Anmeldelser. fra Reventlow til skolelov, der omhandlede den statslige skolepolitik i landboreformernes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anmeldelser. fra Reventlow til skolelov, der omhandlede den statslige skolepolitik i landboreformernes"

Transkript

1 Anmeldelser Ingrid Markussen: Til Skaberens Ære, Statens Tjeneste og Vor Egen Nytte. Pieti stiske og kameralistiske ideer bag frem~ væksten af en offentlig skole i landdistrik terne i 1700 tallet. Odense Unillersity Studies in his/m)' Gnd social sciences vol. 187, Odense UniversiteTsforlag Ingrid Markussen, docent ved Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning, Danmarks Lærerhøjskole, udgav i forbindelse med stavnsbåndsjubilæcl i 1988 bogen Visdommens lænka Swdier i enevældens skolereformer fra Reventlow til skolelov, der omhandlede den statslige skolepolitik i landboreformernes tidsalder. En udvidelse af dette værk med navnlig de idehistoriske aspekter, og som havde samme titel som det værk, der anmeldes her, blev i tildelt doktorgraden ved Oslo Un iversitet. Denne disputats forekom dog kun i privattryk i et begrænset antal eksemplarer, og det foreliggende værk er en forkortet og ombearbejdet udgave heraf, hvor de idehisloriske aspekter, eller rettere de pietistiske og kameralistiske ideer er sat i centrum. For pietisterne, der lagde vægt på pers01/ lig omvendelse og inderlighed i troen, malle enhver, uanset køn eller stand, sel v kunne læse de skrifter, der lå til grund for den kristne børnelærdom, for at det kunne sikres, al hver enkelt virkelig var blevet personlig grebet af Evangeliet og ikke blot vanekristen. For at sikre den personlige overbevisning blev konfirmationen i 1736 institutionali seret og ritualiseret som kirkelig handling, og i forbindelse med undervisn ingen forud for konfirmationen krævedes læsefærdighed. Derved fik skolen stor betydning for pietisterne. Dens fonnål var for dem at give alle, altså både drenge og piger, læsefærdighed, hvorimod fag som skrivning og regning var nedprioriterede og frivillige og kun ydedes mod ekstra betaling. og som regel kun fo r drenge. Pietismen betonede stærkt arbejdsflid, men vi lle i øvrigt ikke lave grundlæggende om på den bestående samfundsorden, hvorefter enhver undersåt efter Luthers forskrift skulle leve lydigt i kald og stand: som medlem af menigheden, som kongens undersåt og som underordnet under husfaderen i husstanden. Den anden ideretning, der er genstand for nærmere undersøgelse, er ka meralismen. Denne er vanskelig at definere entydi gt, idet den gennemgik en glidning i betydning over tid. Udtrykket kommer af camera, d.v.s. kammer, og hermed mentes skatkammer. Oprindelig var kameralisme slet og ret regnskabslære og udvidedes efterhånden ti l at blive læ ren om forvaltning i al almindelighed, et fag for vordende embedsmænd. Det matte selvfølgelig gælde om at effektivi sere forvaltningen mest muligt så at staten fik flest mulig skatteindtægter. Dette fijrte på sigt ti l interesse for at højne befolkningens levevilkår, egentlig ikke for dens egen skyld, men ford i mere velstand fo r befolkningen ville give staten flere skatteindtægter, bedre levestandard ville føre til et øget befolkningstal og dermed flere skatteydere og fl ere soldater. hvad der igen vi lle føre til målet - økonomisk og militær styrkelse af staten. En række af de foranstaltninger, som statsmagten iværksatte angiveligt for at befordre den almene lyksalighed, kunne saledes i virkeligheden \"ære blevet til med statens styrkelse for øje. Mange reformer, der anses som udslag af oplysningstidens tænkning, var således måske i virkeligheden kameraiistiske, f.ek s. landboreformer og skolereformer. På et punkt var der dog klar forskel mellem ka meralisme og oplysningsfilosofi, nemlig hvad angår menneskesynet. Mens oplysningsfilosofferne nærede nærmest ubegrænset tillid til menneskets iboende godhed og de muligheder. det ville få, hvis blot det blev oplyst, så opfattede kameralisterne mennesket som et umyndigt barn. der måtte holdes under nøje opsyn og kontrol for ikke at bringe sig selv eller andre i ul ykke. Kameralismens ideer og tænkere præsenteres, bl.a. Sorø-professoren Andreas Schytte, som er ophavsmand til den sentens, der er bogens ho\"edtitel. Rækkefølgen i denne er 105

2 ikke tilfældig, men udtryk for en enevældeideologi, hvor målet var at få befolkningen til at elske staten højere end sig selv. M.h.L opdragelse og uddannelse fandt kameralisten Schytte, at den sag var for vigtig til at kunne overlades til foræ ldrene, det måtte staten tage sig af. I den holdning findes sikkert nogle af rødderne til vort århundredes totalitære ideologier; denne påstand står dog for anmelderens egen regning. Senere følger en gennemgang af de danske og udenlandske pædagogiske ideer m.h.l. almueskolen i 1780'erne og 1790'erne. Bl.a. påvises her, den store betydning som den preussiske godsejer og almueskolepioner, Friedrich Eberhard von Rochow, på godset Reckhahn havde på den danske udvikling, ikke mindst via Johan Ludvig Reventlow på Brahetrolleborg. Herefter ændres tilgangsvinklen, og der ses nu på, hvordan skolevæsenet blev etableret i et lokalområde, Nordsjælland i 1780'erne og I 790'erne, både de administrative og pædagogiske sider. En række af de udbredte lærebøger gennemgås med henblik på den ideologi, der lå til grund. Statsmagten var i et skolepolitisk dilemma i de sidste par {mier af l70g-tallet: på den ene side var skolens mål nu at opkvalificere børnene til at kunne begå sig som fuldmyndige og selvstændige samfundsborgere i landboreformernes samfund, nu hvor godsejernes patriarkalske myndighed over bondebefolkningen for en stor dels vedkommende var væk. Men på den anden side ville man fra statsledelsens side, at bondebefolkningen fortsat kendte sin plads i den sociale orden (ikke mindst efter 1789) og ikke stræbte ud over sin stan d. For at forene disse modsatrettede mål blev der i skolepolitikken fortsat lagt vægt på de dyder, som også havde været i høj kurs under pietismen: fromhed, lydighed, flid, nøjsomhed, arbejdsomhed og standsmæssig opdragelse. Til den ende anvendtes de gammeltestamentlige tekster Jesus Siraks Bog og Salomons Ordsprogshog, disse stod i datidens bibel, men er blevet fjernet som apokryfe skrifter i senere bibel-udgaver. Disse tekster består af visdomsord af ordsprogs agtig karakter, og de formidlede et samfundssyn, som myndighederne ønskede at fremme med skolepolitikken. Teksterne var i forve- jen var kendt og udbredt blandt landbofolkningen. Disse visdomsord, sådan som de kom til udtryk i periodens skolebøger, er optrykt bagi. Men selvfølgelig var der forskel på skolesynene. Målet med skolen for kameralismen var al gøre befolkningen i stand til at begå sig i landboreformernes samfund, derfor måtte de have en bred vifte af fag, herunder også skrivning og regning, og begge køn skulle i modsætning til pietismens skole modtage samme undervisning. Foruden pietismen og kameralismen omtales også andre ideretninger: naturretslæren, der forhandt pietisme og kameralisme, oplysningsfilosofien, politividenskaben, enevælden, filantropismen og rationalismen. Det står imidlertid ikke klart, hvordan disse skal forstås og vægtes i forhold til hinanden. Eller i forhold til kameralismen. Var de over-, under- eller sideordnede eller noget helt fjerde? Bogens hovedtekst er desværre præget af trykfejl m. v. i et omfang, der irriterer. Med bogen er kameralismen som begreb og en række danske og udenlandske kameralistiske skribenter, de fleste ret ukendte i Danmark, og eksisterende forskning om dem, blevet introduceret for et dansk publikum, hvilket er meget fortjenstfuldt. Ligeledes vidner kilde- og lilteraturlisterne bagi bogen om omfattende forskertlid og stor belæsthed. Blot skal bemærkes, at Axel Wesths artikel»ki rken og Almuesamfundet i Danmark«er trykt i tidsskriftet Sprog og Kllltur ikke i 1943, som der står, men i Det skal fremhæves, at Ingrid Markussen lægger megen vægt på at inddrage og tage stilling til andre forskeres arbejder. Det oplyses dog i bogens forord, at der ikke er tilføjet litteratur udkommet efter den nævnte disputats i Senere publicerede forskningsresultater som dem vedr. tilblivelsen af dansk identitet eller af landboreformerne som reformer fra neden, iværksat på godsejernes og bøndernes eget initiativ, hvor statsmagten befandt sig i reformernes periferi, ikke i deres centrum (Ole Feldbæk) er således ikke inddraget. Ej heller teserne i Thorkild Kjærgaards stærkt omdebatterede disputats. Alt i alt er der tale om en vigtig pædagogisk-idehistorisk afhand ling, der bringer 106

3 meget nyt. Og den bør have bud langt ud over de skole- og uddanne lseshistorisk inleresseredes kreds. For det første fordi en række af de kameralistiske forfattere, der er introduceret i afhandlingen, ogsa ytrede sig om andre aspekter af samfundslivet end skolevæsen, og derfor kan og bør de give inspiration ved studiet af andre sider af tallets samfund med hensyntagen til mulige kameralistiske aspekter. For det andet fordi de ideer, der ligger bag enh ver tidsalders skolepolitik, siger overordentlig meget om det pågældende samfund generelt. Tænk blot på, hvor meget nutidens ideer om UJlderYisningsdifferentiering og elevernes ansvar for egen læring fortæ ller om 1990'ernes danske samfund. Michael Bregnsbo Carol Gold: Educating Middle Class Daughters. Private Girls Schools in Co penh_gen Mu seum Tusculanums Forlag, 243 s., 250, kr. Det 19. arhundredes meningsdannere brød sig ikke om pigeskolerne. Alene tanken om, at en pige af borgerskabet sk u Ile gå ud af sit hjem for at modtage undervisning bød dem imod. Både Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg angreb offentligt disse skoler. Han med vaudevillen»aprilsnarrene«( 1826), som spillede for fulde huse århundredet ud. Hun i offentlige debatindlæg både først og sidst i I 850'erne (JLH, Om Quindeemancipat ion og i: Ugentlige Blade nr. 16 og 17, 1859). Også skuespillerinden Anna Nielsen nedgjorde i sine erindringer pigeskolen (Tilskueren 1902, s ). Di sse kendte menneskers holdninger gik ukritisk ind i de n officielle historieskrivning. Andre, nemlig skolepioneren Natalie Zahle, forfatteren og oversætteren Benedicte Arnesen-Kali og den mere ukendte Johanne Luise Lemming (OID Dønreskolen af 1791, Frk. Schmidts Skole og Christianshavns Døtreskole) havde i deres erindringer kun positive minder om deres barndoms gode pigeskoler. Men ikke før nu er deres erindringer blevet dokumenteret som sandsynlige. l sommer udkom den amerikanske historiker Carol Golds bog, der er en uhyre grundigt dokumenteret historie om de danske pigeskolers ud vikling og bctydning. Den vender helt om på det gamle, komiske billede. Allerede i landboreformernes tid i 1780' eme tog progressive fædre de første initiativer til at grundlægge pigeskoler i København. Generelt var den uddannelsesmæssige forbedring af befolkningen et centralt punkt pa den offentlige dagsorden. Denne forbedringstrang overlevede den økonomiske nedtur, som fulgte af Napoleonskrigene og statsbankerotten i begyndelsen af 1800-tallet. Pengene var sma, men man var påvirket af oplysningstidens idealer og af de demokratiske revolutioner i Nordamerika og Frankrig. I 1789 havde regeringen nedsat»s kol eko mmi ss ionen~( til at unders~ge og anbefale initiativer til at dække landets uddannelsesbehov. Den blev sammensat af mænd, der var dybt engageret i oplysningsti dens idealer om uddannelse, men som samtidig frygtede, at for meget uddannelse kunne indgyde utilfredshed og ulydighed hos bønderne. Kommissionens arbejde intensiveredes efter bombardementet af København, der efterlod mange børn forældreløse. Denne ramme lå bag skoleloven af Det københavnske skolesystem blev således påvirket af nationale begivenheder og en fornyet kommission, Direktionen for Almue- og Borgerskolevæsenet, blev i hovedstaden sat til at overvåge, at skolepligten faktisk blev overholdt. Byen fo rsøgte nu at bygge et offentligt skolesystem på del allerede eksisterende, der hovedsageligt var pri. vat funderet. Selvom kildematerialet er for usikkert til at kunne drage helt holdbare, statistiske konklusioner, eller til at kunne komparere udviklingen af antal og skoletype over tid, peger Gold på, at lidt under halvdelen af byens børn kom i en eller anden fonti for skole i Af disse var ca. 70 ~ o knyttet til private skoler. Af dem var der Den sidste hal vdel af byens børn blev undervist hjemme (eller fik slet ingen undervisning). Før Gold går igang med sin analyse af, hvad pigeskolerne egentligt lærte tidens døtre, påviser hun, hvordan de foreskrevne kvinderoller ændrede sig i slutningen af l700-taller fra forestillingen om kvinden som den forførende Eva ti l den asexuelje victorianske kvinde. Denne kvi nderolles kardinaldyder renhed, dydighed. underda- 107

4 nighed og huslighed kender vi til hudløshed, og vi ved, at disse normative kvindedyder lagde fundamentet for forventningerne til den borgerl ige kvinderolle helt frem til 1950'erne. Gold hævder, at den ændring, der indtrådte i slutningen af J 700-tallct introducerede samfundets finske om at placere kvinderne i en mere æstetisk rolle i de borgerl ige famili er, mens de arbejdende kvinder fra de lavere sociale klasser skulle koncentrere sig om at udvikle praktiske færdi gheder. Døtrene fra borgerskabet kunne indskrænke den praktiske kunnen til at kunne styre et hus. l-ler \'ar begrebet»dcn sande kvindc«i højsædet. Gold påviser, hvord an skolekommissionens anbefalinger i ven reflekterede»den sande kvindelighed«s fo reskrevne dyder klassemæssigl såvel som kønsmæssigt. Enhver, der kender lidt til dansk s ko l ehi ~ storie ved, at der omla"in g og efter å rhu n~ dredeskiftet eksisterede en skov af forske llige skole- og undervisningstyper ved siden af de kendte latinskoler for drenge i København. Det er vanskeligt al skabe sig er overblik over dem i dag. Det var det ogsa dengang, viste de formelle rapporter fra myndighederne. Man delte undervisningsformerne ind i forskellige grupper, som dog svarede mere til administrati ve behov end til Forskelle i størrelse, klientel og type. Det er Golds store fortjeneste at have skabt et overblik ved at sætte skolerne ind i et overordnet system: l. offentlige skoler: som var fri e, statsstøttede og åbne for alle aldre til konfirmationen, 2. private' skoler. som \ar etableret af private mennesker eller grupper og som o p ~ krævede betaling for undervisningen. Herunder fandtes forskolerne eller»daycare-centers«,!w 111 Gold konsekvent kalder dem, og som yar åbne for alle piger og unge drenge op til 8 år. Her undervi stes i læsning, regning og skrivning. Realskolerne eller»academies( ( h øjere ~ Skoler) var private skoler, der var abne" For allerede læsekyndige børn, og som underviste i fremmedsprog og»v i den s ka~ belige fag{( SO I11 hi storie, geografi og naturvidenskab. Undervisningen var kønsopdelt. 3. velgørenhedsskoler, der var etableret af pri vate grupper, med grati s undervisning, især for fattige embedsbørn. 4. hj emmeundervisni ng Gold dokumenterer overbevisende, at sko l e~ holderne generelt ikke var ukvalificerede, sådan som det er blevet hævdet i de sidste 200 års historieskri vning. Det dårli ge rygte kan bl.a., hævder Gold, stamme fra, at en del af lærerne ikke var professionelt, pædagogisk uddann ede og at de, der var, kun ne være jaloux på de ikke-uddannede O), for hvem det fakt isk lykkedes at holde skoler. En anden faktor kunne være, at skol erne var små på elever, og en tredje at der hidtil næsten intet seriøst er skrevet om dem. På den baggrund Fremlægger Gold veloplagt sine resultater fra års grundforskning i det store arkivalske materiale, der fakti sk eksisterer, nemlig arki verne fra lokale og landsdækkende skolekommissioner, skolers og velgørenhedsselskabers arkiver samt kir ~ ke- og skolevæsenets arkiver. Hun går især i dybden med materialet fra ansøgningerne ti l Direktionen for Borge r ~ og Almueskolevæsnet om lov til at oprette skole og identicerer med udgangspunktet i dette ansøgernes * sociale baggrund, * mo ti vati on for at køre en skole og * uddannelsesbaggrund e i ler simpelthen evnen til at ku nne læse og skrive. Fra 1790 til kan der i Københav n registreres 2 10 kvindelige skoleholdere mod 51 mandlige. Generelt var de kvindelige skolebestyrere ikke»spinsters((, som vi har troet fra Heibergs vaudeville. Faktisk var gruppen af gifte kvinder så stor som 33\0, mens de ugifte og enker udgjorde hhv. 20 og 29 1,-;'. Tilsammen dog en rci SlOr gruppe kvinder, der var uafhængige af ægtemænd. så myten har dog sin demografi ske klangbund, hvad Gold mås ke lidt tendentiøst undlader al pege på. Antallet af»enli ge«( kv in ~ der siger jo ikke noget om, hvordan de op~ førte sig over for eleverne. Så der er ingen grund ti l at skjule, at der var ca. halvdelen af slagsen. Noget skulle kvinderne jo leve af. Det kan derfor heller ikke undre - selvom det aldrig tidligere er dokumenteret så grundigt som Gold gør det -, at de fleste skolehold er~kvi nd er arbejdede for at tjene penge, - som et bidrag til fami lieindkomsten. hvis 108

5 de som Forskoleholdere var gift med håndværkere, eller som bestyrere af højere skoler var gift med mil itærfolk eller Oddekaptajner, der var bortrejst i lange perioder, Eller helt enkelt som levebrød for de fattigste af kvinderne, der åbentlysl søgte skolehold for at tjene penge. Her var der ikke plads til idealer og smukke ideer fra oplysningstiden. Ocr var rift om pladserne og i 1817 begyndte de lokale skolekommissioner at afvise ansøgningerne, seh fra kvalificerede ansøgere: skolemarkedet var simpelthen mætlel. Gold kommer rundt om alle tænke lige spørgsmål i sin analyse af indberetnings- og an søgningsmaterialet: skolernes levetid, curricul a, religiøse fundament og de daglige skoletider. l undersøgelsen af. hvorlænge skolerne eksisterede, viser hun, at døtre eller svigerdøtre kunne køre en skole videre. når den mødrene skoleholder faldt bort. Dette gjaldt f. eks. for den berømte Mdm. Lindes Institut. En eksemplari sk punktundersøgelse viser, hvordan en hel skolefamilie træder frem på den historiske scene i Elise Engelstrøms ansøgning fra Her optræder bade hendes tidligere mand, dennes søn af første ægteskab og hans hustru og senere enke, der parallelt kørte pige- og drengeskole-virksomhed over en lang årrække. Det var meget forskelligt. hvorlænge pigerne gik i skole. Det kunne variere fra I til IO ar. Sømods Skole var en skole, hvor børnene - uanset alderstrin - blev undervist i de basale fag, mens man j Døureskolen af J 79 1 forudsatte den basale børnelærdom bekendt. Her var der tale om en højere skole for velstaende middelklassedøtre med fag som dansk, grammatik. stavning, fran sk. tys k, håndskrift, regning. geografi, verdenshi storie, re li gion, moral, forstandsøvelser, tegning og så de )}kvindelige fag«som strikning. syning og broderi. Sømods- og Døtreskolen lå i hver sin ende af den behovsskal a, der skulle dække undervisningen. og de var begge den bedste af slagsen. Skolerne var åbne 5-8 timer om dagen med en lang 2-3 timer frokost- og hvilepause midt pa dagen. Men i løbet af skolereformperioden blev den lange frokoslperiode inddraget, så eleverne kun skulle gå skolevejen frem og tilbage een gang om dagen. Bade praktiske og moralske grunde talte for denne ordning, hævder Gold. Golds ~nske om at dokumentere den faktisk levede virkeli ghed fremfor blot intentionerne for skolevirksomheden fører hende heil ind i klasseværelset: Hendes redskaber er en nøgtern undersøgelse med udgangspunkt i myten om, at undervi sningen af pigerne især på grund af de mange fag var overfl adisk. Systematisk viser Gold, at de mange emner i pigeskolerne til forskel fra drengeskolerne dækkede over håndarbejdet. som omfattede både strikning. syning, broderi o.a. Til gengæld holdt pigerne hvilepauser i skoledagen med håndarbejdet, mens drengene fik fy ldt den tid lid, som de ikke brugte på håndarbejde med lettere fag, som f.eks. botaniske ekskursioner. Det viser sig nyttigt at dele fagene op i gru pper: i de hpjere pigeskoler var fagene håndarbejde, religion, de historisk-geografisk-naturvide nskabelige fag. fremm edsprogene samt skrivning-regning. I de højere drengeskoler havde man præcis de samme fag, bortset fra håndarbejde og suppleret med de klassisk-filologiske fag samt fl ere variationer af de»videnskabelige fag«. Spændvidden af disse fag satte pigerne istand til at udfore det arbejde, der forventedes af dem i hjemmet, i andres hjem eller i handels- og serviceerhverv. Elegant forl øber Golds tolkning derhen, at de højere drengeskoler sådan set måtle have et mere mangesidet fags pektrum. der netop derfor kunne gå ud over den intellektuelle fordybelse (!) Det fremgår indirekte af hendes analyse, at den historiske krit ik for overfladiskhed således snarere kunne rettes mod drengeskolerne. Sådan kan tingene vendes og drejes. alt efter indfaldsvinkel. Således gør Gold op med en fremherskende myte i dansk skolehistorie. Som hun selv papeger, har hun ikke dermed bevist, at undervisningen i pigeskolerne var bedre end i drengeskolerne. Kun at der var et spektrum af skoler fra de dårlige, som Heiberg'erne hudflettede, over de middelmådige til de gode, store skoler som de to Døtreskoler. Også læsebøgernes indhold kommer under Golds lu p med den kildekritiske advarsel, at de naturligvis fortæll er mere om, hvordan forfatterne ønskede, at samfundet skulle indrettes, end om, hvordan det faktisk var. At dette altså var normativ litteratu r. Ikke overraskende er konklusionen her, at der er en skarp kønsdikotom i mellem de 109

6 kvindelige og den mandlige verdener i læsebøgerne. Pigerne burde identificere sig med familierolierne, mens drengene kunne spejle sig i en mangfoldighed af arbejdsmæssige og offentlige hverv. Helt på linie med Mette Winges undersøgelse fra t 981 af pigeromanen i det 19. århundrede (MW:»Den Kunst at blive en God Pige, Hustru, Moder og Huusl11oder«, Gad 1981 ) har vi nu med Gold en konkret undersøgelse af kønsrollerne i tidens skolebvger. Ocr kan vist ikke længere herske tv ivl om de normati ve kønsbilleder i det 19. århundrede. Havde Gold imidlertid kunnet gå videre til en analyse af vidnesbyrdene på eleverne, var vi kommet nærmere tidens faktiske kønsrnæssige forventninger til eleverne. Gold går i dybden med casestudies over to af pigeskolernes institutioner. nemlig Døureskolen og Det søsterlige Velgjørenheds Selskab. De højere drengeskoler, Efterslægtens Skole ( 1786) og Borgerdyds Skolen (1789) ses SOI11 umiddelbare forl øbere for Dpllreskolen, Deres curricu la og mal var model for de højere pigeskoler. Det in teressante i den lange historie om denne den bedste af Københavns højere pigeskoler er. at den - på linie med de øvrige private pigeskoler- ble\' startet uf forældrene (fædrene), og ikke af velmenend e opdragere som i USA. Forældrene troede pd uddannelse af deres døtre som vigtig og nytt ig. Størsteparten af det fædrene ophav havde Iibemle erhverv og har forrnodcmligt forestillet sig uddannel sen af døtrene med henblik på at skaffe kvalificerede medhjælp i butikken, med regnskabern e og i embedet som sådan. Gold ser dette initiati v som noget. der Klir fort/d for den victori{/nske kvinderolle, der blev dominerende i det /9. li r/limdrede. Her mener jeg, hun tager fejl. Er det ikke snarere sådan, at begrebet den victorianske kvinde er århundredets normative kvindebillede. mens den i husholdningen. forretningen eller firmaet aktivt arbejdende kvinde var den overvejende prnhis? Forestillingen om»den sande k\-indelighed«var ideelt til at placere kvinderne i hjemmene som familiens sjæl. børnenes opdrager og kvi nden bag den aktive, udadvendte mand. Et eminent kulturbærende begreb som fødselshjælper for den kvinde. der arbejder aktivt og kønskomplementært for familiens og fædrelan- dets vel. Dette spørgsmål forfølger Gold ik ke og følger således ikke op på den teoretiske di skussion, som undertegnede rejste af døtrenes dannelse i det 19. århund rede (Viljens Styrke, 1992). Det er så meget desto ærgerligere, som hun med sit materiale er den, der vi lle,'ære bedst klædt på til at differentiere og videreudvikle dcnne tcori om sammenstødet me llem det normative kvindebillede og de fak ti ske sociale betingelser og li vsforl øb som en drivende faktor op til de kvindeemancipatoriske bevægelser i slutningen af del 19. århundrede, En anden interessant pointe. som Gold går re lativt let hen over, er den, at også mødrene kunne vælges ind i det skolesamfund. der stod bag Døtreskolen med stemmeret helt på li nie med mænd. Havde Gold undersøgt ejler reflekteret over baggrunden for denne for perioden helt usædvanlige praksis. havde vi måske faet endnu fl ere svar P,l Døtreskolens usædvanligt stærke position som højere skole for piger? Faktisk var uddannelsen så god, hævder Gold. at pigerne der fik en bedre uddannelse, end de fik mulighed for at bruge bagefter, hvo r de blot blev sal til at arbejde i eller for familien og dens virksomhed. Men udfoldede de ikke der en social og samfundsøkonomisk SC L vigtig indsats som medhjælpende hustruer, husbestyrerinder og opdragere af næste generation? En indsats, der blot er blevet overset i histori eskrivningen. Denne undladelsessynd er Gold på nippet til at gentage. Velgørellhedsi nitiati vcrne scr Gold som forsørgelsesmulighed for fatti ge middel klassedøtre. - så de kunne lære noget og denned bli ve et godt parti for giftermål. eller så de selv kunne arbejde som tjenende ånder for andre. Gold fortæller - så grundigt som ki l derne ti llader - historien om det S!)sterlige Yelgjørenheds Selskab og andre veigørenheds selskaber, der sørgede for at fatti ge middelk lassepiger kunne få skolegang. Dette er yelgørende humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning. og hendes fre mstilling differentierer forståelsen af de ret forskellige kmv, der stilledes til døtrene af henholdsvis det fattige og det rige borgerskab. Det religiøse grundlag for hovedparten af skolerne - og dem, der var styret af ve l gørenhedsselskaber. var kristenl. Men der 110

7 fandtes ogsa jødiske skoler, f.ek s. Carolineskolen, der blev startet i af velhavende medlemmer af den jødiske menighed. Ogsa her var formålet skolegang for døtre fra mindrebemidlede hjem, for at kunne give dem mulighed for at skaffe sig et fremtidigt levebrød, hvad de fleste elever fra bade de kristne og de jødiske skoler fik : Som modehandlere. ejere af ekviperingsforretn inger, lærerinder, skoleholdere, frisører, husbestyrerinder. Overbevisende har Carol Gold nu vist os, at de pri vate skoler havde lagt grunden for og fortsat bidrog til den proces, der på det juridiske plan igangsattes af skolelovene 18 14, som indførte undervisni ngspligten for alle børn i Danmark. De gav således en hånd til den offentlige sektor. der endnu ikke var til strækkeligt udbygget til at kunne leve op til lovens bogstav. Gold har leveret et usædvanligt væsentligt bidrag til dansk skole- og uddannelseshistorie i de 30 omskiftelige år fra 1790 til At hun samtidig mestrer at give ny forståelse - ikke alene fo r pigeskolerne og døtrenes dan nelse og ud dannelse i denne lid -. men ogsa for samspillet mellem det offentlige og det private skol esyste m, mel lem pigc- og drengeskoler, me llem ideale fordrin ger ti l skolegangen og reelle cu n iculu, og sætte det hele ind i et dynamisk udviklingsforløb over de 30 år, er noget af el ku nststykke. Det er et uvu rderligt grundigt arbejde. der samtidig glimrer ved at være sat ind i et nationalt og internati onalt perspekti v, som det måske klin kan gøres af en udlænding? Carol Gold beviser samtidig med sit veloplagte sprog og smukt gennemarbejdede komposition og sti l. at seriøs grundforskning ka n formidl es ti l en fornøjelig læseoplevelse. Birgiue PossilIg Otto Jespersen: A Linguist's Life. An English Translation of Otto Jespersen's Aulobiography wilh Notes, Photos and a Bibliography. Edited br Arne Juul, HallS F. Nielsen & Jørxen Erik Niel.llen. Odense Universiry Pre.u 1995, ill. 380 pp. I 1925 fratrådte den 6Sårige Otto Jespersen det første regulære professoratet i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Uni versitet efter at have virket i stillingen i 32 år. Heldigt, kan man sige, eftersom han mange år tidligere havde afkrævet sin kone det højtidelige løfte at hun ville skyde ham hvis han ikke gjorde det. Ogs1l heldi gt i de n forstand at del følgende arbejdsomme otiu m blev en eftertrykkelig befæstelse og udbygning af hans allerede da imponerende indsats for sprogforskning og sprogunderv isning, nationah og internationalt. Denne samlede indsals videregav han sit overblik over i selvbiografien Eli Sprogmands LeVI/ed i Det kan ses som et udtryk for en vis beskedenhed at han, der skrev helt ubesværet på både fran sk og tysk (bl.a. i samli ngen Lingl/ isrica, 1933) og simpelthen elegant pa engelsk, valgte at berette om sit eget liv og sit personlige forhold ti l indsatsen på dansk. Lige siden har det internationale sprogforskersamfund bevaret interessen og respekten fo r Jespersen. Det er ikke mærkeligt. i betragtn ing af hans faglige alsidighed. Således står han f.ek s. fo r John Lyons (L(/1/ X1Ulge alld LiI1KUis1ics, Cambridge University Press p. 216) som den fremtrædende eksponent for hislorisk-evolutiv sprogvidenskab, helt beretti get i betragtning af værker som ulii;:uage, Its Nature, Developmelll and OriRin ( 1922), den vidt udbredte Grmvlh and Struc!llre (~r [Ile EII?,1ish Ul1lgllage (1905) og den monumentale syv-binds A Modem ElIg/isl1 Gral1lmar ( ). Men i kraft af andre arbejder som Spro;:ets LORik (1913) og Tile Phi/osophy (!{ Grall/ lilar (1924) kan han fra andre vinkler helt rime ligt også opfattes som en betydende igangsætter af den senere så dominerende strukturalistiske sprogtænkni ng, sådan som det vises i to nylige doktordisputatser (Frans Gregersen: Svcio/illRVis!ikkens (u)mufighed (1 991 ) og Michael Rasmussen: Hjefmslevs sprogteori ( 1992). Hvortil yderligere kommer pionerarbejdet inden for empirisk og am vendt fonetik, strej ftog ind i dialektologi og sprog psykologi og konstruktionen af et internationalt hjælpe-sprog. 'Novial ' o.m.j.. To danske engelsk-eksperter, Arne Juul fra Danmarks Lærerhøjskole og Hans Frede Nielsen fra Odense Universitet. søgte i 1989 at imødekomme den internationale interesse netop for dette vidtspændende livsværk ved at udgive en saml ing artikler af forskellige fagfolk til belysning af så mange sider som III

8 muligt af Jespersens virke (Otto Jespersen: Facets of his Life and "ork, Si Ha Ls 52, John Benjamins Publ. Co, AmsterdarnlPhiladelphia). Nu er de derefter gået sammen med en kollega fra Københavns Universitet, Jørgen Erik Nielsen, om p&. sæt og vis at fy l de mellemrummene mellem facetterne ud ved at bringe det internationale publikum det som Jespersen selv så som et helt billede af sin person i akti vt samspil med samtidens strømninger, i form af en engelsk oversættelse af En Sp rogmands levned. Denne oversatte version har vigtige til føj elser: en samling på 30 oft e udtryksfulde fotografier og andre illustrationer, en stor mængde noter til forklari ng af tekstens hundredvis af personog andre navne samt af mange hentydn inger til særl igt danske og/eller historiske forhold, som m&. skønnes ukendte for vor tids læsere her og hisset, en opdateret bibliografi, og et fyld igt person- og emneregister. Dertil kommer et indsigtsfuldt forord af Paul Christophersen. Jespersens medarbejder på den store gra mmat ik, selv i en periode engeh;kprofessor i København. Selve oversættelsen er foretaget af David Stoner, og den er mesterlig. Jespersens karakteristisk uprætenti øse, let underspi llede, mundrette og forbavsende lidt ældede dansk er helt overbevisende omplantet; vanskeligt gengivelige hverdagsvendinger som f.eks. et skuldertrækkende,»men hvad?«klares med præcision og elegance (p. 88). Enkelte steder hvor der i ori ginalen er citeret vers af Jespersen selv e ller andre, er de fl ot gendigtet, ofte med bevarelse af metrum og rimskema. Kun et sted er en absolut bedaget vits ('kronpeter', p. 24) droppet; intet stort tab. Et helt kapitel (nr. 17, ' Modersmål') har man valgt at lade st&' uoversat: helt rimeligt ud fra et intern ationalt synspunkt. eftersom det hovedsagelig består af eksempler på de reformer af dansk retskrivning og ord forråd som Jespersen gik ind for, og som iøvrigt for en stor del siden er gennemført; en oversat version ville kun have noget at sige til de sjældne ikkedanskere som kan sa meget dansk at de i alle ti lfælde ville have forstået originalen. Bibl iografien over Jespersens egne bøger og arti kler frem ti l 1949, udarbejdet af Gorm Schou Rode, er pa 825 numre. To tidl igere tilsvarende bibliografier, fra 1930 og 1944 ved hh v. CA Bodelsen og Niels Haislund, er på hhv. 382 og 487 numre. Tallene udgør et talende vid nesbyrd om Jespersens ko lossale kreativitet; um iddelbart synes forholdet 487 til 825 dog at angive en næsten umulig forøgelse på sil fa år. Men dels kommer denne sidste liste, der endog ikke tør kalde sig udtømmende, længere ud i krogene end de tidligere (f.eks. viser det sig nu at Jespersens allerførste offentliggjorte arbejder var skakopgaver), dels medtager den konsekvent genudgivelser. Disse udgør alene over 200 nu mre. En stor del af dem er pædagogisk materiale af alle slags. Det viser hen til at så pafaldende meget af hele stoffet er lærebøger i fransk, dansk og (langt overvejende) engelsk, foruden bøger og skrifter om uddan nelsesspørgs mål og, især. sprogundervisning, saml andres oversættelser af disse materialer ti l svensk, tysk, hollandsk, fi nsk, islandsk, spansk, polsk, russisk, japansk, tamil og telugu, fl ere af disse også i gentagne udgaver. Adskill ige af skolelærebøgerne er kommet i op ti l 17 oplag over en 40års periode. Udbredelsen over tid og sted antyder omfanget af Jespersens pædagogiske ind fl y delse, ligesom antallet og mangeartetheden af pædagogiske værker markerer et intenst pædagogisk engagement. Dette sidste viser sig i sel vbiografien som noget nær nerven j hans samlede værk. Vor tids nestor inden for engelsksprogs-fo rskning, Lord Quirk, betoner i TITe Lillg/l isr and rhe English LlIlIguage (Edward Arnold 1974) hvorledes de små landes påfaldende evne til at avle dygtige analytiske forskere af engelsk sprog synes at hænge sammen med de res udprægede afhængighed af solid og veludvi klet uddannelse i fremmedsprog (oftest engelsk). og fremhæver i den fo rbi ndelse netop Jespersen (pp ). Med rette, for Jespersens egen beretning understreger at et behov for at se praktisk-pædagogisk anvendelighed i videnskaben blev personligt igangsættende: han stod tidligt i 1880erne som stud. mag. med bred og dyb orienteri ng inden for flere sprog og fl ere teoretiske discipli ner. bl.a. den ret nye fonetiske. og det der så egentlig ansporede ham lil udadvendt akti vitet var ønsket om at give sine medmennesker noget de kunne bruge i dag liglivet og til personlig udvikli ng. Herudfra blev det en påtrængende opgave at gøre effekti vt 112

9 oprør mod hævdvundne forestillinger om ret sprogundervisning, f.eks. det dengang gængse Listovs system, hvis tilhængere kraftigt ad\'arede mod noget så formast.eligt som at prøve at lære eleverne at tale det fremmede sprog (om denne baggrund ses mere i Knud Sørensens historiske artikel i samlingen En gejskullden1isl/ing analyseret i ni artikler, Gyldendal 1969). Oprørel, som førtes i fællesskab med begavede ligesindede ud over Europa, kanja nu ses at have været uhyre effektivt. Meget af den energi der har medvirket dertil stammer fra del han selv fremstiller som sit rebelske enspændernaturel: politisk var han f.e ks. erklæret radikal Estruphader i provisorieårene, senere aktiv socialdemokrat på en tid da det var noget ret så uhyrligt i det borgerlige og akademiske miljø, han afskyede militarisme for dens fordummelse og e nsrelning og beundrede skarpnegnede kættere som Peter Kropotkin og Berlrand Russell. I alle tilfælde blev dynamikken fra ungdommens sprogpædagogiske kampa~ne sporet ind i en livslang reformiver pa de mange pædagogiske felter hvor han har gjort indflydelse gældende, spændende fra medlemsskab i Gentoftes skolekommission til nyordning af gymnasiet, til organisering af sproglærer-efteruddannelse, lil omfo rmning af studier med bl.a. karakterskalaændring, til universitetsadministration. Svarende hertil er optagethed af pædagogik et slags ledemotiv i erindringsbogen; denne er markant detaljeret i beskrivelserne af skolegang og undervisningsforhold i al mindelighed ; del der tager mest plads op i kapi tlet om hans første rejse ti l Amerika er f.eks. skildringen af en progressiv gymnasieskole, som han selv opsøgte fo r at studere den på nærmeste hold. Resultater af den nævnte reformi ver har det ikke skortet på, selvom han i tilbageblik betegnende nok må bekl age at»)the ean ker af examinatia ns sti ll exists«(p. 177) ('examenernes kræftskade består endnu ' p. 154). Det er således - ikke mindst uddannelseshistorisk - et vægtigt dokuml.!ni det kyndige udgiverhold præsenterer på den internationale scene. Hvad der fæ ngsler ved det beskrevne historiske forløb er <It det får liv og fylde som et eksistentielt an liggende for en enkel og helstøbt person, der i sin ligefremme selvskildring (undertiden selvudlevering) fremstår som et af de mennesker, forankret i det 19. arhundredes ethos, som David Ri esman rammende har betegnet som ' indrestyrede', i lighed med sådanne af Jespersens egne forbilleder som John Stuart Mill og Herberl Spencer. I den forbinde lse kan man fundere over titlens oversættelse af 'sprogmand' til 'linguist'. Paul Christophersen diskuterer den i forordet og ender med at slå fast at 'linguist' er så tæt på originalens betydning som man kan komme, men lader ane at der mangler lidt. Del kan maske antydes at det der mangler er noget som ligger i elementet ' mand' i 'sprog-mand ': noget om det hele menneske udover den professionelle, et udsagn om at personli ghed og li vsprojekt er smeltet sammen, fordi sproget ikke blot er studieobjekt og formidlingsopgave men også æstetisk nydelse, leg og spil, og at spillet er Ih et værd. Og for den indrestyrede Jespersen er der ingen tvivl om at i den sammensmeltning vejer 'manden', mennesket, mindst lige su meget til som sproget. Det er mennesket der bruger og lever i sproget, ikke omvendt. Nutidige fashionable, poststrukturalistiske ideer om at menneskelig identitet kun bestar som en 'subjekt-position', der lader sig 'konstruere' af dh crse sproglige 'diskurser' ville han have afvist som»)virkelighedsfjerne«(s0111 han siger om andre dengang yndede teorier (p. 245)). For 'virkeligheden' var fo r ham en ubetvivlelig størrelse og en væsentlig inspiration. Allerede i 1891 skrev han si n originale Fremskridt i Sproget, et værk, som vist ikke rigtigt tages alvorligt i dag, men som eminent demonstrerer hvad den berømte amerikanske sprogforsker Edward Sapir kaldte hans 'syntese af nøjagtig viden, skarp anaj yse, ubesværet og lysende klar stil og fantasirig varme' (citeret af Niels Haislu nd j Porrraits o/ Linguists lndiana University Pre", 1966 p. 157). Og denne lille bog slutter han med en sætni ng der opsummerer meget af emnet for Arne Juul & eo.s værd ifulde bidrag til international indsigt i Jespersen: r»)her i dette hefte l har jeg - uden dog at være morkeræd for teorier - stræbt at holde mig i virkel ighedens fu lde dagslys for der al studere li vets gyldne lræ«. Belll Sune.H-n 11 3

10 Anders Lindbom: Medborgarskapet i viilrårdsstaten. Foråldrainflytande i skandinavisk grundskola. Statsvetenskapliga foreningen i Uppsala. I kommission: Almqvist & Wiksell lnternational, Stockholm, sider. Pris ej oplyst, Den syenske forsker, Anders Lindbom, benytter forældreindflydeisen i grundskolen til at belyse det overordnede begreb, medborgerskabet i velfærdsstaten. Hans bog kan derfor læses både som et skolehislorisk skrift og som en samfundsvidenskabelig analyse. Anders Lindbom indleder med at knytte begrebet medborgerskab sammen med begreber som frihed og orden. Medborgerskab har at gøre med, hvorledes vi håndterer kravet om individuel frihed og behovet for en vis fælles orden. Ifølge forfatteren har udviklingen haft folgende forløb: Først ønsket/kravet om alles lighed for loven, dernæst et princip om en medborger og sidst virkeliggørelse af retten til velfærd. Den sidste fase i udviklingen indebærer en diskussion om, hvorvidt velfærdsstaten kræ~ker medborgerne eller gi ver dem auto~ nomi. Når han da vælger grundskolen som objekt for sin afuandling, skyldes det. at svenske undersøgelser peger på, at forældrene kun føler ringe muligheder for at påvirke skolens undervisning, miljø og skolevalg. Således finder 78 \0 af svenske forældre, at deres muligheder for at pavirke barnets skole er»dårligc«eller»meget dårligc«, Tils\"arende danske tal er 7~o. Og omvendt finder 60~ b af danske forældre, at deres muligheder er»meget gode«eller»gode«, og de svenske tal er4%. Et lignende billede får man, hvis man spørger om brugerindflydelse på daginstitutioner og omsorg for syge. Også her føler danskerne, at de har større indflydelse, end svenskerne føler, de har. Der er altså en markant forskel pi.l opfattelsen af medindflydelse. l sig selv er det interessant, at Anders Lindbom knytter medbestemmelse sammen med velfærdsstaten. Dette forhold er vi i Danmark vistnok ikke særlig bevidst om. Vi sætter mere problemerne omkring,-elfærds- staten i relation til økonomiske aspekter. Men til syneladende har vi altså heller ikke så stort et behov for at diskutere denne sam~ men knytning. Medbestemmelse betragtes som en selvfølge. I Dannmark gennemførtes en ændring af skolens styrelse i 1989 med indførelse af skolebestyrelser med større forældreindflydelse end i de tidl igere skolenævn. I 1990 bortfaldt de svenske rektorers forpligtelse til at informere og holde samråd med forældre~ ne gennem de såkaldte skolekonferencer, og en instimtionaliseret brugerindflydelse på skolen afvistes af et bredt flertal i rigsdagen. Altså modsat rettede beslutninger i to lande, der begge bekender sig til et udviklet demokrati og har stort set samme mål fo r skolens udvikling. Dette gor det naturligvis interessant at spørge om årsagen - også fordi vi så ofte taler om en skandinavisk eller nordisk model for velfærdsstaten. En årsag kan ligge i en forskellig opfattel~ se af demokr<1ti og nærdemokrati. Ud fra hensynet til et statsborgerskab må man læg~ ge vægt på en central styring af velfærdsstatens institutioner, in casu skolevæsenet. Tager man derimod sit udgangspunkt i et partsborgerskab, er det muligt at fremme decentralisering. Det kan sa enten være kommunestyring eller direkte brugerstyring. Den almindelige opfattelse er nok, at man i Sverige lægger mere vægt på de statsborgerlige interesser omkri ng skolen, mens man i Danmark vil styrke partsborgerskabet. Hos os skal fæ llesskabets interesser i ensartethed i undervisning og opdragelse vige for lokale interesser, især forældreinteresser. Men vi skal dog ikke overse, at statens indflydelse på også folkeskolen i Danmark er særdeles indgribende, og den statsborgerlige opfattelse har sine stærke talsmænd. Anders Lindbom tager sig så for at undersøge arsagen til forskehen mellem dansk og svensk opfattelse af forældreindflydelse pa grundskolen. Han opstiller tre hypoteser: I. Kan arsagen være, at socialdemokratiet er stærkere i Sverige end i Danmark? 2. Kan rorskellen skyldes, at der er en grundtvigsk indflydelse i Danmark, og den kendes ikke i Sverige? 114

11 3. Er der tale om en institutionel arv, alisa en tradition for decentrale træk i inslititionsstyrejsen i Danmark? Dette spørgsmål knytler an til den såkaldte nyinstitutionelle teori, der kommer af en ide om, at organiseringen af politikken har betydning for dens indhold og resultat. En sådan teori må i det foreliggende tilfælde anlægge en historisk synsvinkel, der især inddrager institutionernes typologi. I den første hypotese gar forfatteren ud fra, at socialdemokratiet i særli g grad er statsborgerligt orienteret, hvad der vej også er belæg for, men mere i Sverige end i Danmark. Samtidig konstaterer Anders Lindbom. at det danske socialdemokrati omkring gennemførelsen af skoletilsyns loven 1933 gik stærkt ind for øget forældreindflydelse, hvilket også har været tilfældet ved senere lejl igheder. I den anden hypotese inddrages den danske friskolelovgivning, der efter Anders Lindboms opfattelse næppe har betydet alverden l11.h.l. at skabe større forældreindfl ydelse i folkeskolen. Han postulerer så, at partiet venstre som det stærkest påvirkcde af grundtvigiani smen i særlig grad skulle tale forforældreindflydelse i skolen. Men også her kan der fi ndes eksempler på, at en påstand ikke holder. bl.a. i 1933-loven. Venstre er nok mere partsborgerskabsorienteret end socialdemokratiet. men denne orientering er i hvert fa ld tidligere gaet mere i retning af kommunemagt end forældreindflydelsc. Ved at inddrage norsk skolestyre i undersøgelsen, bliver Anders Lindbom bekræftet i sin hypotese, at derer tale om en institutionel ar\'. Norge har som Sverige en stærk arbejderbevægelse og i nutiden en svag grundtvigsk påvirkning (den har tidligere været ~;t~ rre ). Men norske forældre har større indflydel se på deres børns skole, end svenske forældre har. Det er naturligvis et meget forenklet referat. I to store kapitler gennemgår Anders Lindbom ud viklingen af skolestyrcl i såvel Sverige som Danmark. Et yderligere kapitel beskæftiger sig med brugerindflydeisen i den svenske skole, med spørgsmålet hvorfor intct brugerorgan? De afsluttende kapitler er en sammenlignende analyse og en sammenfatning og generel diskussion. Som dansk skolemenneske kan man glæde sig over kapitlet om den danske skoleadministration, der er en velorienteret gennemgang af lokalindflydelsen på folkeskolen, og der er grund til at hæfte sig ved, at Anders Lindbom kommer ind til den mærkelige og meget lidt udforskede form for lægmands indflydelse, der i 16 og J 700-tallet har været kendt under navnet»præstens medhjælpere«- med en helt anden funktion end skoletilsyn. Den kan være en af rødderne til det folkelige indslag, vi finder allerede i de allerførste skolekommissioner. Den tidlige tilstedeværelse af lægmandsindflydeise PJ. skolen er vel det bedste indicium for, at man må godtage hypotesen om»institutionel arv«. Der er i Danmark en tradition for brugerind fl ydelse på grundskolen. Det er der ikke i Svelige. Man kan vel sige. at såvel socialdemokrater som grundtvigianere har overtaget denne tradition. Anders Li ndbom inddrager en parallelslutning ved at pege på, at den kommunale ungdomsskole i Danmark ikke har et brugerorgan med lovfæstet forældreindflydelse - trods den syage arbejderbevægelse og stærke grundtvigianisme. Forfatteren er ikke helt opmærksom på, at netop ungdomsskolen bekræfter en tese om institutionel arv. Denne skoleform er opstået af en anden, ungdomsskolen for den ufaglærte un gdom, dvs. unge der var ude over den undervisningspligtige alder, og som ikke gi k på teknisk skole eller handelsskole. Derfor fik arbejdsmarkedets parter plads i un gdo l11sskoleudvalget/ nævnet. men ikke forældrene. Selvom denne skoleform ud\'iklede sig til noget helt andet end oprindelig tænkt, blev væsentlige strukturer i styringen fastholdt. Jeg er ikke sikker på, at danske forskere har været opmærksom på den opstill ing af problemer, som Anders Lindbom foretager. Nogle vil endda finde den overfl ødi g. men det er nu meget godt at få sal nogle ting pa plads. Sa kan vi bedre forstå, hvorfor de udvikler sig, som de gør. Det kan efter temperament være foruroligende eller beroligende. Ikke mindst i den løbende diskussion om velfærdsstate ns omvurdering og videreudvikling er det vigtigt at kende de mekanismer, der påv irker beslutningerne. De politiske institutioner har betydning for politikkens indhold og resultater, og da de er meget lis

12 v an~ke li ge al reformere. vælges ofte de små forand rin ger frem for en omformning af helheden. Tilmed har de politiske institutioner betydning for. hvilke holdninger der udbredes i samfundet. og det virker formodentlig og~ i1 ko nserverende. Anders Lindboms bog er derfor ikke blot inleressant for skolefolk, den er et bidrag til forståelse af velfærdsstatens forudsætninger og mekanismer. Peter Ussing Olsen Erik Jensen (1995): I fordommenes tid. Danmarks Lærerhøjskoles rammer og vilkår gennem firserne. Dalllllarks Lærerhøjskole. Erik Jensen har skrevet en utrolig engageret og på samme tid bade krimiagtig og farceagti g bog om»noget så kedeligt«, som forvaltning, nærmere bestemt forholdet me llem Danmarks Lærerhøjskole og Undervisningsministeriet som det tog sig ud gennem 1980' erne. Dct " ar en ti d. hvor DLH havde behov fo r udbygning og ud vikling af nye forsknings- og undervisningsområder og en peri ode, hvor de ny-tiltrådte borgerlige regeringer havde behov for at gennemføre store besparelser. De modstridende behov er udtryk for en konflikt mellem to parter. hvor regeringen har det sidste ord i sagen om ressourcer. Erik Jensen mener, at DLH trak det absolut korteste strd i fej den. der i 1988»krones«med drastiske, uvarslede nedskæringer (angiv hvor mcget...). Erik Jensen mener ikke. at Undervisningsmini steri et agerede ud fra saglige principper. Titlen»/ fordommelles tid«indikerer. at der efter Eri k Jensen's opfattelse var mange spøgelser, der gi k frit omkring i de ministerielle gange. F.eks. blev psykologi/pædagogik opfattet som en junta og forskning blev kun anset for at være relevant for kandidatuddannelserne. Dertil kom. at DLH som institution hørte under Direktoratet fo r de Videregaende Uddan ne lser (DVU) og aftagerne (lærere. seminarier) hørte under Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier. men de to direktorater blandede sig ikke i hinandens sager. Når DVU havde behov for nedskæri nger blev mange af dem konteret under DLH. uagtet at behovet for efteruddannelse blandt lærerne steg. Erik Jensen viser gennem bogen, at modspillerne ikke klargør, hvilket spil der er i gang og hvi lke regler, der gælder. Modspillerne ud viser ingen interesse for DLH, de lytter ikke. der er ingcn dialog. og kvaliteten i modspillernes arbejde er under al kritik. jf. fordommene der fortsat lever på trods af indsigelser fra DLH's side. Så uanset, hvor meget DLH arbejder på at informere ministeriet og arbejder med at planlægge og ud vikle institutionen, sa løber man gang på gang panden mod en mur. Erik Jensen gennemgår kort DLH's historie op ti l l 980'erne. Et vigtigt fixpunkt er, at institutionen i slutningen af l 950'ernc bliver anerkendt som højere læreanstalt med forskningsforpligtelse. Det øger behovet for udbygning af fag og forskning samt behovet for flere bygninger både ude i landet og i København. Behovet imødekommes del vis, men udviklingen er ikke uden problemer. Dcr er i disse år på DLH et behov for. at fa afklaret sin identi tet og profilere sig. Hvordan skal vægten være mellem kursusudbud og fors kning? Skal man kunne ansætte praktikere i forskerstillinger, hvor den nye stillingsstruktur tilsiger, at adjunkter og lektorer forudsættes at have fo rskningserfaring? H\'ordan sikrer man, at forskningen kan anvendes i undervisning på DLH og i folkeskolerne samt på seminarierne? Hvordan nedbryder man akademikerkomplekset, som Erik Jensen betegner den kamp mod»det <.lkademiske establishment«. der kommer til udtryk som e n overvurdering af akademiske \'ærdier specielt i ministeriet. DLH er i den beskrevne periode i et kryds pres mellem kravene fra praksisfeltet på den ene side og kravene rra det akademiske felt pa den anden. DLH ligner pa denne måde de fleste af de øvrige professionsorienterede læreanstalter som hande lshøjskolerne og arkitektskolerne. Lærcruddannelsesloven bl iver revideret i hvo r DLH får brudt sil monopol som udbyder af efteruddannelseskurser for lærere. Del øger usikkerheden om DLH's bevillingsgrundlag. Hvor meget skal seminari erne ha ve ti l efteruddannelse. og hvor meget skal un iversiteterne have til kandidatudd <.l llnelser af DLH's budget? Finansieringsgrundlaget ændres yderligere eftersom statens fimlllsiering af efteruddannelse overdrages til kommunerne. 11 6

13 Ændringer i styrelsesloven og DLH's struktur i vvrigt bliver di skuteret. Det er her slående, hvor meget institutterne fylder i landskabet Som læser får man indtryk af, at DLH består af et institutvælde - eller mange smd kongeriger, som hver især bruger mange ressourcer på at administrere. Erik Jensen skriver ikke dette di rekte. men det efterfølgende kapitel handler om tværgaende initiativer og viser, at på trods af institutopdelingen har man i nyere tid farmael m løfte mange opgaver på tværs af institutterne. Det er DLH's 125 års jubilæum. hurtig indsats efteruddannelses- og forskningsmæssigt i forhold til edblinformatik saml miljø. Det tværgaende samarbejde synes at væ re en styrke, men som læser kan man ikke se det sætter sig spor i det daglige arbejde. Det kan skyldes, at de følgende år præges af store nedskæringer, hvor enheder gør meget fo r at overleve og sikre en fagli g profil. Bevillingsproblemer er det væsentligste i bogen og optager megen plads. Det fører for vi dt at referere i detaljer. men Erik Jensen gennemgår og afslører minutiøst, hvordan han finder at nedskæringern e er meget vilkårlige og hovedsageligt synes at kunne forklares med et behov i DVU for at få direktoratets budget til al na sammen. DVU's budgetmodel bliver gennemgtlet og her karllægger forfatteren. hvordan DVU på den ene side beder om - og far kommentarer og indsigelser vedrørende modell en, og på den an den side fastholder, at modellen skal bruges og intet ændrer. Der bliver nedsat et nyt udvalg (Baumann-ud \' ul get). der skal finde nye besparelser senere i perioden. Udvalget peger på. al der grundliggende er behov for lilførelse af flere ressourcer - ikke besparelser. Når galt skal være peger udvalget på en række mul igheder for besparelser. som ministeri et "eller ikke følger. Alt i alt nogle frustrerende oplevelser. hvor mi nisteriet fra viger ajle principper det selv har meldt ud og man lytter ikke til indsigelser fra parten.»hvis del ikke er dljrlig administration, finde.l det herreb ikke«. (p. 185). Revisionen af kandidat uddannelserne bliver vendt og i del afsluttende kapitel får ministrene en tur med på vejen, ikke mindst Bertel Haarder, der efter Erik Jensen 's opfaltelse har haft et horn i siden på DLH. De fleste læsere vil formodentlig tænke. at DLH's historie må være unik? Men dette synes ikke at være tilfældet I 1989/90 gennemførtes en større undersøgelse af danske statslige institutioners ledelses forhold, økonomiforhold og ikke mindst deres relati oner til omgivelserne, herunder lil deres ressortministerier. Sammenholder man svarene fra institutionerne under DVU. hvori DLH indgår. med institutioner under andre ministeri er viser det sig, at Undervisningsministeri et styrer meget intensivt og på flere parametre end de øvrige ministerier (Antonsen & Hansen 1992). Institutionerne angiver samstemmende, at Undervisningsministeriets styring er hæmmende for arbejdet og den faglige udvikling. Der er altså ikke noget underligt i. at DLH oplever en stram. detaljeret styring fra både departement og direktorater. Erik Jensen fremhæver, at DLH bliver behandlet relativt dårligere. sammenholdt med de øvrige institutioner under DVU. Det understøtter den gennemførte undersøgelse ikke, men muligvis har en del af de h ~)jere læreanstaller oplevet situationen sådan i den angivne periode. Andre analyser af de samme data viser, at ministerier skaber deres egne traditioner. no rm er og værdier, der sætter sig spor i forholdet til institutionerne. DeL. der kendetegner den gruppe af institutioner, som DLH hører til er»faglighed«. hvilket har særli g va nskelige kår i Undervisningsministeri et. Kulturministeriets institutioner. der også vægter faglige værdier synes at have bedre rammer for at udvikle en fagl ig profil, selvom de også oplever en stram. ministeri el styri ng. Landbrugsministerie ts institutioner signalerer en faglig stolthed udadtil og indadtil. men oplever ingen stram mini steriel styring (Jensen 1996). DLWs insisteren på en saglig dialog er vigtig, når man som institution ønsker forandringer i fo rholdet til ministeriet. Dataene fra undersøgelsen Stunt DLH's historie viser imidlertid, at forand ringer i relationer mellem institutioner, kræver IO parter, både ministeriet og institutionen. Erik Jensen har form~let at levendegøre et forl øb mellem en offentli g institution og mi nisteriet (departement/direktorater), så man gern e læser videre. Omend der ind i mellem er gentagelser. hvi lket er vanskeligt at undga med en kompleks problemstilling. Det er sjældent. at vi som forv altningsforskere får 11 7

14 den type af information fra en part. Bogen er på mange måder både historieskri vning for dem med interesse for DLH's administration, men også et godt case til dem, der i almindelighed ønsker indsigt i ministeriers behandling af underliggende institutioner. Bogen er et partsindlæg, men det maner ti l eftertanke, at et ministerium handterer sit område så zigzagget, hovsa-agtigt og uprofessionelt, som forfatteren beskriver. Sammenholdt med data fra andre af ministeriets institutioner er det desværre et generelt fænomen. Antonsen, Marianne & Hanne Foss Hansen (1992): ))Central styring, sejvstyring og omverdensstyring - balance eller konflikt?«i Nordisk Adrninistrativt Tidsskrijt nr. 3, pp Jensen, Hanne Nexø ( 1996): (jfjelltlige organisationer mellem tradition og foran dring. Forventes udgivet i efteråret Hanne Foss Hansen & Hanne Nex~) Jensen»Skolefag i 100 år". - Red. Vagn Oluf Nielsen_ Danmarks Pædagogiske Bibliotek Udg. af Danmark.\ Pædagogiske Bibliotek. 175 sidel; illustreret. Anledningen til denne udgivelse er IOO-året for oprettelsen af det, der nu er Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Måske er det et tidens tegn i l 990crne, at det netop er med skolefagenes historie, at denne centrale pædagogiske institution fejres. Til gengæld er bogen et smukt vidnesbyrd om, hvor dybt integreret den faglige og den pædagogiske indsigt kan optræde hos kompetente fagdidaktikere. Det er en rigtig tanke at indlede bogen med en artikel om»samfund og skole i 100 ar«og at slutte med den brede perspektivering»)skolefag fortæller kulturhistorie«. Men naw rligvis ligger tyngdepunktet i den række af artikler om de enkelte skolefag - dansk, engelsk, religion, historie, handarbejde, skolekøkken, matematik, geografi, biologi og fysik/kemi - med hver deres fagkompetente forfatter(e), som bringes i bogen. I hovedsagen drejer det sig om et skolefag i hver artikel, men f.eks. er udviklingen af faget»)engelsk«meget perspektivrigt indskrevet i en almen sammenhæng af fremmedsprogsunder\'isn ing. og faget biologi er behandlet med skyldig hensyntagen til de forskellige faglige og tværfaglige»kaskener«og sammenhænge, fagets historie er præget af. Næsten uden undtagelse er artiklerne skrevet med stort engagement i det fag og det fags didaktik, som behandles. De er ge n nemgående yderst velskrevne, så det er en stor fofl1!ijelse at læse dem. Der er gode indsigter at få i fag, hvis historie, man ikke har kendt, endsige troet, at det skulle være særlig interessant at lære at kende. - En kritisk vurdering af det faglige/fagdidaktiske indhold i de enkelte artikler ligger uden for anmelderens kompetence; det følgende vi l derfor angå de almene elementer og bogen som helhed. De fag, der er behandlet i bogen, er ifølge forordct valgt under hensyn til en ))nogenlunde ligelig«repræsentation af det humanisti ske, det matematisk-naturvidenskabelige og det musisk-æstetiske område. Et er det tvi vlsomme ved denne kategorisering af det musisk-æstetiske som et omrade, men den er jo desværre gængs. Et andet er, at det ) ligelige«kvantitativt set består i, at det musisk-æstetiske område har fået I ud af l O artikler. 13 ud af godt 150 sider, nemlig den i\1nigt både spændende og underholdende artikel om håndarbejde. Mere end besynderligt cr det, at hverken idræt eller sang/musik er behandlet. De to fag har en betydelig længere tradition i folkeskolen end adskillige af de behandlede fag og ma i dag regnes for helt centrale i en børneskole. - Udelukkelsen kan dog vel ikke bare skyldes, at redaktionsgruppens hj emmebane ikke er leveringsdygtig i forfattere? Verden er jo større end Emdrupvej, og ved faget fremmedsprog har man da også med held hentet assistance ) udefra«. Efter min vurdering burde udelukkelsen af både musik og idræt som et minimum have krævet en god forklaring i forordet. Som det er, kan det let komme til at signalere manglende sans for fagenes betydning. Det skrives i forordet, at man har villet») j glimt«så nær på skolens hverdag som muligt, men fastholde overblik og )det store perspektiv(. Det sidste er i høj grad lykkedes, selvom sammenhængen med den danske samfundsudvikling - landlby. hjemmenes funktion og arbejdslivets krav - ofte er meget tyndt inddraget. Det har været en fornøjelse at læse de perspektivrige artikler 118

15 f.eks. om dansk og fremmedsprog. hvor både formåls- og indholdsdiskussion og overordnede linjer i melodedebatter og lærebøger tages under behandling; den spændende artikel om geografi undervisning, som har hovedvægten på grundsynspunktcr bag fagets udformning og giver faget et langt historisk perspektiv i sammenh æng med den verdenshistoriske udvikling; fl ere af artiklerne, f.eks. skolekøkken-bidraget, fordi de inddrager den internationale skol escene bag fagets oprettelse og udvikling, - som man udpræget savner i andre.»glill1t af«skolens hverdag far man ogsa her og der. og det er jo altid spændende at genkende sin egen skolehverdag netop i glimt. Men det kildemateriale. som er det centrale i alle artiklerne, nemlig bekendtgørelser, læseplaner, lærebøger m.l11. og debatterne omkring fagene i offentlighed eller snævrere fagkredse. lægger jo ikke netop op til indsigt i skolens hverdag. Desværre er der fa dokumenterede vidnesbyrd om denne hverdag, men en del udokumenterede Pilstande, hvor der sluttes ud fra læseplaner. læsebøger og endda metodelitteratur. At gardere sådanne metodisk uholdbare udsagn med et eller en stribe })uden tvivl«[s tjener jo, kritisk læst. kun til al rejse den berettigede tvivl. der netop søges bol1manel. l særklasse med gode»glimt«er artiklen om håndarbejde, hvor illustrationerne er produkter fra undervisningen - som den kvindelige læser har si n frydefu lde genkendelsens gru af at betragte -, og hvor erindringsstumper fra skoleelever ligeledes rammer bredt i deres tegning af undervisningsmiljøet i faget. Det kan undre, at kun enkelte artikler kommer ind på læreruddannelsen i det fag. der behandles. Det er dog ellers en mindst lige S1.1 central faktor som di verse læseplaner o. lign., både når det gælder et fags praktiske ud vikling og de større perspektiver. Kendskabet til dansk skolehistorie er i nogle af artiklerne skuffende. Der henvises f.eks. til»den praktiske mellemskole«som om den var en realiseret praksis og ikke et program og slagord i en politisk ildeset og bortgemt betænkning, som kun ret snævre kredse i den danske skol e verden havde et forpli gtende forhold til [s. 9 og 18]. - Selvvirksomhed«betegnes [s. 71] som en metode loven lagde op til, mens virke ligheden var den - j fr. bl.a. Ellen Nørgaards disputats»lille barn. hvis er du?«(s. 275) - at selvvirksomhed ved lovarbejdet ( 15) blev luget ud som metode og kun stod tilbage som et af målene for undervisningen. - Eksamensmellemskolen benævnes som»tiltænkt alle«fs. IIOJ. mens problemet med den tvænimod \'ar, at den blev søgt af alt for mange, så at de. der ikke søgte den, blev en forsømt })restgruppe«. som man så forsøgte at tilgodese med den )eksamcnsfri mellemskole« Ioven med samt»den blå betænkning«betragtes som opsamlende i forhold til en forudgående udvikling og ikke fremadpegende. Således fratages betænkningen den ære, der tilkommer den for bredt at have lanceret»iære at lærc«i den danske fo lkeskole. og dette fornyende princip tillægges alene en indsigt erhvervet»i løbet af I 960 erne«(ls. IO]. - En af forfatterne læser med eftertryk krav om discicplin, ordenssans og akkuratesse i folkeskolens formålscirkulære fra 1960 uden viden om, at den er et genoptryk af Jørgen Jørgensens fra besættelsestiden og har sin tone fra denne specielle situation. Det kan ærgre, at der ikke af forfattere eller redaktion har været større omhu med begrebern e })dannelse«eller»klassisk dannelsek Dannelse er dog netop sa studeret, di s kuteret og omdiskuteret et begreb. at det i en kreds som denn e burde anvendes med den stringens e ller de nuancer, det historisk set fo rtj ener. I et tilfælde anvendes ) dannelse«f.eks. ukommenteret i en betydning, der er blevet gængs i det særlige fags didaktiske tradition, men ikke derudenfor. og en anden forfalter benytter»)klassisk dannelse«helt ude af takt med begrebets historiske indhold. Forordets forestilling om. at bogen sku lle kunne anvendes i læreruddannelsen, bør ikke blive gjort ti l skamme, men en lærerstuderendes læsning skulle nødig begrænses til egne linjefag. Netop del billede af mangfoldi gheden bag skolefagenes historie og de kultur- og andshistoriske sammenhænge. som bogen i sin helhed tegner, vil kunne være en god inspiration. Drejer det sig imidlertid om særlig indsigt i et enkelt af fagenes ud vikling, må der naturligvis kritisk supplerende læsning til, - under den synsvinkel er der klar forskel på, hvor fyldestgørende de forskellige artikler er. - Når det specielt an- 119

16 fores. at ogsa lærere og skolebetyrelser hører til bogens målgru ppe, kunne det væ re ri meligt at pege på. at der sandelig er andre grupper. hvis medlæsning burde paregnes. Hvad med gymnasielærere, f.eks., eller i det hele taget didaktikere og fagkolleger i alle dele af del danske uddannelsessystem. De bedste af artiklerne lægger da op til en kritisk fo rtsættelse af arbejdet med feltet ikke bare fra folkeskolens egne folk, en kritisk videreudvikling. som forfatlerne selv - af alle - måtte ønske sig. Om forfatterne Mår der ganske \' ist i fo r ordet. al de fleste er knyttet ti l Danmarks Lærerhøjskole. Alligevel virker det alt for indforstået, nar tlere af de enkelte forfatterpræsentationer blot angiver an sæ t te l ses~aed ved navnet på et institut som der findes adskillige af på andre unddannelsesinstituti o ner ru ndt omkring i landcl Hvis det nu bare var præsenrationerne alene, der med sin indforståethed gav dette signal om enklave, ville det næppe have været værd at nævne. Men sammenholdt med. hvad forordet siger om målgruppe for bogen, og sammenholdt med savnet af bidrag om de to centrale fag fra det»musisk-æstetiske«område og undladelsen af at hente forfattere til sådanne artikler der. hvor de måtte være at finde. giver det stof til ærgrelse: Indenfor og udenfor - tilsammen er der nere på banen end redaktionen synes at tro! Bogen kan anbefales til en bred læserkreds. Mange vil kunne læse det meste af denne bog med :-;tor fornøjelse - uan:-;et de ærgrelser, den også giver anledning til. Bogens forfattere er: Annemarie Møller Andersen, Jctte Benn. SØren Breiting. K.E. Bugge, Christian Glenstrup, H.C. Helt. Kirsten Haastru p. Niels Haastrup, Thorkild Borup Jensen. Mi nn a Kragelund. Leif Lørring, Vagn Oluf Nielsen. Vagn Skovgaard Petersen, Tage Werner. GU1lhild Nissen Henry Holm: Skolebyen i Vendsyssel, Hjørringbogen Ekspedition: Vendsyssel Historiske MuseulIl, Hjørring. /04 sidu Pris: 198 k,: Hjørring havde for år siden 2 folkeskoler. et gymnasium, en privat realskole, handelsskole. teknisk skole, kommunal ung- domsskole og nogen aftenskolevirksomhed. Heri adskilte byen sig ikke fra andre af samme størrelse. Vi skal dog helt frem ti l 1953, før den lik en kommunal cksamensafdejing. Det er fo r bløffende, at en så stor by har kun net vente så længe. Men man havde jo gymnasicts mejlernskoleafde ling og den private rea lskole. Uddannelsessystemet lod altså noget tilbage at ønske for disse år siden. Spændende og meget kompetent skildrer den tidli ge re rektor ved Hjørri ng Seminarium, hvorledes udvik lingen vendte. Sil Hjørring i dag er en modern e skoleby. Den ud vikling forekommer også andre steder, og mange andre provinsbyer kunne på tilsvarende vis have ski ld ret deres skoleudvikling. Nu er det altså gjort i Hjørring. og Henry Holms bog har derfor al men interesse. som e.n skildring af en periode i dansk skol ehistofle. For Hjørrings vedkommende var det seminariet. der satte gang i tingene. Det er mi n pasta nd - ikke Henry Holms. I 1954 vedtog Hjørring Byråd at oprette et lærersemina ri UIll. 4 år senere kom undervisningsministeriets ti lladelse. Ti l trods for, at folkeskolen stod 0 \ er for en større læ rermangel. og børnetallet var stigende, var ministeriets prognosemagere ikke meget for at støtte tanken om et nordjysk seminarium. Seminariet kom på et heldigt ti dspunkt. så det kunne deltage i den uddann elseseksplosion, som kom med den industrielle udvikling i 60 erne. Det er denne eksplosion, Henry Holm skildrer med Hjørring som eksempel. For folkeskolen betød det nære uddannelsessted for lærere, at hele landsdelen halede ind på lærennangelen og kom med i den almindelige skoleudvikling. Det er samtidig typisk, at byen far et meget differentieret grundskolesystem: et antal kommunale folkcskoler, der med kommunalreformen voksede til 9, en privat realskole, oprettet som pigeskole i 1875 og blandet skole nu med ca. 560 elever. en Rudolf Steiner skole fra en af de 16 i Dan mark. en grundtvig-koldsk fri skole fra 1986, nu med ca. 70 elever. Endelig \'ar der den gamle efterskole Halvorsminde. oprettet J 903. i dag med plads til 100 elever. Så skal man heller ikke glemme den 120

17 kommunale ungdomsskole, der med sine godt 1000 elever og 7 afdelinger er et supplement ti l fo lkeskolens fagtilbud. Ikke mindst skal man notere sig dagskolen. hvor der - som et af de fa steder i landsdelen - gives alternative tilbud til bl.a. skoletrætte elever. Viften af ti lbud er bred og nuanceret. svarende ti [ det moderne samfunds behov. Der er ogsa en bred. om end en udad ti I mere traditionel. vifte, nar der tales om de egentlige ungdomsuddannelser: gymnasium og hfkursus. handelsskole, teknisk skole og produktionsskole. Ogsa voksenuddannelsern e og den videregående uddannelse er der blevet plads til : VUC og AM U-Center. EDB-højskole og sygeplejeskole, der viderefører traditioner fra den gamle uddan nelse ved centralsygehuset. Og sa er der jo seminarier. der ikke blot uddanner lærere til folkeskolen. men også bnrnehave- og fritidspædagoger. ~ Endelig skal man nævne den kommunale musikskole. kunstskolerne og det fo lkeoplysende arbejde. Hjørring er en skoleby. Man kan spørge, hvad det er for meka nismer. der har frembragt denne udvi kling. Seminariet er nævnt som en årsag. Svaret må dog nok blive. at der er tale om et samspil mellem fo rskellige faktorer. For det første et almindeligt behov for uddannelse. et behov. som har accellereret sammen med ændringerne i samfundsstrukturen fra et landbrugsog industrisamfund til et service- og informationssamfu nd, hvor den personl ige raktor og dermed uddannelsen spil ler en afgørende rolle. For det andet er det ikke ligegyldigt, at Hjørring engang i 60'erne kom ind i en god økonomisk og industriel udvikli ng. For det tredie må man ikke underkende betydningen af, at byen - b,\de inden for og uden for uddannelsessektore n - fik nogle tilflyltere med initiativ. visioner og personlig dynamik. parat til at udnytte de muligheder. de så. Blandt dem Henry Holm. Så er det vistnok også sådan, at et pæd(lgogisk miljø i sig selv har nogle selvforstærkende kræfter. Det skal bare etableres. Med disse ord'. ære bogen anbefalet som læsning for sko leinteresserede - og til efterfølgelse' Peter Ussing Olsen Poul Skaaning: Den unge Christen Kold - som samtiden så ham. Odense Universitet.\jorfag s. Kold-litteraturen har efterhånden et ikke ringe omfang. Man sku lle derfor tro. at det var svært at fremkomme med noget nyt på dette område. Når det ikke desto mindre er lykkedes for lektor Poul Skaani ng. skyldes det bl.a. en kombination af koncentration og bredde i fremstillingen. Bogen focnserer på en meget snæver periode i Ka lds li v, nemlig de to år ( ) han var ele\ på Snedsted Seminarium. Samti di g er beskri velsen af miljøet og dets persongalleri bredt anlagt. Derved får den læser, der i forvejen kender noget ti l Kold. meget nyt at vide. Og enhyer læser får uanset forudsætninger et udmærket indbl ik i,»hvor mærkværdigt alting gik til i gamle dage«, som Roar Skovrnand ud trykte sig. Bogen er disponeret i to dele på hver en halv snes kapitler. Første del rummer en redegørelse for Kolds levned frem til optagelsen pa seminariet. Derpa følge r en udførlig beskrivelse af den skolehistoriske baggrund og af det særlige miljø på seminariet. Tre kapitler præsenterer forstanderen. G.P. Brammer. Udførligheden bevirker. at man får et godt indtryk af Brammers person og <lf hans teologiske ud vikling fra et discipel-forhold til Grund tvig frem til en stedse stærkere afstandtagen fra dennes kirkelige anskuelse. Et fø lgende kapitel præsenterer de lo andenlærere. P.K. Algreell og G.P. Pfaff Anden dej koncentreres om Kalds barndom og ti dlige ungdom samt hans andelige udvikling i årene Et hovedpunkt i denne udvikling var hans til slutning til den gudelige forsam lingsbevægelse og deraf følgende brud med Brammer. Kildegrundlaget er foruden samtidige dokumenter et betydeligt antal senere erindringer, hvor bade venner og fjender udtaler sig. Et par perspektiverende kapitler belyser situationen på seminariet i årene umiddelbart efter Kolds dimission. El sidste kapitel opsummerer forfauerens iagttagelser og konklusioner. Efter denne oversigtlige præsentation af bogen, an læg og indhold skal først fremføres nogle kommentarer til materialet og benyttelsen af dette. Dernæst skal enkelte punkter i fremsti llingen diskuteres. 121

18 Bogens grundmateriale omfatter - om ikke alle så dog de neste - kendte kilder til belysning af Ka lds barndom og undgdom. Men ikke blot det. Selvom man tidligere har støvsuget tidsskrifter, breve, dagbøger og erindringer for oplysninger om den unge Christen Kold, er det alligevel lykkedes Poul Skaaning al fremdrage nyt supplerede materiale. Som eksempel på en vellykket kombinalion af kendt og ukendt skal nævnes præsentationen af Else f1ellriksell, Kolds ungdomskærlighed. De pågældende afsnit tegner et nuanceret og fængslende billede af denne kvinde, af hendes og Kolds gensidige forhold og af hendes tragiske livsforløb, der afsluttedes med scl vmord. Ogsa vedrørende denne hovedperson i Kalds liv er vor viden blevet kompletteret. Bearbejdelsen af materialet er præget af en rosværdig omhu. I langt de fleste af de ti l fælde, hvor oplysninger og citater er checket, har disse vist sig at være pålidelige. For arkivmaterialets vedkommende er imidlertid nogle ikke-al/givlle forkortelser og enkelte fejllæsninger konstateret. Et par eksempler: I citatet fra Kolds eksamensbevis (s. 139) er»megen Nyue«en forkortelse af»en af Herren meget ve lsignet Nytle«. Endvidere kan nævnes et brc\' fra 1836, hvor Kold beskri ver, hvorledes forlovelsen med Else Henriksen blev hævet Her hedder det bl.a.:»... og denne min syndige Kjærlighed til hende, og den, demfflydende Kjærlighed lil Verden, saae Herren...«De her fremhævede ord mangler i gengivelsen pa s Dertil kommer et par fej llæsninger:»rejste«. skal være»fykte«;»anelse«, skal væ re»ahnelse«. Ingen af disse forkortelser og småfejl er meningsforstyrrende og vil derfor forekomme de fleste læsere at være aldeles betydningsløse. Poul Skaaning har imidlertid dokumenteret, at han ikke deler en sådan opfattelse, men har lagt "ægt på nøjagti g tekstgengivelse. Og deri har han ret. I kraft af manglende omhu i så hensseende har tidligere Kold-biografer undertiden tillagt Kold de mest besynderlige udsagn. Og nu til de punkter i fremsti llingen, der kan og bør diskuteres. Først skal anholdes en konfusion på s. 61. Her forveksles Brammers ordination med hans indsættelse. Ordi- nationen er den kirkelige handling. hvorved en biskop indvier en person til præstegemingen som sådan. Indsættelsen er den derpå følgende h,mdling, der nonnalt foretages af den lokale provst, og hvorved den udnævnte og ordi nerede person præsenteres for menigheden. For Brammers vedkommende gælder, at han forud for ansættelsen som sognepræst i Snedsted-Nørhå havde fungeret som»)ordineret kateket«i Nakskov Uf. Wibergs Præstehistorie II, 1960, s. 425). I den anledning var han d. 22. september 1826 blevet ordineret af biskop P.O. Boisen i Maribo domkirke. I sin selvbiografi fra 1884 (s. 208) omtaler Brammer denne begivenhed. H vad dernæst angår indsættelsen isnedsted, skete det irregulære, at Brammer på grund af et modsætningsforhold ti I provsten blev nødt til al indsætte sig selv. Poul Skaanings mest Q\'erraskende bidrag ti l Kold-forskningen er hans opgør med den traditionelle opfattelse af Kalds kristelige vækkelse. På grundlag af Kolds berømte tale på vennernødet i 1866 har man hidtil antaget, at det var den grundtvigske vækkelsesprædikant Peter Larsen Skræppenborg. der afgørende bidrog til at»oplive«ham. trø1ge Poul Skaaning er Ka lds oplysning forkert. En landsdækkende prædikant vi rksomhed som Larsen Skræppenborgs forudsatte. at rejsepas p<l forhdnd var indhentet. Af politiets protokoller fremgår, at Larsen Skræppenborg ikke befandt sig på egnen på det tidspunkt, hvor Kalds vækkelse skulle have fundet sted. Yderligere sandsynliggøres. at det var en prædiken af G.P. Brammer. der igangsatte I\olds religiøse ud vikling rra )}vanekristendom«til bevidst tro. Lidt senere har P.K. Algreen fo rmidlet Kolds tilslutning til den gudelige forsamlingsbevægelse. som Brammer kraftigt tog afstand rra. Ka lds vækkelse var altså ikke en pludselig engangsbegivenbed, men»en proces i stadig udvikling«(s. 161). Til denne nye og interessante teori skal knyttes følgende kommentarer: Kolds tal e på ven nem mødet rej ser kildekritiske problemer. Kold brugte ikke manuskript. Talen er gengivet efter stenografi sk referat. Denne omstændighed rejser spørgsmålet om tekstens p~lidelighed. I hvilket omfang har de københavnske stenografe r forstået Kolds Thybo-mål? Hvilken redakti- 122

19 on af teksten har efterfølgende fu ndet sted? Og dernæst: Har Kold mht hvad han valgte at sige og ikke sige tilpasset talen efter hvad han mente, at Grundtvig og den store skare af grundtvigianere gerne vi lle høre? Poul Skaaning har derfor gode grunde til at forholde sig kritisk over for teksten. Men ogsa andre har udtrykt skepsis over for nogle af de reelle oplysninger i talen. Eksempelvis kan nævnes Vilhelm Nielsens udførlige anmeldelse af Hanne Engbergs bog i Dansk Udsyn ( 1986, s ). Her anfæg,es ikke, som hos Poul Skaaning, Kalds påstand om Larsen Skræppenborgs betydning. Men Vilhelm Nielsen anfører velbegrundede kritiske bemærkninger til talens oplysninger om Kolds forhold til forældrene. Dern æst noteres, at Poul Skaanings bog placerer sig blandt de nyere studier, der rilskriver Brammer en større betydning for Kalds udvikling end hidtil antaget. l den forbindelse kan det undre, at forfatteren ikke inddrager Svend Bjergs a1'handling om»fortællingen i Christen Kolds pædagogiske teori «, trykt i tidsskriftet Religion Her argumenterer Bjerg for, at Brammers didaktiske forelæsni nger har spillet en hidtil overset rolle mht Kolds opdagelse af fortællingen. Med hensyn til fremhævelsen af Brammers positive betydning for Kold er Bjerg derfor på linie med Poul Skaaning. Bjergs synspunkter er i øvri gt udførligt diskuteret i Hanne Engbergs bog om Kold ( 1985). Endelig kan der væ re grund til at præsentere og overveje de argumenter, Poul Skaaning fremfører til støtte for sin tese. Om sin overgang fra barndomshjemmets al menreligiøsitel til bevidst kristen tro berelter Kold i vennemødelalen, at denne ud vikling fandt sted et par måneder efter, al han var begyndt på seminariet, dvs i løbet af december Poul Skaa nings kritik af beretningen reller sig ikke mod denne tidsfæsteise, men imod al Kold umiddelbart efter hævder, at det var el udsagn af Peter Larsen Skræppenborg, der var afsag til vækkelsen. Ifølge Kold havde Larsen Skræppenborg»en Dag«gjort ham opmærksom på,»al Vor Herre elsker Menneskene«; og dette budskab slog ned i ham»med en Overbeviisningens og Følelsens Kraft«. Over for denne skildring af begivenhedsforløbet rejser Poul Skaaning nogle vægtige indvendinger. Dels påpeges, at det første sikkert bevidnede møde me llem Kold og Larsen Skræppen borg fandt sted i januar 1837, altså efter at Kold havde forl adt seminariel. Dels aftrykkes en side af politiets pasprotokol, hyoraf fremgår, at Larsen Skræppen borg ved årsskifte, 1834/35 befand t sig langt væk fra Thy. Ganske vist skulle Larsen Skræppenborg ifølge protokollen befinde sig i»skive og Omegn«i januar Poul Skaaning har dog ret i, at semi nariets stmmllle plan midt i undervisningsperioden ikke har ti lladt Kold at foretage nogen læ ngere udtlugt. Kalds påstand om, a l bans»oplivelse«skyldtes Larsen Skræppenborg, ma dermed siges at være en konstruktion. Hvad har da \'æret vækkelsens anledning? At Kold har oplevet en vækkelse i løbet af åre, bevidnes af selveste G.P. Brammer. I en erklæring dateret II. september 1835 udtaler denne, at Kold»har gjort Fremskridt i Troen«(s. I 00). I den sammenhæng fremdrager Poul Skaaning en altergangsprædiken, som Brammer har holdt for seminaristerne. Fra denne prædiken citeres et afsnit, der handler om Guds kærlighed. altså netop det tema, som Larsen Skræppenborg ifølge Kolds beretni ng havde anslået. I Brammers prædiken hedder det bl.a., at }) Faderens Barmbjertighed udelukker Ingen af dem, som han kaldte til Lyset... Ogsaa over Eder har Faderens Barmhjertighed været ri g«(s ). Af denne iagllagelse konkluderer Poul Skaaning, at det var Brammer og ikke Larsen Skræppenborg, der var primus motor i Kolds kristelige vækkelse. En oplagt vanskelighed ved dette ræsonnement er, at den citerede prædiken er udgivet i 1832, altså godt og vel to år før Kolds vækkelse. Det kan altså ikke dokumenteres, at en prædiken af Brammer har haft den beskrevne betydning for Kold. Imidlertid er det ikke usandsynligt, at Brammer i en al lergangsprædiken i løbet af kan have udtalt noget i retning af det citerede. Dels er Guds kærlighed et tilbagevendende tema i mange - måske de fleste - prædikener. Dels er det især i en altergangsprædiken nærl iggende at fremhæve netop d e tt~ aspekt af det kristne budskab. Men sandsynlighed er ikke det samme som kendsgerning. Vi ved ikke, 123

20 om det er en bestemt prædiken af Brammer. eller om det er en sjælesørgerisk samtale un der fire øjne. der fik afgørende betydning for Kold. Brammer har et par år senere omtalt»samtaler... med ham i Enrum«(s, 116), Tilbage står dcn sandsynlighcd, at Brammer har haft større positiv betydning for Kold end hidtil antaget. Tilbage star end videre den kendsgerning, at Brammer i september 1835 var godt tilfreds med, at Kold var blevet kristeligt vakt (j f. ovf.), Men allerede i den følgende måned, i oktober blev Kold indbudt til at deltage i de vækkelsesmøder, som P.K. Algreen atl1 0ldt på sit værelse, Dette gav anl edning til Kolds pietistiske vækkelse, der efterhånden medførte et brud med Brammer. Afsluttende skal bringes et supplement til det kapitel. der handler om»ko/d-fascil1utiojlejl«(kap. XV). dvs om det uudslettelige indtryk Kold gjorde på de mennesker, han mødte. Herunder har Poul SkaClning kunnet drage nytte af de erindringer, som Harald Holm og Fr. Nyg:\rd indsamlede i årene efter Kolds død (1 870). Til disse erindringsgli mt bør føjes en beretning skrevet af den svenske journalist Dr. Otto Ålulld og offentliggjort i Aftonbladet d. 18. december Alunds rapport om mødet med Kold fylder LO lange avisspalter. Heraf skal blot gengives hans indtryk af Kolds personlighed:»man sag och kande, atl det var hans verkliga ofvertygelse au han fått sig en omedel w bart uppdragen. och denne ofvertygelse, det sag man. meddelade sig arven åt larj ungarw ne, Au det låg n,:tgot ofverspandt i allt dette må så vara; men dct var ej en ofverspandbet af det sjukliga slagel, som i hinduisk sjc lfbetraktelse rufar a fver sin eget jag, utan ne\gol af denna hcliga eld, som funnits bos alia kraftiga naturer. hvilka i ert e ller annct hanseende fort verlden framåt«. Mødet med Kold var for Ålund ikke bl ot en fascinercnde oplevelse. Det blev også en inspiration. Året e fter, i 1868, grundlagde Alund folkehøjskolen Herrestad i Ostergotland. Det er be mærkelsesværdigt, at Ålund ikke blot har haft sans for Kolds formal. Han har ogsa indfanget noget væsentligt i Kolds selvforståelse: Hans kaldsbevidstbed, der havde rødder tilbage til vækkelsen i 1834/35. Dermed er vi atter tilbage i den af- gørende peri ode, som Poul Skaaning så fængslende har beskrevet. Det er en god bog. K.E. Bugge Fritz Norlan og Erling Christiansen (red,): Harpens kraft. Frederiksbor& H,,)jskole 100 å,: SY.l'tilll e JOJ s. Harpens kraft er titlen på Frederiksborg Højskol es 100 års jubilæumsskrift fra Udstyrsmæssigt er det en not bog. Men også indholdsmæssigt er det en bog, der hæver sig langt over gennemsnittet af jubilæumsskrifter. Undervisningsminister Ole Vi g Jensen indleder med en hilsen i bogen: han har 10 gange været e lev på Frederi ksborg Højskole. Med en enkelt undtagelse er forfatt erne nuværende eller tidligere lærere og fo r standere på skolen. Kun Gunhild Nissen kommer ))udef'ra«, men skriver som om hun også kommer»indefra«. Takket være spændende reneksioner over skolens historie og nutidige problemstillinger har de fl este artikler almen interesse. De tre første bidrag er hele bogen værd. Bogen indledes med en la ng. grundig og særdeles indholdsmættet artike l af højskolelærer Ole Vind, der skri ver om begyndelsen fra 1895 med Holger Begtrup som frontfi gur, om den vanskelige fortsættelse med sønnen Frederik Begtrup som forstander fra 1925, og om dcn succerige fortsættelse med c.p.o. Christiansen og hans kone Margrethe Christiansen. født Appel. De overtog skolen i 1934 og drev den sammen frem til De to næste artikler er skrevet af 10 tidligere lærere: Olav Akerlie fra Norge og Vilhelm Nielsen. der senere blev undervisningsministeriets inspektør på højskoleområdet. Deres bidrag handler om Frederiksborg Højskole og Norden og dermed især om c.p.o. Christi<lnsen. der i sin tid ansatte dem som lærere på skolen. Derefter skri ver de fire følgende forstandere: Søren Haugstrup Jensen. Svend Erik Bjerre, Ole Jensen og den nuværendc forstander Erling Christiansen om deres tid på skolen. Haugstrup oplevede. hvordan forudsætningerne for at drive højskole blev forandret dramatisk omkring 1970: Svend Erik Bjerre og Ole Jensen mærkede for alvor 124

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Fredag d. 10. april 2015 Til beskæftigelsesministeren og folketingets arbejdsmarkedsordførere I forbindelse med det valg der snart bliver

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere