Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv."

Transkript

1 Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Opgaven vil tage sit udgangspunkt i det Behandlingskollektiv for unge, som jeg har været med til at starte, har arbejdet i og boet i siden Arbejdet i Behandlingskollektivet har lige fra starten været fokuseret på dels at udvikle forståelse for den betydning, som de interne systemer i Behandlingskollektivet har for den behandling, som de unge og deres familie tilbydes, og dels forståelse for den betydning, som de for den unge vigtige eksterne systemer har for behandlingen. Opgaven vil ud fra et systemisk perspektiv belyse og forsøge at indkredse, hvordan systemerne såvel de interne, som de eksterne omkring den unge interagerer, og hvilken betydning disse interaktioner har for den individuelle behandling, som den unge og familien tilbydes. Jeg vil således konkret belyse, hvilken betydning samarbejdet har mellem de eksterne og de interne systemer i Behandlingskollektivet, og de eksterne systemer imellem for den enkelte unges udvikling, og således også hvad det er vi som behandlere i samarbejde med de eksterne systemer, og som dele af flere af de interne systemer gør for at fremme denne udvikling, og hvad vi gør, der kan hæmme denne. For overskuelighedens skyld har jeg i figur 1 (bilag 1) forsøgt at illustrere såvel systemerne samt inter-aktionerne mellem disse. De interne systemer: På trods af at der i opgaven ikke vil blive fokuseret på betydningen af det/de interne system/systemers arbejde, men i højere grad den måde interaktionen foregår på, dels mellem de forskellige eksterne systemer og dels mellem de eksterne og de interne systemer vil det alligevel være relevant at nævne, hvilke interne systemer, der har betydning i den terapeutiske organisation, som Behandlingskollektivet kan ses som. De væsentligste interne systemer i Behandlingskollektivet kan opdeles i tre kategorier: 1) De unge, 2) De ansatte og 3) De unge og de ansatte. Indenfor disse enkelte kategorier og kategorierne sammen foregår behandlingen, og tilsammen udgør det den behandlende helhed i de interne systemer. For at beskrive denne behandlende helhed, er det nødvendigt at fragmentere helheden ud i de enkelte behandlingstiltag, som består af individuel terapi, gruppeterapi, miljø-terapi og familieterapi.

2 Individuel terapi. Vedrørende den individuelle terapi kan kort anføres, at vi her med udgangspunkt i de aktuelle problem-stillinger, som den unge præsenterer os for, og i overensstemmelse med den systemiske tankegang specielt inspireret af Karl Tomm, Tom Andersen, Milanoskolen og Steve de Shazer har det mål at fremme den enkelte unges udvikling i retning mod større selvstændighed. Vi er blandt andet inspireret af Karl Tomm ved, at vi forholder os reflekterende og bruger refleksive spørgs-mål og ved at være opmærksomme på, i hvilket domæne vi ønsker at være i forhold til de unge. (Karl Tomm s fire domæner: Manipulerende, konfronterende, givende kvalificeret omsorg (succorance), givende styrke/selvtillid (empowerment)). Vdr. Tom Andersen er vi blandt andet inspireret af hans anvisninger om, hvordan det refleksive element kan bruges også i samtaler, hvor der ikke er mulighed for reflekterende team, og vi er inspireret af hans stil med at lade den/dem som ikke vil tale blive fri, og at vi hele tiden skærper opmærksomheden på det, som "bevæger" ved det, vi taler om. Vdr. Milanoskolen er vi blandt andet inspireret af deres ønsker om at se og opleve hele det vigtige system omkring den unge og udnytte dette i vores behand-lingsarbejde, og vi benytter os af deres principper om paradoksale interventioner og gør brug af triadiske spørgsmål. Vdr. Steve de Shazer bruger vi blandt andet skalaspørgmål og mirakelspørgsmål i arbejdet med de unge, og vi arbejder hele tiden med at få de unge til at gøre store fremtidsmål overkommelige ved at formu-lere små konkrete delmål på vej mod det større mål. Miljøterapi. Vedrørende miljøterapien kan fremhæves, at denne er baseret på en systemisk referenceramme, hvor vi med udgangspunkt i de unges konkrete problemer eller opgaver beskæftiger os med, hvordan vi kan hjælpe den unge med at løse opgaven/problemet. Her fokuserer vi ligesom i den individuelle terapi meget på den unges ressourcer, og på de situationer hvor eksempelvis problemet ikke er så virksomt (undtagelser), således at den unge i fællesskab med os finder ud af, hvordan det er lettest for den unge at løse den konkrete opgave eller et eventuelt problem på en sådan måde, at den unge oplever størst mulig succes. De miljøterapeutiske interven-tioner adskiller sig imidlertid fra interventionerne i den individuelle terapi ved, at vi i meget mindre udstræk-ning møder den unge med eksempelvis skalaspørgsmål og avancerede paradoksale interventioner og ved, at vi helt undlader eksempelvis triadiske spørgsmål. Vores erfaring er dog, at udfaldet af disse enkelte interne behandligstiltag i høj grad er determineret af den samvirken, der foregår mellem de interne systemer i Behandlingssystemet, og de for den unge vigtige eksterne systemer, hvorfor disse nu skitseres. 2

3 De eksterne systemer: Jeg vil opdele de eksterne systemer i de tre kategorier, som vi i vores dagligdag samarbejder med: 1) Den unges familie, 2) Det henvisende system og 3) Beskæftigelsessystemet. Den unges familie. Vedrørende den unges familie er det vores erfaring, at familiens medvirken i behandlingen af den unge har en afgørende betydning for, om der kan ske et fremgangsrigt behandlingsarbejde. Vi forsøger i arbejdet at integrere familien i behandlingsarbejdet, således at familien gøres til en synlig og aktiv part af det, der foregår i Behandlingskollektivet. Dette sker dels via de månedlige forældre og/eller familiesamtaler og evaluerings-møderne, hvor den unge, familien, det henvisende system og Behandlingskollektivet deltager, og dels ved at integrere familiearbejdet i det miljøterapeutiske arbejde ved hjælp af forskellige arrangementer, hvor såvel de unge som deres familier deltager. Familiearbejdet foregår efter principperne: tydelighed, åbenhed og respekt. Tydelighed arbejder vi med på følgende måde, ved at vi klart formulerer, hvad Behandlingskollektivet kan, og hvad det ikke kan, hvilke krav vi stiller til den unge, og hvilke forventninger vi har til familien om samarbejde og interesse fra deres side. Åbenhed er en vigtig forudsætning for, at arbejdet kan fungere, idet vi ser det som en nødvendighed, at alle involverede, såvel den unge som familien, ved, hvad der sker; at de ved, hvorfor vi eksempelvis stiller bestemte krav til den unge på et givent tidspunkt. Respekt præger vores arbejde med familien, idet det er vigtigt, for at familien kan føle sig motiveret for at samarbejde, at de føler sig respekterede. De kommer ofte med en følelse af, at de ikke er lykkedes som forældre, eftersom deres barn må anbringes uden for eget hjem. Familiearbejdet må blandt andet derfor altid støtte familien i de ressourcer, de har og hjælpe dem med at skærpe opmærksomheden på de succes'er, der er og hjælpe dem med at få succes på endnu flere områder i forhold til deres barn, idet skyldfølelser og ydmygelser herved i størst mulig grad kan minimeres. Vi forsøger altid i så vid udstrækning som muligt at tage udgangspunkt i de behov og ressourcer, som den enkelte familie har for at opnå en god kontakt til dem, så de i videst mulige omfang kan inddrages i arbejdet. Familiearbejdet kan have meget forskellige konkrete udtryk alt afhængig af, hvad vi vurderer, det er, den unge og dennes familie ønsker. De unge har oftest som problembærere et meget problemfyldt forhold til deres familie, når de flytter ind i Behandlingskollektivet, og vores mål er altid at få den unge og familien til at arbejde mod at ændre dette forhold således, at alle parter bliver mere tilfredse med relationen. Selv om den unge i perioder ikke ønsker at se sin familie, har vi alligevel altid kontakt med familien i form af forældre-samtalerne og evalueringsmøderne. 3

4 Eksempel 1. Som eksempel på et konkret indhold familiearbejdet kan have, vil jeg nævne en ung pige, som boede her i 3 år. Hendes mor var død, og faderen magtede af forskellige grunde ikke at komme hertil til forældresam-talerne. Pigen bekymrede sig i en sådan grad om sin far, at det var næsten umuligt for hende at arbejde med sin egen udvikling, hvorfor det var tvingende nødvendigt for os at få oprettet en stabil kontakt til faderen, således at vi på den måde kunne tage pigens bekymring alvorligt og overtage ansvaret for denne bekymring. Vi fik aftalt med pigens sagsbehandler, at når faderen hver måned kom for at hente sin pension hos sags-behandleren, ville en medarbejder fra Behandlingskollektivet (altid den samme) også være til stede. Faderen mødte af gode grunde altid op, det samme gjorde medarbejderen altid medbringende en hilsen fra datteren, som så fik én hilsen tilbage igen. Pigen slappede straks af, efter at denne ordning var etableret, og følte at nu var der nogen, der tog sig godt af hendes far, og hun fik overskud til at arbejde med sin egen udvikling. Medarbejderen fik skabt en kontakt til faderen, hvilket betød, at faderen fuldt ud støttede op om anbringelsen i Behandlingskollektivet, og han fik efterhånden mod til at komme og deltage i forskellige arrangementer i Behandlingskollektivet. Det terapeutiske indhold i kontakten var ikke så væsentlig i relationen behandlere og far, og ej heller i familien som system (far / datter). Men det terapeutiske indhold var i langt højere grad væsentligt i familien (far / datter) og Behandlingskollektivet (behandlerne og behandlerne / datteren) som system. Det var denne samvirken i systemet, der bestod af familie (far / datter) og Behandlingskollektivet, der gjorde det muligt at fremme en forandring. Vi anser det for nødvendigt hele tiden at tage udgangspunkt i det samspil, der sker mellem Behandlings-kollektivet (med de tre interne systemer) og familien på en sådan måde, at vi ikke anser det for at være "modstand" fra familiens side, når vi oplever, og/eller familien giver udtryk for, at denne samvirken ikke er særlig udviklende for såvel den unge som dennes familie. Vi tager derimod udgangspunkt i, at vi som behandlingssystem endnu ikke helt har fundet den måde, hvorpå vi kan samarbejde med den konkrete familie, således at en hensigtsmæssig udvikling kan opnås. Steve de Shazer udtrykker det således i "Modstandens død": "Enhver familie (individ, par) har sin egen måde at forsøge på at samarbejde, og terapeuten må først gøre sig klart, hvad der kendetegner denne særlige måde, og herudfra må han samarbejde med familien om at fremme forandring." (p. 6, Steve de Shazer) Jeg vil illustrere bredden i familiearbejdet ved at beskrive et andet forløb. 4

5 Eksempel 2. Familien bestod her af far, mor og søn, hvor sønnen boede i Behandlingskollektivet ca. et år. Faderen og moderen var i en sådan grad i opposition til alt, hvad der foregik i Behandlingskollektivet, at den unge mand havde vanskeligt ved at give sig selv lov til at udvikle sig inden for Behandlingskollektivets rammer. Forældrene var samtidig interesseret i at blive inddraget i alt vdr. sønnen, hvorfor vi tilbød dem i en længere periode, at de kunne få ugentlige forældresamtaler i stedet for som vanligt månedlige, for at de i højere grad kunne hjælpe os med at blive bedre til at hjælpe deres søn. Forældrene udtrykte, at de for første gang følte sig forstået af os, da de fik dette tilbud, som de udnyttede til fulde. Behandlingskollektivets mål med disse samtaler var dels at hæve informations niveauet mellem familien og Behandlingskollektivet for derved at nå til mere forståelse og en mere positiv attitude fra familiens side til Behandlingskollektivet. Kun den første del af målet vdr. informations niveauet blev tilfredsstillende opnået, mens familien vedblev at være i opposition til Behandlingskollektivet, om end graden af dette aftog. De ugentlige samtaler betød, at jeg stillede op til min ugentlige omgang skældud fra moderens og faderens side, men dette havde dog den ønskede effekt, at det hidtidige pres, der havde ligget på sønnen for at få ham til at gå i opposition til Behandlingskollektivet blev lettet en del, således at han kunne begynde at føle sig til rette i Behandlingskollektivet og udnytte de muligheder, der derved var for forandring. Familiearbejdet handler også om at få afklaret og få overblik over, i hvor høj grad og på hvilken måde familien er involveret i et større system af udenforstående hjælpere, og hvordan samarbejdet mellem familien, hjælperne og Behandlingskollektivet kan blive mest udviklende for den unge. Eksempelvis undersøge med familien hvilken rolle den henvisende instans spiller i familiens øjne, og hvilke hjælpere de eventuelt har haft mest nytte af. Dette undersøgelsesarbejde kan få afdækket, om der skulle være tale om dyadiske konstel-lationer, dvs. om forholdet mellem familien og en eller anden hjælpeinstans er symmetrisk eller komplemen-tært. Eller om der eventuelt skulle være triadiske konstellationer, hvor familien bliver del af et spil, hvor to hjælpeinstanser (den ene kunne i værste fald blive Behandlingskollektivet) konkurrerer med hinanden om at opnå de bedste behandlingsresultater med den unge. Det henvisende system. Vedrørende det henvisende system mener jeg her den unges sagsbehandler og andre behandlere, som den unge nylig har været eller er i kontakt med, og som samtidig har en vigtig position i relation til anbringelsen af den unge i Behandlingskollektivet. Eksempelvis skolepsykolog, støttepædagog, hjemme-hos-pædagog, familiekonsulenter og/eller den ungdomspsykiatriske afdeling. De unge har ofte kontakt med flere hjælpere, idet de som symptombærere ofte har fået 5

6 støtte flere steder fra. Den unges problemer kommer ofte til udtryk i familien, men da de også har en alder, hvor de er skolepligtige kommer deres problemer ofte også til at få indflydelse på deres skolegang, og da de som mindreårige i høj grad er samfundets ansvar, vil det sociale system blandt andet i form af sagsbehandler også ofte blive involveret. Målsætningen for behandlingen er vigtig i såvel familiearbejdet som i samarbejdet med det henvisende system. Vi må hele tiden være koncentrerede om, hvad den unge og familien oplever som positive forand-ringer, og det tilstræbes, at der ikke må være uoverensstemmelse mellem, hvad Behandlingskollektivet, den unge, familien og det henvisende system mener, er et vigtigt mål her og nu for såvel den unge som for familien. Målsætningen må konkretiseres og tydeliggøres såvel inden placeringen af den unge sker, som hele tiden i forløbet mens den unge bor og udvikler sig i Behandlingskollektivet. Et eksempel kan være, at alle involverede parter inden placeringen er enige om, at målet med den unges ophold i Behandlingskollektivet i første omgang er, at denne skal lære at kunne klare igen at gå i skole. Når dette mål efter nogen tid opnås, udvikler målsætningen sig eventuelt til, at den unge nu ikke blot skal gå i skole, men også skal lære at være aktiv i forhold til lektielæsningen. Senere bliver målet måske, at den unge skal lære at tage initiativ til at have sociale kontakter i skolen. Hele tiden må målsætningen diskuteres med alle og konkretiseres, således at det bliver muligt for den unge at overskue, hvad det er, der skal til, for at målet bliver opnåeligt. Vores samarbejde med det henvisende system og dermed alle de aktive hjælpesystemer bygger på de samme principper som tidligere nævnt under familiearbejdet: tydelighed, åbenhed og respekt, hvor vi forsøger at få et så nært samarbejde med de involverede som muligt, således at alle ved, hvornår og hvorfor man skal gøre hvad sammen med hvem og i hvilket ærinde. Eksempel 3. En pige, som boede her i Behandlingskollektivet knap et år, havde været indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling i meget lang tid og havde der haft meget udbytterige samtaler med en psykiater. Hun ønskede at bibeholde disse samtaler med psykiateren, da hun flyttede ind i Behandlingskollektivet. Vi tog udgangspunkt i dette ønske til at få et nært samarbejde med psykiateren, hvor vi i fællesskab med psykiateren og pigen definerede nogle konkrete mål med disse samtaler. Målene handlede om, hvordan disse samtaler kunne støtte pigen i at flytte ind i Behandlingskollektivet og udnytte de muligheder, der var for behandling og dermed forandring der. Efter meget kort tid anså pigen det ikke længere for vigtigt at have jævnlige samtaler med psykiateren, fordi hun fik sit samtalebehov dækket her, men ønskede blot at have det som en mulighed, hvis hun havde behov for det. Pigen benyttede udelukkende samtaletilbuddet med 6

7 psykiateren, når hun i perioder var meget vred på alle i Behandlingskollektivet. Psykiaterens målsætning for samtalerne var da stadig at hjælpe pigen med i fællesskab med psykiateren og Behandlingskollektivet at kunne løse de problemer, som pigen oplevede at have i forhold til Behandlingskollektivet. Ligesom med familiearbejdet forsøger vi altid at tage udgangspunkt i de behov og ønsker, som det henvisende system har for samarbejde. Nogle sagsbehandlere udtrykker eksempelvis ønske om at følge arbejdet meget tæt, hvorfor vi arbejder med en høj grad af information, hvor de kommer her ofte og eksempelvis deltager i mange familiemøder. Andre sagsbehandlere overlader en langt større del af ansvaret for den konkrete del af udførelsen af behandlingen til os, hvorfor vi respekterer dette, og kun inddrager dem konkret, når det handler om evalueringsmøder, og når de skal udføre deres generelle tilsyn. Ved i behandlingsarbejdet at tage højde for og via den systemiske metode at undersøge den betydning, som det henvisende system har for den unges behandling i Behandlingskollektivet, anser vi det for muligt som også Palazzoli etc. skriver i artiklen om "Henviseren som problem i familieterapi", at vi: "...gennem metoden kan søge brugbare løsninger, uden at der opstår spændinger i forhold til den henvisende person..." (p. 7, Palazzoli etc.) Samarbejdet med det henvisende system resulterer ofte i, at det henvisende system og vi i Behandlings-kollektivet aftaler at have forskellige funktioner i forhold til den unge og familien. Et tilbagevendende eksempel er, at eks. sagsbehandleren bliver den, der stiller ydre og formelle krav til såvel den unge som til familien, mens Behandlingskollektivet i højere grad bliver den del af systemet, som skal hjælpe specielt den unge med at leve op til de krav, som sagsbehandleren stiller. De to eksterne systemers - det henvisende systems og familiens indbyrdes samarbejde har også væsentlig indflydelse på behandlingen. Eksempel 4. Et eksempel på dette er en mor, hvis søn boede i Behandlingskollektivet i 2 1/2 år. Moderen og sønnen havde altid været meget knyttet til hinanden, og moderen havde meget svært ved at undvære sin søn. Moderen havde meget brug for støtte i denne adskillelsesproces, mere end hvad vi i Behandlingskollektivet havde mulighed for at give. Sagsbehandleren var efter aftale med Behandlingskollektivet meget bevidst om, at give moderen denne støtte, idet dette ansås som værende en betingelse for, at sønnen kunne udvikle sig tilfreds-stillende. Konkret gav sagsbehandleren denne støtte dels i form af samtaler med moderen, dels ved at hun ikke deltog i 7

8 møder med Behandlingskollektivet, uden at moderen også var til stede, og dels ved at de altid fulgtes til og fra møderne. Dette medførte, at moderen følte sig mindre sårbar og alene, men derimod at hun var beskyttet og støttet af sagsbehandleren. Beskæftigelsessystemet. Vedrørende beskæftigelsessystemet har Behandlingskollektivets samarbejde med dette primært handlet om samarbejde med skoler, praktiksteder, arbejdspladser og fritidsorganisationer. I lighed med refereret under de andre eksterne systemer bygger dette samarbejde på principperne: tydelighed, åbenhed og respekt. Her er det hele tiden vigtigt at have for øje, at samarbejdet ikke er mellem to behandlingssystemer, men der-imod at samarbejdet er mellem et behandlingssystem (Behandlingskollektivet) og et system, som stort set henvender sig til alle børn og unge. Det betyder i vores daglige arbejde, at det er meget vigtigt, at vi prøver at give beskæftigelsessystemet støtte til at arbejde med den ofte svære opgave, det kan være eksempelvis at inte-grere vores unge i en almindelig klasse i Folkeskolen. Ved at respektere lærernes faglige kompetence og arbejde med en høj grad af åbenhed og tydelighed, vedrørende det Behandlingskollektivet har brug for hjælp til fra skolens side, er det vores erfaring, at dette samarbejde udvikler sig til, at lærerne får en forståelse for den enkelte unge. Denne forståelse er blandt andet med til, at lærerne støtter den unge i at skærpe opmærk-somheden mod de succes'er, som den unge allerede har, og hjælpe dem til at få mange flere succes'er i skolesystemet. Eksempel 5. Et eksempel på Behandlingskollektivets samarbejde med beskæftigelsessystemet var en pige, som boede i Behandlingskollektivet i 3 år. Umiddelbart efter indflytningen skulle hun starte i 8. kl. i den lokale skole. Pigen reagerede meget heftigt på dette, og allerede første skoledag blev der ringet fra skolen pga. problemer med pigen. De første problemer blev klaret via telefonsamtaler, men i løbet af den første uge nåede en med-arbejder at være til møde på skolen 4 gange, hvor der på møderne tilsidst var deltagelse af pigen, klasselærer, matematiklærer og skoleinspektør. På møderne havde medarbejderen den funktion at være meget støttende over for såvel pigen som lærere, og dette førte frem til, at det blev gjort meget tydeligt, hvilke krav skolen stillede til pigen, og pigen fik mulighed for at formulere, hvilke krav hun stillede til skolen. Derudover blev det aftalt, hvordan Behandlingskollektivet på bedst mulig måde kunne støtte skolen i at integrere pigen i klassen på en sådan måde, at det var tilfredsstillende for såvel pigen, de øvrige klassekammerater og lærerne. Samarbejdet mellem skolen og Behandlingskollektivet vedblev at være meget tæt med en meget høj grad af information i de tre år, pigen gik på skolen. Lærerne blev meget glade for pigen, og pigen blev meget hurtigt en integreret del af klassen. 8

9 Afslutning. Ovenstående har stort set udelukkende eksemplificeret, hvad det er, vi som behandlere i samarbejde med de eksterne systemer, og som dele af flere af de interne systemer gør for at fremme den enkelte unges udvikling, og hvornår dette ifølge vores vurdering stort set er lykkedes. Ved at beskrive og eksemplificere hvordan vi fremmer den unges udvikling, har jeg også implicit skrevet, hvordan jeg mener, at vi kan hæmme et positivt behandlingsarbejde. Ved at undlade at arbejde efter de ovennævnte beskrevne principper mener jeg, at det kan føre til antiterapeutiske handlinger i relation til såvel den unge som dennes familie. På trods af at vi i vores arbejde forsøger at arbejde efter det ovenfor skitserede, oplever vi selvfølgelig igen og igen i vores arbejde, at behandlingen ikke medfører de hurtige forandringer, som behandlingen var rettet mod. Derfor er planlægningen (Karl Tomm s "Planlægning som en 4. retningslinie for terapeuten") og justeringen af behandlingsarbejdet såvel i relation til de eksterne systemer som i de interne systemer nødvendig løbende at koordinere, således at interventionen i forhold til de enkelte unge bliver udviklende i forhold til, hvad den unge magter her og nu. I denne planlægning spiller den eksterne supervision en central rolle, idet der herved gives mulighed for i størst mulig udstrækning at blive opmærksom på eventuelle antiterapeutiske handlinger over for den unge fra såvel de eksterne systemer som de interne systemer. Udarbejdet af: Anne-Grete Rasmussen. 9

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl

Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl TILSYNSRAPPORT 2007. PSYKIATRISK STØTTECENTER SÆBY I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl. 8.30 Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl. 11.00 Indledning Vi har på vegne

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kollegiet

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Tilsyn på Ertodeto, Københavns Kommune

Tilsyn på Ertodeto, Københavns Kommune TILSYNSRAPPORT Tilsyn på Ertodeto, Københavns Kommune Uanmeldt tilsyn Rundforbivej, tirsdag den 26. juli fra kl. 16.00 og anmeldt tilsyn på Aggershvile Allé, mandag den 29. august 2011 fra kl. 14.00 Indledning

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Velkommen! Coaching i samtalen

Velkommen! Coaching i samtalen Velkommen! Coaching i samtalen Virkelighed. Vi udelader, generaliserer og forvrænger Filter Landkort. - Værdier - Overbevisninger - Erfaringer - Sanser Følelser. Adfærd. Fysiologi. Frit efter Kommunikation,

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Ved dette tilsyn har vi særligt fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg og vurdere stemning og atmosfære.

Jammerbugt Kommune. Ved dette tilsyn har vi særligt fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg og vurdere stemning og atmosfære. TILSYNSRAPPORT Jammerbugt Kommune Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Krabben Tirsdag den 10. august 2010 fra kl. 9 Og Uanmeldt tilsyn i Dagbeskæftigelsen Krabben Tirsdag den 10. august fra kl. 11.30 Indledning

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 17. november 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Case 2. Line og Mette

Case 2. Line og Mette Del 1 Hanne er lærer på Tjørnevejsskolen i X-købing kommune. I hendes 3. klasse har hun for et par måneder siden fået en ny pige, som hun er bekymret for. Pigen Line virker lettere forsømt og lidt kuet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Et tænkt eksempel (Eksemplet er tænkt som inspiration og det tager udgangspunkt i en dreng på 5½ år)

Et tænkt eksempel (Eksemplet er tænkt som inspiration og det tager udgangspunkt i en dreng på 5½ år) Stafetlog Et tænkt eksempel (Eksemplet er tænkt som inspiration og det tager udgangspunkt i en dreng på 5½ år) Barnets navn: Hans Peter Hansen Barnets cpr-nr.: 123456-7890 (5½ år) Forældres navne: Lilly

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Semaiskolen Kalumvej 58 9700 Brønderslev -08 GOT Dronningensgade 31 Sdr.Vråvej 5 9760 Vrå Telefon 72 33 33

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

K O M P A S. At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn.

K O M P A S. At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn. Forord At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn. Hvis man som lærer skal lykkes, skal man påtage sig dette lederskab. Lederskabet

Læs mere

Mentorredskab 2 Personlig plan

Mentorredskab 2 Personlig plan Mentorredskab 2 Personlig plan Den personlig plan indeholder grundlæggende tre elementer: Visioner og mål - hvad vil jeg gerne i fremtiden? Planlægning af vejen til at nå de formulerede mål og vivioner?

Læs mere