Comprehensive Approach inkluderes NGOer hensigtsmæssigt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Comprehensive Approach inkluderes NGOer hensigtsmæssigt?"

Transkript

1 UKLASSIFICERET Comprehensive Approach inkluderes NGOer hensigtsmæssigt? UKLASSIFICERET

2 Institut for Militære Operationer Stabskursus Kaptajn Jeppe Falk Jensen Den 16. april 2012 Titel Comprehensive Approach inkluderes NGOer hensigtsmæssigt? Problemformulering: Inkluderer NATOs doktriner NGOer på en hensigtsmæssig måde i Comprehensive Approach i forhold til at understøtte en dialogbaseret relation? Vejleder: Major Peer La Cour Institut for Militære Studier Forsvarsakademiet Antal ord: <<<2

3 The Royal Academy of Defense, April 16, 2012 Captain (A) Jeppe Falk Jensen, Senior Staff Course, Key words: NATO, Comprehensive Approach, doctrine, non-governmental organization, NGO, dialogue. Abstract. This thesis aims to evaluate NATO s doctrines on how well they include non-governmental organizations (NGOs) into the Comprehensive Approach. As NATO can not command NGOs, the relationship between the parties must be based on dialogue. In spite of NATO s best intentions to respect the special circumstances which characterize the work of NGOs, the NGO-community seems to be skeptical and even in opposition to the idea of a comprehensive approach with NATO. The main thesis is: Do NATO s doctrines include NGOs in the comprehensive approach in an expedient manner in order to promote a relation based on dialogue? The analysis identifies the organizational variables which can hinder or promote dialogue and compares these to the doctrines. In all, four analyses are carried out. The thesis concludes that NATO s doctrines do not include NGOs in an expedient manner in order to promote a relation based on dialogue. The doctrines do address most of the variables needed, but miss to address the counterproductive impact witch the comprehensive approach has on the perception of the NGO-community. <<<3

4 Forsvarsakademiet, den 16. april 2012 Kaptajn Jeppe Falk Jensen, Stabskursus, Søgeord: NATO, NGO, non-governmental organizations, Comprehensive Approach, doktrin, dialog. Resumé. Specialets overordnede emne er Comprehensive Approach inkluderes nongovernmental organisations bedst muligt? Specialet undersøger relationen mellem NGOer og NATO i forbindelse med NATOs implementering af Comprehensive Approach og følgende problemformulering er opstillet: Inkluderer NATOs doktriner non-governmental organisations på en hensigtsmæssig måde i Comprehensive Approach i forhold til at understøtte en dialogbaseret relation? NATO er i færd med at implementere sin Comprehensive Approach og inkluderer blandt andre non-governmental organisations (NGOer). Til trods for at NATOs doktriner beskriver NGOers særlige status og vilkår, er NGOerne tilsyneladende ikke kommet tættere på at blive inkluderet i Comprehensive Approach. I nogle tilfælde har Comprehensive Approach skabt en dårligere relation til NGOer. NATO har ingen kommando over NGOer og samtænkning med NGOer skal derfor foregå gennem dialog. Specialet tager udgangspunkt i at doktrinerne skal give stabe og enheder vejledning til at skabe en dialogbaseret relation til NGOer. Disse forhold har skabt en interesse for at undersøge, om NATOs doktriner beskriver de rigtige principper i forhold til at skabe en hensigtsmæssig relation til NGOer. <<<4

5 Specialet er baseret på en grundlæggende tese om at en dialogbaseret relation, skal skabes på grundlag af forståelse. Det er nødvendigt at se på hvordan NGOer og NATO forstår sig selv og hvad de har til fælles eller hvad der skiller dem ad. Specialet identificerer de organisatoriske variabler som fremmer eller hindre dialog og sammenligner dem med doktrinerne. Specialet er bygget op over fire analyser og en undersøgelse af empirien. De første to analyser ser ind i NGOer og NATO for at identificere hvad der skaber sammenhængskraft i organisationerne. Analyserne ser på hvad der skaber identitet, hvad skaber blivende karaktér, hvilke ressourcer er til rådighed og hvordan de forhold er afhængige af hinanden. Den tredje analyse sammenligner analyserne af NGOer og NATO for at identificere, hvad de har til fælles eller hvad der skiller dem ad hvilke muligheder og udfordringer er der for at skabe en hensigtsmæssig relation via dialog? Den tredje analyse identificerer de principper, som doktrinerne skal indeholde, hvis man alene tager udgangspunkt i en analyse af organisationerne. Den fjerde analyse sammenligner de identificerede muligheder og udfordringer med en undersøgelse af empirien (doktrinerne). Analysen giver grundlag for at besvare specialets problemformulering. Teori. Analyserne af organisationerne udgør et interessant dilemma. Hvordan kan man analysere to så forskellige og relativt komplekse størrelser uden at fortabe sig i detaljer? Der er behov for at analysere sammenhængskraften med relativt få overordnede begreber, som samtidigt tillader at uddrage hvad de har til fælles eller hvad der skiller dem ad. Til analyse af organisationerne er anvendt en teori som er skabt til at forklare sammenhængskraften i stater i en sikkerhedspolitisk kontekst. Teorien opfylder netop de nødvendige krav og er tilpasset og operationaliseret i forhold til organisationer. <<<5

6 Konklusion. Analysens overordnede konklusion er, at NATOs doktriner ikke inkluderer NGOer i CA på en hensigtsmæssig måde. Ganske vist beskriver NATOs doktriner generelt de udfordringer og forbehold, som analysen har identificeret i forhold til at inkludere NGOer i Comprehensive Approach, men der er en række udfordringer, som doktrinerne ikke beskriver. Disse udfordringer handler om den effekt som NATOs Comprehensive Approach og NATOs adfærd har på NGOernes arbejdsvilkår. Analysen identificerer faktorer, som taler for at doktrinerne bør skelne mellem NGOer som løse udviklingsopgaver og NGOer, som løser humanitære opgaver i operationsområdet, og taler for at NATO skal tilstræbe et absolut minimum af kontakt til NGOer, som løser humanitære opgaver. Inkludering af NGOer i CA kan have en politiserende effekt i forhold til andre aktører i et operationsområde, fordi de associeres bredt med NATO. Humanitære NGOer er særligt følsomme overfor, at der sås tvivl om hvorvidt de er neutrale, uafhængige og upartiske. Samlet vurderes det, at det virker kontraproduktivt at inkluderer NGOer, som løser humanitære opgaver, i en samtænkt indsats i forhold til at opnå en dialogbaseret relation. <<<6

7 Indhold 1. Introduktion Motivation og relevans Problemformulering Definitioner Kilder Kildekritik Empiri Begrænsninger Noteapparat Formalia Klassifikation Forkortelser Metodevalg Afgræsning Anvendt teori Krav til analysens teori Valg af teori Operationalisering af teori Fravalg af teorier Analysemodel Baggrund for Comprehensive Approach Generelt Aktører i forbindelse med NATOs CA NATOs relation til NGOer NGO-samfundet Kategorisering af NGOer <<<7

8 5.2. Fælles principper Koordination i NGO-samfundet Godkendelse af NGOer Organisationsanalyse af NGO Ideen om organisationen Organisationen som institution Organisationens fysiske base Opsummering - NGOer Organisationsanalyse af NATO Ideen om organisationen Organisationen som institution Organisationens fysiske base Økonomiske midler Opsummering - NATO Komparativ analyse af NGO og NATO Ideen om organisationen Faktorer i ideen om organisationen, som skaber udfordringer i relationen mellem NGOer og NATO Faktorer i ideen om organisationen, som kan skabe muligheder for dialog mellem NGOer og NATO Organisationen som institution Faktorer i Organisationen som institution, som skaber udfordringer i relationen mellem NGOer og NATO Faktorer i Organisationen som institution, som kan skabe muligheder for dialog mellem NGOer og NATO Organisationens fysiske base Faktorer i Organisationens fysiske base, som skaber udfordringer i relationen mellem NGOer og NATO <<<8

9 Faktorer i Organisationens fysiske base, som kan skabe muligheder for dialog mellem NGOer og NATO Komparativ analyse identificerede udfordringer og muligheder i forhold til empirien Konklusion Perspektivering Bilag 1 - Definitioner Bilag 2 - Forkortelser Bilag 3 - Empiri, NGOer Bilag 4 Doktriners beskrivelse af NATOs relation til NGOer Bibliografi Oversigt over figurer. Figur 1 - Specialets struktur Figur 2 - Komparativ analyse C Figur 3 - Komparativ analyse D Figur 4 - Specialets fire analyser Figur 5 - Buzans teori om statens sammenhængskraft Figur 6 - Buzans hovedområder Figur 7 - Operationalisering af Buzans teori Figur 8 - Operationaliseret teori Figur 9 - Analysemodel Figur 10 - De fire spor i krisestyring Figur 11 - NATOs formål (NATO W. i., 2011, s. 5) Figur 12 - NATOs organisatoriske niveauer Figur 13 - Komparativ analyse C <<<9

10 1. Introduktion 1.1. Motivation og relevans Dette speciale er drevet af en grundlæggende undren, som vedrører relationen mellem Non-Governmental Organizations (NGO) og NATO. NATO ønsker at inddrage NGOerne i Comprehensive 1 Approach (CA) i internationale operationer. Principperne for en comprehensive, på dansk en samtænkt relation til NGOer er beskrevet i NATOs doktriner. Doktrinerne beskriver generelt en respektfuld og dialogbaseret tilgang til NGOer, men flere NGOer er forbeholdne og viser endda modstand imod at blive inddraget i CA. Det er et problem, hvis NATO ikke opnår en dialogbaseret relation, men muligvis endda forværrer relationen til NGOer. Hvorfor reagerer NGOer afvisende overfor CA, når NATO beskriver respekt og hensyn for deres særlige vilkår? Herunder er fremhævet repræsentative eksempler, på de forhold som NATOs doktriner beskriver for relationen til NGOer 2 : - NGOer er en vigtig del af samtænkningen af alle aktører i en operation (AJP-3(B), MAR 2011, s. 4-21, 461). - der i forhold til NGOer ikke kan opnås fælles kommandoforhold, (AJP-5, s. Pkt. 106,b) - der kan alene opnås en vis grad af enighed om formål og en vis grad af udveksling af information, (AJP-5, s. 3-44) - relationen til NGOer skal bygges på gennemsigtighed, gensidig tillid, rapport og dialog, med respekt for den enkelte NGOs mandat. (AJP-5, s. Pkt. 104c), (AJP-9, s. Pkt. 203,5) (AJP-3(B), MAR 2011, s. 1-8, Pkt. 129) 1 Efterfølgende også benævnt Samtænkt. 2 Oversat fra engelsk. <<<10

11 - CIMIC personel skal have en bred forståelse for NGOers operationsmiljø, og hvordan de fungerer. (AJP-3(B), MAR 2011, s. 2A-7, 2A21) NATO har offentliggjort Political guidance on ways to improve NATO s involvement in stabilization and reconstruction, som giver de politiske retingslinjer for implementeringen af CA (NATO POL G, 2010). Her udtrykker NATO forholdet til blandt andre NGOer således: Help restore basic services (access to water, food, shelter, and basic medical care), and to help restore basic infrastructure (e.g. roads, airfields, electrical power). CIMIC Quick Impact Projects can play a role here but they need to respond to a real local need and be coordinated with local authorities and relevant actors, and support longer term efforts without creating conditions of dependence. This can also include, if necessary, serving temporarily as a link between local government authorities and central government ministries to ensure the provision of essential services. (NATO POL G, 2010, s. Annex A, B,2.c) Facilitate support to humanitarian aid. In all phases, particular attention needs to be paid to the fact that many humanitarian actors, especially NGOs will want to safeguard the humanitarian principles of independence, neutrality, and impartiality; nevertheless dialogue, information sharing and de-confliction of activities will be important and should be conducted by NATO with due respect for the humanitarian space. (NATO POL G, 2010, s. Annex A, B,2.d) Doktrinerne og de politiske retningslinjer bærer præg af, at NATO anerkender, at NGOer agerer selvstændigt og at de er forskellige fra NATO. De principper som er beskrevet i doktrinerne er gennemsigtighed, gensidig tillid, rapport og dialog, med respekt for den enkelte NGOs mandat. Disse principper er basis for udvikling af planer i NATOs stabe og enheder, og er dermed i sidste ende med til at forme den enkelte soldats holdning til og adfærd overfor NGOer. Derfor er det vigtigt at doktrinerne giver principper, som virker. <<<11

12 Specialet vil herefter sammenfatte disse principper under begrebet dialogbaseret relation til NGOer. Specialet ønsker at undersøge hvilke principper NATOs doktriner bør indeholde, hvis de skal skabe det bedst mulige grundlag for en dialogbaseret relation til NGOer Problemformulering Inkluderer NATOs doktriner NGOer på en hensigtsmæssig måde i Comprehensive Approach i forhold til at understøtte en dialogbaseret relation? 1.3. Definitioner Specialets definitioner er samlet i bilag 1. NATO-definitioner refererer til AAP-06, NATO Glossary of terms and definitions of military significance for use in NATO. Hvor det vurderes at være relevant, er definitioner også anført som fodnote, med henblik på at lette læsningen Kilder Kilder er fundet gennem søgning på NATOs 3 og NGOers hjemmesider, via Forsvarsakademiet og via internettet generelt. Kilderne består primært af rapporter og artikler. For NGO-samfundet er kilder udvalgt efter aktualitet, så de stadig beskriver aktuelle forhold. Rapporter er valgt, efter at de er udarbejdet af en af de større NGOer og at de repræsenterer flere NGOer i samarbejde, mhp. at få et differentieret billede. For NATO er kilderne søgt via NATO og via nationale skoler og akademier. Kilder er søgt mhp. at afdække forskellige udlægninger at implementeringen af Comprehensive Approach, set fra NGO-samfundet og set fra NATO og medlemsstaterne. 3 og <<<12

13 Der er medtaget sekundære kilder, som belyser relaterede emner f.eks. forholdet mellem FN og NGOer. Der refereres ikke direkte til disse kilder, men emnet som de omhandler, vil være omtalt. Enkelte kilder er kun tilgængelige med password. Adgang er nået gennem Forsvarsakademiets Bibliotek. Kildeindhentningen er afsluttet den 1. april 2012 og internetbaserede kilder er kontrolleret den 14. april Kildekritik NATOs og NGOers hjemmesider repræsenterer i sagens natur synspunkter, som fremmer hhv. NATO og den enkelte NGO Empiri Specialets empiri er officielle NATO politiske dokumenter som vedrører CA og de relevante NATO-doktriner. For NATO indgår følgende dokumenter i analysens empiri: Politisk/strategisk niveau: - Strategic Concept (STRATCON, 2010) - Political Guidance on ways to improve NATO s involvement in Stabilization and Reconstruction (NATO POL G, 2010) - Comprehensive Approach Action Plan Update (NATO CAAP, 2011). Operativt niveau: - AJP 1, Allied Joint Doctrine (NATO, DEC 2010) - AJP 3, Allied Joint Doctrine for The Conduct of Operations (AJP-3(B), MAR 2011) - AJP 5, Allied Joint Doctrine for Operational-Level Planning (AJP-5) - AJP CIMIC, Allied Joint Doctrine for Civil-Military Cooperation (AJP-9) For NGOer omfatter empirien internetbaserede beskrivelser af de NGOer, som fremgår af bilag 3. Af bilaget fremgår om NGOen overordnet arbejder med nødhjælp eller udvikling, samt NGOens nationale tilhørsforhold. <<<13

14 NGOer, som indgår i analysens empiri, er udvalgt fordi der har opereret i Ex-Jugoslavien, Irak eller Afghanistan, i de perioder hvor NATO har gennemført operationer i områderne. Det gør dem de NGOer relevante, fordi det må formodes at netop de NGOer igen kan komme til at operere i områder, hvor NATO opererer. NGOerne er fundet via ledende NGOer og NGO-koordinationsfora, for at sikre en vis legitimitet. De valgte NGOer har et bredt udsnit af formål og nationalitet. NGOer hvis hjemmesider beskrev deres grundlag mangelfuldt eller hvis hjemmeside ikke gav adgang til væsentlige dele af indholdet, er sorteret fra Begrænsninger Specialet, at det er skrevet fra et NATO-perspektiv for læsere med en militær baggrund. Der findes mange NGOer og NGO-samfundet 5 rummer stor diversitet. Behandlingen af NGOer nødvendiggør derfor, at der identificeres en række generiske begreber og faktorer for NGO-samfundet. De udvalgte NGOer udgør et begrænset udsnit af NGO-samfundet, men ses som tilstrækkeligt repræsentativ i forhold til de overordnede begreber, som behandles Noteapparat Der anvendes fodnoter, som nummereres fortløbende og angives nederst på den side, hvor fodnoten forekommer. Fodnoter anvendes bredt til at angive relevant uddybende information eller henvisninger Formalia Formalia følges jf. Vejledning i udarbejdelse af speciale, Forsvarsakademiet, den 5. september Der anvendes engelske betegnelser, definitioner og tekstudsnit der hvor det vurderes, at en oversættelse ikke dækker betydning eller mening tilstrækkeligt Klassifikation De fleste kilder er åbent tilgængelige. Alle kilder er uklassificerede. Det samlede speciale er uklassificeret. 4 Pr. 14. April Samlet betegnelse for alle NGOer. Anvendes også om alle NGOer i et bestemt område <<<14

15 1.11. Forkortelser Der er anvendt officielle forkortelser jf. NATO AAP For at øge læsevenligheden er der tilføjet et bilag med en oversigt over de anvendte forkortelse, som kan udtages og anvendes sideløbende med læsningen Metodevalg Generelt Problemformuleringen besvares gennem sammenstilling af udledte delkonklusioner. På denne bagrund er det deduktive princip bærende for specialet. Delkonklusionerne anvendes til at identificere muligheder og udfordringer i relationen mellem NATO og NGOer. Muligheder er forhold, som kan udnyttes til gavn for dialogen mellem NGOer og NATO. Udfordringer er forhold, som udgør eller kan udgøre en hindring for dialogen mellem NGOer og NATO. Der ligger i analysen en vurdering af om de identificerede muligheder og udfordringer er beskrevet eller bør beskrives i NATOs doktriner. I dette forhold tager analysen udgangspunkt i kvalitativ metode. Struktur Det er specialets formål, at vurdere om NATOs doktriner beskriver forhold i sine doktriner, som mest hensigtsmæssigt fremmer en dialogbaseret relation til NGOer. Den formelle inkludering af NGOer sker i rammen af CA. Specialet giver derfor først baggrunden for NATOs CA. (Kap. 3) Heri ligger historien bag CA og NATOs udvikling mod samtænkning. Analysen undersøger den empiri, som beskriver inkluderingen af NGOer i CA. Empirien undersøgers (kap. 4), mhp. at beskrive hvordan empirien beskriver relationen til NGOer. Undersøgelsen af empirien anvendes i den sidste analyse, hvor den sammenlignes med analysens resultat mhp.at besvare specialets problem. NGO-samfundet er komplekst og for at kunne anvende NGOer som begreb i analyserne generaliseres billedet af NGO-samfundet i et selvstændigt kapitel. (Kap. 5). 6 AAP 15 : Allied administrative publication NATO GLOSSARY OF ABBREVIATIONS USED IN NATO DOCUMENTS AND PUBLICATIONS, januar <<<15

16 Specialet er bygget op over to analyser af sammenhængskraften 7 i hhv. NGOer og NATO. (Kap. 6 og 7) Analyserne søger at forklare sammenhænge og interdependens i hver af organisationerne for at beskrive sammenhængskraften i organisationerne. Analyser af NGOer og NATO sammenlignes i en komparativ analyse. (Kap. 8) Formålet med den komparative analyse er at identificere, hvor der er muligheder og udfordringer for en dialogbaseret relation mellem NGOer og NATO. Der hvor NGOer og NATO har fælles faktorer, som skaber sammenhængskraft i deres organisationer, kan der være grundlag for dialog. Modsat, der hvor de to organisationer ikke har fælles træk i de faktorer, som identificerer dem, kan der mangle grundlag for dialog. I en opsummering af den komparative analyse samler specialet de faktorer, som NATOs doktriner bør beskrive, hvis de skal understøtte en dialogbaseret relation til NGOer. I den sidste komparative analyse sammenlignes de udfordringer og muligheder, som analysen har identificeret med de udfordringer og muligheder, som empirien beskriver. I konklusionen vurderes om NATOs doktriner hensigtsmæssigt inkluderer NGOer i Comprehensive Approach i forhold til at understøtte en dialogbaseret relation? 7 Def.: De faktorer som samlet får en organisation til at fungere og være robust og som skaber organisationens identitet og adfærd. <<<16

17 Figur 1 Specialets struktur Diskussion af metode En potentiel svaghed ved metoden er, at den indeholder to forhold som kan virke modstridende. På den ene side, at NGO-samfundet er meget mangfoldigt og på den anden side, at analysen samtidigt må bygge på et forenklet og generaliseret billedet af NGO-samfundet, for at kunne sammenligne NGOer og NATO. Den tænkte risiko kunne være, at detaljer som kan have relevans for analysen, går tabt. Kun forhold, som er generelle og som kan beskrives som principper 8 medtages i analysen. F.eks. generaliseres NGOers formål i to generelle grupper, humanitær hjælp og udvikling. Flere NGOer gennemfører arbejde indenfor begge grupper eller gennemfører arbejde, som kan karakteriseres som både humanitær hjælp og udvikling. Der ses ikke en fare i forbindelse med generaliseringen af NGO-samfundet. 8 Se definitionen af doktrin. <<<17

18 Der vil være forhold, som ikke er generelle, f.eks. NGOer, som bryder med de principper, som flertallet af NGOer arbejder efter, er åbent politisk afhængige, eller kriminelle. Disse undtagelser er nævnt i Baggrund og i analysen, i det omfang, at de vurderes at være væsentlige for at forstå en sammenhæng. Den store mangfoldighed i NGO-samfundet er en identificeret som en selvstændig udfordring, og analysen vil komme med en anbefaling til, hvordan den store mangfoldighed i NGO-samfundet håndteres af NATO. Metode - Analyse af sammenhængskraft 9 i NGOer og NATO (A og B) For at opnå et grundlag for en komparativ analyse, er det nødvendigt gøre NATO og NGOer komparative. Primært ses et behov for at forenkle NGO-samfundet til et niveau hvor det giver mening at sammenligne NGOer med NATO, og det bliver muligt at udlede ligheder og forskelle muligheder og udfordringer. Man kan tale for, at også NATO er et system af organisationer, fordi dens medlemmer er stater, men NATO har et konsensusbelagt formelt grundlag og en repræsentativ organisation, som tillader organisationen at tale med én stemme. NATOs sammenhængskraft analyseres ud fra overordnede politiske dokumenter og doktriner. 10 Det betyder, at analysen ikke beskæftiger sig med NATOs sammenhængskraft i forhold til NATOs medarbejdere. Generalisering af NGO-samfundet NATO og NGO-samfundet er ikke umiddelbart sammenlignelige. NATO kan betragtes som én organisation. Selv om NATO består at 28 medlemslande, med hver sin kultur og hver sine interesser, så har NATO ét samlet skriftligt grundlag og kan tale med én stemme. NGO-samfundet er et anarkisk gruppe af organisationer, som er meget forskellige. Der findes ikke et samlet grundlag for NGO-samfundet, men alene nogle samlende principper, som også kan være lidt flydende. Analyserne bygger på et generaliseret billede af NGOsamfundet. Denne forenkling gennemføres i kapitel 4 og yderligere i analysen af sammenhængskraft, hvor kun generelle forhold fra NGO-empirien inddrages i analysen. 9 Se definition. 10 Se Empiri. <<<18

19 Metode Komparativ analyse (C) I komparative analyse C sammenholdes analyserne af NATOs og NGOers sammenhængskraft, ved at delkonklusionerne fra analyserne sammenholdes. Den komparative analyse gennemføres indenfor områderne Ideen om organisationen, Organisationen som institution og Organisationens fysiske base, med henblik på at uddrage udfordringer og muligheder. Ved at sammenligne hvad der giver hhv. NATO og NGOer sammenhængskraft identificeres de områder, hvor organisationerne kan have udfordringer eller muligheder i dialogen. I de analyser, som er gennemført af NATO og af NGOer forud, identificeres udfordringer og muligheder for den enkelte organisation, som her inddrages sammen med de udfordringer og muligheder som uddeles af den komparative analyse. Figur 2 Komparativ analyse C. <<<19

20 Metode Komparativ analyse (D) I den afsluttende komparative analyse (D) stilles de udfordringer og muligheder, som analysen (C) har identificeret overfor empirien. Resultatet af analyse C udtrykker de forhold, som analysen har givet, at doktrinerne bør indeholde, hvis de mest hensigtsmæssigt skal understøtte en dialogbaseret relation til NGOer. Undersøgelsen af empirien udtrykker et resumé af hvordan NATOs politiske dokumenter og doktriner (empirien) aktuelt inkludere NGOer. Figur 3 Komparativ analyse D Afgræsning I forbindelse med perspektiveringer, eksempler og konklusioner tager analysen udgangspunkt i et konfliktscenarie, med modsatrettede aktører, hvor NATO er part i konflikten. I et konfliktscenarie vurderes forholdet mellem NATO og NGOer at møde de største udfordringer. Modsat et rent humanitært scenarie f.eks. støtte til en naturkatastrofe. Kriminelle NGOer inddrages ikke i analysen. <<<20

21 Der findes anslået over internationale NGOer. I Rusland alene vurderes der at være ca nationale NGO 11 i 2009 og ca. 3,3 mio. i Indien 12 i Dette speciale sigter ikke på at skabe overblik over verdens NGOer. I bilag til specialet er listet de NGOer som indgår i specialets empiri. Der er en række andre aktører, som kunne passe ind i kategorien organisation, og som har indflydelse på det system af aktører, som NGOer og NATO agerer i. Analysen medtager ikke disse aktører og behandler ikke flere aktørers indflydelse på hinanden. Analysen ser på derimod hvordan NGOer og NATO forstår sig selv og skaber intern sammenhængskraft. Analysen behandler således ikke International Organisations (IO), Governmental Organisations (GO) og International Governmental Organisations (IGO) ud over de forhold som er nævnt i indledningen. Analysen behandler ikke forhold omkring civile sikkerhedsfirmaer, udover at nævne et eksempel på, hvordan de kan påvirke NGO-samfundet. De nationale tilgange behandles ikke for hver nation, men behandles generelt. 11 May 07, 2008 By Alex Rodriguez, Chicago TRIBUNE /news/ _1_civil society russian authorities russian president vladimir putin 12 THE INDIAN EXPRESS, Archna Shukla, Wed Jul , official estimatean ngo for every 400 people in india/643302/ <<<21

22 2. Anvendt teori I dette afsnit identificeres først grundlæggende krav til den teori, som skal skabe forklaringskraft til analysen af i sammenhængskraften i NATO og i NGOer. Herefter diskuteres den valgte teori og de fravalgte teorier. Slutteligt diskuteres svagheder ved den valgte teori. Specialet består af fire analyser. A: Analyse som søger at forklare hvad der giver sammenhængskraft i NGOer. B: Analyse som søger at forklare hvad der giver sammenhængskraft i NATO. C: En komparativ analyse, som sammenligner de to organisationer. D: En komparativ analyse, som sammenligner resultatet af analyse C med den empiri, som undersøges. Figur 4 Specialets fire analyser. I de komparative analyser bygges videre på de to foregående analyser, og der anvendes ikke yderligere teorier til denne analyse. <<<22

23 2.1. Krav til analysens teori. Da relationen mellem NATO og NGOer sker på frivillig basis, og ikke igennem et kommandoforhold, kan NATO håndtere relationen til NGOer på basis af dialog. Specialet tager udgangspunkt i, at der er en direkte sammenhæng mellem kvaliteten og udbyttet af denne dialog og graden af forståelse mellem NGOerne og NATO. Når NATO-enheder indgår i en relation med en NGO påvirker det flere elementer i NGOens sammenhængskraft. Et eksempel er NATOs uddeling af nødhjælp. -> som kan påvirke det narrativ, som konfliktens parter har om hvilken status en humanitær aktør har (neutral, uafhængig, upartisk), -> som kan påvirke NGOers generelle sikkerhed, og hindre dem i at uddele nødhjælp selv, -> som kan påvirke deres evne til at finde donorer, -> som kan påvirke deres vilje og evne til at være til stede i en transition, hvor NATO skal ud af en operation. Det er ikke tilstrækkeligt at se på enkelt-elementer i NGO-samfundet, f.eks. alene at se på formål, værdigrundlag eller økonomiske forhold. Teorien skal belyse sammenhænge. Teorien skal give forklaringskraft til sammenhænge og interdependens indenfor organisationerne, for at beskrive sammenhængskraften i organisationerne. Teorien skal identificere hvad der skaber organisationens identitet og adfærd. Sammenhængskraften kan i nogle tilfælde have afhængigheder til eksterne forhold eller aktører, men teoriens fokus skal være den indre sammenhængskraft. Ved at forestille sig mødet mellem to personer fra hhv. en NGO og fra NATO, er det muligt at se det koncept, som analysen skal kunne underbygge. Her set fra et NATO-perspektiv, <<<23

24 gennem en person i en stab eller en enhed, som handler og tænker i forhold til NATOs doktriner. NGO-medarbejderen repræsenterer sin organisation. Ved at forstå NGO-medarbejderens identitet og adfærd i sammenhæng med den organisation, som modparten er en del af, skabes der grundlag for rapport og dialog. Ved at forstå modpartens organisation er det muligt at identificere hvordan modparten adskiller sig fra ens egen organisation og identitet. Derigennem er det muligt at identificere de områder, hvor der kan skabes dialog (muligheder) og de områder, hvor det er vanskeligt at opnå enighed (udfordringer). Teorien skal behandle faktorer, som er så overordnede, at de naturligt bidrager til at forklare sammenhænge, som er generelle. Derved leder de naturligt til at muligheder og udfordringer beskrives med et detaljeringsniveau, der passer til NATOs doktriner. NATOs doktriner beskriver principper. Teori er således med at forenkle billedet af NGO-samfundet 13, så det bliver sammenligneligt med NATO Valg af teori I dette afsnit introduceres først for den valgte teori i grundtræk. Derefter argumenteres for teorivalg og teoriens anvendelighed. I det efterfølgende afsnit operationaliseres teorien. Til at give forklaringskraft til sammenhænge og interdependens indenfor NATO og NGOer er anvendt Buzans teori om staters sammenhængskraft. Teorien operationaliseres så den kan anvendes til at beskrive organisationers sammenhængskraft. Teorien Buzans teori er valgt fordi den behandler faktorer, som er så overordnede, at de naturligt bidrager til at forklare sammenhænge, som er generelle. Det gør det muligt at sammenligne to ret forskellige størrelser. 13 I sammenhæng med baggrund og kapitel 2, NGO samfundet. <<<24

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

UKLASSIFICERET TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER. Titel: Hjemmeværnets fremtidige rolle i internationale operationer.

UKLASSIFICERET TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER. Titel: Hjemmeværnets fremtidige rolle i internationale operationer. FORSVARSAKADAMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Morten Steen Petersen 14. april 2009 TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER Titel:

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

UKLASSIFICERET SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILITÆR INDSATS

UKLASSIFICERET SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILITÆR INDSATS FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L - STK 2007/2008 Kaptajn F.S. Hegner MAJ 2008 (Ad Dayr, sydlige Irak 2006. Genopbygningen af en pumpestation gennemført af den danske

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter.

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. 1: Athen Chartret En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. Der opfordres til at hvert land dokumenterer deres

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S Udvikling i det internationale metrologisamarbejde Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S BIPM Worldwide uniformity of measurements and their traceability to the SI Diplomatisk traktat Meterkonventionen mellem

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Ruslands strategiske adfærd

Ruslands strategiske adfærd FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2007/08, Syndikat Corbett Kaptajn Michael Myhre Solvang Erichsen Ruslands strategiske adfærd UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Disarmament, Demobilization and Reintegration of Ex-Combattants

Disarmament, Demobilization and Reintegration of Ex-Combattants UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2001/2002 Major S. A. Hokstad Kaptajnløjtnant P. Lilholt Kaptajn A. Lundgaard APRIL 2002 Disarmament, Demobilization and Reintegration of Ex-Combattants Hvordan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Finn Hansson, lektor emeritus CBS/MPP

Finn Hansson, lektor emeritus CBS/MPP Hvordan skal vi forstå innovation i den offentlige sektor? Kan vi bruge erfaringer fra innovationsteorier i virksomheder til den offentlige sektor? Hvor kommer innovationer fra? Hvem er innovationsaktører?

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere