Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune"

Transkript

1 Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

2 Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte Ralund og Anders Juel Indhold Introduktion... 3 Metoder... 3 Resultater... 6 Antal bestande... 6 Antal kommunale bestande... 8 Bekæmpelse... 9 Bekæmpelse af kommunale bestande... 9 Udbredelse... 9 Spredning Store private bestande Nabo-matrikler til kommunale bestande Konklusion Anbefalinger Vigtigt samarbejde Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 2

3 Introduktion Care4Nature har i efteråret og vinteren bistået Furesø Kommune med at kortlægge gyldenris i hele kommunen. Kortlægningen skal danne grundlag for at kommunen efterfølgende kan planlægge bekæmpelsen af gyldenris på kommunale arealer og koordinere denne indsats med øvrige lodsejere. Metoder Care4Nature har systematisk gennemgået Furesø Kommune og opsøgt alle potentielle voksesteder for gyldenris. Alle veje og stier i kommunen er gennemgået. I landzone er alle naturområder besøgt og åer gennemgået. I byzone er ruderater, industrigrunde og parker mm opsøgt, mens forekomster i private haver, kun er registreret, hvis de er synlige fra vejen. Ved fund af gyldenris er disse indtegnet som polygoner på luftfoto. Gyldenrisbestande mindre end 10 m i diameter (78,5 m 2 ), er registreret som et punkt enten med en håndholdt gps eller indtegnet på luftfoto. Undtagelser fra disse metoder er statsskov nord/øst for jernbanen og Hareskov By, hvor små veje og stier ikke er undersøgt lige så grundigt som resten af kommunen. Bestande langs jernbanen er noteret så vidt muligt fra toget med en håndholdt gps og motorvejsstrækning er undersøgt ved langsom kørsel i myldretiden. Udover indtegning af bestanden, har Care4Nature beskrevet en række parametre for bestanden, som er af væsentlig betydning for den efterfølgende planlægning og bekæmpelse. Parametrene er beskrevet nærmere i det følgende: 1. Spredningsrisiko (høj/middel/lav) Spredningsrisiko er en vurdering af, i hvor høj grad bestanden udgør en risiko for at sprede sig til omgivende arealer. Gyldenris spreder sig årligt med ca. 30 cm i alle retninger via rodskud og kan derudover spredes milevidt med dens mælkebøtte lignende frø. Vurderingen af spredningsrisiko er alene relateret til risiko for frøspredningen. Denne risiko hænger i høj grad sammen med voksestedet (spredes let på åbne arealer og dårligt i f.eks. tæt skov) og i nogen grad med bestandsstørrelsen (jo flere planter, jo flere frø) og til dels også det omgivende landskab (er der åbninger og gode spirebetingelser i nærheden). Spredningsrisiko vurderes i tre niveauer, høj, middel og lav. Høj (H) angiver at frø fra bestanden med stor sandsynlighed vil medføre nye bestande indenfor få år. Mellem (M) angiver at frø fra bestanden med nogen sandsynlighed vil medføre nye bestande indenfor få-flere år. Lav (L) angiver at bestanden ikke umiddelbart spreder sig med frø. Et par eksempler på typiske bestande med høj/mellem/lav spredning. Høj bestand på brakmark; langs større vej; i skov med rydning i nærheden Mellem bestand i højstaudeeng; bestande med ringe vindeksponering Lav bestand midt i skov; bestand i lysning i tæt pilekrat eller tilgroet mose; små eller nyetablerede bestande. Bemærk at der ofte kan være afvigelser fra de ovenfor nævnte eksempler, f.eks. har en nyetableret bestand på en gravhøj i åbent landskab en høj spredningsrisiko, så spredningsrisikoen er altid en vurdering der bygger på flere faktorer, som er specifikke for den enkelte bestand. Effektivt bekæmpede bestande er angivet som lav spredningsrisiko. 2. Hidtidige bekæmpelsestiltag (slåning/græsning/ingen) For alle bestande er det blevet vurderet om de har været bekæmpet i år. Bekæmpelse vurderes i tre kategorier slåning(s)/græsning(g)/ingen, som er umiddelbart forståelige. Ingen bekæmpelse er noteret som blankt felt. Såfremt andre bekæmpelsestiltag observeres som f.eks. opgravning, sprøjtning mm, er dette angivet i noterne. Hvis der har været slået ineffektivt (f.eks. arealet er slået, men kanterne mangler), er det angivet som 0/S. Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 3

4 3. Bestandstæthed (tæt/samlet/spredt) Som udgangspunkt er en gyldenris bestand tæt med op til 110 skud pr m2 i veletablerede bestande. Ofte vil man dog se at et ensartet område, f.eks. en eng, en motorvejsafkørsel eller en brakmark består af flere individuelle bestande som står tæt, samlet eller spredt over et større område. Da bekæmpelsen af sådanne bestande er uafhængig af antallet af bestande, er bestandstætheden vurderet som tæt/samlet/spredt. Tæt (T) bruges stort set altid for punktangivelser (bestande < 10m i diameter), i sjældne tilfælde kan et punkt godt bestå af et par mindre bestande. Når tæt bruges om polygoner er der tale om monokulturer af gyldenris, som er velafgrænset. Samlet (SA) bruges om større (eller mange små) bestande der ligger tæt på hinanden. I en samlet bestand er arealet af den oprindelige vegetation typisk mindre end arealet af gyldenris. Spredt (SP) er typisk mange små eller mellemstore bestande (typisk mindre end 10 m i diameter) som er spredt over et større område. I den spredte bestand vil arealet af de oprindelige planter typisk være større til meget større end arealet af gyldenris. Billede 1 Eksempel på spredt bestand på brakmark ved nyttehaverne ved Jonstrupvangvej. De tre bestandsparametre: spredningsrisiko, hidtidig bekæmpelsestiltag og bestandstæthed er vurderet for alle bestande, uanset hvor de vokser. En fjerde parameter vedrørende bekæmpelsesmetode er kun vurderet for kommunale arealer og Spildevand A/S, og bruges både til at planlægge indsatsen og til at anslå tidsforbruget til bekæmpelsesindsatsen. håndholdt enten le eller buskrydder maskine fingerklipper, slagleklipper eller andre motoriserede maskiner på hjul. 4. Tidsforbrug til optimal bekæmpelse (håndholdt/maskine) På kommunale arealer er den optimale bekæmpelse vurderet for den enkelte bestand, og det er anslået hvor lang tid bekæmpelsen vil tage det første år. Bekæmpelsesmetoderne som benyttes er: Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 4

5 Vurderingen af den optimale bekæmpelsesmetode bygger på en vægtning af en række parametre, som bestandsstørrelse og -tæthed, voksested (græsland/skov/sump/skråning) og tilgængelighed (kan en maskine transporteres ud til bestanden og kan det svare sig). Tidsforbruget er et mål for, hvor lang tid det tager at slå bestanden. Står bestanden spredt, angiver tiden slåningen af delbestandene og transport mellem bestandens delbestande. Der er i tidsforbruget ikke indregnet transport hen til bestanden, rydning ind til bestanden og klargøring før slåning (fældning af træer og buske), skærpning af le eller andre tidsrøvere og det er vigtigt at Furesø Kommunen inddrager disse som en omkostning, når bekæmpelsen skal budgetteres og planlægges. Tidsforbruget er angivet ud fra at der kan slås 1 m 2 pr. minut med håndholdt og 40 m 2 pr min med maskine (hastighed 40m/min (~2,5 km/t) med 1m bredt skær). Tidsforbruget er angivet i timer som 0,1; 0,25; 0,5; 1; 2; 3 osv. Særligt for værdien 0,1 gælder at det er ganske små nyetablerede bestande, som det vil tage ganske få minutter at slå (maks. ca. 6 min). Eksempler på tidsforbruget i bestande: 50m 2 på vanskeligt tilgængelig eng: håndholdt 1 time, maskine 0 time 5.000m 2 spredt bestand i mose med sti system, reelt er bestanden ca. på m 2, som står i spredte småbestande med mange træer og sump: håndholdt 25 timer maskine 2 timer. De mange træer og den bløde bund gør det svært for maskinen at komme til, men så stor en del af bestanden som muligt forsøges slået maskinelt, mens resten tages i hånden. Optimalt skulle maskinen kunne klare det hele på godt 2 timer, men de mange træer og sumpen forhindrer dette. Udover disse fire beskrivende parametre, tages små beskrivende noter efter behov. Endvidere noteres det om kommunale bestande, vokser på både kommunal og privat grund, dette registreres vha. et særligt GISlag som indeholder de private lodsejeres matrikeloplysninger. Private nabomatrikler som ligger tæt på kommunale bestande og som også har bestande med gyldenris indgår også i dette lag, med henblik på at koordinere gyldenrisbekæmpelsen. Kortlægningen er foretaget af Hans Wernberg, Charlotte Rosenblad Ralund og Anders Juel, alle fra Care4Nature. Alle registreringer er indtegnet som et GIS-lag med polygoner/punkter over forekomsterne. Dette lag hører sammen med en MapInfo tabel, hvori er angivet alle de ovenstående bestandsparametre, samt registreringsdato for hver enkel bestand. Et udsnit fra den tilhørende MapInfo tabel kan ses i tabel 1. 50m 2 på eng nær cykelsti med slået rabatter: håndholdt 0 time, maskine 0,1 time. Normal vil en bestand på 50m2 anbefales til håndholdt slåning, men når nu en maskine jævnlig kører lige forbi, bør denne benyttes. 500m 2 på eng med mange træer og fornuftig tilgængelighed: håndholdt 1 time, maskine 0,5 time. Optimalt skulle maskinen kunne klare det hele på 15 min, men de mange træer forsinker slåningen og der skal suppleres med håndholdt for at slå planterne under træerne, hvor maskinen ikke kan komme til. Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 5

6 Hidtidig bekæmpelse ID Dato Spredningsrisiko Bestandstæthed Tidsforbrug Optimal bekæmpelse håndholdt Tidsforbrug Optimal bekæmpelse Maskine Areal i m 2 Kommentar H S SP H S SA M T 0,1 På skrænt Tabel 1 Udsnit fra den tilhørende MapInfo tabel, bemærk at 0 værdier ikke angives og at arealer ikke beregnes for punkter. Resultater Antal bestande Af tabel 2 ses det at størstedelen af gyldenrisbestandene i Furesø Kommune består af mindre bestande på under 10 m i diameter (78,5 m2), og at 1 % af bestandene er over en ha ( m2) i størrelse. Flere af disse meget store bestande er dog kun med spredt forekomst af gyldenris, men størstedelen er under etablering, og kan blive store problemområder i løbet af ganske få år, eksempelvis brakmark ved Stavnsholt Gydevej (se billede 2) Bestand str. (m 2 ) Antal % <78, , > I alt Tabel 2 Antal bestande og bestandsstørrelse Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 6

7 Billede 2 Spredt bestand af gyldenris på privatejet brakmark ved Stavnsholt Gydevej med stor risiko for at blive et fremtidigt problemområde. Syd for ses dele af to spredte bestande i nåleplantager. I andre af de store spredte gyldenrisbestande er der ikke fare for, at gyldenris bliver dominerende. Det gælder f.eks. Haveforening Rørmosen, hvor planten vokser spredt i foreningen i velafgrænsede bede og haver (billede 3) samt i nåleplantager, hvor gyldenris har inficeret plantagen og den pga. skygge ikke har mulighed for at blive dominerende og spreder sig minimalt uden for plantagen (billede 2). Billede 3 Kommunalt ejet spredt gyldenrisbestand i haveforeningen Rørmosen og stor privat ejet samlet gyldenrisbestand vest for Nordvangsgyden. Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 7

8 Antal kommunale bestande Der er registreret 366 kommunale bestande. Det vil sige at 21 % af det samlede antal bestande i Furesø Kommune er kommunalt ejede. Af store kommunale bestande kan nævnes en spredt bestand ved genbrugsstationen i Værløse, Ballerupvej (billede 4), flere kommunalt ejede bestande mellem Slangerupvej og Frederiksborgvej, størstedelen slået, (billede 5) samt en delvist kommunalt ejet bestand ved Slangerupvej (350m øst for Lillevangsvej) (billede 6). Billede 4 Kommunalt ejet spredt gyldenrisbestand ved genbrugsstationen i Værløse, Ballerupvej. Billede 5 Flere kommunalt ejede gyldenrisbestande mellem Slangerupvej og Frederiksborgvej, delvist slået. Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 8

9 Billede 6 Delvis kommunalt ejet gyldenrisbestand ved Slangerupvej (350m øst for Lillevangsvej) Bekæmpelse Generelt bliver størstedelen af gyldenris bestandene i Furesø Kommune ikke bekæmpet, kun knap 7 % af bestandene er enten slået eller græsset. Det vurderes at Furesø Kommune har stået for størstedelen af den nuværende bekæmpelse, i samarbejde med frivillige grupper og enkeltpersoner. Mange private grundejere har ikke bekæmpet gyldenris dog med enkelte undtagelser, herunder flyvestationen. Trods dette er ca. 84 % af de kommunale bestande ikke blevet bekæmpet i år. Bekæmpelse af kommunale bestande Det anslåede totale antal kommunale arbejdstimer der skal bruges til at slå gyldenris er 138 timer i 2011, hvoraf de 56 t. anbefales at være maskinelt og 82 t. anbefales at være med le eller buskrydder. Det skal pointeres at disse timer er ren bekæmpelsestid til at slå udelukkende gyldenris. Der er ikke medregnet transport hen til bestandene eller tid til at slå vegetationen mellem spredte gyldenrisbestande osv. Til gengæld er der medregnet ekstra bekæmpelsestid på skråninger og i krat, hvor bekæmpelsen forventes at være langsommere (ifølge metodebeskrivelsen). Udbredelse Gyldenris er vidt udbredt i Furesø kommune (billede 7). Udbredelsen lader til at følge bebyggelsen og vejnettet i kommunen. De områder som har størst problemer med gyldenris er forsømte boliggrunde, braklagte marker og områder i forbindelse med vejanlæg. Med andre ord er det lysåbne områder uden drift som er værst inficeret. De mindst gyldenris-inficerede områder i Furesø Kommune er tætte skove og landbrugsarealer i omdrift. Til gengæld har gyldenris inficeret store rydninger i bl.a. Jonstrupvang (se billede 8) og er ofte registreret i markkanter og -skel. Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 9

10 Billede 7 Oversigt over gyldenrisbestande i Furesø Kommune, vist med rødt. Bemærk skovområde Nord for Hareskov By er ikke kortlagt. I forhold til de 500x500 m (2,5 ha) kort, som blev benyttet i registreringen af gyldenris, er det kun 15 % af disse som ikke indeholder gyldenris. Det betyder, at hvis man tilfældigt udvælger 2,5 ha i Furesø Kommune, er der 85 % sandsynlighed for, at der vokser gyldenris på arealet. I disse tal indgår kort hvor arealet delvist ligger uden for kommunegrænsen eller delvist er søareal, men kort hvor hele arealet er søareal indgår ikke. Spredning Eftersom gyldenris ofte vokser i lysåbne områder og langs vejkanter, har langt de fleste bestande en høj spredningsrisiko (75 %). Store bestande med mange planter og dermed stor frøproduktion er også kategoriseret som høj spredningsrisiko. Lav spredningsrisiko forekommer kun i 5 % af bestandene og er udelukkende registreret i tætte krat og hvis bestandene er effektivt bekæmpet, så der ikke er frøproduktion. Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 10

11 Store private bestande Fire områder anses som nuværende problemområder med store sammenhængende bestande (dækning af gyldenris på over 50 % af arealet). Det er følgende områder: vest for Nordvangsgyden (privat grund), (billede 3), forladt gartneri på Løvfaldsvej (privat grund), (billede 8), rydning i Jonstrupvang, syd for Walgerholm, (Naturstyrelsen), (billede 9) og strækning langs motorvej ved afkørsel Værløse (billede 10). Billede 8 Store private samlede gyldenrisbestande ved forladt gartneri på Løvfaldsvej. Billede 9 Stor samlet gyldenrisbestand i Jonstrupvang (syd for Walgerholm). Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 11

12 Billede 10 Stor samlet gyldenrisbestand ved motorvejsafkørsel Værløse, delvis kommunalt ejet. Alle disse bestande har stor spredningsrisiko og der bør fokuseres på disse for at få gyldenris under kontrol her. Nabo-matrikler til kommunale bestande Af de 366 kommunale bestande er der 57 bestande, som vokser henover skel og ind på private arealer. Endvidere er der en række bestande hvor det kan være svært, at skelne om bestanden tilhører kommunen eller en anden grundejer. Disse bestande bekæmpes mest fornuftigt i samarbejde mellem kommunen og den anden grundejer. Konklusion Invasionen af gyldenris i Furesø Kommune er meget fremskreden. I 85 % af kommunen findes planten, og i størstedelen af bestandene foregår der ingen bekæmpelse, hvorfor planten er under aktiv spredning og hvert år indtager nye områder. Selvom gyldenris findes i næsten hele Danmark, er der ingen tvivl om, at Furesø Kommune er en af de hårdest ramte kommuner. Billede 11 Udbredelseskort for Sildig Gyldenris i Danmark baseret fra data fra Flora Danica ( ). Efter Kollmann, J. et al. (2010): Invasive plantearter i Danmark. Biofolia. Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 12

13 Selvom invasionsgraden er ganske alvorlig, er der et stort potentiale for at hindre yderligere spredning de kommende år. Langt de fleste (75%) af bestandene er små og kan med fordel bekæmpes inden de bliver store og veletablerede. Da gyldenris har et højt spredningspotentiale anbefales det at slåning iværksættes på flest mulige bestande. Ved at slå bestanden hæmmes væksten og rodspredningen minimeres samtidig med at frøsætning hindres. Da gyldenrisfrøene kun er spiringsdygtige i ganske få år, vil en koordineret slåningsindsats hurtigt bevirke at spredningen ophører. Indsatsen med bekæmpelse af gyldenris på kommunale arealer er vurderet til at vare 138 timer i Dette tal er et estimat, og det må forventes at det faktiske tidsforbrug til bekæmpelse først kan vurderes efter mindst et års bekæmpelse. Udover de 138 timer til praktisk bekæmpelse skal der bl.a. tillægges timer til klargøring af arealerne, hvor der skal bekæmpes (f.eks. rydning af træer og krat) det første år. Da der i alt er 366 kommunale bestande, må man forvente at alene transporten til alle disse bestande vil forøge tidsforbruget til bekæmpelse væsentligt. Furesø Kommunes nuværende gyldenrisbekæmpelse foregår kun på 12 % af de kommunale bestande, hvilket kan give en idé om det fremtidige arbejdes omfang. Vigtigt samarbejde Da hovedparten af gyldenrisbestandene i Furesø Kommune findes på privat jord, vil bekæmpelse af planten kræve en meget stor formidlings indsats, for at få de private lodsejere med i en koordineret indsats. Det anbefales at indgå samarbejde med de private ejere af de største bestande i kommunen, bl.a. Naturstyrelsen, Vejdirektoratet og Banedanmark. Grundejerne af de store bestande kan med fordel tilbydes eksempelvis vejledning i bekæmpelse af gyldenris for at forhindre spredning og facilitere udryddelse. Desuden vil det være en fordel for Furesø Kommune at indlede et samarbejde om gyldenrisbekæmpelse med grundejere, der har nabomatrikler til kommunale bestande for at få det optimale resultat af den kommunale bekæmpelse. Eksempelvis ved Slangerupvej, som vist på billede 6. Det vurderes, at det vil være muligt at få gyldenris under kontrol, men at det ikke er realistisk at udrydde gyldenris i Furesø Kommune uden samarbejde med de private grundejere. Dette vil kræve at det politisk vedtages at planten er uønsket, i stil med Kæmpe- Bjørneklo lovgivningen. Anbefalinger I Furesø Kommune er invasionen værst langs vejanlæg, på braklagte marker og forsømte boliggrunde. Der vil derfor være god mulighed for at udrydde gyldenris på naturarealer, hvor den endnu ikke optræder voldsomt og det anbefales at strategien til bekæmpelse af gyldenris sætter som første prioritet at udrydde gyldenris i naturområder over de næste 5-7 år. Anden prioritet bør være at fokusere bekæmpelsen på de store spredningskilder langs hele motorvejs- og jernbanestrækningen samt på kommunens største bestande (både kommunale og private). Dette vil standse den store frøproduktion, hindre spredningen i kommunen og sikre udryddelse på størstedelen af arealerne. Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 13

14 Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 14

15 Kortlægning af Gyldenris i Furesø Kommune 15

16 Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: 40 Udgivet: april 2011 Redaktion: Care4Nature Foto: Care4Nature

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Center for Plan og Miljø april 2014 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 MILJØ OG TEKNIK oktober 2010 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indhold Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPEBJØRNEKLO I FURESØ KOMMUNE 2012-2018 2 Indhold 1 Indledning...4 2 Lovgrundlag...4

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur,

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Kortlægning af invasive planter Kommunale arealer og vandløb

Kortlægning af invasive planter Kommunale arealer og vandløb Kortlægning af invasive planter Kommunale arealer og vandløb Kortlægning af invasive planter Kommunale arealer og vandløb er udarbejdet for: af: Furesø Kommune, By, Miljø og Erhverv bme@furesoe.dk Care4Nature

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Kortlægningen af bjørneklo og andre invasive planter i kommunerne er primært baseret på observationer foretaget

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Indhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet

Indhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet Indhold Indledning Rekreative forbinlser i områt - Kortlægning Projektområ - Ådalen 1:5.000 - Projektområt 1:1.000 - Biller fra stet Ådalen i fremtin - Collage - Plan - Reference biller 3 Øverst: Orthofoto

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Indholdsfortegnelse 1) Hvorfor en indsatsplan? 3 2) Lovgrundlag 4 2.1) Kontrol 4 2.2) Påbud 4 3) Indsatsområdet 4 4) Kæmpebjørnekloens biologi 4 5) Bekæmpelsesvejledning

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Rudersdal Kommune. Kæmpebjørneklo kan vokse næsten alle

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023. Indsatsplan for bekæmpelse af æmpe-bjørneklo i Vordingborg ommune 2014 2023. Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning...3 ovgrundlag...3 Formål...3 Indsatsområde og gyldighedsområde...3 Bekæmpelsespligt...3

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen Sagsnr. 2010-749 Dok.nr. 2011-8677 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Indsatsplan

Læs mere

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Att: Niels Krogh Kristensen.: Keld Andersen 1. december 2014 NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

Notat til Det Grønne Råd

Notat til Det Grønne Råd Notat til Det Grønne Råd Miljø, Vand & Natur Dato: 30.1.2014 J. nr.: 04.00.00P35 Sags nr. 13/1191 Sagsbeh.: Ole Riemer Lokaltlf.: 9945 5508 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Albertslund Kommune 2009 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO. Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune.

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO. Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. Forord Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 4 3 Formål... 4 4 Indsatsområde og gyldighedsområde... 4 5

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Tillæg til analysen for. Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008

Tillæg til analysen for. Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008 Tillæg til analysen for Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008 Tillægget er udarbejdet september 2012 Baggrund På baggrund af energiaftalen, der blev indgået den 22. marts 2012

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

Hegnsynet i Aabenraa Kommune

Hegnsynet i Aabenraa Kommune Hegnsynet i Aabenraa Kommune - hvis jeg vil rejse en sag for hegnsynet? Hvad er et hegnsyn? Et hegnsyn er et uafhængigt tvistnævn, der tager stilling til hegnstvister mellem private grundejere. Hegnsynet

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Vedr. nedlæggelse af dele af skovveje og stier

Vedr. nedlæggelse af dele af skovveje og stier POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Poul Christian Tage Kjær Nørskovvej 12 7600 Struer att. Driftslederen Vedr. nedlæggelse af dele af

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller

Anmeldelse af vindmøller Anmeldelse af vindmøller Vindmølleområde T18 ved Fonvad i Herning Kommune Visualisering af 4 nye møller ved Fonvad set fra Odinsvej 21. oktober 2013 Ansøger og baggrund Erik Fiedler Jensen, Helstrupvej

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune.

Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Nogle vandløb i Lemvig Kommune har efter mange års intensiv grødebekæmpelse fået en næsten helt ensartet bevoksning. 3 grødearter

Læs mere

Praktisk information

Praktisk information Hegn og Hegnsyn i Aabenraa Kommune Praktisk information Hegnsynet i Aabenraa Kommune - hvis jeg vil rejse en sag for hegnsynet? Hvad er et hegnsyn Et hegnsyn er et uafhængigt tvistnævn, der tager stilling

Læs mere

Dispensation til oprensning og slåning

Dispensation til oprensning og slåning Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer

Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer Dokumentnr.: 727-2010-110666 side 1 1. Indledning Formålet med dette administrationsgrundlag er at varetage offentlighedens interesser i forhold til stranden

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

For at du kan indsende din ansøgning, skal du have tilknyttet et markkort til skemaet. Markkortet indtegnes i Internet Markkort (IMK).

For at du kan indsende din ansøgning, skal du have tilknyttet et markkort til skemaet. Markkortet indtegnes i Internet Markkort (IMK). For at du kan indsende din ansøgning, skal du have tilknyttet et markkort til skemaet. Markkortet indtegnes i Internet Markkort (IMK). Krav til indtegningerne Formålet med indtegningen i IMK er først og

Læs mere

Omstilling/Tilpasning budget 2015-18

Omstilling/Tilpasning budget 2015-18 Frederikshavn Kommune Teknisk udvalg Omstilling/Tilpasning budget 2015-18 Økonomicentret, d. juni 2014 Drifts besparelses forslag Vinter -562-709 -818-925 Renhold af belægninger og bekæmpelse af invasive

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra

Læs mere