Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker"

Transkript

1 Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed April 2009

2 I 2008 etableredes Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed. En af de første aktiviteter var gennemførelse af en inspirationstur til de danske sygehusapoteker for at få et indblik i, hvordan klinisk farmaci praktiseres på de enkelte sygehusapoteker. Det var tydeligt, at klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker er i rivende udvikling og har formet sig meget som en faglig disciplin siden Lægemiddelstyrelsens rapport Brug medicinen bedre - Perspektiver i klinisk farmaci udkom i På den baggrund opstod ønsket om at få den kliniske farmaci på de danske sygehusapoteker kortlagt og dokumenteret. Resultaterne af undersøgelsen er beskrevet i nærværende rapport. Rapporten fokuserer på den kliniske farmaci på sygehusapotekerne. Fagområdet er imidlertid også under udvikling og implementering i primærsektoren, hvorfor klinisk farmaci således er et begreb, der favner endnu bredere end det, denne rapport beskriver. Vi ønsker at takke de sygehusapotekere og kliniske farmaceuter, som har deltaget i interviews og besvaret de spørgeskemaer, som ligger til grund for rapporten. Tak til Mette Rasmussen, professor i klinisk farmaci ved Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, for at bidrage til kortlægning af uddannelsesmæssige aktiviteter. Trine Kart & Lene Juel Kjeldsen SAFE Amgros I/S Dampfærgevej København Ø Tlf: Fax: Mail: Side 2 April 2009

3 Indhold Baggrund... 4 Sygehusapotekernes initiativer... 4 Uddannelse og kompetenceudvikling... 4 Nationale initiativer indenfor sundhedsvæsenet... 5 Formål... 6 Metode... 7 Resultater... 7 Diskussion Klinisk farmaci på forskellige niveauer Klinisk farmaci i 2003 og Samarbejde med kliniske farmakologer i lægemiddelenheder Konklusion Perspektivering Implementering og udvikling af klinisk farmaceutiske ydelser Tværfagligt samarbejde Efteruddannelse Kommunikation og synliggørelse Referencer Side 3 April 2009

4 Baggrund Dansk Selskab for Sygehusapotekere (DSS) har gennem en årrække haft udvikling af klinisk farmaci som en af sine visioner, og fagområdet har udviklet sig meget de senere år på sygehusapotekerne. En række forskellige initiativer har understøttet udviklingen af den kliniske farmaci. Der er foretaget en række lokale tiltag på de enkelte sygehusapoteker, som er blevet bakket op af nationale initiativer i regi af DSS. Der er gennem årene udviklet en række uddannelsestilbud indenfor klinisk farmaci i form af forskellige obligatoriske og valgfrie uddannelsestilbud i farmaceuters grunduddannelsen og målrettede efteruddannelsestilbud, ligesom anden form for kompetenceudvikling er anvendt. Sygehusapotekernes initiativer På de danske sygehusapoteker er der en udbredt projektkultur indenfor det klinisk farmaceutiske område. Der er gennemført en lang række projekter, som dels har introduceret klinisk farmaci til sygehusafdelinger, og dels har dokumenteret effekten af den klinisk farmaceutiske indsats. De mere end 100 projekter er offentligt tilgængelige via Sygehusapotekernes projektdatabase på De kliniske farmaceuter har via projekterne fået god indsigt i hverdagen i klinikken og derved kunnet identificeret relevante indsatsområder for den lokale kliniske farmaci. DSS fungerer som paraplyorganisation for en række nationale faglige netværk indenfor den danske sygehusfarmaci. For udviklingen af klinisk farmaci har specielt netværkene Netværk for medicinservice og afdelingsfarmaci samt de to Netværksgruppe for kliniske farmaceuter (øst og vest) haft betydning, idet der her foregår erfaringsudveksling og etableres projektarbejde på tværs af sygehusapotekerne. I 2001 afholdt DSS en temadag om klinisk farmaci, som resulterede i nedsættelse af en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle sammensætte indholdet af en værktøjskasse til implementering og praktisering af patientspecifik klinisk farmaci efter den danske model. Den danske model er en model tilpasset forholdene på danske hospitaler. Med indhold af værktøjskassen tænkes på redskaber, arbejdsmetoder, metodeliste, tjekliste, litteratur, opslagsværker, etablering af netværk og lignende 1. Uddannelse og kompetenceudvikling På det udannelsesmæssige område blev det første valgfrie kursus i Klinisk Farmaci 2 etableret i 1989 ved Danmarks Farmaceutiske Højskole Side 4 April 2009

5 (nu Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet). I 1992 etableredes det mere omfattende valgfrie kursus i klinisk praktik 3. Senere blev den kliniske farmaci implementeret i grunduddannelsen via faget Farmakoterapi 4. Samtidigt er de valgfrie studieenheder opretholdt, ligesom der årligt udarbejdes en række specialeopgaver indenfor klinisk farmaci. I 2007 etablerede Syddansk Universitet et nyt uddannelsestilbud i form af kandidatuddannelsen i klinisk farmaci. Det skete med henblik på at opnå større specialisering indenfor fagområdet. På efteruddannelsesområdet har Sektion for Klinisk Farmaci under Danmarks Farmaceutiske Selskab i samarbejde med Pharmakon udbudt Klinisk videreuddannelse for farmaceuter 5 siden Der har desuden eksisteret et efteruddannelsestilbud i form af Specialistuddannelse i sygehusfarmaci 6 i perioden Specialistuddannelsen blev etableret i samarbejde mellem Danmarks Farmaceutiske Universitet og Dansk Selskab for Sygehusapotekere. I 2005 blev der etableret et masterkursus i klinisk farmaci og farmakoterapi (MDM) 7, som udbydes via Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Der er via studiebesøg, kursusaktivitet og kongresdeltagelse hentet inspiration fra udlandet. Især den årlige europæiske kongres for sygehusfarmaci, som European Association of Hospital Pharmacists (EAHP) 8 afholder, er velbesøgt af danske sygehusapoteksfarmaceuter, som i stigende grad også præsenterer dansk sygehusfarmaci på kongressen. Nationale initiativer indenfor sundhedsvæsenet Udviklingen af klinisk farmaci er blevet understøttet af en række nationale initiativer, som på forskellig vis har sat fokus på kvalitetssikring af medicineringsprocessen. Det drejer sig f.eks. om Operation Life 9, Den Danske Kvalitetsmodel 10, indberetning af utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase 11 og forskellige lokale akkrediteringsaktiviteter f.eks. på Sygehus Sønderjylland 12 og i Region Hovedstaden 13. Sygehusapotekerne har i forskellig grad haft muligheder for og ressourcer til at deltage aktivt i udformningen og implementeringen af de nye opgaver, som disse initiativer har medført. De sygehusapoteker, som har formået at spille en aktiv rolle i udviklingen, har givet et løft til udviklingen af den lokale kliniske farmaci. I 2002 nedsatte Lægemiddelstyrelsen på foranledning af Indenrigs- og Sundhedsministeren en arbejdsgruppe, der skulle finde rationelle indsatsområder for den kliniske farmaci. Den tværfaglige arbejdsgruppes Side 5 April 2009

6 resultater blev i 2004 publiceret i rapporten Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci 14. På sygehusapotekerne har man anvendt rapporten som baggrund for iværksættelse af lokale initiativer, ligesom rapportens terminologi omkring de klinisk farmaceutiske opgaver i høj grad er implementeret på sygehusapotekerne. Der opereres således nu i 14 praksis med klinisk farmaci på 3 niveauer : 1. Patientspecifik klinisk farmaci, hvor der er fokus på den enkelte patients medicin. Opgaverne er fokuseret på gennemgang af patientens medicinering med det formål at optimere præparatvalg og dosering samt hindre eller mindske interaktioner og bivirkninger for f.eks. nyindlagte patienter, for patienter med høj forekomst af medicineringsproblemer eller ved indlæggelse og udskrivelse af patienter 2. Klinisk farmaci på afdelingsniveau, hvor der er fokus på optimering og kvalitetssikring af medicineringsprocessen i den enkelte afdeling. Opgaverne er fokuseret på udvikling og vedligeholdelse af systemer og redskaber, der understøtter medicineringsprocessen. Det kan være protokoller og behandlingsvejledninger, sikker ordination af højfrekvente, højrisiko eller kostbare præparater eller udvalgte terapiområder. 3. Klinisk farmaci på ledelsesniveau, hvor der er fokus på aktiviteter, som understøtter ledelsesmæssige beslutninger vedrørende lægemiddelanvendelse på et center, et sygehus eller en hel region. Opgaverne er her fokuseret på planlægning, analyse, monitorering og koordinering af beslutninger vedr. generelle forhold omkring lægemiddelanvendelse som f.eks. lægemiddelpolitik og retningslinjer omkring lægemiddelanvendelse, generelle lægemiddelforbrugsanalyser, arbejde med elektronisk medicinmoduler, samarbejde med kvalitetsorganisationer og patientsikkerhedsarbejde. Formål Formålet med denne undersøgelse var at beskrive omfanget, udbredelsen og indhold i den kliniske farmaci på de danske sygehusapoteker i 2008, samt at beskrive den udvikling der er sket indenfor den patientspecifikke kliniske farmaci i perioden Side 6 April 2009

7 Metode Der blev gennemført gruppeinterviews med relevant personale fra alle danske sygehusapoteker i perioden juni september Der blev foretaget 5 regionale interviews med deltagelse fra alle sygehusapoteker i regionen. I interviewene deltog sygehusapotekere, kliniske farmaceuter og medicinservicefarmakonomer. Det enkelte sygehusapoteks repræsentation blev besluttet lokalt, hvorfor sammensætningen af grupperne varierede. Interviews blev udført af medarbejdere fra Sygehusapotekernes og Amgros forsknings- og udviklingsenhed. Antal kliniske farmaceuter og opgavetyper på det enkelte sygehusapotek blev afdækket via interviewene. Denne kvantitative beskrivelse af opgaver og ressourceforbrug blev kvalificeret ved en opfølgende spørgeskema-undersøgelse, hvori ressourceforbrug til konkrete opgaver indenfor patiensspecifik klinisk farmaci, klinisk farmaci på afdelingsniveau og på ledelsesniveau blev undersøgt. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i oktober og november 2008 blandt alle 14 danske sygehusapoteker. Resultater Der blev i alt gennemført 5 gruppeinterviews, samt modtaget 13 besvarede spørgeskemaer ud af de 14 udsendte, svarende til en svarprocent på 93%. Det sygehusapotek, som ikke besvarede spørgeskemaet, er et af de mindre sygehusapoteker. Det vurderes på baggrund af deltagelsen i det mundtlige gruppeinterview, samt sygehusapotekets størrelse, at den manglende besvarelse i meget ringe grad påvirker resultaterne. Total set anvendtes timer svarende til over 68 fuldtidsstillinger om ugen til klinisk farmaceutiske opgaver på de danske sygehusapoteker (tabel 1).435 timer (17%) anvendtes til patientspecifikke opgaver, timer (56%) til afdelingsrelaterede opgaver, mens de resterende 672 timer (27%) benyttedes til klinisk farmaceutiske opgaver, som er målrettet ledelsesfunktioner. Næsten alle kliniske farmaceuter beskæftigede sig med klinisk farmaci på flere niveauer og figurerer derfor flere gange i opgørelserne. Det samlede antal af kliniske farmaceuter er opgjort til 95 for de 13 sygehusapoteker. Gennemsnitligt betragtet anvendte en klinisk farmaceut 27 timer om ugen på klinisk farmaceutiske opgaver. Side 7 April 2009

8 Ressourcer til klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker Niveau Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Klinisk farmaci på patientniveau Klinisk farmaci på afdelingsniveau Klinisk farmaci på ledelsesniveau Samlet ressourceforbrug 95* *: Da kliniske farmaceuter ofte udfører klinisk farmaci på flere niveauer er dette ikke et sumtal af de ovenstående tal. Tabel 1. Ressourcer anvendt til klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker. Tallene dækker imidlertid over stor spredning blandt sygehusapotekerne (tabel 2). Sygehusapotekerne varierer i både størrelse og opgaveportefølje. De mindre sygehusapoteker har omkring 20 medarbejdere, mens det største sygehusapotek har ca. 400 medarbejdere. Nogle sygehusapoteker servicerer få sygehuse i nærområdet, mens andre har en hel region som forsyningsområde. Nogle sygehusapoteker har primært lægemiddeldistribution, information, medicinservice og klinisk farmaci som opgave, mens andre sygehusapoteker også har lægemiddelproduktion i større eller mindre skala. Den store variation mellem sygehusapotekerne ses også i ressourceforbruget til klinisk farmaci. Således anvender sygehusapotekerne mellem 9 og timer om ugen til klinisk farmaci. Normeringerne til klinisk farmaci varierer også betydeligt. På en række sygehusapoteker er en stilling som klinisk farmaceut kombineret med andre opgavetyper, mens f.eks. Region Hovedstadens Apotek har 30 fuldtidsstillinger til klinisk farmaci. I tabel 3 er listet de patientspecifikke opgaver, der blev løst i Det samlede antal farmaceuter, som arbejder med opgaverne og deres samlede tidsforbrug til den patientspecifikke kliniske farmaci, er angivet. Endelig er det for det enkelte opgavefelt anført, hvor mange sygehusapoteker, der arbejder med området. Både driftsopgaver og projektopgaver er inkluderet, idet projektaktiviteterne tegner sig for en mindre del af både opgaver og ressourceforbrug. For den patientspecifikke kliniske farmaci anvendes ca. 15% af ressourcerne på projektaktiviteter. Ressourcerne er primært tilknyttet større projekter på 2 sygehusapoteker. Total set er mindre end 5% af ressourcerne projektrelaterede. Side 8 April 2009

9 Sygehusapotek Klinisk farmaceutiske aktiviteter Antal farmaceuter Patientniveau Afdelingsniveau Ledelsesniveau Region Hovedstadens Apotek Ja Ja Ja 30 Region Sjælland, Sygehusapoteket Roskilde Nej Ja Ja 4 Region Sjælland, Sygehusapoteket Sygehus Syd Nej Ja Ja 5 Region Sjælland, Sygehusapoteket Holbæk Nej Ja Ja 5 Sydvestjysk Sygehusapotek Esbjerg Nej Ja Ja 1 Sygehus Lillebælt, Apoteket Kolding Ja Ja Ja 5 Sygehus Sønderjylland, Apoteket Nej Ja Ja 3 Sygehus Lillebælt, Apoteket Vejle Ja Ja Ja 5 Sygehusapotek Fyn Ja Ja Ja 5 Hospitalsapoteket Herning, Region Midt Hospitalsapoteket Horsens, Region Midt Ja Ja Ja 5 Hospitalsapoteket Århus, Region Midt Ja Ja Ja 13 Hospitalsapoteket Viborg, Region Midt Ja Ja Ja 5 Sygehusapoteket Region Nordjylland Ja Ja Ja 9 Tabel 2. Det enkelte sygehusapoteks klinisk farmaceutiske opgaver og samlede antal kliniske farmaceuter. Den patientspecifikke kliniske farmaci praktiseres i varierende grad som en drifts- og projektopgave på 7 sygehusapoteker, mens 2 apoteker har mindre projekter omhandlende klinisk farmaci. 4 sygehusapoteker anfører, at de ikke arbejder med patientspecifik klinisk farmaci. Af tabel 3 ses, at det især er medicingennemgang ved eller under indlæggelse, der arbejdes med. Identifikation af indsatsområder, medicingennemgang ved udskrivelse og undervisning af patienter sker kun på få sygehusapoteker, mens farmakokinetisk service ikke leveres fra sygehusapoteker i Danmark. Side 9 April 2009

10 Opgave Klinisk farmaci på patientniveau Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Antal apoteker Identifikation af patienter eller fokusområder Medicingennemgang ved indlæggelse, f.eks. optagelse af medicinanamnese, medicinafstemning, udarbejdelse og formidling af forslag til interventioner Medicingennemgang under indlæggelse, f.eks. gennemgang af lægemiddel-ordinationer, udarbejdelse og formidling af forslag til interventioner Medicingennemgang ved udskrivning, f.eks. medicinafstemning, epikrise, udskrivningssamtale, udarbejdelse og formidling af forslag til interventioner Vejlede og undervise patienten 2 Farmakokinetisk service 0 Tabel 3. Patientspecifikke klinisk farmaceutiske opgaver, deres ressourcetildeling og udbredelse på de danske sygehusapoteker i Tilsvarende opgørelser for hhv. klinisk farmaci på afdelingsniveau og klinisk farmaci på ledelsesniveau er præsenteret i tabel 4 og tabel 5. Klinisk farmaci på afdelingsniveau Opgave Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Antal apoteker Vedligehold af standardsortimenter, protokoller, instrukser m.v. i afdelingen 11 Opsætning og vedligehold i elektroniske journaler 11 Kvalitetssikring af patientforløb, f.eks. journal audit, højrisiko præparater og indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) Arbejde med sikker lægemiddelhåndtering og tilberedning i afdelingen Information, bevare spørgsmål fra læger og sygeplejersker, undervisning af personale, backup for medicinservice farmakonomer Bivirkningsindberetning 2 Tabel 4. Klinisk farmaceutiske opgaver på afdelingsniveau, deres ressourcetildeling og udbredelse på de danske sygehusapoteker i Side 10 April 2009

11 Klinisk farmaci på afdelingsniveau er udbredt på alle sygehusapoteker. Det skyldes, at sygehusapotekernes generelle informationsfunktion er klassificeret i denne gruppe en opgave som sygehusapotekerne har lang tradition for at varetage. Der anvendes timer om ugen på klinisk farmaci på afdelingsniveau, og deraf tegner informationsopgaven sig for ca. halvdelen. Opgaverne med vedligeholdelse af dokumenter og data i de elektroniske medicinmoduler er også udbredte kliniske farmaceutiske opgaver, om end ressourceforbruget til opgaverne er meget varierende mellem de enkelte sygehusapoteker. Således anvendes der fra 1 til 37 timer om ugen til vedligehold af de elektroniske medicinmoduler, og tilsvarende mellem 1 og 100 timer om ugen på vedligehold af afdelingernes lægemiddelrelaterede dokumenter. Også funktioner omkring kvalitetssikring af patientforløb og sikker lægemiddelhåndtering er udbredt på apotekerne, men opgaverne fylder ressourcemæssigt meget mindre end de ovennævnte opgaver. Indberetning af bivirkninger er ikke en udbredt funktion blandt de kliniske farmaceuter. Opgave Klinisk farmaci på ledelsesniveau Lægemiddelkomitéarbejde, herunder arbejde i specialistgrupper og overvågning af forbrug Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Antal apoteker 13 Patientsikkerhed, f.eks. kerneårsagsanalyser og udvalg under Operation Life, behandling af UTH, udarbejdelse af generelle vejledninger Akkreditering, deltagelse i kvalitetsorganisationernes arbejde o. lign. Deltagelse i udvalg omkring elektronisk journaler, hygiejnekomité o. lign Tabel 5. Klinisk farmaceutiske opgaver på ledelsesniveau, deres ressourcetildeling og udbredelse på de danske sygehusapoteker i Klinisk farmaci på ledelsesniveau er også et fuldt implementeret fænomen på de danske sygehusapoteker, hvor især opgaven om lægemiddelkomitéarbejde, som er en traditionel opgave for sygehusapotekerne, er bredt implementeret (tabel 5). Mange kliniske farmaceuter deltager i de Side 11 April 2009

12 specialistgrupper, som lægemiddelkomitéerne nedsætter for relevante terapeutiske områder. Næsten alle sygehusapoteker deltager i patientsikkerhedsarbejde. Her varierer opgavevaretagelsen fra at have en decideret risiko manager ansat til, at klinisk farmaceut deltager i ad hoc opgaver. Involvering i Operation Life er også udbredt især i forbindelse med medicinafstemning og i form af deltagelse i tværfaglige arbejdsgrupper, som udarbejder procedurer, men enkelte steder også ved at gennemføre audits. Involvering i akkreditering afhænger naturligt af, om sygehusvæsenet som sådan er i en akkrediteringsproces eller arbejder målrettet mod den danske kvalitetsmodels standarder. Et sted er kvalitetsorganisationens arbejde omkring brug af lægemidler forankret på sygehusapoteket. Generelt set er sygehusapotekerne repræsenteret i de overordnede rådgivende eller besluttende organer, som arbejder med områder, der grænser op til lægemiddelområdet f.eks. hygiejneudvalg og styregrupper for de elektroniske medicinmoduler. Antal farmaceuter, der helt eller delvist var beskæftiget med forskellige typer af klinisk farmaci opgaver, i hhv og 2008 er anført i tabel 6. Data fra 2003 er baseret på den undersøgelse, Thomas Buck lavede i forbindelse med udarbejdelse af rapporten Brug Medicinen Bedre 14. I perioden steg antallet af farmaceuter, der rapporteredes at arbejdede med klinisk farmaci på patientniveau, med 34% fra 32 farmaceuter i 2003 til 43 farmaceuter i Omvendt er det gennemsnitlige ugentlige timeforbrug til opgaverne reduceret fra 454 til 435 timer pr. uge. Nogle sygehusapoteker har i perioden oplevet vækst indenfor den kliniske farmaci, nogle har nærmest været i steady-state med ressourceforbrug til patientspecifik klinisk farmaci, mens andre tilsyneladende anvender færre ressourcer til området i 2008 end i I 2003 blev opgaverne monitorering af medicinforbrug, undervisning af læger og sygeplejersker, vurdering af engangsordinationer på afdeling, svare på spørgsmål fra afdeling og patient information angivet som patientspecifikke kliniske farmaceutiske opgaver 14. Patient information er den eneste af disse opgaver, som i 2008 vil blive klassificeret som patientspecifik klinisk farmaci. De øvrige funktioner vil i dag grupperes under klinisk farmaci på afdelingsniveau eller ledelsesniveau. Med dette in mente kunne der argumenteres for, at antallet af farmaceuter, der betragtes som værende beskæftiget med klinisk farmaci er tredoblet fra 32 til 95 farmaceuter i perioden 2003 til Side 12 April 2009

13 Sygehusapotek 2003 Sygehusapotek 2008 Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Centralapoteket, Københavns Amt Hillerød Sygehus, Sygehusapoteket Region Hovedstadens Apotek H:S Apoteket Antal farmaceuter Antal timer pr. uge Roskilde Amt, Sygehusapotek Storstrømmens Sygehusapotek Vestsjællands Sygehusapotek Esbjerg Varde Centralsygehus, Sygehusapoteket Apoteket, Kolding Sygehus Sønderborg Sygehus, Sygehusapoteket Vejle og Give Sygehus, Sygehusapoteket Region Sjælland, Sygehusapoteket Roskilde Region Sjælland, Sygehusapoteket Sygehus Syd Region Sjælland, Sygehusapoteket Holbæk Sydvestjysk Sygehusapotek Esbjerg Sygehus Lillebælt, Apoteket Kolding Sygehus Sønderjylland, Apoteket Sygehus Lillebælt, Apoteket Vejle Centralapoteket, Fyns Amt Sygehusapotek Fyn Sygehusapoteket Ringkøbing Amt Horsens Sygehusapotek Århus Kommunehospital, Sygehusapoteket Randers centralsygehus, Sygehusapoteket Sygehusapotek Viborg Sygehusapoteket Aalborg Hospitalsapoteket Herning, Region Midt Hospitalsapoteket Horsens, Region Midt Hospitalsapoteket Århus, Region Midt Hospitalsapoteket Viborg, Region Midt Sygehusapoteket Region Nordjylland , ,5 1 3 Hele landet *: Data er præsenteret i Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci, bilag Tabel 6. Oversigt over farmaceutressourcer rapporteret anvendt til patientspecifik klinisk farmaci i 2003 og Diskussion Denne undersøgelse viser, at den kliniske farmaci på danske sygehusapoteker er udviklet betydeligt gennem de seneste 5 år, og at der er stor Side 13 April 2009

14 diversitet i både ressourceforbrug og arten af de udførte klinisk farmaceutiske opgaver blandt sygehusapotekerne. Der ses en stor stigning i antallet af farmaceuter, som arbejder med klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker. 95 farmaceuter, svarende til næsten halvdelen af de farmaceuter, som er ansat på sygehusapotekerne, beskæftiger sig i større eller mindre grad med klinisk farmaci. Der anvendes ugentligt mere end timer til klinisk farmaci, svarende til over 68 fuldtidsnormeringer. Klinisk farmaci på forskellige niveauer Den terminologi, som rapporten Brug Medicinen Bedre 14 introducerede omkring klinisk farmaci, er blevet adopteret. Begreberne patientspecifik klinisk farmaci, klinisk farmaci på afdelingsniveau og klinisk farmaci på ledelsesniveau anvendes i dag som generelle betegnelser for konkrete klinisk farmaci opgaver med hver sin målgruppe. Den enkelte farmaceut løser oftest kliniske opgaver på flere niveauer som f.eks. daglige medicingennemgange kombineret med deltagelse i lægemiddelkomité opgaver. Dette bidrager til at skabe sammenhæng mellem de klinisk farmaceutiske opgaver på forskellige niveauer og helhed i den kliniske farmaceutiske indsats. Klinisk farmaci på ledelsesniveau og klinisk farmaci på afdelingsniveau er mest udbredt blandt sygehusapotekerne. Det skyldes, at disse begreber omfatter opgaver, som sygehusapotekerne har lang tradition for at løse, nemlig funktionen som informationscentral omkring lægemidler og lægemiddelanvendelse, arbejdet i lægemiddelkomitéerne og opgaver omkring vedligeholdelse af standardsortimenter. Den sidste opgave har traditionelt set haft logistiske funktioner, men i takt med implementering af de elektroniske medicinmoduler anvendes standardsortimenterne også som beslutningsstøtte i ordinationsøjeblikket og har således udviklet sig til også at være en funktion med klinisk sigte. Introduktionen af elektroniske medicinmoduler har således bidraget til udvikling af klinisk farmaci på afdelingsniveau. Klinisk farmaci på ledelsesniveau er imidlertid også blevet styrket via arbejde med de elektroniske patientsystemer. Sygehusapotekerne er flere steder nemlig også engageret i den overordnede udvikling af medicinmodulerne. Dette er begrundet i et ønske om, at integrere sygehusapotekernes indsigt i lægemiddelsortiment, den lokale lægemiddelpolitik og tilhørende retningslinjer, tværgående viden om medicineringsprocesser og erfaring med kvalitetssikring i de elektroniske medicinmoduler. Side 14 April 2009

15 Sygehusapotekernes tradition for arbejde med kvalitetssikring har også bevirket, at mange sygehusapoteker er blevet aktive samarbejdspartnere på forskellige niveauer i relation til nationale kvalitetssikringsinitiativer som f.eks. Operation Life og akkreditering. Igen er det især klinisk farmaci på afdelings- og ledelsesniveau, som er udviklet via disse opgaver. Ca. 2/3 af sygehusapotekerne er involveret i opgaver der sigter mod kvalitetssikring af medicineringsprocessen via nationale initiativer. Klinisk farmaci på patientniveau er et område, som halvdelen af sygehusapotekerne arbejder med, og det er især opgaver omkring medicingennemgang der fokuseres på. Medicingennemgang er et af de områder, som er blevet styrket via lancering af Operation Life, hvor netop medicinafstemning er et af de 6 områder, der kan arbejdes med. Når en sygehusledelse valgte medicinafstemning som indsatsområde, gav det sygehusapotekerne mulighed for med udgangspunkt i en konkret opgave at indgå i nye tværfaglige samarbejdsrelationer. Andre steder er der gennemført projekter om medicingennemgang, f.eks. anvendelse af den personlige elektroniske medicinprofil som supplement til videre udvikling af medicinservice eller som kvalitetssikringsprojekter. I alle tilfælde har samarbejdet synliggjort sygehusapotekets kompetencer om medicinafstemning overfor den enkelte afdeling, og på flere sygehusapoteker har dette medført, at patientspecifik klinisk farmaci er blevet daglig drift. Et enkelt hospital Horsens har udvikling af klinisk farmaci, som et af sine 10 strategiske indsatsområder, og dette har medført hurtig udbredelse af den patientspecifikke kliniske farmaci til en række afdelinger på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder, som formodentlig har den største dækningsgrad med hensyn til levering af klinisk farmaci. Den målrettede indsats har også bevirket, at nye opgaver som f.eks. farmaceutordination og generisk ordination afprøves i pilotforsøg. Et andet sygehus, nemlig Kolding, hvor der gennem årene også er arbejdet målrettet med den patientspecifikke kliniske farmaci, valgte i forbindelse med etablering af sit akutte modtage afsnit, at knytte en klinisk farmaceut til afdelingen. Farmaceuten laver medicingennemgang ved patienternes indlæggelse. Farmakokinetisk service er at område, som sygehusapotekerne ikke er involveret i. I dag varetages denne opgave oftest af kliniske farmakologer i samarbejde med de klinisk kemiske afdelinger. I udlandet er Therapeutic Drug Monitoring et område, som kliniske farmaceuter er engageret i, så området rummer potentiale for yderligere udvidelse af den patientspecifikke kliniske farmaci. Side 15 April 2009

16 Klinisk farmaci i 2003 og 2008 At den kliniske farmaci er i rivende udvikling understøttes ved at sammenligne med tilgængelige data fra 2003 (tabel 6). Arbejdsgruppen bag Brug medicinen bedre skrev, at Klinisk farmaceutisk service er en paraplybetegnelse for de kliniske afdelings- og patientspecifikke funktioner. En forespørgsel, som gruppen foretog i juni 2003 viste, at lidt over halvdelen af landets sygehusapoteker på dette tidspunkt havde farmaceuter til varetagelse af afdelings- og patientspecifikke opgaver, og flere andre havde planer om at gå i gang. En undersøgelse udført af klinisk farmaceut Thomas Croft Buck i oktober 2003 viste, at der i gennemsnit var ansat 1,8 (0-6) farmaceut per sygeapotek, som beskæftigede sig med klinisk farmaci på hel- eller deltid (gennemsnitligt 15 timer per klinisk farmaceut). De fleste timer anvendtes til gennemgang af patientjournaler med vurdering af patienters medicinering mhp. hensigtsmæssighed af præparater og dosering, interaktioner, behandlingsvarighed mv 14. De patientspecifikke klinisk farmaceutiske opgaver var i 2003 koncentreret om arbejde med patientens medicinprofil med henblik på at identificere fokusområder for den kliniske farmaceuts indsats og for at sikre kvaliteten af ordinationer. 9 af de daværende 17 sygehusapoteker arbejdede med medicinprofiler. Da metoderne i undersøgelserne fra 2003 og 2008 ikke er identiske og da terminologien har ændret sig over tid, kan resultaterne ikke umiddelbart sammenlignes. I 2003 leverede sygehusapotekerne også information til sygehusene ligesom lægemiddelkomitéarbejde også var en del af sygehusapotekernes opgaver. Af undersøgelsen fra 2003 kan det ikke ses, hvorvidt et sygehusapotek har ekskluderet disse opgaver i deres besvarelser, men Thomas Buch oplyser, at disse opgaver ikke blev inkluderet i hans undersøgelse fra Tendensen i 2003 var også, at begrebet klinisk farmaci dækkede begreber, som i 2008 klassificeres som patientspecifik klinisk farmaci eller klinisk farmaci på afdelingsniveau. Trods det forskellige datagrundlag, kan det alligevel konkluderes, at der er sket en kraftig stigning i antallet af kliniske farmaceuter. I 2003 arbejde 32 farmaceuter med opgaver som i 2008 betegnes som klinisk farmaci på patientniveau og afdelingsniveau. I 2008 var det tilsvarende antal steget til 95. Sammenligningen dokumenterer også, at terminologien er blevet mere konsistent og at typen af klinisk farmaceutiske opgaver er udvidet. Betragtes det enkelte sygehusapoteks udvikling via tabel 2 og tabel 6 ses et meget komplekst billede. Nogle sygehusapoteker har oplevet stigende ressourceforbrug til klinisk farmaci, andre en stagnation og nogle en direkte nedgang i ressourceforbruget til de beskrevne opgaver ifølge tabel 6. Tallene i tabel 2 afslører imidlertid at alle sygehusapoteker enten Side 16 April 2009

17 har fastholdt deres ressourceforbrug til klinisk farmaci eller oplevet stigende ressourcetildeling til opgaven i større eller mindre grad. Igen skal det understreges, at tallene ikke umiddelbart er sammenlignelige, men tendensen er igen tydelig. Samarbejde med kliniske farmakologer i lægemiddelenheder Klinisk farmaci handler i høj grad om etablering af tværfagligt samarbejde, så forskellige kompetencer om medicinering anvendes til at optimere processerne. Flere sygehuse eller regioner har etableret enheder til kvalitetssikret anvendelse af lægemidler. I enhederne arbejder kliniske farmakologer og kliniske farmaceuter sammen om at udvikle og implementere politikker, rekommandationer og retningslinjer til kvalitetssikring af patienternes lægemiddelbehandling. I Region Hovedstanden er Hospitalsapotekets informationscentral flyttet fysisk sammen med de kliniske farmakologer. I Odense, Århus og Ålborg er der etableret officielle lægemiddelenheder på tværs af hospitaler, sygehusapoteker og universiteter. Enhederne har tætte samarbejdsrelationer til både lægemiddelkomitéerne og kvalitetsenhederne, og samarbejder også i større eller mindre omfang med primærsektoren. Konklusion I forhold til 2003 er antallet af kliniske farmaceuter på de danske sygehusapoteker steget markant. I samme periode er der etableret en fælles terminologi indenfor området, ligesom opgaveporteføljen er blevet udviklet i overensstemmelse med andre initiativer i sundhedsvæsenet. Klinisk farmaci er udviklet til et defineret fagområde på sygehusapotekerne som ca. halvdelen af farmaceuterne i sygehusapotekssektoren i større eller mindre omfang beskæftiger sig med. Alle sygehusapoteker er involveret i klinisk farmaci på ledelses- og afdelingsniveau via opgaver relateret til lægemiddelkomitéarbejdet og informationsopgaver. Hovedparten af sygehusapotekerne er engageret i arbejdet om de elektroniske medicinmoduler, patientsikkerhedsarbejde og andre kvalitetsudviklende initiativer. Dette er yderst relevante områder for de kliniske farmaceuter at arbejde indenfor. De kan her bidrage til, at den mangeårige erfaring sygehusapotekerne har med kvalitetsarbejdet via deres lægemiddelproduktion udnyttes generelt i sygehusvæsenet. Ofte har sygehusapotekerne også tværgående funktion, idet de forsyner Side 17 April 2009

18 flere sygehuse med apoteksydelser. Sygehusapoteker har derfor en generel indsigt i lægemiddelsortiment, -forbrug og anvendelse på tværs af sygehuset eller regionen. Denne viden er væsentlig i forbindelse med udvikling og implementering af procedurer eller systemer, som skal anvendes bredt i et sygehus eller regionalt. Den patientspecifikke kliniske farmaci er implementeret på halvdelen af sygehusapotekerne og er pt. koncentreret om medicingennemgang ved eller under indlæggelse. Perspektivering Udvikling og yderligere implementering af klinisk farmaci på de danske sygehuse vil kræve en fortsat målrettet indsats, og det kunne en beskrevet og anerkendt national strategi på området understøtte på samme måde som Brug Medicinen Bedre er blevet brugt som inspirationskilde gennem de seneste år. Vermeulen et al. 15 har på baggrund af litteraturgennemgang identificeret 7 dimensioner, som klinisk farmaci bør fokusere på og udviklet et tilhørende værktøj til brug for prioritering af de klinisk farmaceutiske indsatser. Undersøgelsen var især baseret på amerikanske forhold, men kunne tjene som inspiration ved et dansk strategiarbejde om klinisk farmaci. I figur 1 er der - på baggrund af denne rapports analyse - listet områder, som kunne inddrages i udarbejdelsen af en national strategi for klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker. Figur 1. Områder, der bør implementeres i en national strategi for klinisk farmaci Yderligere implementering af eksisterende ydelser Udvikling af nye ydelser i overensstemmelse med den øvrige udvikling i det danske sundhedsvæsen Udvikling af det tværfaglige samarbejde Efteruddannelse indenfor klinisk farmaci Kommunikation og synliggørelse Implementering og udvikling af klinisk farmaceutiske ydelser Den patientspecifikke kliniske farmaci rummer stort potentiale for både yderligere udbredelse, idet ikke alle sygehuse i dag kan få leveret denne service og for udvikling af patientspecifikke opgaver. Side 18 April 2009

19 Kun få steder omfatter den patientspecifikke kliniske farmaci vejledning og undervisning af patienter. Denne opgave løses i dag af læger og sygeplejersker, men kunne udvikles til at blive suppleret af farmakonomer og farmaceuter, som udfører tilsvarende opgaver på de private apoteker. Sygehusapotekerne kunne også vælge at understøtte sygeplejerskerne og lægerne i den informationsopgave, de allerede udfører i dag. Dette kunne ske ved at undervise det kliniske personale og udarbejde informationsmateriale til patienter. De kliniske farmaceuters arbejde kunne udvides til at identificere patientgrupper med yderligere eller særlige behov for information om deres lægemidler og så tilbyde undervisning for disse patientgrupper. Der kunne også udvikles ordninger, hvor den kliniske farmaceut kunne rekvireres til en medicinsamtale til udvalgte patienter. Den patientspecifikke kliniske farmaci kunne også udvikles i samarbejdet med primærsektoren med henblik på at optimere patienternes lægemiddelbehandling i det samlede sundhedsvæsen. Her er implementering af det fælles medicinkort et oplagt indsatsområde, ligesom udvikling af det tværfaglige samarbejde med de private apoteker, praktiserende læger og hjemmeplejen kunne være givende. En række klinisk farmaceutiske funktioner på især afdelings- og ledelsesniveau er i dag veletablerede og velintegrerede funktioner. Disse ydelser vil naturligt udvikles i overensstemmelse med de krav og muligheder, udviklingen i det omgivende sundhedsvæsen medfører. Sygehusapotekerne har generelt tradition for proaktivt at bidrage på områder der vedrører IT og lægemiddelanvendelse samt kvalitetsarbejde. Derfor er de aktuelle nationale indsatser for optimering af patientsikkerhed og kvalitetsforbedring oplagte emner at etablere yderligere tværfagligt samarbejde om. Der er rig mulighed for at hente yderligere inspiration i udlandet. American Society of Health-System Pharmacists har en række politikker og retningslinjer for sygehusapoteks opgaver, herunder klinisk farmaceutiske ydelser 16, der kunne tjene som inspiration. På tilsvarende vis har European Society of Clinical Pharmacy overordnede beskrevne mål og aktiviteter for kliniske farmaceuter 17. Det er muligt via Medline-søgninger at identificere en lang række studier, som mere konkret beskriver forskellige klinisk farmaceutiske aktiviteter rækkende fra individualisering af lægemiddelterapien til i funktionerne i lægemiddelkomitéer. Side 19 April 2009

20 Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde er en grundpille i klinisk farmaci, og specielt samarbejdet med kliniske farmakologer rummer mange perspektiver. Lægernes og farmaceuternes forskellige faglige baggrunde, indsigter og netværk kan udnyttes i en fælles indsat for bedre lægemiddelanvendelse til gavn for patienter og samfund. De kliniske farmaceuter kan via samarbejdet også involveres i og lære af lægernes tradition for videnskabeligt arbejde, herunder formidling af de resultater, der opnås. Der kan etableres og udvikles mange andre samarbejdsrelationer, hvor man ønsker at udnytte det faktum, at sygehusapotekerne ofte har en tværgående funktion og dermed indsigt i lægemiddelanvendelsen og - håndteringen i de kliniske afdelinger samt i lægemiddelforbruget for en række sygehuse i en region. Dette anvendes i dag f.eks. indenfor udarbejdelse af lægemiddelpolitikker, elektroniske patientmoduler og hygiejneanbefalinger, hvor yderligere udbredelse og udvikling er mulig. Andre samarbejdsområder kunne være uddannelsesaktiviteter, prognoser for lægemiddelforbrug, farmakokinetisk service eller farmaceutisk styrede terapiforløb. En række arbejdsområder i grænsefladen til den kliniske farmaci som f.eks. dosisdispensering og farmakoøkonomi rummer også potentiale for afklaring og udvikling. Efteruddannelse Efteruddannelse er vigtig for dannelse af en fælles faglig identitet, for vedligeholdelse og udvikling af konkrete færdigheder og for anerkendelsen af et fagområde. Der udbydes i dag ikke efteruddannelsestilbud, som er målrettet kliniske farmaceuter på danske sygehusapoteker. Det er vanskeligt at etablere sådanne tilbud, da målgruppen antalsmæssigt er lille. Omvendt er det vigtigt, at en klinisk farmaceut besidder beskrevne færdigheder, så det øvrige sundhedsvæsen ved, hvilke kompetencer en klinisk farmaceut besidder, og dermed hvilke opgaver der kan løses. Der kunne eventuelt etableres et klinisk farmaceutisk grundmodul indeholdende f.eks. en introduktion til klinisk farmaceutisk terminologi og opgaver på de forskellige niveauer i sekundærsektoren, organisation og faggrupper i samarbejdsfladerne, løsning og præsentation af eksempler på klinisk farmaceutiske opgaver m.m. Godkendte efteruddannelsesforløb indenfor klinisk farmaci må pt. søges i udlandet, som f.eks. Diploma in Clinical Pharmacy i Storbritannien. Specialisering indenfor bestemte terapeutiske områder er nødvendig, for at den kliniske farmaceut kan være en kompetent sparringspartner for specialiserede sygeplejersker og læger. Denne specialisering sker indledningsvist ved mesterlære på sygehusapoteket og erfaringsopbyggelse Side 20 April 2009

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

KLINISK FARMACI ANNO 2013 PÅ DE DANSKE SYGEHUSAPOTEKER

KLINISK FARMACI ANNO 2013 PÅ DE DANSKE SYGEHUSAPOTEKER KLINISK FARMACI ANNO 2013 PÅ DE DANSKE SYGEHUSAPOTEKER SYGEHUSAPOTEKERNES OG AMGROS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSENHED WWW.AMGROS.DK SIDE 1 / AMGROS KOLOFON AMGROS Klinisk farmaci anno 2013 på de danske sygehusapoteker

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? /Farmaceut Christine Villesen Workshop 1 Årsmøde 2014 Lægemiddelrelaterede problemer som følge af tværsektoriel behandling

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION Amgros indkøber lægemidler og høreapparater for det offentlige sundhedsvæsen. Vi følger aktivt med i, hvad der rører sig hos sygehusapoteker og øvrige samarbejdspartnere,

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Sekretariatet Pharmadanmark Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Ref.nr. 13-1044 - Af Iben Treebak - 07-01-2014 Indledning I Danmark er sundhedspersoner

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret april 2016 1. GCP-enhedens baggrund GCP står

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Produktet vil være en specialerapport. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende.

Produktet vil være en specialerapport. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende. Systematisk review om Closed Loop Medication Lisbeth Muurholm Der vil i 2022 stå et nyt universitetshospital klar i Odense (OUH). Dette vil medføre store forandringer på sygehusapoteket, herunder indførelsen

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sekr. Eva Rahbek Fællessekretariatet Kristianiagade 12. 2100 København Ø Tlf. 35 44 82 29 E-mail: er@dadl.dk www.neuro.dk 15.10.2016 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 9. oktober 2013 /MAJNIK Refer til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen på:

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Fælles Medicinkort (FMK)

Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Udgivet af Region Sjælland Sygehusapoteket i samarbejde med Geriatrisk afdeling, Næstved Oktober 2012

Udgivet af Region Sjælland Sygehusapoteket i samarbejde med Geriatrisk afdeling, Næstved Oktober 2012 Klinisk farmaci på Geriatrisk afdeling et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Udgivet af Region Sjælland Sygehusapoteket i samarbejde med Geriatrisk afdeling, Næstved Oktober 2012 Forfatter: Majbritt

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin.

1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin. N O T A T Model for vurdering af lægemidler 04-04-2016 Sag nr. 16/551 Dokumentnr. 13982/16 Thomas Birk Andersen Ann Vilhelmsen 1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

BUA2011 for Hospitalsapoteket Enhed Vest

BUA2011 for Hospitalsapoteket Enhed Vest FOKUSOMRÅDE: 1. Faglig kvalitet 1.1. Sikre patientforløb - medicinafstemning. 1.2. Implementering af EPJ. I mindst 80 % af alle journaler er der gennemført medicinafstemning ved indlæggelse og udskrivelse.

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø Amgros I/S Dampfærgevej 22 DK-2100 København Ø Tel: +45 8871 3000 Fax: +45 8871 3008 www.amgros.dk amgros@amgros.dk 13. august 2010 APOTO projektet Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Projektbeskrivelse Regionalt Multidiciplinært Medicinteam i Psykiatrien i Region Nordjylland

Projektbeskrivelse Regionalt Multidiciplinært Medicinteam i Psykiatrien i Region Nordjylland HR & Kvalitet Projektbeskrivelse Regionalt Multidiciplinært Medicinteam i Psykiatrien i Region Nordjylland 1. Formål Formålet med projektet er, at psykiatriske patienter i Region Nordjylland får relevant

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret

Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Torsdag den 24. maj 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret lokale 12 Mødet slut kl. 19 Møde nr.

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

LEDELSESBERETNING 2010 KORT FORTALT

LEDELSESBERETNING 2010 KORT FORTALT BERETTER: LEDELSESBERETNING 2010 KORT FORTALT Amgros er en vigtig aktør i sundhedssektoren. Ikke mindst den pressede økonomiske situation i regionerne har øget behovet for ressourceoptimering og for et

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere