C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann
|
|
- Karl Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Foto: Carl Chr. Hoffmann Overrisling af engarealer med dræn- eller grøftevand vil kunne reducere indholdet af partikulære og opløste næringsstoffer i vandet inden det løber ud i recipienten. Overrisling af vandløbsnære arealer med drænvand eller grøftevand Fosfor og Virkemidler Carl Christian Hoffmann Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Charlotte Kjærgaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Per Lynge Jensen Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Beskyt ferskvand mod P-tab Definition Lavtliggende areal eller vådområde der modtager dræn- eller grøftevand. Arealet kan i tørre perioder eventuelt anvendes til græsning og høslæt. Formål At fjerne næringsstoffer fra dræn- eller grøftevand inden det løber ud til vandløb eller sø. Foto: Gustav Schaarup Redaktion: Brian Kronvang Carl Christian Hoffmann Hans E. Andersen Annette Baatrup-Pedersen Berit Hasler Gitte H. Rubæk Goswin Heckrath Charlotte Kjærgaard Uffe Jørgensen Christen Børgesen Preben Olsen Foto: Gustav Schaarup
2 2 Virkemåde I brede ådale, hvor oplandet er drænet, vil man i mange tilfælde kunne afskære drænet ved ådalsskrænten og lade drænvandet strømme ud over vådområdet, hvorefter vandet infiltreres og siver gennem jorden og ned mod vandløbet. Hvis vådområdet er drænet, må det sikres, at drænene sættes effektivt ud af funktion ved tilpropning eller opgravning, da de ellers vedbliver med at fungere helt eller delvis. Hvis ådalen er smal, kan det være nødvendigt at etablere en fordelerkanal ved ådalskrænten. Kanalen løber langs ådalskrænten og skal sikre, at vandet fordeles jævnt ud over hele vådområdet. Alternativt kan man etablere en rende, der er fyldt op med høj-permeabelt materiale som grus eller sten. I visse tilfælde kan det anbefales at etablere overfladiske afløb fra overrislingsområdet. Det gælder f.eks. situationer, hvor der foregår overfladisk afstrømning fra vådområdet. Her kan et veldefineret afløb, placeret hvor vandet naturligt vil strømme af, være en fordel. Det vil hindre, Figur 1. Overløbsbrønd placeret ved fordelerkanal. Overløbsbrønden har to rør. Det ene rør er forbundet til fordelerkanalen. Det andet rør har en bøjning på 90, hvor toppen af røret bestemmer den maksimale vandstand der kan være i fordelerkanalen inden eventuelt overskydende vand bortledes til grøft eller vandløb for at undgå vanderosion. Foto: Gustav Schaarup at der specielt i etableringsfasen sker erosion af vandløbsbrinkerne ved store afstrømninger Grøfter fra oplandet kan ligeledes sættes ud af funktion, hvis et vådområde skal overrisles med næringsholdigt vand. Det kan gøres på lignende måde som nævnt ovenfor. Er selve området grøftet, skal disse sættes ud af funktion ved sløjfning. Fyldes grøfterne op, må opfyldsmaterialet ikke lede vandet bedre end jorden i det overrislede område, da vandet ellers til dels stadig vil strømme i og omkring de sløjfede grøfter. Hydraulisk belastning For de vådområder, der skal modtage drænog eller grøftevand fra oplandet skal den hydrauliske belastning vurderes (det gælder også næringsstofbelastningen). Forholdet mellem opland (dvs. oplandet til det overrislede vådområde) og vådområde skal stå i rimeligt forhold til hinanden. Den vandmængde, der skal overrisle området, skal nogenlunde svare til, hvad der naturligt ville strømme til vådområdet, såfremt oplandet ikke var drænet og eller grøftet. En for stor hydraulisk belastning kan medføre vanderosion og hvis vandet strømmer meget hurtigt som overfladevand direkte til vandløbet, kan det hindre at der sker en effektiv fjernelse af næringsstoffer på partikulær form. En anden uheldig effekt ved for stor hydraulisk belastning kan være, at næringsstofbelastningen derved også bliver for stor. Principielt vil den vandmængde, der strømmer til et vådområde, være givet ved nedbørsoverskuddet fra oplandet (nedbør-fordampning). Etablering af fordelerrender Hvor der kommer hoveddræn fra baglandet kan fordelingen ske ved at lave fordelerrender. Renden etableres så vandet fra drænet kan infiltrere fra renden til jorden i det overrislede område. Den skal derfor være så lang, at infiltrationen fra renden kan tage den normale vandføring fra drænsystemet. I tilfælde med stor vandføring kan der forekomme overløb fra fordelerrenden. Dette kan medføre uheldig erosion i brinken af renden. Herved opstår et eroderet løb fra renden og det går ud over funktionen af den ved normale vandføringer. I nogle tilfælde har man derfor etableret egentlige overløb fra fordelerrender f.eks. til skelgrøft eller til det tidligere hoveddræn (Fig.1 )
3 Figur 2. Terrænnært vandløb etableret for at bevare kontakten mellem mindre vandløb og hovedvandløb. Det lille vandløb oversvømmer engområdet ved store afstrømninger (ved Sønderlund). Foto: Gustav Schaarup 3 Etablering af mindre vandløb Hvor vandet fra oplandet kommer i grøfter eller mindre vandløb (ofte udgravet til dybe grøfter), vil etablering af en fordelerrende afbryde den naturlige forbindelse mellem områdets hovedvandløb og de mindre tilløb ovenfor overrislingsområdet. I stedet kan der etableres et terrænnært vandløb dimensioneret, så der sker oversvømmelser ved store afstrømninger (Fig. 2). Det nye løb kan enten etableres som et helt nyt forløb, eller det kan etableres ved hævning af grøftens bund og etablering af et let slynget forløb med nedlægning af brinker i det gamle trace. Da det kun er en mindre del af vandføringen, der ved denne løsning infiltrerer engen vil næringsstoffjernelsen blive mindre, men forbindelsen mellem Å og tilløb bevares. Udnyttelse af terrænet ved fordeling af drænvand Det næringsstofholdige drænvand skal helst ledes ud over så stort et område af engene som muligt, og det er ikke altid at ovennævnte fordelerrender eller grøfter beregnet til formålet rent praktisk fungerer så godt, som man havde tænkt sig. Drænvandet finder hurtigt en vej ned mod vandløbet pga. små ujævnheder i terrænet, pga. tilgroning eller pga. græssende kreaturer. Foruden at renderne hurtigt mister deres funktion, ser de som regel også unaturlige ud. Fordeling af drænvandet på engene kan i visse tilfælde gøres ved at udnytte områdets mikrotopografi. Det kræver meget nøjagtig opmåling af overrislingsområdet, men arbejdsindsatsen er godt givet ud. Man skal påregne, at der skal bruges en del tid i marken i stedet for inde bag skrivebordet. Ideen går ganske enkelt ud på, at det er lagt bedre at fange drænvandet i naturlige lunker og lavninger i terrænet. De små terrænforskelle fremgår sjældent af den normale terrænopmåling med 25 cm-højdekurver. Ofte kræver det kun små terrænreguleringer at lede vandet fra lavning til lavning, og hvis man endelig skal regulere dybere end 40 cm, kan man evt. skabe forbindelserne via rør.
4 4 Figur 3. Udnyttelse af små sænkninger i terrænet til opsamling af drænvandet skaber optimale forhold for kvælstoffjernelsen. Her er det resterne fra en gammel afsnøret åslynge, der udnyttes. Drænvandet ledes fra hul-til-hul via meget små terrænsænkninger/hævninger (under 20 cm). De små lokale sænkninger i terrænet var ikke synlig ud fra opmålingen med 25 cm ækvidistance, og anlægsarbejdet kunne ikke have været planlagt uden gentagne besigtigelser på lokaliteten. Selvom ådalen er smal ca. 70 meter fra skræntfod til vandløb løber drænvandet over 500 meter fra dets udløb og ned mod vandløbet, da det styres gennem en række små lavninger. I størstedelen af året betyder det, at drænvandet aldrig når direkte ud til åen. Der er således etableret et nyt terrænnært forløb over engen, hvor vandet tidligere løb i en dyb grøft. Foto: Jan Sørensen På billedet (Fig. 3) ses hvorledes det kan lade sig gøre i praksis. Opmåling i felten til at finde de små terrænændringer gøres hurtigt og nemt med GPS-udstyr (Fig. 4) Figur 4. Opmåling med GPS-udstyr med 2-3 cm s nøjagtighed. I forbindelse med projektering i marken er opmålingsudstyr næsten uundværligt. Har man GPS-udstyr til rådighed det kan også lejes kan man hurtigt og præcist kortlægge små højdeforskelle for drænudløb. Registreringerne kan efterfølgende printes ud på oversigtskort til projektering og planlægning og efterfølgende som dokumentation, aftalegrundlag m.m. Foto: Jan Sørensen Engvandingsanlæg Engvandingsanlæg som de kendes fra tidligere dvs. anlæg hvor man via en tud i vandløbet (vandingskanalen) leder vandet ind gennem engen via en række rislerender og eventuelt overskydende vand ledes ud i den modsatte ende til vandløbet. Sådanne anlæg havde til formål at give fugtighed og næringssalte til engen, som udelukkende anvendtes til høslæt. Det skal imidlertid påpeges, at vedligeholdelsen af sådanne vandingsenge er omkostningskrævende, fordi rislerenderne skal holdes vedlige. De kan ikke anvendes til græsning, da rislerenderne herved ødelægges. Vandingsenge må derfor nok mere betragtes som et kulturhistorisk fænomen end som en brugbar overrislingsmetode.
5 Boks 1 Binding af fosfor i jorden Binding af fosfor i jorden er bestemt af mængden af bindingspladser (jordens bindingskapacitet) samt tilgængeligheden af disse bindingspladser (mætningsgraden). Mængden af bindingspladser er primært relateret til indholdet af jern (Fe) og aluminium (Al). Med tiden vil disse bindingspladser blive mættede med fosfor, tilbageholdelseseffektiviteten vil derfor aftage og koncentrationen af fosfor i jordvandet vil stige. Når systemet er mættet kræves ny/ yderligere tilførsel af bindingskapacitet. Boks 2 Fældning af fosformineraler i anaerobe lavbundsjorde Flere undersøgelser har påvist at udfældning af fosfatmineraler under anaerobe forhold, specielt vivianit (Fe 3 (PO 4 ) 2 ) og calciumfosfater som hydroxyapatit (Ca 5 (PO 4 ) 3 (OH)) og tricalciumfosfat (βca 3 (PO 4 ) 2 ), kan regulere porevandskoncentrationen af fosfor i jorde, sediment og vandfaser. Yderligere kan fældning af jernsulfider (FeS, FeS 2 ) eller siderit (FeCO 3 ) influerer på porevandskoncentrationen af fosfor ved at Fe-bindingskapaciteten reduceres (Postma, 1981). Boks 3 Optag i biomasse Optag i plantebiomasse bør kun betragtes som en korttids-lagring idet størstedelen af fosfor optaget i biomassen ved vækstsæsonens afslutning vil blive re-mineraliseret til opløst uorganisk fosfor. Hvis biomassen høstes vil der dog være en netto-fjernelse af fosfor fra systemet. Optag i plantebiomasse er maksimal i planternes vækstsæson, hvilket bevirker minimalt optag af fosfor i forbindelse med store afstrømningshændelser i det sene efterår, vinter eller tidlige forår. Udvikler der sig sumpskov på det overrislede areal vil oplagringen af P i vedbiomassen være længerevarende. Fosfor Tilbageholdelse af fosfor kan ske ad forskellige veje der er uafhængige af hinanden. i) Partikulært bundet fosfor, der tilføres med drænvandet/grøftevandet sedimenterer på det overrislede areal, da vandet ved overrislingen taber sin energi, når hastigheden falder, og den tabte bevægelsesenergi bevirker, at partiklerne, der var i transport med vandet, sedimenterer. ii) Opløst fosfor adsorberes til jordmatrix under passage af det overrislede område (se boks 1). For at den opløste fosfor kan bindes/adsorberes til jordmatrix må der være bindingskapacitet tilstede. Afhængigt af de geokemiske forhold i jorden kan der under anaerobe forhold forekomme udfældning af fosfatmineraler (se boks 2) iii) Optagelse af fosfor i plantebiomasse (se boks 3). I løbet af vækstsæsonen optager planterne en del fosfor.. Hvis det overrislede engareal ikke afgræsses eller der tages høslæt vil den organisk bundne fosfor i stor udstrækning blive nedbrudt (mineraliseret) til uorganisk fosfat der kan udvaskes med overrislingsvandet eller eventuelt bindes i jordmatrix. Hvor kan overrisling af enge finde anvendelse Overrisling af enge nødvendiggør en ekstensivering af landbrugsdriften. I visse tilfælde vil en fortsat drift kunne bestå i høslæt eller afgræsning hvis engene er tilstrækkelig tørre i sommerperioden dvs. drænene ikke fører vand. Afvandede lavbundsarealer med bindingskapacitet for fosfor kan anvendes, men de topografiske forhold skal være i orden dvs. arealerne skal være flade gerne med en vis bredde eller også skal der være naturlige lavninger der kan fange vandet således at vanderosion undgås. 5
6 6 Effekter for fosfor Faktorer der påvirker tilbageholdelsen af fosfor Infiltration eller overfladeafstrømning: Tilbageholdelseseffektiviteten for fosfor vil dels være afhængig af hvilken form fosfor tilføres med vandet på (opløst eller partikulært) og dels vandets strømning igennem den overrislede eng. Hvis afstrømning foregår på jordoverfladen uden at infiltrere (fx store afstrømningshændelser i efterår og vinter, eller afstrømning på frossen jord) vil kontakten mellem opløst fosfat og bindingspladser i jorden være begrænset med deraf følgende reduceret tilbageholdelseseffektivitet for opløst fosfor. Hvis vandet derimod infiltrer og transporteres igennem jorden vil tilbageholdelseseffektiviteten afhænge af indhold og tilgængelighed af fosforbindingspladser. Jordens indhold af fosfatadsorbenter: Da formålet med anlæg eller brug af vådområder til overrisling er fjernelse af næringsstoffer herunder fosfor er det vigtigt at jorden indeholder fosfatadsorbenter for at der kan opnås en positiv effekt. Bindingsstyrke og bindingskapacitet er væsentlige parametre for fosfortilbageholdelseseffektiviteten. Eventuel fældning af fosfatmineraler vil afhænge af de specifikke geokemiske forhold på lokaliteten. Redoxpotentiale: Under vandmættede, anaerobe forhold er bindingskapaciteten for fosfor ofte lavere end under aerobe forhold, da en del af jernfraktionen vil gå i opløsning. Under anaerobe forhold er bindingskapaciteten afhængig af tilstedeværelse af redoxstabile bindingskomponenter (dvs. stoffer der ikke skifter iltningstrin), f.eks. Al, lersilikater og ikke-opløste Fe-fraktioner. Effekten af redoxpotentialet på fosfortilbageholdelsen vil derfor være afhængigt af indhold og type af bindingskomponenter samt fosfatkoncentrationen i det tilstrømmende vand. Vegetation: Overrislede arealer vil ofte modtage store mængder næringsstoffer, som vil resultere i kraftig plantevækst f.eks. opvækst af kraftige, høje græsser som rørgræs, høj sødgræs, eng-rævehale, tagrør, dunhammer, og kogleaksarter. Afgræsning eller høslæt på disse arealer vil have en positiv effekt på disse arealers forsatte evne til at tilbageholde fosfor. Områdets historie: Det er vigtigt at kende områdets forhistorie for at kunne vurdere om det vil egne sig til overrisling. Der bør foretages jordbundsundersøgelser for at fastslå jordtype samt indhold af jern og fosfor. Danske erfaringer Undersøgelse af fosfortilbageholdelse på overrislede eng- og rørskovsarealer viser meget forskelligartede resultater. Eksemplet med rørskoven ved Glumsø sø i tabel 1 viser, hvor vigtigt det er at kende et områdes forhistorie, når det gælder fosfor. Rørskoven modtog sammen med søen spildevand i en lang årrække, hvorved der ophobede sig store mængder fosfor i sedimen- Tabel 1. Fosfortilbageholdelse i forskellige vådområder der overrisles med dræn- eller åvand. Overrislingssystemer Belastning Retention % (kg P pr. ha pr. år) Glumsø, rørskov (1 års målinger) (3 års målinger) (3 års målinger) Glumsø, fuldskala 7,5-29,2-389 Stevns Å, eng* (overrisling 1 mdm) 15,2 14,1 93 Stevns Å, eng (drænvand) konc, (460) konc, (26) 96 Syv bæk, eng 6,29 0,07 1 Stor Å, genskabt eng 4,8 2,0 42 Gjern Å, eng* (1 uge) 3,04 2,19 72 Gjern Å, eng* (1 uge) 5,28 4,80 91 *Korttidsforsøg Koncentration af fosfat målt i µg PO 4 -P pr. l.
7 tet. Da rørskoven så blev overrislet med vand, resulterede det i en markant udvaskning af fosfat, der for en stor dels vedkommende lå meget løst bundet og blot behøvede en vandstrøm for at blive frigivet. Fosfor kan være så løst bundet til jordmatrix eller sediment at blot en vandstrøm eller en koncentrationsændring i vandet kan føre til udvaskning af fosfat. Undersøgelse af en eng ved Stevns å, der har modtaget drænvand i mere end 100 år, viser trods manglende massebalance at koncentrationen går markant ned under vandets passage af engen. Forklaringen er formentlig, at ådalen er meget bred og at stort al drænvand infiltreres, inden det når vandløbet, og endelig er vandets opholdstid i ådalsmagasinet meget lang (1,5-3 år), hvilket giver rig mulighed for omsætning af de næringsstoffer, der er i vandet. Overvågningsresultater fra den restaurerede del af Bygholm ådal, hvor der er etableret overrisling af ådalens engarealer, viser en samlet tilbageholdelse af fosfor på mellem 245 og 567 kg P pr. år (2,5-5 kg P pr. ha pr. år) Tidshorisont for effekt Effekten på tilbageholdelse af partikulært fosfor vil være umiddelbar under forudsætning af, at jorden ikke indeholder fosfor der frigives ved etablering af det overrislede vådområde. Tilbageholdelsen vil også afhænge af forholdet mellem opløst og partikulært fosfor i det tilførte drænvand. Tilbageholdelsen vil øges med stigende indhold af partikulært fosfor i drænvandet. Usikkerheder Hvis det overrislede vådområde etableres på landbrugsjord, er der en betydelig risiko for, at jorden i en periode kan fungere som fosforkilde i stedet for at tilbageholde fosfor. Længden af denne periode vil afhænge af lokale forhold og vil være afhængig af jordtype og jordens P-indhold. Fosfor bundet til jernfraktionen vil desuden være følsom overfor ændringer i jordens ilt (redox)-forhold. Hvis forholdene bliver anoxiske (iltfattig) vil en del af jernet gå i opløsning med risiko for betydelig fosfor-frigivelse til vandmiljøet. Dele af det fosfor der frigives ved opløsning af Fe kan dog re-adsorberes til redox-stabile bindingskomponenter (f.eks. Al eller ikke-opløste Fe-forbindelser). Før man begynder at overrisle et område på tidligere landbrugsjord, bør der foretages jordanalyser med henblik på at bestemme den mængde fosfor, der kan frigives. Effekter for kvælstof Der findes ingen eksakte tal for, hvor meget kvælstof engene kan fjerne ved overrisling med drænvand. Kvælstoffjernelsen afhænger udover belastningen også af lokale forhold såsom afstand fra drænudløbet til vandløbet, arealstørrelse og om der sker infiltration af drænvandet. Som tommelfingerregel kan der fjernes 50 % af den tilførte kvælstof. Det forudsætter dog, at både den hydrauliske belastning og kvælstof-belastningen står i rimeligt forhold til hinanden. På nogle af de engarealer, der overrisles med drænvand, vil der samtidig kunne ske en infiltration af vand ned i jorden, og dermed vil kvælstoffjernelsen øges. Det kræver dog, at de hydrologiske og jordbundsmæssige forhold er i orden, hvilket vil sige, at der både skal være tilstrækkelig infiltrationskapacitet til at opsuge vandet samt en umættet zone der kan modtage vandet. Den samlede kvælstoffjernelse i områder med infiltration vil typisk ligge i området %. I de tilfælde hvor alt vandet infiltreres, kan kvælstoffjernelsen blive endnu højere dvs. mellem 75 og 95 %. Hvis jorden derimod er en lerjord eller en meget velomsat tørvejord vil infiltrationskapaciteten være lille og intet eller kun en mindre del af vandet kan infiltreres i jorden. Hvis grundvandsspejlet i afstrømningsperioden ligger omkring jordoverfladen, vil der heller ikke være mulighed for infiltration. Natureffekter Vegetationen på overrislede engarealer skal være tolerant overfor en kombination af periodevis eller vedvarende høj vandstand samt tilførsel af næringsrigt drænvand. Vegetationen på overrislede engarealer kan enten være tilplantet eller opstået spontant ved indvandring af arter fra nærliggende våde enge. De græsser, halvgræsser og siv der vil vokse frem er tagrør, 7
8 dunhammer, rørgræs, sødgræs, engrævehale, kogleaksarter, lysesiv m.fl. Disse arter er alle karakteriseret ved at være hårdføre, udbredte og lette at bevare i sunde bestande. Der vil være mere gunstige betingelser for et større antal arter på overrislede engarealer hvis næringsstoftilførslen er lav til moderat. Der vil stadig være tale om robuste og udbredte arter og det kan derfor ikke forventes at overrislede engarealer vil bidrage til at øge mangfoldigheden i vegetationen. Undersøgelser fra bl.a. de nordiske lande, Norge, Sverige og Finland viser, at faunaen kan blive artsrig, og man vil ofte kunne finde en række forskellige insekter og fugle. for at tilbageholde fosfor. Det betyder, at områdets evne til at tilbageholde fosfor: i) temporært i plantebiomassen, ii) ved tørveopbygning, iii) og ved adsorption til jordmatrix, under ingen omstændigheder må overskrides. Fosforbelastningens størrelse skal vurderes i forhold til ovennævnte forhold sammen med en vurdering af, hvad der fraføres arealet via udvaskning, høslæt, græsning, og skovhugst. Pleje og vedligeholdelse Afgræsning og høslæt vil forlænge det overrislede areals evne for fosfortilbageholdelse. 8 Andre sideeffekter Hvis det overrislede engområde tilbageholder partikulært materiale vil det også have en positiv effekt på tilbageholdelse af tungmetaller og stærkt adsorberende pesticider da disse ofte transporteres associeret til partikulært materiale. Begrænsninger Ved etablering af overrislede vådområder på tidligere landbrugsjord er det væsentligt at være opmærksom på jordens fosformætningsgrad samt indholdet af fosfor bundet til reducerbart jern, da disse faktorer er afgørende for vådområdets effektivitet. Fosforbelastningens størrelse må ikke overstige områdets kapacitet Andre virkemidler Kan anvendes i samspil med agronomiske virkemidler. Omkostninger Såfremt det antages at overrislingen sker på arealer i landbrugsmæssig omdrift, vil det betyde at landbrugsproduktionen i udgangssituationen ophører på de berørte arealer. Offeromkostningerne modsvarer således jordrenten for den hidtidige landbrugsproduktion på arealet. Antages det at de arealer, der berøres af vådområdeetableringer, er lavbundsjorde, kan jordrenten for landbrugsproduktionen på lavbundsjorde benyttes som skøn for den Tabel 1. Omkostninger ved overrisling af arealer i omdrift, inklusiv etableringen af vådområde. Omkostninger Budgetøkonomiske Velfærdsøkonomiske* Offeromkostning Hele landet (Lavbundsjorde) kr. pr. ha pr. år Maksimum Minimum Etableringsomkostninger kr. pr. ha Plejeomkostninger kr. pr. ha pr. år Fordelingskanaler og overfl adiske afl øb Afgræsning Får Afgræsning Stude Betinget høslæt Standard høslæt 0 0 Rydning af opvækst hver tiende år Slåning *Sekundære benefi ts er ikke inkluderet
9 mistede jordrente. De i tabellen angivne offeromkostninger angiver udelukkende den dyrkningsmæssige værdi af arealerne, og ikke arealernes værdi i forbindelse med opfyldelse af harmonikrav. Empiriske undersøgelser af 387 jordhandler har imidlertid vist at jordens dyrkningsværdi varierer med varierende karakteristika. Undersøgelserne viste således at en jords dyrkningsværdi forringes, hvis der er tale om en tørve- eller sandjord frem for en lerjord. Derudover har eksisterende restriktioner på arealet og aftagende arealstørrelse en negativ effekt på jordens dyrkningsværdi, mens stigende afstand til vandløb har en positiv effekt på den dyrkningsmæssige værdi. Etableringsomkostningerne relaterer sig til omkostningerne forbundet med etablering af overrislingsrender, lukning af dræn, besigtigelse samt materialer til omlægning af drænledninger. De i tabel 2 angivne etableringsomkostninger er baseret på ekspertskøn (Fuglsang personlig kommunikation 2007). Plejeomkostningerne vil fortrinsvis være relateret til pleje af det udrænede overrislede areal og er angivet i tabel 2, men det må sandsynligvis også forventes, at der er plejeomkostninger forbundet med fordelingskanalerne og de overfladiske afløb. Nyttig litteratur om emnet Fuglsang, A. 2007: Personlig kommunikation. Projektleder, Skov- og Naturstyrelsen, Tlf.: Hoffmann, C.C., Dahl, M., Kamp-Nielsen, L. & Stryhn, H. 1993: Vand- og stofbalance i en natureng. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen. Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Amsinck, S.L. & Clausen, P. 2006: Overvågning af Vandmiljøplan II vådområder Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport nr. 576 fra DMU, 128 s. Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Jels, T., Baattrup- Pedersen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. 2003: Overvågning af effekten af retablerede vådområder. Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU nr udgave, 112 s. Rapporten er kun tilgængelig i elektronisk format på addressen: Kjærgaard, C. 2006: Fosfor: Fosfors bindingsforhold. Fosformobiliseringspotentiale ved genopretning af vådområder. Risikovurdering ved genopretning af vådområder. Vejledning på Skov & Naturstyrelsens hjemmeside: 9 Skov- og Naturstyrelsen. Med bidrag af Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A, Kronvang, B. & Jensen, J.P. 2006: Erfaring med genopretning af vådområder. Skov- og Naturstyrelsen.
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereB4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereC1: Miljøforvaltning i risikoområder
Foto: Carl Christian Hoffmann. C1: Miljøforvaltning i risikoområder Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko Foto: Carl Christian Hoffmann. Vådområder er unikke økosystemer med et mangfoldigt dyre-
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereB5: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B5: Arealændringer i risikoområder Ekstensivering af landbrugsdriften kan sammen med egentlige vandløbsrestaureringer eller ophør af vandløbsvedligeholdelsen
Læs mereVådområder til kvælstoffjernelse
Vådområder til kvælstoffjernelse Carl Christian Hoffmann A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi Temadag på SDU: Fosforfældning,bassiner,vådområder? Ådale og andre Vandløbsnære
Læs mereFosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet
Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereMedian maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre
Korup Å Projekt 2010 Opmåling Terræn højre Terræn venstre Bund Regulativ 1998/Regulering 2002 Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum 10-års maksimum Kote i m DVR90 1:50 9 9 8 8 7 7
Læs mereAnsøgning modtaget 14. marts 2017
Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo
Læs mereA4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereB2: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereC2: Miljøforvaltning i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C2: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Torbjörn Davidsson. Foto: Karl Holmström. Før dræn og grøfter udmunder i recipienten kan man anlægge et konstrueret
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereAnlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007
Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III Forundersøgelse og detailprojekt Februar 2007 Udgivelsesdato 21. februar 2007 Projekt Herluflille Udarbejdet Lars Brinch Thygesen og Palle Reschat Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereB6: Arealændringer i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B6: Arealændringer i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Foto: Carl Chr. Hoffmann Vådområder er unikke økosystemer, der huser et varieret dyre- og
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereVMP2-vådområder: kort status
Overvågning af Vandmiljøplan II-Vådområder 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 518 2004 Carl Christian Hoffmann Annette Baattrup-Pedersen Erik Jeppesen Susanne Lildal Amsinck Preben Clausen VMP2-vådområder:
Læs mereA5: Driftsmæssige reguleringer
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via
Læs mereSimested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereNæringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier
Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel
Læs mereBradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereTorsted Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Torsted Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Rebild Kommune
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN HAVREBJERGVEJ 53, LB. NR. 28 & 30
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN HAVREBJERGVEJ 53, LB. NR. 28 & 30 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereVandmiljøplan II GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER
Vandmiljøplan II GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER 2. Hydrologi, stofomsætning og opmåling Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Kolofon: Udgivet af: Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereEffekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Læs mereSundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereVådområde Granslev By Enge
Granslev Forsamlingshus, 22. januar 2015 Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Vådområde Granslev By Enge Grontmij a/s Rådgivende ingeniørvirksomhed Ca. 1200 fuldtidsansatte i DK Naturafdeling i Århus/Glostrup
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereViborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt
Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg
Læs mereSagsnr. 06.02.03-P19-1-15
Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereKONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER
KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs mereMiljøeffekt på lavbund
Miljøeffekt på lavbund Miljøeffekt på lavbund Af Camilla Lemming og Flemming Gertz August 212 INDHOLD Sammendrag... 4 1. Introduktion og metoder... 5 2. Resultater og diskussion... 11 3. Konklusion...
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.
Læs mereHøringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk
Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Eskelund Mose i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereMidtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav
Midtmarksrende Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø Det Sydfynske Øhav Juni 2016 Projektnavn Formål Placering/ lokalitet Vådområdeprojekt Midtmarksrende Projektets formål er at reducere kvælstofudledningen
Læs mereKonvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal
JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereMinivådområder på flade arealer
Minivådområder på flade arealer Oplandsstørrelse og dræning Et minivådområde skal gerne have et vist opland, der afvander til samme drænudløb, eller nemt kan komme til det, sådan at udgifterne til dræning
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereFly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereRevideret juli Nedsivning af husspildevand
Revideret juli 2017 Nedsivning af husspildevand Før du etablerer nedsivningsanlæg Etablering af et nyt nedsivningsanlæg kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven fra kommunen. Hvis du som ejer
Læs mereEffekt af vådområder på kort og lang sigt
Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen, Midtjylland
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereGenopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003
Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2004 Nakkebølle. Inddæmning set mod øst, september 2003. Anlægsarbejdet blev afsluttet i august
Læs mereTil Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14
Til Dato 15. oktober 2018 Allerød Kommune Natur og Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14 Kort resume Ved denne ændring
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereVejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At
Læs mere