V. I. Lenin Udvalgte Værker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "V. I. Lenin Udvalgte Værker"

Transkript

1 V. I. Lenin Udvalgte Værker Bind 5 Udvalgte Værker Forlaget Tiden 1982

2 V. I. Lenin Udvalgte Værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk efter Lenin: Samlede Værker, bind 16,17, udgave, Moskva 1969 Oversættere: Side : Gelius Lund Side : Erley Olsen Alle datoer i bogen er angivet efter gammel russisk tidsregning, der var 13 dage efter den nu anvendte tidsregning Oversættelserne Forlaget Tiden 1982 Tryk: TerpoTryk ISBN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Til den danske udgave 7 Politiske Notitser 13 Lev Tolstoj Som Spejl For Den Russiske Revolution. 20 På Vej 26 L. N. Tolstoj 35 L. N. Tolstoj Og Nutidens Arbejderbevægelse 40 Divergenser I Den Europæiske Arbejderbevægelse.. 43 Tolstoj Og Den Proletariske Kamp 49 Om Nogle Karakteristiske Træk Ved Marxismens Historiske Udvikling 51 L. N. Tolstoj Og Hans Epoke 57 Stolypin Og Revolutionen 62 Om Likvidatorismen Og Likvidatorgruppen 71 Til Minde Om Herzen 73 De Politiske Partier I Rusland 80 Det Revolutionære Opsving 92 ToUtopier 100 Godsejernes Store Og Bøndernes Lille Jordbesiddelse I Rusland 105 Omstridte Spørgsmål Resolutionen fra Resolutionen fra Likvidatorernes stilling til resolutionerne fra 1908 og Likvidatorismens klassemæssige betydning Parolen»Kamp for et åbent parti« Det Efterblevne Europa Og Det Fremskredne Asien. 128

4 En Liberal Professor Om Lighed 130 Om Brud På Enheden, Tilsløret Med Skrål Om Enhed Om»fraktionsvæsen« Om splittelse Om augustblokkens opløsning En forsoners råd til»syvmandsgruppen« Trotskijs likvidatoriske anskuelser 149 Objektive Tal Om Styrken I De Forskellige Strømninger I Arbejderbevægelsen 155 Om Nationernes Selvbestemmelsesret Hvad er nationernes selvbestemmelse? Den konkrete historiske problemstilling Det nationale spørgsmåls konkrete særpræg i Rusland og landets borgerlig-demokratiske omformning »Prakticisme«i det nationale spørgsmål Det liberale bourgeoisi og de socialistiske opportunister i det nationale spørgsmål Norges løsrivelse fra Sverige Resolutionen på den internationale Londonkongres 1896 f Utopisten Karl Marx og den praktiske Rosa Luxemburg Programmet fra 1903 og dets likvidatorer Slutning 219 Noter. 225 Navneregister 243

5 TIL DEN DANSKE UDGAVE Udvalget i dette bind er hentet fra Lenins Samlede Værker bd , som omfatter tiden Lenin-teksterne i disse 10 bind tæller tilsammen over 5000 sider. De 22 artikler, som bringes i det foreliggende udvalg, omfatter 236 sider russisk tekst. Dette bind indeholder dels de artikler, som fandtes i den tidligere danske udgaves bd. 5, dels andre, f.eks." artiklerne om Lev Tolstojs værk og hans placering i det russiske samfunds udvikling. I det tidsrum, udvalget dækker, udkom Lenins store filosofiske værk Materialisme Og Empiriokriticisme (skrevet 1908). Da det foreligger på dansk i en særlig udgave hos Forlaget Tiden, indlemmes det ikke i dette bind. Artiklerne bringes i kronologisk orden. De russiske navne er stavet i overensstemmelse med Dansk Sprognævns Vejledning; en undtagelse gøres med Aleksander Herzen, idet denne stavemåde af navnet er gængs i litteraturen. Den første russiske revolution led nederlag. For det russiske socialdemokrati medførte det en voldsom tilbagegang. Dette afspejles i udvalgets første artikler. Et nyt opsving indtrådte omkring 1910 og blev hurtigt mærkbart i klassekampene i Rusland. Dette er en af hovedlinjerne i dette tidsrum. For at lette læsningen anbefales det at begynde med artiklen De Politiske Partier I Rusland. Her analyserer Lenin partiernes klassegrundlag, deres forhold til tsarregimet, til samfundssystemet og til revolutionens grundspørgsmål. Artiklen giver kendskab til datidens partinavne og til dumaen, en valgt forsamling uden myndighed, en slags parlament, som trods sin magtesløshed dog var en legal talerstol, som også en lille gruppe socialdemo-

6 8 TIL DEN DANSKE UDGAVE kratiske duma-medlemmer kunne få adgang til. Betydningen af at deltage i valg til dumaen og i arbejdet i dumaen var omstridt i datidens»venstrefløj«. Nogle, de såkaldte otsovister, dvs. tilbagekaldere, ville trække dumamedlemmerne tilbage og undlade at arbejde i dumaen. Andre, likvidatorerne i socialdemokratiet, ønskede at partiet kun skulle arbejde legalt, og at det skulle omdannes til et»åbent parti«. I artiklen forekommer ordet narodnikker som fællesbetegnelse for flere nuancer i det demokratiske bourgeoisi. Om narodnikkernes oprindelse kan læses i dette udvalgs bd. 1. Med ordet arbejderdemokrati sigter Lenin til den socialdemokratiske gruppe, som i den 3. duma bestod af seks bolsjevikker og syv mensjevikker. I sine artikler benytter Lenin ofte betegnelsen de Sorte Hundreder, om det yderste højre. De Sorte Hundreder var terrorbander, som tsar-regimet i revolutionsårene og senere benyttede imod arbejderbevægelsen og mod demokratiske initiativer overhovedet. I den indledende artikel, Politiske Notitser, påpeger Lenin tsar-regimets bestræbelser på at skaffe sig et nyt og mere holdbart klassegrundlag, bl.a. gennem minister Stolypins landbrugspolitik at skabe et lag af storbønder som støtte for monarkiet. Om socialdemokratiets egen situation siger Lenin ikke meget her, men slutter dog trods nedgangsfænomenerne med sejrssikre ord:»ikke for ingenting kaldte man os de klippefaste. Socialdemokraterne har opbygget et proletarisk parti, som ikke taber modet over, at det første væbnede stormløb mislykkedes... Dette parti er på vej til socialismen uden at binde sig og sin skæbne til udfaldet af den eller den periode af borgerlige revolutioner...«(s. 19). I artiklen På Vej, skrevet et år senere, ser Lenin tilbage på nedgangens tid:»et års opløsning, et års ideologisk-politisk splid, et års partimæssigt uføre ligger bag os.nogle elementer i partiet, som har ladet sig påvirke af nedgangen, har sat spørgsmålstegn ved, om man skal bevare det hidtidige socialdemokratiske parti, om man skal fortsætte dets arbejde, om man atter skal gå under jorden, og hvorledes dette skal ske,«og nogle gav»et svar, der betød legalisering for hver en pris, selv gennem en åben opgivelse af partiets program, taktik og organisation (den såkaldte likvidatorretning)...«(s. 26).

7 9 TIL DEN DANSKE UDGAVE Imidlertid var vendingen til ny opgang på vej. I artiklen gives på ny en analyse af sociale forskydninger og problemer, ikke mindst for Ruslands bondemasser. I 1912 kunne Lenin give en artikel overskriften Det Revolutionære Opsving. Læseren får her en oversigt over omfanget af arbejdernes strejkekampe, som i årene var»uden sidestykke i verden«. Den russiske revolution fik virkninger i andre kapitalistiske landes arbejderbevægelse. Rosa Luxemburg i Tyskland f.eks. søgte at udbrede forståelsen af den russiske revolution, ikke mindst hvad den politiske massestrejke som kampmetode angår. Frem til 1910 faldt antallet af strejkende. Fra slutningen af året var der tegn til et nyt opsving. I foråret 1912 nedskød tsarens gendarmer strejkende arbejdere i guldminerne ved Lena-floden i Sibirien. Det gav anledning til revolutionære massestrejker af et omfang i stil med den første russiske revolution. I denne artikel imødegik Lenin Trotskijs påstand om, at»kampen for foreningsfrihed udgør grundlaget såvel for Lenatragedien som for den mægtige genlyd, den gav i landet«(s. 93). Nej, svarede Lenin, kampen gælder ikke delkrav, det er en opstand mod hele regimet, der er ved at vokse frem. I artiklen understreges træk i Lenins partimæssige og ideologiske virksomhed:»for at støtte og udvide massebevægelsen behøves der organisation og atter organisation. Uden et illegalt parti kan dette arbejde ikke udføres«(s. 99).»Uden en sejrrig revolution vil der ikke blive frihed i Rusland. Uden det tsaristiske monarkis omstyrtelse gennem proletariatets og bøndernes opstand vil der ikke blive en sejrrig revolution i Rusland«(s. 99). Det nationale spørgsmål kom mere og mere i forgrunden efterhånden som tsar-regimets uholdbarhed og arbejderklassens massekampe gjorde en snarlig revolution sandsynlig. Spørgsmålet om forholdet mellem arbejderklassens internationalisme og de enkelte nationers frigørelse meldte sig til afgørelse. Ruslands mange nationer og folkeslag stod på et højst ulige udviklingstrin. Arbejderklassen var ikke alle vegne udviklet eller organiseret.

8 10 TIL DEN DANSKE UDGAVE Disse problemer behandles i artiklen Om Nationernes Selvbestemmelsesret. Også her viser Lenins principfasthed sig:»nationernes fulde ligeret; nationernes selvbestemmelsesret; en sammensmeltning af arbejderne i alle nationer det er dette nationale program, marxismen lærer arbejderne, det lærer hele verdens erfaringer og Ruslands erfaring dem«(s. 222). Heri lå ingen afgrænsning fra nationale kampe, der ikke havde arbejderklassen i spidsen, men der lå en klar ideologisk afgrænsning fra den borgerlige nationalisme:»for så vidt bourgeoisiet i en undertrykt nation kæmper imod den undertrykkende nation, for så vidt går vi altid og i ethvert tilfælde mere beslutsomt end alle andre ind for det, for vi er de dristigste og mest konsekvente fjender af undertrykkelse. For så vidt en undertrykt nations bourgeoisi forfægter sin egen borgerlige nationalisme, går vi imod det«(s. 179). Med imperialismens fremvækst og omspænding af hele kloden fulgte ikke blot voksende krigsfare og diskussioner om socialdemokratiets opgaver på den baggrund. Opportunistiske dele af socialdemokratiet blev trukket ind i et faktisk samarbejde med borgerlige politikere. Partierne delte sig i fløje, sådan som det i Rusland allerede havde vist sig ved partiets stiftelse i 1903, og som det f.eks. i Tyskland demonstreredes af den bestandige konflikt mellem Karl Liebknechts og Rosa Luxemburgs revolutionære linje og partiledelsens kapitulation over for opportunismen. Lenin behandlede problemet i flere artikler, bl.a. Om Nogle Karakteristiske Træk Ved Marxismens Historiske Udvikling og Divergenser I Den Europæiske Arbejderbevægelse. I Rusland selv frasagde bolsjevikkerne, den leninske retning i socialdemokratiet, sig i 1912 al partimæssig forbindelse med likvidator-retningen, dvs. med hovedmassen af den mensjevikiske retning. Der skete en organisatorisk adskillelse af de to retninger. En udførlig karakteristik af likvidator-retningen findes i Lenins artikel Omstridte Spørgsmål. I denne forbindelse førtes polemiske diskussioner om partienhed og fraktionsvæsen. En af hovedfigurerne i polemikken var Trotskij, som fik svar i Lenins artikel Om Brud På Enheden, Tilsløret Med Skrål Om Enhed.

9 11 TIL DEN DANSKE UDGAVE I artiklen Objektive Tal Om Styrken I De Forskellige Strømninger I Arbejderbevægelsen giver Lenin materiale til bedømmelse af styrkeforholdet mellem»pravdister«(bolsjevikkerne) og likvidatorer (hovedsageligt mensjevikker). Striden om, hvilken af de to retninger, der organisatorisk og politisk repræsenterede Ruslands arbejderklasse, havde bredt sig til II Internationale. Den nævnte artikel udarbejdede Lenin i forsommeren 1914, bl.a. med henblik på, at der i juli skulle være møde i II Internationale om striden i Ruslands arbejderbevægelse. Med»pravdister«mener Lenin bolsjevikkerne, hvis dagblad Pravda under forskellige navne udkom i masseoplag i Petersborg fra 1912.»Kun i pravdismen har vi en virkelig marxistisk, proletarisk strømning, der er uafhængig af bourgeoisiet, og som forener over fire femtedele af arbejderne,«skrev Lenin.»Likvidatorismen og narodnismen er uden tvivl borgerligt-demokratiske strømninger og ikke proletariske«(s ). Artiklens materiale underbygger opfattelsen af bolsjevikkernes parti som et arbejderparti i fremgang og med massiv tilslutning på tærskelen til den første verdenskrig, den imperialistiske krig om verdens opdeling, som II Internationales kongresser havde advaret imod og vedtaget resolutioner om. Lenins artikler om den store russiske forfatter Lev Tolstoj har spillet en betydelig rolle i diskussionen om litteraturens placering og betydning i samfundsudviklingen og om den sociale virkeligheds afspejling i kunstnerisk virksomhed. Den første artikel, Lev Tolstoj Som Spejl For Den Russiske Revolution, blev skrevet til Tolstojs 80 års dag i 1908, den sidste, Lev Tolstoj Og Hans Epoke, i 1911 efter Tolstojs død.»millioner af bønders protest og fortvivlelse det var det, der smeltede sammen i Tolstojs lære,«(s. 42) skrev Lenin. Og et andet sted:»ved at studere Lev Tolstojs værker vil den russiske arbejderklasse lære sine fjender bedre at kende, men ved at analysere Tolstojs lære vil hele det russiske folk kunne forstå, hvori dets egen svaghed består, som forhindrede det i at fuldføre kampen for befrielse. Det må man forstå for at komme fremad«(s ).

10 12 TIL DEN DANSKE UDGAVE I artiklen Til Minde Om Herzen, vender Lenin sig til den russiske demokratiske og revolutionære bevægelses fortid.»når proletariatet fejrer Herzens minde, så lærer det ved hans eksempel at forstå den revolutionære teoris uhyre betydning... Beriget ved denne lære vil proletariatet bane sig vej til et frit forbund med de socialistiske arbejdere i alle lande, når det har knust det kryb, det tsaristiske monarki, som Herzen først af alle løftede kampens store banner imod, da han vendte sig til masserne med det frie russiske ord«(s. 79). I dette bind 5 findes Lenins lille, men betydningsfulde artikel Det Efterblevne Europa Og Det Fremskredne Asien, trykt i Pravda, i maj Her indvarsler Lenin den koloniale verdens befrielsesbevægelse:»i Asien vokser en kraftig demokratisk bevægelse overalt i omfang og styrke... Hele det kommanderende Europa, hele det europæiske bourgeoisi er allieret med alle reaktionens og middelalderens kræfter i Kina. Til gengæld har hele det unge Asien, dvs. hundreder af millioner arbejdende mennesker i Asien, en pålidelig forbundsfælle i proletariatet i alle civiliserede lande. Ingen magt i verden vil kunne hindre dets sejr, der vil bringe folkene i både Europa og Asien friheden«(s ).

11 Trykt i bladet Proletarij nr. 21, den 26. (13.) februar POLITISKE NOTITSER Chauvinisterne arbejder. Der udspredes hårdnakkede rygter om, at japanerne ruster, at de har koncentreret 600 bataljoner i Manchuriet til et angreb på Rusland. Det siges, at Tyrkiet ruster energisk for endnu i dette forår at erklære Rusland krig. Der skal være forberedelser i gang til et oprør i Kaukasus med det formål at skille dette område fra Rusland (nu mangler vi blot, at der også bliver skreget op om polakkernes planer!). Hetzen mod Finland ophidses med skrøner om finske rustninger. Der føres en hårdnakket kampagne mod Østrig i anledning af, at der bygges en jernbane i Bosnien. Den russiske presses angreb på Tyskland vokser i styrke, fordi Tyskland efter sigende ophidser Tyrkiet mod Rusland. Denne kampagne føres ikke blot i den russiske, men også i den franske presse om hvilken en socialdemokrat i dumaen for nylig meget å propos kunne berette, at den var bestukket af den russiske regering. Den del af den vesteuropæiske presse, der kan tages alvorligt, vægrer sig ved at tage hele denne kampagne for et journalistisk fantasiprodukt eller for et sensationsnummer. Nej, det er øjensynligt, at der fra de»herskende kredse«læs: fra den reaktionære tsaristiske regering eller fra en hemmelig hofklike i stil med det berygtede»stjernekammer«1 ) udgår en ganske klar parole, at der herfra føres en systematisk»linie«, at der er lagt en»ny kurs«. Den udenlandske presse ser en direkte forbindelse mellem denne chauvinistiske kampagne og den kendsgerning, at alle de dumamedlemmer, der ikke er medlemmer af dumaens komité vedrørende statens forsvar, blev forment adgang til denne komité, altså ikke alene de revolutionære partiers medlemmer, men også kadetternes: det siges endog, at den russiske regering vil

12 14 V. I. LENIN præstere højdepunktet af sin forhånelse af»konstitutionalismen«ved ikke at anmode hele dumaen, men kun den af reaktionære elementer og oktobrister sammensatte komité om bevillinger til grænsebefæstningerne. Her er nogle citater fra europæiske, alt andet end socialistiske aviser, som ikke kan mistænkes for at nære optimisme med hensyn til den russiske revolution:»de tyske sejre over Frankrig (i 1870) optændte, som Bismarck engang bemærkede, de russiske officerers ærgerrighed, og de rakte også hånden ud efter militære laurbær. Af politiske, religiøse og historiske grunde forekom Tyrkiet dem at være et særlig egnet objekt for dette formål (krigen med Tyrkiet ). De samme anskuelser næres åbenbart også nu af visse kredse i Rusland, der har glemt erfaringerne fra den japanske krig og ikke forstår deres lands sande tarv. Da der ikke mere er»brødre«at befri på Balkan, må man finde på nye midler til at påvirke den offentlige mening i Rusland. Og disse midler er sandt at sige endnu mere klodsede, end de var i sin tid: man ønsker at skabe det indtryk, at Rusland er omgivet af indre og ydre fjender.de herskende kredse i Rusland vil gøre et forsøg på at styrke deres stilling med de gamle midler: de vil derfor med magt undertrykke frihedsbevægelsen inde i landet og lede folkets opmærksomhed bort fra de sørgelige indre forhold ved at vække nationalistiske følelser og ved at fremkalde diplomatiske konflikter, hvis konsekvenser ingen kan overse.«hvilken betydning har nu denne nye chauvinistiske linie i det kontrarevolutionære selvherskerdømmes politik? Efter Tsusima og Mukden kan kun folk, der definitivt har mistet fodfæstet, indlade sig på en sådan politik. Det forsøg, som er gjort under to års reaktion, har trods alle anstrengelser ikke skabt en blot nogenlunde pålidelig indre støtte for de Sorte Hundreders 2 ) selvherskerdømme, de har ikke skabt nye klasseelementer, som økonomisk er i stand til at forny selvherskerdømmet. Og uden dette er ingen brutalitet og intet raseri fra kontrarevolutionens side i stand til at opretholde det nuværende politiske system i Rusland. Både Stolypin, de Sorte Hundreders godsejere og oktobri-

13 POLITISKE NOTITSER 15 sterne 3 ) forstår, at de ikke kan holde sig ved magten uden at de skaber en ny klassestøtte. Derfor går deres politik ud på fuldstændigt at ruinere bønderne og slå landsbyfællesskabet 4 ) i stykker med magt for at give kapitalismen fri bane inden for landbruget, koste hvad det vil. De russiske liberale, de lærdeste, de mest kultiverede, de mest»humane«som f.eks. professorerne fra Russkije Vedomosti 5 ) viser sig i denne henseende at være langt mere stupide end folk som Stolypin.»Det vil ikke forbavse,«skriver den nævnte avis i sin leder fra 1. februar,»hvis slavofilerne 6 ), som endnu i går var tilhængere af landsbyfællesskabet, støtter ministeriet, når f.eks. de provisoriske november-reglers skæbne skal afgøres og dermed ministeriets forsøg på at ødelægge landsbyfællesskabet ved at overlade jorden til de enkelte bønder som disses personlige ejendom... Det er endog tænkeligt, at de defensive mål, der er fælles for dumaens konservative flertal og ministeriet, kan få dem begge til at sætte sig mere aggressive mål end de berømte forordninger fra Vi ser et forbavsende billede: den konservative regering forbereder med de konservative partirepræsentanters hjælp en radikal reform af landbrugsforholdene et område, der mindst af alt egner sig til bratte omvæltninger og beslutningen om at gennemføre denne radikale forholdsregel hviler på abstrakte betragtninger om, at den ene ejendomsform må foretrækkes for den anden.«vågn op, hr. professor ryst den forældede narodnismes arkivstøv af Dem se på, hvad to års revolution har udrettet. Stolypin har sejret over Dem, ikke blot med fysisk kraft, men også fordi han rigtigt har forstået, hvad den økonomiske udvikling ganske håndgribeligt kræver, nemlig at den gamle jordbesiddelse sønderbrydes med magt. Det store»skred«, som revolutionen uigenkaldeligt har medført, består i, at de Sorte Hundreders selvherskerdømme tidligere kunne støtte sig på middelalderlige former for jordbesiddelse, men nu er nødt til ubetinget og uigenkaldeligt er nødt til med feberagtig hast at arbejde på at tilintetgøre dem. Selvherskerdømmet har nemlig forstået, at hvis de gamle tilstande i jordbesiddelsen ikke bliver sønderbrudt, så er den ingen udvej af den modsigelse, som er den mest dybtgående forklaring på den russiske revolution: på den ene side de mest forælde-

14 16 V. I. LENIN de former for jordbesiddelse og den mest primitive bondebefolkning, på den anden side den mest moderne industri- og finanskapitalisme! I er altså tilhængere af Stolypins jordlovgivning? spørger narodnikkerne os forfærdet. På ingen måde! Bare rolig! Vi er afgjort mod alle former for gammel jordbesiddelse i Rusland, både godserne og bondeparcellerne. Vi går afgjort ind for, at man med magt sønderbryder disse rådne og rådnende fortidslevninger, der forgifter alt nyt, vi går ind for en borgerlig nationalisering af jorden som den eneste konsekvente parole i den borgerlige revolution, den eneste forholdsregel, der retter hele den historisk nødvendige sønderbrydnings brod mod godsejerne, idet den bidrager til at udskille frie jordbrugere af bondemassen. Den russiske borgerlige revolutions særkende er, at det er de Sorte Hundreder og bønderne sammen med arbejderne, der gennemfører en revolutionær politik i revolutionens hovedspørgsmål, landbrugsspørgsmålet. De liberale advokater og professorer forfægter derimod noget aldeles livsfjernt, tåbeligt og utopisk: en forsoning af to diametralt modsatte, uforenelige metoder til sønderbrydning af det udlevede og tilmed en sådan forsoning, at der slet ikke bliver nogen sønderbrydning. Enten en sejr for bonderejsningen og en fuldstændig sønderbrydning af den gamle jordbesiddelse til fordel for den af revolutionen fornyede bondebefolkning, dvs. konfiskation af godsejernes jord og indførelse af republik. Eller en stolypinsk sønderb rydning, som også fornyer, virkelig fornyer og tilpasser den gamle jordbesiddelse til de kapitalistiske forhold, men udelukkende i godsejernes interesse, mens bondemasserne må bøde med grænseløs forarmelse, voldelig fordrivelse fra landsbyerne, ejendomsberøvelse, sultedød, og hele blomsten af bondeungdommen udryddes ved hjælp af fængsel, forvisning, skydning og tortur. Det er ikke let for et mindretal at gennemføre en sådan politik over for et flertal, men økonomisk er den ikke umulig. Vi må hjælpe folket med at gøre sig dette klart. Derimod er et forsøg på ved hjælp af en pertentlig reform, ad fredelig vej, uden magtanvendelse at slippe ud af det uendelig sammenfiltrede væv af middelalderlige modsigelser, som er skabt i løbet af den russiske histories århundreder, en helt tåbelig drøm, som kun forbenede

15 POLITISKE NOTITSER 17»mennesker i futteral«7 ) kan drømme. Den økonomiske nødvendighed vil ubetinget fremkalde og vil ubetinget gennemføre en særdeles»brat omvæltning«af landbrugsforholdene i Rusland. Det historiske spørgsmål er kun, om den gennemføres af godsejerne under tsarens og Stolypins ledelse, eller af bondemasserne under proletariatets ledelse.»samling af oppositionen«lyder dagens tekst i den russiske politiske presse. Politiets og Stolypins organ Rossija triumferer:»samling? Kadetterne 8 ) er altså også revolutionære. Gå løs på kadetterne!«kadetternes Retj 9 ), der er gennemsyret af embedsmandens ønske om at bevise, at kadetterne kan være nøjagtig lige så moderate som oktobristerne, spiller fornærmet, udgyder strømme af»moralsk«harme over de samvittighedsløse forsøg på at beskylde det for at være revolutionært og erklærer: Vi ser naturligvis med sympati på en samling af oppositionen, men denne samling må være en bevægelse»fra venstre til højre«(lederen fra 2. februar).»vi har lært af politiske fejl og skuffelser. Når en opposition slutter sig sammen, sker det ganske naturligt på grundlag af det minimumsprogram, som det mest moderate af de partier, der indgår i oppositionen, har opstillet.«dette program er fuldstændig klart: Min betingelse er den borgerlige liberalismes hegemoni, siger kadetterne på samme måde som Falloux i 1871 sagde til Thiers, da denne bad ham om støtte: Min betingelse er monarkiet. Stolitjnaja potjta 10 ) er klar over, at det er generende og skammeligt at sige den slags ting rent ud, og er derfor»ikke enig«med Retj, men nøjes med tågede hentydninger til»stemningen i tiden før oktober«11 ) (den forbandede censur forhindrer et klart politisk program!) og opfordrer i realiteten til at slå en handel af. Meningen er denne: Retj vil føre an, de revolutionære vil føre an ( i den nye samling); skal der så ikke falde lidt af til mig som den hæderlige mægler?»samling«vi sympatiserer fuldt ud med denne parole, især når man samtidig kommer med hentydninger selv om det kun er hentydninger! til»stemningen i tiden før oktober«. Der er bare det, at historien ikke gentager sig, kære salonpolitikere. Og erfaringerne fra»tre års historie«kan ingen magt på jorden fjerne fra de forskel- 2

16 18 V. I. LENIN lige klassers bevidsthed. Disse erfaringer er usædvanlig righoldige, både i deres positive indhold (formerne, karakteren, betingelserne for sejren i den massekamp, som arbejderne og bønderne førte i 1905) og i deres negative indhold (to dumaers sammenbrud, dvs. de konstitutionelle illusioners og kadethegemoniets sammenbrud). Hvis man systematisk vil studere, gennemtænke og tilegne sig disse erfaringer og bringe dem ud til masserne så vær så god! Vi går ubetinget ind for en»samling«for en samling til ubarmhjertig kamp mod revolutionens renegater. Synes De ikke om det? Så skilles vore veje. Den gamle parole»fra tiden før oktober«(»en konstituerende forsamling«) er god, og (M-d-m fra samleværket Nasja Mysl 12 ) bedes ikke tage os det ilde op!) vi kasserer den ikke. Men den er utilstrækkelig. Den er for formel. Den tager ikke hensyn til, hvordan tilværelsen praktisk stiller de akutte problemer. Vi vil supplere den med de tre store års erfaringer. Vort»minimumsprogram«,»programmet for vor samling«er enkelt og klart: 1) konfiskation af al godsejerjord; 2) republik: Den konstituerende forsamling, vi har brug for hertil, skal være sådan, at den magter dette. De to dumaers, de to kadetdumaers historie har med slående anskuelighed vist, at den virkelige kamp mellem samfundets kræfter den kamp, som man ikke altid har haft et åbent blik for, som ikke altid har vist sig på overfladen, men altid har haft en afgørende indflydelse på udgangen af alle betydende politiske situationer og altid har gjort kort proces med de taskenspillerkunster, som de naive og samtidig durkdrevne dilettanter i»konstitutionalisme«udførte at denne kamp ene og alene drejede sig om de to ovennævnte»objekter«. Det er ikke abstrakte teorier, men vore folkemassers reelle kamperfaringer under det russiske godsejerbårne selvherskerdømmes reelles vilkår, som i praksis har vist os, at netop disse paroler er uundgåelige. Vi foreslår alle, der kan slutte sig til dem, at»marchere adskilt«, men»slå samlet«, slå den fjende, der hærger Rusland og myrder tusinder af Ruslands bedste mænd.»de kommer til at stå alene med et sådant program for en samling.«det er ikke sandt. Læs de taler, som de partiløse bønder holdt i de første to dumaer, og De vil forstå, at vort program for en samling

17 POLITISKE NOTITSER 19 kun formulerer deres ønsker, deres fornødenheder og de elementære og nødvendige slutninger, der må drages af disse fornødenheder. Mod dem, der ikke forstår disse fornødenheder lige fra kadetterne til Pesjekhonov (han går også ind for»samling«i Moskva, efter hvad vi hører derfra) mod dem vil vi føre krig i»samlingens«navn. Det bliver en hårdnakket krig. Vi forstod at arbejde år efter år på at forberede revolutionen. Ikke for ingenting kaldte man os de klippefaste. Socialdemokraterne har opbygget et proletarisk parti, som ikke taber modet over, at det første væbnede stormløb mislykkes, som ikke taber hovedet og ikke lader sig rive med til eventyr. Dette parti er på vej til socialismen uden at binde sig og sin skæbne til udfaldet af den eller den periode af borgerlige revolutioner. Derfor er det også fri for de borgerlige revolutioners svage sider. Og dette proletariske parti er på vej til sejren. '2

18 Trykt i Proletarij nr. 35, (2Jf.) 11. september LEV TOLSTOJ SOM SPEJL FOR DEN RUSSISKE REVOLUTION Sammenstillingen af den store kunstners navn med revolutionen, som han vitterligt ikke forstod, og som han vitterligt holdt sig på afstand af, kan ved første øjekast forekomme besynderlig og kunstig. Kan man virkelig kalde det, som øjensynligt ikke genspejler fænomenerne rigtigt, for et spejl? Vor revolution er imidlertid et yderst kompliceret fænomen. I den folkemasse, som direkte udførte den og deltog i den, er der mange sociale elementer, som vitterligt ikke forstod det, der foregår, og som også holdt sig på afstand af de virkelige historiske opgaver, som begivenhedernes gang stillede dem overfor. Og når vi har en virkelig stor kunstner for os, så må han dog have genspejlet i hvert fald nogle af revolutionens væsentlige sider i sine værker. Den legale russiske presse, der er spækket med artikler, breve og notitser i anledning af Tolstojs 80 års dag, interesserer sig mindst af alt for en analyse af hans værker ud fra karakteren af den russiske revolution og dens drivkræfter. Hele denne presse løber over af et hykleri, der er til at få kvalme af, et dobbeltsidet hykleri: et statsligt og et liberalt. Det første er det grove hykleri, begået af korrupte bladsmørere, som i går fik besked på at hetze mod L. Tolstoj, men i dag skal finde frem til patriotisme hos ham og forsøge at opføre sig anstændigt over for Europa. At bladsmørere af den slags får betaling for deres skriverier, det er alle bekendt, og de er ikke i stand til at føre nogen på vildspor. Meget mere raffineret og derfor meget mere skadeligt og farligt er det liberale hykleri. Når man lytter til kadetternes Balalajkin'er 1 ) fra Retj 2 ) er deres sympati for Tolstoj den dybeste og varmeste. I virkeligheden er deres beregnede deklamation og svulstige

19 LEV TOLSTOJ SOM SPEJL 21 fraser om den»store gudsøger«et gennemført falsum, for den russiske liberaler hverken tror på den tolstojske gud eller sympatiserer med den tolstojske kritik af det herskende system. Han klistrer sig op ad et populært navn for at forøge sin lille politiske kapital og for at agere leder af den samlede nationale opposition. Han forsøger med frasernes brask og bram at overdøve behovet for et direkte og klart svar på spørgsmålet: Hvoraf opstår»tolstojanismen«s skrigende modsigelser, hvilke utilstrækkeligheder og svagheder i vor revolution udtrykker de? Modsigelserne i Tolstojs værker, anskuelser og lærer, i Tolstojs skole, er virkelig skrigende. På den ene side den geniale kunstner, der ikke blot har skabt uforlignelige skildringer af livet i Rusland, men også har givet verdenslitteraturen værker af første rang. På den anden side godsejeren og narren i Kristus. På den ene side den bemærkelsesværdigt stærke, direkte og oprigtige protest mod samfundsløgnen og hykleriet på den anden side»tolstojaneren«, dvs. det hærgede, hysteriske flæbehoved, kaldet den russiske intellektuelle, som offentligt hudfletter sig selv og siger:»jeg er slet, jeg er afskyelig, men jeg arbejder på moralsk selvfuldkommengørelse; jeg spiser ikke kød mere og lever nu af risfrikadeller«. På den ene side den skånselsløse kritik af den kapitalistiske udbytning, afsløringen af regeringens voldshandlinger, retsvæsenets og statsforvaltningens komediespil, den dybdeborende blotlæggelse af modsigelserne mellem væksten af rigdommen og civilisationens fremskridt og væksten af de arbejdende massers fattigdom, barbariske vilkår og lidelser; på den anden side den naragtige forkyndelse, at man ikke må bruge vold»mod det onde«. På den ene side den mest nøgterne realisme, sønderrivningen af alle mulige maskeringer på den anden side forkyndelsen af den mest gemene ting, der findes i verden, nemlig religionen, en stræben efter at erstatte poper /præster/, som prædiker, fordi de er officielt ansatte, med poper, som prædiker ud fra en moralsk overbevisning, dvs. dyrkelse af det mest raffinerede og derfor særlig afskyelige præstevælde. Sandelig: Du er fattig, du er frodig, Du er vældig, du er afmægtig, Moder Rusland! 3 )

20 22 V. I. LENIN At Tolstoj med sådanne modsigelser absolut ikke kunne forstå hverken arbejderbevægelsen og dens rolle i kampen for socialismen eller den russiske revolution er indlysende. Men modsigelserne i Tolstojs anskuelser og lære er ikke nogen tilfældighed, derimod udtryk for de modsigelsesfyldte betingelser, som livet i Rusland var undergivet i den sidste tredjedel af det 19. århundrede. Den patriarkalske landsby, som lige var blevet befriet fra livegenskabet, blev bogstavelig talt udleveret til udplyndring fra kapitalens og statskassens side. Bondebrugets og bondelivets gamle grundpiller, grundpiller, der virkelig var århundredgamle, bukkede under med usædvanlig fart. Og modsigelserne i Tolstojs anskuelser skal ikke bedømmes ud fra den nuværende arbejderbevægelse og den nuværende socialisme (en sådan bedømmelse er selvfølgelig nødvendig, men den er utilstrækkelig), derimod ud fra den protest mod den fremtrængende kapitalisme og massernes forarmelse og fortrængning fra jorden, som måtte opstå i den patriarkalske russiske landsby. Tolstoj er latterlig som profeten, der har opdaget nye recepter på menneskehedens frelse og derfor er udenlandske og russiske»tolstojanere«ynkelige, når de har villet gøre netop den svageste side af hans lære til et dogme. Tolstoj er stor som talsmand for de ideer og stemninger, som opstod hos millioner af russiske bønder op til frembruddet af den borgerlige revolution i Rusland. Tolstoj er original, for alle hans anskuelser, taget som et hele, udtrykker netop særtrækkene ved vor revolution som bonde revolution og borgerlig revolution. Ud fra dette synspunkt er modsigelserne i Tolstojs anskuelser virkelig et spejlbillede af de modsigelsesfyldte betingelser, som bøndernes historiske virksomhed i vor revolution var undergivet. På den ene side havde århundreders feudal undertrykkelse og årtiers forceret forarmelse efter reformen /1861/ ophobet bjerge af had, harme og desperation. En stræben efter at udslette både den officielle kirke, godsejerne og godsejerregeringen, at tilintetgøre alle jordbesiddelsens gamle former og forordninger, at rense jorden og at skabe et fællesliv af frie og ligeberettigede småbønder i stedet for politi- og klassestaten denne stræben går som en rød tråd gennem hvert historisk skridt, som bønderne tog i vor revolution, og uden tvivl svarer idéindholdet i Tolstojs skrifter langt mere til denne stræben hos bøn-

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

V.I. Lenin Udvalgte Værker

V.I. Lenin Udvalgte Værker V.I. Lenin Udvalgte Værker Bind 6 Udvalgte Værker 1914-1917 Forlaget Tiden 1981 V. I. Lenin Udvalgte Værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk efter Lenin:

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Imperialismen som kapitalismens højeste stadium Næste VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Vi må nu forsøge at drage visse slutninger og at sammenfatte, hvad vi hidtil har sagt om

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

At fuldføre programmet og sætte det i værk

At fuldføre programmet og sætte det i værk At fuldføre programmet og sætte det i værk Interview med Leon Trotskij 7. juni 1938. Trotskij: Programmets betydning er partiets betydning. Partiet er klassens avantgarde. Partiet dannes gennem udvælgelse

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

V I. Lenin Udvalgte Værker

V I. Lenin Udvalgte Værker V I. Lenin Udvalgte Værker Bind 7 Udvalgte værker marts 1917-september 1917 Forlaget Tiden 1982 V. I. Lenin Udvalgte Værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere