden Nat under Skruningen, og der arbeidedes af 16 Mand hver Nat. Skudedrengen maatte udføre Gesellens Arbeide den Nat han var fri. Likedan gik det i Sildefi sketiden under Sildesaltningen. Var ikke Nakkerne renskede til henimod Jul, maatte Drengene sidde ved Sporebrettet og renske fra Kl. 5 Morgen til det blev Dag, og derefter var det at gaa til andet Arbeide, men om Aftenen var de fri. Schøtningstuerne var baade en god og nyttig Indredning for Drengene og de ugifte Geseller, der var tvungne til at ligge paa Kleverne, hvor de ikke havde Tilladelse til at bruge Lys. Naar deres Klær og Strømper vare blevne vaade om Dagene, saa var det at gaa paa Schøtstuen med disse og hænge dem op til Tørring til den næste Dag. Her stopte de selv sine Strømper og lappede sine Klæder og Sko, og for dem som hadde Lyst til Læsning, Skrivning og Regning var der god Anledning at øve sig. Om Vaaren i Vedstevnen maatte Buherrens Gesel indkjøbe Brændsel til Schøtningstuen for Gaardens Stueeieres fælles Regning, og hver Lørdags Aften maatte hver Dreng have med sig til Belysningen i Kronen et Lys af Størrelse 3 paa Marken, som han fi k udleveret af sin Gesel, ligesom Kjøbmanden leverede Lys til Gesellen (12). Danseforlystelser fi k Drengene og Gesellerne Tilladelse til at afholde to Gange om Vinteren, i Julen og i Fasten, men ikke længere end til Kl. 1 eller 2 om Natten, og da var der Liv og Morro. Der blev blandt dem valgt en Formand og to Medhjælpere, der forestod al Ordningen, medens Bekostningen blev dækket af samtlige Deltagere, understøttet af Husbondene. Andre Drenge og Geseller fra Bryggen, der ikke hørte til den Schøtstue, hvor Ballet holdtes, fi k Lov at deltage mod at betale i Lighed med de som havde Retten. Oldermanden og Bisidderne for Det tyske Kontor inspekserede Danseforlystelsen, som begyndte naar det blev mørkt om Aftenen. Enhver af Drengene og de ugifte Geseller fremmødte med sine Damer, som de havde inviteret. Traktemangen til Damerne var ikke saa høitravende i de Dage, den bestod i Kaffe, paasmurte Løse-brød og Strømper med Paalæg af opskaaret salt Kjød, hollandsk Ost og god Gammelost, og dertil fransk Dram eller Mjød. Til at bide i som det hed, brugtes i Julen Julebrød og i Fasten Hedevægger, Kager brugtes derimot ikke i de Dager, men Herrene hadde hver for sig provianteret sig for at byde sine respektive Damer Skofl ikker, Halvmaaner med Blomme i Midten samt Sukkerkandis, som de puttet i Munden paa sin Dame under Dansen. Herrerne nød Øl og Brændevin med ovennævnte Smørrebrød til. Musikken bestod i Violin, Klarinet, Fløite og af og til Tromme, og man morrede sig saa godt paa disse Bal at der ofte trængte sig ind ugifte Skriverkarle fra Bryggen. Det gik noksaa ordentlig til, Kontrollen var ulastelig, og man fornam ingen Usædelighed blandt Deltagerne, thi de satte Pris paa, at de bagefter fra sine foresatte blev rost fordi det gik fredeligt til; thi udenfor disse Bal (13) eksisterede ofte Næveslag og Slagsmaal blandt Drengene. Men saa var ikke Gesellen sen med Tampen og skildte dem ad. I Tyskernes Tid fordredes der streng Disiplin blandt Folkene, hvilket bibeholdtes ned igjennem Norsketiden. Hver Søndagseftermiddag Kl. 4 maatte saavel Gesellerne som Drengene samt de faste Arbeidere fremmøde. Naar saa Stueeierne og Husbonder gik nedenunder Skuret og passiarede, maatte Gesellerne staa i Gaardskleven eller Ind-gangen til Gaarden og de maatte ikke gaa ned paa Bryggen førend de blev kaldt dertil. Skudendrengene, som kom næst efter Gesellerne i Graderne, maatte holde sig oppe paa første Sval af Sjøstuen, de øvrige Drenger holdt sig oppe paa de øverste Svaler. Dette Søndagsmøde eller Paraden tjente til at enhver fi k sin Ordre til Mandagen. Naar saa Kjøbmændene gik fra Skuret efter at have givet deres Geseller de nødvendige Ordre, gik Gesellerne nedenunder Skuret. Skudendrengene gik i Gaardkleven, hvor Gesellerne havde staaet, og Drengene gik ned paa Sjøstuens første Sval, Skudendrengenes Plads. Denne Parade varede en Time eller to, og saa gik enhver hvor de lystede, og man ser heraf at de haandhævede Rangsforskjellen. Fiskeveiere, Tran- og Sildevragere var til samme Tid fremmødte paa Gaarden Leppens Brygge, om der var nogen der vilde tale med dem.

6 Naar en Gesel eller Skudendreng vilde tage sin Examen for at blive Spandertgesel og have Ret at gaa med Rumpekjole, havde han at melde sig derom til Tyskekontorets Oldermand, for hvem han maatte vise sine Attester fra de Husbonder han havde haft Tje-neste hos, de skulde bevise hans Dygtighed og Orden samt Opførsel i det hele taget. Var disse tilfredsstillende, saa bestemte Oldermanden Tiden, naar han skulde afl ægge sin Prøve for Bedømmelseskomiteen, der bestod af Oldermanden, Bisidderne, en Fiskeveier, en Tranvrager, en Sildevrager og tvende Spendertgeseller. Eksaminen foregik paa den saakaldte Kjøbmandsstue (Vinkjelder), hvor en Deel af alle Sorter Varer var henlagt i en Bod. Først begyndtes med Fisk, hvor Fiskeveieren var Censor, og her maatte Kan-didaten gjøre Rede for al Behandling af Fiskevarer, Sortemang af samme og til hvilke Steder de forskjellige Fiskesorter bleve afskibede. Her gjaldt det hans Færdighed saavel i at haandtere Fisken som og forklare sig mundtlig i alt og alle ham forelagte Spørgsmaal. Dernæst maatte han under Tranvrageren om Tranens Behandling paa alle Maader, og saa under Sildevrageren om Rogn og Sild, og videre fremdeles under begge Spandertge-sellerne om Rug, Byg, Mel, Salt, Kolonialvarer, Manufakturvarer, Hamp, Taugverk m. m., som leveredes til Nordlændingerne. Der maatte forklares om al Arbeidsmaade med alle Slags Varer. Saa kom Turen for Oldermandskabet i det skriftlige, men det var ikke saa vidtløftigt. Naar han kunde skrive en nogenlunde god Haandskrift og regne paa en Maade de 4 Species i ubenævnte og benævnte Tal samt lidt Brøk, saa passerte det. Fik han efter Examen Karakteren Antagelig, blev hans Navn, Faderens Navn, Fødselsaar og Fødested, samt hvor lang Tid han havde været Dreng paa Tyske-kontoret, indført i Oldermandskabets Protokol. Examensdagen var i Regelen paa en Lørdag, og nu var det at fremkomme med sin Spandering paa de tilstedeværende Eksaminatorer, Veiere, Vragere og Spandert-geseller, hvilket fandt Sted i Kjøbmandsstuen i Kjøbmændenes Skjænkestue. Søndags-morgen Kl. 9 maatte han, der havde erholdt Eksamen, fremmøde paa Kjøbmandsstuen for med Oldermanden og begge Bisidderne at gaa i Tyskekirken for at overvære Guds-tjenesten som Spandertgesel, uagtet han ofte ikke kunde tale eller forstaa Tysk. Fra Kirken blev han ledsaget tilbage til Kjøbmandsstuen, hvor han i den store Sal maatte traktere Oldermandskabet, af hvem han der fi k sit Testimonium som Spandertgesel. Han var nu iført sin nye Rumpekjole. Kl. 5 om Eftermiddagen indfant Vragere, Fiske-veiere, Geseller og Skudendrenge sig paa den Stue, hvor den Spanderende havde Sin Plads for at gratulere ham paa Ytrestuen, og da blev der en ordentlig Spandering av -- det kostede i det hele alt i alt for ham omkring Spdr., eller 360 Kroner, og det var mange Penger i den Tid. Gadebelysningen paa Bryggen maatte alle Sjøstue Eiere bekoste, en Tranlygte for hver Sjøstue, og de to ansatte Vægtere, der blev afl ønnet af Oldermandskabet, passede Lygterne, for hvilke de havde 1 Spd. for Aaret af hver Sjøstueeier. Tyskekontoret havde baade hos de Hansestædiske og sidenhen sit eget Brandvæsen og Sprøite. Under Ilde-brandstilfælder maatte enhver paa Bryggen værende Gesel og Dreng fremmøde for at gjøre Tjeneste. I Tysketiden og nedigjennem norske Tiden var der Natvagt paa Bryggen, bestaaende af en Gesel og 8 Drenger, der efter ombytte blandt Bryggens Tjenerskab maatte gjøre befalet Tjeneste. Min Moder fortalte mig, at hendes Fader var valgt Vagt-mester i fl ere Aar og maatte fordele og inspeksere Vagterne, og han var tillige komman-derende Underbefalingsmand ved den kontorske Sprøite. Under Storebranden, som den kaldtes, da Nykirken brændte, blev han Invalid og sengeliggende i 7 aar. I alle disse Aar maatte min Moder, som var hans ældste Barn, fremmøde paa Kjøbmandsstuen hos Older-manden hver Lørdag, hvor hun fi k 8 Skilling fra hver Stueeier og 4 Skilling af Hus-bonden til hans og hans Families Ophold, ligesom han hver Mikkelsdag, naar Gesellerne fi k deres Aarsopgjør, erholdt noget af dem. Da jeg i 1847 tog Tjeneste paa Bryggen var der endnu nogle tyskfødte af Bryggens Personale, ligesom der var tyske Vragere, som tidligere havde været Geseller. Paa samme Stue som jeg fi k Ansættelse levede en gammel tysk Ungkarl som Dreng, og hans Til-holdssted havde i mange Aar været paa Kleven. Han vidste ikke sin Alder eller Føde-sted, kunde ikke tale skikkelig tysk eller norsk, men han fortalte alligevel mangeslags Historier fra Fortiden paa Bryggen, da Dren-

7 gene havde sin egen Skjænkestue paa Vin-kjelderen. Han havde talt med mange, som personlig kjendte baade Sekretær Winckel-mann og Achtzener Rosentræder samt Sekretær Schuckmann, der var den sidste. Han var en hidsig og opfarende Natur og hans kjæreste Eiendom var en tysk Bibel, som han sad og saa i hver Søndag; thi jeg tror ikke han længere kunde læse. Engang jeg havde taget hans Bibel og læste litt i den, kom han over mig og sagde rasende: Den Gutten-jonge wat will hei met mine dyske Pipel! Vi kaldte ham Moses og vidste intet andet Navn. Saa var der en Gesel, der hed Johan Gaup, og han paastod at han nedstammede fra adelig Slægt og var i Familie med davæ-rende Kong Wilhelm av Preussen. Han var i Besiddelse af gode Talegaver og kunde godt norsk. Paa Schøtningstuen var han ofte en morsom og fornøielig Fortæller, havde adskillige Kundskaber, men ved sine Foredrag var han ikke saa nøie paa det at krydre det med en paatagelig Løgn, som han i sin Begeistring sikkerlig selv troede paa som Sandhed. Ja, han kunde faa Til-hørerne i fuld Munteration. Der lever end-nu saavidt jeg ved en Hannoveraner, der har tjent paa Bryggen, hvor han gik under Navnet Hinrich Tysk, han skal nu være paa Arbeidsanstalten til Forpleining. I sine yngre Dage var Hinrich en duelig og om-gjengelig samt munter Mand. Jeg kan erin-dre, at han engang, da han var fi skefurer kom op paa Stuen til Kjøbmand Frich i Solegaarden for at faa den reglementerede Dram som Skik og Brug var i de Dage. Frich havde anskaffet sig et ganske lidet Drammeglas istedet for det almindelige store til 3 paa Peglen, fordi Frich syntes der gik formeget til. Da Hinrich saa det smaa Glasset sagde han:»aa, I har vel ikke en Ende Sjømandsgaren at forære mig!hvad skal du med det«, sagde Frich»Aa, eg skal binde det om Glasset, for eg er bange for at Glasset skal gaa ned med Drammen«. Han fi k ikke Garnet, men idet han modtok Glasset slap han det paa Gulvet med dets Indhold:»Aa, der gik det, og det var Synd for Dram-men«.»Gesel«, sagde Frich,»skjænk hele Peglemaalet fuldt og lad ham saa gaa«.»tak«, sagde Hinrich»Velgaaendes, dette var en Kronsup, som kan bage en Skjælm indvortes. Tak for meg, og Slid med Hilsen med det nye Glas«. Hinrich var en munter Mand. Selv den sære Frich maatte le av ham. Jeg faar hermed slutte. Hvad jeg har skrevet er desværre mangelfuldt i mange Henseender. Jeg beder om Overbærelse ved Bedømmelsen. Venligst din forbundne og hengivne Joachim Dahl. Noter: 1. Nakker og spor eller de ytterste ender av stokkfi sken ved hode og hale avhuggedes eller»kappedes«, når fi sken var kommen i bodene. Nakkene som solgtes til lutenakker, og sporene som gikk til kreaturfor, blev omkring juletider renset på et stort brett, hvilende på tønder eller stropper. 2. Skur, schur, kaltes de små trehytter, som stod på trebryggenes kant til Vågen i nærheten av vippen eller vippebommen. Skurene var Bryggens priveter. De hadde ofte ark med vinde til opheising av varer fra båt tii bryggen. 3. Såvel under Hansakontoret som under Det norske kontor og inntil våre dager valgtes der årlig en buherre i hver gård blant kjøbmennene. Han representerte gården, hadde opsyn med felles-eiendommene og fellesregnskapet og var præses ved naboenes møter. 4. Bryggens drenge deltes i 3 klasser. Nest gesellen kom skutedrengen, deretter stuedrengene og biløperne, -- de Schutenjongens, Stavenjongens og Bilopers. 5. Skuter, schutens, kaltes Bryggens store prammer. Efter størrelsen tok de fra 50 til 150 tønner. De var klinkbygget og hadde for og akter et ganske litet halvdekk (plit), rummet under plittene kaltes øsrummet. 6. Den store bjelke som omtrent midtskibs går over det åpne skuterum og som svarer til det bånd, hvorpå midttoften hviler i en almindelig båt. 7. her = veiten. 8. hadde felles veite. 9. Ved hampebindingen benyttedes en ganske liten trekam. Når gesellen sendte den nye dreng, som aldrig hadde sett en kam, for at hente den hos en annen gesell på nabostuen fi kk drengen

8 med sig efter avtale mellem gesellene en tillukket sekk, hvori der var lodder og sten, så tung at drengen nesten ikke kunde greie å bære den tilbake til sin stue. 10. Spillet nevnes allerede i Svensgårdens nabobok av I motsetning til den almindelige rundfi sk, som kom i 2. stevne og som blev ladet direkte i skibsrummet, blev den såkalte småfi sk, som kom om våren, skrudd i fater eller bunter. Skruene bestod av svære treblokker, som løp på skruestenger. Senere benyttedes jernskruer. Under sitt bergensbesøk i 1599 var Kong Christian den 4. med og skrudde i Revelsgården. N. Mg. II Denne skikk må være meget gammel på Kontoret. Allerede i 1529 fi nner vi den nevnt i Jacobsfjordens og Bellgårdens»Gartenreckt«, hvor det heter, punkt 17 (Van Karssen up de Krone tho setten):»fremdeles er bestemt ved Overenskomst mellem samtlige Naboer--«osv.»som det har været fra gammel Tid, at enhver Maschupbroder skal sætte sit Lys i Kronerne«osv. 13. Selskaper i Schøtstuen med dans og musikk og innviterte piker nevnes i Jacobsfjordens gesellbok, år 1620, 25. mai. Skikken er altså gammel. Det heter at man fornøiet sig med cithar, luth og unge piker:»und sindt in den Schutstauen utgedruncken (øllet nemlig) vunde sindt lustich vund frølich dar By gewesen mit Sitzsteren vund Lutter vunde Junge fruen«. Joachim Dahl, En Beretning i Gesellstanden og Geseller i Bergen, Christian Koren Wiberg, Det Hanseatiske Museums Skrifter Nr. 14, Bergen 1945, s

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dagbog fra Husby 2012

Dagbog fra Husby 2012 Dagbog fra Husby 2012 1. del lørdag den 11-2 Børge og Ole kom som de første kl. 14.25. Vi snakkede om det var den forkerte uge vi var kommet. Vi var glade, da den røde postbil kom med Betina og Johnny.

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere