EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag SA (2012/N) Danmark Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler og forenkling af afgiften på biocider

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2013) 1510 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Vedr.: Statsstøttesag SA (2012/N) Danmark Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler og forenkling af afgiften på biocider Hr. udenrigsminister, 1. Procedure (1) Den 24. maj 2012 modtog Kommissionen en anmeldelse af ovennævnte statsstøtteforanstaltning. (2) Den 20. juni 2012 blev det første møde afholdt mellem Kommissionens tjenestegrene og de danske myndigheder, og den 3. juli 2012 fremlagde Danmark supplerende oplysninger. (3) Kommissionen anmodede den 1. august 2012, den 7. december 2012 og den 4. februar 2013 de danske myndigheder om yderligere oplysninger, og disse blev fremlagt den 28. september 2012, den 11. december 2012 og den 8. februar Den 1. februar 2013 afholdtes endnu et møde mellem Kommissionen og de danske myndigheder. Udenrigsminister Villy Søvndal Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Commission européenne, B-1049 Bruxelles/Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium Telephone: (0)

2 2. Beskrivelse af foranstaltningen 2.1 Generelt overblik (4) Den anmeldte foranstaltning vedrører plantebeskyttelsesmidler og biocider (dvs. pesticider). Disse produkter er underlagt to forskellige EU-regelsæt: Reglerne for plantebeskyttelsesmidler findes i forordning (EF) nr. 1107/ og direktiv 2009/128/EF 2, mens biocider er reguleret af direktiv 98/8/EF 3 og fra den 1. september 2013 af forordning (EU) nr. 528/ (5) Der er i øjeblikket en væsentlig forskel mellem de to regelsæt. Den eksisterende EU-lovgivning om biocider drejer sig stadig primært om markedsføring af biocider, mens lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler også indeholder foranstaltninger, der skal sikre bæredygtig brug. EU er for øjeblikket i gang med at evaluere oplysninger vedrørende biocidholdige aktivstoffer, hvilket gør det umuligt at drage endelige konklusioner om forskellige biocidholdige produkters relative risici for menneskers sundhed og miljøet. Derudover findes der endnu ingen EU-lovgivning om bæredygtig brug af biocider, som kan sammenlignes med det retlige instrument for plantebeskyttelsesmidler (direktiv 2009/128/EF). (6) Den anmeldte foranstaltning er loven om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Den blev vedtaget af Folketinget i juni (7) Formålet med denne ændringsretsakt er at ændre den danske lov om afgifter på plantebeskyttelsesmidler og biocider. Ændringen skulle have været trådt i kraft fra den 1. januar 2013, men vil først være gældende efter Kommissionens godkendelse. (8) De øgede indtægter fra den nye afgift på plantebeskyttelsesmidler (sammenlignet med den nuværende afgift) anslås at beløbe sig til ca. 600 mio. DKK om året baseret på tallene for brug af plantebeskyttelsesmidler og biocider i de forgangne år. Eftersom det er meningen, at ordningen sammen med andre foranstaltninger skal bringe brugen af produkterne ned, forventer de danske myndigheder imidlertid, at de ekstra afgiftsindtægter vil falde til 150 mio. DKK om året (baseret på 2012-tal). Som situationen er nu, er der en politisk aftale om at anvende provenuet til at finansiere en nedsættelse af jordskatterne på produktiv jord, der bruges til landbrug, gartneri, planteskoler, frugtplantager, skovbrug m.m. Aftalen trådte i kraft i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF. EUT L 309 af , s. 1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter, EFT L 123 af , s. 1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats med henblik på bæredygtig anvendelse af pesticider. EUT L 309 af , s. 71. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, EUT L 167 af , s. 1. Denne skattenedsættelse er ikke genstand for nærværende afgørelse. 2

3 (9) Ændringen er en del af den nye nationale pesticidhandlingsplan for perioden , der gennemfører direktiv 2009/128/EF, og som har en markant reduktion af plantebeskyttelsesmidlernes skadevirkninger for mennesker, dyr og natur som mål. (10) Under den nuværende danske lovgivning pålægges plantebeskyttelsesmidler og biocider en værdiafgift, hvor satserne afhænger af produkttype og pris: (a) (b) (c) Jorddesinfektionsmidler og insekticider pålægges en afgift på 35 % af den højeste detailpris Ukrudtsmidler, svampemidler, vækstreguleringsmidler eller insektmidler pålægges en afgift på 25 % af den højeste detailpris Mikrobielle plantebeskyttelsesmidler og visse biocider pålægges en afgift på 3 % af engrosprisen. (11) Den gældende EU-lovgivning taget i betragtning differentierer lovforslaget mellem plantebeskyttelsesmidler og biocider. 2.2 Afgiften på plantebeskyttelsesmidler Den almindelige afgift på plantebeskyttelsesmidler (12) Hvad angår plantebeskyttelsesmidler er formålet med afgiften dels at tilskynde brugerne til at anvende mindre mængder af produkterne, dels at anvende mindre skadelige produkter. Plantebeskyttelsesmidler vil derfor blive pålagt en afgift, som svarer til deres specifikke virkninger for mennesker, dyr og miljø. Afgiftssatsen for et givet produkt vil derfor, udover en basissats, der afhænger af den anvendte produktmængde, blive fastsat ud fra en række kriterier, der er grupperet i tre kategorier ("belastninger"): (a) (b) (c) "Sundhedsbelastningen" omfatter de specifikke risici, som produktet udgør for brugerne (f.eks. sprøjteoperatører) ud fra en liste over sundhedsmæssige risikosætninger. "Miljøeffektbelastningen" beskriver produktets kort- og langtidseffekter på organismer uden for målgruppen, dvs. forskellige dyr og planter. Kategorien "miljøadfærdsbelastning" omfatter kriterier, som beskriver aktivstoffets egenskaber med hensyn til, hvorvidt det nedbrydes hurtigt eller ej (persistens), hvorvidt det akkumuleres i fødekæden (bioakkumulering), og hvorvidt det udvaskes til grundvandet. (13) Hvert produkts individuelle afgift vil følgelig bestå af summen af følgende elementer: (a) En basissats på 50 DKK pr. enhed aktivstof i produktet (målt i kg eller liter), som udelukkende vil afhænge af den produktmængde, som håndteres af den afgiftspligtige virksomhed. 3

4 (b) (c) (d) En sats for sundhedsbelastningen, som beregnes på grundlag af sundhedsrisici, ganget med 107 DKK pr. kg produkt. En sats, der svarer til miljøeffektbelastningen, ganget med 107 DKK pr. enhed aktivstof (kg eller liter). En sats, der afspejler miljøadfærdsbelastningen, ganget med 107 DKK pr. enhed aktivstof. (14) Eftersom de tre belastninger vægtes lige meget, er basisafgiften medregnet for at sikre, at der - uafhængigt af produktets egenskaber pålægges en vis afgift. Dette skal være et incitament til at nedbringe anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i det hele taget. (15) De oplysninger, der er nødvendige for at fastslå egenskaberne og beregne belastningerne, vil være de oplysninger, der anvendes til evaluering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler inden for rammerne af den relevante EU-lovgivning, dvs. forordning (EF) nr. 1107/2009. (16) Afgiften skal opgives og betales af de virksomheder, der fremstiller eller importerer produkterne fra udlandet Produkter, som udelukkende er godkendt til anvendelse i væksthuse (17) Visse plantebeskyttelsesmidler er godkendt til anvendelse både i væksthuse og på marker. Visse andre plantebeskyttelsesmidler er derimod udelukkende godkendt til anvendelse i væksthuse. Det er forbudt at anvende sidstnævnte uden for væksthusene. Ifølge de danske myndigheder falder femten produkter inden for sidstnævnte kategori, såsom Admiral 10 EC (et produkt, der indeholder pyriproxyfen og bruges til bekæmpelse af hvide fluer), Alar 85 SP og Dazide 85 (vækstregulerende midler, som indeholder daminozid) eller Warrant 70 WG og Confidor WG 70 (insekticider, som indeholder imidacloprid). Eftersom disse produkter udelukkende kan anvendes i væksthuse, betragter de danske myndigheder deres følger for miljøet som ubetydelige. Dette berettiger i deres optik, at miljøeffektbelastningen og miljøadfærdsbelastningen under det nye lovforslag sættes til nul. Det vil for disse produkter betyde en lavere afgift, som består af basissatsen (den pågældende mængde gange 50 DKK pr. enhed) og sundhedsbelastningen (gange 107 DKK pr. enhed). (18) Hvad angår det lukkede system, som et væksthus udgør, og de plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende er godkendt til anvendelse i et sådant system, er det desuden mere ønskværdigt at vælge et produkt ud fra dets sundhedsmæssige virkninger og opfordre til anvendelse af produkter, som i mindre grad påvirker brugernes helbred. Dette kan angiveligt nås ved at sætte afgiftens miljøkriterier til nul, eftersom sundhedskriteriet så vejer tungere. 4

5 (19) Den lavere afgift er knyttet til en særlig godkendelse, som kun tillader anvendelse af produktet i væksthuse. Plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt til anvendelse både udenfor og indenfor i væksthuse, og for hvilke miljøeffektbelastningen og miljøadfærdsbelastningen ikke sættes til nul, vil imidlertid ikke være omfattet af en tilsvarende lavere afgift. De danske myndigheder hævder, at det vil være umuligt at indføre et afgiftssystem, hvor en lavere afgift afhænger af, om samme produkt anvendes inden- eller udenfor. De danske myndigheder har dog forsikret, at det inden for den nuværende godkendelsesordning vil være nemt og billigt for virksomheder, der forhandler sådanne produkter, at opnå en ekstra godkendelse under et særskilt mærke og registreringsnummer, hvor brugen er begrænset til væksthuse. Især virksomheder, som har fået godkendt deres produkter til anvendelse både i væksthuse og udenfor, vil allerede have indsamlet de oplysninger (som f.eks. effektivitetsforsøg), der er nødvendige for at kunne få en ekstra godkendelse til, at produktet udelukkende anvendes i væksthuse. Virksomheder kan følgelig markedsføre det samme produkt under to forskellige mærker og med to forskellige godkendelser, hvor det er kun er det ene mærke, der får fordel af den lavere afgift. Denne ekstra godkendelse kan opnås af enhver virksomhed, der er beliggende i Danmark eller enhver anden medlemsstat. (20) Hvad angår risikoen for omgåelse (f.eks. ved at brugere køber et produkt, som er belagt med en lavere afgift, og som kun er godkendt til brug i væksthuse, for derefter at bruge det udenfor) understreger de danske myndigheder for det første, at produkter, som udelukkende er godkendt til anvendelse i væksthuse, i tilfælde af eksistensen af to forskellige produkter, ofte ikke vil være egnet til brug på åbne marker (f.eks. fordi disse produkter skal blandes med pottejord og ikke kan sprøjtes ud). (21) Skulle det ske, at samme produkt bliver godkendt under to forskellige mærker, forsikrer de danske myndigheder for det andet, at det ved hjælp af det eksisterende kontrolsystem vil være muligt at afdække misbrugsmønstre: et produkt, der har fået to særskilte godkendelser, vil have to forskellige mærker og registreringsnumre. Det vil derfor være muligt at sammenligne et mærkes totale salg, som indberettes til myndighederne, med det samlede forbrug af dette mærke, hvilket registreres i brugernes sprøjtejournaler og efterprøves ved årlige kontroller på stedet. Alle danske landbrugere er forpligtet til at registrere deres brug af plantebeskyttelsesmidler i en sprøjtejournal og efter hver vækstsæson indsende de registrerede oplysninger til de danske myndigheder. Derudover bliver mindst 1 % af producenterne kontrolleret hvert år, hvilket er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 73/ og især artikel 50 i gennemførelsesforordning (EF) nr. 1122/2009 7, ligesom sprøjtejournalerne 6 7 Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003. EUT L 30 af , s. 16. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så 5

6 bliver kontrolleret for ulovlig produktanvendelse. Det vil således kunne påvises, hvis et mærke, som kun er godkendt til brug indenfor, ulovligt er blevet brugt udenfor. (22) De danske myndigheder har bekræftet, at de virksomheder, som fremstiller eller importerer plantebeskyttelsesmidler, handler med begge produktkategorier, dvs. både dem, som udelukkende er godkendt til anvendelse i væksthuse, og dem, som ligeledes kan anvendes udenfor. Ifølge de danske myndigheder er der tilsyneladende ingen producent eller importør, der kun handler med den ene produktkategori Produkter til behandling af høstede afgrøder i kornlagre (23) Lovforslaget indeholder en omlægning af afgiften, der ligner den for væksthuse, og som gælder for plantebeskyttelsesmidler, der bruges til behandling af høstede afgrøder i kornlagre. Miljøeffektbelastningen og miljøadfærdsbelastningen vil også blive sat til nul for disse produkter, da miljørisikoen ved deres anvendelse i lukkede systemer ifølge de danske myndigheder er ubetydelig. (24) De danske myndigheder har forklaret, at de produkter, som anvendes til denne form for behandling efter høst i kornlagre ikke kan anvendes udenfor pga. deres formuleringer (dvs. den form, hvori aktivstoffet optræder i produktet og leveres til brugeren, f.eks. om produktet er flydende eller i pulverform, om det er blandet med jorden eller sprøjtet på). Ligeledes kan andre plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt til anvendelse på markerne, erstatte dem, som anvendes til behandling efter høst i kornlagre. Anvendelsen af produkter til behandling efter høst uden for kornlagre vil under alle omstændigheder være ulovlig, ligesom det er tilfældet med anvendelsen af ethvert andet plantebeskyttelsesmiddel, der ikke er specielt godkendt til behandling efter høst. 2.3 Afgift på biocider (25) Som nævnt under punkt 5 er EU-lovgivningen for biocider ikke på samme niveau som lovgivningen for plantebeskyttelsesmidler. Således er det ifølge de danske myndigheder endnu ikke muligt at indføre en biocidafgift, der også bygger på sundheds- og miljøkriterier, eftersom der stadig ikke foreligger tilstrækkelig viden om de fleste biociders respektive belastninger. Biocider vil derfor blive pålagt faste afgifter, dvs. 40 % for kemiske biocider til bekæmpelse af insekter og andre laverestående dyr, 30 % for kemiske biocider til afskrækkelse af insekter, vildtlevende pattedyr og fugle og 3 % for alle andre biocider (hovedsagelig til bekæmpelse af svamp, algevækst, små pattedyr etc.). Afgiften vil blive baseret på den almindelige engrospris eller, hvis en sådan ikke findes, på detailprisen minus 20 %. vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin. EUT L 316 af , s

7 3. Vurdering af foranstaltningen (26) En foranstaltning udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvis fire kumulative betingelser er opfyldt: (a) (b) (c) Foranstaltningen giver en økonomisk fordel Foranstaltningen begunstiger visse virksomheder eller produktionen af visse varer (selektivitet) Foranstaltningen finansieres med statslige midler (d) Foranstaltningen fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. (27) For at kunne afgøre, hvorvidt en foranstaltning giver visse virksomheder selektive fordele i sager om afgifter, skal der fastlægges et referencesystem (hvad er den "normale afgift" i medlemsstaen, som den gunstige beskatning afviger fra). Derefter skal det vurderes, om foranstaltningen udgør en undtagelse fra dette system ved at differentiere mellem økonomiske aktører, som under hensyntagen til foranstaltningens formål befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation 8. Hvis den pågældende foranstaltning ikke udgør en undtagelse fra referencesystemet, er den ikke selektiv. Hvis den imidlertid gør, og derfor på forhånd er selektiv, skal det stadig efterprøves, hvorvidt den afvigende foranstaltning er berettiget på grundlag af karakteren eller opbygningen af den ordning, som den indgår i 9, og følgelig ikke er omfattet af artikel 107, stk. 1, i TEUF 10. (28) For at vurdere, hvorvidt den anmeldte foranstaltning udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal der sondres mellem følgende situationer. 3.1 Afgiftens overordnede formål (29) Den kendsgerning, at den nye tilgang er baseret på belastninger og kun gælder plantebeskyttelsesmidler og ikke biocider, kunne betragtes som en økonomisk fordel, som ydes til virksomheder, der fremstiller eller markedsfører plantebeskyttelsesmidler. Det drejer sig om tilfælde, hvor disse virksomheder eksempelvis pålægges en lavere afgift end virksomheder, der fremstiller eller markedsfører biocider. Den nye afgift vil dog kun udgøre statsstøtte, hvis virksomheder, som forhandler plantebeskyttelsesmidler, under hensyntagen til afgiftens formål befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation som virksomheder, der forhandler biocider Sag C-143/99, Adria-Wien Pipeline GmbH, Sml. I, s. 8365, præmis 41. Sag C-143/99, Adria-Wien Pipeline GmbH, Sml. I, s. 8365, præmis 42. Se også sag C-88/03, Portugal mod Kommissionen, Sml I, s (præmis 52), og sag C-487/06, British Aggregates Association mod Europa-Kommissionen, Sml. 2008, s , præmis 83. Se f.eks. de forenede sager C-78/08 - C-80/08, Paint Graphos m.fl., præmis 49 og følgende. 7

8 (30) Selvom den gældende lovgivning omfatter både plantebeskyttelsesmidler og biocider, er de to produktgrupper ikke i en tilsvarende faktisk og retlig situation hvad angår formålet med den nye afgift. Som nævnt under punkt 4 og følgende er plantebeskyttelsesmidler og biocider underlagt to forskellige EU-regelsæt, og evalueringen af oplysninger vedrørende biocidholdige aktivstoffer er stadig i gang i EU. Dette gør det p.t. umuligt at drage endelige konklusioner om forskellige biocidholdige produkters relative risici for menneskers sundhed og miljøet. Derudover er der for øjeblikket ingen EU-lovgivning om bæredygtig brug af biocider, som kan sammenlignes med det retlige instrument for plantebeskyttelsesmidler (direktiv 2009/128/EF). Som nævnt under punkt 25 mangler der stadig tilstrækkelig viden for at kunne differentiere afgiften på biocider ud fra sundheds- og miljøkriterier, mens dette allerede nu er muligt med hensyn til plantebeskyttelsesmidler. (31) Kommissionen konkluderer derfor, at den differentierede afgift på biocider og plantebeskyttelsesmidler ikke udgør statsstøtte. 3.2 Produkter, som udelukkende er godkendt til anvendelse i væksthuse (32) Ved at sætte miljøkriterierne for afgiften på plantebeskyttelsesmidler til nul for de produkter, der udelukkende er godkendt til anvendelse i væksthuse, giver lovforslaget virksomheder, som handler med disse produkter, en fordel i form af en lavere afgift sammenlignet med den almindelige afgift på plantebeskyttelsesmidler, som kan anvendes både udenfor og indenfor, dvs. en økonomisk fordel, der i sidste ende bliver betalt med statslige midler. (33) Det skal undersøges nærmere, hvorvidt sådan en foranstaltning er selektiv. Som forklaret under punkt 27 skal Kommissionen først fastsætte referencesystemet. Derefter skal det vurderes, om foranstaltningen udgør en undtagelse fra dette system ved at begunstige visse virksomheder frem for andre, som under hensyntagen til foranstaltningens formål befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation. Hvis dette er tilfældet, skal det sluttelig vurderes, om den gunstige behandling er berettiget på grundlag af karakteren eller opbygningen af den ordning, som den indgår i. (34) Kommissionen betragter den nye afgift på plantebeskyttelsesmidler som en passende referenceramme. Der er tale om en særlig afgift, som pålægges en veldefineret gruppe af produkter, som i henhold til punkt 30 også er underlagt sit eget EU-regelsæt. Afgiften er baseret på en ny tilgang, hvor hvert enkelt produkt pålægges en afgift, der svarer til produktets specifikke sundheds- og miljøvirkning, som måles i tre separate belastninger. 8

9 (35) Med hensyn denne generelle referenceramme kan den lavere afgift, som opnås ved at sætte afgiftens miljøkriterier til nul, ses som en undtagelse. I stedet for at betale den fulde afgift, dvs. den "normale afgift", som også omfatter miljøkriterierne, betaler de berørte virksomheder et lavere beløb, som kun tager hensyn til de sundhedsmæssige virkninger. Denne begunstigelse ydes til alle virksomheder, der handler med produkter, som udelukkende er godkendt til anvendelse i væksthuse 11. (36) Det skal fastslås, om den lavere afgift begunstiger visse virksomheder frem for andre, som under hensyntagen til foranstaltningens formål befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation, og derfor udgør en undtagelse fra det generelle referencesystem. (37) Formålet med den beskrevne afgiftsændring, der fører til en lavere afgift på plantebeskyttelsesmidler, som udelukkende anvendes i væksthuse, er ifølge de danske myndigheder at afspejle det faktum, at risikoen for miljøet er ubetydelig. Derudover har de danske myndigheder fremført, at det for de produkter, som udelukkende anvendes i væksthuse, er ønskeligt at intensivere brugen af produkter, der i mindre grad påvirker brugerens helbred. Dette sker angiveligt ved at sætte afgiftens miljøkriterier til nul, eftersom afgiftens sundhedskriterier så vejer relativt tungere i afgiftsberegningen. (38) Kommissionen bemærker, at antagelsen om, at produkter anvendt i væksthuse har mindre effekt på miljøet, afspejles i EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler. I henhold til artikel 33, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1107/2009 kræver markedsføring i EU af plantebeskyttelsesmidler generelt, at produktet evalueres ud fra tre forskellige geografiske zoner 12. For et produkt, som skal bruges i væksthuse, er det dog tilstrækkeligt at foretage én vurdering. Her er den relevante zone hele EU. På grundlag af nævnte forordnings definition af væksthuse er den underliggende hypotese, at anvendelse af produktet under normale omstændigheder er mindre påvirket af eksterne faktorer og bør forhindre, at plantebeskyttelsesmidlerne bliver ledt ud i miljøet. Kommissionen mener derfor at det, med henblik på forenkling er en gyldig pragmatisk antagelse, at miljørisikoen i forbindelse med fastsættelse af en afgift er ubetydelig. (39) Afgiftsomlægningen, der fører til den lavere afgift, kan umiddelbart ses som en begunstigelse af en gruppe virksomheder frem for en anden, selvom begge er i en tilsvarende faktisk og retlig situation. Den lavere afgift begunstiger ganske rigtigt virksomheder, som handler med produkter, der udelukkende er godkendt til anvendelse i væksthuse, men den begunstiger ikke virksomheder, som handler med produkter, som - fordi de er godkendt til anvendelse både inden- og udenfor - også kan bruges i væksthuse. Det kan derfor fremføres, at begge grupper af virksomheder set i lyset af formålet med den beskrevne afgiftsændring, som fører en lavere afgift, dvs. at der skal tages hensyn til den Se punkt 3.3 med hensyn til begunstigelse af virksomheder, der handler med produkter, som anvendes til behandling efter høst i kornlagre. Ifølge forordningens betragtning 29 bør zonerne afspejle sammenlignelige "plantesundhedsmæssige og miljømæssige(herunder klimatiske) forhold". 9

10 ubetydelige miljørisiko i væksthuse, befinder sig i samme faktiske og retlige situation. Begge produktgrupper udgør en ubetydelig risiko for miljøet, når de bruges indenfor, uanset om den anden gruppe ligeledes kan anvendes udenfor. (40) De danske myndigheder har påvist, at det vil være yderst vanskeligt at indføre et system, hvor afgiften på et og samme produkt kan variere alt efter, hvor produktet i den sidste ende anvendes. Det er trods alt producenterne og importørerne, der pålægges afgiften, ikke brugerne. (41) Ikke desto mindre har de danske myndigheder afgivet andre tilsagn, som vil sikre, at plantebeskyttelsesmidler bliver behandlet på samme vis, når de anvendes i væksthuse. For det første har de danske myndigheder forpligtet sig til at sikre, at det for plantebeskyttelsesmidler, som kan anvendes både på marker og i væksthuse, vil være nemt og billigt at blive godkendt til udelukkende at måtte anvendes i væksthuse. For det andet har de danske myndigheder forpligtet sig til at sikre, at den efterfølgende kontrol af, hvor og hvordan godkendte produkter med forskellige mærker anvendes, er pålidelig. Det sker for at hindre, at produkter belagt med en lavere afgift, som udelukkende er godkendt til anvendelse i væksthuse, anvendes udenfor på markerne. (42) På grundlag af disse forpligtelser og foranstaltningens formål kan det godt betragtes således, at den første gruppe af virksomheder, der har opnået godkendelse af deres produkter til udelukkende at anvendes i væksthuse, og den anden gruppe, som handler med produkter, der er godkendt til anvendelse både inde i væksthuse og udenfor, og som ikke har ansøgt om godkendelse af, at deres produkter udelukkende må anvendes i væksthuse, reelt ikke befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation. Hvad angår den første gruppe, kan det med sikkerhed antages, at miljørisikoen er ubetydelig, eftersom godkendelsen og kontrolsystemet sikrer, at produktet ikke bliver anvendt udenfor. For den anden gruppes vedkommende kan dette ikke antages, idet hverken godkendelsen eller kontrolsystemet med sikkerhed kan fastslå, hvorvidt produktet anvendes udenfor eller indenfor, dvs. hvorvidt det udgør en risiko ikke blot for menneskers sundhed - men for miljøet eller ej. (43) Set i lyset af ovenstående overvejelser skelner det danske afgiftssystem ikke mellem virksomheder, som under hensyntagen til foranstaltningens formål befinder sig i tilsvarende situationer. Det kan derfor konkluderes, at den beskrevne afgiftsændring, der fører til en lavere afgift på plantebeskyttelsesmidler, som udelukkende anvendes i væksthuse, ikke udgør en undtagelse fra det almindelige afgiftssystem, og at foranstaltningen ikke er selektiv. 10

11 3.3 Produkter til behandling af høstede afgrøder i kornlagre (44) Lovforslaget indeholder en afgiftsændring, der også fører til en lavere afgift på plantebeskyttelsesmidler, som anvendes til behandling af høstede afgrøder i kornlagre. For disse produkter som for produkter, der udelukkende er godkendt til anvendelse i væksthuse, er afgiftens miljøkriterier (miljøeffektbelastningen og miljøadfærdsbelastningen) sat til nul. Således giver den nedsatte afgift visse virksomheder en økonomisk fordel, der finansieres med statslige midler, på samme måde som det er tilfældet for de produkter, der er nævnt under punkt 32. (45) For at foranstaltningen udgør statsstøtte, skal den være selektiv. Det skal derfor atter fastslås, hvorvidt de virksomheder, der handler med de berørte produkter og derfor nyder godt af den lavere afgift, under hensyntagen til foranstaltningens formål er i en tilsvarende faktisk og retlig situation som de virksomheder, der ikke nyder godt af den lavere afgift. (46) Formålet med at omlægge afgiften er at tage hensyn til, at miljørisikoen ved behandling af høstede afgrøder i kornlagre er ubetydelig, og give incitament til at anvende produkter, der er mindre skadelige for menneskers sundhed. (47) De danske myndigheder har på den ene side garanteret, at ingen af de produkter, som anvendes til behandling efter høst i kornlagre, af praktiske årsager kan anvendes ude på markerne. På den anden side har de fremført, at intet andet produkt, som indtil videre er anvendt udenfor, på grund af den anderledes formulering vil kunne komme i betragtning til behandling af høstede afgrøder i kornlagre. Der er faktisk et begrænset antal produkter, som egner sig til behandling efter høst. De kan ikke erstattes af andre produkter, og de kan kun anvendes til dette formål. (48) De virksomheder, der handler med produkter, som er berørt af den lavere afgift, er følgelig ikke i samme faktiske og retlige situation som virksomheder, der handler med andre plantebeskyttelsesmidler. Mens den første gruppes produkter er begrænset til et særligt formål og derfor indskrænket til anvendelse i kornlagre, vil den anden gruppes produkter sandsynligvis blive anvendt udenfor og dermed udgøre en risiko for miljøet. (49) Det kan derfor konkluderes, at den lavere afgift på plantebeskyttelsesmidler, som anvendes til behandling af høstede afgrøder i kornlagre, ikke udgør en undtagelse fra det almindelige afgiftssystem og derfor ikke er selektiv. 3.4 Konklusioner vedrørende tilstedeværelsen af statsstøtte (50) Ovenstående taget i betragtning konkluderer Kommissionen, at den nye afgift på plantebeskyttelsesmidler og biocider ikke udgør statsstøtte. 11

12 4. Konklusion Kommissionen har derfor besluttet, at foranstaltningen ikke udgør støtte. Såfremt dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke bør videregives til tredjemand, bedes De senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen underrette Kommissionen herom. Har Kommissionen ikke inden for denne frist modtaget en begrundet anmodning om fortrolig behandling, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at oplysningerne videregives til tredjemand, og at dette brev offentliggøres i sin fulde ordlyd på det autentiske sprog på: Anmodningen sendes anbefalet eller pr. fax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for Statsstøtte 1049 Bruxelles Belgium Fax: Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Joaquín Almunia Næstformand 12