PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16"

Transkript

1 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse. Vores pædagogiske platform danner grundlag for, hvordan vi som pædagoger og lærere sammen ser og løser den pædagogiske opgave i forhold til det enkelte barn / den enkelte unge og de fællesskaber, de indgår i. Platformen giver os et grundlag for at have en fælles forståelse og et fælles sprog for børnenes dannelse og opvækst, der sikrer en sammenhæng på tværs af vores forskellige fagligheder, institutioner og afdelinger. Den pædagogiske platform udmøntes differentieret og med progression mellem de enkelte institutioner og afdelinger i forhold til de bestemte aldersgruppers forskellige lærings- og udviklingsmiljøer. I Buskelund arbejder vi på at udvikle vores skole, institution og dagpleje, så vi sammen bidrager til at skabe rum og rammer for lærende og inkluderende fællesskaber af børn, unge og voksne. I vores fællesskaber værdsætter vi forskelligheder, og at vores demokratiske værdier er synlige i hverdagen. Der er tale om fællesskaber, hvor: Den enkelte har mulighed for at udvikle sig af lyst. Den enkelte har rettigheder, bliver lyttet til og hørt. Hver enkelt gives deltagelsesmuligheder og værdsættes som bidrager til fællesskabet Det er en fordring og forpligtelse til den enkelte at vise respekt og tolerance overfor andre. Det er en fordring og forpligtelse til den enkelte at tage ansvar for sig selv og fællesskabet. Vores pædagogiske platform omfatter: A. Et grundlæggende menneske- og dannelsessyn: Børn og unges livsduelighed er fundament i skolens virksomhed. B. Dannelsesmål: Kvalificeret selvbestemmelse er mål for børn og unges fremtidsrettede tilværelseskompetence. C. Dannelsesproces, læring og udvikling: I vitaliserende miljøer skaber vi gode forudsætninger for læring, udvikling, trivsel og dannelse. D. Operationalisering af dannelsesmål, læring og udvikling i organisering og værktøjer.

2 A. ET MENNESKE- OG DANNELSESSYN BØRN OG UNGES LIVSDUELIGHED ER FUNDAMENT I SKOLENS VIRKSOMHED Det er et grundsyn, at barnet fødes ind i verden med sine individuelle anlæg og sin trang til at udforske verden, skabe relationer og blive sig selv. Det er en del af vores menneskelige natur, at vi vil forvikle os med vores omverdens betydningsfulde andre/andet i en modtagende åbenhed. Barnet og den unge bliver til og bliver sig selv i en verden befolket af betydningsfulde andre, som er forskellige fra barnet og (senere) den unge selv. I skolen bliver det således en fordring for lærere og pædagoger at være sådanne betydningsfulde andre for hvert enkelt barn og for udvikling af meningsgivende fællesskaber. Menneskesynet bestemmer den pædagogiske opgaves krav, muligheder og begrænsninger: Den første retningslinje for holdningsdannelse, så vidt vi har indflydelse på denne, må bestå i dette at påvirke børn på en sådan måde, at den naturgivne verdensåbenhed og verdensoptagethed bevares og udvikles (Pahuus). Den pædagogiske opgave er at give barnet og den unge de bedste muligheder for at sin verdensåbenhed og verdensoptagethed (deres udviklingstrang) i samspil med omgivelsernes betingelser og muligheder. Barnets udviklingstrang udspringer af dets grundlæggende psykologiske behov for at være sig selv, at opleve tilhør, at se mening og at kunne mestre sine omgivelser. Disse fire behov kalder på vitaliserende modsvar fra barnets omgivelser, hvis barnet skal udvikle en balanceret livsduelighed. i Dannelsesopgaven består derfor i at skabe retning her og nu i barnets udviklingsbevægelse mellem at være bagudrettet i det kendte, subjektive og fremadrettet mod integration af den ukendte objektive omverden. Barnet og den unge er altid ligesom mennesker i almindelighed både fremadrettet og fortidsbestemt i sin måde at være og fungere på. Vi ser det som vores mål at hjælpe barnet rigtig godt på vej mod at skabe en god fremadrettethed i sit liv. Dette sker bl.a. ved at barnet også skal lære at være i nuet og lære at tage sine erfaringer alvorligt.

3 ii Fig. 1 Mennesket som fremadrettet-fortidsbestemt-nutidighed Det er en del af vores dannelsessyn, at der bag det vi kan, gør og viser, er indre processer, der afspejler, det vi er, og det vi har for, med det vi gør.

4 B. DANNELSESMÅLET KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE ER MÅL FOR BØRN OG UNGES FREMTIDSRETTEDE TILVÆLRESESLKOMPETENCE Udvikling og dannelse sker i forhold til noget. Dannelse er en udviklingsbevægelse med retning og mål. Dannelsesideal og -mål er institutionens og den enkelte pædagogs og lærers ansvarstagende ramme for at støtte unikke individers bliven til i en verden befolket af andre, der ikke er som os. Det er ikke en norm for, hvor den enkelte skal udvikle sig hen. Dannelsesidealet sigter snarere mod at fremme og understøtte en åben forholden sig til verden hos barnet og den unge. Opgaven er at hjælpe barnet og den unge i bestræbelserne på at blive og være sig selv. Opgaven er derfor for det første at udvikle individets kompetencer til kvalificeret selvbestemmelse (KVAS). For det andet er opgaven at udvikle fællesskabets karakter, så det skaber gode betingelser for kvalificeret medbestemmelse for alle deltagere. Den kvalificerede selvbestemmelse omfatter fire indbyrdes interagerende tilværelseskompetencer: Ved to af de fire tilværelseskompetencer handler det om at kvalificere barnet. Det betydet, at barnet besidder viden og færdigheder, som kan hjælpe det til at begå sig udadrettet i samfundet. Til at begå sig hører også at kunne forholde sig indadrettet refleksivt til sin viden og sine færdigheder. Ved de to andre tilværelseskompetencer handler det om at støtte barnet i at udvikle sig selvbestemt, så det udadrettet lærer sig at handle samfundsmæssigt-medbestemmende på grundlag af tilegnede værdier og normer. Indadrettet er det at kunne agere selvbestemt betinget af at barnet udvikler sin unikke selvforståelse og sit selvværd. iii KVAS beskriver fire tilværelseskompetencer teknikalitet, socialitet, refleksivitet og sensivitet og er illustreret i denne figur: Kvalificering Selvbestemmelse Udadrettethed Teknikalitet Socialitet Indadrettethed Refleksivitet Sensitivitet Figur 2. Kvalificeret selvbestemmelse

5 TEKNIKALITET Faglighed Anden kunnen [udadrettet kvalificering] Omhandler faglig og praktisk viden og kunnen i bred forstand, herunder informationssøgning, digital håndtering, sprog og kropslig udfoldelse mm. SOCIALITET Social kompetence Deltagelse Omverdenshorisont [udadrettet selvbestemmelse] Omhandler regulering af samvær, viden om social-moralske funktionsmåder og at kunne handle ud fra den viden i forskellige kontekster. REFLEKSIVITET Opmærksomhed Omtanke Perspektivering [indadrettet kvalificering] Omhandler kapacitet til at fokusere og styre opmærksomhed, have omtanke for konsekvens af det man gør, at reflektere, skifte perspektiv og se forbindelser på tværs af kontekster for derved at kunne se relevans og mening i det, man gør. SENSIVITET Selvkontakt Selvregulering Selvudtryk [indadrettet selvbestemmelse] Omhandler kapacitet til at være i kontakt med sig selv, sine følelser, behov, kreativitet, lyst og ulyst, samt at regulere og udtrykke disse på hensigtsmæssige måder i forhold til den verden, man lever i. Figur 3. De fire tilværelseskompetencer Dækkeservietten Dækkeservietten er en operationalisering af de fire tilværelseskompetencer i tolv dimensioner. Navnet er dækkeservietten, da ønsket var skabe en let visuel udgave af KVAS, der lå på bordet i

6 hverdagens mange situationer og gøremål. Dækkeservietten er skabt i samarbejde mellem hele personalegruppen i Buskelund 0-16 og professor Jan Tønnesvang på baggrund af platformens teori og vores egne praksiserfaringer med børnenes/elevernes kompetenceudvikling fra umodne til de mere modne former. Dækkeservietten tydeliggør dannelsesdimensionerne ud fem forskellige alderstrin i: Vuggestue/dagpleje, børnehave, Lilleskole, Storeskole samt Projektskolen. Målet med arbejdet har været at skabe en rød tråd under overskriften Fra overgang til helhedssyn i hele 0-16-årsområdet. Omdrejningspunktet er at skabe tydelighed, forenkling og progression i arbejdet med KVAS og samtidig understøtte, at elever, forældre, psykologer m.m. kender platformens sprog og møder det i mange sammenhænge sprogligt og visuelt. I børne- og forældrehøjde er dækkeservietten et værktøj til at pointere platformens intentioner i et hverdagssprog ved f.eks. at betone: Børn skal ikke være ens! Grib børnene, hvor de er! Vi ser forskelligt på det og på hinanden! Børnene kan noget, og de vil noget! Tag udgangspunkt i det enkelte barn! Vi ser forskelligt på det og på hinanden! Øge børns muligheder for at hjælpe sig selv og hinanden! Figur 4. Dækkeserviet i Storeskolen Dækkeservietten er først og fremmest et dialogredskab, der kan bruges i mange sammenhænge, hvor der skal tales om og med børn: Elevsamtalen, elev-elevsamtalen, skole-hjemsamtalen, teamsamtalen, i hjemmegruppen, i fagteam, i storteamet, på K-møder, overgangsmøder mv.

7 I disse sammenhænge tilbyder dækkeservietten en visuel tilgang til alle barnets, elevens og elevgruppens kompetencemål. Dækkeservietten er et værktøj til at overskue, hvad barnet/eleven skal kunne mestre og på den baggrund gøre status og formulere de næste ønskelige mål. Denne tilgang understøtter synlig læring på alle fire kompetenceområder og mulighed for, at elever og lærere kan dele en fælles opmærksomhed omkring dem. Dækkeservietten skaber samtidig mulighed for en ressourcetilgang til elevens/gruppens nuværende kompetencer og at differentiere i forhold til de fire kompetencer felter indbyrdes. Det kan f.eks. synliggøre forskelle i elevens udvikling mellem teknikalitet og de øvrige tilværelseskompetencer og hermed give anledning til ideer til nye vigtige mål. Samtidig giver dækkeservietten mulighed for flere ligeværdige perspektiver på eleven ved f.eks. i fællesskab til skole-hjemsamtalen at reflektere over barnets kompetencer set i elev-, forældre- og pædagogperspektiv. Dækkeservietten understøtter også en enkelhed i dialogen: Lyt til hinandens perspektiver, del viden og gør den fælles, beslut på baggrund heraf fælles mål, og alle tilbyder tiltag, der i dialogen koordineres. Figur 5. Dialogredskab

8 C. DANNELSESPROCESSER, LÆRING OG UDVIKLING I VITALISERENDE MILJØER (VITAL) SKABER VI GODE FORUDSÆTNINGER FOR LÆRING, UDIVKLING OG TRIVSEL. Når vi danner os selv som mennesker, så bevæger vi os ideelt set fra mere elementære (umodne) til mere avancerede (modne) former for selvrefleksion og selvbevidsthed. Denne bevægelse er afhængig af relationerne til andre. Det er nemlig kvaliteten af relationerne, der skaber psykologisk ilt for vores udviklingsstræben. Den psykologiske ilt er et billede på kvaliteten af alle de relationer, som mennesker er indlejret i med hinanden i de fællesskaber de indgår i. På denne måde kan vi tale om den enkelte i fællesskabet og være nysgerrige på det vitaliseringsmiljø, som det enkelte menneske har mulighed for at danne sig i. Som mennesker har vi et livslangt behov for vitaliserende andre for at vores udviklingsbestræbelser og liv kan realiseres. Vi dannes og udvikles gennem vitaliserende andres tilgængelighed, deres spejling af os, og deres medspillende modspil på vores udviklingstrange. Figur 6. Vitaliseringsmiljøet Pædagogers og læreres opgave er, som vitaliseringsagenter for barnet og den unge, optimalt at modsvare deres trang til at blive og være sig selv (autonomi), skabe gode relationer (tilhør), mestre deres ting (mestring) og opleve horisont og mening for deres liv (mening) (se illustration) Vi udvikler en god balance i vores tilværelse, når der er optimal spænding mellem at blive set som den, vi er, og at få vist hvad eller hvem vi kan blive. Empatisk spejling forudsætter, at pædagogen/ læreren kan sætte sig i barnets/ den unges sted. At vise det gode eksempel forudsætter, at institutionen og den enkelte pædagog og lærer har et dannelsesideal og mål som vejleder for sin pædagogiske bestræbelse.

9 D. OPERATIONALISERING AF DANNELSESMÅL, LÆRING OG UDVIKLING BUSKELUNDSKOLENS ORGANISERING OG VÆRKTØJER På Buskelund har vi som både skole og institution udviklet en særlig organisering og særlige værktøjer, der understøtter vores arbejde med dannelsesmålet og skaber fællesskaber, der hjælper børn og unges læring og selvudvikling på vej. Overordnet organisering Sammenhængen mellem skolens opgave og organisering illustreres nedenfor. De pædagogiske grundlagsteorier beskrevet i de forrige afsnit danner en platform for måden, vi dels forstår betydningen af vores organiseringer af undervisning og pædagogisk aktivitet, dels for betydningen af de værktøjer, vi anvender til løsning vores pædagogiske opgave. Figur 7. Pædagogisk Platform Forholdet mellem platform, organisering og værktøjer er tænkt som en model for at løse den pædagogiske opgave i børn og voksnes hverdag. Dette gøres på en måde, hvor indhold, form, undervisning og pædagogik i gensidigt samspil understøtter en samlet bestræbelse på at skabe de bedste rammer for barnets og den unges læring, udvikling og dannelse.

10 Skolens organisering og værktøjer er udviklet i et samspil mellem platformens teori og empiri fra hverdagens praksis. Alting er i bevægelse og både teori fornyes, skolens opgave ændres og rammerne for børn og unges samfundsmæssige kontekst forandres. Derfor skal vi på Buskelund kontinuerligt revurdere og afprøve vores praksisformer i et levende samspil mellem teori og praksis. Samtidig skal vi som skole og institution tydeliggøre vores beslutninger og selv agere kvalificeret selvbestemt for igennem vores praksis at fremstå med tydelige rammer for børn, unge og voksnes hverdag. Den pædagogiske platform illustrerer derfor også i sin nuværende form netop resultatet af vores proces i foråret 2015 på baggrund af erfaringer fra skolereformens første år og med et samlet ønske fra bestyrelse, ledelse og personale om at understøtte skolens platform. I det følgende beskrives skolens særlige organisering i ude og hjemme og dernæst beskrives Buskelunds tre vigtigste værktøjer: Samtalen, Udviklingsplanen og Buskelundbogen. Platform, organisering og værktøjer operationaliserer dannelsesopgaven i et indbyrdes samspil, hvor alle dele er vigtige. Det er samtidig vigtigt at pege på, at organisering, værktøjer og rammer ikke er konkrete koncepter eller procedurer. De er grundingredienser, der vedvarende skal fungere i samspil med de voksnes kompetencer og pædagogiske kreativitet, hvorved de danner fundamentet i skolens læringskultur. i Tønnesvang 2012 ii Tønnesvang 2009 iii Tønnesvang 2015

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne

1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 3. Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmearbejde 1. Hvad I allerede gør? 2. Hvor I kan blive bedre 4. Opsamling på spørgsmål

Læs mere

Buskelundskolen og visionen

Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen en ambition om at gå foran i arbejdet med at udvikle fremtidens skole til nutidens børn. En afdelingsopdelt skole med børn fra 3 til 16 år med fælles administrativ

Læs mere

BUSKELUNDSKOLENS PÆDAGOGISKE PLATFORM

BUSKELUNDSKOLENS PÆDAGOGISKE PLATFORM BUSKELUNDSKOLENS PÆDAGOGISKE PLATFORM Den pædagogiske platform er indholdsmæssig ramme om og grundlag for pædagogers og læreres individuelle og fælles overvejelser om, hvordan skolen løser sin dannelsesopgave

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

AT HAVE NOGET FOR AT MESTRE TINGENE. KvaS-Vital DET HANDLER OM. Vitaliseringsmodellen de fire behov. KvaS-modellen de fire kompetencer

AT HAVE NOGET FOR AT MESTRE TINGENE. KvaS-Vital DET HANDLER OM. Vitaliseringsmodellen de fire behov. KvaS-modellen de fire kompetencer AT HAVE NOGET FOR Vitaliseringsmodellen de fire behov AT MESTRE TINGENE KvaS-modellen de fire kompetencer DET HANDLER OM KvaS-Vital Jan Tønnesvang, 2015 Vitaliseringsmodellen Grundbehov og Psykologisk

Læs mere

Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag

Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Lisbjergskolen Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Vision Lisbjergskolen er en skole, der skaber rum for lærende fællesskaber af børn og unge, medarbejdere og borgere, og hvor demokratiske

Læs mere

En sammenhængende Børneog Ungepolitik

En sammenhængende Børneog Ungepolitik En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk

Læs mere

KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE

KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE en introduktion og vejledning KLIM Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE en introduktion og vejledning Copyright

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform? Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med

Læs mere

Fællesskaber By Night

Fællesskaber By Night Fællesskaber By Night Oplæg om sløjfemodellen i FO-regi lørdag d. 6.4. 2013. (Billeder og tekst på slides er inspireret af og lånt fra Børn & Unges materiale om sløjfemodellen) Sløjfemodellen en systematik

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge

Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge Mødetidspunkt 09-12-2015 19:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21:00

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne

Læs mere

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen Nye Fællesskaber Buskelundskolen Hvem er vi? Og hvad vil vi? Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

STRATEGI 2013-16 FORORD

STRATEGI 2013-16 FORORD STRATEGI 2013-16 FORORD I en tid præget af forandringer og en ny struktur i Børne-Ungeforvaltningen, har vi i Thomas P. Hejle set muligheder i og et behov for at præcisere, udvikle og drive Klubben fremad.

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien:

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien: STILLINGSBESKRIVELSE Fælles stillingsbeskrivelse for pædagogisk ansat ledelsespersonale ved Den selvejende institution Under Kastanien. Generelt skal det slås fast at du som leder har ansvaret for de dispositioner

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Pixiudgave Til fagprofessionelle Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og

Læs mere

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Køge Kommunes Børn og Unge-politik 2016-2019

Køge Kommunes Børn og Unge-politik 2016-2019 Køge Kommunes Børn og Unge-politik 2016-2019 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Læsning af Børn og Unge-politikken...4 Vision for Køge Kommunes børn og unge...5 Værdier i Køge Kommunes Børn og Unge-politik...6

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den

Læs mere