Tilsynsrapport efter besigtigelse af ejendommen med matr. nr. 1 A, St. Darum By beliggende Feilbergvej 15, 6740 Bramming.

Transkript

1 Darum Menighedsråd Feilbergvej Bramming Torvegade Esbjerg Dato 19. august 2011 Sagsbehandler Michael Fjord Telefon direkte Sags id Tilsynsrapport efter besigtigelse af ejendommen med matr. nr. 1 A, St. Darum By beliggende Feilbergvej 15, 6740 Bramming. Sagsbeskrivelse. Byggeri v. Esbjerg Kommune modtog d. 10. august 2011, henvendelse fra Sognepræst Tage Kristian Kristensen, vedr. formodet forekomst af skimmelsvamp i boligen beliggende på ovenstående adresse. 17. august 2011 foretager Byggeri besigtigelse af ovenstående ejendom, jf. fremsendt klage. Tilstede ved besigtigelsen er: Sognepræst Tage Kristian Kristensen samt Byggeri v. Esbjerg Kommune repræsenteret v. Michael Fjord. Ejendommen. Bygningen henvendelsen drejer sig om benyttes som præstebolig, - fremover benævnt bygningen. Bygningen er registreret som et enfamiliehus og er opført år Bygningen er registreret med et samlet areal på 250 m 2, heraf er de 50 m 2 registreret som erhverv. Ligeledes forefindes 10 m 2 kælder. Bygningen bebos af Sognepræst Tage K. Kristensen og dennes kone samt deres 2 børn på hhv. 4 & 9 år. De har beboet bygningen siden 25. november Bygningen er fredet i henhold til bygningsfredningsloven. Undersøgelse foretaget før henvendelse til Esbjerg Kommune i forhold til sundhedsmæssige symptomer. Sognepræsten samt menighedsrådet har egenhændigt kontaktet Dansk Bygningsanalyse A/S, - fremover benævnt DBA, der har foretaget div. målinger i bygningen. Firmaet er rådgivende indenfor bl.a. indeklimarelaterede forhold. Jf. DBA samt udarbejdet rapport, er der konstateret skimmelvækst de steder, hvorfra der er udtaget prøver. Dette i en grad der kan give helbredsmæssige problemer, for de personer der opholder sig i bygningen. Telefon Telefax plan@esbjergkommune.dk

2 Ligeledes forekommer der jf. rapporten sundhedsskadelige arter. Årsagen for henvendelsen til DBA, er med baggrund i de symptomer Sognepræst Tage K. Kristensen samt dennes familie udviser. Tage K. Kristensen oplyser, at han generelt har fået åndedrætsbesvær og at dette løbende har været tiltaget. Han har tidligere kunnet løbe 15 km uden nogen form for gener, nu kan han knap løbe 5 km i langsomt tempo med åndedrætsbesvær til følge. Han føler en slaphed i kroppen han ikke tidligere har haft, og en generel træthed samt hovedpine. Ligeledes har han haft ledsmerter mv. Han har været til en del undersøgelser, har ligeledes været indlagt med åndedrætsbesvær og er pt. på astmamedicin. Børnene samt hustruen har ligeledes været plaget af hoste, og hustruen har ligeledes været plaget af hovedpine. Ovenstående er jf. oplysning fra Sognepræsten, og er ikke fuldt ud belyst i forhold til de gener han mener, er pådraget ved at bo i ejendommen. Byggeri afventer kopi af div. journaler fra læger samt sygehuse. Bygningsgennemgang udvendigt Facader Facaderne fremstår med pudset murværk som er malebehandlet eller kalket. Facaderne skaller i stor udstrækning på hele bygningen. Bygningen formodes udført med sokkel i syltsten, og at der ikke forefindes fugtspærre i denne. Ligeledes er der slagregn på facaden, og taget fremstår med strå uden tagrende, hvorved vandpåvirkning er forholdsvis stor. Byggeri bliver ved besigtigelsen oplyst, at der tidligere er nedgravet dræn omkring bygningen. Tagkonstruktion Tagbeklædningen er udført med strå, og fremstår med større plamager af mos flere steder. Tagkonstruktionen er, hvor det har været muligt, besigtiget inde fra. Der er enkelte steder, hvor lægterne fremstår med våde og synlige skjolder, som antyder, at der disse steder trænger vand igennem taget. Kan dog meget vel være, at dette kun forekommer ved bestemte vindretninger. Der er opsat gipsplader med isolering imod strået. Kan være en form for brandsikring af strået, men i og med det er foretaget sporadisk virker dette ikke sandsynligt. Vinduer/døre Ingen bemærkninger

3 Fundament I og med bygningen er opført år 1720 formodes bygningen udført med sokkel i syltsten, og at der ikke forefindes fugtspærre i denne. Dette er dog ikke undersøgt, da det vil kræve destruktive indgreb i bygningsdelene. Bygningsgennemgang indvendigt Generelt indvendigt Der er opsat fortsatsvægge mod ydervæggen bestående af asfaltpap direkte placeret mod ydervæggen, isolering samt trærigler, alufolie samt afsluttende træbeklædning. Ved indtræden i bygningen forekommer en karakteristisk lugt af fugt, der forefindes i hele bygningen. Enkelte steder er der en mere karakteristisk lugt af mug. Visuelt fremstår bygningen indvendigt meget velholdt og som forholdsvis nymalet. Generelt ved samtlige vægge, hvor der ikke forefindes fortsatsvægge måltes væsentlig forhøjet fugtniveau fra gulvniveau til ca. 1,0-1,5 m over gulv, hvorefter fugtniveauet falder. Der er foretaget stikprøver på ovennævnte vægge, hvorved der er udskåret i tapetet, og der forekommer synlig forekomst af skimmel. I forbindelse med disse stikprøver, konstateres en stærk forekomst af muglugt, så snart tapetet nedtages. Hvor der forefindes trægulv, og disse tilstøder de fugtophobede vægge, forekommer der i gulvbræddernes ender forhøjet fugtindhold. Fugtindholdet måltes til at være mellem 16-22%. Hvor der er foretaget boreprøver i forsatsvæggen, forekommer der fra disse en stærk fugt og muglugt. Soveværelset (sydlig facade & østlig gavl) Rummet er afspærret med plastic samt tapet til væggen. Denne nedtages for at kunne besigtige rummet, og er efterfølgende blevet reetableret med nyt tape. Der forekommer i rummet en forholdsvis stærk lugt af mug. Skabene i rummet som tilstøder børneværelset er nedtaget. Sengen som var udtaget fra soveværelset, havde på trods af at denne var placeret i det fri, en stærk lugt af mug. Børneværelse 1 (sydlig facade) På skillevæggen tilstødende soveværelset samt ydervæggen er der foretaget udskæring i tapetet, og her forekommer synlig forekomst af skimmel. Dette værende gældende både bag på tapetet samt på væggen. Desuden føltes tapetet drivvådt

4 Børneværelse 2 (sydlig facade) Eldåsen i forsatsvæggen blev udtaget, og her forekommer en stærk muglugt fra denne. Der forefindes højskabe i værelset, og herfra forekommer der ikke umiddelbart nogen lugt. Kontor (sydlig facade) På skillevæggen tilstødende børneværelse 2, er der foretaget udskæring i tapetet, og her forekommer synlig forekomst af skimmel. Dette værende gældende både bag på tapetet samt på væggen. Desuden forekommer en stærk muglugt så snart tapetet nedtages. TV stuen, stuen og arkiv (sydlig facade) Som beskrevet under generelt mht. fugtmålinger. Kontor (sydlig facade & vestlig gavl) På skillevæggen tilstødende grovkøkkenet, er der udskåret i tapetet, og her forekommer synlig forekomst af skimmel. Dette værende gældende både bag på tapetet samt på væggen. Bryggers (sydlig facade & vestlig gavl) Som beskrevet under generelt mht. fugtmålinger. Grovkøkken (nordlig facade) På bagbeklædning i skabene tilstødende ydervæggen anes skimmellignende vækst enkelte steder. Der forefindes i grovkøkkenet en lem, der fører til en krybekælder. I denne krybekælder forekommer en stærk muglugt. Væggene er stærkt fugtophobet og forekommer med synlige fugtaftegninger i form af skjolder. Bærende bjælker, der bæres af ydervæggen samt skillevægge, viser synlige tegn på fugtophobning, herunder synlige skjolder samt decideret råd i bjælkeender, og målinger indikerer her en træfugt på 25-30%. Køkken (nordlig facade) På bagbeklædning i skabene tilstødende ydervæggen, anes skimmellignende vækst enkelte steder, og enkelte skabe har en karakteristisk fugtlugt. Endvidere sås sølvfisk/sølvkræ i skabene, hvilket indikerer fugtproblemer. Der forefindes lufthuller i soklen som blev udtaget, og i selve soklen er der en markant lugt af fugt. Entre (nordlig facade) Som beskrevet under generelt. Gæsteværelse (nordlig facade & østlig gavl) Rummet er afspærret med plastic samt tapet til væggen. Denne nedtages for at kunne besigtige rummet, og er efterfølgende blevet reetableret med nyt tape

5 På skillevæggene tilstødende hhv. soveværelse samt badeværelse, er der udskåret i tapetet, og her forekommer synlig forekomst af skimmel. Dette værende gældende både bag på tapetet samt på væggen. Der forekommer i rummet generelt en forholdsvis stærk lugt af mug. Toiletter samt badeværelser Ingen bemærkninger. Konklusion. Der er efter gennemgang af boligen konstateret, at denne har et alvorligt og omfangsrigt problem med fugt. Der er foretaget enkelte stikprøver ved at skære tapetet væk, og i den forbindelse er der konstateret synlig forekomst af skimmelsvamp. Det kan antages, at forholdene der er konstateret ved stikprøver vil være gældende i hele bygningen, hvor der forefindes forhøjet fugtniveau. Dette må ligeledes antages ved de prøver Dansk Bygningsanalyse har foretaget. Der er ikke umiddelbart grund til at tro, at forholdende ændres i bygningen set ud fra den betragtning af forsatsvæggen er udarbejdet på ens måde. Tidspunktet for etableringen af forsatsvæggen kendes umiddelbart ikke. Denne er rent byggeteknisk efter gældende anvisninger d.d. ikke korrekt udført, og måden denne er udført på, giver ikke nogen muligheder for at evt. kondensvand, indtrængen slagregn kan fordampe eller bortventileres på nogen måde. Desuden er der et risikabelt forhold ved, at isoleringen tilstøder direkte op af ydervæggen kun afbrudt af asfaltpap. Ejendommen fremstår visuelt i flot stand indvendigt, men rent byggeteknisk er den i dårlig stand med store fugtproblemer. Måden hvorpå fugten samt skimmelvæksten fremgår, peger på tidligere nævnte forhold omkring manglende fugtspærre med opstigende grundfugt til følge. Der er ikke foretaget nogen optagning af gulvene nogen steder i bygningen. Tidligere nævnte fugtmålinger taget i betragtning sammenholdt med bygningens problemer med fugt, bør der foretages en nærmere undersøgelse af gulvene for at konstatere, om der også her er problemer med eks. skimmelsvamp. Ved besigtigelsen var der opsat luftrensere enkelte steder i bygningen. Desuden var SSG i gang med at nedpakke familiens ejendele, hvorefter disse skal afrenses. I tilsvarende sager har Byggeri v. Esbjerg Kommune taget kontakt til Embedslægen, som varetager rådgivning for Kommunen i forhold til de sundhedsmæssige aspekter i disse sager. Byggeri har ligeledes i denne sag kontaktet Embedslægen, for en konkret vurdering gående på, om bygningen skal antages for sundhedsfarlig at bo & opholde sig i

6 Der vil blive foretaget endnu en besigtigelse af bygningen, som forestås af Byggeri v. Esbjerg Kommune, hvor Embedslægen v. Sundhedsstyrelsen ligeledes vil deltage. I er velkommen til at deltage ved denne besigtigelse, og så snart jeg kender datoen samt tidspunktet for denne, vil I blive informeret herom. Har I spørgsmål til fremsendte eller sagen i øvrigt, er I velkommen til at henvende jer. Venlig hilsen Michael Fjord Sagsbehandler/ Bygningskonstruktør BTH Klagevejledning. Afgørelser i henhold til dette brev kan af ejere, lejere af erhvervslokaler, hvis lejemål omfattes af beslutningen, eller mindst ¼ af ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen indbringes for byfornyelsesnævnet for Region Syddanmark jf. byfornyelsesloven 83. Indbringelse for nævnet kan dog kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller en i medfør af denne fastsatte bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren jf. byfornyelsesloven 83. Indbringelsen skal jf. byfornyelsesloven 87 ske skriftligt inden 6 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den beslutning der påklages. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Indbringelsen har ikke opsættende virkning, medmindre nævnet efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom jf. byfornyelsesloven 87. En evt. klage skal sendes til Statsforvaltningen Syddanmark, Att. Byfornyelsesnævnet, Storetorv 10, 6200 Aabenraa