Studieordning for laborantuddannelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for laborantuddannelsen"

Transkript

1 Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Gældende fra september 2013 INSTITUTIONSDEL Side 1 a 50

2 Indhold Del 1: FÆLLES DEL... 3 Del 2: INSTITUTIONSDEL Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol Moduloversigt Studieenheder Tests og obligatoriske eksamener Oversigt over fordeling af ECTS points på studieenhederne Beskrivelse af studieenheder Læringsmål for praktik og afsluttende projekteksamen Valg af studieenheder Studieaktivitet/mødepligt Godkendelse af studieenheder Fremmedsprog i uddannelsen Pædagogiske linje Regler for praktikkens gennemførelse Krav til de involverede parter Uddannelsesdokumenter: Fravær: Dialog med uddannelsesinstitutionen: Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere Dispensation og orlov Merit Internationalisering Aftaler med udenlandske institutioner Overgangsordninger Klageadgang Sygdom ved tests og prøver Åben uddannelse Side 2 a 50

3 Del 1: FÆLLES DEL Denne del af studieordningen er beskrevet i et selvstændigt dokument. Del 2: INSTITUTIONSDEL Gælder fra september 2013 Institutionsdelen af studieordningen for laborantuddannelsen er Professionshøjskolen Metropols overordnede beskrivelse af, hvordan laborantstudiet på Professionshøjskolen Metropol er sammensat. Beskrivelsen er beregnet for undervisere, studerende, ledelse, censorer, ministeriet og aftagere. Grundlaget for studieordningen er: 1) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr.636 af 29. juni ) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet nr.976 af 19. oktober ) Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 882 af 8. august ) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 714 af 27. juni ) Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 210 af 1. marts ) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20. marts ) Bekendtgørelse om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse nr af 1. oktober ) Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. nr af 27. december Gældende love og bekendtgørelser findes på Side 3 a 50

4 8. Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol I de følgende afsnit er opbygningen af laborantuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol beskrevet. 8.1 Moduloversigt Hvert semester inddeles i 2 moduler á ca. 10 uger (45-50 undervisningsdage pr. modul). Modulerne er tilrettelagt som følgende (SE = Studieenhed (se afsnit 8.2)): 1. modul (obligatorisk): Intro (SE1) Grundlæggende laboratorieteknik (SE2) Test 1 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 2. modul (obligatorisk): Analyse - og synteseteknik (SE3) Test 2 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig NB! 2. og 3. modul kan byttes om. 3. modul (obligatorisk): Mikrobiologi og fermentering (SE4) Test 3 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig NB! 2. og 3. modul kan byttes om. 4. modul (obligatorisk): Fordybelse (SE11) Proteiner (SE6) Kemiteknologi (SE10) 1. årsprøve 1 uger 4 uger 4 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Projekt Skriftlig NB! SE6 og SE10 kan byttes om. 5. modul (obligatorisk og valgfag): Fordybelse (SE7) Genteknologi og celledyrkning Kvalificering og validering (SE8) (SE5) 2 uger 4 uger 4 uge Teori Teori + øvelser Teori + øvelser NB! SE8 og SE5 kan byttes om. 6. modul (valgfag): Fordybelse (SE9) Lab.kursus (SE12) Projekt (SE13) + prøve (lab.teknik) + prøve (afsluttende skoleprojekt) 2 uger 2 uger 6 uger Teori Øvelser og mundtlig prøve Projekt og mundtlig prøve 7. og 8. modul (i en virksomhed): Praktik og praktikprøve Afsluttende projekteksamen 5/6 års studium 7 uger Praktik og skriftlig prøve Projekt og mundtlig prøve Side 4 a 50

5 8.2 Studieenheder Uddannelsen er sammensat af 13 studieenheder (se afsnit 8.4 og 8.5), praktik (se afsnit 9), 3 tests og 5 eksamener (se afsnit 8.3). Der skelnes mellem forskellige typer af studieenheder: 1) SE1: Introduktionsuge 2) SE2-SE4+SE11: Grundlæggende obligatoriske studieenheder 3) SE5+SE6+SE8: Videregående obligatoriske studieenheder 4) SE10: Videregående obligatoriske studieenhed + træning i projektarbejde 5) SE7 og SE9: Teoretiske valgfag til fordybelse i udvalgte fagområder 6) SE12: Valgfag laboratoriearbejde (kvalitetssikring og vurdering af resultater) 7) SE13: Valgfag - projektarbejde Ad1) Studiet starter med en uges introduktion til studiet og til Metropol. Her præsenteres de forhold der skal lette gennemførsel af uddannelsen bl.a. anvendt pædagogik og undervisningsformer, brug af laboratoriet, IT og bibliotek. Ad 2) Det er her laborantfagets basale færdigheder indlæres og teori kædes sammen med praksis. Udviklingen af personlige kvalifikationer finder også sted her. Der arbejdes både med almene, kemiske og biologiske problemstillinger. Arbejdet på laboratoriet kan dels bestå af obligatoriske øvelser og dels casearbejde, hvor der er lejlighed til at fordybe sig i metoder / apparatur. Laboratoriearbejdet suppleres med teoriundervisning. I løbet at studieenhederne skal der opnås en række praktiske laboratoriefærdigheder, som dokumenteres ved at tage en række laboratoriekørekort. Ad 3) I disse studieenheder arbejdes der med mere komplekse fagområder på basis af færdigheder opnået i SE2-SE4 og SE11. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem laboratoriearbejde og teoriundervisning. Ad 4) I denne studieenhed øves projektarbejdsformen, med bl.a. krav om problemformulering og skrivning af teknisk projektrapport. Arbejdsformen øves idet det Afsluttende skoleprojekt og den Afsluttende projekteksamen senere i studiet gennemføres som projektarbejde. Ad 5) Disse studieenheder skal ved teoretisk fordybelse udbygge eller supplere den studerendes viden og kompetence indenfor et snævert emneområde efter eget valg. Ad 6) I denne studieenhed øves i planlægning og udførelse af et sammenhængende laboratoriearbejde. Der vil speciel være fokus på kvalitetssikring af data og vurdering af opnåede resultater. Studieenheden er grundlag for eksamen: Laboratorieteknik. Ad7) I denne studieenhed arbejdes projektorienteret. Studieenheden er grundlag for eksamen: Afsluttende skoleprojekt. Side 5 a 50

6 8.3 Tests og obligatoriske eksamener. Forud for de 5 obligatoriske eksamener afholdes 3 tests. Tests: Test 1, Test 2 og Test 3 er alle 3 timers skriftlige tests placeret umiddelbart efter henholdsvis SE2, SE3 og SE4 og dækker det faglige indhold i studieenheden. Opgaverne er træning i opgavetyper, der forekommer til 1. årsprøve. Alle tests er en del af indstillingsgrundlaget til 1. årsprøve. Se afsnit for nærmere beskrivelse af de 3 tests. Obligatoriske eksamener: 1. årsprøve er en 4 timer skriftlig prøve. Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder fra 1. studieår. Prøven i Laboratorieteknik skal dokumentere den studerendes evne til at planlægge og gennemføre et laboratoriearbejde, herunder kvalitetssikre data og vurdere opnåede analyseresultater. Den studerende skal dokumenterer ovenstående ud fra en journalføring, ved en mundtlig eksamination. Laboratoriearbejdet omhandler et emne inde for enten bioteknologi eller kemiteknologi. Det afsluttende skoleprojekt udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere viden og færdigheder indenfor uddannelsens emneområder, fremskaffe pålidelige resultater og vurdere dem, tilegne sig ny viden samt indgå i diskussion om faglige emner såvel mundtlig som skriftlig. Det er en praktisk prøve, hvor der arbejdes projektorganiseret med et selvvalgt emne. Der skal udformes en projektrapport, der skal forsvares til en mundtlig eksamen. Laboratoriearbejdet omhandler et emne inde for enten bioteknologi eller kemiteknologi. Laboratorieteknik-prøven og det afsluttende skoleprojekt kan ikke tages inden for det samme emneområde (bioteknologi/kemiteknologi). Praktikprøven er en skriftlig rapport, hvor der bredt redegøres for hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Den afsluttende projekteksamen er som udgangspunkt placeret i slutningen af 5. semester (under virksomhedsdelen). Prøven skal dokumentere den studerendes evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en komplekse og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave indenfor uddannelsens formål. Prøvegrundlaget er et projekt den studerende i samråd med virksomheden og uddannelsen har udarbejdet en problemformulering til og gennemført. Projektrapporten skal forsvares til en mundtlig eksamen. Se afsnit for nærmere beskrivelse af de obligatoriske eksamener. Side 6 a 50

7 8.3.1 Beskrivelse af tests Hver af modulerne 1 3 afsluttes med en test. Formålet med disse tests er at bedømme i hvilken grad den studerendes har opnået kvalifikationer i overensstemmelse med de mål og krav, der er opstillet for den teoretiske del af modul. Test 1 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende viden om uorganiske syrer og baser, klassificering, mærkning og risikovurdering af kemiske stoffer og produkter, almen laboratorieteknik, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af grundlæggende laboratoriearbejde. Testen afholdes umiddelbart efter SE2 i slutningen af 1. modul. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE2 er automatisk tilmeldt test 1. Testgrundlag Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE2. Testgrundlaget er SE2. Forud for testen udleveres et oplæg. Testform Hjælpemidler Bedømmelse Skriftlig 3 timers test. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en underviser fra laborantuddannelsen ved Metropol. Karakteren fremgår ikke af eksamensbeviset. Meddelelse af testresultat Tilmelding til testen Framelding Senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Studerende der er tilmeldt SE2 er automatisk tilmeldt test 1. Studerende der er syg ved afholdelse af test 1 er automatisk tilmeldt sygetest. Det er ikke muligt at framelde sig test1 eller sygetest. Side 7 a 50

8 Test 2 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende viden om ligevægte, opløselighed, redoxkemi, organisk kemi, AAS, GC, HPLC og synteseteknik, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af grundlæggende laboratoriearbejde inden for analyse og synteseteknik. Testen afholdes umiddelbart efter SE3 i slutningen af 2. modul eller 3. modul. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE3 er automatisk tilmeldt test 2. Testgrundlag Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE3. Testgrundlaget er SE2 og SE3. Forud for testen udleveres et oplæg. Testform Hjælpemidler Bedømmelse Skriftlig 3 timers test. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en underviser fra laborantuddannelsen ved Metropol. Karakteren fremgår ikke af eksamensbeviset. Meddelelse af testresultat Tilmelding til test Framelding Senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Studerende der er tilmeldt SE3 er automatisk tilmeldt test 2. Studerende der er syg ved afholdelse af test 2 er automatisk tilmeldt sygetest. Det er ikke muligt at framelde sig test 2 eller sygetest. Side 8 a 50

9 Test 3 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende vide om mikrobiologi og fermentering. Testen afholdes umiddelbart efter SE4 i slutningen af 2. modul eller 3. modul. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE4 er automatisk tilmeldt test 3. Testgrundlag Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE4. Testgrundlaget er SE2 og SE4. Forud for testen udleveres et oplæg. Testform Hjælpemidler Bedømmelse Skriftlig 3 timers test. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en underviser fra laborantuddannelsen ved Metropol. Karakteren fremgår ikke af eksamensbeviset. Meddelelse af testresultat Tilmelding til test Framelding Senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Studerende der er tilmeldt SE4 er automatisk tilmeldt test 3. Studerende der er syg ved afholdelse af test 3 er automatisk tilmeldt sygetest. Det er ikke muligt at framelde sig test 3 eller sygetest. Side 9 a 50

10 8.3.2 Beskrivelse af obligatoriske eksamener I uddannelsen gennemføres 5 obligatoriske eksamener. I skoleuddannelsen gennemføres 3 prøver (1. årsprøve, Laboratorieteknik og Afsluttende skoleprojekt) og i virksomhedsuddannelsen gennemføres ligeledes 2 prøver (Praktikprøve og Afsluttende projekteksamen). Formålet med prøverne er at bedømme i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. 1.årsprøve Formål Placering Prøven skal dokumentere den studerendes viden om grundlæggende laboratorieteknik, grundlæggende kemiteknologi, grundlæggende bioteknologi, klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af laboratoriearbejde. Prøven afholdes i slutningen af 4. modul. (Slutningen af 1. studieår). Prøven dækker 60 ECTS Indstillingskrav For at være indstillet til 1. årsprøve skal den studerende have deltaget i alle 3 tests efter modul 1-3. Desuden skal SE1, SE2, SE3, SE4, SE11, SE6 og SE10 være gennemført og godkendt. Prøvegrundlag Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder inden for det første studieår. Prøvegrundlaget er SE2, SE3, SE4, SE11, SE6 og SE10. Forud for prøven udleveres et prøveoplæg. Prøveform Hjælpemidler Bedømmelse Skriftlig 4 timers prøve. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en eksaminator (underviser fra laborantuddannelsen Metropol) og en ekstern censor (fra anden skole eller virksomhed). Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Tilmelding til prøve Framelding For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Senest 10 arbejdsdage efter prøvens afholdelse. Der kan genindstilles til en ikke bestået prøve to gange. Studerende der er tilmeldt den sidste studieenhed på 4. modul (SE6 eller SE10) er automatisk tilmeldt prøven. Studerende der er syg ved afholdelse af prøven eller ikke består prøven er automatisk tilmeldt sygeprøve / omprøve. Framelding skal ske senest 14 dage før prøvedatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 10 a 50

11 Laboratorieteknik-prøven Formål Prøven skal dokumenter at den studerende kan planlægge og gennemføre et laboratoriearbejde, herunder kvalitetssikre data og vurdere opnåede analyseresultater. Den studerende dokumenterer ovenstående ud fra en journalføring, ved en mundtlig eksamination. Placering Prøven er placeret på 6. modul umiddelbart før opstart af det afsluttende skoleprojekt. Prøven dækker 10 ECTS. Indstillingskrav Prøvegrundlag For at være indstillet til prøven skal 1. årsprøve være bestået, og de første 12 studieenheder skal være gennemført og godkendt. Prøven skal sammen med det Afsluttende skoleprojekt dokumenterer 3. semester. Prøvegrundlaget er SE12. Forud for prøven udleveres et prøveoplæg. Prøveform Mundtlig prøve. Der eksamineres enkeltvis. Den mundtlige prøve foregår med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Den studerende fremlægger sit arbejde, der skal dokumenteres vha. en laboratoriejournalbog. Prøven varer 20 min. inkl. votering. Voteringen foretages alene af eksaminator og censor. Bedømmelse Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en eksaminator (underviser fra laborantuddannelsen Metropol) og en intern censor (underviser fra laborantuddannelsen Metropol). Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Tilmelding til prøve Framelding For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Der kan genindstilles til en ikke bestået prøve to gange. Studerende der er tilmeldt studieenhed SE12, er automatisk tilmeldt prøven. Studerende der er syg ved afholdelse af prøven eller ikke består prøven er automatisk tilmeldt sygeprøve / omprøve. Framelding skal ske senest 14 dage før den mundtlige prøve til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 11 a 50

12 Afsluttende skoleprojekt Formål Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere viden og færdigheder indenfor uddannelsens emneområder, fremskaffe pålidelige resultater og vurdere dem, tilegne sig ny viden samt indgå i diskussion om faglige emner såvel mundtligt som skriftligt. Placering Prøven er placeret i slutningen af 6. modul (slutningen af 3. semester). Prøven dækker 20 ECTS. Indstillingskrav Prøvegrundlag For at være indstillet til prøven skal 1. årsprøve og Laboratorieteknik-prøven være bestået, og alle 13 studieenheder skal være gennemført og godkendt. Prøven skal sammen med Laboratorieteknik-prøven dokumenterer 3. semester. Prøvegrundlaget er SE13. Forud for prøven udleveres et prøveoplæg. Prøveform Skriftlig rapport og mundtlig prøve. Der eksamineres enkeltvis. Den mundtlige prøve foregår med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Den studerende fremlægger sit arbejde, der kan dokumenteres med laboratoriejournaler og anden dokumentation. Prøven varer 30 min. inkl. votering. Voteringen foretages alene af eksaminator og censor. Bedømmelse Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en eksaminator (underviser fra laborantuddannelsen Metropol) og en ekstern censor (fra anden skole eller virksomhed). Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50%. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Tilmelding til prøve Framelding For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Der kan genindstilles til en ikke bestået prøve to gange Studerende der er tilmeldt studieenhed SE13, er automatisk tilmeldt prøven. Studerende der er syg ved afholdelse af prøven eller ikke består prøven er automatisk tilmeldt sygeprøve / omprøve. Framelding skal ske senest 14 dage før den mundtlige prøve til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 12 a 50

13 Praktikprøve Formål Placering Formålet med praktikprøven er gennem en skriftlig rapport at dokumentere den studerendes læringsudbytte af praktikken. Prøven er placeret som afslutningen af praktikperioden. Prøven dækker 50 ECTS. Indstillingskrav Prøvegrundlag For at være indstillet til praktikprøven skal praktikken være påbegyndt. Alle praktikkens mål for læringsudbyttet. Prøvegrundlaget er en rapport, hvor der bredt redegøres for, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Forud for prøven udleveres et prøveoplæg. Rapportaflevering Prøveform Bedømmelse Rapporten afleveres til Metropol på en af uddannelsen fastlagt dato. Datoen afhænger af starttidspunkt for praktikken. Skriftlig rapport. Rapporten bedømmes som bestået / ikke bestået af en eksaminator (underviser fra laborantuddannelsen Metropol). Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Tilmelding til prøve Framelding Prøven skal opnå bedømmelsen: bestået. Senest 10 arbejdsdage efter rapportafleveringen. Der kan genindstilles til en ikke bestået prøve to gange. Studerende der har fået godkendt uddannelsesplanen er automatisk tilmeldt praktikprøven. Framelding senest 14 dage før rapportafleveringen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Desuden henvises til dokumentet "Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen Laborant AK", der hentes på Metropols hjemmesiden: Side 13 a 50

14 Afsluttende projekteksamen Formål Prøven skal dokumentere den studerendes evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Placering Prøven er placeret i slutning af 5. semester. Prøven dækker 10 ECTS. Indstillingskrav Prøvegrundlag Rapportaflevering Prøveform For at være indstillet til afsluttende projekteksamen skal praktikken være påbegyndt. Desuden skal praktikprøven være bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Alle uddannelsens emner. Prøvegrundlaget er et projekt den studerende i samråd med virksomheden og uddannelsen har udarbejde en problemformulering til og gennemført. Forud for prøven udleveres et prøveoplæg. Projektrapporten afleveres til Metropol på en af uddannelsen fastlagt dato. Datoen afhænger af starttidspunkt for praktikken. Skriftlig rapport og mundtlig prøve: Den studerende bliver indkaldt til mundtligt forsvar af afslutningsprojekt. Den mundtlige prøve foregår som en dialog med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Prøven varer 30 min inkl. votering. Voteringen foretages alene af eksaminator og censor. Bedømmelse Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en eksaminator (underviser fra laborantuddannelsen Metropol) og en ekstern censor (fra anden skole eller virksomhed). Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50%. Hovedvægten lægges på den faglige indsigt samt overblik. Den studerendes formulerings- og stave- evner vil indgår i den samlede vurdering. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Tilmelding til prøve Framelding For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering Der kan genindstilles til en ikke bestået prøve to gange. Studerende der har fået godkendt uddannelsesplanen er automatisk tilmeldt prøven. Framelding senest 14 dage før den mundtlige eksamen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Desuden henvises til dokumentet "Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen Laborant AK", der hentes på Metropols hjemmesiden: Side 14 a 50

15 8.4 Oversigt over fordeling af ECTS points på studieenhederne I rubrikken ECTS henviser bogstaverne A,B og K til de emneområder kurserne giver ECTS point i (A=laboratorieteknik og -forståelse, B=bioteknologi, K=kemiteknologi). Nummer Titel ECTS Forudsætninger Se side A B K SE1 Introduktion til Metropol og studiet 1,5 Ingen 16 SE2 Grundlæggende laboratorieteknik 12 SE1 17 Test 1 1,5 Fulgt SE2 SE3 Analyse- og synteseteknik 4 9,5 SE2 19 Test 2 0,5 1 Fulgt SE3 SE4 Mikrobiologi og fermentering 4 9,5 SE2 21 Test 3 0,5 1 Fulgt SE4 SE11 Risikovurdering 1,5 SE3, SE4 23 SE6 Proteiner 2 4 SE3, SE4 24 SE10 Kemiteknologi 2 4 SE3, SE4 26 Forberedelse til 1. årsprøve 0,5 0,5 0,5 SE7/SE9 Valgfag Teoretisk: A Fagrettet engelsk 1,5 1,5 Ingen 28 B Syntesekemi 2 3 SE3 29 C Analyseteknik 2 3 SE3 30 D Genteknologi II (kun som SE9) 3 SE8 31 E Forsøgsdyr 3 Ingen 32 F Kost og ernæring 3 SE6 33 H Lægemiddellære 3 Ingen 34 I Videregående statistik 1,5 1,5 SE10,SE6,Excell 35 J Isotopteknik 3 Ingen 36 SE8 Genteknologi og celledyrkning 6 SE4 37 SE5 Kvalificering og validering 6 SE10 38 SE12 Valgfag - Laboratorieteknik A Inden for kemiteknologi 3 SE1-SE B Inden for bioteknologi 3 1. årsprøve SE13 Valgfag Afsluttende skoleprojekt A Inden for kemiteknologi 9 SE12 + B Inden for bioteknologi 9 Laboratorieteknikprøven Beskrivelse af studieenheder. På de efterfølgende sider findes beskrivelser af de enkelte studieenheder. Side 15 a 50

16 Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: SE1 Introduktion til Metropol og studiet 1,5 ECTS-point fra det almene emneområde Obligatorisk Ingen Formålet med studieenheden er at introducere den studerende til Metropol og studiet. Introduktion til Metropol og studiet, herunder krav til den studerende og pædagogiske metoder. Introduktion til Fronter og brug af IT på Metropol. Introduktion til indretning laboratoriet, herunder sikkerhedsudstyr, brandslukning og førstehjælp. Samarbejde og dannelse af studiegrupper. Viden Den studerende har: viden om Metropol og laborantuddannelsen viden om laboratoriet og dets sikkerhedsudstyr viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder anvende Fronter i forbindelse med studiet uddrage information af studieordningen indgå i samarbejde Side 16 a 50

17 Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: SE2 Grundlæggende laboratorieteknik 12 ECTS-point fra det almene emneområde Obligatorisk SE1 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i et laboratorium. Salte og molekyler, tilstandsformer og overgange, reaktionstyper, ph-beregninger, kemiske enhedsoperationer. SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende cifre. Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer, renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger. Brug af vægte og volumetrisk udstyr, ph, potentiometriske bestemmelser, elektroder. UV/VIS spektrofotometri: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation. Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik til vurdering af præcision og nøjagtighed og konfidensinterval. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, gruppearbejde. Litteratursøgning og teknisk engelsk. Læringsmål: Viden Den studerende har: grundlæggende viden om udvalgte emner inden for kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet, herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed viden om de simple basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, reagensfremstilling og brug af alm. laboratorieudstyr viden om udvalgte måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri viden om principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om statistik og simple statistiske metoder til vurdering af præcision og nøjagtighed viden om forskellige samarbejdsformer Side 17 a 50

18 Færdigheder opstille og afstemme udvalgte kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af reagenser klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, ph-metre og elektroder og foretage elementær fejlfinding foretage og kvalitetssikre kvantitative spektrofotometriske og potentiometriske bestemmelser anvende spektrofotometriske metoder til identifikation rapportere laboratorieresultater anvende it i forbindelse med brug af udvalgte laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering anvende udvalgte dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer indgå i samarbejde Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor udvalgte kemiteknologiske emner tilrettelægge og udføre udvalgte basale arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på udvalgte basale arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium Side 18 a 50

19 Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: SE3 Analyse og synteseteknik 13½ ECTS-point. 4 ECTS point fra det almene emneområde og 9½ ECTS point fra det kemiteknologiske område Obligatorisk SE2 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i det kemiske laboratorium. Intermolekylære kræfter og polaritet, ligevægte, opløselighed. Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser, carboxylsyrer og derivater heraf. Renhedsbestemmelser, fortyndinger, synteteknik og beregninger, basale metoder til karakterisering af rene stoffer og opløsninger, IR. AAS: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation. LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation. Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, tests på en eller flere variable. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generel sikkerhed i laboratoriet, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, gruppearbejde, intro til elementer i projektarbejde. Litteratursøgning og teknisk engelsk. Læringsmål: Viden Den studerende har: grundlæggende viden om udvalgte emner inden for kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet viden om principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter viden om udvalgte måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug viden om udvalgte basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, reagensfremstilling og brug af alm. laboratorieudstyr viden om udstyr og analyseprincipper i AAS viden om princippet i kromatografi grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i kromatografi : stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, ph og temperatur Side 19 a 50

20 viden om integrationssoftware viden om og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om gældende kvalitetssikringsregler viden om statistik og simple statistiske metoder Færdigheder opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer fremstille reagenser klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler anvende laboratorieberegninger i forbindelse med reagens fremstilling samt resultatbehandling foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på det kemiske laboratorium klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær fejlfinding foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative kromatografiske bestemmelser foretage basal metodeudvikling af kromatografiske metoder anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og oprensninger karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser kontrollere udvalgt basalt laboratorieudstyr foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater anvende it i forbindelse med brug af udvalgte laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering anvende udvalgte dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer indgå i samarbejde Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor udvalgte kemiteknologiske emner tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på udvalgte basale arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium Side 20 a 50

21 Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: SE4 Mikrobiologi og fermentering 13½ ECTS-point. 4 ECTS point fra det almene emneområde og 9½ ECTS point fra det bioteknologiske område Obligatorisk SE2 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium. Den studerende skal desuden opnå praktisk og teoretisk kendskab til mikrobiologiske undersøgelser af fødevarer efter standardforskrifter. Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling, fortyndinger. Dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi. Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst. Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper. Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde. Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering. Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generel sikkerhed i laboratoriet og affaldshåndtering. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, gruppearbejde, intro til elementer i projektarbejde. Litteratursøgning og teknisk engelsk. Læringsmål: Viden Den studerende har: viden om mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og betydning viden om bakteriers og svampes systematik viden om patogene mikroorganismers forekomst og betydning viden om substratprincipper viden om anvendelse af hurtigmetoder viden om fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser viden om arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium viden om principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, aseptiske teknikker, substratfremstilling og brug af alm. laboratorieudstyr Side 21 a 50

22 viden om udvalgte måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug viden om og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om gældende kvalitetssikringsregler viden om statistik og simple statistiske metoder Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på det mikrobiologiske laboratorium fremstille substrater anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat fremstilling samt resultatbehandling foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og identifikation af mikroorganismer udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter udføre fermentering og kvantificere produktet kontrollere udvalgt basalt laboratorieudstyr foretage kvalitetssikring og vurdering af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater anvende it i forbindelse med brug af udvalgte laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering anvende udvalgte dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer indgå i samarbejde Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor udvalgte bioteknologiske emner foretage beregninger på udvalgte basale arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske laboratorium Side 22 a 50

23 Studieenhedsnr. og titel: SE11 Risikovurdering Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 1½ ECTS-point fra det almene emneområde. Obligatorisk SE3 og SE4 Formålet med studieenheden er at introducere den studerende til principperne for et godt arbejdsmiljø. Opsamling på klassificering og mærkning af stoffer og produkter. Gennemgang af sikkerhedsdatablade og toksikologiske data, grænseværdier, substitution, arbejdsmiljølovgivning, risikovurdering, arbejdspladsvurdering (APV), informationssøgning på nettet og diskussion om ovenstående. Hver studerende udfører skriftlige opgaver indenfor udvalgte områder. Viden Den studerende har: viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter Færdigheder klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler indgå i samarbejde Kompetencer tilrettelægge laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Side 23 a 50

24 Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: SE6 Proteiner 6 ECTS-point. 2 ECTS point fra det almene emneområde og 4 ECTS point fra det bioteknologiske område. Obligatorisk SE3 og SE4 Formålet med studieenheden er, at den studerende får praktisk og teoretisk indsigt i proteiner. Aminosyrer, peptider, proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse. Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays. Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese. Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunglobuliner, samt immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker og immunoblotting. Kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generel sikkerhed i laboratoriet og affaldshåndtering. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, gruppearbejde, intro til elementer i projektarbejde. Litteratursøgning og teknisk engelsk. Læringsmål: Viden Den studerende har: viden om proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og anvendelse i laboratoriet viden om metoder til oprensning og karakterisering af proteiner viden om immunsystemet, immunglobuliner samt immunkemiske metoder viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, reagens og substratfremstilling og brug af alm. laboratorieudstyr viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på det bioteknologiske laboratorium fremstille reagenser og substrater anvende laboratorieberegninger i forbindelse med reagens og substratfremstilling samt resultatbehandling Side 24 a 50

25 udføre enzymkinetiske målinger foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær fejlfinding kontrollere basalt laboratorieudstyr anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor bioteknologiske emner foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium Side 25 a 50

26 Studieenhedsnr. og titel: SE10 Kemiteknologi Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: 6 ECTS-point. 2 ECTS point fra det almene emneområde og 4 ECTS point fra det kemiteknologiske område. Obligatorisk SE3 og SE4 Formålet med studieenheden er at den studerende skal opnå en dybere praktisk kendskab til kemisk analyseudstyr. Desuden skal den studerende lære at arbejde projektorienteret. Der skal gennemføres et tilfredsstillende projektarbejde både hvad angår produktet og processen (planlægning, samarbejde i grupper). Lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider. Kemiske enhedsoperationer. Spektrofotometri, potentiometri og kromatografisk udstyr: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation. Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generel sikkerhed i laboratoriet. Udarbejdelse af laboratoriejournaler. Introduktion til alle projektarbejdets faser. Projektarbejde. Litteratursøgning og teknisk engelsk. Læringsmål: Viden Den studerende har: grundlæggende viden om kemi/biokemi og kemiske/biokemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, reagens og fremstilling og brug af alm. laboratorieudstyr viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug viden om de forskellige faser i projektarbejde Færdigheder tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage simpel kvalificering af spektrofotometrisk- og potentiometrisk udstyr kontrollere basalt laboratorieudstyr anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Side 26 a 50

27 anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer rapportere laboratorieresultater fra projektarbejde indgå i samarbejde ved projektarbejde Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologiske emner foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske analyser dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske analyser planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater Side 27 a 50

28 Studieenhedsnr. og titel: SE7/9 A Fagrettet engelsk Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 3 ECTS-point, heraf 1½ point bioteknologi og 1½ point kemiteknologi Valgfag teoretisk Ingen Formålet med studieenheden er at give den studerende en mulighed for at få udvidet sit ordforråd på engelsk for dermed bedre at kunne læse, tale og udtrykke sig på engelsk om faglige problemstillinger. Enkeltvis oplæsning og oversættelse af fagrettede engelske tekster. Samtale om og repetition af faglige emner tilegnet på andre studieenheder. Gruppearbejde og diskussion på engelsk. Små selvstændige fremlæggelser på engelsk. Viden Den studerende har: viden om laboratorietekniske termer på engelsk viden om engelske navne på gængse kemikalier og stoffer Færdigheder samtale om faglige og almindelige emner på engelsk redegøre for simple laboratorietekniske sammenhænge på engelsk læse og forstå engelske faglige tekster, herunder artikler og manualer forberede og udføre korte præsentationer af faglige emner på engelsk Side 28 a 50

29 Studieenhedsnr. og titel: SE7/9 B Syntesekemi 2 Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 3 ECTS-point fra det kemiteknologiske emneområde Valgfag teoretisk SE3 Formålet med studieenheden er at den studerende får kendskab til syntesekemi. De forskellige trin i en syntese: Fremstilling, oprensning, isolering og karakterisering. Reaktionsligninger og reaktionsbetingelser for udvalgte synteser. Arbejde med engelsksprogede synteseforskrifter og anden relevant faglitteratur. Systematisk navngivning efter IUPAC-regler og visse trivialnavne. Viden Den studerende har: teoretisk viden om syntesekemi Færdigheder redegøre for de forskellige arbejdstrin i en syntese, herunder kemiske enhedsoperationer, reaktionsmekanismer, reaktionsligninger og isomeri redegøre for opbygningen af organiske stoffer, herunder systematisk navngivning efter IUPAC-regler og visse trivialnavne Side 29 a 50

30 Studieenhedsnr. og titel: SE7/9 C Analyseteknik 2 Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 3 ECTS-point fra det kemiteknologiske emneområde Valgfag teoretisk SE3 Formålet med studieenheden er at den studerende får kendskab til forskelligt analyseudstyr. Opbygning, virkemåde og anvendelses område for forskelligt analyseudstyr f.eks massespektrometri (MS), herunder GC-MS og LC-MS, Inductive Coupled Plasma (ICP), Atomabsorptionsspektrofotometri (AAS) med grafitovn, Flow Injection Analysis (FIA), Nær Infrarød Reflektans (NIR), Infrarød spektrofotometri (IR) og Proton Nuclear Magnetic Resonance ( 1 H NMR). Viden Den studerende har: teoretisk viden om forskelligt analyseudstyr, f.eks.: MC, GC-MS, LC-MS, AAS med grafitovn, ICP, FIA, CE, NIR, IR og NMR Færdigheder tyde simple spektre, f.eks.: MS-, IR- og 1 H NMR- spektre Side 30 a 50

31 Studieenhedsnr. og titel: SE 9 D Genteknologi Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 3 ECTS-point fra det bioteknologiske område Valgfag teoretisk SE8 Formålet med studieenheden er, at give den studerende et mere uddybende teoretisk kendskab til teknikker og etiske problemstillinger, inden for genteknologi. PCR-teknikker, DNA-sekventering, genetisk fingeraftryk, kloning, diagnostik og identifikation ved anvendelse af DNA-teknikker. Etiske problemstillinger indenfor genteknologi. Viden Den studerende har: teoretisk viden om genteknologi, herunder forskellige PCR-teknikker, DNA-sekventering og anvendelsesmuligheder for DNAanalysemetoder Færdigheder indgå i faglig diskussion om etiske problemstillinger Side 31 a 50

32 Studieenhedsnr. og titel: SE7/9 E Forsøgsdyr Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 3 ECTS-point fra det bioteknologiske emneområde Valgfag teoretisk og praktisk Ingen Formålet med studieenheden er, at give den studerende et kvalificeret grundlag for at afgøre om han/hun ønsker art arbejde med forsøgsdyr. Anvendelse af forsøgsdyr. Etik og lovgivning. Rottens anatomi og fysiologi. Viden Den studerende har: viden om anvendelse af forsøgsdyr viden om rottens anatomi og fysiologi Færdigheder foretage en rottedissektion diskutere de etiske aspekter ved brug af forsøgsdyr Side 32 a 50

33 Studieenhedsnr. og titel: SE7/9 F Kost og ernæring Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 3 ECTS-point fra det bioteknologiske emneområde Valgfag teoretisk SE6 Formålet med studieenheden er, at give den studerende viden om levnedsmidlers kemi og levnedsmidlers betydning for levevilkår Levnedsmidlers kemiske sammensætning. Fordøjelse og anden næringsfysiologi. Diskussion om sammenhæng mellem kost og sundhed for udvalgte kostkomponenter f.eks.: umættet fedtsyre eller fibre. Diskussion om sammenhæng mellem kost og sygdomme for udvalgte sygdomme f.eks.: åreforkalkning eller kræft. Viden Den studerende har: viden om levnedsmidlers kemiske sammensætning viden om fordøjelse og anden næringsfysiologi Færdigheder beskrive forhold vedrørende ernæringsfysiologi beskrive forhold vedrørende levnedsmidlers kemi Side 33 a 50

34 Studieenhedsnr. og titel: SE7/9 H Lægemiddellære Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 3 ECTS-point fra det bioteknologiske emneområde Valgfag teoretisk Ingen Formålet med studieenheden er at give den studerende viden om lægemidler. Definitioner og terminologi på lægemiddelområdet. Lægemiddelstof, lægemiddelformer og administrationsområder. Problemer ved dosering af lægemidler. Adsorption, fordeling, omdannelse og udskillelse af lægemidler. Virkningsmekanismer. Terapeutiske grupper. Udvikling af nye lægemidler, toksikologiske forsøg og kliniske forsøg. Informationssøgning på nettet. Viden Den studerende har: viden om lægemidler, herunder lægemiddelformer, lægemidlers skæbne i organismen, faser ved udvikling af et nyt lægemiddel, lægemiddelbivirkninger og interaktioner Færdigheder foretage Informationssøgning i relevante kilder på internettet Side 34 a 50

35 Studieenhedsnr. og titel: SE7/9 I Videregående statistik Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 3 ECTS-point, heraf 1½ point fra det bioteknologiske område og 1½ point fra det kemiteknologiske område Valgfag teoretisk SE10, SE6 Kendskab til Excel regneark Formålet med studieenheden er at give den studerende grundlag for at planlægge fuldstændige forsøg, behandle talmaterialet samt at vurdere resultaterne. Til beregninger anvendes Excel. Ensidig variansanalyse, regressionsananlyse, forsøgsplanlægning, faktorer-niveauer-randomisering-dimensionering, statistik på Excel. Viden Den studerende har: viden om videregående statistik Færdigheder planlægge simple forsøg og foretage randomiseringer og dimmensioneringer anvende ensidig variansanalyse med tilhørende konfidensintervaller anvende regressionsanalyse med n 2 anvende Excel til variansanalyse og regressionsanalyse Side 35 a 50

36 Studieenhedsnr. og titel: SE7/9 J Isotopteknik Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Indhold: Læringsmål: 3 ECTS-point fra det kemiteknologiske emneområde Valgfag teoretisk og praktisk Ingen Formålet med studieenheden er at forberede den studerende til arbejde i laboratorier, hvor der arbejdes med radioaktive isotoper. Gennemgang af radioaktive isotoper, radioaktiv stråling, tælleudstyr, halveringstid, henfald og helsefysik. Laboratoriearbejde med isotoper, herunder sikkerhedsforanstaltninger. Viden Den studerende har: viden om radioaktive isotoper og deres egenskaber Færdigheder redegøre for hyppigt anvendte isotoper og helsefysiske forhold anvende regler for arbejde med isotoper foretage aktivitetsberegninger og beregninger på henfald anvende isotoptekniske metoder i laboratoriet, herunder tælleudstyr Side 36 a 50

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK). AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 23 Fællesdel Laborantskolen

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Fællesdel

Studieordning 2014-2015 Fællesdel Studieordning 2014-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Laborant AK AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.0 e Side 0 af 24 Indhold Fælles del 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 FÆLLES DEL Indhold INDHOLD...

Læs mere

Stud labo. Erhvervsakad. August 2012

Stud labo. Erhvervsakad. August 2012 Stud dieordning for labo orantuddannelsen 2012 Erhvervsakad demiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Sciencee August 2012 Indhold INDHOLD... 2

Læs mere

Studieordning Laborantuddannelsen. Fællesdel

Studieordning Laborantuddannelsen. Fællesdel Studieordning Laborantuddannelsen Fællesdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Studieordningens rammer... 4 2.1 Indledning... 4 2.2 Uddannelse og titel... 4 2.3 Formål... 4 2.4 Omfang...

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 2: Målene for 3.semesterprøven (15.3.2)

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science FÆLLES DEL Gældende fra februar 2010 Indhold

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science 1.1. Formål... 4 1.2. Omfang... 4 1.3. Mål

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Gældende fra september 2014 INSTITUTIONSDEL Side

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Februar 2012 INSTITUTIONSDEL Side 1 a 59

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2010

Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2010 INSTITUTIONSDEL Side 1 a

Læs mere

Studieordning for laborant

Studieordning for laborant Studieordning for laborant Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) Academy Profession Degree Programme in Chemical and Biotechnical Science Godkendt 25. august 2014, beskrivelse

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2014

Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2014 Foreløbig Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK)

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK) Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet [Skriv undertitlen på dokumentet] ] DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business

Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business Studieordning for Laborantuddannelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for studieordningen... 4 1)

Læs mere

1. Studieordningens rammer Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen 6

1. Studieordningens rammer Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen 6 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1 Studieordningens ikrafttrædelsesdato 5 1.2 Overgangsordninger 6 2. Optagelse på uddannelsen 6 2.1 Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2013

Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2013 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2010

Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Februar 2010 ErhvervsAkademi Sjælland Indhold

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2016

Studieordning for laborantuddannelsen 2016 Studieordning for laborantuddannelsen 2016 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and BiotechnicalScience - August 2016 Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2015

Studieordning for laborantuddannelsen 2015 Studieordning for laborantuddannelsen 2015 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2015 Foreløbig! Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

DEL 1. FÆLLESDELEN 5. Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Studieordning 3/31

DEL 1. FÆLLESDELEN 5. Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Studieordning 3/31 DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse og titel... 5 Formål... 5 Omfang... 5 Love og bekendtgørelser... 5 Optagelse på uddannelsen... 6 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 6

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2017

Studieordning for laborantuddannelsen 2017 Studieordning for laborantuddannelsen 2017 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Godkendt den 8/8-2017 Underskrift Uddannelseschef

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2013

Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Februar 2013 INSTITUTIONSDEL Side 1 a 60

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen

Studieordning for procesteknologuddannelsen Studieordning for procesteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Studieretning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 8 OBS: Nedenstående retningslinjer er tilpasset studerende fra Cphbusiness. Ændringer vil være skrevet med rødt. Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2 6WXGLHRUGQLQJ IRU /DERUDQW XGGDQQHOVHQ UHYLGHUHWDXJXVW 6WXGLHRUGQLQJIRU/DERUDQW$. Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet. Den er udarbejdet med

Læs mere

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser.

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. fra Laborant AK til Bioanalytiker på: Hospitalslaborantskolen i København Seme Merit i Fagområder/fag Specielle kriterier Supplerende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen

Studieordning for Laborantuddannelsen Studieordning for Laborantuddannelsen revideret januar 2009 Studieordning for Laborant (AK) Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet på Selandia-ceu,

Læs mere

Fagbilag bioteknologi

Fagbilag bioteknologi fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet. AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 22 Institutionsdel Laborantskolen

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Indhold Indledning... 4 Deltagende institutioner

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Institutionsdel

Studieordning 2015-2016 Institutionsdel Studieordning 2015-2016 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.2 Revideret 20. august 2015 Side 0 af 35 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 16/17 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3mKE Denne

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen udgave

Studieordning for laborantuddannelsen udgave Studieordning for laborantuddannelsen 2013 1.udgave Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet. AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 25 Institutionsdel Cphbusiness

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Mikroorganismers patogene egenskaber

Mikroorganismers patogene egenskaber Mikrobiologi 3 ECTS viden om smitterisici, sikkerhedsregler og hygiejne, som sætter den studerende i stand til at håndtere mikrobiologisk materiale. viden om bakteriel identifikation på baggrund af bakteriers

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Modul 11 Klinisk modul

Modul 11 Klinisk modul Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi A Danielle Keller

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2b Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2b Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2b Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2bKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen Informationsmøde Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september 2016 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Program PraktikPortal Praktikprøven (Rapport) Afsluttende

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2017 Hansenberg

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Færdigheder den studerende kan under vejledning og med en vis grad af selvstændighed planlægge, udføre, dokumentere og begrunde biokemiske

Færdigheder den studerende kan under vejledning og med en vis grad af selvstændighed planlægge, udføre, dokumentere og begrunde biokemiske Modulbeskrivelse Modul 7: Udvidet biokemi og bioanalyse Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Udvidet biokemi og bioanalyse 2. Beskrivelse I modulets teoretiske og kliniske undervisning skal

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver Interne retningslinjer ved prøver Generelle bestemmelser ved prøver Gældende for årgang 12SM 11SM Pædagoguddannelsen i Jelling Ikrafttræden den 15. september 2014 og erstatter alle tidligere udgaver. September

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2012 INSTITUTIONSDEL Side 1 a

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1bKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere