C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann"

Transkript

1 Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Foto: Carl Chr. Hoffmann Overrisling af engarealer med dræn- eller grøftevand vil kunne reducere indholdet af partikulære og opløste næringsstoffer i vandet inden det løber ud i recipienten. Overrisling af vandløbsnære arealer med drænvand eller grøftevand Fosfor og Virkemidler Carl Christian Hoffmann Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Charlotte Kjærgaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Per Lynge Jensen Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Beskyt ferskvand mod P-tab Definition Lavtliggende areal eller vådområde der modtager dræn- eller grøftevand. Arealet kan i tørre perioder eventuelt anvendes til græsning og høslæt. Formål At fjerne næringsstoffer fra dræn- eller grøftevand inden det løber ud til vandløb eller sø. Foto: Gustav Schaarup Redaktion: Brian Kronvang Carl Christian Hoffmann Hans E. Andersen Annette Baatrup-Pedersen Berit Hasler Gitte H. Rubæk Goswin Heckrath Charlotte Kjærgaard Uffe Jørgensen Christen Børgesen Preben Olsen Foto: Gustav Schaarup

2 2 Virkemåde I brede ådale, hvor oplandet er drænet, vil man i mange tilfælde kunne afskære drænet ved ådalsskrænten og lade drænvandet strømme ud over vådområdet, hvorefter vandet infiltreres og siver gennem jorden og ned mod vandløbet. Hvis vådområdet er drænet, må det sikres, at drænene sættes effektivt ud af funktion ved tilpropning eller opgravning, da de ellers vedbliver med at fungere helt eller delvis. Hvis ådalen er smal, kan det være nødvendigt at etablere en fordelerkanal ved ådalskrænten. Kanalen løber langs ådalskrænten og skal sikre, at vandet fordeles jævnt ud over hele vådområdet. Alternativt kan man etablere en rende, der er fyldt op med høj-permeabelt materiale som grus eller sten. I visse tilfælde kan det anbefales at etablere overfladiske afløb fra overrislingsområdet. Det gælder f.eks. situationer, hvor der foregår overfladisk afstrømning fra vådområdet. Her kan et veldefineret afløb, placeret hvor vandet naturligt vil strømme af, være en fordel. Det vil hindre, Figur 1. Overløbsbrønd placeret ved fordelerkanal. Overløbsbrønden har to rør. Det ene rør er forbundet til fordelerkanalen. Det andet rør har en bøjning på 90, hvor toppen af røret bestemmer den maksimale vandstand der kan være i fordelerkanalen inden eventuelt overskydende vand bortledes til grøft eller vandløb for at undgå vanderosion. Foto: Gustav Schaarup at der specielt i etableringsfasen sker erosion af vandløbsbrinkerne ved store afstrømninger Grøfter fra oplandet kan ligeledes sættes ud af funktion, hvis et vådområde skal overrisles med næringsholdigt vand. Det kan gøres på lignende måde som nævnt ovenfor. Er selve området grøftet, skal disse sættes ud af funktion ved sløjfning. Fyldes grøfterne op, må opfyldsmaterialet ikke lede vandet bedre end jorden i det overrislede område, da vandet ellers til dels stadig vil strømme i og omkring de sløjfede grøfter. Hydraulisk belastning For de vådområder, der skal modtage drænog eller grøftevand fra oplandet skal den hydrauliske belastning vurderes (det gælder også næringsstofbelastningen). Forholdet mellem opland (dvs. oplandet til det overrislede vådområde) og vådområde skal stå i rimeligt forhold til hinanden. Den vandmængde, der skal overrisle området, skal nogenlunde svare til, hvad der naturligt ville strømme til vådområdet, såfremt oplandet ikke var drænet og eller grøftet. En for stor hydraulisk belastning kan medføre vanderosion og hvis vandet strømmer meget hurtigt som overfladevand direkte til vandløbet, kan det hindre at der sker en effektiv fjernelse af næringsstoffer på partikulær form. En anden uheldig effekt ved for stor hydraulisk belastning kan være, at næringsstofbelastningen derved også bliver for stor. Principielt vil den vandmængde, der strømmer til et vådområde, være givet ved nedbørsoverskuddet fra oplandet (nedbør-fordampning). Etablering af fordelerrender Hvor der kommer hoveddræn fra baglandet kan fordelingen ske ved at lave fordelerrender. Renden etableres så vandet fra drænet kan infiltrere fra renden til jorden i det overrislede område. Den skal derfor være så lang, at infiltrationen fra renden kan tage den normale vandføring fra drænsystemet. I tilfælde med stor vandføring kan der forekomme overløb fra fordelerrenden. Dette kan medføre uheldig erosion i brinken af renden. Herved opstår et eroderet løb fra renden og det går ud over funktionen af den ved normale vandføringer. I nogle tilfælde har man derfor etableret egentlige overløb fra fordelerrender f.eks. til skelgrøft eller til det tidligere hoveddræn (Fig.1 )

3 Figur 2. Terrænnært vandløb etableret for at bevare kontakten mellem mindre vandløb og hovedvandløb. Det lille vandløb oversvømmer engområdet ved store afstrømninger (ved Sønderlund). Foto: Gustav Schaarup 3 Etablering af mindre vandløb Hvor vandet fra oplandet kommer i grøfter eller mindre vandløb (ofte udgravet til dybe grøfter), vil etablering af en fordelerrende afbryde den naturlige forbindelse mellem områdets hovedvandløb og de mindre tilløb ovenfor overrislingsområdet. I stedet kan der etableres et terrænnært vandløb dimensioneret, så der sker oversvømmelser ved store afstrømninger (Fig. 2). Det nye løb kan enten etableres som et helt nyt forløb, eller det kan etableres ved hævning af grøftens bund og etablering af et let slynget forløb med nedlægning af brinker i det gamle trace. Da det kun er en mindre del af vandføringen, der ved denne løsning infiltrerer engen vil næringsstoffjernelsen blive mindre, men forbindelsen mellem Å og tilløb bevares. Udnyttelse af terrænet ved fordeling af drænvand Det næringsstofholdige drænvand skal helst ledes ud over så stort et område af engene som muligt, og det er ikke altid at ovennævnte fordelerrender eller grøfter beregnet til formålet rent praktisk fungerer så godt, som man havde tænkt sig. Drænvandet finder hurtigt en vej ned mod vandløbet pga. små ujævnheder i terrænet, pga. tilgroning eller pga. græssende kreaturer. Foruden at renderne hurtigt mister deres funktion, ser de som regel også unaturlige ud. Fordeling af drænvandet på engene kan i visse tilfælde gøres ved at udnytte områdets mikrotopografi. Det kræver meget nøjagtig opmåling af overrislingsområdet, men arbejdsindsatsen er godt givet ud. Man skal påregne, at der skal bruges en del tid i marken i stedet for inde bag skrivebordet. Ideen går ganske enkelt ud på, at det er lagt bedre at fange drænvandet i naturlige lunker og lavninger i terrænet. De små terrænforskelle fremgår sjældent af den normale terrænopmåling med 25 cm-højdekurver. Ofte kræver det kun små terrænreguleringer at lede vandet fra lavning til lavning, og hvis man endelig skal regulere dybere end 40 cm, kan man evt. skabe forbindelserne via rør.

4 4 Figur 3. Udnyttelse af små sænkninger i terrænet til opsamling af drænvandet skaber optimale forhold for kvælstoffjernelsen. Her er det resterne fra en gammel afsnøret åslynge, der udnyttes. Drænvandet ledes fra hul-til-hul via meget små terrænsænkninger/hævninger (under 20 cm). De små lokale sænkninger i terrænet var ikke synlig ud fra opmålingen med 25 cm ækvidistance, og anlægsarbejdet kunne ikke have været planlagt uden gentagne besigtigelser på lokaliteten. Selvom ådalen er smal ca. 70 meter fra skræntfod til vandløb løber drænvandet over 500 meter fra dets udløb og ned mod vandløbet, da det styres gennem en række små lavninger. I størstedelen af året betyder det, at drænvandet aldrig når direkte ud til åen. Der er således etableret et nyt terrænnært forløb over engen, hvor vandet tidligere løb i en dyb grøft. Foto: Jan Sørensen På billedet (Fig. 3) ses hvorledes det kan lade sig gøre i praksis. Opmåling i felten til at finde de små terrænændringer gøres hurtigt og nemt med GPS-udstyr (Fig. 4) Figur 4. Opmåling med GPS-udstyr med 2-3 cm s nøjagtighed. I forbindelse med projektering i marken er opmålingsudstyr næsten uundværligt. Har man GPS-udstyr til rådighed det kan også lejes kan man hurtigt og præcist kortlægge små højdeforskelle for drænudløb. Registreringerne kan efterfølgende printes ud på oversigtskort til projektering og planlægning og efterfølgende som dokumentation, aftalegrundlag m.m. Foto: Jan Sørensen Engvandingsanlæg Engvandingsanlæg som de kendes fra tidligere dvs. anlæg hvor man via en tud i vandløbet (vandingskanalen) leder vandet ind gennem engen via en række rislerender og eventuelt overskydende vand ledes ud i den modsatte ende til vandløbet. Sådanne anlæg havde til formål at give fugtighed og næringssalte til engen, som udelukkende anvendtes til høslæt. Det skal imidlertid påpeges, at vedligeholdelsen af sådanne vandingsenge er omkostningskrævende, fordi rislerenderne skal holdes vedlige. De kan ikke anvendes til græsning, da rislerenderne herved ødelægges. Vandingsenge må derfor nok mere betragtes som et kulturhistorisk fænomen end som en brugbar overrislingsmetode.

5 Boks 1 Binding af fosfor i jorden Binding af fosfor i jorden er bestemt af mængden af bindingspladser (jordens bindingskapacitet) samt tilgængeligheden af disse bindingspladser (mætningsgraden). Mængden af bindingspladser er primært relateret til indholdet af jern (Fe) og aluminium (Al). Med tiden vil disse bindingspladser blive mættede med fosfor, tilbageholdelseseffektiviteten vil derfor aftage og koncentrationen af fosfor i jordvandet vil stige. Når systemet er mættet kræves ny/ yderligere tilførsel af bindingskapacitet. Boks 2 Fældning af fosformineraler i anaerobe lavbundsjorde Flere undersøgelser har påvist at udfældning af fosfatmineraler under anaerobe forhold, specielt vivianit (Fe 3 (PO 4 ) 2 ) og calciumfosfater som hydroxyapatit (Ca 5 (PO 4 ) 3 (OH)) og tricalciumfosfat (βca 3 (PO 4 ) 2 ), kan regulere porevandskoncentrationen af fosfor i jorde, sediment og vandfaser. Yderligere kan fældning af jernsulfider (FeS, FeS 2 ) eller siderit (FeCO 3 ) influerer på porevandskoncentrationen af fosfor ved at Fe-bindingskapaciteten reduceres (Postma, 1981). Boks 3 Optag i biomasse Optag i plantebiomasse bør kun betragtes som en korttids-lagring idet størstedelen af fosfor optaget i biomassen ved vækstsæsonens afslutning vil blive re-mineraliseret til opløst uorganisk fosfor. Hvis biomassen høstes vil der dog være en netto-fjernelse af fosfor fra systemet. Optag i plantebiomasse er maksimal i planternes vækstsæson, hvilket bevirker minimalt optag af fosfor i forbindelse med store afstrømningshændelser i det sene efterår, vinter eller tidlige forår. Udvikler der sig sumpskov på det overrislede areal vil oplagringen af P i vedbiomassen være længerevarende. Fosfor Tilbageholdelse af fosfor kan ske ad forskellige veje der er uafhængige af hinanden. i) Partikulært bundet fosfor, der tilføres med drænvandet/grøftevandet sedimenterer på det overrislede areal, da vandet ved overrislingen taber sin energi, når hastigheden falder, og den tabte bevægelsesenergi bevirker, at partiklerne, der var i transport med vandet, sedimenterer. ii) Opløst fosfor adsorberes til jordmatrix under passage af det overrislede område (se boks 1). For at den opløste fosfor kan bindes/adsorberes til jordmatrix må der være bindingskapacitet tilstede. Afhængigt af de geokemiske forhold i jorden kan der under anaerobe forhold forekomme udfældning af fosfatmineraler (se boks 2) iii) Optagelse af fosfor i plantebiomasse (se boks 3). I løbet af vækstsæsonen optager planterne en del fosfor.. Hvis det overrislede engareal ikke afgræsses eller der tages høslæt vil den organisk bundne fosfor i stor udstrækning blive nedbrudt (mineraliseret) til uorganisk fosfat der kan udvaskes med overrislingsvandet eller eventuelt bindes i jordmatrix. Hvor kan overrisling af enge finde anvendelse Overrisling af enge nødvendiggør en ekstensivering af landbrugsdriften. I visse tilfælde vil en fortsat drift kunne bestå i høslæt eller afgræsning hvis engene er tilstrækkelig tørre i sommerperioden dvs. drænene ikke fører vand. Afvandede lavbundsarealer med bindingskapacitet for fosfor kan anvendes, men de topografiske forhold skal være i orden dvs. arealerne skal være flade gerne med en vis bredde eller også skal der være naturlige lavninger der kan fange vandet således at vanderosion undgås. 5

6 6 Effekter for fosfor Faktorer der påvirker tilbageholdelsen af fosfor Infiltration eller overfladeafstrømning: Tilbageholdelseseffektiviteten for fosfor vil dels være afhængig af hvilken form fosfor tilføres med vandet på (opløst eller partikulært) og dels vandets strømning igennem den overrislede eng. Hvis afstrømning foregår på jordoverfladen uden at infiltrere (fx store afstrømningshændelser i efterår og vinter, eller afstrømning på frossen jord) vil kontakten mellem opløst fosfat og bindingspladser i jorden være begrænset med deraf følgende reduceret tilbageholdelseseffektivitet for opløst fosfor. Hvis vandet derimod infiltrer og transporteres igennem jorden vil tilbageholdelseseffektiviteten afhænge af indhold og tilgængelighed af fosforbindingspladser. Jordens indhold af fosfatadsorbenter: Da formålet med anlæg eller brug af vådområder til overrisling er fjernelse af næringsstoffer herunder fosfor er det vigtigt at jorden indeholder fosfatadsorbenter for at der kan opnås en positiv effekt. Bindingsstyrke og bindingskapacitet er væsentlige parametre for fosfortilbageholdelseseffektiviteten. Eventuel fældning af fosfatmineraler vil afhænge af de specifikke geokemiske forhold på lokaliteten. Redoxpotentiale: Under vandmættede, anaerobe forhold er bindingskapaciteten for fosfor ofte lavere end under aerobe forhold, da en del af jernfraktionen vil gå i opløsning. Under anaerobe forhold er bindingskapaciteten afhængig af tilstedeværelse af redoxstabile bindingskomponenter (dvs. stoffer der ikke skifter iltningstrin), f.eks. Al, lersilikater og ikke-opløste Fe-fraktioner. Effekten af redoxpotentialet på fosfortilbageholdelsen vil derfor være afhængigt af indhold og type af bindingskomponenter samt fosfatkoncentrationen i det tilstrømmende vand. Vegetation: Overrislede arealer vil ofte modtage store mængder næringsstoffer, som vil resultere i kraftig plantevækst f.eks. opvækst af kraftige, høje græsser som rørgræs, høj sødgræs, eng-rævehale, tagrør, dunhammer, og kogleaksarter. Afgræsning eller høslæt på disse arealer vil have en positiv effekt på disse arealers forsatte evne til at tilbageholde fosfor. Områdets historie: Det er vigtigt at kende områdets forhistorie for at kunne vurdere om det vil egne sig til overrisling. Der bør foretages jordbundsundersøgelser for at fastslå jordtype samt indhold af jern og fosfor. Danske erfaringer Undersøgelse af fosfortilbageholdelse på overrislede eng- og rørskovsarealer viser meget forskelligartede resultater. Eksemplet med rørskoven ved Glumsø sø i tabel 1 viser, hvor vigtigt det er at kende et områdes forhistorie, når det gælder fosfor. Rørskoven modtog sammen med søen spildevand i en lang årrække, hvorved der ophobede sig store mængder fosfor i sedimen- Tabel 1. Fosfortilbageholdelse i forskellige vådområder der overrisles med dræn- eller åvand. Overrislingssystemer Belastning Retention % (kg P pr. ha pr. år) Glumsø, rørskov (1 års målinger) (3 års målinger) (3 års målinger) Glumsø, fuldskala 7,5-29,2-389 Stevns Å, eng* (overrisling 1 mdm) 15,2 14,1 93 Stevns Å, eng (drænvand) konc, (460) konc, (26) 96 Syv bæk, eng 6,29 0,07 1 Stor Å, genskabt eng 4,8 2,0 42 Gjern Å, eng* (1 uge) 3,04 2,19 72 Gjern Å, eng* (1 uge) 5,28 4,80 91 *Korttidsforsøg Koncentration af fosfat målt i µg PO 4 -P pr. l.

7 tet. Da rørskoven så blev overrislet med vand, resulterede det i en markant udvaskning af fosfat, der for en stor dels vedkommende lå meget løst bundet og blot behøvede en vandstrøm for at blive frigivet. Fosfor kan være så løst bundet til jordmatrix eller sediment at blot en vandstrøm eller en koncentrationsændring i vandet kan føre til udvaskning af fosfat. Undersøgelse af en eng ved Stevns å, der har modtaget drænvand i mere end 100 år, viser trods manglende massebalance at koncentrationen går markant ned under vandets passage af engen. Forklaringen er formentlig, at ådalen er meget bred og at stort al drænvand infiltreres, inden det når vandløbet, og endelig er vandets opholdstid i ådalsmagasinet meget lang (1,5-3 år), hvilket giver rig mulighed for omsætning af de næringsstoffer, der er i vandet. Overvågningsresultater fra den restaurerede del af Bygholm ådal, hvor der er etableret overrisling af ådalens engarealer, viser en samlet tilbageholdelse af fosfor på mellem 245 og 567 kg P pr. år (2,5-5 kg P pr. ha pr. år) Tidshorisont for effekt Effekten på tilbageholdelse af partikulært fosfor vil være umiddelbar under forudsætning af, at jorden ikke indeholder fosfor der frigives ved etablering af det overrislede vådområde. Tilbageholdelsen vil også afhænge af forholdet mellem opløst og partikulært fosfor i det tilførte drænvand. Tilbageholdelsen vil øges med stigende indhold af partikulært fosfor i drænvandet. Usikkerheder Hvis det overrislede vådområde etableres på landbrugsjord, er der en betydelig risiko for, at jorden i en periode kan fungere som fosforkilde i stedet for at tilbageholde fosfor. Længden af denne periode vil afhænge af lokale forhold og vil være afhængig af jordtype og jordens P-indhold. Fosfor bundet til jernfraktionen vil desuden være følsom overfor ændringer i jordens ilt (redox)-forhold. Hvis forholdene bliver anoxiske (iltfattig) vil en del af jernet gå i opløsning med risiko for betydelig fosfor-frigivelse til vandmiljøet. Dele af det fosfor der frigives ved opløsning af Fe kan dog re-adsorberes til redox-stabile bindingskomponenter (f.eks. Al eller ikke-opløste Fe-forbindelser). Før man begynder at overrisle et område på tidligere landbrugsjord, bør der foretages jordanalyser med henblik på at bestemme den mængde fosfor, der kan frigives. Effekter for kvælstof Der findes ingen eksakte tal for, hvor meget kvælstof engene kan fjerne ved overrisling med drænvand. Kvælstoffjernelsen afhænger udover belastningen også af lokale forhold såsom afstand fra drænudløbet til vandløbet, arealstørrelse og om der sker infiltration af drænvandet. Som tommelfingerregel kan der fjernes 50 % af den tilførte kvælstof. Det forudsætter dog, at både den hydrauliske belastning og kvælstof-belastningen står i rimeligt forhold til hinanden. På nogle af de engarealer, der overrisles med drænvand, vil der samtidig kunne ske en infiltration af vand ned i jorden, og dermed vil kvælstoffjernelsen øges. Det kræver dog, at de hydrologiske og jordbundsmæssige forhold er i orden, hvilket vil sige, at der både skal være tilstrækkelig infiltrationskapacitet til at opsuge vandet samt en umættet zone der kan modtage vandet. Den samlede kvælstoffjernelse i områder med infiltration vil typisk ligge i området %. I de tilfælde hvor alt vandet infiltreres, kan kvælstoffjernelsen blive endnu højere dvs. mellem 75 og 95 %. Hvis jorden derimod er en lerjord eller en meget velomsat tørvejord vil infiltrationskapaciteten være lille og intet eller kun en mindre del af vandet kan infiltreres i jorden. Hvis grundvandsspejlet i afstrømningsperioden ligger omkring jordoverfladen, vil der heller ikke være mulighed for infiltration. Natureffekter Vegetationen på overrislede engarealer skal være tolerant overfor en kombination af periodevis eller vedvarende høj vandstand samt tilførsel af næringsrigt drænvand. Vegetationen på overrislede engarealer kan enten være tilplantet eller opstået spontant ved indvandring af arter fra nærliggende våde enge. De græsser, halvgræsser og siv der vil vokse frem er tagrør, 7

8 dunhammer, rørgræs, sødgræs, engrævehale, kogleaksarter, lysesiv m.fl. Disse arter er alle karakteriseret ved at være hårdføre, udbredte og lette at bevare i sunde bestande. Der vil være mere gunstige betingelser for et større antal arter på overrislede engarealer hvis næringsstoftilførslen er lav til moderat. Der vil stadig være tale om robuste og udbredte arter og det kan derfor ikke forventes at overrislede engarealer vil bidrage til at øge mangfoldigheden i vegetationen. Undersøgelser fra bl.a. de nordiske lande, Norge, Sverige og Finland viser, at faunaen kan blive artsrig, og man vil ofte kunne finde en række forskellige insekter og fugle. for at tilbageholde fosfor. Det betyder, at områdets evne til at tilbageholde fosfor: i) temporært i plantebiomassen, ii) ved tørveopbygning, iii) og ved adsorption til jordmatrix, under ingen omstændigheder må overskrides. Fosforbelastningens størrelse skal vurderes i forhold til ovennævnte forhold sammen med en vurdering af, hvad der fraføres arealet via udvaskning, høslæt, græsning, og skovhugst. Pleje og vedligeholdelse Afgræsning og høslæt vil forlænge det overrislede areals evne for fosfortilbageholdelse. 8 Andre sideeffekter Hvis det overrislede engområde tilbageholder partikulært materiale vil det også have en positiv effekt på tilbageholdelse af tungmetaller og stærkt adsorberende pesticider da disse ofte transporteres associeret til partikulært materiale. Begrænsninger Ved etablering af overrislede vådområder på tidligere landbrugsjord er det væsentligt at være opmærksom på jordens fosformætningsgrad samt indholdet af fosfor bundet til reducerbart jern, da disse faktorer er afgørende for vådområdets effektivitet. Fosforbelastningens størrelse må ikke overstige områdets kapacitet Andre virkemidler Kan anvendes i samspil med agronomiske virkemidler. Omkostninger Såfremt det antages at overrislingen sker på arealer i landbrugsmæssig omdrift, vil det betyde at landbrugsproduktionen i udgangssituationen ophører på de berørte arealer. Offeromkostningerne modsvarer således jordrenten for den hidtidige landbrugsproduktion på arealet. Antages det at de arealer, der berøres af vådområdeetableringer, er lavbundsjorde, kan jordrenten for landbrugsproduktionen på lavbundsjorde benyttes som skøn for den Tabel 1. Omkostninger ved overrisling af arealer i omdrift, inklusiv etableringen af vådområde. Omkostninger Budgetøkonomiske Velfærdsøkonomiske* Offeromkostning Hele landet (Lavbundsjorde) kr. pr. ha pr. år Maksimum Minimum Etableringsomkostninger kr. pr. ha Plejeomkostninger kr. pr. ha pr. år Fordelingskanaler og overfl adiske afl øb Afgræsning Får Afgræsning Stude Betinget høslæt Standard høslæt 0 0 Rydning af opvækst hver tiende år Slåning *Sekundære benefi ts er ikke inkluderet

9 mistede jordrente. De i tabellen angivne offeromkostninger angiver udelukkende den dyrkningsmæssige værdi af arealerne, og ikke arealernes værdi i forbindelse med opfyldelse af harmonikrav. Empiriske undersøgelser af 387 jordhandler har imidlertid vist at jordens dyrkningsværdi varierer med varierende karakteristika. Undersøgelserne viste således at en jords dyrkningsværdi forringes, hvis der er tale om en tørve- eller sandjord frem for en lerjord. Derudover har eksisterende restriktioner på arealet og aftagende arealstørrelse en negativ effekt på jordens dyrkningsværdi, mens stigende afstand til vandløb har en positiv effekt på den dyrkningsmæssige værdi. Etableringsomkostningerne relaterer sig til omkostningerne forbundet med etablering af overrislingsrender, lukning af dræn, besigtigelse samt materialer til omlægning af drænledninger. De i tabel 2 angivne etableringsomkostninger er baseret på ekspertskøn (Fuglsang personlig kommunikation 2007). Plejeomkostningerne vil fortrinsvis være relateret til pleje af det udrænede overrislede areal og er angivet i tabel 2, men det må sandsynligvis også forventes, at der er plejeomkostninger forbundet med fordelingskanalerne og de overfladiske afløb. Nyttig litteratur om emnet Fuglsang, A. 2007: Personlig kommunikation. Projektleder, Skov- og Naturstyrelsen, Tlf.: Hoffmann, C.C., Dahl, M., Kamp-Nielsen, L. & Stryhn, H. 1993: Vand- og stofbalance i en natureng. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen. Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Amsinck, S.L. & Clausen, P. 2006: Overvågning af Vandmiljøplan II vådområder Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport nr. 576 fra DMU, 128 s. Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Jels, T., Baattrup- Pedersen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. 2003: Overvågning af effekten af retablerede vådområder. Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU nr udgave, 112 s. Rapporten er kun tilgængelig i elektronisk format på addressen: Kjærgaard, C. 2006: Fosfor: Fosfors bindingsforhold. Fosformobiliseringspotentiale ved genopretning af vådområder. Risikovurdering ved genopretning af vådområder. Vejledning på Skov & Naturstyrelsens hjemmeside: 9 Skov- og Naturstyrelsen. Med bidrag af Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A, Kronvang, B. & Jensen, J.P. 2006: Erfaring med genopretning af vådområder. Skov- og Naturstyrelsen.

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: commons.wikimedia.org Sprøjtespor kan fungere som transportveje for vand, der afstrømmer på markoverfl aden. Vandet

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Overvågning af Vandmiljøplan II. Vådområder 2005. Faglig rapport fra DMU, nr. 576

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Overvågning af Vandmiljøplan II. Vådområder 2005. Faglig rapport fra DMU, nr. 576 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af Vandmiljøplan II Vådområder 2005 Faglig rapport fra DMU, nr. 576 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af Vandmiljøplan

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Vejledning i placering. af konstruerede minivådområder

Vejledning i placering. af konstruerede minivådområder Vejledning i placering af konstruerede minivådområder Indholdsfortegnelse Indledning Indledning 3 Konstruerede minivådområder 4 Formål 5 Egnede lokaliteter Relevante parametre 6 Dyrket jord 7 Drænoplysninger

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. april 2013 Sags id 2012-2030 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon direkte 76 16 15 62 E-mail acb@esbjergkommune.dk Ansøgning

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 15.02.11 I kolonihaverne stod vandet så højt at man kunne sejle i kajak på vejene og i haverne. Oversvømmelsen i januar 2011 I

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Halkær Å. Vådområdeprojekt forundersøgelse

Halkær Å. Vådområdeprojekt forundersøgelse Halkær Å Vådområdeprojekt forundersøgelse Februar 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 1.1 Formål... 4 1.2 Områdeafgrænsning... 4 1.3 Udviklingshistorie... 5 2. NUVÆRENDE FORHOLD... 6 2.1 Områdebeskrivelse...

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet TA henvisninger TA.

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere