Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker"

Transkript

1 Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed April 2009

2 I 2008 etableredes Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed. En af de første aktiviteter var gennemførelse af en inspirationstur til de danske sygehusapoteker for at få et indblik i, hvordan klinisk farmaci praktiseres på de enkelte sygehusapoteker. Det var tydeligt, at klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker er i rivende udvikling og har formet sig meget som en faglig disciplin siden Lægemiddelstyrelsens rapport Brug medicinen bedre - Perspektiver i klinisk farmaci udkom i På den baggrund opstod ønsket om at få den kliniske farmaci på de danske sygehusapoteker kortlagt og dokumenteret. Resultaterne af undersøgelsen er beskrevet i nærværende rapport. Rapporten fokuserer på den kliniske farmaci på sygehusapotekerne. Fagområdet er imidlertid også under udvikling og implementering i primærsektoren, hvorfor klinisk farmaci således er et begreb, der favner endnu bredere end det, denne rapport beskriver. Vi ønsker at takke de sygehusapotekere og kliniske farmaceuter, som har deltaget i interviews og besvaret de spørgeskemaer, som ligger til grund for rapporten. Tak til Mette Rasmussen, professor i klinisk farmaci ved Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, for at bidrage til kortlægning af uddannelsesmæssige aktiviteter. Trine Kart & Lene Juel Kjeldsen SAFE Amgros I/S Dampfærgevej København Ø Tlf: Fax: Mail: Side 2 April 2009

3 Indhold Baggrund... 4 Sygehusapotekernes initiativer... 4 Uddannelse og kompetenceudvikling... 4 Nationale initiativer indenfor sundhedsvæsenet... 5 Formål... 6 Metode... 7 Resultater... 7 Diskussion Klinisk farmaci på forskellige niveauer Klinisk farmaci i 2003 og Samarbejde med kliniske farmakologer i lægemiddelenheder Konklusion Perspektivering Implementering og udvikling af klinisk farmaceutiske ydelser Tværfagligt samarbejde Efteruddannelse Kommunikation og synliggørelse Referencer Side 3 April 2009

4 Baggrund Dansk Selskab for Sygehusapotekere (DSS) har gennem en årrække haft udvikling af klinisk farmaci som en af sine visioner, og fagområdet har udviklet sig meget de senere år på sygehusapotekerne. En række forskellige initiativer har understøttet udviklingen af den kliniske farmaci. Der er foretaget en række lokale tiltag på de enkelte sygehusapoteker, som er blevet bakket op af nationale initiativer i regi af DSS. Der er gennem årene udviklet en række uddannelsestilbud indenfor klinisk farmaci i form af forskellige obligatoriske og valgfrie uddannelsestilbud i farmaceuters grunduddannelsen og målrettede efteruddannelsestilbud, ligesom anden form for kompetenceudvikling er anvendt. Sygehusapotekernes initiativer På de danske sygehusapoteker er der en udbredt projektkultur indenfor det klinisk farmaceutiske område. Der er gennemført en lang række projekter, som dels har introduceret klinisk farmaci til sygehusafdelinger, og dels har dokumenteret effekten af den klinisk farmaceutiske indsats. De mere end 100 projekter er offentligt tilgængelige via Sygehusapotekernes projektdatabase på De kliniske farmaceuter har via projekterne fået god indsigt i hverdagen i klinikken og derved kunnet identificeret relevante indsatsområder for den lokale kliniske farmaci. DSS fungerer som paraplyorganisation for en række nationale faglige netværk indenfor den danske sygehusfarmaci. For udviklingen af klinisk farmaci har specielt netværkene Netværk for medicinservice og afdelingsfarmaci samt de to Netværksgruppe for kliniske farmaceuter (øst og vest) haft betydning, idet der her foregår erfaringsudveksling og etableres projektarbejde på tværs af sygehusapotekerne. I 2001 afholdt DSS en temadag om klinisk farmaci, som resulterede i nedsættelse af en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle sammensætte indholdet af en værktøjskasse til implementering og praktisering af patientspecifik klinisk farmaci efter den danske model. Den danske model er en model tilpasset forholdene på danske hospitaler. Med indhold af værktøjskassen tænkes på redskaber, arbejdsmetoder, metodeliste, tjekliste, litteratur, opslagsværker, etablering af netværk og lignende 1. Uddannelse og kompetenceudvikling På det udannelsesmæssige område blev det første valgfrie kursus i Klinisk Farmaci 2 etableret i 1989 ved Danmarks Farmaceutiske Højskole Side 4 April 2009

5 (nu Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet). I 1992 etableredes det mere omfattende valgfrie kursus i klinisk praktik 3. Senere blev den kliniske farmaci implementeret i grunduddannelsen via faget Farmakoterapi 4. Samtidigt er de valgfrie studieenheder opretholdt, ligesom der årligt udarbejdes en række specialeopgaver indenfor klinisk farmaci. I 2007 etablerede Syddansk Universitet et nyt uddannelsestilbud i form af kandidatuddannelsen i klinisk farmaci. Det skete med henblik på at opnå større specialisering indenfor fagområdet. På efteruddannelsesområdet har Sektion for Klinisk Farmaci under Danmarks Farmaceutiske Selskab i samarbejde med Pharmakon udbudt Klinisk videreuddannelse for farmaceuter 5 siden Der har desuden eksisteret et efteruddannelsestilbud i form af Specialistuddannelse i sygehusfarmaci 6 i perioden Specialistuddannelsen blev etableret i samarbejde mellem Danmarks Farmaceutiske Universitet og Dansk Selskab for Sygehusapotekere. I 2005 blev der etableret et masterkursus i klinisk farmaci og farmakoterapi (MDM) 7, som udbydes via Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Der er via studiebesøg, kursusaktivitet og kongresdeltagelse hentet inspiration fra udlandet. Især den årlige europæiske kongres for sygehusfarmaci, som European Association of Hospital Pharmacists (EAHP) 8 afholder, er velbesøgt af danske sygehusapoteksfarmaceuter, som i stigende grad også præsenterer dansk sygehusfarmaci på kongressen. Nationale initiativer indenfor sundhedsvæsenet Udviklingen af klinisk farmaci er blevet understøttet af en række nationale initiativer, som på forskellig vis har sat fokus på kvalitetssikring af medicineringsprocessen. Det drejer sig f.eks. om Operation Life 9, Den Danske Kvalitetsmodel 10, indberetning af utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase 11 og forskellige lokale akkrediteringsaktiviteter f.eks. på Sygehus Sønderjylland 12 og i Region Hovedstaden 13. Sygehusapotekerne har i forskellig grad haft muligheder for og ressourcer til at deltage aktivt i udformningen og implementeringen af de nye opgaver, som disse initiativer har medført. De sygehusapoteker, som har formået at spille en aktiv rolle i udviklingen, har givet et løft til udviklingen af den lokale kliniske farmaci. I 2002 nedsatte Lægemiddelstyrelsen på foranledning af Indenrigs- og Sundhedsministeren en arbejdsgruppe, der skulle finde rationelle indsatsområder for den kliniske farmaci. Den tværfaglige arbejdsgruppes Side 5 April 2009

6 resultater blev i 2004 publiceret i rapporten Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci 14. På sygehusapotekerne har man anvendt rapporten som baggrund for iværksættelse af lokale initiativer, ligesom rapportens terminologi omkring de klinisk farmaceutiske opgaver i høj grad er implementeret på sygehusapotekerne. Der opereres således nu i 14 praksis med klinisk farmaci på 3 niveauer : 1. Patientspecifik klinisk farmaci, hvor der er fokus på den enkelte patients medicin. Opgaverne er fokuseret på gennemgang af patientens medicinering med det formål at optimere præparatvalg og dosering samt hindre eller mindske interaktioner og bivirkninger for f.eks. nyindlagte patienter, for patienter med høj forekomst af medicineringsproblemer eller ved indlæggelse og udskrivelse af patienter 2. Klinisk farmaci på afdelingsniveau, hvor der er fokus på optimering og kvalitetssikring af medicineringsprocessen i den enkelte afdeling. Opgaverne er fokuseret på udvikling og vedligeholdelse af systemer og redskaber, der understøtter medicineringsprocessen. Det kan være protokoller og behandlingsvejledninger, sikker ordination af højfrekvente, højrisiko eller kostbare præparater eller udvalgte terapiområder. 3. Klinisk farmaci på ledelsesniveau, hvor der er fokus på aktiviteter, som understøtter ledelsesmæssige beslutninger vedrørende lægemiddelanvendelse på et center, et sygehus eller en hel region. Opgaverne er her fokuseret på planlægning, analyse, monitorering og koordinering af beslutninger vedr. generelle forhold omkring lægemiddelanvendelse som f.eks. lægemiddelpolitik og retningslinjer omkring lægemiddelanvendelse, generelle lægemiddelforbrugsanalyser, arbejde med elektronisk medicinmoduler, samarbejde med kvalitetsorganisationer og patientsikkerhedsarbejde. Formål Formålet med denne undersøgelse var at beskrive omfanget, udbredelsen og indhold i den kliniske farmaci på de danske sygehusapoteker i 2008, samt at beskrive den udvikling der er sket indenfor den patientspecifikke kliniske farmaci i perioden Side 6 April 2009

7 Metode Der blev gennemført gruppeinterviews med relevant personale fra alle danske sygehusapoteker i perioden juni september Der blev foretaget 5 regionale interviews med deltagelse fra alle sygehusapoteker i regionen. I interviewene deltog sygehusapotekere, kliniske farmaceuter og medicinservicefarmakonomer. Det enkelte sygehusapoteks repræsentation blev besluttet lokalt, hvorfor sammensætningen af grupperne varierede. Interviews blev udført af medarbejdere fra Sygehusapotekernes og Amgros forsknings- og udviklingsenhed. Antal kliniske farmaceuter og opgavetyper på det enkelte sygehusapotek blev afdækket via interviewene. Denne kvantitative beskrivelse af opgaver og ressourceforbrug blev kvalificeret ved en opfølgende spørgeskema-undersøgelse, hvori ressourceforbrug til konkrete opgaver indenfor patiensspecifik klinisk farmaci, klinisk farmaci på afdelingsniveau og på ledelsesniveau blev undersøgt. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i oktober og november 2008 blandt alle 14 danske sygehusapoteker. Resultater Der blev i alt gennemført 5 gruppeinterviews, samt modtaget 13 besvarede spørgeskemaer ud af de 14 udsendte, svarende til en svarprocent på 93%. Det sygehusapotek, som ikke besvarede spørgeskemaet, er et af de mindre sygehusapoteker. Det vurderes på baggrund af deltagelsen i det mundtlige gruppeinterview, samt sygehusapotekets størrelse, at den manglende besvarelse i meget ringe grad påvirker resultaterne. Total set anvendtes timer svarende til over 68 fuldtidsstillinger om ugen til klinisk farmaceutiske opgaver på de danske sygehusapoteker (tabel 1).435 timer (17%) anvendtes til patientspecifikke opgaver, timer (56%) til afdelingsrelaterede opgaver, mens de resterende 672 timer (27%) benyttedes til klinisk farmaceutiske opgaver, som er målrettet ledelsesfunktioner. Næsten alle kliniske farmaceuter beskæftigede sig med klinisk farmaci på flere niveauer og figurerer derfor flere gange i opgørelserne. Det samlede antal af kliniske farmaceuter er opgjort til 95 for de 13 sygehusapoteker. Gennemsnitligt betragtet anvendte en klinisk farmaceut 27 timer om ugen på klinisk farmaceutiske opgaver. Side 7 April 2009

8 Ressourcer til klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker Niveau Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Klinisk farmaci på patientniveau Klinisk farmaci på afdelingsniveau Klinisk farmaci på ledelsesniveau Samlet ressourceforbrug 95* *: Da kliniske farmaceuter ofte udfører klinisk farmaci på flere niveauer er dette ikke et sumtal af de ovenstående tal. Tabel 1. Ressourcer anvendt til klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker. Tallene dækker imidlertid over stor spredning blandt sygehusapotekerne (tabel 2). Sygehusapotekerne varierer i både størrelse og opgaveportefølje. De mindre sygehusapoteker har omkring 20 medarbejdere, mens det største sygehusapotek har ca. 400 medarbejdere. Nogle sygehusapoteker servicerer få sygehuse i nærområdet, mens andre har en hel region som forsyningsområde. Nogle sygehusapoteker har primært lægemiddeldistribution, information, medicinservice og klinisk farmaci som opgave, mens andre sygehusapoteker også har lægemiddelproduktion i større eller mindre skala. Den store variation mellem sygehusapotekerne ses også i ressourceforbruget til klinisk farmaci. Således anvender sygehusapotekerne mellem 9 og timer om ugen til klinisk farmaci. Normeringerne til klinisk farmaci varierer også betydeligt. På en række sygehusapoteker er en stilling som klinisk farmaceut kombineret med andre opgavetyper, mens f.eks. Region Hovedstadens Apotek har 30 fuldtidsstillinger til klinisk farmaci. I tabel 3 er listet de patientspecifikke opgaver, der blev løst i Det samlede antal farmaceuter, som arbejder med opgaverne og deres samlede tidsforbrug til den patientspecifikke kliniske farmaci, er angivet. Endelig er det for det enkelte opgavefelt anført, hvor mange sygehusapoteker, der arbejder med området. Både driftsopgaver og projektopgaver er inkluderet, idet projektaktiviteterne tegner sig for en mindre del af både opgaver og ressourceforbrug. For den patientspecifikke kliniske farmaci anvendes ca. 15% af ressourcerne på projektaktiviteter. Ressourcerne er primært tilknyttet større projekter på 2 sygehusapoteker. Total set er mindre end 5% af ressourcerne projektrelaterede. Side 8 April 2009

9 Sygehusapotek Klinisk farmaceutiske aktiviteter Antal farmaceuter Patientniveau Afdelingsniveau Ledelsesniveau Region Hovedstadens Apotek Ja Ja Ja 30 Region Sjælland, Sygehusapoteket Roskilde Nej Ja Ja 4 Region Sjælland, Sygehusapoteket Sygehus Syd Nej Ja Ja 5 Region Sjælland, Sygehusapoteket Holbæk Nej Ja Ja 5 Sydvestjysk Sygehusapotek Esbjerg Nej Ja Ja 1 Sygehus Lillebælt, Apoteket Kolding Ja Ja Ja 5 Sygehus Sønderjylland, Apoteket Nej Ja Ja 3 Sygehus Lillebælt, Apoteket Vejle Ja Ja Ja 5 Sygehusapotek Fyn Ja Ja Ja 5 Hospitalsapoteket Herning, Region Midt Hospitalsapoteket Horsens, Region Midt Ja Ja Ja 5 Hospitalsapoteket Århus, Region Midt Ja Ja Ja 13 Hospitalsapoteket Viborg, Region Midt Ja Ja Ja 5 Sygehusapoteket Region Nordjylland Ja Ja Ja 9 Tabel 2. Det enkelte sygehusapoteks klinisk farmaceutiske opgaver og samlede antal kliniske farmaceuter. Den patientspecifikke kliniske farmaci praktiseres i varierende grad som en drifts- og projektopgave på 7 sygehusapoteker, mens 2 apoteker har mindre projekter omhandlende klinisk farmaci. 4 sygehusapoteker anfører, at de ikke arbejder med patientspecifik klinisk farmaci. Af tabel 3 ses, at det især er medicingennemgang ved eller under indlæggelse, der arbejdes med. Identifikation af indsatsområder, medicingennemgang ved udskrivelse og undervisning af patienter sker kun på få sygehusapoteker, mens farmakokinetisk service ikke leveres fra sygehusapoteker i Danmark. Side 9 April 2009

10 Opgave Klinisk farmaci på patientniveau Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Antal apoteker Identifikation af patienter eller fokusområder Medicingennemgang ved indlæggelse, f.eks. optagelse af medicinanamnese, medicinafstemning, udarbejdelse og formidling af forslag til interventioner Medicingennemgang under indlæggelse, f.eks. gennemgang af lægemiddel-ordinationer, udarbejdelse og formidling af forslag til interventioner Medicingennemgang ved udskrivning, f.eks. medicinafstemning, epikrise, udskrivningssamtale, udarbejdelse og formidling af forslag til interventioner Vejlede og undervise patienten 2 Farmakokinetisk service 0 Tabel 3. Patientspecifikke klinisk farmaceutiske opgaver, deres ressourcetildeling og udbredelse på de danske sygehusapoteker i Tilsvarende opgørelser for hhv. klinisk farmaci på afdelingsniveau og klinisk farmaci på ledelsesniveau er præsenteret i tabel 4 og tabel 5. Klinisk farmaci på afdelingsniveau Opgave Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Antal apoteker Vedligehold af standardsortimenter, protokoller, instrukser m.v. i afdelingen 11 Opsætning og vedligehold i elektroniske journaler 11 Kvalitetssikring af patientforløb, f.eks. journal audit, højrisiko præparater og indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) Arbejde med sikker lægemiddelhåndtering og tilberedning i afdelingen Information, bevare spørgsmål fra læger og sygeplejersker, undervisning af personale, backup for medicinservice farmakonomer Bivirkningsindberetning 2 Tabel 4. Klinisk farmaceutiske opgaver på afdelingsniveau, deres ressourcetildeling og udbredelse på de danske sygehusapoteker i Side 10 April 2009

11 Klinisk farmaci på afdelingsniveau er udbredt på alle sygehusapoteker. Det skyldes, at sygehusapotekernes generelle informationsfunktion er klassificeret i denne gruppe en opgave som sygehusapotekerne har lang tradition for at varetage. Der anvendes timer om ugen på klinisk farmaci på afdelingsniveau, og deraf tegner informationsopgaven sig for ca. halvdelen. Opgaverne med vedligeholdelse af dokumenter og data i de elektroniske medicinmoduler er også udbredte kliniske farmaceutiske opgaver, om end ressourceforbruget til opgaverne er meget varierende mellem de enkelte sygehusapoteker. Således anvendes der fra 1 til 37 timer om ugen til vedligehold af de elektroniske medicinmoduler, og tilsvarende mellem 1 og 100 timer om ugen på vedligehold af afdelingernes lægemiddelrelaterede dokumenter. Også funktioner omkring kvalitetssikring af patientforløb og sikker lægemiddelhåndtering er udbredt på apotekerne, men opgaverne fylder ressourcemæssigt meget mindre end de ovennævnte opgaver. Indberetning af bivirkninger er ikke en udbredt funktion blandt de kliniske farmaceuter. Opgave Klinisk farmaci på ledelsesniveau Lægemiddelkomitéarbejde, herunder arbejde i specialistgrupper og overvågning af forbrug Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Antal apoteker 13 Patientsikkerhed, f.eks. kerneårsagsanalyser og udvalg under Operation Life, behandling af UTH, udarbejdelse af generelle vejledninger Akkreditering, deltagelse i kvalitetsorganisationernes arbejde o. lign. Deltagelse i udvalg omkring elektronisk journaler, hygiejnekomité o. lign Tabel 5. Klinisk farmaceutiske opgaver på ledelsesniveau, deres ressourcetildeling og udbredelse på de danske sygehusapoteker i Klinisk farmaci på ledelsesniveau er også et fuldt implementeret fænomen på de danske sygehusapoteker, hvor især opgaven om lægemiddelkomitéarbejde, som er en traditionel opgave for sygehusapotekerne, er bredt implementeret (tabel 5). Mange kliniske farmaceuter deltager i de Side 11 April 2009

12 specialistgrupper, som lægemiddelkomitéerne nedsætter for relevante terapeutiske områder. Næsten alle sygehusapoteker deltager i patientsikkerhedsarbejde. Her varierer opgavevaretagelsen fra at have en decideret risiko manager ansat til, at klinisk farmaceut deltager i ad hoc opgaver. Involvering i Operation Life er også udbredt især i forbindelse med medicinafstemning og i form af deltagelse i tværfaglige arbejdsgrupper, som udarbejder procedurer, men enkelte steder også ved at gennemføre audits. Involvering i akkreditering afhænger naturligt af, om sygehusvæsenet som sådan er i en akkrediteringsproces eller arbejder målrettet mod den danske kvalitetsmodels standarder. Et sted er kvalitetsorganisationens arbejde omkring brug af lægemidler forankret på sygehusapoteket. Generelt set er sygehusapotekerne repræsenteret i de overordnede rådgivende eller besluttende organer, som arbejder med områder, der grænser op til lægemiddelområdet f.eks. hygiejneudvalg og styregrupper for de elektroniske medicinmoduler. Antal farmaceuter, der helt eller delvist var beskæftiget med forskellige typer af klinisk farmaci opgaver, i hhv og 2008 er anført i tabel 6. Data fra 2003 er baseret på den undersøgelse, Thomas Buck lavede i forbindelse med udarbejdelse af rapporten Brug Medicinen Bedre 14. I perioden steg antallet af farmaceuter, der rapporteredes at arbejdede med klinisk farmaci på patientniveau, med 34% fra 32 farmaceuter i 2003 til 43 farmaceuter i Omvendt er det gennemsnitlige ugentlige timeforbrug til opgaverne reduceret fra 454 til 435 timer pr. uge. Nogle sygehusapoteker har i perioden oplevet vækst indenfor den kliniske farmaci, nogle har nærmest været i steady-state med ressourceforbrug til patientspecifik klinisk farmaci, mens andre tilsyneladende anvender færre ressourcer til området i 2008 end i I 2003 blev opgaverne monitorering af medicinforbrug, undervisning af læger og sygeplejersker, vurdering af engangsordinationer på afdeling, svare på spørgsmål fra afdeling og patient information angivet som patientspecifikke kliniske farmaceutiske opgaver 14. Patient information er den eneste af disse opgaver, som i 2008 vil blive klassificeret som patientspecifik klinisk farmaci. De øvrige funktioner vil i dag grupperes under klinisk farmaci på afdelingsniveau eller ledelsesniveau. Med dette in mente kunne der argumenteres for, at antallet af farmaceuter, der betragtes som værende beskæftiget med klinisk farmaci er tredoblet fra 32 til 95 farmaceuter i perioden 2003 til Side 12 April 2009

13 Sygehusapotek 2003 Sygehusapotek 2008 Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Centralapoteket, Københavns Amt Hillerød Sygehus, Sygehusapoteket Region Hovedstadens Apotek H:S Apoteket Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Roskilde Amt, Sygehusapotek Storstrømmens Sygehusapotek Vestsjællands Sygehusapotek Esbjerg Varde Centralsygehus, Sygehusapoteket Apoteket, Kolding Sygehus Sønderborg Sygehus, Sygehusapoteket Vejle og Give Sygehus, Sygehusapoteket Region Sjælland, Sygehusapoteket Roskilde Region Sjælland, Sygehusapoteket Sygehus Syd Region Sjælland, Sygehusapoteket Holbæk Sydvestjysk Sygehusapotek Esbjerg Sygehus Lillebælt, Apoteket Kolding Sygehus Sønderjylland, Apoteket Sygehus Lillebælt, Apoteket Vejle Centralapoteket, Fyns Amt Sygehusapotek Fyn Sygehusapoteket Ringkøbing Amt Horsens Sygehusapotek Århus Kommunehospital, Sygehusapoteket Randers centralsygehus, Sygehusapoteket Sygehusapotek Viborg Sygehusapoteket Aalborg Hospitalsapoteket Herning, Region Midt Hospitalsapoteket Horsens, Region Midt Hospitalsapoteket Århus, Region Midt Hospitalsapoteket Viborg, Region Midt Sygehusapoteket Region Nordjylland , ,5 1 3 Hele landet *: Data er præsenteret i Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci, bilag Tabel 6. Oversigt over farmaceutressourcer rapporteret anvendt til patientspecifik klinisk farmaci i 2003 og Diskussion Denne undersøgelse viser, at den kliniske farmaci på danske sygehusapoteker er udviklet betydeligt gennem de seneste 5 år, og at der er stor Side 13 April 2009

14 diversitet i både ressourceforbrug og arten af de udførte klinisk farmaceutiske opgaver blandt sygehusapotekerne. Der ses en stor stigning i antallet af farmaceuter, som arbejder med klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker. 95 farmaceuter, svarende til næsten halvdelen af de farmaceuter, som er ansat på sygehusapotekerne, beskæftiger sig i større eller mindre grad med klinisk farmaci. Der anvendes ugentligt mere end timer til klinisk farmaci, svarende til over 68 fuldtidsnormeringer. Klinisk farmaci på forskellige niveauer Den terminologi, som rapporten Brug Medicinen Bedre 14 introducerede omkring klinisk farmaci, er blevet adopteret. Begreberne patientspecifik klinisk farmaci, klinisk farmaci på afdelingsniveau og klinisk farmaci på ledelsesniveau anvendes i dag som generelle betegnelser for konkrete klinisk farmaci opgaver med hver sin målgruppe. Den enkelte farmaceut løser oftest kliniske opgaver på flere niveauer som f.eks. daglige medicingennemgange kombineret med deltagelse i lægemiddelkomité opgaver. Dette bidrager til at skabe sammenhæng mellem de klinisk farmaceutiske opgaver på forskellige niveauer og helhed i den kliniske farmaceutiske indsats. Klinisk farmaci på ledelsesniveau og klinisk farmaci på afdelingsniveau er mest udbredt blandt sygehusapotekerne. Det skyldes, at disse begreber omfatter opgaver, som sygehusapotekerne har lang tradition for at løse, nemlig funktionen som informationscentral omkring lægemidler og lægemiddelanvendelse, arbejdet i lægemiddelkomitéerne og opgaver omkring vedligeholdelse af standardsortimenter. Den sidste opgave har traditionelt set haft logistiske funktioner, men i takt med implementering af de elektroniske medicinmoduler anvendes standardsortimenterne også som beslutningsstøtte i ordinationsøjeblikket og har således udviklet sig til også at være en funktion med klinisk sigte. Introduktionen af elektroniske medicinmoduler har således bidraget til udvikling af klinisk farmaci på afdelingsniveau. Klinisk farmaci på ledelsesniveau er imidlertid også blevet styrket via arbejde med de elektroniske patientsystemer. Sygehusapotekerne er flere steder nemlig også engageret i den overordnede udvikling af medicinmodulerne. Dette er begrundet i et ønske om, at integrere sygehusapotekernes indsigt i lægemiddelsortiment, den lokale lægemiddelpolitik og tilhørende retningslinjer, tværgående viden om medicineringsprocesser og erfaring med kvalitetssikring i de elektroniske medicinmoduler. Side 14 April 2009

15 Sygehusapotekernes tradition for arbejde med kvalitetssikring har også bevirket, at mange sygehusapoteker er blevet aktive samarbejdspartnere på forskellige niveauer i relation til nationale kvalitetssikringsinitiativer som f.eks. Operation Life og akkreditering. Igen er det især klinisk farmaci på afdelings- og ledelsesniveau, som er udviklet via disse opgaver. Ca. 2/3 af sygehusapotekerne er involveret i opgaver der sigter mod kvalitetssikring af medicineringsprocessen via nationale initiativer. Klinisk farmaci på patientniveau er et område, som halvdelen af sygehusapotekerne arbejder med, og det er især opgaver omkring medicingennemgang der fokuseres på. Medicingennemgang er et af de områder, som er blevet styrket via lancering af Operation Life, hvor netop medicinafstemning er et af de 6 områder, der kan arbejdes med. Når en sygehusledelse valgte medicinafstemning som indsatsområde, gav det sygehusapotekerne mulighed for med udgangspunkt i en konkret opgave at indgå i nye tværfaglige samarbejdsrelationer. Andre steder er der gennemført projekter om medicingennemgang, f.eks. anvendelse af den personlige elektroniske medicinprofil som supplement til videre udvikling af medicinservice eller som kvalitetssikringsprojekter. I alle tilfælde har samarbejdet synliggjort sygehusapotekets kompetencer om medicinafstemning overfor den enkelte afdeling, og på flere sygehusapoteker har dette medført, at patientspecifik klinisk farmaci er blevet daglig drift. Et enkelt hospital Horsens har udvikling af klinisk farmaci, som et af sine 10 strategiske indsatsområder, og dette har medført hurtig udbredelse af den patientspecifikke kliniske farmaci til en række afdelinger på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder, som formodentlig har den største dækningsgrad med hensyn til levering af klinisk farmaci. Den målrettede indsats har også bevirket, at nye opgaver som f.eks. farmaceutordination og generisk ordination afprøves i pilotforsøg. Et andet sygehus, nemlig Kolding, hvor der gennem årene også er arbejdet målrettet med den patientspecifikke kliniske farmaci, valgte i forbindelse med etablering af sit akutte modtage afsnit, at knytte en klinisk farmaceut til afdelingen. Farmaceuten laver medicingennemgang ved patienternes indlæggelse. Farmakokinetisk service er at område, som sygehusapotekerne ikke er involveret i. I dag varetages denne opgave oftest af kliniske farmakologer i samarbejde med de klinisk kemiske afdelinger. I udlandet er Therapeutic Drug Monitoring et område, som kliniske farmaceuter er engageret i, så området rummer potentiale for yderligere udvidelse af den patientspecifikke kliniske farmaci. Side 15 April 2009

16 Klinisk farmaci i 2003 og 2008 At den kliniske farmaci er i rivende udvikling understøttes ved at sammenligne med tilgængelige data fra 2003 (tabel 6). Arbejdsgruppen bag Brug medicinen bedre skrev, at Klinisk farmaceutisk service er en paraplybetegnelse for de kliniske afdelings- og patientspecifikke funktioner. En forespørgsel, som gruppen foretog i juni 2003 viste, at lidt over halvdelen af landets sygehusapoteker på dette tidspunkt havde farmaceuter til varetagelse af afdelings- og patientspecifikke opgaver, og flere andre havde planer om at gå i gang. En undersøgelse udført af klinisk farmaceut Thomas Croft Buck i oktober 2003 viste, at der i gennemsnit var ansat 1,8 (0-6) farmaceut per sygeapotek, som beskæftigede sig med klinisk farmaci på hel- eller deltid (gennemsnitligt 15 timer per klinisk farmaceut). De fleste timer anvendtes til gennemgang af patientjournaler med vurdering af patienters medicinering mhp. hensigtsmæssighed af præparater og dosering, interaktioner, behandlingsvarighed mv 14. De patientspecifikke klinisk farmaceutiske opgaver var i 2003 koncentreret om arbejde med patientens medicinprofil med henblik på at identificere fokusområder for den kliniske farmaceuts indsats og for at sikre kvaliteten af ordinationer. 9 af de daværende 17 sygehusapoteker arbejdede med medicinprofiler. Da metoderne i undersøgelserne fra 2003 og 2008 ikke er identiske og da terminologien har ændret sig over tid, kan resultaterne ikke umiddelbart sammenlignes. I 2003 leverede sygehusapotekerne også information til sygehusene ligesom lægemiddelkomitéarbejde også var en del af sygehusapotekernes opgaver. Af undersøgelsen fra 2003 kan det ikke ses, hvorvidt et sygehusapotek har ekskluderet disse opgaver i deres besvarelser, men Thomas Buch oplyser, at disse opgaver ikke blev inkluderet i hans undersøgelse fra Tendensen i 2003 var også, at begrebet klinisk farmaci dækkede begreber, som i 2008 klassificeres som patientspecifik klinisk farmaci eller klinisk farmaci på afdelingsniveau. Trods det forskellige datagrundlag, kan det alligevel konkluderes, at der er sket en kraftig stigning i antallet af kliniske farmaceuter. I 2003 arbejde 32 farmaceuter med opgaver som i 2008 betegnes som klinisk farmaci på patientniveau og afdelingsniveau. I 2008 var det tilsvarende antal steget til 95. Sammenligningen dokumenterer også, at terminologien er blevet mere konsistent og at typen af klinisk farmaceutiske opgaver er udvidet. Betragtes det enkelte sygehusapoteks udvikling via tabel 2 og tabel 6 ses et meget komplekst billede. Nogle sygehusapoteker har oplevet stigende ressourceforbrug til klinisk farmaci, andre en stagnation og nogle en direkte nedgang i ressourceforbruget til de beskrevne opgaver ifølge tabel 6. Tallene i tabel 2 afslører imidlertid at alle sygehusapoteker enten Side 16 April 2009

17 har fastholdt deres ressourceforbrug til klinisk farmaci eller oplevet stigende ressourcetildeling til opgaven i større eller mindre grad. Igen skal det understreges, at tallene ikke umiddelbart er sammenlignelige, men tendensen er igen tydelig. Samarbejde med kliniske farmakologer i lægemiddelenheder Klinisk farmaci handler i høj grad om etablering af tværfagligt samarbejde, så forskellige kompetencer om medicinering anvendes til at optimere processerne. Flere sygehuse eller regioner har etableret enheder til kvalitetssikret anvendelse af lægemidler. I enhederne arbejder kliniske farmakologer og kliniske farmaceuter sammen om at udvikle og implementere politikker, rekommandationer og retningslinjer til kvalitetssikring af patienternes lægemiddelbehandling. I Region Hovedstanden er Hospitalsapotekets informationscentral flyttet fysisk sammen med de kliniske farmakologer. I Odense, Århus og Ålborg er der etableret officielle lægemiddelenheder på tværs af hospitaler, sygehusapoteker og universiteter. Enhederne har tætte samarbejdsrelationer til både lægemiddelkomitéerne og kvalitetsenhederne, og samarbejder også i større eller mindre omfang med primærsektoren. Konklusion I forhold til 2003 er antallet af kliniske farmaceuter på de danske sygehusapoteker steget markant. I samme periode er der etableret en fælles terminologi indenfor området, ligesom opgaveporteføljen er blevet udviklet i overensstemmelse med andre initiativer i sundhedsvæsenet. Klinisk farmaci er udviklet til et defineret fagområde på sygehusapotekerne som ca. halvdelen af farmaceuterne i sygehusapotekssektoren i større eller mindre omfang beskæftiger sig med. Alle sygehusapoteker er involveret i klinisk farmaci på ledelses- og afdelingsniveau via opgaver relateret til lægemiddelkomitéarbejdet og informationsopgaver. Hovedparten af sygehusapotekerne er engageret i arbejdet om de elektroniske medicinmoduler, patientsikkerhedsarbejde og andre kvalitetsudviklende initiativer. Dette er yderst relevante områder for de kliniske farmaceuter at arbejde indenfor. De kan her bidrage til, at den mangeårige erfaring sygehusapotekerne har med kvalitetsarbejdet via deres lægemiddelproduktion udnyttes generelt i sygehusvæsenet. Ofte har sygehusapotekerne også tværgående funktion, idet de forsyner Side 17 April 2009

18 flere sygehuse med apoteksydelser. Sygehusapoteker har derfor en generel indsigt i lægemiddelsortiment, -forbrug og anvendelse på tværs af sygehuset eller regionen. Denne viden er væsentlig i forbindelse med udvikling og implementering af procedurer eller systemer, som skal anvendes bredt i et sygehus eller regionalt. Den patientspecifikke kliniske farmaci er implementeret på halvdelen af sygehusapotekerne og er pt. koncentreret om medicingennemgang ved eller under indlæggelse. Perspektivering Udvikling og yderligere implementering af klinisk farmaci på de danske sygehuse vil kræve en fortsat målrettet indsats, og det kunne en beskrevet og anerkendt national strategi på området understøtte på samme måde som Brug Medicinen Bedre er blevet brugt som inspirationskilde gennem de seneste år. Vermeulen et al. 15 har på baggrund af litteraturgennemgang identificeret 7 dimensioner, som klinisk farmaci bør fokusere på og udviklet et tilhørende værktøj til brug for prioritering af de klinisk farmaceutiske indsatser. Undersøgelsen var især baseret på amerikanske forhold, men kunne tjene som inspiration ved et dansk strategiarbejde om klinisk farmaci. I figur 1 er der - på baggrund af denne rapports analyse - listet områder, som kunne inddrages i udarbejdelsen af en national strategi for klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker. Figur 1. Områder, der bør implementeres i en national strategi for klinisk farmaci Yderligere implementering af eksisterende ydelser Udvikling af nye ydelser i overensstemmelse med den øvrige udvikling i det danske sundhedsvæsen Udvikling af det tværfaglige samarbejde Efteruddannelse indenfor klinisk farmaci Kommunikation og synliggørelse Implementering og udvikling af klinisk farmaceutiske ydelser Den patientspecifikke kliniske farmaci rummer stort potentiale for både yderligere udbredelse, idet ikke alle sygehuse i dag kan få leveret denne service og for udvikling af patientspecifikke opgaver. Side 18 April 2009

19 Kun få steder omfatter den patientspecifikke kliniske farmaci vejledning og undervisning af patienter. Denne opgave løses i dag af læger og sygeplejersker, men kunne udvikles til at blive suppleret af farmakonomer og farmaceuter, som udfører tilsvarende opgaver på de private apoteker. Sygehusapotekerne kunne også vælge at understøtte sygeplejerskerne og lægerne i den informationsopgave, de allerede udfører i dag. Dette kunne ske ved at undervise det kliniske personale og udarbejde informationsmateriale til patienter. De kliniske farmaceuters arbejde kunne udvides til at identificere patientgrupper med yderligere eller særlige behov for information om deres lægemidler og så tilbyde undervisning for disse patientgrupper. Der kunne også udvikles ordninger, hvor den kliniske farmaceut kunne rekvireres til en medicinsamtale til udvalgte patienter. Den patientspecifikke kliniske farmaci kunne også udvikles i samarbejdet med primærsektoren med henblik på at optimere patienternes lægemiddelbehandling i det samlede sundhedsvæsen. Her er implementering af det fælles medicinkort et oplagt indsatsområde, ligesom udvikling af det tværfaglige samarbejde med de private apoteker, praktiserende læger og hjemmeplejen kunne være givende. En række klinisk farmaceutiske funktioner på især afdelings- og ledelsesniveau er i dag veletablerede og velintegrerede funktioner. Disse ydelser vil naturligt udvikles i overensstemmelse med de krav og muligheder, udviklingen i det omgivende sundhedsvæsen medfører. Sygehusapotekerne har generelt tradition for proaktivt at bidrage på områder der vedrører IT og lægemiddelanvendelse samt kvalitetsarbejde. Derfor er de aktuelle nationale indsatser for optimering af patientsikkerhed og kvalitetsforbedring oplagte emner at etablere yderligere tværfagligt samarbejde om. Der er rig mulighed for at hente yderligere inspiration i udlandet. American Society of Health-System Pharmacists har en række politikker og retningslinjer for sygehusapoteks opgaver, herunder klinisk farmaceutiske ydelser 16, der kunne tjene som inspiration. På tilsvarende vis har European Society of Clinical Pharmacy overordnede beskrevne mål og aktiviteter for kliniske farmaceuter 17. Det er muligt via Medline-søgninger at identificere en lang række studier, som mere konkret beskriver forskellige klinisk farmaceutiske aktiviteter rækkende fra individualisering af lægemiddelterapien til i funktionerne i lægemiddelkomitéer. Side 19 April 2009

20 Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde er en grundpille i klinisk farmaci, og specielt samarbejdet med kliniske farmakologer rummer mange perspektiver. Lægernes og farmaceuternes forskellige faglige baggrunde, indsigter og netværk kan udnyttes i en fælles indsat for bedre lægemiddelanvendelse til gavn for patienter og samfund. De kliniske farmaceuter kan via samarbejdet også involveres i og lære af lægernes tradition for videnskabeligt arbejde, herunder formidling af de resultater, der opnås. Der kan etableres og udvikles mange andre samarbejdsrelationer, hvor man ønsker at udnytte det faktum, at sygehusapotekerne ofte har en tværgående funktion og dermed indsigt i lægemiddelanvendelsen og - håndteringen i de kliniske afdelinger samt i lægemiddelforbruget for en række sygehuse i en region. Dette anvendes i dag f.eks. indenfor udarbejdelse af lægemiddelpolitikker, elektroniske patientmoduler og hygiejneanbefalinger, hvor yderligere udbredelse og udvikling er mulig. Andre samarbejdsområder kunne være uddannelsesaktiviteter, prognoser for lægemiddelforbrug, farmakokinetisk service eller farmaceutisk styrede terapiforløb. En række arbejdsområder i grænsefladen til den kliniske farmaci som f.eks. dosisdispensering og farmakoøkonomi rummer også potentiale for afklaring og udvikling. Efteruddannelse Efteruddannelse er vigtig for dannelse af en fælles faglig identitet, for vedligeholdelse og udvikling af konkrete færdigheder og for anerkendelsen af et fagområde. Der udbydes i dag ikke efteruddannelsestilbud, som er målrettet kliniske farmaceuter på danske sygehusapoteker. Det er vanskeligt at etablere sådanne tilbud, da målgruppen antalsmæssigt er lille. Omvendt er det vigtigt, at en klinisk farmaceut besidder beskrevne færdigheder, så det øvrige sundhedsvæsen ved, hvilke kompetencer en klinisk farmaceut besidder, og dermed hvilke opgaver der kan løses. Der kunne eventuelt etableres et klinisk farmaceutisk grundmodul indeholdende f.eks. en introduktion til klinisk farmaceutisk terminologi og opgaver på de forskellige niveauer i sekundærsektoren, organisation og faggrupper i samarbejdsfladerne, løsning og præsentation af eksempler på klinisk farmaceutiske opgaver m.m. Godkendte efteruddannelsesforløb indenfor klinisk farmaci må pt. søges i udlandet, som f.eks. Diploma in Clinical Pharmacy i Storbritannien. Specialisering indenfor bestemte terapeutiske områder er nødvendig, for at den kliniske farmaceut kan være en kompetent sparringspartner for specialiserede sygeplejersker og læger. Denne specialisering sker indledningsvist ved mesterlære på sygehusapoteket og erfaringsopbyggelse Side 20 April 2009

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø Amgros I/S Dampfærgevej 22 DK-2100 København Ø Tel: +45 8871 3000 Fax: +45 8871 3008 www.amgros.dk amgros@amgros.dk 13. august 2010 APOTO projektet Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci

Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci Værktøjskasse til patientspecifik klinisk farmaci Dansk Selskab for Sygehusapotekere Januar 2002 Arbejdsgruppe: Thomas Croft Buch, Vejle Charlotte Olesen, Horsens Gitte Nielsen, Næstved Anne-Mette Ørkild

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004

Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci Juni 2004 1 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

ÅRSRAPPORT SAFE 2010 SYGEHUSAPOTEKERNES OG AMGROS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSENHED WWW.AMGROS.DK SIDE 1 / AMGROS

ÅRSRAPPORT SAFE 2010 SYGEHUSAPOTEKERNES OG AMGROS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSENHED WWW.AMGROS.DK SIDE 1 / AMGROS ÅRSRAPPORT SAFE 2010 SYGEHUSAPOTEKERNES OG AMGROS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSENHED WWW.AMGROS.DK SIDE 1 / AMGROS KOLOFON AMGROS Årsrapport SAFE 2010 Ansvarshavende redaktør: Trine Kart Mail: tka@amgros.dk

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Klinisk farmakologisk afdeling

Klinisk farmakologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Bispebjerg Hospital 2010/11 Ledende overlæge, ph.d. Hanne R Christensen Organisering 1 afdeling i Region Hovedstaden på to matrikler BBH og RH 1 leder og 1 afsnitsledelse

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Flettet surveyrapport

Flettet surveyrapport Flettet surveyrapport Sektor: Sygehuse Standardsæt-version 1 Institution sgh:7099 Teres Hospitalet Aarhus Akkreditering gyldig fra: 14-11-2012 Dato Godkendt af Begrundelse Akkrediteringsstatus 26-06-2013

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Selvevaluering i forhold til Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Statusrapport Hospitalsenhed Midt 2013 Udarbejdet af HR-uddannelse, HE Midt Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 2

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Til stede: Ole Mathiesen (OM), Stephan Alpiger (SA), Thomas Enggaard (TE), Carsten Tollund (CT) Fraværende: Eske Aasvang (EA) Søndag d.

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Kik ind i ledelsesudviklingsværkstedet! Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Case fra projektet Relationel Koordinering, Region Nordjylland Juni 2014 Forfatter: Specialkonsulent

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Referat. Mødedeltagere:

Referat. Mødedeltagere: Referat Møde i: Den Regionale Lægemiddelkomité Dato: Torsdag d. 11. april 2013 Kl.: 13 14 Sted: Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, Herlev Mødelokale ved Administrationen Mødedeltagere: Vicedirektør

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring

Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring 3 Forord Patientsikkerhed og risikostyring har været på

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere