SOSU Nord strategiske indsatser 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOSU Nord strategiske indsatser 2015"

Transkript

1 SOSU Nord strategiske indsatser 2015 SOSU Nords strategiske indsatser tager udgangspunkt i de henstillinger der er fra de politiske målsætninger, og som det forventes at skolen lever op til både lokalt, nationalt og internationalt. Dette dokument er en del af SOSU Nords samlede strategidokument SOSU Nords strategiske univers fundament og målbilleder. 1

2 Indhold Marked:... 5 En målrettet indsats for gennemførsel - Erhvervsuddannelserne... 5 Skolens hovedresultater ift. gennemførsel i Skolens hovedresultater ift. elevtilfredshed i Skolens hovedresultater ift. ansøgere og optagelse årsrapporten Ungestrategi forforløb og grundforløb...12 Hovedforløb og praksissamarbejde SOSU...30 Hovedforløb og praksissamarbejde PA...59 Koblingen til SOSU Nords pædagogiske og didaktiske grundlag...74 En målrettet indsat for SOSU Nord som en stærk kompetencepartner på VEU-området...76 Strategi på tværs...96 Organisation: De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende: De administrative systemer og IT-support PR og kommunikation MIO samarbejde og arbejdsmiljø Udvikling af fælles værdier og visioner Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af undervisernes arbejdstid Fællessekretariatet HR Fællessekretariatet

3 Ressourcer: De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende: Hovedresultater fra 2014: Kompetenceudvikling årsrapporten Trivsel og sygefravær årsrapporten Sociale klausuler årsrapporten Fysiske rammer årsrapporten Forventninger til de kommende år årsrapporten Vedligeholdelsesplan årsrapporten Statistiske resultater fra 2014: Kompetenceudvikling Budgetmål for den tredelte bundlinje Hovedresultater fra 2014 årets økonomiske resultater: Indkøbsstrategi Bygninger og faciliteter Aalborg Hjørring Kantinestrategien Aalborg Hjørring

4 4

5 Marked Marked: De overordnede mål og rammer for markedsindsatserne på SOSU Nord er følgende: Marked hvilke arbejdsmarkedsbehov skal SOSU Nord dække i form af nuværende og nye aktiviteter/afsætningsmuligheder? o o Fokus på øget gennemførsel, hvor der anvendes forskellige og innovative pædagogiske metoder Fokus på høj faglighed i alle uddannelsesforløb, hvor der sigtes mod branchebehov nu og i den nærmeste fremtid En målrettet indsats for gennemførsel - Erhvervsuddannelserne Mål: Folketinget ønsker at 95 % af de unge skal gennemføre en uddannelse. SOSU Nord ønsker at fastholde det høje niveau og forbedre, hvor det er muligt. SOSU Nords indsats for gennemførsel tager udgangspunkt i henstillingerne fra Undervisningsministeriet: Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse Resultatmål: Mindst 25 pct. af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Resultatmål: Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultatmål: Andelen af de dygtigste elever målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt i skoleåret 2013/14. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod

6 Skolens hovedresultater ift. gennemførsel i 2014 Tabel 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal 22,4 24,0 16,0 24,3 16, ,4 13,8 10,0 11,9 10,0-10 Tabel 1 viser, at frafaldsprocenten for GF er på næsten samme niveau som i 2013, dog stadig et godt stykke fra måltallet på 16 %. Årsager til frafald er især for meget fravær og at eleverne fortryder uddannelsen. For hovedforløbenes vedkommende er frafaldsprocenten for 2014 mindre end for Der er et fald fra 13, 8 % i 2013 til 11,9 % i Dermed nærmer skolen sig måltallet på 10 %. På hovedforløbene er primære frafaldsårsager at eleverne opsiges i prøveperioden, samt personlige forhold og sygdom. Skolen har valgt ikke at revidere måltallet i 2015, da der fortsat er væsentlige udfordringer ift. frafald. Skolen vurderer således, at måltallene fortsat er ambitiøse, men også realistiske. Tabel 2 viser fordelingen i frafaldsprocenter pr. uddannelse, læg især mærke til det mindre frafald på SSH, hvor der også har været sat flere indsatser i gang i for at mindske frafaldet. Også lavere frafald på PAU, mens det er lidt højere på SSA dog stadig lavt. Tabel 2. Frafald pr. uddannelse Frafald i % pr. udd

7 GF 22, SSH 18,9 18,8 16,4 SSA 5,5 3 4,6 PAU 9,3 3 2,5 Skolens hovedresultater ift. elevtilfredshed i 2014 Svarprocenter Status SOSU Nord 65% 88% 71% 79 % Fremgang Resultater fra elevtrivselsundersøgelsen 2014, sammenlignet med tidligere år. Resultaterne er opgjort som en score mellem 0 og 100 og tolkes på følgende måde: Score over 80: Særdeles god vurdering, Score mellem 70 og 79: God vurdering, Score mellem 60 og 69: Middel vurdering, Score mellem 50 og 59: Dårlig vurdering, Score under 50: Meget dårlig vurdering. SOSU Nords svarprocent er 79 %. Elevtrivsel Status SOSU Nord Tilbagegang GF Tilbagegang PAU Samme SSH Fremgang SSA Tilbagegang Landsgennemsnit SOSU Tilbagegang De 7 Indsatsområder SOSU Nord samlet Status Organisering Tilbagegang Undervisere Fremgang Undervisning Tilbagegang 7

8 Socialt miljø Tilbagegang Fysisk miljø Samme Egen motivation Samme Udstyr og materialer Tilbagegang Undervisere Undervisning

9 Organisering Socialt miljø Egen motivation Udstyr og materialer

10 Svarprocenten er 79 %, det er bedre end sidste år. Især på GF er svarprocenten god. Ang. Overordnet elevtrivsel er skolen gået et point tilbage ift. sidste år, men det er stadigvæk en god vurdering ift. Ennovas inddeling. Og skolen ligger lidt over landsgennemsnittet for SOSU skoler. Væsentlig fremgang på SSH ift. elevtrivsel. Overordnet er der ingen røde punkter, hvor der bør prioriteres indsats her og nu. Skolen er gået frem ift. vurdering af undervisere. Vurderingen af Undervisere og Egen motivation (elevernes egen) får en særdeles god vurdering. Igen er Fysisk miljø og organisering noget, der skal obs. på. Fysisk miljø er det eneste parameter, hvor skolen får en middel vurdering, alle andre overordnede parametre får god eller særdeles god vurdering. (Til dette skal det huskes, at elevernes besvarelser er indhentet inden 3 af skolens afdelinger flyttede fra gamle lokaler til nyt byggeri midt i Aalborg). Systematisk arbejde med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling: Alle uddannelseschefer og underviserteams får hvert kvartal tilsendt kvartalsstatistik indeholdende undervisningsevaluering og fastholdelsesbarometer. Opfølgning på fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen foregår i et samspil med teamkoordinator og Teamet. Teamkoordinator og uddannelseschef diskuterer først det tilsendte resultat, hvorefter dette tages på dagsordenen for det først kommende teammøde. Her har teamet mulighed for at bidrage med indspark ift. den pædagogiske praksis og der kan iværksættes indsatser om nødvendigt. I enkelte tilfælde inddrages den enkelte underviser til en samtale med uddannelseschef, hvis der har været særlige omstændigheder fx. ved meget klare og dårlige evalueringer fra en klasse. Her har uddannelseschef mulighed for at støtte op om underviser med coaching og samtale. Skolens hovedresultater ift. ansøgere og optagelse årsrapporten 2014 På grundforløbet er der et stigende ansøgertal på augustoptaget sammenlignet med 2013, fra 722 ansøgere i 2013 til 855 i 2014 det er en stigning på 18,4 %. Der er stigning på alle optag henover 2014, sammenlignet med På social- og sundhedshjælperuddannelsen er der en lille stigning ift I 2013 var der 1013 ansøgere, i Det er en stigning på 6,2 %. Det er især på januar og april optaget, at der er en stigning sammenlignet med På social- og sundhedsassistentuddannelsen har der været en markant fremgang i antallet af ansøgere på 36,8 % sammenlignet med ansøgertallet i

11 På den pædagogiske assistentuddannelse er der også en mindre stigning i ansøgertallet på 9 %. SOSU Nord har samlet set stadig markant flere kvalificerede ansøgere end der er elevpladser til. Ud af de kvalificerede ansøgere blev 65 % optaget på SOSU-hjælperuddannelsen, 30% på SOSU-assistentuddannelsen og 18 % på den pædagogiske assistentuddannelse. Dog er der på trods af ihærdig forsøg samlet 5 dimensionerede elevpladser, som ikke er blevet besat i 2014 på social og sundhedshjælperuddannelsen. 11

12 Ungestrategi forforløb og grundforløb Områdeansvarlig: uddannelseschef Jakob L. Jensen Hovedresultater for SOSU Nords forforløb og grundforløb i 2014 Bevidste pædagogiske metoder i undervisningen: Grundforløbet har som led i mini-høg en implementeret brugen af Kompetencehjulet ifbm. kontaktlærersamtalerne. Kompetencehjulet er et pædagogisk evalueringsværktøj der bruges til at evaluere den enkelte elevs kompetenceniveau. Der tages således udgangspunkt i den enkelte elevs faglige udfordringer og dermed sikres differentieringen. Et andet indsatsområde har været læringsværkstedet. Læringsværkstedet har bidraget til undervisningsdifferentieringen, idet godskrevne elever har haft mulighed for fordybelse i andre fagområder. Til videre udvikling påbegyndte grundforløbsteamet i december måned 2014 i samarbejde med Undervisningsministeriets Fastholdelseskaravane indsatsområdet Progressiv læring, som omhandler undervisningsdifferentiering. Arbejdet med praksisnær undervisning med fokus på velfærdsteknologi og værksteder: Som led i Ny Nordisk Skoles indsatsteori er alle grundforløbslærere kompetenceudviklet i Future Lab værkstedet og snoezel værkstedet. Værkstederne er planlagt ind i læringselement 4. Som led i NNS-samarbejdet med Hjørring gymnasie er der taget initiativer til, at PAU-elever underviser gymnasieelever i idræt. Grundforløbet har deltaget i de interne workshops på tværs omhandlende velfærdsteknologi og innovation. Flere lærere og elever har været på rundvisning på fremtidens plejehjem. I Aars er der indgået samarbejde med plejecenter Østermarken, hvor GF-elever arrangerer gåture med beboerne. Arbejdet med konkrete fastholdelsesindsatser HØG 2014: Iværksat fraværsproceduren ta fat. Formålet med indsatsen er at mindske grundforløbelevernes fravær og frafald på den baggrund gennem en tidlig indsats og en tydelig/konsekvent samt kontinuerlig fraværsprocedure. Kontaktlærerne skal give eleverne tydelige advarsler ved for højt fravær og visitere eleverne videre til fraværsgruppen Ta -Fat. I fraværsgruppen Ta -Fat går mentorerne i dialog med eleverne omkring deres fravær og hjælper eleverne med at få strategier til at mindske fraværet. Desuden arbejdes der med at give eleverne indsigt i betydningen af fraværet for dem selv og andre. Indsatsen har skærpet opmærksomheden på fravær og årsagerne til fravær blandt eleverne og for nogle også øget motivationen til at blive på uddannelsen. Konkret har indsatsen dog samlet ikke haft en positiv indvirkning på frafald fra grundforløbet, tværtimod. På grund af de mere konsekvente regler er flere frafaldet forløbet og det må derfor konstateres, at indsatsen ikke har virket efter hensigten. Iværksat Snoezel på grundforløb. SOSU Nords erfaring er, at flere grundforløbselever er udfordret på at håndtere sanseindtryk og sanseudtryk og derved udfordret på selvindsigt og egne reaktioner. Hypotesen er, at målrettet arbejde med sansestimulering og træning af elevernes bevidsthed vil styrke den enkelte elevs selvindsigt. Elevernes og lærernes kvalitative som kvantitative evalueringer viser, at snoezel 12

13 som læringsredskab har et stort potentiale ift elevtrivsel og læringsprocesser, hvilket ved yderligere implementering kan have en positiv effekt ift. frafald også. Fastholdelse og styrkelse af satellit funktionerne i campusmiljøer: Fjerritslev ved Fjerritslev Gymnasium: Rammeplanen er indfriet succesfuldt med et holdstart på 25 elever i August. Der er endvidere indgået en aftale om valgfag i 9. klasse med Brovst og Fjerritslev skole. Der er oprettet faste lærerarbejdspladser. Campus Mariagerfjord ved Tradium sammen med Tech College Aalborg: Fællesaktiviteter med Tradium og Tech College er blevet udbygget med deltagelse i Fyrkatløbet, hvor elever var iført Campus Mariagerfjord t-shirts. På campusset er der oprettet faste lærerarbejdspladser. Aars ved Erhvervsskolerne Aars: I Aars har skolen i samarbejde med Erhvervsskolerne i Aars og Tradium afviklet brobygning for 6. klasser i foråret, samt afviklet dialogmøder med de lokale folkeskoler i området. Ligeledes er der indgået et samarbejde med Plejecenter Østermarken i Aars, hvor eleverne arrangerer gåture med de ældre. Samarbejdet har været i lokalavisen. Frederikshavn ved Frederikshavn Handelsskole: Der er etableret samarbejde med Frederikshavn ny 10. og udvidet brobygningsforløb, hvor 10 klasses elever undervises på SOSU Nord satellit i Frederikshavn 1 gang om ugen i sundhed og pædagogik. Eleverne fra 10 klasses centret i Frederikshavn får også mulighed for at tilegne sig et førstehjælpsbevis. Fastholdelse og styrkelse af samarbejder med kommunerne og UU-centrene og folkeskolerne: Gennem aktiv deltagelse i NEP-netværket (netværk for nordjyske produktionsskoler) er det i 2014 lykkedes at oprette kombinationsforløb for produktionsskoleelver. Skolen har i 2014 afviklet 17 kombinationsforløb af 14 dages varighed. Der forventes en stigende aktivitet i 2015 pga. EUD-reform og forbedret lovgivning på produktionsskoleområdet. I 2014 har der været deltagelse i samarbejdet om to samarbejdsaftaler der skal styrke rekrutteringsgrundlaget i Himmerland. Det drejer sig om henholdsvis Ungeindsats Himmerland og Ungeindsats år fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I Starten af 2014 indledtes der et samarbejde med Mariagerfjord Ungdomsskole om gratis lån af lokaler til at afvikle GF-undervisning i. Der er i samarbejde med UU-Aalborg blevet afviklet brobygning for lærere i 2014 og det er planlagt igen i I 2014 blev der endvidere indledt samarbejde med jobcentre i Aalborg kommune, Vesthimmerland kommune og Hjørring kommune om brobygning for kontanthjælpsmodtagere. Erfaringerne fra projekt EUD i Vækst indsats 1 i Himmerland er bragt i anvendelse i Aalborgområdet. Der blev afviklet brobygning for 6. Klasser og dialogmøder med klasselærerne fra en række skoler. Der er endvidere gennemført Survival Skills, som opnåede radioomtale. Der blev indledt planer om samarbejde med Arden skoles 8. Klasser om et valgfag. Yderligere var der samarbejde med 9. klasserne fra Brovst og Fjerritslev skole, som også har taget udgangspunkt i et valgfag. Der har været fast deltagelse i ungestrategistyregrupper i følgende kommuner; Aalborg, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn, og der er et meget tæt samarbejde omkring de unge i samtlige kommuner. 13

14 Der er både etableret samarbejde med Hjørring ny 10. og Hirtshals skolecenter i forbindelse med NNS samarbejdet. Gamemaster er afholdt begge steder med succes. Samarbejdet med de øvrige ungdomsuddannelser omkring udbygning af EUD 10 er igangsat med Hjørring ny 10 og der ses en pæn søgning til GF forløb samt brobygningsforløb fra hele Vendsyssel. Ligeledes pågår et samarbejde med Hjørring gymnasium med henblik på, at kunne opsamle de elever i gymnasiet, som fortryder inden for den første 20 uger i gymnasiet. Der er aftalt vejledning på tværs af SOSU og Gymnasiet. Statistiske resultater for 2014: Tilgange, køn og alder Indsatserne for forforløb og grundforløb har i 2014 haft en positiv effekt, hvilket kan ses i følgende målinger, hvor det fremgår at tilgange til introduktionskurser, brobygningsforløb og grundforløb er stigende. Dertil er det også lykkedes at optage flere mandlige elever: 14

15 Introkurser tilbydes elever fra grundskolen (8./9. klasse) og skal give en præsentation af uddannelserne og de videre job- og uddannelsesmuligheder. Årselever introkurser 6,4 5 3,5 Fordeling af elever på introkurser på SOSU Nords afdelinger 36% Vendsyssel % Aalborg Elever på introkurser fordelt på kommuner - oversigt over hvor de går i grundskole % 28% 32% 10% 18% 12% 7% 11% 15% 9% 4% 2% 2% 4% 0% 0% 0% 1% 15

16 Brobygningsforløb er et led i udskolingen fra grundskolen til det videre uddannelsessystem. Årselever brobygning 11,5 11, Fordeling af elever på brobygning på SOSU Nords afdelinger 81% 19% Vendsyssel Aalborg 32% 32% Elever på brobygning fordelt på kommuner - oversigt over hvor de går i grundskole % 22% 16% 10% 10% 7% 4% 11% 7% 6% 6% 7% 5% 1% 0% 0% 16

17 Grundforløb Ansøgere og påbegyndte elever Årselever 334,8 376, Ansøgere Påbegyndte elever Køn (påbegyndte elever) Alder (påbegyndte elever) Kvinder (%) Mænd (%) 17 år eller derunder (%) år (%) år (%) 25 år eller derover (%)

18 Frafaldsårsager: Frafaldsprocenten er 24,3 % (STIL, EUD-forløbsstatistik). Som nedenstående diagram viser, er de mest markante frafaldsårsager på grundforløbet fravær og fortrudt uddannelse, samt personlige forhold, ligesom i Af dem, der har fortrudt uddannelse har 44 % meddelt skolen, at de skal i gang med en anden uddannelse, 18 % af dem, der har fortrudt uddannelsen har meddelt, at de har fået andet arbejde. Frafaldsårsager Grundforløb % 50% 49% 40% 30% 24% 20% 10% 0% 10% 4% 2% 2% 2% 1% 6% Andet dækker over en variation af forskellige årsager som hver især kun få nævner, fx at eleven er flyttet, ikke trives i praktikken, samt også at der ikke er beskrevet en årsag til frafaldet. Hver person er registreret med en primær frafaldsårsag, men ofte er der mange faktorer, der spiller ind. Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer. I Elevtrivselsundersøgelsen fra 2014 (ETU) spørges eleverne på grundforløbet, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3 måneder. 86 % svarer nej og 14 % svarer ja. Af de 14 % nævner 43 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 25 % nævner, at det skyldes uddannelsen og 32 %, at det skyldes skolen. Procentandelen, der synes, at det skyldes skolen er højere end sidste år, hvor den 18

19 var på 19%. Utilfredsheden med skolen stammer primært fra organisatoriske (informationer, håndhævelse af regler) og fysiske forhold, men der er også en stigning i elever, sammenlignet med sidste år, der synes, at de faglige krav er for små. Tidspunkt for frafald GF Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser over frafaldstidspunkter for grundforløbet. Frafaldsprocenten er opgjort på baggrund af antal startende elever og vises hhv. fra start til midtvejs i et forløb og fra midtvejs til afslutning af et forløb. I tabellen indgår kun opgørelser for hold, hvis forløb er afsluttede, enten i løbet af kalenderåret 2013 eller i løbet af kalenderåret Hvornår falder eleverne fra? (afsluttede hold) Frafald fra start til midtvejs i forløb Frafald fra midt i forløb til afslutning % 16% % 14% Der er en lille overvægt af elever, der falder fra i første halvdel af grundforløbet. Det gælder begge år og mere markant i Tabellerne nedenfor viser, hvornår eleverne falder fra pr. måned ifølge opgørelser fra STIL, EUD forløbsstatistik. Tallene er i % og opgjort efter 1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 9 måneder. Frafald i % (Afbrudt uden omvalg) Efter én måned Efter 3 måneder Efter 6 måneder Efter 9 måneder Tabellen viser for 2014, at en måned efter påbegyndelsesdato er 5 % af eleverne faldet fra. Af de elever, der stadig var i gang efter en måned, er 11 % faldet fra efter 3 måneder. 13 % af de elever, der var i gang efter 3 måneder er faldet fra efter 6 måneder. Den største stigning i frafaldet sker altså mellem 1 og 3 måneder i 2014 og mellem 3 og 6 måneder i Andet Eleverne på SOSU Nord har alle mulighed for at henvende sig til skolens mentorer med eventuelle faglige, sociale og/eller psykiske problemstillinger. Mentorer oplever følgende årsager, som primære grunde til fravær blandt eleverne og frafald: 19

20 Manglende parathed til uddannelse Manglende netværk Manglende individuel støtte Psykiske udfordringer Diagnoser Personlige problemer Egen sygdom Syge børn Pres i uddannelsen (eksamen/præstation, uddannelsens korte varighed, konstant vurdering/observering af elever) For grundforløbseleverne er det især personlige problematikker omkring modenhed og robusthed, der gør sig gældende, samt uafklarethed omkring valg af uddannelse, ifølge mentorerne. Vi ved ikke om de elever, der henvender sig til mentor også falder fra uddannelsen, men henvendelserne kaster lys over de udfordringer, nogle af eleverne oplever. Det er desuden en kvalificeret overvejelse, at personlige problematikker, psykiske udfordringer, sygdom og manglende støtte kan føre til både fravær, hvilket vi ser som en markant frafaldsårsag, og/eller til direkte frafald. Sammenlignet med sidste år er der ikke sket de store forskydninger i frafaldsproblematikkerne på grundforløbet og sammensætning af elever er således heller ikke væsentlig anderledes der er fortsat langt flest kvinder og de fleste er under 25 år. Overordnede udfordringer på grundforløbet: Fravær som årsag til frafald Personlige problematikker som årsag til frafald Fortrudt uddannelse som årsag til frafald Frafald i første del af grundforløbet (mellem 1 og 3 måneder) 20

21 Elevtrivsel: Svarprocenter Status Vendsyssel GF Fremgang Aalb./Him. GF Tilbagegang Aalb./Jam. GF Tilbagegang Elevtrivsel Status Vendsyssel GF Tilbagegang Aalb./Him. GF Tilbagegang Aalb./Jam. GF Tilbagegang Organisering Status Samlet SOSU Nord Tilbagegang Vendsyssel GF Tilbagegang Aalb./Him. GF Fremgang Aalb./Jam. GF Tilbagegang Undervisere Status Samlet SOSU Nord Fremgang Vendsyssel GF Samme Aalb./Him. GF Fremgang Aalb./Jam. GF Tilbagegang Undervisning Status Samlet SOSU Nord Tilbagegang Vendsyssel GF Tilbagegang Aalb./Him. GF Tilbagegang 21

22 Aalb./Jam. GF Tilbagegang Socialt miljø Status Samlet SOSU Nord Tilbagegang Vendsyssel GF Tilbagegang Aalb./Him. GF Tilbagegang Aalb./Jam. GF Tilbagegang Fysisk miljø Status Samlet SOSU Nord Samme Vendsyssel GF Tilbagegang Aalb./Him. GF Tilbagegang Aalb./Jam. GF Tilbagegang Egen motivation Status Samlet SOSU Nord Samme Vendsyssel GF Fremgang Aalb./Him. GF Fremgang Aalb./Jam. GF Tilbagegang Udstyr og materialer Status Samlet SOSU Nord Tilbagegang Vendsyssel GF Tilbagegang Aalb./Him. GF Fremgang Aalb./Jam. GF Tilbagegang 22

23 Grundforløb - har du inden for den seneste måned blevet væk fra undervisningen i % Nej, slet ikke Ja, nogle få timer Ja, 1-3 dage Ja, 4 dage eller mere SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF Aalb./Jam. GF Frafald - har du inden for de seneste 3 mdr. seriøst overvejet at droppe Ja ud af uddannelsen? - i % Nej SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF Aalb./Jam. GF Årsager til overvejelser om frafald i % Forhold som skyldes uddannelsen Forholdet som skyldes ophold i praktikken Forhold som skyldes skolen Personlige årsager SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF Aalb./Jam. GF Hvordan oplever du kravene i uddannelsen i % For store Tilpas For små

24 SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF Aalb./Jam. GF Skolen interesserer sig for om jeg fuldfører min uddannelse Status Samlet SOSU Nord Samme Vendsyssel GF Fremgang Aalb./Him. GF Tilbagegang Aalb./Jam. GF Fremgang Udvidet IT Brug af computere og internettet i undervisningen forbedrer mig fagligt Skolens IT-medarbejdere er gode til at hjælpe mig med mine IT-problemer SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF Aalb./Jam. GF Hvor tit bruger du computeren til. At tage noter i undervisningen Underholdning i timerne, fx Facebook At finde informationer til opgaver Individuelt arbejde Gruppearbejde SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF

25 Aalb./Jam. GF Er du blevet mobbet af en eller flere elever på skolen? Nej, aldrig % Ja, 1 eller 2 gange% Ja, 2 eller 3 gange om måneden% Ja, 1 gang om ugen% Ja, flere gange om ugen% SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF Aalb./Jam. GF Har du været med til at mobbe andre elever? Nej, aldrig% Ja, 1 eller 2 gange% Ja, 2 eller 3 gange om måneden% Ja, 1 gang om ugen% Ja, flere gange om ugen% SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF Aalb./Jam. GF Er du blevet mobbet af en eller flere af dine lærere? Nej, aldrig% Ja, 1 eller 2 gange% Ja, 2 eller 3 gange om måneden% Ja, 1 gang om ugen% Ja, flere gange om ugen% SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF

26 Aalb./Jam. GF Har du været med til at mobbe en eller flere af dine lærere? Nej, aldrig% Ja, 1 eller 2 gange% Ja, 2 eller 3 gange om måneden% Ja, 1 gang om ugen% Ja, flere gange om ugen% SOSU Nord samlet Vendsyssel GF Aalb./Him. GF Aalb./Jam. GF Indsatser og måleindikatorer for 2015: På baggrund af ovenstående indsatser og resultater fra 2014 er det besluttet, at følgende indsatser og måleindikatorer skal gøre sig gældende for ungestrategiområdet på SOSU Nord i 2015: 1. Forforløb og Grundforløb fastholdes og udvikles i skolens geografiske udbudsområde a. Fortsat styrkelse og branding af skolens to hovedafdelinger i hhv. Aalborg og Hjørring Det sikres at skolens PR får input til markedsføringsaktiviteter målrettet målgruppen Det sikres at der arbejdes proaktivt med skolens optagelsesprocedure således at skolen til enhver tid har det rette ansøgerfelt og -mængde b. Fastholdelse og styrkelse og branding af satellit funktionerne i campusmiljøer politiske mål et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø i. Visions- og rammeplan for etableringen af grundforløb i Fjerritslev, campus Fjerritslev, følges og udvikles ii. Hobro - Campus Mariager Fjord iii. Frederikshavn iv. Års Det sikres at skolens PR får input til markedsføringsaktiviteter målrettet målgruppen 26

27 Det sikres at der arbejdes proaktivt med skolens optagelsesprocedure således at skolen til enhver tid har det rette ansøgerfelt og -mængde c. Fastholde deltagelse i ungestrategistyregrupper i forskellige kommuner d. Fastholde og udvikle tæt samarbejde med UU erne omkring samarbejdet med folkeskolelærerne og samarbejdet omkring brobygning og introforløb e. Iværksætte og udbygge samarbejde med grundskolerne omkring EUD10 og valgfag i de afsluttende klasser. Det sikres at skolen ikke har nogen sorte huller i skolens geografiske udbudsområde ift. brobygning og introduktionskurser Kombinationsforløb - Der skal arbejdes på at nå en volumen der sikrer målrettede rene hold. Kombineret ungdomsuddannelse - skolen indgår i de samarbejder der giver mening. Skolen fortsætter med at indgå i arbejdsgrupper om udvikling af EUD-10 med Jammerbugt, Mariagerfjord, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. Skolen deltager i samarbejde med Rebild og Vesthimmerland kommune, hvis de retter henvendelse, skolen har dog en proaktivt adfærd og sikre at være løbende i dialog med de to kommuner. Skolen sikre at der er en diskussion af en fælles holdning til ikke-finansieret undervisning/pr på folkeskolerne i Nordjyske Erhvervsskoler og at skolens budget til kunder i butikken efterfølgende tilpasses udfaldet. 2. De obligatoriske indsatser er beskrevet i handlingsplan for øget gennemførelse for 2015 og måltallene for 2015 er opnået Der er i handleplan for øget gennemførsel en klar råd tråd til skolens strategiske indsatser for Der anvendes bevidste pædagogiske metoder i undervisningen - skolens undervisere skal arbejde systematisk med at tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen, så alle elever bliver så dygtige de kan politiske mål; mere og bedre undervisning, undervisningsdifferentiering a. Arbejder med differentiering i undervisningen HØG 2015: Implementeringsplanen for det pædagogiske indsatsområde progressiv læring følges på grundforløbet i 2015 HØG 2015: Der laves vejledning til højere niveauer elevdifferentiering/niveaudeling på grundfagene på GF fra 1/8-15 (FOU Projekt vejledning til højere niveauer ) Pædagogisk anvendelse af IT HØG 2015: Indsats niveaudeling - Formålet med indsatsen at udvikle og afprøve niveaudeling med fokus på holddeling af eleverne på grundforløb 1 (samt grundforløb 2 og hovedforløb). HØG 2015: Fastholdelsespædagogik for grundforløbselever med fravær. b. HØG 2015: Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter at skolen leve op til regeringen/kl/danske regioners strategi for digital velfærd for digital læring og undervisning. Dette omhandler digitale redskaber i undervisningen, hvor målet er, at elever og studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret del af 27

28 undervisningen og læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og samarbejde - politiske mål; mere og bedre undervisning, styrket anvendelse af it Der sikres samarbejde med de pædagogiske it-vejledere ift. øget anvendelse af digitalisering som metode Der iværksættes i samarbejde med digitaliseringsteamet tiltag i hvert underviserteam, hvorved at der sker en øget anvendelse af digitalisering som metode i undervisningen c. Arbejder med praksisnær undervisning - øget samarbejde med interesseorganisationer samt udvikling og brug af værkstedfaciliteterne Politiske mål et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø; motion og bevægelse i undervisningen: Udvikling af metodekatalog til 45 min. Bevægelse dagligt. (Arbejdsgruppe på tværs) Værksteder skrives ind i LUP Der kompetenceudvikles i simulation som metode 4. Der arbejdes systematisk med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling (ETU, Undervisningsevaluering og fastholdelsesbarometer). a. Elevtilfredshedsundersøgelsen i. Der skal væres fremgang på målingerne på de 7 parametre og som minimum skal niveauet for 2014 fastholdes. ii. Svarprocenten skal på uddannelsesniveauet være på minimum 85 % b. Fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen skal anvendes i praksis som grundlag for løbende opfølgning på undervisningen og de pædagogiske metoder. i. Der skal væres fremgang på målingerne på de angivet parametre i undervisningsevalueringen og som minimum skal niveauet for 2014 fastholdes. Udvikling af ny fraværsprocedure der sikrer at egnede elever fastholdes og ikke egnede stoppes. (Øget kvalificeret gennemførsel) Øget fokus på begrebet studieaktivitet i stedet for kompetencemål. Evt. udvikling af Flex-ordning, hvor elever kan nedarbejde optjente fraværstimer fra Evt. via Projekt STORM. Der er nedsat arbejdsgruppe der påbegynder arbejdet i januar. Evt. være tovholdere på projekt STORM og udarbejde projektets handlingsplanen der skal være færdig i 1. kvartal HØG 2015: EUD-reformens indhold organiseres, planlægges og sættes i gang 1. august 2015 politiske mål, mere og bedre undervisning; øget fokus på implementering og styring GF-teamets organisering tilpasses Fagretninger på GF 1 og GF 2 beskrives og implementeres o Udvikling af grundforløbets 1. del o Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del Motion og bevægelse 28

29 Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen 6. Uddannelsesvejledningen ungespor mod GF1 organiseres, planlægges og sættes i gang 1. kvartal 2015 politiske mål, fokusering af vejledningsindsatsen Det sikres at der er en proaktiv dialog med UVMs læringskonsulenter omkring grundfag Det sikres at der etableres den nødvendige viden og organisering i udviklingskonsulentgruppen 29

30 Hovedforløb og praksissamarbejde SOSU Områdeansvarlige: uddannelseschef Jan K. Bertelsen og uddannelseschef Gitte Hundstrup Hovedresultater for SOSU Nords hovedforløb og praksissamarbejde på SOSU-området i 2014 Bevidste pædagogiske metoder i undervisningen: På skolens afdeling i Vendsyssel har arbejdet med differentiering i undervisningen i særlig grad har været tilkoblet forsøget med etableringen af et læringscenter. I læringscentret blev der arbejdet med alle elevtyper og med meget forskellige metoder til at nå de mål, som eleverne har valgt at fordybe sig i. Derudover differentieres der i forhold til niveauerne på grundfag i alle klasser. SOSU trin 1: I forhold til afviklingen af de enkelte læringselementer har teamet arbejde bevidst med følgende pædagogiske metoder: CL, læringsstile, forumteater, refleksion samt casearbejde både individuelt og i grupper. Der som en særlig indsats blevet udarbejdet CL materiale (en håndbog), som er tilgængelig på skolens intranet. I det sidste halve år af 2014 er der derudover blevet arbejdet med RKV på henholdsvis plejehjemsassistenthold og på januar optaget til Social- og sundhedshjælperuddannelsen, med henblik på at drage erfaringer og udvikle metoder/skabeloner til RKV på EUD i den nye reform. SOSU trin 2: SSA teamet har arbejdet med udgangspunkt i at differentiere både i planlægning og gennemførsel. Underviserne er meget bevidste om, at der er brug for forskellige tilgange, de anvender CL i vid udstrækning, tænker i læringsstile, praksisnær undervisning og anvendelse af IT. Teamet er bevidste om at udvikle på organisering af fælles planlægningstid, så den røde tråd i forløbene sikres og sørger også for, at eleverne får en differentieret tilbagemelding. Arbejdet med praksisnær undervisning med fokus på vidensdeling på tværs, velfærdsteknologi, værksteder og øget samarbejde med interesseorganisationer: SOSU trin 1: Arbejdet med praksisnær undervisning er bl.a. foregået ved deltagelse i projekt Next practice samt inddragelse af elementer fra SKILLS og nknowation. Endvidere har enkelte undervisere været på kursus i palliation, velfærdsteknologi og innovation, som de har viden delt på teammøder. Dertil er undervisere fra praktikken/foa i stigende grad blevet anvendt på teoridelen med henblik på at sikre overgangen fra skole til praktik. Der er også blevet nedsat arbejdsgrupper der har fokus på anvendelsen af de nye værkstedslokaler på Sporet samt inddragelse af SKILLS og Simulation i undervisningen. SOSU trin 2: Praksisnær undervisning har været et stort tema i SSA teamet, alle har kunne se meningen med det og eksperimenterede med forskellige former. Der har været deltagelse i tværgående grupper omkring rehabilitering, demens, palliation, velfærdsteknologi og innovation. Det materiale, der er lavet er kvalitativt, det kan bruges og der har været stor interesse for vidensdeling og planlægning på tværs. Der har været et øget samarbejde med interesseorganisationerne på flere planer. 30

31 Arbejdet med konkrete fastholdelsesindsatser HØG 2014: Cooperative learning (CL) med fokus på SSH (fortsat fra 2013) - SOSU Nord har i 2013 gennemført kursusforløb for alle undervisere i CL og i 2014 er CL fortsat implementeret som et pædagogisk redskab, med særligt fokus på SSH. Udgangspunktet var at CL skulle køre særligt på 2 hold, men det har vist sig anvendeligt i en grad, så det er bredt implementeret på SSH som arbejdsmetode. Bl.a. er fremlæggelsesmetoder inspireret af CL-strukturer, ligesom at alle undervisere anvender CL, som en del af deres pædagogiske værktøjskasse, f.eks ved praktikopsamling, classbuilding (introforløbet) og som repetitionsmetode. Formålet med at arbejde med CL er at styrke det sociale og faglige samspil mellem eleverne, at styrke deres personlige kompetencer samt at medvirke til øget undervisningsdifferentiering. Skolen kan på evalueringerne se, at eleverne på SSH overvejende vurderer både differentiering, det faglige niveau samt det sociale miljø positivt, er det, sammenholdt med lærernes positive tilbagemeldinger om brug af CL, sandsynligt, at indsatsen er med til at påvirke frafaldet positivt. Blandt andet nævner underviserne, at brug af CL har givet øget fokus på elevernes kompetencer og har givet mulighed for, at flere elever får brugt deres sprog og prøvet fagsproget af. CL er desuden med til at give et godt grundlag for sammenhæng i undervisningen og skabe rum for elevernes forskellige tilgange og læringsstile. Læringscenter (fortsat fra 2013) - SOSU Nord har oprettet læringscenter i afdelingen i Vendsyssel. Læringscenterets omdrejningspunkter er følgende: Bygger på ansvar for egen læring og tager udgangspunkt i de fag eller områder, som eleven har speciel interesse i eller behov for. Forventning om at eleven deltager aktivt. Vejledning til eleverne af undervisere, som er tilknyttet centeret. I slutningen af forløbet skal elevens arbejde evalueres via fremlæggelse, enten for en vejleder eller for de andre deltagere i læringscenteret. Målgruppen er elever fra alle uddannelsesniveauer, som har godskrivning fra grund- eller områdefag. I 2014 var planen følgende: Implementering af et læringscenter på skolens nye afdeling i Aalborg. Læringscenter via fjernundervisning til skolens satellitafdelinger, nærmere bestemt anvendes læringscenteret i Hjørring til de elever der undervises på grundforløbet i Frederikshavn, via fjernundervisning (e-læring). Arbejdet med læringscenteret giver ikke et helt klart billede ift. frafald, men der er positive tendenser på GF og SSA og stor tilfredshed fra de deltagende elevers og læreres side. Initiativerne planlagt til 2014 (læringscenter i Aalborg og læringscenter via fjernundervisning) er ikke endnu kommet op at køre i tilstrækkelig grad til at have en påviselig virkning. I forbindelse med EUD reformen og herunder RKV, fokus på differentiering, talentspor m.v. er læringscentre eller lignende en oplagt ramme. Der er således nedsat en arbejdsgruppe, der videreudvikler og konkretiserer læringscenteridéen i takt med implementeringen af EUD reformen. Omdrejningspunktet bliver at videreudvikle læringscentrene til lektiecaféer. 31

32 SOSU Nord har desuden ansat 2 pædagogiske IT-vejledere, der har ansvaret for at følge op på arbejdet med fjernundervisningen. Realkompetencevurdering (RKV) på social- og sundhedshjælperuddannelsen - Hver elev får udarbejdet en individuel uddannelsesplan under hensynstagen til tidligere uddannelser og erhvervserfaring. Eleverne realkompetencevurderes indenfor de første 14 dage af uddannelsesforløbet. Uddannelsen skal således bygge videre på allerede opnåede kompetencer og give mulighed for at eleven kan gennemføre på kortere tid. I praksis betyder det, at eleverne skal tilbydes differentieret undervisning og dermed have mulighed for at opfylde de enkelte fagmål i uddannelsen med udgangspunkt i deres tidligere erfaringer. Undervisningen foregår blandt andet i læringscenteret på afdelingen i Vendsyssel. Skolen har udviklet metoden til realkompetencevurderingen sidste halvår 2014 og afprøvet den på 1 SSH klasse fra januar optaget 2015 på afdelingen i Hjørring. Da pilotprojektet har fundet sted i januar for SSH-hold, der opstartede i januar, er det for tidligt at konkludere noget ift. præstationer og fastholdelse. Skolen kan dog konkludere, at pilotprojektet har været givtigt ift at få klarlagt arbejdsgangene for både elever, undervisere og administrativt personale omkring RKV. Desuden er tilbagemeldinger fra eleverne, at det er positivt, at de ud fra den udarbejdede, individuelle uddannelsesplan, klart kan se indhold i- og form på deres uddannelsesforløb. Det giver ro og afklaring for den enkelte. Indsats fortsættes i takt med implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Øget samarbejde mellem skole/praktik i 1. skoleperiode på SSH (Indsats fortsætter i 2015). I 2. kvartal 2014 blev der afholdt praktikvejledertræf med deltagelse af skolens undervisere og vejledere fra praksis. Fokus var overgangen fra skole til praktik og hvordan vi kan samarbejde om at lette overgangen. Kan vi styrke samarbejdet, så vi kan formindske frafaldet? Undervisere og vejledere arbejdede sammen i workshops, som resulterede i følgende tiltag til implementering: Undervisere på besøg i praktikken efter behov. Det har medvirket til, at der i undervisningen medinddrages flere praksisnære eksempler, og eleverne dermed får en bedre forståelse af den praktik de skal være i. Besøg i klassen af borgere/pårørende på foranledning af den enkelte underviser. Den enkelte elev får mulighed for at stille de spørgsmål der for hende/ham er relevant, direkte til borgere/pårørende. Dette gør undervisningen mere virkelighedsnær. Praktikforberedelse med deltagelse af praksis. Fokus er rettet mod orientering om arbejdstider, arbejdsopgaver, dagligdagen, hvad der kan være grænseoverskridende mv. Det giver en anden mening for eleverne, når det er praksis der orienterer frem for underviserne. Besøg af en elev på 2. skoleperiode eller 2. praktik til at fortælle om det at være elev. Dette er endnu ikke effektueret. Elevplan. Den enkelte elevs behov og udfordringer noteres i Elevplan, således der skabes synlighed for elevens behov for hjælp til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Der er større fokus fra underviser på at udfylde Elevplan tilstrækkeligt. I praktikken arbejdes der på en større implementering i brugen af Elevplan. 32

33 Refleksion. Der arbejdes med refleksion som en naturlig del af undervisningen. I praksis arbejdes der ligeledes med refleksion. Ved at skærpe elevens refleksionsevne, vil eleven blive bedre til at se forskelle og sammenhænge i forhold til skole og praktik. Ud over resultaterne fra workshop på praktikvejledertræffet, er der kommet større fokus på afvikling af vejledende samtaler. Vurdering fra underviserteams er, at praksis har indkaldt til flere vejledende samtaler i første praktik, end der tidligere har været. Øget gennemførelse i praktikperiode 3 på SSA Som noget nyt skal kontaktlærerne altid deltage i vejledende samtaler ved problemer i praktikken. Fokus i 1., 2. og 3. skoleperiode på elever, der opnår karakteren 02 i et eller flere fag. Dette udløser en vejledende samtale (hvor ansættende myndighed orienteres/deltager) ved skoleperiodens afslutning. Fokus i 3. skoleperiode på elevens personlige og faglige kompetencer i.f.t. gruppelederfunktion og selvstændighed (hvad det avancerede niveau på SSA indebærer). Underviserne har målrettet, støttet/motiveret/uddannet eleverne til at arbejde med læringsmålene på avanceret niveau på 3. skoleperiode samt til at være bevidste om, at Praktikmålene i 3. praktik skal godkendes på avanceret niveau. Der er udarbejdet undervisningsmateriale, der har fokus på SSA-elevens opgave som gruppeleder, og hvad der ligger i den opgave af udfordringer, for at målene kan arbejdes med/opfyldes på avanceret niveau i 3. praktik. Ved praktikforberedelsen på 3. skoleperiode tages udgangspunkt i det niveau, eleverne skal nå målene på, samt arbejdes med den selvstændighedsgrad elevernes niveau skal være på ved den sidste halvdel af 3. praktik. Målgruppen er alle SSA elever på SOSU Nords afdeling i Hjørring. Målet, som beskrevet i sidste års handlingsplan for øget gennemførelse om, at frafaldsprocenten i 3. skoleperiode skulle være mindre på SSA på Hjørringafdelingen sammenlignet med den samlede frafaldsprocent i perioden er ikke nået. Dog er frafaldet i 3. praktikperiode reduceret på SSA på Hjørringafdelingen sammenlignet med 2013 og det samlede karaktergennemsnit er steget.yderligere får sammenhængen mellem skole og praktik middel til gode vurderinger på SSA på Hjørring afdelingen, om end der er tale om en mindre tilbagegang i vurderingen af disse områder. Indsatsen fortsættes videre frem, da de forskellige delaktiviteter vurderes af de involverede undervisere som relevante set ift. fastholdelse af eleverne. Studieforberedende forløb til social- og sundhedsassistentuddannelsen med henblik på at minimere sygdom som frafaldsårsag - Formålet er at udvikle og udbyde et studieforberedende forløb målrettet ansøgere til social- og sundhedsassistentuddannelsen, da skolens grundantagelse ud fra diverse talmateriale præsenteret i handlingsplanen for øget gennemførelse 2014 og viden fra vejledning/mentorer er, at en stor andel af frafaldet på grund af sygdom er stressrelateret og angstrelateret. Det studieforberedende forløb sammensættes af AMU og evt. Forberedende Voksenundervisning (FVU), og skal udbydes 3 x årligt i god tid inden start på skolens tre årlige optag. Målgruppen er ansøgere til social- og sundhedsassistentuddannelsen inden optag, på tværs af skolens afdelinger. Ingen effekt kan endnu konstateres. Forløbet er udviklet og klart til udbud fra oktober Udgangspunktet var at forløbet skulle udbydes fra oktober 2014, men det har ikke været muligt. 33

34 Fastholdelse og styrkelse af koblingen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsesforløbet Praktiksamarbejdet har generelt fulgt skolens årshjul for både det organisatoriske og det individuelle niveau: Ledermøder med uddannelseskoordinatorer fra praktikken Praktikvejledertræf Praktikvejlederuddannelse Praktikforum Kontaktlærer på praktikbesøg på hoveforløb Fælles deltagelse i ansættelsesprocessen Vejledende samtaler Helhedsvurderinger På chefplan er det lykkedes at etablere et udvidet samarbejde med region Nordjylland i form af løbende samarbejdsmøder med HR koncern ledelsen og regionens referencegruppe (som er tilknyttet regionens kompetenceforum). Det betyder en øget forståelse og vidensudveksling parterne imellem, men også at vi kan udvikle på omfanget af samarbejdspunkter og kvaliteten. Næste skridt i forhold til koncernledelsen er, at vi har aftalt at udvikle en partnerskabsaftale. Chefniveauet i Aalborg kommune har vi et begyndende samarbejde med, det skal der udvikles på i På uddannelsesniveau har skolen løbende adgang til at deltage i netværksmøder på sygehusområdet, både i Aalborg, Hobro og Vendsyssel og der er løbende en god kontakt til uddannelseskoordinatorerne i de kommuner, skolen samarbejder med. Som noget nyt, er det aftalt, at skolerepræsentanter bliver inviteret til netværksmøder i sygehuspsykiatrien. Skolen har selv mulighed for at få punkter på dagsordenen, så det forventes at den udvidede dialog kan ses på gennemførslen i 2. praktik på SSA. Generelt er der stor interesse og tilslutning til de vejledertræf der planlægges, både for praktikvejledere og de uddannelsesansvarlige. Målet er her, dels at de får vigtige informationer, men især at der etableres en god dialog mellem undervisere og vejledere, om relevante elev/lærer /vejleder udfordringer og det opleves positivt. Tilbagemeldingerne fra praksis er gode og underviserne har et fornuftigt samarbejde med de daglige vejledere i forhold til problemelever. 34

35 Der er en kortere vej mellem undervisere og praktikvejleder. Der er en fælles forståelse af, at vejledende samtaler og helhedsvurderinger er et fælles anliggende og til forskel fra tidligere, bliver det stærkt pointeret fra vejlederside, at de gerne vil have underviserne ud, hvis der opstår problematikker i praktikperioden. Det er positivt, at skolevejledninger er blevet et vigtigt redskab i samarbejdet. Til netværksmøderne på sygehusene er der altid mindst 1 underviser med og hele teamet er med i afviklingen af vejledertræffene. Styrket kobling mellem skole og praktikdel ses specifikt i SSA minihøgen, hvor samarbejdet med praksis i forbindelse med frafald i 3. praktik, har betydet flere fælles vejledende samtaler og mere fokus på det avancerede niveau i skoleperiode 3. Der arbejdes ud fra årshjul med møder mellem praktikvejledere og de enkelte niveauer, samt møder med de uddannelsesansvarlige og i LUU. Et samarbejde som fungerer rigtigt godt. Indholdet i praktikvejledertræf understøtter skolens indsatser (frafald 1 ste skoleperiode etc) Der har yderligere været tiltag i forbindelse med ændringer i elevoptag (møder med de uddannelsesansvarlige samt chefer) udvikling af indhold samt forslag til nye valgfag, der understøtter kommunernes indsatser i praksis. 35

36 Statistiske resultater for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Ansøgere og optagne elever Ansøgere Optagne i alt Optagne hos kommuner Optagne hos private Årselever ,3 339, Køn (optagne elever) Kvinder (%) Mænd(%) Alder (optagne elever) 17 år eller derunder (%) år (%) år (%) 25 år eller derover (%)

37 Årsager til afbud inden uddannelsesstart (%) 18 Kan ikke få voksenelevløn 13 5 Udeblevet fra samtale ved ansættelsessted Fortrudt uddannelse 4 6 Sygdom I gang med anden udd./fået arbejde Økonomi Beskæftigelsestal (%) I fast job I vikar/afløserjob I videreuddannelse Tabellen viser elevernes egen angivelse af deres kommende beskæftigelsesstatus ved endt uddannelse. I tabellen er ikke angivet dem, der har søgt job, men ikke fået noget og heller ikke dem, der ikke har søgt job. Andel i videreuddannelse er dem, der ønsker videreuddannelse. 37

38 Frafaldsårsager: Frafaldsprocenten er 16,4 % (STIL, EUD-forløbsstatistik). Som diagrammet nedenfor viser, er de mest markante frafaldsårsager sygdom, læreforhold opsagt, opsagt af ansættende myndighed og personlige forhold. Frafaldsårsager SSH % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 18% 17% 16% 11% 10% 7% 6% 4% 3% 2% 2% 3% Andet dækker over forskellige årsager som hver især kun få nævner, fx at eleven har fået arbejde. Hver person er registreret med én primær frafaldsårsag, men ofte er der mange faktorer, der spiller ind. Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer. I ETU 2014 spørges eleverne, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3 måneder. 87 % svarer nej og 13 % svarer ja, det er færre end sidste år, hvor tallet var 20 %. Af de 13 % nævner 42 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 21 % nævner at det skyldes ophold i praktikken, 15 % at det skyldes skolen og 22 % at det skyldes uddannelsen. De elever, der nævner Forhold som skyldes skolen bedes om at uddybe åbent. Her drejer svarene sig hovedsageligt om manglende trivsel i klassen, utilfredshed med underviserne og problematikker ift. uddannelsens faglige niveau. 38

39 Tidspunkt for frafald SSH Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for social og sundhedshjælperuddannelsen. Kun frafald for afsluttede hold er taget med. Hvornår falder eleverne fra? Skoleper. 1 Praktikper. 1 Skoleper. 2 Praktikper. 2 Skoleper. 3 SSH % 16% 3% 5% 1% % 13% 3% 3% 0,3% Frafaldet er både i 2013 og i 2014 størst i praktikperiode 1, i den periode er procenttallet dog faldet fra 2013 til Nedenstående tabel viser, hvornår eleverne falder fra ifølge STIL, opgjort efter 1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder (kun skoleperioder indgår i den tidsmæssige sammentælling, ikke praktikperioder. Elever, der falder fra i praktikken er dog stadig talt med). Frafald i % (Afbrudt uden omvalg) Efter én måned Efter 3 måneder Efter 6 måneder Efter 12 måneder ,2 16,7 1,3 5, Mønstret for 2013 og 2014 er det samme. Der er størst frafald efter 3 måneder fx vil det sige at af alle de elever, der stadig er i gang efter en måned, er 15 % faldet fra efter 3 måneder i Efter 6 måneder er kun yderligere 1 % faldet fra i Fokuseres på perioden mellem 1 og 3 måneder, viser statistikken også, at det er mellem 1. og 2. måned, at frafaldet især sker (ikke gengivet i tabellen). Efter 2 måneder er 15 % af de, der var i gang efter en måned frafaldet. Men efter 3 måneder er ingen yderligere faldet fra. Perioden mellem 1. og 2. måned er altså relevant ift. frafald i

40 Andet Se også under Andet i ovenstående under Grundforløbet ift. de problemstillinger mentorerne møder blandt eleverne. På hovedforløbene er det især problemtikker omkring familieliv kontra studieliv og psykiske udfordringer, som mentorerne støder på i deres arbejde. Der er ikke markante forskelle på frafaldsmønstrene i 2013 og i 2014 for SSH og heller ikke i elevsammensætningen der er flest kvinder og aldersgennemsnittet er 32,7 år. Overordnede udfordringer på social- og sundhedshjælperuddannelsen: Sygdom og personlige forhold som årsag til frafald Elever, der opsiges af ansættende myndighed og opsiges i praktikken Frafald i 1. praktik, mellem 1 og 2 måneder Elevtrivsel: Svarprocenter Status Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Fremgang Aalb./Jam. SSH Fremgang Elevtrivsel Status Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Fremgang Aalb./Jam. SSH Tilbagegang Organisering Status Samlet SOSU Nord Tilbagegang Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Fremgang Aalb./Jam. SSH Tilbagegang 40

41 Undervisere Status Samlet SOSU Nord Fremgang Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Fremgang Aalb./Jam. SSH Tilbagegang Undervisning Status Samlet SOSU Nord Tilbagegang Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Fremgang Aalb./Jam. SSH Tilbagegang Socialt miljø Status Samlet SOSU Nord Tilbagegang Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Fremgang Aalb./Jam. SSH Tilbagegang Fysisk miljø Status Samlet SOSU Nord Samme Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Fremgang Aalb./Jam. SSH Tilbagegang Egen motivation Status Samlet SOSU Nord Samme Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Fremgang 41

42 Aalb./Jam. SSH Tilbagegang Udstyr og materialer Status Samlet SOSU Nord Tilbagegang Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Fremgang Aalb./Jam. SSH Tilbagegang Praktik Hvordan vurderer du sammenhængen mellem det du lærer på skolen og på din praktikplads? Jeg føler mig godt forberedt til at komme i praktik Det jeg lærer på skolen kan jeg bruge i dagligdagen i praktikken Samlet SOSU Nord Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH Aalb./Jam. SSH Frafald - har du inden for de seneste 3 mdr. seriøst overvejet at droppe Ja ud af uddannelsen? - i % Nej SOSU Nord samlet Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH Aalb./Jam. SSH Årsager til overvejelser om frafald i % Forhold som skyldes uddannelsen Forholdet som skyldes ophold i praktikken Forhold som skyldes skolen Personlige årsager 42

43 SOSU Nord samlet Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH Aalb./Jam. SSH Hvordan oplever du kravene i uddannelsen i % For store Tilpas For små SOSU Nord samlet Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH Aalb./Jam. SSH Skolen interesserer sig for om jeg fuldfører min uddannelse Status Samlet SOSU Nord Samme Vendsyssel SSH Fremgang Aalb./Him. SSH Tilbagegang Aalb./Jam. SSH Tilbagegang Udvidet IT Brug af computere og internettet i undervisningen forbedrer mig fagligt Skolens IT-medarbejdere er gode til at hjælpe mig med mine IT-problemer SOSU Nord samlet Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH

44 Aalb./Jam. SSH Hvor tit bruger du computeren til. At tage noter i undervisningen Underholdning i timerne, fx Facebook At finde informationer til opgaver Individuelt arbejde Gruppearbejde SOSU Nord samlet Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH Aalb./Jam. SSH Er du blevet mobbet af en eller flere elever på skolen? Nej, aldrig % Ja, 1 eller 2 gange% Ja, 2 eller 3 gange om måneden% Ja, 1 gang om ugen% Ja, flere gange om ugen% SOSU Nord samlet Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH Aalb./Jam. SSH Har du været med til at mobbe andre elever? Nej, aldrig% Ja, 1 eller 2 gange% Ja, 2 eller 3 gange om måneden% Ja, 1 gang om ugen% Ja, flere gange om ugen% SOSU Nord samlet Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH Aalb./Jam. SSH

45 Er du blevet mobbet af en eller flere af dine lærere? Nej, aldrig% Ja, 1 eller 2 gange% Ja, 2 eller 3 gange om måneden% Ja, 1 gang om ugen% Ja, flere gange om ugen% SOSU Nord samlet Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH Aalb./Jam. SSH Har du været med til at mobbe en eller flere af dine lærere? Nej, aldrig% Ja, 1 eller 2 gange% Ja, 2 eller 3 gange om måneden% Ja, 1 gang om ugen% Ja, flere gange om ugen% SOSU Nord samlet Vendsyssel SSH Aalb./Him. SSH Aalb./Jam. SSH

46 Statistiske resultater for Social- og sundhedsassistentuddannelsen Ansøgere og optagne Årselever ,1 254, Ansøgere Optagne hos kommuner Optagne i alt Optagne hos regionen Køn (optagne elever) Kvinder (%) Mænd (%) Alder (optagne elever) 17 år eller derunder (%) år (%) år (%) 25 år eller derover (%)

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Ressourceregnskab 2011 i tal

Ressourceregnskab 2011 i tal 25 20 15 10 5 0 120 100 80 60 40 20 0 Ressourceregnskab 2011 i tal Udgivet af SOSU Nord april 2012. SOSU Nord Viren 15 9310 Vodskov tlf. 72 21 81 00 Kontaktperson: Sara M. Jensen, e-mail saje@sosunord.dk

Læs mere

SOSU Nords organisationsstruktur

SOSU Nords organisationsstruktur SOSU Nords organisationsstruktur Lederteam Serviceteam Sekretariat Uddannelses aktiviteter Konsulenter Teamkoordinatorer Ungestrategi Voksenstrategi Efter- og videreuddann elsesstrategi SOSU Nord arbejder

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler Hvem er SOSU Nord? KURSER AKADEMIUDDANNELSEN Social- og sundhedsassistent Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Ambulancebehandler Pædagogisk assistent SOSU Nord - 9310 Vodskov www.sosunord.dk Tlf.

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

På de følgende sider beskrives fundament og målbilleder for SOSU Nord: 1. SOSU Nords strategiske univers. 1.1. Marked, Organisation og Ressourcer

På de følgende sider beskrives fundament og målbilleder for SOSU Nord: 1. SOSU Nords strategiske univers. 1.1. Marked, Organisation og Ressourcer SOSU Nord s strategiske univers Fundament og målbillede SOSU Nords kerneopgave er til enhver tid at levere uddannelsesaktiviteter som lever op til de uddannelses, beskæftigelses og erhvervspolitiske målsætninger.

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Social- og sundhedshjælper (hovedforløb trin 1) Social- og sundhedsassistent (hovedforløb trin 2) Pædagogisk assistentuddannelse

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Onsdag d.02.10.2013. Referent: Merete Frank Christensen 1. Opgørelse over frafald på SSH- og SSA-uddannelsen. SOSU Sjælland har fået lavet en opgørelse over

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Referat fra møde i Skole-Praktik forum, trin 1 fredag, den 20. februar 2015 kl. 9.00 12.00 på Social & SundhedsSkolen, Herning i mødelokale 1.

Referat fra møde i Skole-Praktik forum, trin 1 fredag, den 20. februar 2015 kl. 9.00 12.00 på Social & SundhedsSkolen, Herning i mødelokale 1. Referat fra møde i Skole-Praktik forum, trin 1 fredag, den 20. februar 2015 kl. 9.00 12.00 på Social & SundhedsSkolen, Herning i mødelokale 1. Til stede: Afbud fra: Herning kommune: Bente Schleicher og

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Eleven i centrum Hvem er I? Hvad vil I? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvorfor er vi her, opbygning af workshop - VIDENDELING Eleven i centrum den perfekte

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede Referat Udvalg: PASS Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA Jette Hovedskov,

Læs mere

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det.

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det. Praksis Info I DETTE NUMMER: Spændende nye læringsrum På Fredericia Sygehus Opstart af ny spændende innovationslinje Overgangssamtaler og læringspraktik giver bonus SOSU Skills sætter fokus på uddannelserne

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Skive Kommune Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive Aftaler og organisation Skive-modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster Sigtelinjer og rationaler 22. og 23. september 2014 Signe Tychsen Philip Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Baggrund Erhvervsuddannelserne skal yde et væsentligt bidrag til at opfylde virksomhedernes

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 19. marts 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 19. marts 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Preben Astrup, formand Kirsten Dyrholm Hansen Anette Byriel Andersen Angela Kühl Jensen Inge Hynkemejer Peter Petersen Niels Lind Brunsborg Afbud: Birthe Hesdorf, næstformand Alis

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet?

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Seminar om effektiv styring af statslige it- og digitaliseringsprojekter Thomas Fredenslund,

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Organisering af 10. klasse - 1. behandling Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakten er udarbejdet efter Retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved

Læs mere