Lars Svenning Andersens mundtlige beretning ved Danske Advokaters generalforsamling lørdag den 12. juni, 2010.

Transkript

1 1 Lars Svenning Andersens mundtlige beretning ved Danske Advokaters generalforsamling lørdag den 12. juni, Velkommen Tak for ordet. Som nævnt vil jeg aflægge den mundtlige beretning, mens Øyvind Hulgaard vil sige lidt om Danske Advokaters strategi bagefter. Min mundtlige beretning skal ses i sammenhæng med den skriftlige beretning, som på forhånd er udsendt til alle medlemsvirksomheder og til alle tilmeldte til generalforsamlingen. Den skriftlige beretning er blevet lidt lang men det afspejler nok, at vi har meget at fortælle. Og det sjove i den mundtlige beretning fortalte jeg om i går. Danske Advokater har en vision om sammen med medlemsvirksomhederne at udvikle og styrke branchen. Det skal ske ved at varetage de erhvervspolitiske interesser og ved at forretningsudvikle advokaterhvervet. Men Danske Advokater er ikke noget uden vores 720 medlemsvirksomheder. Vi er ganske enkelt afhængige af jer, fordi I er med til at sikre os ny viden at stille krav til os at være faglige spydspidser, så branchen fortsat nyder respekt. 2. Specialforeningerne, fagudvalgene og Danske Advokater Lige fra Danske Advokaters stiftelse har det været tanken, at en bred palet af fagudvalg skulle udgøre brancheforeningens faglige spydspids med hensyn til erhvervs- og branchepolitiske initiativer. Det naturlige var, at udnytte den kæmpe kapacitet, de allerede eksisterede specialforeninger repræsenterede. Frank Jensen

2 2 og jeg brugte megen energi i foreningens første leveår på at gå i dialog med specialforeningerne, så vi kunne finde samarbejdsformer, der gavner begge parter. Vi kan på den baggrund glæde os over, at vi i dag har et formaliseret samarbejdet med 15 specialforeninger, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg. Specialforeningerne er meget forskellige fra boligadvokater og inkassoadvokater, der blev stiftet med et specifikt branchepolitisk sigte - til foreninger som fx FEF (forsikrings- og erstatningsretsforeningen) og ansættelsesadvokaterne, som har medlemmer både i og uden for advokatvirksomhederne, og som er startet med et mere fagligt og til dels socialt sigte. Samarbejderne har derfor udmøntet sig i mange forskellige varianter. Men fælles er, at alle fagudvalg arbejder med et ønske om at forbedre vilkårene i branchen, og alle har meldt sig selv, fordi de havde en interesse i at deltage. Danske Advokater har herudover oprettet fem fagudvalg på områder, hvor der ikke fandtes en specialforening, der naturligt kunne påtage sig fagudvalgs-hvervet. Det er områder, som bank- og finansieringsret, selskabsret, konkurrenceret, IP-ret og energi- og forsyningsret. Det har taget lidt tid at få nedsat fagudvalgene, men nu fungerer de og arbejder for branchen på flere områder. 1. For det første skal der fokuseres på at tænke branchepolitisk og på at sætte en politisk dagsorden. Vi holdt en stor workshop herom i november 2009, hvor alle fagudvalg var repræsenteret. Nu skal vi have identificeret de mærkesager, som fagudvalgene skal arbejde videre med, og vi skal have sat struktur på initiativerne. 2. Fagudvalgene har allerede været en stor hjælp bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af høringssvar på områder som den nye selskabslov, lov om finansiel virksomhed (advokater som sagkyndige), landbrugsloven, rekonstruktionsbetænkningen mv. 3. Derudover er fagudvalgene med til at formulere Danske Advokaters holdninger f.eks. vedrørende forbrugerklager, retssikkerhed på skatteområdet, domstolsreformen, revisor som rådgiver mv.

3 3 Fagudvalgene indgår også i dialogen med vore mange samarbejdspartnere og centrale beslutningstagere om initiativer på områder som ejerskifte, rådgivning til iværksættere, retssikkerhed på skatteområdet, hvidvaskning, digital tinglysning og udvikling af juridiske fagsystemer men der kan være mange flere og det skal der også være. Det er en enorm styrke for Danske Advokater at have så mange fagligt stærke kollegaer engageret i at udvikle branchen. 3. Fokus på kurser og værktøjer samt købet af serviceselskabet Danske Advokater skal medvirke til at klæde medlemsvirksomhederne på både fagligt og i forhold til drift og udvikling. Med købet af Advokaternes Serviceselskab har Danske Advokater kunnet videreføre traditionen med at udbyde et bredt udvalg af kurser til advokater, sekretærer og øvrige medarbejdere. Både de traditionelle kurser indenfor fx privatret, konkurs og selskabsret De længerevarende uddannelser, som fx voldgifts- og mediatoruddannelserne De mere specielle kurser, fx om rådgivning til iværksættere, etablering af virksomhed i Kina og salg af advokatydelsen. Det er ikke alle, vi tjener penge på, men vi løfter også en opgave ved at sikre udbud af nye og innovative kurser. Danske Advokater har som en anden opgave at lette den daglige drift af den enkelte advokatvirksomhed. Derfor udvikler Danske Advokater løbende værktøjer, der skal gøre hverdagen lettere. Vi har fx udviklet et it-baseret værktøj til at gennemføre det lovpligtige APV, en hvidvaskningsinstruks (altså om, hvordan man overholder reglerne, forstås) En opdragsbekræftelse til brug over for privatkunder

4 4 Vores beregningsværktøj Advokathåndbogen En salær-guide Og endelig har vi søsat et HR-netværk og et netværk for kommunikationsmedarbejdere, så de har mulighed for at sparre med hinanden, dele erfaringer og udvikle ideer sammen. 4. Forretningsudvikling som Danske Advokaters inkubator Men kurser og uddannelse gør det jo ikke - vi skal til stadighed udvikle vore virksomheder. Danske Advokater har i 2009 oprettet en forretningsudviklingsgruppe, som skal fungere som rugekasse for og igangsætte initiativer i branchen. Denne gruppe har vist stor dynamik og idérigdom. Udvalgets første konkrete initiativ - en ny ledelsesuddannelse, som er specialdesignet til advokatbranchen, havde jeg den glæde at kunne lancere på vores kongres i går, og jeg ser frem til sammen med bestyrelsen at se flere spændende ideer fra den kant. Forretningsudvikling handler også om at kende sig selv og sine konkurrenter. Derfor har Danske Advokater fået udarbejdet en lang række analyser og undersøgelser, der belyser forskellige sider af branchen. 1. En erhvervskundeanalyse, der beskriver, hvordan kunderne ser på branchen og ydelserne. 2. Advokatbranchen i tal, som er vores egen økonomi- og beskæftigelsesrapport for hele branchen baseret på data fra Danmarks Statistik. 3. Pilotprojektet med nøgletal for medlemsvirksomhederne. 4. Omdømmeanalysen de studerendes syn på branchen. Hvad mener næste generation? Endelig vil jeg gerne omtale Innovationsprisen, som i går blev tildelt LETT Advokatfirma. Prisen er med til at understrege vores commitment, når det handler om at fremhæve nogle af de mest innovative virksomheder i branchen som gode

5 5 eksempler for offentligheden og som inspiration til alle os andre samt med et kontant skulderklap ved støtten fra Dreyers Fond. 5. Arbejdsgrupper hos Danske Advokater Hos Danske Advokater har vi nedsat et antal arbejdsgrupper på områder, hvor vi mener, det er nødvendigt at gøre en særlig indsats. Der er en del, så her vil jeg blot nævne nogle udvalgte. Advokaters retssikkerhed Danske Advokater har stor fokus på advokaters retssikkerhed. Vi har nedsat en arbejdsgruppe til at se på en lang række af de forskellige spørgsmål, der knytter sig til vores medlemmers egen retssikkerhed. Vi er med i et fælles arbejde med Advokatrådet frem mod en revision af de advokatetiske regler, og arbejdsgruppen skal endvidere se på, hvordan klagesystemet fungerer og på hvilken rolle, Danske Advokater skal spille i forhold til medlemmerne i nævns- og retssager. Salær i civile sager, retshjælpsforsikring og fri proces - Hvordan sikrer vi medlemmerne en tilstrækkelig omkostningsdækning i disse sager? Vi har sammen med Advokatsamfundet modtaget en bevilling fra Dreyers Fond til at gennemføre en mere grundig undersøgelse af tingenes tilstand i forhold til de salærer, der udmåles i denne type sager, og advokaters vilje til - eller snarere modvilje mod - at arbejde under de vilkår. Betyder fravalget af at ville tage denne type sager fx noget for access to justice? Jeg skal ikke gentage mine bemærkninger herom fra i går, men igen understrege, at det har meget høj prioritet hos os at sikre vore medlemsvirksomheder en ordentlig aflønning for en stykke kvalificeret arbejde i disse retssager. Generationsskifte - De nyeste tal for advokatbranchen viser, at ca. 20 % af advokaterne i branchen er over 60 år. Retskredsreformen i 2007 har medført en øget risiko for, at advokatbranchen affolkes i visse egne af landet. Der ses således allerede en langsom vandring fra de tidligere retskredsbyer til en koncentration om de nuværende. Danske Advokater ser denne udvikling som et brancheproblem, som vi skal komme med ideer til løsning af. Der skal bl.a. tænkes i nye virksomhedsformer og samarbejdsformer, og

6 6 udvalget står bag en generationsskifte-guide en virtuel guide med salgsbørs som lanceres i slutningen af året. Advokatforeninger - Vi har en vision om 24 stærke advokatforeninger, der fungerer som Danske Advokaters lokale forpost fx i dialogen med domstolene, og som samtidig via den løbende dialog fungerer som kanalen til gensidig erfaringsudveksling og markedsføring af branchen i lokale medier. Advokatforeningerne kan lære meget af hinanden, og Danske Advokater vil gerne medvirke til at gøre denne dialog så let og smidig som muligt. Det internationale arbejde - Danske Advokater er en ny organisation, og vi ved, at vi kan lære meget af at se ud over Danmarks grænser. Vi skal skabe det nødvendige netværk i udlandet til de internationale organisationer IBA, CCBE og ABA, der har mange års erfaring med at drive branchepolitik, og vi skal indgå i tættere relationer med vore nordiske søsterorganisationer og med advokater i fx England og Tyskland. I slutningen af maj holdt IBA Bar Leaders Conference i København. Ved samme lejlighed blev Danske Advokater medlem af IBA, og vi kan nu kaste os ind i IBAarbejdet med særlig vægt på de områder, som retter sig imod det branchepolitiske og det kommercielle. Derudover skal vi sørge for, at den internationale dimension er i højsædet i fagudvalgenes arbejde. Danmark skal endnu mere på landkortet i forhold til internationale juridiske konferencer, og Danske Advokater vil være en aktiv spiller mht. at få dem bragt hertil. 6. Åbenhed, synlighed og kommunikation Danske Advokater prioriterer kommunikationen højt, både for at sikre omverdens kendskab til advokatbranchens holdninger og for at sikre et højt informationsniveau hos medlemsvirksomhederne. Vi har lanceret et elektronisk nyhedsbrev, som udsendes hver anden tirsdag. Nyhedsbrevet samler de vigtigste historier fra vores hjemmeside, og vi kan se af vores medlemsundersøgelse, at det læses af rigtig mange. I efteråret 2009 begyndte vi at udsende magasinet Danske Advokater. Magasinet indeholder artikler og nyheder fra vores egen verden, samt en præsentation af alle

7 7 de kurser, vi udbyder. Også magasinet har fået en rigtig god modtagelse, og jeg skulle hilse og sige fra vores kursusafdeling, at de kan mærke effekten af, at vi nu præsenterer vores kursusudbud fire gange årligt imod tidligere to. Og så er det selvfølgelig også sidste år i den første treårsperiode med obligatorisk efteruddannelse. Vi mærker i hvert tilfælde kraftig vækst i tilmeldingerne. For halvandet år siden lancerede vi vores hjemmeside, som vi konstant udvikler og forbedrer. Danske Advokaters hjemmeside bør være det naturlige samlingssted for information til og om branchen og dens forhold. Men det er også her, man skal læse om Danske Advokater. Vi vil gerne plædere for en stor åbenhed i branchen og for videndeling, og her tager vi naturligvis vores egen medicin. Vi har således lagt følgende frit fremme på vores hjemmeside Regnskaber med noter Danske Advokaters strategi og handlingsplaner Der er naturligvis nogle oplysninger, som vi forbeholder for vore medlemmer. Det skyldes vores ønske om at signalere, at medlemskabet har værdi, og at vi gør noget særligt for vores medlemmer. Vil ikke-medlemmer se det, må de melde sig ind. Vi er meget interesserede i at være i dialog med jer som medlemmer og i at kende jeres holdninger til vores arbejde. Derfor udsendte vi i marts 2010 en medlemsundersøgelse med en lang række spørgsmål til vores måde at gøre tingene på. Hele 680 personer valgte at svare på undersøgelsen, hvilket er imponerende mange. Tak for det. 1. Helt overordnet er 63 pct. af de adspurgte tilfredse eller meget tilfredse med vores arbejde, mens 3 pct. er decideret utilfredse. De resterende har svaret hverken/eller med 25 pct. eller ved ikke med 9 pct. Det er overordnet set tal, vi kan være tilfredse med pct. mener, at vi som forening er tilgængelige og at de får en god behandling, mens pct. oplever, at der bliver reageret tilstrækkeligt hurtigt på deres henvendelse. Det er nogle servicemål, som glæder os meget.

8 8 Vi har også spurgt til jeres ønsker til vores erhvervspolitiske interessevaretagelse og til jeres vurdering af vores mærkesager. I forhold til interessevaretagelsen er det bemærkelsesværdigt at 4. Tre fjerdedele lægger vægt på, at vi skal arbejde for advokaters retssikkerhed,hvilket jegkan love, at vi også gør, blandt andet i relation til Advokatrådets meddelelse om, at de på ny vil se på de Advokatetiske Regler. Af vores mærkesager er det bemærkelsesværdigt, at pct. lægger vægt på salærspørgsmålet som et af de helt væsentlige. Det har vi som nævnt fat i, men jeg vil igen understrege, at det ikke er et område, hvor vi får hævet salærerne med et snuptag. Det kræver grundigt forarbejde og gode argumenter at gøre det forståeligt for de mange, at advokaternes honorarer er for lave i en række tilfælde. Og jeg kan love, at vi aktivt bruger den viden, vi får fx fra den medlemstilfredshedsundersøgelse, som vi gennemførte i foråret. 7. DEN DIGITALE TINGLYSNING Og når vi taler kommunikation, lad mig så bruge nogle minutter på den digitale tinglysning. For med ønsket om en tættere kommunikation med medlemsvirksomhederne gennemførte vi her i foråret 8 dialogmøder om den digitale tinglysning. Jeg var selv med på 6 af dem, og jeg kan love jer, at det er udbytterigt at komme ud og møde de kolleger og medarbejdere, der dagligt har lidt under den digitale tinglysnings mange utilstrækkeligheder. Man må sige, at vi fik klare meldinger fra dem, der til daglig sider med problemerne. Inden møderne fik jeg en del kritik af, at vi var for hårde og kontante i vores kritik af justitsministeren og Domstolsstyrelsen. På møderne gik kritikken fra medlemmerne snarere på det modsatte - at vi først sent i forløbet fik gjort tydeligt opmærksom på, at problemerne med den digitale tinglysning ikke er advokaternes fejl, men skyldes systemfejl og stor bruger-uvenlighed for at bruge et nyt ord.

9 9 Der er meget, vi kan bruge forløbet til - og lære af det: 1. Vi var dårligt nok etableret, da vi sammen med Danske Boligadvokater forberedte og gennemførte en markedsføringskampagne om advokatens rolle som rådgiver også efter den digitale tinglysning. Det har kostet nogen penge, men efter min mening er de givet rigtig godt ud. Og det er ikke sidste gang vi gennemfører kampagner. 2. Vi var forsigtige med at gå markant på banen de første måneder, hvor meldingerne om systemets fortræffeligheder var meget forskellige og løfterne om, at alt var godt efter jul blev stærkere og stærkere. Det var vi med rette, for vi må som brancheforening have dokumentationen i orden, når vi går offentligt ud med en skarp kritik. 3. Når vi i dag evaluerer forløbet, må vi imidlertid erkende, at vi var for længe om at opdage, at Tinglysningsretten pyntede på tingene og at forholdene i medlemsvirksomhederne var meget værre, end vi og offentligheden havde indtryk af. Hvad kunne vi have gjort anderledes? Først og fremmest viser forløbet, at vi skal være bedre til at samle op på konkrete henvendelser for at afklare, om det er et generelt brancheproblem. Men dernæst viser det også, at vi er afhængige af, at vore medlemsvirksomheder er gode til at informere os, når de kommer ud for håbløse arbejdsvilkår. Det havde I vel naturligt ikke overskud til i efteråret, men vigtigt er det altså. Jeg håber og tror på, at vi alle har lært heraf, og at vores øgede kommunikation med virksomhederne, fagudvalgene og avokatforeningerne og vore dialogmøder vil ruste os bedre næste gang. 4. Den fjerde ting, der bør nævnes, er, at vi meget tidligt og i hele forløbet har haft en meget tæt dialog med Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten, hvor vi har henvendt os med konkrete problemer, og måske navnlig har givet mange gode råd om etablering af øget kommunikation til brugerne, udarbejdelse af vejledninger til brugerne og mange andre forhold der efter vores vurdering har haft en væsentlig betydning for katastrofens omfang. Positivt altså.

10 10 Og på baggrund af, hvad jeg har hørt de seneste uger, er der stadig god grund til at være på nakken af Domstolsstyrelsen for der er stadig mange fejl, og der sker stadig alt for mange fejl i sagsbehandlingen af de sager, som I som medlemmer har i hænderne. Og det er bare ikke godt nok. 5. Endelig vil jeg gerne nævne, at en tæt og konstruktiv dialog med samarbejdspartnerne ikke må føre til, at vi bliver tandløse. Vi skal vænne os selv, vore kolleger og måske navnlig visse af vore samarbejdspartnere til, at det er en del af vores arbejde at råbe højt, når tingene går helt skævt. Og vi var allerede inden jul men navnlig fra januar måned på banen med klare markeringer af, at tingene var helt uacceptable. Vi kunne have gjort det anderledes i tone og stil, men tro mig, når jeg siger, at det har haft en effekt - havde vi ikke råbt op, som vi gjorde, var det ikke lykkes os at få ministeren og ministeriet til at tage situationen alvorligt. Den digitale tinglysning er kommet for at blive, og at vi har tiltro til, at den med tiden, når børnesygdommene er overstået og de nødvendige kompetencer udviklet hos Tinglysningsretten, vil vise sig at være en stor landvinding. Indtil videre er der ikke noget der tyder på, at behovet for den uafhængige advokarådgivning er blevet mindre pga. digitaliseringen. 8. Danske Advokater og Advokatsamfundet Det er formentlig ingen hemmelighed, at det igennem de første to år har været en udfordring at få sat samarbejdet med Advokatrådet og Advokatsamfundet på skinner. Vi var som en ny dreng i klassen men bare ikke med den nye drengs ydmyghed og samtidig er det altid svært at skulle afgive noget til nogle andre, så det har vi gensidigt måtte øve os på. Vi brugte foråret 2008 på en proces, der heldigvis endte med, at vi overtog Serviceselskabet, og herudover har alene diskussionen om fordelingen af pladser i udvalg, råd og nævn taget halvandet år og utallige møder og udvalg at få på plads. Men nu, hvor vi faktisk er i mål, kan jeg sige, og vi har fået formuleret os klart om vores rollefordeling, bl.a. med den figur, som også indgår i vores skriftlige beretning.

11 11 Vi er enige om, at vi skal samarbejde alle de steder, hvor der er mulighed herfor, og at ledelserne jævnligt mødes for at afklare udestående spørgsmål. Og det fungerer godt. Det har været en udfordring at få såvel folk i branchen og folk uden for branchen til at forstå, at der er to advokatorganisationer, som ikke er konkurrerende, men som tjener hvert sit formål. Vi vil også i årene fremover have den udfordring, og vi må fortsat hjælpe samarbejdspartnere til at forstå, at vi som branche uanset vores struktur - har krav på placering i nævn og råd på linie med andre brancheorganisationer. 9. Afslutning Når jeg har sagt, at Danske Advokater er til for medlemmerne, er det ikke helt sandt. Det vil være mere sandt at sige, at Danske Advokater ER medlemmerne. Løseligt opgjort har 200 gode kolleger givet generøst af deres tid i de forløbne to år for at være med til at fremme branchens interesser, og sjælden er den dag, hvor vi får nej, når vi banker på en dør og beder om hjælp. I yder en kæmpe indsats i repræsentantskabet, i arbejdsgrupper, i fagudvalg, i advokatforeningerne og som repræsentanter i råd og nævn. Og som jeg startede med at sige dette engagement er helt afgørende for vores succes. Men det går nu heller ikke uden et stærkt sekretatiat. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke Paul og hele sekretariatet for deres aldrig svigtende engagement og store indsats. Vi er sikkert ikke altid lige nemme at have med at gøre, men reaktionen er altid åben og imødekommende. Tak for det. Og endelig vil jeg selvfølgelig takke alle mine kolleger i bestyrelsen for deres enorme arbejdsindsats. Det giver ingen mening at udregne deres timesats, for alle har ydet kolossalt gennem to år, hvor vi allerede er på adm. direktør nr. 2 og samtidig i lange perioder selv måtte styre skibet. Tak for indsatsen og tak for de mange gode og inspirerende timer, vi har tilbragt sammen. Tak.