C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann"

Transkript

1 Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Foto: Carl Chr. Hoffmann Overrisling af engarealer med dræn- eller grøftevand vil kunne reducere indholdet af partikulære og opløste næringsstoffer i vandet inden det løber ud i recipienten. Overrisling af vandløbsnære arealer med drænvand eller grøftevand Fosfor og Virkemidler Carl Christian Hoffmann Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Charlotte Kjærgaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Per Lynge Jensen Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Beskyt ferskvand mod P-tab Definition Lavtliggende areal eller vådområde der modtager dræn- eller grøftevand. Arealet kan i tørre perioder eventuelt anvendes til græsning og høslæt. Formål At fjerne næringsstoffer fra dræn- eller grøftevand inden det løber ud til vandløb eller sø. Foto: Gustav Schaarup Redaktion: Brian Kronvang Carl Christian Hoffmann Hans E. Andersen Annette Baatrup-Pedersen Berit Hasler Gitte H. Rubæk Goswin Heckrath Charlotte Kjærgaard Uffe Jørgensen Christen Børgesen Preben Olsen Foto: Gustav Schaarup

2 2 Virkemåde I brede ådale, hvor oplandet er drænet, vil man i mange tilfælde kunne afskære drænet ved ådalsskrænten og lade drænvandet strømme ud over vådområdet, hvorefter vandet infiltreres og siver gennem jorden og ned mod vandløbet. Hvis vådområdet er drænet, må det sikres, at drænene sættes effektivt ud af funktion ved tilpropning eller opgravning, da de ellers vedbliver med at fungere helt eller delvis. Hvis ådalen er smal, kan det være nødvendigt at etablere en fordelerkanal ved ådalskrænten. Kanalen løber langs ådalskrænten og skal sikre, at vandet fordeles jævnt ud over hele vådområdet. Alternativt kan man etablere en rende, der er fyldt op med høj-permeabelt materiale som grus eller sten. I visse tilfælde kan det anbefales at etablere overfladiske afløb fra overrislingsområdet. Det gælder f.eks. situationer, hvor der foregår overfladisk afstrømning fra vådområdet. Her kan et veldefineret afløb, placeret hvor vandet naturligt vil strømme af, være en fordel. Det vil hindre, Figur 1. Overløbsbrønd placeret ved fordelerkanal. Overløbsbrønden har to rør. Det ene rør er forbundet til fordelerkanalen. Det andet rør har en bøjning på 90, hvor toppen af røret bestemmer den maksimale vandstand der kan være i fordelerkanalen inden eventuelt overskydende vand bortledes til grøft eller vandløb for at undgå vanderosion. Foto: Gustav Schaarup at der specielt i etableringsfasen sker erosion af vandløbsbrinkerne ved store afstrømninger Grøfter fra oplandet kan ligeledes sættes ud af funktion, hvis et vådområde skal overrisles med næringsholdigt vand. Det kan gøres på lignende måde som nævnt ovenfor. Er selve området grøftet, skal disse sættes ud af funktion ved sløjfning. Fyldes grøfterne op, må opfyldsmaterialet ikke lede vandet bedre end jorden i det overrislede område, da vandet ellers til dels stadig vil strømme i og omkring de sløjfede grøfter. Hydraulisk belastning For de vådområder, der skal modtage drænog eller grøftevand fra oplandet skal den hydrauliske belastning vurderes (det gælder også næringsstofbelastningen). Forholdet mellem opland (dvs. oplandet til det overrislede vådområde) og vådområde skal stå i rimeligt forhold til hinanden. Den vandmængde, der skal overrisle området, skal nogenlunde svare til, hvad der naturligt ville strømme til vådområdet, såfremt oplandet ikke var drænet og eller grøftet. En for stor hydraulisk belastning kan medføre vanderosion og hvis vandet strømmer meget hurtigt som overfladevand direkte til vandløbet, kan det hindre at der sker en effektiv fjernelse af næringsstoffer på partikulær form. En anden uheldig effekt ved for stor hydraulisk belastning kan være, at næringsstofbelastningen derved også bliver for stor. Principielt vil den vandmængde, der strømmer til et vådområde, være givet ved nedbørsoverskuddet fra oplandet (nedbør-fordampning). Etablering af fordelerrender Hvor der kommer hoveddræn fra baglandet kan fordelingen ske ved at lave fordelerrender. Renden etableres så vandet fra drænet kan infiltrere fra renden til jorden i det overrislede område. Den skal derfor være så lang, at infiltrationen fra renden kan tage den normale vandføring fra drænsystemet. I tilfælde med stor vandføring kan der forekomme overløb fra fordelerrenden. Dette kan medføre uheldig erosion i brinken af renden. Herved opstår et eroderet løb fra renden og det går ud over funktionen af den ved normale vandføringer. I nogle tilfælde har man derfor etableret egentlige overløb fra fordelerrender f.eks. til skelgrøft eller til det tidligere hoveddræn (Fig.1 )

3 Figur 2. Terrænnært vandløb etableret for at bevare kontakten mellem mindre vandløb og hovedvandløb. Det lille vandløb oversvømmer engområdet ved store afstrømninger (ved Sønderlund). Foto: Gustav Schaarup 3 Etablering af mindre vandløb Hvor vandet fra oplandet kommer i grøfter eller mindre vandløb (ofte udgravet til dybe grøfter), vil etablering af en fordelerrende afbryde den naturlige forbindelse mellem områdets hovedvandløb og de mindre tilløb ovenfor overrislingsområdet. I stedet kan der etableres et terrænnært vandløb dimensioneret, så der sker oversvømmelser ved store afstrømninger (Fig. 2). Det nye løb kan enten etableres som et helt nyt forløb, eller det kan etableres ved hævning af grøftens bund og etablering af et let slynget forløb med nedlægning af brinker i det gamle trace. Da det kun er en mindre del af vandføringen, der ved denne løsning infiltrerer engen vil næringsstoffjernelsen blive mindre, men forbindelsen mellem Å og tilløb bevares. Udnyttelse af terrænet ved fordeling af drænvand Det næringsstofholdige drænvand skal helst ledes ud over så stort et område af engene som muligt, og det er ikke altid at ovennævnte fordelerrender eller grøfter beregnet til formålet rent praktisk fungerer så godt, som man havde tænkt sig. Drænvandet finder hurtigt en vej ned mod vandløbet pga. små ujævnheder i terrænet, pga. tilgroning eller pga. græssende kreaturer. Foruden at renderne hurtigt mister deres funktion, ser de som regel også unaturlige ud. Fordeling af drænvandet på engene kan i visse tilfælde gøres ved at udnytte områdets mikrotopografi. Det kræver meget nøjagtig opmåling af overrislingsområdet, men arbejdsindsatsen er godt givet ud. Man skal påregne, at der skal bruges en del tid i marken i stedet for inde bag skrivebordet. Ideen går ganske enkelt ud på, at det er lagt bedre at fange drænvandet i naturlige lunker og lavninger i terrænet. De små terrænforskelle fremgår sjældent af den normale terrænopmåling med 25 cm-højdekurver. Ofte kræver det kun små terrænreguleringer at lede vandet fra lavning til lavning, og hvis man endelig skal regulere dybere end 40 cm, kan man evt. skabe forbindelserne via rør.

4 4 Figur 3. Udnyttelse af små sænkninger i terrænet til opsamling af drænvandet skaber optimale forhold for kvælstoffjernelsen. Her er det resterne fra en gammel afsnøret åslynge, der udnyttes. Drænvandet ledes fra hul-til-hul via meget små terrænsænkninger/hævninger (under 20 cm). De små lokale sænkninger i terrænet var ikke synlig ud fra opmålingen med 25 cm ækvidistance, og anlægsarbejdet kunne ikke have været planlagt uden gentagne besigtigelser på lokaliteten. Selvom ådalen er smal ca. 70 meter fra skræntfod til vandløb løber drænvandet over 500 meter fra dets udløb og ned mod vandløbet, da det styres gennem en række små lavninger. I størstedelen af året betyder det, at drænvandet aldrig når direkte ud til åen. Der er således etableret et nyt terrænnært forløb over engen, hvor vandet tidligere løb i en dyb grøft. Foto: Jan Sørensen På billedet (Fig. 3) ses hvorledes det kan lade sig gøre i praksis. Opmåling i felten til at finde de små terrænændringer gøres hurtigt og nemt med GPS-udstyr (Fig. 4) Figur 4. Opmåling med GPS-udstyr med 2-3 cm s nøjagtighed. I forbindelse med projektering i marken er opmålingsudstyr næsten uundværligt. Har man GPS-udstyr til rådighed det kan også lejes kan man hurtigt og præcist kortlægge små højdeforskelle for drænudløb. Registreringerne kan efterfølgende printes ud på oversigtskort til projektering og planlægning og efterfølgende som dokumentation, aftalegrundlag m.m. Foto: Jan Sørensen Engvandingsanlæg Engvandingsanlæg som de kendes fra tidligere dvs. anlæg hvor man via en tud i vandløbet (vandingskanalen) leder vandet ind gennem engen via en række rislerender og eventuelt overskydende vand ledes ud i den modsatte ende til vandløbet. Sådanne anlæg havde til formål at give fugtighed og næringssalte til engen, som udelukkende anvendtes til høslæt. Det skal imidlertid påpeges, at vedligeholdelsen af sådanne vandingsenge er omkostningskrævende, fordi rislerenderne skal holdes vedlige. De kan ikke anvendes til græsning, da rislerenderne herved ødelægges. Vandingsenge må derfor nok mere betragtes som et kulturhistorisk fænomen end som en brugbar overrislingsmetode.

5 Boks 1 Binding af fosfor i jorden Binding af fosfor i jorden er bestemt af mængden af bindingspladser (jordens bindingskapacitet) samt tilgængeligheden af disse bindingspladser (mætningsgraden). Mængden af bindingspladser er primært relateret til indholdet af jern (Fe) og aluminium (Al). Med tiden vil disse bindingspladser blive mættede med fosfor, tilbageholdelseseffektiviteten vil derfor aftage og koncentrationen af fosfor i jordvandet vil stige. Når systemet er mættet kræves ny/ yderligere tilførsel af bindingskapacitet. Boks 2 Fældning af fosformineraler i anaerobe lavbundsjorde Flere undersøgelser har påvist at udfældning af fosfatmineraler under anaerobe forhold, specielt vivianit (Fe 3 (PO 4 ) 2 ) og calciumfosfater som hydroxyapatit (Ca 5 (PO 4 ) 3 (OH)) og tricalciumfosfat (βca 3 (PO 4 ) 2 ), kan regulere porevandskoncentrationen af fosfor i jorde, sediment og vandfaser. Yderligere kan fældning af jernsulfider (FeS, FeS 2 ) eller siderit (FeCO 3 ) influerer på porevandskoncentrationen af fosfor ved at Fe-bindingskapaciteten reduceres (Postma, 1981). Boks 3 Optag i biomasse Optag i plantebiomasse bør kun betragtes som en korttids-lagring idet størstedelen af fosfor optaget i biomassen ved vækstsæsonens afslutning vil blive re-mineraliseret til opløst uorganisk fosfor. Hvis biomassen høstes vil der dog være en netto-fjernelse af fosfor fra systemet. Optag i plantebiomasse er maksimal i planternes vækstsæson, hvilket bevirker minimalt optag af fosfor i forbindelse med store afstrømningshændelser i det sene efterår, vinter eller tidlige forår. Udvikler der sig sumpskov på det overrislede areal vil oplagringen af P i vedbiomassen være længerevarende. Fosfor Tilbageholdelse af fosfor kan ske ad forskellige veje der er uafhængige af hinanden. i) Partikulært bundet fosfor, der tilføres med drænvandet/grøftevandet sedimenterer på det overrislede areal, da vandet ved overrislingen taber sin energi, når hastigheden falder, og den tabte bevægelsesenergi bevirker, at partiklerne, der var i transport med vandet, sedimenterer. ii) Opløst fosfor adsorberes til jordmatrix under passage af det overrislede område (se boks 1). For at den opløste fosfor kan bindes/adsorberes til jordmatrix må der være bindingskapacitet tilstede. Afhængigt af de geokemiske forhold i jorden kan der under anaerobe forhold forekomme udfældning af fosfatmineraler (se boks 2) iii) Optagelse af fosfor i plantebiomasse (se boks 3). I løbet af vækstsæsonen optager planterne en del fosfor.. Hvis det overrislede engareal ikke afgræsses eller der tages høslæt vil den organisk bundne fosfor i stor udstrækning blive nedbrudt (mineraliseret) til uorganisk fosfat der kan udvaskes med overrislingsvandet eller eventuelt bindes i jordmatrix. Hvor kan overrisling af enge finde anvendelse Overrisling af enge nødvendiggør en ekstensivering af landbrugsdriften. I visse tilfælde vil en fortsat drift kunne bestå i høslæt eller afgræsning hvis engene er tilstrækkelig tørre i sommerperioden dvs. drænene ikke fører vand. Afvandede lavbundsarealer med bindingskapacitet for fosfor kan anvendes, men de topografiske forhold skal være i orden dvs. arealerne skal være flade gerne med en vis bredde eller også skal der være naturlige lavninger der kan fange vandet således at vanderosion undgås. 5

6 6 Effekter for fosfor Faktorer der påvirker tilbageholdelsen af fosfor Infiltration eller overfladeafstrømning: Tilbageholdelseseffektiviteten for fosfor vil dels være afhængig af hvilken form fosfor tilføres med vandet på (opløst eller partikulært) og dels vandets strømning igennem den overrislede eng. Hvis afstrømning foregår på jordoverfladen uden at infiltrere (fx store afstrømningshændelser i efterår og vinter, eller afstrømning på frossen jord) vil kontakten mellem opløst fosfat og bindingspladser i jorden være begrænset med deraf følgende reduceret tilbageholdelseseffektivitet for opløst fosfor. Hvis vandet derimod infiltrer og transporteres igennem jorden vil tilbageholdelseseffektiviteten afhænge af indhold og tilgængelighed af fosforbindingspladser. Jordens indhold af fosfatadsorbenter: Da formålet med anlæg eller brug af vådområder til overrisling er fjernelse af næringsstoffer herunder fosfor er det vigtigt at jorden indeholder fosfatadsorbenter for at der kan opnås en positiv effekt. Bindingsstyrke og bindingskapacitet er væsentlige parametre for fosfortilbageholdelseseffektiviteten. Eventuel fældning af fosfatmineraler vil afhænge af de specifikke geokemiske forhold på lokaliteten. Redoxpotentiale: Under vandmættede, anaerobe forhold er bindingskapaciteten for fosfor ofte lavere end under aerobe forhold, da en del af jernfraktionen vil gå i opløsning. Under anaerobe forhold er bindingskapaciteten afhængig af tilstedeværelse af redoxstabile bindingskomponenter (dvs. stoffer der ikke skifter iltningstrin), f.eks. Al, lersilikater og ikke-opløste Fe-fraktioner. Effekten af redoxpotentialet på fosfortilbageholdelsen vil derfor være afhængigt af indhold og type af bindingskomponenter samt fosfatkoncentrationen i det tilstrømmende vand. Vegetation: Overrislede arealer vil ofte modtage store mængder næringsstoffer, som vil resultere i kraftig plantevækst f.eks. opvækst af kraftige, høje græsser som rørgræs, høj sødgræs, eng-rævehale, tagrør, dunhammer, og kogleaksarter. Afgræsning eller høslæt på disse arealer vil have en positiv effekt på disse arealers forsatte evne til at tilbageholde fosfor. Områdets historie: Det er vigtigt at kende områdets forhistorie for at kunne vurdere om det vil egne sig til overrisling. Der bør foretages jordbundsundersøgelser for at fastslå jordtype samt indhold af jern og fosfor. Danske erfaringer Undersøgelse af fosfortilbageholdelse på overrislede eng- og rørskovsarealer viser meget forskelligartede resultater. Eksemplet med rørskoven ved Glumsø sø i tabel 1 viser, hvor vigtigt det er at kende et områdes forhistorie, når det gælder fosfor. Rørskoven modtog sammen med søen spildevand i en lang årrække, hvorved der ophobede sig store mængder fosfor i sedimen- Tabel 1. Fosfortilbageholdelse i forskellige vådområder der overrisles med dræn- eller åvand. Overrislingssystemer Belastning Retention % (kg P pr. ha pr. år) Glumsø, rørskov (1 års målinger) (3 års målinger) (3 års målinger) Glumsø, fuldskala 7,5-29,2-389 Stevns Å, eng* (overrisling 1 mdm) 15,2 14,1 93 Stevns Å, eng (drænvand) konc, (460) konc, (26) 96 Syv bæk, eng 6,29 0,07 1 Stor Å, genskabt eng 4,8 2,0 42 Gjern Å, eng* (1 uge) 3,04 2,19 72 Gjern Å, eng* (1 uge) 5,28 4,80 91 *Korttidsforsøg Koncentration af fosfat målt i µg PO 4 -P pr. l.

7 tet. Da rørskoven så blev overrislet med vand, resulterede det i en markant udvaskning af fosfat, der for en stor dels vedkommende lå meget løst bundet og blot behøvede en vandstrøm for at blive frigivet. Fosfor kan være så løst bundet til jordmatrix eller sediment at blot en vandstrøm eller en koncentrationsændring i vandet kan føre til udvaskning af fosfat. Undersøgelse af en eng ved Stevns å, der har modtaget drænvand i mere end 100 år, viser trods manglende massebalance at koncentrationen går markant ned under vandets passage af engen. Forklaringen er formentlig, at ådalen er meget bred og at stort al drænvand infiltreres, inden det når vandløbet, og endelig er vandets opholdstid i ådalsmagasinet meget lang (1,5-3 år), hvilket giver rig mulighed for omsætning af de næringsstoffer, der er i vandet. Overvågningsresultater fra den restaurerede del af Bygholm ådal, hvor der er etableret overrisling af ådalens engarealer, viser en samlet tilbageholdelse af fosfor på mellem 245 og 567 kg P pr. år (2,5-5 kg P pr. ha pr. år) Tidshorisont for effekt Effekten på tilbageholdelse af partikulært fosfor vil være umiddelbar under forudsætning af, at jorden ikke indeholder fosfor der frigives ved etablering af det overrislede vådområde. Tilbageholdelsen vil også afhænge af forholdet mellem opløst og partikulært fosfor i det tilførte drænvand. Tilbageholdelsen vil øges med stigende indhold af partikulært fosfor i drænvandet. Usikkerheder Hvis det overrislede vådområde etableres på landbrugsjord, er der en betydelig risiko for, at jorden i en periode kan fungere som fosforkilde i stedet for at tilbageholde fosfor. Længden af denne periode vil afhænge af lokale forhold og vil være afhængig af jordtype og jordens P-indhold. Fosfor bundet til jernfraktionen vil desuden være følsom overfor ændringer i jordens ilt (redox)-forhold. Hvis forholdene bliver anoxiske (iltfattig) vil en del af jernet gå i opløsning med risiko for betydelig fosfor-frigivelse til vandmiljøet. Dele af det fosfor der frigives ved opløsning af Fe kan dog re-adsorberes til redox-stabile bindingskomponenter (f.eks. Al eller ikke-opløste Fe-forbindelser). Før man begynder at overrisle et område på tidligere landbrugsjord, bør der foretages jordanalyser med henblik på at bestemme den mængde fosfor, der kan frigives. Effekter for kvælstof Der findes ingen eksakte tal for, hvor meget kvælstof engene kan fjerne ved overrisling med drænvand. Kvælstoffjernelsen afhænger udover belastningen også af lokale forhold såsom afstand fra drænudløbet til vandløbet, arealstørrelse og om der sker infiltration af drænvandet. Som tommelfingerregel kan der fjernes 50 % af den tilførte kvælstof. Det forudsætter dog, at både den hydrauliske belastning og kvælstof-belastningen står i rimeligt forhold til hinanden. På nogle af de engarealer, der overrisles med drænvand, vil der samtidig kunne ske en infiltration af vand ned i jorden, og dermed vil kvælstoffjernelsen øges. Det kræver dog, at de hydrologiske og jordbundsmæssige forhold er i orden, hvilket vil sige, at der både skal være tilstrækkelig infiltrationskapacitet til at opsuge vandet samt en umættet zone der kan modtage vandet. Den samlede kvælstoffjernelse i områder med infiltration vil typisk ligge i området %. I de tilfælde hvor alt vandet infiltreres, kan kvælstoffjernelsen blive endnu højere dvs. mellem 75 og 95 %. Hvis jorden derimod er en lerjord eller en meget velomsat tørvejord vil infiltrationskapaciteten være lille og intet eller kun en mindre del af vandet kan infiltreres i jorden. Hvis grundvandsspejlet i afstrømningsperioden ligger omkring jordoverfladen, vil der heller ikke være mulighed for infiltration. Natureffekter Vegetationen på overrislede engarealer skal være tolerant overfor en kombination af periodevis eller vedvarende høj vandstand samt tilførsel af næringsrigt drænvand. Vegetationen på overrislede engarealer kan enten være tilplantet eller opstået spontant ved indvandring af arter fra nærliggende våde enge. De græsser, halvgræsser og siv der vil vokse frem er tagrør, 7

8 dunhammer, rørgræs, sødgræs, engrævehale, kogleaksarter, lysesiv m.fl. Disse arter er alle karakteriseret ved at være hårdføre, udbredte og lette at bevare i sunde bestande. Der vil være mere gunstige betingelser for et større antal arter på overrislede engarealer hvis næringsstoftilførslen er lav til moderat. Der vil stadig være tale om robuste og udbredte arter og det kan derfor ikke forventes at overrislede engarealer vil bidrage til at øge mangfoldigheden i vegetationen. Undersøgelser fra bl.a. de nordiske lande, Norge, Sverige og Finland viser, at faunaen kan blive artsrig, og man vil ofte kunne finde en række forskellige insekter og fugle. for at tilbageholde fosfor. Det betyder, at områdets evne til at tilbageholde fosfor: i) temporært i plantebiomassen, ii) ved tørveopbygning, iii) og ved adsorption til jordmatrix, under ingen omstændigheder må overskrides. Fosforbelastningens størrelse skal vurderes i forhold til ovennævnte forhold sammen med en vurdering af, hvad der fraføres arealet via udvaskning, høslæt, græsning, og skovhugst. Pleje og vedligeholdelse Afgræsning og høslæt vil forlænge det overrislede areals evne for fosfortilbageholdelse. 8 Andre sideeffekter Hvis det overrislede engområde tilbageholder partikulært materiale vil det også have en positiv effekt på tilbageholdelse af tungmetaller og stærkt adsorberende pesticider da disse ofte transporteres associeret til partikulært materiale. Begrænsninger Ved etablering af overrislede vådområder på tidligere landbrugsjord er det væsentligt at være opmærksom på jordens fosformætningsgrad samt indholdet af fosfor bundet til reducerbart jern, da disse faktorer er afgørende for vådområdets effektivitet. Fosforbelastningens størrelse må ikke overstige områdets kapacitet Andre virkemidler Kan anvendes i samspil med agronomiske virkemidler. Omkostninger Såfremt det antages at overrislingen sker på arealer i landbrugsmæssig omdrift, vil det betyde at landbrugsproduktionen i udgangssituationen ophører på de berørte arealer. Offeromkostningerne modsvarer således jordrenten for den hidtidige landbrugsproduktion på arealet. Antages det at de arealer, der berøres af vådområdeetableringer, er lavbundsjorde, kan jordrenten for landbrugsproduktionen på lavbundsjorde benyttes som skøn for den Tabel 1. Omkostninger ved overrisling af arealer i omdrift, inklusiv etableringen af vådområde. Omkostninger Budgetøkonomiske Velfærdsøkonomiske* Offeromkostning Hele landet (Lavbundsjorde) kr. pr. ha pr. år Maksimum Minimum Etableringsomkostninger kr. pr. ha Plejeomkostninger kr. pr. ha pr. år Fordelingskanaler og overfl adiske afl øb Afgræsning Får Afgræsning Stude Betinget høslæt Standard høslæt 0 0 Rydning af opvækst hver tiende år Slåning *Sekundære benefi ts er ikke inkluderet

9 mistede jordrente. De i tabellen angivne offeromkostninger angiver udelukkende den dyrkningsmæssige værdi af arealerne, og ikke arealernes værdi i forbindelse med opfyldelse af harmonikrav. Empiriske undersøgelser af 387 jordhandler har imidlertid vist at jordens dyrkningsværdi varierer med varierende karakteristika. Undersøgelserne viste således at en jords dyrkningsværdi forringes, hvis der er tale om en tørve- eller sandjord frem for en lerjord. Derudover har eksisterende restriktioner på arealet og aftagende arealstørrelse en negativ effekt på jordens dyrkningsværdi, mens stigende afstand til vandløb har en positiv effekt på den dyrkningsmæssige værdi. Etableringsomkostningerne relaterer sig til omkostningerne forbundet med etablering af overrislingsrender, lukning af dræn, besigtigelse samt materialer til omlægning af drænledninger. De i tabel 2 angivne etableringsomkostninger er baseret på ekspertskøn (Fuglsang personlig kommunikation 2007). Plejeomkostningerne vil fortrinsvis være relateret til pleje af det udrænede overrislede areal og er angivet i tabel 2, men det må sandsynligvis også forventes, at der er plejeomkostninger forbundet med fordelingskanalerne og de overfladiske afløb. Nyttig litteratur om emnet Fuglsang, A. 2007: Personlig kommunikation. Projektleder, Skov- og Naturstyrelsen, Tlf.: Hoffmann, C.C., Dahl, M., Kamp-Nielsen, L. & Stryhn, H. 1993: Vand- og stofbalance i en natureng. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen. Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Amsinck, S.L. & Clausen, P. 2006: Overvågning af Vandmiljøplan II vådområder Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport nr. 576 fra DMU, 128 s. Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Jels, T., Baattrup- Pedersen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. 2003: Overvågning af effekten af retablerede vådområder. Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU nr udgave, 112 s. Rapporten er kun tilgængelig i elektronisk format på addressen: Kjærgaard, C. 2006: Fosfor: Fosfors bindingsforhold. Fosformobiliseringspotentiale ved genopretning af vådområder. Risikovurdering ved genopretning af vådområder. Vejledning på Skov & Naturstyrelsens hjemmeside: 9 Skov- og Naturstyrelsen. Med bidrag af Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A, Kronvang, B. & Jensen, J.P. 2006: Erfaring med genopretning af vådområder. Skov- og Naturstyrelsen.

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

B5: Arealændringer i risikoområder

B5: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B5: Arealændringer i risikoområder Ekstensivering af landbrugsdriften kan sammen med egentlige vandløbsrestaureringer eller ophør af vandløbsvedligeholdelsen

Læs mere

C1: Miljøforvaltning i risikoområder

C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Christian Hoffmann. C1: Miljøforvaltning i risikoområder Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko Foto: Carl Christian Hoffmann. Vådområder er unikke økosystemer med et mangfoldigt dyre-

Læs mere

Vådområder til kvælstoffjernelse

Vådområder til kvælstoffjernelse Vådområder til kvælstoffjernelse Carl Christian Hoffmann A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi Temadag på SDU: Fosforfældning,bassiner,vådområder? Ådale og andre Vandløbsnære

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til

Læs mere

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

C2: Miljøforvaltning i risikoområder

C2: Miljøforvaltning i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C2: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Torbjörn Davidsson. Foto: Karl Holmström. Før dræn og grøfter udmunder i recipienten kan man anlægge et konstrueret

Læs mere

Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007

Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007 Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III Forundersøgelse og detailprojekt Februar 2007 Udgivelsesdato 21. februar 2007 Projekt Herluflille Udarbejdet Lars Brinch Thygesen og Palle Reschat Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

A5: Driftsmæssige reguleringer

A5: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via

Læs mere

B6: Arealændringer i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann

B6: Arealændringer i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B6: Arealændringer i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Foto: Carl Chr. Hoffmann Vådområder er unikke økosystemer, der huser et varieret dyre- og

Læs mere

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

Vandmiljøplan II GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER

Vandmiljøplan II GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER Vandmiljøplan II GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER 2. Hydrologi, stofomsætning og opmåling Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Kolofon: Udgivet af: Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav Midtmarksrende Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø Det Sydfynske Øhav Juni 2016 Projektnavn Formål Placering/ lokalitet Vådområdeprojekt Midtmarksrende Projektets formål er at reducere kvælstofudledningen

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt

Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Eskelund Mose i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG Til Kolding Kommune Dokumenttype Lodsejerresumé Dato 29. juni 2011 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: commons.wikimedia.org Sprøjtespor kan fungere som transportveje for vand, der afstrømmer på markoverfl aden. Vandet

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI.

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI. Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI. Esbjerg Kommune Vandløb Park, Natur & Vandløb Frodesgade 30 6700 Esbjerg Sag nr.: 114745 Dato: 21. august 2012 E-mail: ojp@j-k-as.dk Tlf.nr. 7676 7332

Læs mere

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Effekt af vådområder på kort og lang sigt Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003

Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003 Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2004 Nakkebølle. Inddæmning set mod øst, september 2003. Anlægsarbejdet blev afsluttet i august

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Bilag 6. Teknisk notat. Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper

Bilag 6. Teknisk notat. Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper Bilag 6 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Teknisk notat Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper 10. juni 2014 Vores

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse

Læs mere

Minivådområder på flade arealer

Minivådområder på flade arealer Minivådområder på flade arealer Oplandsstørrelse og dræning Et minivådområde skal gerne have et vist opland, der afvander til samme drænudløb, eller nemt kan komme til det, sådan at udgifterne til dræning

Læs mere

Notat om VVM-screening af Kolding Å og Vester Nebel Å med vådområder

Notat om VVM-screening af Kolding Å og Vester Nebel Å med vådområder Skov- og Naturstyrelsen Trekantsområdet Førstballevej 2 7183 Randbøl Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-200-00034 Ref. xsizi Den 11. juni 2009 (trekantsomraadet@sns.dk) Notat om VVM-screening af Kolding

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

Lindenborg å udspring

Lindenborg å udspring Lindenborg å udspring Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Mariagerfjord Kommune Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, lancerede

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.

Læs mere

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det

Læs mere

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen Biskæret Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Morsø Kommune

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

B3: Arealændringer i risikoområder

B3: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B3: Arealændringer i risikoområder Foto: Bent Lauge Madsen Foto: Fyns Amt Langs vandløb og søer kan udlægning af udyrkede bræmmer og brede randzoner

Læs mere

Notat om iltsvind i Alling Å

Notat om iltsvind i Alling Å Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Screening af vådområdeprojekt ved Bryde Made Lillebælt

Screening af vådområdeprojekt ved Bryde Made Lillebælt Screening af vådområdeprojekt ved Bryde Made Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Bryde Made i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen mellem

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning

Læs mere

Naturstyrelsen december 2013

Naturstyrelsen december 2013 Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Simested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å midt Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere