farmaci Brobyggere for andres erfaringer Side 6-9 FIP-kongres i Basel Side Nr. 11 november 2008

Transkript

1 farmaci Nr. 11 november 2008 Brobyggere for andres erfaringer Side 6-9 FIP-kongres i Basel Side 16-23

2 Skal man forsøge at få astmapatienterne til at følge behandlingen?* eller lade behandlingen følge patienterne? budesonid/ formoterol Turbuhaler 160/4,5 mikrogram/dosis * Præcis indikation for Symbicort se side 24 Symbicort er et lægemiddel. S M A R T er et behandlingsprincip. S M A R T står for Symbicort Maintenance And Reliever Therapy.

3 i n d h o l d FARMACI ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 115. bind 165. årgang Nr. 11 Udgivet den 7. november 2008 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 DK København K Tlf.: Fax: E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk AKTUEl KoMMEnTAR 5 Apotekere skal sikre ensartet høj kvalitet implementering AF SUndhEdSYdElSER Redaktion Ansv. redaktør Louise Ry Faglig redaktør Ralf Ernst Redaktionssekretær Pia Fogh Journalister: Iben Nielsen (ini) Lise Møller Aarup (lma) Lasse Borgwardt Schmidt (lbs) Anders Høj Eggers (ahe) Redaktionelle medarbejdere Lise Alfelt (la) Inge Dyhr (idy) Redaktionsudvalg Erik Meldgaard Andersen Tue Askaa Helle Kristensen Baunmøller Susanne Normann 6 Brobyggere for andres erfaringer 8 Når vi ikke selv har ressourcerne CoMPliAnCE 10 Fælles Medicinkort på vej UddAnnElSE AF APoTEKERE 12 I lære som apoteker TEST AF RÅdGiVninG Grafisk produktion Layout: Merete Warming Heldt Tryk: Elbo Grafisk A/S 7000 Fredericia Forside Fotograf: Lasse Borgwardt Schmidt Annoncesalg DG Media Studiestræde København K Tlf.: Fax: Medlem af 15 Apotekerne rådgiver godt FiP-KonGRES Danskere flot repræsenteret på FIP 20 Dansk poster løb med hæder 21 Implementer bedre med forandringsledelse 22 Gå efter pengene 23 Medicingennemgang KollEGiAl hæder Kontrolleret af 25 Årets apotek i nye klæder Kontrolleret oplag i perioden ISSN FARMACI nr udkommer den 5. december APoTEKSlEdElSE 26 Robot på apoteksarbejde 29 Sådan kan forandringer gribes an RUBRiKSToF 31-34

4

5 a k t u e l k o m m e n t a r Apotekere skal sikre ensartet høj kvalitet Kvalitet på apotekerne er mange ting. Har vi en god rådgivning, udleverer vi de korrekte lægemiddelpakninger, er egenkontrollen på plads, og har vi de rigtige sundhedsydelser på hylderne? Rigtig mange af apotekerne gør dagligt et formidabelt og rigtig flot stykke kvalitetsarbejde. Det bliver noteret af samfundet omkring os, ingen tvivl om det! Men vi bør ikke hvile på laurbærrene, når kvalitet kan bruges som parameter for at udbygge apotekernes unikke position på lægemiddelområdet. Det forventer vores kunder, myndighederne, vores samarbejdspartnere, ja, samfundet omkring os. Vi må ikke negligere de positive signaler, der ligger i at være i forreste linje, når det kommer til apotekernes engagement i Den Danske Kvalitets model (DDKM). Det overordnede billede af erfaringerne fra testapotekerne er da også meget positivt. Testapotekerne ser en værdi i det nye kvalitetsstyringssystem og mener, at det er forståeligt og gennemskueligt. De synes, at akkrediteringsstandarderne er mere tidssvarende end apotekets kvalitetshåndbog, da de dækker alle apotekets arbejdsgange og ydelser. Tilbagemeldingerne er, at de kan se fordele med DDKM, og at den vil give øget kvalitet på apoteket. Derfor er det glædeligt, at vi som nogle af de første i det danske sundhedssystem, nu kaster os over implementeringen. Sagen er, at kernen omkring arbejdet med kvalitet er, at det er et instrument til at identi- ficere uhensigtsmæssige arbejdsgange, forbedre ledelse og optimere dyre processer på apoteket bare for at tage et par eksempler. Men det er naturligvis altid en debat værd, hvor højt vi skal sætte overliggeren for kvaliteten. Som en naturlig del skal Apotekerforeningen forsøge at optimere og hæve standarden for hele sektoren og interessere sig for apotekernes samlede omdømme. Apotekerforeningen skal udvise ansvarlighed og sætte høje mål for en samlet sektor. Efter min mening kan det at blive akkrediteret under DDKM kun blive en ekstra cadeau til vores i forvejen høje standard. Naturligvis er der udfordringer. De kan være økonomiske, rekrutteringsmæssige eller praktiske, og dem skal der tages hånd om. Alligevel er der allerede rigtig mange apoteker, der har meldt sig til DDKM, og flere er på vej. Det er glædeligt, at så mange bakker op. Så kære kolleger, lad os sammen sikre en ensartet kvalitet i vores sektor og ad den vej vise, at netop vores branche ved, hvad kvalitet handler om. På den måde kan vi alle være et forbillede for den øvrige sundhedssektor. Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening

6 I m p l e m e n t e r i n g a f s u n d h e d s y d e l s e r Brobyggere for andres erfaringer Apotekerforeningens kredskonsulenter er fyldt med gode ideer til, hvordan apotekerne kan implementere sundhedsydelser på apoteket og igangsætte samarbejde om disse med kommunerne. Af Inge Dyhr. Foto Peter M. Madsen Vores opgave er at virke som katalysatorer for faglig udvikling på apotekerne og hjælpe, hvor der måtte være behov både på det organisatoriske og på det helt praktiske plan, fortæller kredskonsulent Mie Riise om Apotekerforeningens kredskonsulentfunktion, som blev oprettet 1. januar Kredskonsulenterne har stor erfaring med og viden om at implementere sundhedsydelser på apoteket og kan derfor støtte under forløbet for eksempel med møder på apoteket. De kan også være med til salg af ydelser og forhandling med kommunen og for eksempel bidrage med at udarbejde kontrakter, ligesom de kan hjælpe med materialer til udlevering og diasshow om ydelserne til præsentation over for kommunen. Og så gør de det helt gratis. Kredskonsulenterne aflønnes af Apotekerforeningen, så det koster ikke det enkelte apotek noget at få assistance af en kredskonsulent. Her bistår kredskonsulenterne gerne Her er en række eksempler på igangværende og kommende sundhedsydelser, hvor kredskonsulenterne gerne bistår apotekerne lokalt. Kommunale rygestopkontrakter. Der indgås stadig flere samarbejdsaftaler om rygestop mellem kommuner og apoteker. På landsplan har apotekerne nu samarbejdsaftaler med 52 ud af 98 kommuner. Kredskonsulenterne bistår gerne apotekerne ved kontakt til kommunen enten for at etablere en aftale eller ved genforhandling af eksisterende aftaler. Kort samtale om rygning og rygestop. Antallet af samtaler i forbindelse med ydelsen Kort samtale om rygning og rygestop er fortsat stigende. De apoteker, der udfører flest, har over 30 samtaler om måneden. I 2008 honoreres ydelsen fortsat via midler fra ministeriet. Hvis apoteket har brug for sparring til at igangsætte eller komme videre med denne ydelse, kan kredskonsulenterne kontaktes. Motionér dig røgfri. Enkelte kommunale rygestopkontrakter omfatter konceptet Motionér dig røgfri!. Det er et kursuskoncept, som kombinerer rygestop og motion. Rygestopdelen afholdes af apoteket og indebærer 5-12 møder. Motionsdelen varetages for eksempel af motionscentre. Plejehjemsydelser og medicingennemgang til kronikere. Kredskonsulenterne oplever en stigende interesse fra både apoteker og kommuner for at få implementeret ydelserne: Kvalitetssikring af medicinhåndtering på plejehjem og i hjemmeplejen, Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen, Undervisning af plejepersonale og Medicingennemgang få styr på medicinen. Som en økonomisk starthjælp og et økonomisk incitament til at få implementeret disse fire strategisk vigtige sundhedsydelser har apoteket mulighed for at få supplerende betaling for disse fire ydelser ud over apotekets vanlige pris for en ydelse. Kredskonsulenterne bistår gerne med yderligere information herom og sparring til, hvordan ydelserne implementeres på apoteket, ligesom de også gerne deltager ved egentlige salgsmøder med interesserede kommuner. Dosisdispensering. Kredskonsulenterne bistår også gerne apotekerne med implementering af dosisdispensering.

7 I m p l e m e n t e r i n g a f s u n d h e d s y d e l s e r Her er kredskonsulenterne Apotekerforeningens kredskonsulenter er alle farmaceuter og servicerer hver sin landsdel. Mie Riise: Storstrøms kreds og en del af Københavns Apotekerforening (apotekerne i det gamle Københavns Amt samt på Bornholm). Kan træffes på tlf Et medlemsnet fyldt med materiale På medlemsnettet findes forskelligt materiale, som apoteket kan bruge ved henvendelse til kommunen. Under fanen Fagligt kan kigges under punktet Apotekets markedsføring i kommunerne. Helene Agerholm: Nordre-Sjællandske kreds og en del af Københavns Apotekerforening (apotekerne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune). Kan træffes på tlf Karen Pedersen: Nordjyllands kreds, Midt- Vestjyllands kreds og Østjyllands kreds. Kan træffes på tlf Camilla Neuper Kjeldal: Fyns Apotekerforening og Sydjyllands kreds. Kan træffes på tlf Fra venstre: Karen Pedersen, Helene Agerholm, Mie Riise og Camilla Neuper Kjeldal (siddende).

8 I m p l e m e n t e r i n g a f s u n d h e d s y d e l s e r Når vi ikke selv har ressourcerne Apotekerne i Gladsaxe og Århus har haft stor fornøjelse af Apotekerforeningens kredskonsulenter. Af Inge Dyhr. Foto Peter M. Madsen som blev udarbejdet i samarbejde med Mie Riise. Det gjorde hun særdeles godt. Hun bidrog med erfaringer andre steder fra og var en slags brobygger for andres erfaringer. Så da kommunen for nylig spurgte, om vi ville byde ind på andre former for sundhedsydelser, så tilkaldte vi hende igen. Claude Lützen er apoteker på Søborg og Buddinge Apotek, som er 2 ud af 3 apoteker i Gladsaxe Kommune. Han har brugt kredskonsulent Mie Riise i to omgange. Kredskonsulenten er rigtig god at få på banen, hvis man skal løbe et nyt projekt i gang med kommunen. Det er meget tungt at skulle gøre det selv. Vi har ikke ressourcerne, fortæller Claude Lützen, som for et par år siden indgik aftale med kommunen om at afholde rygestopkurser for kommunens borgere. En aftale, En stor hjælp Søborg Apotek har længe haft kontakt med kommunen om andre former for sundhedsydelser, og her for nylig meddelte kommunen, at de var interesserede i medicingennemgang på plejehjemmene. Efterfølgende deltog apotekeren sammen med Mie Riise i drøftelserne herom med kommunen: Mie har været moderator og sparringspartner og har også taget sig af skrivearbejdet. Og ved møderne med kommunen bidrog hun med at fortælle om gode erfaringer andre steder fra, ligesom hun besvarede de mere spidsfindige spørgsmål fra kommunen og vejledte om honorering. Det var en stor hjælp. Resultatet blev, at apoteket og kommunen i fællesskab har udarbejdet en model for medicingennemgang med en testperiode her i efteråret, som så efterfølgende vil blive evalueret af kommu- Claude Lützen 8

9 I m p l e m e n t e r i n g a f s u n d h e d s y d e l s e r Erik Meldgaard Andersen nens budgetudvalg: Vi har fået bevilget penge til at gennemføre testen på 50 personer, og når det så er færdigt, regner vi og kommunen med, at det er så godt, at vi kører videre, fortæller Claude Lützen. Men det kræver at både læger, sygeplejersker, plejehjemsledere og politikere synes, det er en god idé. Så der er lang vej endnu. Men vores erfaringer med rygestopkurserne er så gode, at vi sagtens kan forestille os, at det her også bliver til noget. Erfaring og gode argumenter i Århus I Århus har apotekerne igennem flere år forsøgt at komme i dialog med kommunen omkring apotekets sundhedsydelser. Først for et par år siden, hvor der blev lavet aftale omkring rygestop, og senere har der været flere initiativer for at skærpe interessen for andre af apotekets sundhedsydelser. Apoteker Erik Meldgaard Andersen, Sct. Lukas Apotek i Århus, er sammen med apoteker Helle Kristensen Baunmøller, Århus City Vest Apotek, udpeget af kommunens apoteker til at få gang i sundhedsydelserne over for kommunen. Og der har vi så brugt Karen, fortæller Erik Meldgaard Andersen og hentyder til kredskonsulent Karen Pedersen, som er knyttet til Århus-området. For hun har netop det, som vi ikke har, nemlig ressourcerne BASECARE PÅ APOTEKET til at følge tingene til dørs. Hertil kommer, at hun også har indsigt i de gode, faglige argumenter for salg af apotekets ydelser. Hun kender de mange gode eksempler andre steder fra og er helt opdateret. Det kan være lidt sværere for os andre, som jo ikke er nede i detaljerne på samme måde. Vores bidrag er mere at være den praktiske spiller på banen. Og det samspil har fungeret rigtig godt. Vi har suppleret hinanden godt hele vejen igennem. Engageret og vedholdende Processen om salg af andre sundhedsydelser end rygestop begyndte for alvor i april sidste år, men et aflyst møde i januar fik processen til at gå i stå: Men så tog Karen fat, og hun har været rigtig god, engageret og vedholdende. Har ringet til kommunen, fulgt op og presset på for at få et nyt møde. Så det er hendes fortjeneste, at vi fik et nyt møde i stand, fortæller Erik Meldgaard Andersen. Seneste møde i rækken med kommunen var i slutningen af september 2008, hvor de præsenterede sundhedsydelserne: Kvalitetssikring af medicinhåndtering på plejehjem og i hjemmeplejen, Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen samt Undervisning af plejepersonale. Det blev meget pænt modtaget. Især var de interesserede i kvalitetssikring af medicinhåndteringen og undervisning af plejepersonalet, mens vi måtte gøre en ekstra indsats for at overbevise dem om, at de også skulle tage medicingennemgang med i deres overvejelser, fortæller Erik Meldgaard Andersen. Men det bliver et langt og sejt træk. Det er ikke lige noget, der besluttes fra den ene dag til den anden. Så endnu er der ingen aftale i hus. Men der er lagt op til at starte et forsøg med ydelserne på to plejehjem og derefter evaluere det. Og derefter bliver det så forhåbentlig spredt ud til alle plejehjemmene, slutter han. "En god behandling Jeg føler mig altid så godt behandlet her på apoteket. Tak frue, det skyldes måske at vi her på apoteket har en slags behandlingsgaranti. Tænk, jeg troede kun at det var ham der Lars Lykkepille der gav den slags garantier. Ha ha, nej. Men vi er nu ganske lykkelige. Vi bruger nemlig en stabil leverandør som med garanti altid behandler os godt - så vi altid kan behandle vores kunder godt. Basecare er den del af Nycomeds receptpligtige sortiment, der bl.a. kendetegnes ved et bredt udvalg i substituerbare produkter.

10 C o m p l i a n c e Fælles Medicinkort på vej Det Fælles Medicinkort skal være samlingssted for alle oplysninger om borgernes 10 medicinering. Kortet er en videreudvikling af Medicinprofilen og receptserveren. Apotekerforeningen ser mulige fordele, hvis teknikken spiller med og giver en stabil receptfremførsel. Af Anders Høj Eggers Når det fælles elektroniske medicinkort går i luften bliver det stedet, hvor alle behandlende læger kan få adgang til oplysninger om borgernes medicinering. Medicinkortet bliver også grundlaget for fremsendelsen af recepter fra lægen til receptserveren og for de oplysninger, der er tilgængelige for apoteker, hjemmesygeplejesker og borgere i Medicinprofilen. Eller som Lægemiddelstyrelsen selv beskriver det på projektets hjemmeside Projekt Fælles Medicinkort skal bidrage til, at borgere i Danmark får en korrekt og sikker behandling med lægemidler. For at opnå dette får alle borgere et elektronisk medicinkort på en central database, der afspejler deres aktuelle medicinering. Alle ordinerende læger skal på et øjeblik kunne lave et opslag på den aktuelle medicinering i deres egne systemer - hvad enten det er ved indlæggelse på sygehus eller i konsultationen i lægepraksis. Oplysningerne på medicinkortet skal deles mellem læger i den primære og sekundære sektor, som har borgeren i behandling. Borgeren skal selv kunne se sit eget medicinkort via internettet. Der bliver dog ikke tale om en ændring i, hvilke oplysninger apotekerne får adgang til. Ambitiøst arbejde Ingen kan være i tvivl om, at det er et stort udviklingsarbejde, der skal gøres, så medicinkortet kan blive flyveklart. Ikke mindst, fordi tidsplanen er meget ambitiøs. Det er planen, at kortet skal være klar 1. juni Inden da skal alle læge- og sygehussystemer være certificeret til at bruge det Fælles Medicinkort, og det er målsætningen, at alle privatpraktiserende læger skal se ordinationer igennem for de af deres patienter, der får tre eller flere lægemidler. Opgavens omfang ligger dog ikke endeligt fast, ligesom spørgsmålet om honorering ikke er afklaret. Det er dog helt sikkert, at det Fælles Medicinkort bliver et nyt system, der skal tale med de andre systemer - Medicinprofilen, receptserveren og CTR. Et mellemled mindre Selvom det Fælles Medicinkort ikke ændrer ved, at apotekerne får recepter tilsendt via receptserveren, kommer apotekerne også til at mærke de nye tider. Hvis alle de små tandhjul i det store projekt falder i hak, er der positive perspektiver i medicinkortet for apotekerne, lyder vurderingen fra Apotekerforeningens vicedirektør Dan Rosenberg Asmussen. Etableringen af det Fælles Medicinkort betyder, at lægerne kan ordinere lægemidler direkte på kortet uden om en VANS-leverandør som eksempelvis Progrator og KMD. Det vil kunne give en mere stabil receptfremsendelse, siger han. Samtidig kan apotekerne glæde sig over, at lægerne i forbindelse med ordinationen kan se, om recepten er blevet sendt af sted eller ej. Systemet gør faktisk, at lægerne ikke kan sende recepter af sted til medicinkortet, hvis der er driftsproblemer.

11 C o m p l i a n c e TIDSPLAN 1. juli 2008 trådte loven om det Fælles Medicinkort i kraft. 1. juli 2009 skal alle medvirkende IT-systemer (lægepraksis-systemer og sygehusjournalsystemer) være certificeret til drift af det Fælles Medicinkort. 1. oktober 2009 er det målsætningen, at alle privatpraktiserende læger skal have set ordinationer igennem for de af deres patienter, der får tre eller flere lægemidler. Opgavens omfang ligger dog ikke endeligt fast, ligesom spørgsmålet om honorering ikke er afklaret. Det vil minimere antallet af kunder, der dukker op på apoteket for at få ekspederet en recept, som apoteket slet ikke har modtaget. Et andet plus for apotekerne er, at sygehusene skal kobles på det Fælles Medicinkort. Det vil flytte en stor del af sygehusenes recepter fra papirform til elektronisk form. Dosisdispensering Det Fælles Medicinkort åbner en mulighed for en elektronisk løsning for dosisdispensering. Som det er i dag, taster apotekerne manuelt doseringskort for dosispatienter ind på computeren på baggrund af recepter fra lægen og medicinskemaer fra plejehjem eller hjemmepleje. I den proces er der risiko for fejl, og den risiko vil blive mindre, hvis apoteket kan hente journaloplysninger for den enkelte patient direkte fra det Fælles Medicinkort over i apotekets eget system. Endnu er det ikke en del af medicinkortet, men mulighederne er gode, mener Dan Rosenberg Asmussen. Løsningen var nemlig planlagt som en del af arbejdet med receptserveren. Det arbejde er nu blevet overhalet af planerne om det Fælles Medicinkort, og Apotekerforeningen arbejder på, at løsningen bliver en del af medicinkortet. 1. februar 2010 skal alle sygehusafdelinger have taget systemet i brug, og 1. juni 2010 er sidste frist for den øvrige del af sundhedsvæsenets endelige implementering af det Fælles Medicinkort. Stadig sundhed.dk Selvom det Fælles Medicinkort i mange tilfælde bringer udvikling på banen, er der også visse ting, der bliver ved det gamle. Recepterne kommer stadig til apotekerne via receptserveren, og andre medicineringsoplysninger skal stadig hentes igennem medicinprofilen på sundhed.dk efter patientens samtykke. Det er stærkt uhensigtsmæssigt, at den tekniske adgang til medicineringsoplysninger er så besværlig, mener Dan Rosenberg Asmussen. Det overordnede formål med det Fælles Medicinkort er at få færre medicineringsfejl. Derfor virker det ulogisk, at apotekernes adgang til medicineringsoplysninger ikke videregives direkte til apotekssystemerne, for det letter ikke rådgivningen i skranken. Især, når man tænker på, at øvrige sundhedspersoner får adgang til de data gennem en direkte forbindelse til deres systemer fra medicinkortet, siger han. 11

12 U d d a n n e l s e a f A P o t e k e r e I lære som apoteker Ole Stjärnqvist Hos apoteker Ole Stjärnqvist er en stilling som souschef en - så godt som - sikker billet til at blive apoteker. 12 Af Inge Dyhr Jeg har altid syntes, at faget har en forpligtelse til at uddanne de chefer, der skal efterfølge os, siger apoteker Ole Stjärnqvist, Vordingborg Apotek, som gennem sine 24 år som apoteker altid har givet plads til karriereforløb specielt i souscheffunktion. For mig har det været en høj prioritet at have en souschef, der vil påtage sig det ansvar at være chef, og som er indstillet på at lære alt det ledelsesmæssige og økonomiske, som hører med til at være apoteker. Samtidig er jeg også indstillet på i dagligdagen at give dem alle beføjelser, både hvad angår personaleledelse og økonomi. Når en souschef tiltræder, udarbejder de i fælles- skab en plan for hele karriereforløbet frem mod at blive apoteker. Det er en helt bevidst strategi, at min souschef skal i lære som apoteker, siger han og ser med stor tilfredshed på, at det indtil videre også er lykkedes. Fire af hans souschefer er blevet apotekere, en femte er indstillet til apotek, ligesom den i skrivende stund nuværende souschef også målrettet går imod den slutstilling. Om at lede i praksis Et forløb som souschef på Vordingborg Apotek begynder typisk med, at den nye souschef på ledelsessiden gennemfører alle medarbejderudviklingssamtaler for på den måde at lære personalet at kende. Ud fra disse samtaler vurderes organisationen, og der

13 U d d a n n e l s e a f a p o t e k e r e kommes med forslag til, hvordan den kan udvikles. Alle Vordingborg Apoteks souschefer gennemgår også Pharmakons driftsplanlægningskursus, hvor de blandt andet udarbejder en driftsanalyse af apoteket: Analysen viser, hvordan det står til med apoteket, og kommer med gode forslag til, hvordan der kan justeres for eksempel personalemæssigt. Analysen viser også eventuelle afvigelser i nøgletallene fra de apoteker, man benchmarker med. Her er der ofte noget at tage fat på og forbedre, fortæller Ole Stjärnqvist. Som en del af læringen får souschefen så lov til at gennemføre justeringerne i praksis og lærer derigennem, at tingene ikke kun foregår fra skrivebordet. Om alt det økonomiske Et overordnet krav, som Ole Stjärnqvist stiller til sine souschefer, er, at apoteket skal være en veldreven virksomhed med et godt bundlinieresultat. Derfor er en vigtig pointe, at alle souschefer sættes grundigt ind i alt omkring økonomien. Der laves som nævnt driftsanalyser, ses på logistikken, og selve regnskabsdelen gennemgås. Dels de specielle regler, som findes inden for apotekervæsenet, og dels det almindelige driftsregnskab. Souschefen bliver også sat ind i omkostningsanalyser, indkøb, rabatter og rabatordninger, budgetlægning osv. Kort sagt skal souschefen få en idé om, hvor der tjenes penge, og hvor det koster, siger han. Flere af souscheferne har også været ansvarlige for større eller mindre ombygningsprojekter, hvor de både har været med til at budgetlægge, planlægge og gennemføre selve ombygningen. Cirka hver anden måned holder apoteker og souschef et strategimøde, hvor de samler op, evaluerer og lægger en fremadrettet plan for det videre forløb. En uddannelsesstilling Et sådant individuelt uddannelsesforløb tager cirka 2 år, og undervisningen står Ole Stjärnqvist selv for: Jeg betragter stillingen som souschef som en uddannelsesstilling. De kommer jo ikke med den erfaring, jeg egentlig har brug for, fortæller han. Samtidig er der en synergieffekt mellem souscheferne og mig, som giver rigtig meget. De kommer med deres indgangsvinkler, er engagerede og interesserede og yder en ekstra indsats, da de har guleroden om at blive apoteker foran sig. Når man vælger at uddanne souschefer, vælger man også, at der løbende sker udskiftning i ledelsen på apoteket. Jeg tror, at det er godt for personalet, at der kommer en ny chef, man skal tage stilling til, engang imellem. Det er positivt og inspirerende og et friskt pust, som er med til at forhindre, at vi går i stå, fortæller han. Og for mit eget vedkommende så har jeg, selvom jeg har været apoteker i 24 år, stadig et moderne drevet og up-to-date apotek. I dag har Ole Stjärnqvist stadig god kontakt med alle sine souschefer. Mest har det været i forbindelse med, at de overtog deres apotek. Så bliver man en slags konsulent for dem. Og det lærer jeg også noget af, fortæller han. Så nu er det ofte mig, der lærer noget! Jeg har fået lov til rigtig mange ting Den nuværende souschef Mads Haaning på Vordingborg Apotek har sammen med apoteker Ole Stjärnqvist planlagt et lidt anderledes karriereforløb end de tidligere souschefer. Han er 34 år og har intet hastværk, så han vil gerne prøve så meget som muligt, førend han søger apotek. Så da der viste sig en mulighed for organisationsarbejde i form af et job som driftskonsulent i Danmarks Apotekerforening, slog Souschefer på Vordingborg Apotek Hanne Kirch Bülow blev apoteker på Odder Apotek i 1992 fra sin stilling som souschef på Vordingborg Apotek. Peter Schjørring-Thyssen blev apoteker på Køge Torvets Apotek i 1999 fra sin stilling som souschef på Vordingborg Apotek. Per Wisbech blev apoteker på Svendborg Sct. Nicolai Apotek i 2001 fra sin stilling som souschef på Vordingborg Apotek. Bente Møgelhøj blev apoteker på Odense Albani Apotek i 2003 fra sin stilling som souschef på Vordingborg Apotek. Lene Landsgrav er indstillet til Fredericia Løve Apotek i 2008 fra en stilling som souschef på Apoteket Bryggergården. Hun tog denne omvej fra sin stilling som souschef på Vordingborg Apotek, da hun af private årsager flyttede til Fyn. Mads Haaning har i samarbejde med Ole Stjärnqvist valgt et karriereforløb, hvor han efter sin periode som souschef på Vordingborg Apotek også prøver organisationsarbejde. Pr. 1. november 2008 har han fået job i Apotekerforeningen som driftskonsulent. Hans mål er at blive apoteker. 13

14 U d d a n n e l s e a f a p o t e k e r e 14 Mads Haaning han til og begyndte pr. 1. november 2008 på sit næste trin i karriereforløbet mod at blive apoteker. Mads Haaning har arbejdet 8 år i industrien og kom til Vordingborg Apotek for ca. 1½ år siden med en drøm om en dag at blive selvstændig og drive sin egen forretning. I et stort medicinalfirma er du langt fra organisationen og de overordnede beslutninger. Som apoteker er du med i beslutningerne hele vejen rundt, fortæller han. Og netop på Vordingborg Apotek har han fået mulighed for at prøve kræfter med det hele. Det er Oles stil at sige: Jeg er din sparringspartner og din bagstopper, men jeg synes, at du selv skal håndtere det og gribe det an, som du gerne vil. På den måde er jeg blevet kastet ud i opgaven, vel vidende, at Ole stod bag, fortæller Mads Haaning. Når jeg taler med andre i branchen, så har jeg indtryk af, at jeg har fået lov til rigtig mange ting. Og det er det, man virkelig lærer noget af. At blive kastet ud i tingene. Ole er en fantastisk person, som rigtig gerne vil hjælpe folk på vej og ind i denne branche. Mads Haaning er især imponeret over den store åbenhed omkring hans forretning, som Ole Stjärnqvist har udvist over for ham. Der er ikke noget, der er helligt, siger Mads Haaning og tilføjer, at han selvfølgelig også har lært meget om det daglige apoteksarbejde. At det er en stor del af chefrollen også at være med ude skranken, selv at gå foran og være synlig. At det er derude, problemstillingerne blandt personalet kan opstå, og hvis du er en del af det, så kan du opfange det i tide og gøre noget ved det. Apotekeren som sparringspartner I 1992 var Peter Schjørring-Thyssen ansat på Ballerup Apotek, 31 år og med en klar ambition om at blive apoteker. Dengang var der relativt få attraktive souschefstillinger i systemet, så da Vordingborg Apotek Foto Peter M. Madsen søgte ny souschef, søgte han og fik jobbet. Apoteket var kendt i branchen som et meget innovativt apotek, hvor der var plads til at prøve nye ideer af både med hensyn til indretning og drift, fortæller han. Jeg kunne også fornemme, at her var mulighed for at få en sparring med apotekeren. For én ting er at være souschef med det ansvar, der nu følger. En anden ting er at have mulighed for at have strategidiskussioner med sin apoteker, dels om apoteket, men også om ens egen personlige udvikling, tilføjer han. Og det har været væsentligt for mit karriereforløb, at Ole Stjärnqvist altid har stillet sig til rådighed for udvikling af mig som person. Jeg fik blandt andet mulighed for at arbejde med min egen karriere i det politiske system uden for apoteket. Det var der stor forståelse for. I dag bliver apotekerne større og større og mere og mere komplicerede i forhold til de økonomiske systemer. Og der kan jeg mærke, at jeg har fået en god ballast i den måde, Ole har arbejdet med at sætte os souschefer ind i økonomiske forhold omkring apoteksdrift, fortæller Peter Schjørring-Thyssen og tilføjer, at det tillidsforhold, der opstod mellem ham og apotekeren i de 6½ år, han var på Vordingborg Apotek, det er intakt den dag i dag. På trods af, at han har været apoteker i 10 år. Vi sidder i samme kæde og taler jævnligt sammen. Jeg spørger ham stadig til råds indimellem, men det er interessant at opleve, at Ole nu også kan finde på at ringe og spørge mig om noget. Peter Schjørring-Thyssen Foto Peter M. Madsen

15 T e s t a f r å d g i v n i n g Apotekerne rådgiver godt : Af Lasse Borgwardt Schmidt Forbrugerstyrelsen vender tommelfingeren opad til apotekernes rådgivning om en række håndkøbslægemidler. Det fremgår af en stort opsat test, som Forbrugerstyrelsen offentliggjorde på deres hjemmeside sidst i oktober. Hovedresultaterne viser blandt andet, at apotekerne er gode til at spørge om, hvem medicinen er til, og om forbrugeren af håndkøbsmedicin ved, hvad medicinen kan anvendes til, og hvordan den bruges. Apotekerne rådgiver overordnet tilfredsstillende om sikkerhedsregler og risici. Der er god sammenhæng mellem det, der er vigtig rådgivning, og det, der prioriteres, skriver Forbrugerstyrelsen. Forbrugerstyrelsen testede 51 apotekers rådgivning ved køb af fire forskellige slags medicin i håndkøb: Lamisil, Ipren, Zymelin og Glucosamin. Niels Kristensen, formand for Apotekerforeningen, er tilfreds med Forbrugerstyrelsens overordnede konklusioner, fordi det kun i ganske få tilfælde viser sig, at kunden ikke får tilstrækkelig rådgivning. Testens resultat bekræfter i vid udstrækning blot det, andre undersøgelser viser. Men vi må ikke dvæle ved det gode resultat. Som en vigtig del af det danske sundhedssystem skal vi fortsætte med at forbedre vores rådgivning på landets apoteker, siger Niels Kristensen. Testkøbene, som blev foretaget af pseudokunder i ugerne 18-22, er blevet mødt af en del kritik fra såvel de testede apoteker som Apotekerforeningen, der har gjort opmærksom på en del uhensigtsmæssige metoder i forbindelse med testen. Enkelte af kritikpunkterne har Forbrugerstyrelsen rettet sig efter. Andre ikke. Slutresultatet rummer en opfordring til apotekets kunder om at indgå i dialog med apoteket, da en række apoteker efter Forbrugerstyrelsens opfattelse ikke har rådgivet godt nok i forhold til en gravid testpersons køb af det smertestillende håndkøbspræparat Ipren. Undersøgelsen viser jo heldigvis, at apotekerne oftest er gode til at spørge om hvem, der skal bruge medicinen, og til at fortælle om bivirkninger og risici, siger Louise Holck, direktør i Forbrugerstyrelsen. Styrelsen opfordrer forbrugerne til at gøre apoteket tydeligt opmærksom på særlige forhold som for eksempel allergi og graviditet. Og de enkelte eksempler med manglende rådgivning til gravide om Ipren er da heller ikke godt nok, siger Niels Kristensen. På apoteket skal vi sikre kunden en god rådgivning, og derfor har vi allerede taget fat på at forbedre rådgivningen på håndkøbsmedicin. På de fleste apoteker er der indført et nyt informationssystem. De vigtige informationer fremgår af ekspeditionsterminalens skærmbillede. Det skal sikre, at det fremover ikke kan lade sig gøre at udlevere eksempelvis Ipren til en kunde, der oplyser, at hun er gravid, uden at apotekernes medarbejdere er opmærksomme på at advare mod risici ved medicinen. Om testen 51 apoteker fra Nordjylland, Vestsjælland, Århus og omegn og Lolland-Falster er testet. Der er testet på Lamisil, Glucosamin, Ipren og Zymelin. Forbrugerstyrelsen fik bistand fra ekspertpanel, der bestod af: Professor, cand.pharm. Ebba Holme Hansen og lektor, cand.pharm. Birthe Søndergaard, ph.d.(pharm), Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, Afdeling for Samfundsfarmaci, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet samt chefkonsulent, cand. pharm. MPH, Aase Nissen, Kræftens Bekæmpelse, repræsentant for foreningen Danske Patienter. 15

16 F i P - K o N G R E S Danskere flot repræsenteret på FIP danske farmaceuter og farmakonomer var atter særdeles flot repræsenteret ved posterne på den 68. FIP-kongres i Basel i Community Pharmacy Section. Af lasse Borgwardt Schmidt Sidste år blev det til en flot andenplads, men i år gik en dansk dage efter møderne med sekretærerne. To måneder efter den Analog substitution sparer millioner poster hele vejen og fik første- første samtale var korrektionerne Med et klart fokus på analog sub- pladsen i kampen med de 140 helt nede på 2,3 procent. stitution af PPI de såkaldte pro- posters fra 39 andre lande. Ud- For det første fjerner det en tonpumpehæmmere - kan dan- viklingschef Hanne Herborg fra tidsrøver på apoteket, men na- ske apoteker ændre de praktise- Pharmakon blev præmieret for turligvis er det vigtigste, at vi rende lægers udskrivningsmøn- sin poster, som sætter fokus på mindsker medicineringsfejl for stre. På den måde kan regionerne bedre implementering af læge- patienterne, siger Lis Feldborg spare 100 millioner af kroner. middelbehandlinger hos type 2 Hansen. Hun påpeger dog, at det Det er konklusionen på en un- diabetikere. Læs interviewet med er vigtigt at holde fast i kontak- dersøgelse af farmaceut Lene Just Hanne Herborg på side 20. ten til lægesekretærerne, da man Jørgensen, Ikast Apotek. I et halvt ellers hurtigt falder tilbage i gam- år blev lægerne i otte lægehuse mel gænge med mange sprog- og kontaktet for at få dem til at sub- 1 Receptfejl kan minimeres Apoteket kan spille en positiv rolle i processen med at undgå receptfejl, mener farmakonom Lis Feldborg Hansen, Holstebro Løveapotek. Gennem analyse af receptfejl lykkedes det at lokalisere fejl, der hurtigt kunne rettes til. Det var slå- og sprogfejl primært begået af lægesekretærer. Ved et intensivt samarbejde om information og koordinering mellem apoteket og lægesekretærerne lykkedes det på ganske kort tid at minimere antallet af receptfejl. Fra 5 procent registrerede korrektioner til 3,6 procent allerede 14 slåfejl på recepterne. Lis Feldborg Hansen stituere til de billigste PPI ere. I den periode lykkedes det at spare skatteyderne for 5,95 kr. per DDD i gennemsnit, og dermed lykkedes det at dokumentere en reel besparelse ved apotekernes medvirken til analog substitution. Vi kan spare regionerne for 1,5 procent af deres samlede budget ved at hjælpe med analog substitution. Så længe patienterne kan spare penge er de glade, og vi garanterer selvfølgelig, at de får den samme virkning ud af det, siger Lene Just Jørgensen. Resultatet af hendes undersøgelse ramler direkte ned i en hed debat i danske avisoverskrifter om netop analog substitution. Undersøgelsen vi-

17 F I P - k o n g r e s kerforening og kender systemet indefra. Outsideren, der søger flere bevillinger uden at matche det øvrige ansøgerfelt på rette tidspunkt. Dark Horse, der ret uventet søger fra for eksempel en lederpost i industrien. Opportunisten, der holder flere karriereveje åbne heriblandt apoteksvejen, men som også overvejer andre muligheder. Fælles for dem alle Lene Just Jørgensen ste også, at ved at have fokus på er, at man ikke kan planlægge sin karriere. Det er ikke meningsfuldt at lægge detaljerede karrierepla- Jannie Kristiansen (tv) og Bodil Christensen analog substitution lykkedes det apoteket at ændre lægernes ordinationsmønster til billigere alternativer. Farmaceutens vej til det forjættede land Vejen til de forjættede apotekerudnævnelser er for de fleste farmaceuter stenet og fyldt med forhindringer. Der er ingen smutveje, men mange veje kan i sidste ende føre til drømmen om egne apotekskranker. Farmaceut Jacob Grønne, souschef på Charlottenlund Apotek og HD i organisation og ledelse, har set på farmaceutens karrierevej, fra den begynder, til den ender med udnævnelsen til apoteker. Gennem kvalitative interviews af farmaceuter har Jacob Grønne i sit speciale på HD-uddannelsen fundet frem til farmaceuters karriereforståelse og identificeret ner, for virkeligheden er baseret på tilfældigheder. Nutidens organisationsteoretikere slår derfor til lyd for, at det er erfaringer og erkendelser, der er grundlaget for handlinger både i hverdagen og i for eksempel karriereforløb, siger Jacob Grønne. Jacob Grønne Information til forsendelseskunder Spørg på apoteket hedder folde- ket. De undersøgte, hvilken type af information forsendelseskunder efterspørger og ikke mindst, hvordan den type kunder får information. Folderen indeholder oplysninger om, hvordan et lægemiddels pris bliver dannet, tilskudsregler, eller hvad kunden skal gøre med gammel medicin. Folderen giver også let og forståeligt svar på, hvorfor apoteket substituerer et lægemiddel. Folderen er blevet en integreret del af arbejdet på de to apoteker. En efterfølgende undersøgelse har vist, at otte ud af ti kunder har læst den, mens hver anden har gemt den. Folderen har givet den sidegevinst, at apoteket er kommet i dialog med flere kunder, da de nu ringer ind for at få rådgivning. På den måde benytter personalet sig af muligheden for at spørge ind til medicingennemgang og lignende service, siger Jannie Kristiansen. mulige karriereveje, og herigen- ren, som forsendelseskunder får nem defineret seks arketyper. De er: Projektilet, der målrettet går efter at blive apoteker i en ung alder. Kludetæppet, der prøver lidt af hvert på det farmaceutiske arbejdsmarked, før tanken falder på apotekerjobbet. Systemets mand, for eksempel en der har gjort karriere i Danmarks Apote- med, når de handler på Fuglebjerg og Glumsø Apotek. Folderen blev udviklet sidste år af farmakonomerne Jannie Kristiansen, souschef, og Bodil Christensen, Glumsø Apotek, fordi en undersøgelse viste, at der ofte opstår en informationsbarriere mellem forsendelseskunderne og apote- Dialog med unge om livsstil En fornemmelse af at unge i stigende grad tager medicin som livsstilsregulerende midler, fik farmakonomerne Lone Herreholm og Gyrithe Heegaard, København Steno Apotek, til at spørge de unge om 17

18 F i P - K o N G R E S deres medicinbrug. Særligt havde rier: De optimistiske, som er apo- de fokus på stigningen i forbruget tekerne, lægemiddelkonsulenter- af fortrydelsespiller, som de hav- ne og apoteksansatte, der mener, de mistanke om, at de unge tog at dosispak har potentiale til i som prævention, at unge spiser højere grad at sikre lægemiddel- afføringsmidler som slankemid- sikkerhed og rationel farmako- del, og at de spiser alt for meget terapi. De skeptiske, som er læ- smertestillende medicin. gerne, der mener, at myndighe- Undersøgelsen viste, at 92 pro- derne har igangsat en proces, de cent gerne vil have information ikke kender konsekvenserne af, om medicinens virkning og kon- blandt andet mener lægerne, at sekvenserne af ikke at passe på deres krop. Derfor udviklede de Louise Rohbrandt det kan være med til at skabe nye typer af fejl. De pragmatiske, som folderen En sund krop er en sej er myndighederne, der fremstår krop, som lægger op til dialog en arbejdsgiverbetalt sundheds- som løsningsorienterede, og som med apoteket. Tryksværten er forsikring betaler for ydelserne, mener, at maskinel dosispakning knapt tør, og derfor er der ikke mens 15 procent gerne betaler kan være frugtbar, hvis den bli- draget mange erfaringer med selv. Ingen tvivl om, at betaling ver anvendt korrekt. den, men forude venter arbejdet for sundhedsydelser kan være med at få den markedsført over en barriere, og kunder vil gerne for apotekspersonalet og de unge have finansieret ydelserne via ar- medicinbrugere. bejdsgiveren, så der ligger et stort indsatsområde. Det vil give apotekerne en række udfordringer, men apotekerne er klædt på til at løfte opgaven, siger Louise Rohbrandt. Delte meninger om dosisdispensering Lone Herreholm (tv) og Gyrithe Heegaard Ikke alle aktører i sundhedsvæsenet ser apotekernes dosisdispensering som den helt store åbenba- Sundhedsydelser over sundhedsforsikringen ring. Og det er da også velkendt, at ikke alle praktiserende læger har taget lige godt imod ordnin- Lotte Stig Haugbølle Apotekerne har i årevis tilbudt borgerne målinger af blodsukker, kolesterol og blodtryk mod beta- gen. Lektor, farmaceut Lotte Stig Haugbølle, ph.d.(pharm), FAR- MA, udviklingschef Hanne Her- Klik ind på apoteksudvikling.dk ling. Hos lægen foregår ydelsen borg, Pharmakon, og konsulent Find lynhurtigt frem til den gratis, og det kan være svær kon- Anne Lee, Syddansk Universi- forskningsbaserede, faglige viden kurrence. Farmaceut Louise Roh- tetscenter, præsenterede deres på brandt, Århus Løve Apotek, har undersøgt kundernes holdning til, at apotekets palet af sundhedsydelser blev betalt over en firmabetalt sundhedssikring. De fleste er positive. Fire ud af fem poster med resultatet af en undersøgelse, der måske har fundet svaret på, hvorfor det forholder sig sådan. De har undersøgt de forskellige aktørers holdninger til pillerne i poser, og de har delt Mange udviklingsbaserede projekter ser dagens lys ude på apotekerne, men resultaterne kan være svære at finde frem til, hvis de ikke bliver publiceret. Det har Helene Agerholm, farmaceut MDM 18 mener, at det er en god idé, hvis aktørerne op i tre hovedkatego- og kredskonsulent i Danmarks

19 F I P - k o n g r e s Liselotte Petersen (tv) og Helene Agerholm Apotekerforening, og Liselotte Petersen, farmaceut på Smallegades Apotek, Frederiksberg, nu en løsning på. På deres hjemmeside findes en database, hvor det er muligt selv at lægge sine resultater ud til glæde for alle. Tine Klingsten Nielsen stisk og Tidsplan. I Tine Klingsten Nielsens projekt opsatte hun tre individuelle mål i slutningen af 2007 for hver af de ansatte. Mål, der skulle være opnået ved udgangen af Men allerede ved udgangen af juli i år er 45 procent af målene nået. Samtidig har apoteket øget salget af håndkøbsmedicin og frihandelsvarer markant, ligesom andelen af salg af receptmedicin er øget. Bettina Friese Farmakonomuddannelsen optimeret Bettina Friese, farmaceut og praktikkoordinator på Pharmakon, præsenterede sin poster om erfaringerne med en ny uddannelsesordning for farmakonomer. Her har man primært optimeret den pædagogiske linje for at få farmakonomer til at opnå en dybere forståelse for faget, så de bedre kan rådgive kunderne på apoteket. Mange af de nye tiltag foregår ude på apoteket med nye roller. En vejleder og coach er knyttet til hver enkelt farmakonom. Men de erfaringer bliver først samlet ind i løbet af november i år. Ordningen begyndte med det nye hold i januar 2007, og de foreløbige erfaringer med den første eksamen viser, at ændringerne i uddannelsen langt hen ad vejen har givet farmakonomerne en bedre forståelse for at forklare baggrunden for det, de har lært, og det ser ud som om, at de lærer tingene lidt dybere, forklarer Bettina Friese. Jobtilfredshed sat i system på apoteket I en tid hvor rekruttering og fastholdelse af personale på apotekerne er til debat, kan fokus på værdibaseret coaching og individuelle mål være vejen frem for apotekerne. Det satte Tine Klingsten Nielsen, farmaceut og souschef på Horsens Søndergades Apotek, fokus på med sin poster. Hun er tillige uddannet coach og har brugt sin uddannelse til at optimere processer på sin arbejdsplads. I 2008 blev de ansatte introduceret til coachingmodellen SMART: Specifikke mål, Målbar, Attraktiv, Reali- Pseudokundeundersøgelser på danske apoteker Apotekerforeningen har i løbet af det sidste år gennemført to pseudokundeundersøgelser af apotekernes basisrådgivning. Apotekerne er blevet testet på rådgivning inden for områderne håndkøbslægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler, kunder med symptomer på smerter og kunder, som afhenter receptpligtig medicin. Der er sket en fremgang i rådgivningen på alle områder efter introduktionen af en ny fælles standard for skrankerådgivning, fortæller Mille Holst Thomsen, farmaceut i Danmarks Apotekerforening, som præsenterede en poster sammen med farmaceut Lone B. Damsø, Pharmakon. Resultatet viser, at flere kunder i dag bliver mødt med spørgsmål og information, når de besøger apoteket end inden introduktionen. Det enkelte apotek får både sine egne resultater og resultaterne på landsplan. Pseudokundeundersøgelser er derfor et effektivt redskab til at øge opmærksomheden over for, om apoteket gør det, de tror de gør, siger Mille Holst Thomsen. Mille Holst Thomsen (tv) og Lone B. Damsø 19

20 F I P - H Æ D E R Dansk poster løb med hæder 20 For første gang kunne en dansker løfte diplomet, som symbol på den ærefulde hæder det er at modtage førsteprisen under den afsluttende middag på Community Pharmacy sektionen på årets FIP-kongres. Af Lasse Borgwardt Schmidt Klapsalver, brede smil og håndtryk fulgte i kølvandet på overrækkelsen af prisen for årets bedste poster i Community Pharmacy kategorien på den 68. FIPkongres i Basel. En glad og storsmilende Hanne Herborg modtog som den første dansker nogensinde førsteprisen og tog imod hæder, diplom og 500 euro på vegne af hendes danske Pharmakon-hold, bestående af Pernille Dam, Lene Sørensen og Charlotte Rossing. Ingen tvivl om, at det er en fjer i hatten for vores arbejde. Det er altid dejligt at modtage anerkendelse af ens arbejde, siger Hanne Herborg. Posteren løb med prisen for holdets undersøgelse, der sammenligner to ydelser, som sætter fokus på bedre implementering af lægemiddelbehandlinger hos type 2 diabetikere. Programmet omfatter compliance og concordance samt egenindsats (selfmanagement) og egenomsorg. På den ene side en basisydelse foreta- get af farmakonomer og over for den en mere omfattende ydelse foretaget af farmaceuter. Resultatet viste, at den udvidede intervention hos farmaceuten gav det største potentiale, mens basisversionen udført af farmakonomerne er billigere og kan være tilstrækkelig for nogle patienter. En anden undersøgelse af et tilsvarende program for brugere af blodtryksmedicin har ikke vist signifikante forskelle på rådgivningen foretaget af farmaceuter og farmakonomer, som i undersøgelsen af rådgivningen på type-2 diabetes patienter, forklarer Hanne Herborg. Det var karakteristisk, at diabetespatienterne havde flere og mere komplekse problemer, hvilket måske forklarer forskellen i resultaterne. Hun er særlig glad for prisen, da det i begrundelsen især var processen omkring undersøgelsen, der havde vakt begejstring. Det er smaddergodt at få anerkendt, at undersøgelsen har været et godt design. Vi var glade for at få at vide, at det blandt andet er programmets udformning og gode resultater, men også at der ligger en forskningsmæssig begrundelse bag prisen, da designet af undersøgelsen sammenlignede to forskellige ydelser, uddyber Hanne Herborg. Næste skridt er implementeringen af ydelsen på apotekerne, men det afhænger selvklart af, om det er muligt at finde betalere af ydelsen. Inden da vil en revideret endelig model af programmet blive prøvet af i et projektsamarbejde med Region Syd. Hanne Herborg oplyser, at afprøvningen vil blive påbegyndt i begyndelsen af det nye år. Ydelsen bliver prøvet af på 5 apoteker i regionen. De vil blive inkluderet efter valg af lægepraksis, der ønsker at gå ind i samarbejdet.