Joachim Dahl fortel om si tid som læredreng og gesell på Bryggen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Joachim Dahl fortel om si tid som læredreng og gesell på Bryggen --------------------------------------------------------------------------------"

Transkript

1 Joachim Dahl fortel om si tid som læredreng og gesell på Bryggen En Beretning Hr. Christian Koren Wiberg. Kjære Ven! Fra Gut af færdedes jeg meget paa Tyskebryggen især i Dramshusen, hvor gamle Mdm: von Tangen eiede Stue, der den Gang bestyredes af hendes Sønner Jahn Lyder og Christoffer. Mine Forældre boede i Nærheden af Md: von Tangen og min Moder afslog mangen Passiar med hende, og jeg gik meget i Huset og udførte mange smaa Erinder, især ud til Stuen, hvor jeg havde den Fortrinsret fremfor andre Gutter at kunne tage mig en Fisk naar jeg havde Lyst dertil. Ved at færdes ofte blandt Folkene paa Bryggen fi k jeg tidlig et Indblik i de kontorske Forholde, og dertil bidrog ikke lidet min Moder, da hendes Ønske var, at naar jeg blev voksen skulde jeg komme paa Bryggen, fordi hendes Fader havde været Gesel, nemlig: Arnoldus de Fine, der tog Geselexamen i 1778, hvorved han erholdt Titel af Spandertgesel og fi k Ret at gaa med Trøie, der havde to smaa Skjøder bag, der ikke maatte række ned længere end til Rumpen med Respekt at melde. Baade min Moder og hendes Broder Joachim Leipzyn de Fine, der havde lært som Bødker og senere arbeidet paa Bryggen som saadan og Dixelmand, og det var ikke lidet at være disse to Ting i de Dage, de fortalte mig mange Historier fra sin Ungdom om Tyskebryggen, dens mange Skikker og Forlystelser. Naar en Gut blev antaget som Byløber (Biløber) maatte han spandere paa Drengene og de faste Arbeidsfolk paa den Stuen han blev ansat, og det bestod i en Flaske Brændevin, nogle Skilling i Tommel-kringler, lidt Spekkekjød eller spekket Røgesild, og naar han saa skulde paabegynde sit første Arbeide foruden at gaa Erinder, var det almindeligst at rense Nakker, og da var det atter at spendere en Flaske Brændevin paa Sporebrættet (1). Hvis han ikke vilde spandere, kunde han aldrig blive duelig Mand og han blev derfor ofte slaaet af de andre Drenger, naar de syntes at han ikke udførte sit Arbeide til deres Tilfredshed, men havde han derimod spanderet, saa skaanede de ham for Bank. Naar han saa avang-serte til Dreng, skulde der atter Spandering til. Avangseringen foregik for det meste paa Mikkelsdag. Paa Mikkelsafter maatte Gaarden og Bryggen vaskes (spules), og Baaskassen (Skarnkisten), der havde sin Plads paa Bryggen ovenfor Skuret (2), tømmes og udføres paa Barlastpladsen ved Rothaugen eller ved vestre Side af Nordnæspynten. Dette var fælles Arbeide for samtlige Stuer (Handelseiendomme) i Gaarden, og i de Gaarde hvor der var mange Stuer, blev af Buherrens (3) Gesel udkommanderet en Mand fra hver Stue under Kommando af en Skudendreng (4), som de måtte lystre, hvis ikke saa vankede der Bank. Men i mindre Gaarde udkommanderedes der to eller tre af hver Stue. Var der blandt Drengene en, der ei havde været med før at udføre Skarnekisten, saa skulde han paa denne Dag slaaes til Ridder. Denne Ridderslaaen blev høitidelig udført af den høistbefalende Skudendreng, naar Baasset var udkastet, og Skuden (5) spulet, og det foregik saaledes: Skudendrengen valgte sig den største og stærkeste Birkeskuffel og med denne paa Skulderen befalede han at den nye Ridder skulde puttes i Øsrummet af Skuden og en Mand Vagt over ham, og derfra maatte han tage frem den Traktemang han for sin Regning havde medbragt. Hvis denne var rigelig, blev Ridderslagene lem-fældige, men var den knap, blev Slagene haardere. Saa blev de andre, der var blevne Riddere før, plasserede midt i Skuden, hvor de af den befalende fi k hver sin Dram eller to med et Skjæmtord til Traktemangen. Hvis den nye Ridder vilde se op af Øsrummet hvad der foregik, fi k han et Slag i Skallen af den vagthavende med en Skuffel. Naar saa dette var udført, blev den nye Ridder optrukket af Øsrummet og ledet hen til Midt-bitten (6) i Skuden, hvor han maatte lægge sit Hoved paa Bitten og sætte sin Bagdel ud. Nu fi k han af høistbefalende med den stærke Birkeskuffel saa mange Slag som

2 Ridder-talen indeholdt viktige Ord. Da jeg i 1847 blev slaaet til Ridder var vi den Dag tre Stykker af Solegaarden, der fi k Ridderslaget. Jeg var Nr. 1, og da jeg havde behørig Traktemang med mig fi k jeg lemfældige Slag. Det første Slag kom med barsk Ordlyd av befalende og var:»ridder for min Haand«! Ved 2det Ridderslag:»Ridder for Kong Oscar den første!«tredie:»ridder for Det tyske Kontor!«Fjerde:»Solegaardens Løber skal du hede!«femte:»og det skal dit Navn være med Hæder og Ære!«Derpaa tog høistbefalende Brænde-vinsfl asken og skjænket sig en Dram og gratulerede mig. Dertil maatte jeg tage mit medhavende Spegekjød, Kringler og et Æg at byde ham og takke ham for Ridderslagene, jeg havde faaet; omend de var mig lemfældige meddelte, saa følte jeg at det gjorde mig ondt i min Bagdel. Saa gik den samme Traktemang rundt til de andre av Personalet, men ikke til de to, der sad i Øsrummet og ventede paa at Turen skulde komme til dem. Dernæst blev Nr. 2 fremtrukket paa en mindre lempelig Maade, og det samme gjentog sig, som med mig, under Ridderslagene; dog fi k han mere kraftige Slag, da han havde mindre Traktemang at byde. Han fi k til Økenavn, som det hed, Revelsgaardens Kringle-vrier, thi han havde været i Bagerlære. Dernæst kom Turen til Nr. 3, en seig Sønd-fjording. Han viste sig lidt gjenstridig, og Guderne skal vide han blev ikke naadig behandlet, især da han havde det knappeste Traktemang med sig. Han fi k Øgenavnet Solegaardens Kuræv. Nu da al Traktemanget var begyndt at gjøre sin Virkning paa samtlige, skulde der danses i Skuden. En af Drengene havde medtaget sin Redekam og et Stykke papir, som han lagde om Kammens Tinder, og derigjennem sang han en Vals, og saa bar det afsted i Svingom, halvt fulde som de var, for der havde været meget drukket før man reiste ud med Skuden. Thi det var gammel Skik, naar Gaarden (7) blev spult, at for hver Stue man kom til, skulde der gaaes op for at faa en Dram (tre paa Pæglen); og da der var otte Stuer i Revels- og Solegaarden, som var fælles (8), saa blev det en ordentlig Forladning man havde inde før Ridderslagene foregik. Da der saa skulde reises hjem igjen var der et Leven under Roningen med Sang og Skraal. En av Drengene klædte sig i Adams Skikkelse og stillede sig fremst paa Skudeplitten som Galeonsfi gur. Det kan tænkes hvad Opsigt dette gjorde, idet vi kom roende indad Vaagen, men nogen Tiltale blev der ikke gjort af Vedkommende; der blev blot leet af det og sagt:»nei, se de halvgale Garpedrenger!«Søndfjordingen, der var bleven slaaet til Ridder, beklagede sig for sin Husbonde bagefter og sagde at han var bleven kaldet Kuræv og var klein af Slagene og dertil blaa i Enden, hvorfor han fi k sit Navn forandret til Solegaardens Blaaræv. Den næste Spandering for de nye Drenge var paa Fiskesorterbrættet. Naar saa Sildefi sket begyndte saa var det»paa Dixelen«for at blive en duelig Dixelmand. Om Vaaren, naar Hampebindingen foregik, var det»hampekammen«han skulde hente. Det var en liden Tortur for dem som ikke paa Forhaand kjendte til, hvad det var. Jeg som var vel underrettet af min Morbroder, vidste hvorledes jeg skulde stelle mig, naar jeg af min Gesel blev befalet at hente Hampekammen. Jeg havde alt tillavet nede i en af Boderne, jeg gik efter hans Ordre, og da jeg kom op Trappen til Ytrestuen, hvor Hampebindingen foregik, pustede og stønnede jeg saa frygtelig som det gjaldt mit Liv (9). Da jeg saa kom til Døren gav jeg paa Sprang til Ytrestuebordet og satte fra mig en Flaske Brændevin, Spegekjød og Kringler. Nu blev der Morro, og jeg blev nævnt som en Fandens spikkoleret Rakker, og nu skulde jeg se, at de skulde lære mig til at blive en dygtig Hampebinder. Saa kom den sidste Spandering som Dreng, naar man skulde reise til Eidsvaag eller til Møllen-

3 dalsmøllen for at male Læstegods (Byg og Rug til Mel), der skulde bruges i Stævnen at levere Nordlændingerne. Uagtet man her maatte arbeide baade Dag og Nat, havde vi det godt, man blev fra Husbonden udrustet baade med spisende og drikkende at gode Sager og dertil Penge (Læstepenge). Melet blev pakket i store 8 Baands Furu-tønder og disse var forsvarlig tunge; ti i hver Tønde skulde der være 4 Vaager 2 Bp.d. Meel netto, og brutto 5 Vaager 16 Mk., og det hjalp ikke om Tønden som Tara var noksaa tung; dermed blev der mindre Meel end som nævnt. Alle disse og fl ere Skikke var bi-beholdt fra Tyskernes Tid. Min Moder og hendes Broder fortalte mig forskjellige Historier fra deres Barnetid, da de gik daglig paa Bryggen til deres Fader. I den Tid kogtes Maden til Folkene i Ild-husene i Gaardene, der spistes paa Ytrestuen med Gesellen som Vært, og han var tillige Proviantforvalter. I Ildhusene var ansat en Kok for hver Stue, og det var i Almindelighed en gammel Dreng, der ei længere deltog i tungere Gaardsarbeide. I Bredsgaarden var der en Kok som kaldtes Smørkokken, thi han havde engang stjaalet et stykke Smør og stukket det ind i sin høie Filthat. En av Gaardens Drenger havde seet det og straks meldt samme for Gesellen, der øieblikkelig begav sig til Ildhuset og tog Kokken bort til Ildstedet og gav ham der mange Befalinger til at gaa Erinder for sig, idet Gesellen skulde passe Kogningen. Kokken blev paa den Vis Opholdt saa længe med disse Ordrer, at Smøret omsider rendte nedover Kokkens Ansigt og Nakke. Sort var han før af Røg og med det opløste Smør rindende ned over sig maatte han mellem to tilkaldte Drenger under Gesellens Kommando gaa omkring paa Gaardens samtlige Stuer og vise sig for Stueeierne og Kontorpersonalet, derfra gjennem Gaarden til alle Gaardens Geseller og Folkene, hvorved han blev gjort til Skamme og Latter, og saa maatte han tilbake til Ildhuset, hvor han fi k ordentlig Bank af Gesellens Oksepeis. Dermed havde han ud-staaet sin Straf, og ingen af de andre Jungens hverken i Bredsgaarden eller over hele Bryggen turde for Eftertiden genere ham for hvad han havde gjort. Hans Straf var ikke saa meget for Tyveriet, men han blev mest straffet fordi han bar sig dumt ad som Tyv -- i den Tid vilde de have kloge Tyve. Med hensyn til Kostholdet paa Bryggen levede Folkene godt, god og kraftig Mad til-beredt af 1ste Sort Varer og altid Øl til Maden. I Tyskernes Tid og senere nedover til 1820 à 30 var Tyskekontoret forpligtet til at være Fisketorvets Sundhedspoliti; og det bestod i en Fiskeveier eller Vrager samt en Gesell; disse havde efter daglig Tour om Morgenen især at paasee at der paa Torvet ikke solgtes bedærvet Fisk og Sild, og dermed havde Bryggens Geseller Fortrinsret at tage de bedste Fiskevarer fremfor Byens andre Ind-vaanere. Om Høsten naar Slagtningen foregik paa Bryggen var det fede Dage for Folkene. Gesellerne kappedes om at faa kjøbt de fedeste og bedste Slagtekreaturer i Drifterne paa Haukeland (Søreslagtet) og i Haalen i Sandvigen (Nordreslagtet). Paa begge disse Steder var der Gjestgiversteder, og der var da ofte et Lorveleven mellem Gesellerne og Slagterne om de bedste Kreaturer og Priserne paa samme. Slagtningen foregik i Gaardene paa hver Stues Boder og paabegyndtes om Natten. Om Morgenen maatte de slagtede Kreaturer være ophængt med den fedeste og bedste fremst (Vinstuden kaldet), og Bodegulvet være rengjort; thi naar Dagen kom, indfandt Husbonden sig, Naboer av Gaarden, Familie og Venner for at se paa Slagtet og der afgive sin forskjellige Dom; og saa bar det paa Stuen for at faa en eller fl ere Slagtedrammer. Til Skaalen hørtes: Gratulere med Slagtet, spis med Smag, og god Hilse og Sundhed. Gesellen sørgede for Slagternes og Drengenes samt Arbeidsfolkenes Traktemang, og under Slagtningen var der Dram og Øl for hvert Kreatur, som blev afl ivet. Om Morgenen var det Kaffe og myge, varme Kavringer, der blev afhentet hos Bageren hos hvem de var bestilt Dagen forud. Konerne, som stod med Karret, som man kaldte det, maa ikke glemmes, thi disse gjorde ren Kreaturernes Indvold, rensket Tarmerne, tog al Talgen af, rengjorde Væmmene, afrev de saakaldte Kaluner, og disse rengjorte Tarmer og Væmmer blev saa brugte til Kjød- og Blodpølser. Naar det var første Aar at en ny Gesel skulde forestaa Slagtningen, maatte han slaa den største Stut og saa spandere. Om Eftermiddagen blev de slagtede Kreaturer nedtaget og sønderlemmet, saa blev der bragt til Stueeieren det Kjød, Tarmer og Kaluner, hvilke han havde bestemt til sin Husholdning. En Dreng eller to maatte nu i fl ere Dage, iført hvide Lærredsklæder og med hvide Tørklæder om Hovedet, hakke og banke Kjødmaden, der skulde bruges til Pølserne. Disse Drenge havde det godt under

4 dette Arbeide og fi k i Regelen være hjemme indtil Slagterbesøget (Slagter-Sod) for Familien og Venner var tilende. Saa var det Gesellen, hvis han var gift og havde Husholdning, da maatte der bringes til hans hjem en Bakpart af de slagtede Kreaturer, samt Blod- og Kjødpølser, naar disse var færdige. Det resterende af Slagtet blev tilbage i Gaarden, og deraf blev tillavet Sørsteker, røgede Bryststykker, Kjød-pølser, Blodpølser, Finker m. m., og Resten blev nedsaltet til Aarsforbruget til Folkene. Første Søndag efter Slagtningen fi k Folkene sit Slagtersod. Fra Mikkelsdag begyndte Schøtstuernes Opildning for Vragere, Fiskeveiere og Geseller, naar disse havde Tid paa Vinterdagene at tage sig en Passiar eller spille Kort. Det fornemste Spil var Styrvolt for 4 Mand, trekantet for tre, Femkort, Hundrede og ett, Rakker og Svartemas, og den der blev Svartemas fi k sig en Kulstribe i Panden. Om Morgenen fra Klokken 5 til det blev Dag og om Aftenen fra det blev mørkt til Kl. 10 var det Drengene, der havde Adgang til Schøtstuen, disse foretog sig af og til lidt Læsning, men for det meste var der Kortspil og forskjellige Leger, som for Eksempel at gaa efter Skillingen. Man sat en Skilling ind i Væggen i en af Tømmerets Sammensætninger, og den der skulde fi nde Skillingen blev først forsvarlig ombunden om Øinene og ledet midt paa Gulvet tre Ganger Rundt, og saa blev han sluppet og begyndte sin Søgen. Han fi k ikke Tilladelse til at bruge sine Hænder; thi han skulde fi nde Skillingen med Munden, og det syntes for de andre Tilstedeværende at være stor Morro, naar han stødte snart paa det ene og snart paa det andet. Det hændte, at han blev træt og opgav den hele Ledning uden at erholde Skillingen. Jeg var engang nærværende paa Schøtstuen i Bredsgaarden, hvor Skillingsspillet foregik, og det var i Hvad der dengang hændte maa berettes, selv om Legen dog tilsidst blev af en fysisk og pikant Façon; thi hvad der skrives om de svundne Dage maa bedømmes rettelig og sees paa med hine Tiders Blikke. Der var mange tilstede i Schøt-stuen af Drenge og Geseller, og spillet blev begyndt. Da han med Bind for Øinene søkte efter Skillingen med sin Mund langs Væggen, tog en af Drengene mcd Respekt at melde og løste sine Bukser ned, steg saa stille op paa Bænken ved Langvæggen, blottede sin Bagdel og stillet den foran Søgeren. Da raabte der, som søgte.»eg kjender deg nok, Jan Christoffer, gaa væk med Flødefjæset dit!«men dette foraarsagede stor Spektakkel i Stuen og Munterhed blandt de Tilstedeværende, hvorfor Søkeren straks rev Bindet fra Øinene, og da han opdagede alt andet end den tykke Jan Christoffers Kinder, blev han tordnende gal og vilde banke Udøveren. Denne maatte fl ygte med Bukserne nedom sig ud af Schøtstuen og turde ikke viser sig mere denne Aften, men senere skal han have faaet sin Bekomst. Spillet Skorstensfeier (10) eller gaa i Tønden var der faa som udførte, thi det maatte være Folk der var myge, af en tynd Skabelon og dertil sterke. Man tog Bundene af en Tønde og lagde den ned paa Gulvet uden Afstøtning, og herigjennem skulde den, der spillede, passere med Bagen først. Naar saa angjældende begyndte at trænge sig igjennem, begyndte Tønden strax at slingre og rulle, og han kunde arbeide slig at Sveden rendte af ham. Engang paa Dramshus Schøtstuen satte der en sig fast inde i Tønden, man sled i ham og halede fra begge Ender, medens andre holdt i Tønden, men han havde arbeidet sig saa fast, at Tønden maatte slaaes i Staver. Mange andre Spil, som jeg ikke vil nævne paa Grund af deres mindre tækkelige Natur, brugtes blandt Kontorets Geseller og Drenge. Spillene hørte til de kjærkomne Afvekslinger i det daglige Arbeide, som især var strengt i Stevnens Tider. Naar Fisken kappedes begyndte man gjerne kl. 5 om Morgenen og saa holdt man paa til 8 om Kvelden, hvilket blev 12 timers Arbeidsdag, naar Spisetid fradrages. Hver Dreng havde sin Uge til at passe Schøtsningsstuens Ovn, Lys og Varme, og da var han Schøtstuknegt, og enhver maatte lystre ham. Om Morgenen allerede Kl. 4 var det hans Pligt at gaa til Schøtstuen og lægge i Ovnen og saa forblive der til det dagedes og Gesellerne kom; og likeledes maatte han, naar det blev mørkt om Aftenen, indfi nde sig og forblive der til Kl. 10 Aften. Thi da kom Bryggens Vægter med sin Skrelle, som han begyndte at ramle med nede i Gaarden til Varsel om at nu skulde der lukkes, og enhver skulde gaa paa sin Kleve. Men desværre de gik ikke alle paa Kleven men derimot listede de sig ud i Byen, hvor de oftest ved Spetakkel var Vægterne til Plage, eller de besøgte Pigerne, og da hændte det at de ikke kom paa Kleven før langt ud paa

5 Natten. Det var strengeligen forbudt at være borte fra Kleven eller Sovestuen efter Kl. 10 Aften, undtagen naar Arbeide om Natten paafordredes, og da især Skruningen (11) af Smaa-fi sken, helst paa de større Handelsstuer. Min Morbroder fortalte at hans Far var ude hver anden Nat under Skruningen, og der arbeidedes af 16 Mand hver Nat. Skudedrengen maatte udføre Gesellens Arbeide den Nat han var fri. Likedan gik det i Sildefi sketiden under Sildesaltningen. Var ikke Nakkerne renskede til henimod Jul, maatte Drengene sidde ved Sporebrettet og renske fra Kl. 5 Morgen til det blev Dag, og derefter var det at gaa til andet Arbeide, men om Aftenen var de fri. Schøtningstuerne var baade en god og nyttig Indredning for Drengene og de ugifte Geseller, der var tvungne til at ligge paa Kleverne, hvor de ikke havde Tilladelse til at bruge Lys. Naar deres Klær og Strømper vare blevne vaade om Dagene, saa var det at gaa paa Schøtstuen med disse og hænge dem op til Tørring til den næste Dag. Her stopte de selv sine Strømper og lappede sine Klæder og Sko, og for dem som hadde Lyst til Læsning, Skrivning og Regning var der god Anledning at øve sig. Om Vaaren i Vedstevnen maatte Buherrens Gesel indkjøbe Brændsel til Schøtningstuen for Gaardens Stueeieres fælles Regning, og hver Lørdags Aften maatte hver Dreng have med sig til Belysningen i Kronen et Lys af Størrelse 3 paa Marken, som han fi k udleveret af sin Gesel, ligesom Kjøbmanden leverede Lys til Gesellen (12). Danseforlystelser fi k Drengene og Gesellerne Tilladelse til at afholde to Gange om Vinteren, i Julen og i Fasten, men ikke længere end til Kl. 1 eller 2 om Natten, og da var der Liv og Morro. Der blev blandt dem valgt en Formand og to Medhjælpere, der forestod al Ordningen, medens Bekostningen blev dækket af samtlige Deltagere, understøttet af Husbondene. Andre Drenge og Geseller fra Bryggen, der ikke hørte til den Schøtstue, hvor Ballet holdtes, fi k Lov at deltage mod at betale i Lighed med de som havde Retten. Oldermanden og Bisidderne for Det tyske Kontor inspekserede Danseforlystelsen, som begyndte naar det blev mørkt om Aftenen. Enhver af Drengene og de ugifte Geseller fremmødte med sine Damer, som de havde inviteret. Traktemangen til Damerne var ikke saa høitravende i de Dage, den bestod i Kaffe, paasmurte Løse-brød og Strømper med Paalæg af opskaaret salt Kjød, hollandsk Ost og god Gammelost, og dertil fransk Dram eller Mjød. Til at bide i som det hed, brugtes i Julen Julebrød og i Fasten Hedevægger, Kager brugtes derimot ikke i de Dager, men Herrene hadde hver for sig provianteret sig for at byde sine respektive Damer Skofl ikker, Halvmaaner med Blomme i Midten samt Sukkerkandis, som de puttet i Munden paa sin Dame under Dansen. Herrerne nød Øl og Brændevin med ovennævnte Smørrebrød til. Musikken bestod i Violin, Klarinet, Fløite og af og til Tromme, og man morrede sig saa godt paa disse Bal at der ofte trængte sig ind ugifte Skriverkarle fra Bryggen. Det gik noksaa ordentlig til, Kontrollen var ulastelig, og man fornam ingen Usædelighed blandt Deltagerne, thi de satte Pris paa, at de bagefter fra sine foresatte blev rost fordi det gik fredeligt til; thi udenfor disse Bal (13) eksisterede ofte Næveslag og Slagsmaal blandt Drengene. Men saa var ikke Gesellen sen med Tampen og skildte dem ad. I Tyskernes Tid fordredes der streng Disiplin blandt Folkene, hvilket bibeholdtes ned igjennem Norsketiden. Hver Søndagseftermiddag Kl. 4 maatte saavel Gesellerne som Drengene samt de faste Arbeidere fremmøde. Naar saa Stueeierne og Husbonder gik nedenunder Skuret og passiarede, maatte Gesellerne staa i Gaardskleven eller Ind-gangen til Gaarden og de maatte ikke gaa ned paa Bryggen førend de blev kaldt dertil. Skudendrengene, som kom næst efter Gesellerne i Graderne, maatte holde sig oppe paa første Sval af Sjøstuen, de øvrige Drenger holdt sig oppe paa de øverste Svaler. Dette Søndagsmøde eller Paraden tjente til at enhver fi k sin Ordre til Mandagen. Naar saa Kjøbmændene gik fra Skuret efter at have givet deres Geseller de nødvendige Ordre, gik Gesellerne nedenunder Skuret. Skudendrengene gik i Gaardkleven, hvor Gesellerne havde staaet, og Drengene gik ned paa Sjøstuens første Sval, Skudendrengenes Plads. Denne Parade varede en Time eller to, og saa gik enhver hvor de lystede, og man ser heraf at de haandhævede Rangsforskjellen. Fiskeveiere, Tran- og Sildevragere var til samme Tid fremmødte paa Gaarden Leppens Brygge, om der var nogen der vilde tale med dem.

6 Naar en Gesel eller Skudendreng vilde tage sin Examen for at blive Spandertgesel og have Ret at gaa med Rumpekjole, havde han at melde sig derom til Tyskekontorets Oldermand, for hvem han maatte vise sine Attester fra de Husbonder han havde haft Tje-neste hos, de skulde bevise hans Dygtighed og Orden samt Opførsel i det hele taget. Var disse tilfredsstillende, saa bestemte Oldermanden Tiden, naar han skulde afl ægge sin Prøve for Bedømmelseskomiteen, der bestod af Oldermanden, Bisidderne, en Fiskeveier, en Tranvrager, en Sildevrager og tvende Spendertgeseller. Eksaminen foregik paa den saakaldte Kjøbmandsstue (Vinkjelder), hvor en Deel af alle Sorter Varer var henlagt i en Bod. Først begyndtes med Fisk, hvor Fiskeveieren var Censor, og her maatte Kan-didaten gjøre Rede for al Behandling af Fiskevarer, Sortemang af samme og til hvilke Steder de forskjellige Fiskesorter bleve afskibede. Her gjaldt det hans Færdighed saavel i at haandtere Fisken som og forklare sig mundtlig i alt og alle ham forelagte Spørgsmaal. Dernæst maatte han under Tranvrageren om Tranens Behandling paa alle Maader, og saa under Sildevrageren om Rogn og Sild, og videre fremdeles under begge Spandertge-sellerne om Rug, Byg, Mel, Salt, Kolonialvarer, Manufakturvarer, Hamp, Taugverk m. m., som leveredes til Nordlændingerne. Der maatte forklares om al Arbeidsmaade med alle Slags Varer. Saa kom Turen for Oldermandskabet i det skriftlige, men det var ikke saa vidtløftigt. Naar han kunde skrive en nogenlunde god Haandskrift og regne paa en Maade de 4 Species i ubenævnte og benævnte Tal samt lidt Brøk, saa passerte det. Fik han efter Examen Karakteren Antagelig, blev hans Navn, Faderens Navn, Fødselsaar og Fødested, samt hvor lang Tid han havde været Dreng paa Tyske-kontoret, indført i Oldermandskabets Protokol. Examensdagen var i Regelen paa en Lørdag, og nu var det at fremkomme med sin Spandering paa de tilstedeværende Eksaminatorer, Veiere, Vragere og Spandert-geseller, hvilket fandt Sted i Kjøbmandsstuen i Kjøbmændenes Skjænkestue. Søndags-morgen Kl. 9 maatte han, der havde erholdt Eksamen, fremmøde paa Kjøbmandsstuen for med Oldermanden og begge Bisidderne at gaa i Tyskekirken for at overvære Guds-tjenesten som Spandertgesel, uagtet han ofte ikke kunde tale eller forstaa Tysk. Fra Kirken blev han ledsaget tilbage til Kjøbmandsstuen, hvor han i den store Sal maatte traktere Oldermandskabet, af hvem han der fi k sit Testimonium som Spandertgesel. Han var nu iført sin nye Rumpekjole. Kl. 5 om Eftermiddagen indfant Vragere, Fiske-veiere, Geseller og Skudendrenge sig paa den Stue, hvor den Spanderende havde Sin Plads for at gratulere ham paa Ytrestuen, og da blev der en ordentlig Spandering av -- det kostede i det hele alt i alt for ham omkring Spdr., eller 360 Kroner, og det var mange Penger i den Tid. Gadebelysningen paa Bryggen maatte alle Sjøstue Eiere bekoste, en Tranlygte for hver Sjøstue, og de to ansatte Vægtere, der blev afl ønnet af Oldermandskabet, passede Lygterne, for hvilke de havde 1 Spd. for Aaret af hver Sjøstueeier. Tyskekontoret havde baade hos de Hansestædiske og sidenhen sit eget Brandvæsen og Sprøite. Under Ilde-brandstilfælder maatte enhver paa Bryggen værende Gesel og Dreng fremmøde for at gjøre Tjeneste. I Tysketiden og nedigjennem norske Tiden var der Natvagt paa Bryggen, bestaaende af en Gesel og 8 Drenger, der efter ombytte blandt Bryggens Tjenerskab maatte gjøre befalet Tjeneste. Min Moder fortalte mig, at hendes Fader var valgt Vagt-mester i fl ere Aar og maatte fordele og inspeksere Vagterne, og han var tillige komman-derende Underbefalingsmand ved den kontorske Sprøite. Under Storebranden, som den kaldtes, da Nykirken brændte, blev han Invalid og sengeliggende i 7 aar. I alle disse Aar maatte min Moder, som var hans ældste Barn, fremmøde paa Kjøbmandsstuen hos Older-manden hver Lørdag, hvor hun fi k 8 Skilling fra hver Stueeier og 4 Skilling af Hus-bonden til hans og hans Families Ophold, ligesom han hver Mikkelsdag, naar Gesellerne fi k deres Aarsopgjør, erholdt noget af dem. Da jeg i 1847 tog Tjeneste paa Bryggen var der endnu nogle tyskfødte af Bryggens Personale, ligesom der var tyske Vragere, som tidligere havde været Geseller. Paa samme Stue som jeg fi k Ansættelse levede en gammel tysk Ungkarl som Dreng, og hans Til-holdssted havde i mange Aar været paa Kleven. Han vidste ikke sin Alder eller Føde-sted, kunde ikke tale skikkelig tysk eller norsk, men han fortalte alligevel mangeslags Historier fra Fortiden paa Bryggen, da Dren-

7 gene havde sin egen Skjænkestue paa Vin-kjelderen. Han havde talt med mange, som personlig kjendte baade Sekretær Winckel-mann og Achtzener Rosentræder samt Sekretær Schuckmann, der var den sidste. Han var en hidsig og opfarende Natur og hans kjæreste Eiendom var en tysk Bibel, som han sad og saa i hver Søndag; thi jeg tror ikke han længere kunde læse. Engang jeg havde taget hans Bibel og læste litt i den, kom han over mig og sagde rasende: Den Gutten-jonge wat will hei met mine dyske Pipel! Vi kaldte ham Moses og vidste intet andet Navn. Saa var der en Gesel, der hed Johan Gaup, og han paastod at han nedstammede fra adelig Slægt og var i Familie med davæ-rende Kong Wilhelm av Preussen. Han var i Besiddelse af gode Talegaver og kunde godt norsk. Paa Schøtningstuen var han ofte en morsom og fornøielig Fortæller, havde adskillige Kundskaber, men ved sine Foredrag var han ikke saa nøie paa det at krydre det med en paatagelig Løgn, som han i sin Begeistring sikkerlig selv troede paa som Sandhed. Ja, han kunde faa Til-hørerne i fuld Munteration. Der lever end-nu saavidt jeg ved en Hannoveraner, der har tjent paa Bryggen, hvor han gik under Navnet Hinrich Tysk, han skal nu være paa Arbeidsanstalten til Forpleining. I sine yngre Dage var Hinrich en duelig og om-gjengelig samt munter Mand. Jeg kan erin-dre, at han engang, da han var fi skefurer kom op paa Stuen til Kjøbmand Frich i Solegaarden for at faa den reglementerede Dram som Skik og Brug var i de Dage. Frich havde anskaffet sig et ganske lidet Drammeglas istedet for det almindelige store til 3 paa Peglen, fordi Frich syntes der gik formeget til. Da Hinrich saa det smaa Glasset sagde han:»aa, I har vel ikke en Ende Sjømandsgaren at forære mig!hvad skal du med det«, sagde Frich»Aa, eg skal binde det om Glasset, for eg er bange for at Glasset skal gaa ned med Drammen«. Han fi k ikke Garnet, men idet han modtok Glasset slap han det paa Gulvet med dets Indhold:»Aa, der gik det, og det var Synd for Dram-men«.»Gesel«, sagde Frich,»skjænk hele Peglemaalet fuldt og lad ham saa gaa«.»tak«, sagde Hinrich»Velgaaendes, dette var en Kronsup, som kan bage en Skjælm indvortes. Tak for meg, og Slid med Hilsen med det nye Glas«. Hinrich var en munter Mand. Selv den sære Frich maatte le av ham. Jeg faar hermed slutte. Hvad jeg har skrevet er desværre mangelfuldt i mange Henseender. Jeg beder om Overbærelse ved Bedømmelsen. Venligst din forbundne og hengivne Joachim Dahl. Noter: 1. Nakker og spor eller de ytterste ender av stokkfi sken ved hode og hale avhuggedes eller»kappedes«, når fi sken var kommen i bodene. Nakkene som solgtes til lutenakker, og sporene som gikk til kreaturfor, blev omkring juletider renset på et stort brett, hvilende på tønder eller stropper. 2. Skur, schur, kaltes de små trehytter, som stod på trebryggenes kant til Vågen i nærheten av vippen eller vippebommen. Skurene var Bryggens priveter. De hadde ofte ark med vinde til opheising av varer fra båt tii bryggen. 3. Såvel under Hansakontoret som under Det norske kontor og inntil våre dager valgtes der årlig en buherre i hver gård blant kjøbmennene. Han representerte gården, hadde opsyn med felles-eiendommene og fellesregnskapet og var præses ved naboenes møter. 4. Bryggens drenge deltes i 3 klasser. Nest gesellen kom skutedrengen, deretter stuedrengene og biløperne, -- de Schutenjongens, Stavenjongens og Bilopers. 5. Skuter, schutens, kaltes Bryggens store prammer. Efter størrelsen tok de fra 50 til 150 tønner. De var klinkbygget og hadde for og akter et ganske litet halvdekk (plit), rummet under plittene kaltes øsrummet. 6. Den store bjelke som omtrent midtskibs går over det åpne skuterum og som svarer til det bånd, hvorpå midttoften hviler i en almindelig båt. 7. her = veiten. 8. hadde felles veite. 9. Ved hampebindingen benyttedes en ganske liten trekam. Når gesellen sendte den nye dreng, som aldrig hadde sett en kam, for at hente den hos en annen gesell på nabostuen fi kk drengen

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere