RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 11 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 15 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 15 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion AFSLUTNING 19 3

4 1 Indledning Du sidder nu med Børnehaven Blomstergårdens pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtige arbejdsredskab som omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Illustration Dagtilbuddets værdier Værdier i Børnehaven Blomstergården. Børnehaven Blomstergården har vigtige værdier, som på forskellig vis opleves i dagligdagen af både børn, forældre, medarbejdere og andre samarbejdspartnere og gæster i børnehaven. De tre store værdi ord er: Ordentlig på pladserne Nysgerrig parat Handlekraftig start! Forældre og personale har arbejdet med disse værdier og sat ord på, hvordan vi gerne vil se dem i dagligdagen. Sådan er Børnehaven Blomstergården ordentlig: Der er åbenhed, ærlighed og respekt mellem børn, forældre og personaler. Vi taler på en omsorgsfuld og anerkendende måde til hinanden og passer på hinanden. Vi lytter og spejder efter den gode historie, den gode mening, den gode intention og giver den opmærksomhed. 4

5 Der er synlighed over, hvad der sker her og nu, og hvor vi er på vej hen. Vi værner om traditioner, bl.a. fødselsdage, årstider og kultur som jul og kirke m.m.. Alle lærer noget her, og det gør en forskel at være en del af livet her, til stor gavn her og nu og i fremtiden. Sådan er Børnehaven Blomstergården nysgerrig: Vi er positive overfor nyt og gode til at omstille os. Børn og personale opsøger ny viden og erfaring og dygtiggør sig. Vi udnytter de muligheder der er omkring os optimalt. Vi er opmærksomme på og ansvarlige overfor lokalsamfundet. Vi ser efter det hele barn og interesserer os for barnets oplevelse og historie. Vi giver plads til udvikling gennem bla. studerende, tværfagligt samarbejde og eksperter m.fl. Personalet tager på kurser og efteruddannelse løbende og henter inspiration fra andre institutioner. Sådan er Børnehaven Blomstergården handlekraftig: Hver dag er der fokus på høj kvalitet og trivsel. Der arbejdes ud fra konkrete mål og planer i dagligdagen med en synlig ledelse. Vi holder, hvad vi lover og handler hurtigt. Vi samarbejder med skolen SFO og dagplejere. Vi har alt lige fra traditionel børnehavegruppe til udegruppe / naturgruppe, idræt og motorik, sang og rytmik m.m. Vi har en pionervilje til at gennemføre nyt. Vi står sammen og har fælles fodslag og er loyale. Vi er begejstrede og brænder for sagen. Vi tager ansvar og løser behov, opgaver og konflikter her og nu. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Blomstergården arbedjder ud fra et anerkendende menneskesyn. 2. Princip: Blomstergården arbejder ud fra barnets ressourcer. 3. Princip: Blomstergården har en narretiv tilgang og søger den gode fortælling. 4. Princip: Blomstergården er et mangfoldigt sted, hvor medarbejderre bruger deres forskellige kompetencer som de brænder for. Medarbejderne præsenterer børnene for mange kompetencer og intelligenser, som børnene får lov at afprøve, så de bevidstgøres om individuelle interesser og styrker. 5. Princip: Det er målet at børn, forældre og medarbejdere skal kende det enkelte barns styrker. 6. Princip: Blomstergården arbejder for en rød tråd i Helheden. 7. Princip: Blomstergården søger en åben og ærlig dialog med enhver og går gerne en ekstra mil 8. Princip: Blosmtergården er engageret i hele RKSK 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Det enkelte barn skal udvikle sig og lære mest muligt. Barnet, forældrene og medarbejderne i børnehaven skal kende barnets styrker. Relationspædagogik prioriteres højt, da den er afgørendefor, at vi som medarbejdere iværksætter de 5

6 rette tiltag, og den understøtter det enkelte barns maksimale udvikling. For at barnet kan udvikle sig og lære mest muligt, er det målet at medarbejderne er i brand og udnytter deres kompetencer mest muligt og derigennem præsenterer alle børn for en bred vifte af tiltag, så børnene afprøver og finder deres personlige styrker. Der prioriteres både planlagte tiltag og fri leg. Måleter at barnet som individ udvikler sig maksimalt, så barnet også bliver bedst muligt i stand til at medvirke til fællesskabet trivsel og udvikling. Fællesskaber og venskaber er afgørende for god trivsel og et godt læringsmiljø. Vï prioriterer et tæt samarbejde med forældre. Vi anser dem som eksperter på deres børn og de mest betydingsfulde personer i deres børns liv. Vi anser os som eksperter på børn gernerelt. Samarbejdet mellem forældre og os, som eksperter på hver vores områder, er derfor en særlig mulighed og opgave, som vi prioriterer højt. Vi søger desuden eksternt råd og vejledning hos kommunens forskellige konsulenter og vejledere m.fl. Illustration 2 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Det er vores mål at det enkelte barn trives og udvikler sig maksimalt. Det er målet at det enkelte barn via engagerede medarbejdere løbended guides og præsenteres for nærmeste udviklingszone. Barnets trivsel og udvikling sker i tæt samarbejde med forældre og evt. andre relevante samarbejdspartnere. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Vi laver stuevis halvårlige "Inklusionsplaner" som beskriver målgruppen af børn som har behov for særlige inklusionsindsatser. I planerne dannes overblik over problematikker og behov, og der beskrives efterfølgende hvilke tiltag der iværksættes, af hvem og hvornår. Inklusionsplanen bygger på lærerplanen og årsplaner m.m. og der koordineres med øvrige stuer i relevant omfang. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Inklusionsplaner. Eventuelle tiltag efter behov: pictugrammer, boardmaker, Trin for trin, narrativer, ekspernalisering, sociale historier, Fri for mobberi m.m. Råd og vejledning fra AKT benyttes aktivt på alle stuer. Råd og vejledning fra eksterne samarbejdspartnere. Udvidet forældresamarbejde. 2.4 Sprogindsatsen Der er uddannet medarbejdere med særlige kompetenser i forhold til barnets sproglige udvikling. Der deltages i sprogligt netværk så nyeste viden og god praksis hele tiden opsøges. Medarbejdere med særlige kompetencer indenfor sprog driver og inspirerer alle ansatte i Blomstergården mht. af fremme det enkelte barns sproglige udvikling. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Der arbejdes for en rød tråd og gode overgange i Helheden. Overgangen til skolen er beskrevet i folderen: Det gode barneliv. I folderen beskrivels fokusområder, tiltag og samarbejde mellem forældre, børnehave og skole. Dagplejen i Vorgod Barde er en del af Daginstitutionen Blomstergården, og der afvikles bl.a. fælles personale-, udviklings- og samarbejdsmøder hvert kvartal. For at sikre en god overlevering mellem dagpleje og børnehave afvikler dagplejeren og dagplejepædagogen en samtale med forældrene individuelt. Der gives skriftligt referat herfra - via forældre - til børnehaven. Dagplejen kommer regelmæssigt i børnehaven for at understøtte barnets udvikling og overgangen til 7

8 børnehaven. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Vi er bevidste om at fortælle den gode historie - narrativ - om det enkelte barn og fremhæve deres styrker og kompetencer. Der tages udgangspunkt i både lærerplaner og sprogvurdinger via Hjernen og Hjertet, når der afvikles møder med forældre om deres barns skoleparathed, og når der er overleveringsmøde til skole, hvor både forældre og børnehave overbringer hvert enkelt barn. Sprogvurdering og Dialogarket vedr. det enkelte barn danner sammen med indsatserne, som er beskrevet i: "Det gode barneliv", rammen omkring både skolesamtalen i børnehaven og det fælles overleveringsmøde. Til overleveringsmødet med skolen deltager både forældre, medarbejder fra børnehave, børnehaveklasse og SFO. Illustration 3 8

9 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnehaven Blomstergården blev bygget 1994 og fejrer fødselsdag hvert år den 1. september. Børnehaven er normeret til 86 børn i Dagplejen er i 2013 fusioneret med børnehaven, så Blomstergården i dag omfatter både børnehave og dagpleje. Daginstitutionen Blomstergården er en del af Helheden i Vorgod Barde - kaldet Godt Barneliv. Blomstergården ligger i en aktiv landsby. Der er store udenomsarealer til Blomstergården. Der er både dyrehold og diverse køkkenhaver m.m. Børnene i børnehaven er fordelt på 3 stuer: Lyngtottestuen Margeritstuen Solsikkestuen Børnene er desuden på skift i Udegruppe typisk 14 dage af gangen. Børnene er opdelt på stuerne efter alder. Dvs hver årgang er samlet på hver sin stue. Personalet er alle højt uddannede. Medhjælpere er efteruddannede som PA, friluftsvejleder m.m. og pædagogerne er efteruddannet med diverse kurser og diplommoduler. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering I perioder i løbet af året vil der være varierende fokus på de enkelte lærerplanstemaer, men samlet henover året nåes alle lærerplanstemaer. På de enkelte stuer laves desuden årsplaner og inklusionsplaner m.m. 9

10 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier, Praksisfortællinger, Video Tavlen på stuerne Daglig kontakt med forældre Nyhedsbreve og diverse målinger Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, Læringshistorier, SMTTE Årsplaner Inklusionsplaner Illustration Refleksion Vi vil inddrage vores løbende evalueringer i justering af diverse årsplaner, inklusionsplaner, Det gode barneliv m.m. Vi vil på stuemøder, personalemøder og i udviklingsteam sætte tid af til refleksion. 10

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng I forbindelse med barnets alsidie personlige udvikling fokuserer vi på: Selvværd og individuelt udgangspunkt i hvert enkelt barn. Gensidig hensyn og omsorg. Fællesskab og konfliktløsning. Kreativitet, fantasi, nysgerrighed, livsmod og selvstændighed. At der findes mange forskellige ligeværdige intelligenser. 4.2 Mål At barnet oplever anerkendelse og nærvær At barnet lærer empati og konfliktløsning At barnet er initiativrig At barnet opøver deres individuelle styrker At barnet opøver robusthed 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Selvbestemmelse, medindflydelse og barnets egne ideer er afgørende for meget af barnets dagligdag i børnehaven. 2. Tiltag: Barnet lærer i dagligdagen gode normer - takt og tone er positivt 3. Tiltag: Børnene opmuntres til hjælpsomhed og samarbejde i forbindelse med spisning, fodring og andre daglige opgaver. 4. Tiltag: Der er tid til fri leg. 5. Tiltag: Selvhjulpenhed i forhold til påklædning, toiletbesøg m.m. 6. Tiltag: Der er mange forskellige muligheder for aktiviteter og leg i dagligdagen. 4.4 Tegn 1. Tegn: At barnet trives og er i god kontakt med medarbejdere 2. Tegn: At barnet er i god kontakt med de andre børn 3. Tegn: At barnet udviser initiativ 4. Tegn: At barnet er bevidst om egne styrker 5. Tegn: At barnet kan begå sig i en gruppe 6. Tegn: At barnet oplever sig værdifuldt og accepteret, som den man er 7. Tegn: At barnet giver plads til andres behov og ønsker 11

12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng I forbindelse med sociale kompetencer fokuserer vi på: Venskaber og relationer. Barn til barn, og barn til voksne. Hensyn og omsorg for hinanden. Accept af forskellighed. 5.2 Mål Barnet har venner. Barnet lærer at indordne sig og tilpasse sig. Barnet opmuntres til selvstændighed og at turde stå frem. Barnet gives anvisning på konfliktløsning og bevidstgøres om andres følelser. Barnet oplever at gøre en forskel, har betydning. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Fri leg under opsyn. 2. Tiltag: Små og store samlinger hvor børnene støttes i forskellige sociale færdigheder. 3. Tiltag: Bevidst dyrkelse og støtte af venskaber. 4. Tiltag: Aktiviteter på tværs i huset. 5. Tiltag: De voksne er rollemodeller. 6. Tiltag: I dagligdagen støttes børnene i konfliktløsning, forhandling, mægling og at sige fra. 7. Tiltag: Takt og tone er et væsentligt grundlæggende fokusområde. 8. Tiltag: Fri for mobberi. 5.4 Tegn 1. Tegn: Barnet har gode relatiner til andet barn/børn 2. Tegn: Barnet har en god relation til medarbejdere på stuen 3. Tegn: Barnet viser empati overfor andet barn/børn 4. Tegn: Barnet har en ven og bruger ordet "ven" 5. Tegn: Barnet hjælper andet barn 6. Tegn: Barnet leger med andet barn og accepterer andet barns forskellighed 7. Tegn: Barnet kan vente på tur 8. Tegn: Barnet lytter til andre 9. Tegn: Barnet udtrykker behov og meninger 12

13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Sprog forståes bredt - som summen at vores måde at kommunikere på. 6.2 Mål Barnet lærer at kommunikere, så det forståes. Barnets opmærksomhed henledes på talesprog, skriftsprog og kropssprog. Barnet oplever og deltager i sang og rytmik. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Dialog, fortælling. 2. Tiltag: Historiefortælling. 3. Tiltag: Sprogstimulering via sang, musik, bevægelse og leg. 4. Tiltag: Vi gør barnet opmærksom på hvilke kropssignaler et andet barn viser. 5. Tiltag: Barnets opmærksomhed henledes på landesprog, dialekter, slang, grimt sprog, m.m. 6. Tiltag: Skriftlig opmærksomhed på bogstaver og tal. 7. Tiltag: Børn med talevanskeligheder tilbydes talepædagog/sprogtræning. 8. Tiltag: Børnene møder computer og printer gennem spil m.m. 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Barnet kommuniker med andre børn og voksne 2. Tegn: Barnet taler og sætter ord på tanker og ønsker 3. Tegn: Barnet viser interesse for sprog, tal og bogstaver 4. Tegn: Barnet benytter computer o.lign 13

14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Motorik og sansning. 7.2 Mål At barnet træner og udvikler sine finmotoriske og grovmotoriske evner. At barnet bevidstgøres om egen krop. At barnet oplever glæde ved bevægelse og fysiske aktiviteter. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Udendørs aktiviteter, legeplads med varierende terræn, leg i hallen, cykeluger, gåture m.m. 2. Tiltag: Vi prioriterer højt både indendørs og udendørs fysiske aktiviteter. Både ud fra det enkelte barns ideer, men også ud fra praktiske meningsfyldte behov og opgaver. 3. Tiltag: Barnet tilbydes aktiviteter i udegruppen. 4. Tiltag: Udfordrende og motiverende uderum prioriteres. 5. Tiltag: Hjælpe barnet til bevisthed om egen krop. Kulde og varme, smerte, sult og tørst. 6. Tiltag: Hygiejne, selvhjulpethed og håndvask trænes med barnet. 7. Tiltag: Grave, klatre, løb, krybe, gynge, rutche bevægelser bruges i daglige sjove aktiviteter. 8. Tiltag: Rytmik, musik og instrumenter bruges regelmæssigt. 9. Tiltag: Mad og sundhed er fokusområde. 7.4 Tegn 1. Tegn: Barnet er aktivt med hele kroppen 2. Tegn: Barnet er nysgerrig og afprøver kroppen 14

15 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Vejret og årstider. Processer i naturen. Dyrelivet. Miljø og hensyn til naturen. 8.2 Mål At barnet bevidstgøres om vejret og årstidernes forskellighed. At barnet bevidstgøres om årets gang i naturen og i dyreverdenen. At barnets nysgerrighed i nuet skærpes i forhold til natur og naturfænomener. At barnet lærer glæden ved naturen og samtidig lærer at vise respekt og hensyn overfor naturen. At barnet får mulighed for erfaringer med dyr. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Barnet får opgaver i dyrehuset. Men særligt vigtigt oplever barnet også livscyklussen omkring foder, dyreunger, omsorg og sidst død og begravelse af smådyr. 2. Tiltag: Fugle og insekter omkring os studeres. 3. Tiltag: Udegruppen, skovuge og andre ture ud af huset prioteres højt. 4. Tiltag: Barnet prøver fiskeri med net og stang. 5. Tiltag: Primitiv madlavning er en del af processen omkring køkkenhaven, fiskeriet, slagtning og jagt m.m. 6. Tiltag: Barnet får mulighed for at hjælpe i køkkenhaven. 7. Tiltag: Barnet oplever å, sø, hav, vandpytter og vandslanger. 8. Tiltag: Vi bygger huler og leger i skov og læhegn. 8.4 Tegn 1. Tegn: Barnet viser interesse for vejret og årstider 2. Tegn: Barnet er optaget af processer i naturen 3. Tegn: Barnet er interesseret i dyr 4. Tegn: Barnet passer på naturen 15

16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Dansk kultur. Andre landes kulturer. Familie og fællesskab. Traditioner i løbet af året. Udtryksformer 9.2 Mål At barnet oplever danske kulturelle traditioner. At barnet i nogen omfang bevidstgøres om andre landes kulturer og traditioner ud fra en positiv vinkel. At barnet oplever fællesskab og fællesfølelse og dansk hygge. At barnet oplever de traditioner, der følger årets gang. At barnet oplever en bred vifte af udtryksformer. Musik, dans, teater, billeder, formning, bøger, eventyr, sanglege, og mad m.m. At barnet får lov selv at prøve forskellige udtryksformer. At barnet præsenteres for tro, herunder kirkebesøg til jul. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi fejrer årets højtider. Herunder særligt barnets fødselsdag. 2. Tiltag: Vi vægter fællesskab og hygge omkring måltider og samlinger. 3. Tiltag: Vi deltager i teaterforestillinger og andre arrangementer. 4. Tiltag: Vi taler om gamle dage og andre landes kulturer i forskellige spontane og planlagte sammenhænge. 5. Tiltag: Børnene inspireres til at deltage i forskellige kreative aktiviteter. 9.4 Tegn 1. Tegn: Barnet deltager i sang og rytmik 2. Tegn: Barnet udtrykker sig kreativt 3. Tegn: Barnet kender sin familie 4. Tegn: Barnet kender lokalområdet Illustration 5 16

17 17

18 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Børnemiljøtermometer Børneinterview Forældremålinger Dialog med børn og forældre 10.2 Refleksion Diverse BMV / målinger og test inddrages i årsplaner, inklusionsplaner, indretning af fysiske rammer m.m. 18

19 11 AFSLUTNING Denne Lærerplan er indtastet august 2014 og gælder til august Lærerplanen evaluerers og justeres løbende. Særligt i ovennævnte periode hvor mange nye tiltag og omstruktureringer netop implementeres. Særligt er der pt. fokus på evaluering og justering i forhold til overgang og rød tråd i Helheden. Der kan findes yderligere oplysninger på Blomstergårdens hjemmeside: Blomstergaarden.rksk.dk. 19

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1