Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv."

Transkript

1 Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Opgaven vil tage sit udgangspunkt i det Behandlingskollektiv for unge, som jeg har været med til at starte, har arbejdet i og boet i siden Arbejdet i Behandlingskollektivet har lige fra starten været fokuseret på dels at udvikle forståelse for den betydning, som de interne systemer i Behandlingskollektivet har for den behandling, som de unge og deres familie tilbydes, og dels forståelse for den betydning, som de for den unge vigtige eksterne systemer har for behandlingen. Opgaven vil ud fra et systemisk perspektiv belyse og forsøge at indkredse, hvordan systemerne såvel de interne, som de eksterne omkring den unge interagerer, og hvilken betydning disse interaktioner har for den individuelle behandling, som den unge og familien tilbydes. Jeg vil således konkret belyse, hvilken betydning samarbejdet har mellem de eksterne og de interne systemer i Behandlingskollektivet, og de eksterne systemer imellem for den enkelte unges udvikling, og således også hvad det er vi som behandlere i samarbejde med de eksterne systemer, og som dele af flere af de interne systemer gør for at fremme denne udvikling, og hvad vi gør, der kan hæmme denne. For overskuelighedens skyld har jeg i figur 1 (bilag 1) forsøgt at illustrere såvel systemerne samt inter-aktionerne mellem disse. De interne systemer: På trods af at der i opgaven ikke vil blive fokuseret på betydningen af det/de interne system/systemers arbejde, men i højere grad den måde interaktionen foregår på, dels mellem de forskellige eksterne systemer og dels mellem de eksterne og de interne systemer vil det alligevel være relevant at nævne, hvilke interne systemer, der har betydning i den terapeutiske organisation, som Behandlingskollektivet kan ses som. De væsentligste interne systemer i Behandlingskollektivet kan opdeles i tre kategorier: 1) De unge, 2) De ansatte og 3) De unge og de ansatte. Indenfor disse enkelte kategorier og kategorierne sammen foregår behandlingen, og tilsammen udgør det den behandlende helhed i de interne systemer. For at beskrive denne behandlende helhed, er det nødvendigt at fragmentere helheden ud i de enkelte behandlingstiltag, som består af individuel terapi, gruppeterapi, miljø-terapi og familieterapi.

2 Individuel terapi. Vedrørende den individuelle terapi kan kort anføres, at vi her med udgangspunkt i de aktuelle problem-stillinger, som den unge præsenterer os for, og i overensstemmelse med den systemiske tankegang specielt inspireret af Karl Tomm, Tom Andersen, Milanoskolen og Steve de Shazer har det mål at fremme den enkelte unges udvikling i retning mod større selvstændighed. Vi er blandt andet inspireret af Karl Tomm ved, at vi forholder os reflekterende og bruger refleksive spørgs-mål og ved at være opmærksomme på, i hvilket domæne vi ønsker at være i forhold til de unge. (Karl Tomm s fire domæner: Manipulerende, konfronterende, givende kvalificeret omsorg (succorance), givende styrke/selvtillid (empowerment)). Vdr. Tom Andersen er vi blandt andet inspireret af hans anvisninger om, hvordan det refleksive element kan bruges også i samtaler, hvor der ikke er mulighed for reflekterende team, og vi er inspireret af hans stil med at lade den/dem som ikke vil tale blive fri, og at vi hele tiden skærper opmærksomheden på det, som "bevæger" ved det, vi taler om. Vdr. Milanoskolen er vi blandt andet inspireret af deres ønsker om at se og opleve hele det vigtige system omkring den unge og udnytte dette i vores behand-lingsarbejde, og vi benytter os af deres principper om paradoksale interventioner og gør brug af triadiske spørgsmål. Vdr. Steve de Shazer bruger vi blandt andet skalaspørgmål og mirakelspørgsmål i arbejdet med de unge, og vi arbejder hele tiden med at få de unge til at gøre store fremtidsmål overkommelige ved at formu-lere små konkrete delmål på vej mod det større mål. Miljøterapi. Vedrørende miljøterapien kan fremhæves, at denne er baseret på en systemisk referenceramme, hvor vi med udgangspunkt i de unges konkrete problemer eller opgaver beskæftiger os med, hvordan vi kan hjælpe den unge med at løse opgaven/problemet. Her fokuserer vi ligesom i den individuelle terapi meget på den unges ressourcer, og på de situationer hvor eksempelvis problemet ikke er så virksomt (undtagelser), således at den unge i fællesskab med os finder ud af, hvordan det er lettest for den unge at løse den konkrete opgave eller et eventuelt problem på en sådan måde, at den unge oplever størst mulig succes. De miljøterapeutiske interven-tioner adskiller sig imidlertid fra interventionerne i den individuelle terapi ved, at vi i meget mindre udstræk-ning møder den unge med eksempelvis skalaspørgsmål og avancerede paradoksale interventioner og ved, at vi helt undlader eksempelvis triadiske spørgsmål. Vores erfaring er dog, at udfaldet af disse enkelte interne behandligstiltag i høj grad er determineret af den samvirken, der foregår mellem de interne systemer i Behandlingssystemet, og de for den unge vigtige eksterne systemer, hvorfor disse nu skitseres. 2

3 De eksterne systemer: Jeg vil opdele de eksterne systemer i de tre kategorier, som vi i vores dagligdag samarbejder med: 1) Den unges familie, 2) Det henvisende system og 3) Beskæftigelsessystemet. Den unges familie. Vedrørende den unges familie er det vores erfaring, at familiens medvirken i behandlingen af den unge har en afgørende betydning for, om der kan ske et fremgangsrigt behandlingsarbejde. Vi forsøger i arbejdet at integrere familien i behandlingsarbejdet, således at familien gøres til en synlig og aktiv part af det, der foregår i Behandlingskollektivet. Dette sker dels via de månedlige forældre og/eller familiesamtaler og evaluerings-møderne, hvor den unge, familien, det henvisende system og Behandlingskollektivet deltager, og dels ved at integrere familiearbejdet i det miljøterapeutiske arbejde ved hjælp af forskellige arrangementer, hvor såvel de unge som deres familier deltager. Familiearbejdet foregår efter principperne: tydelighed, åbenhed og respekt. Tydelighed arbejder vi med på følgende måde, ved at vi klart formulerer, hvad Behandlingskollektivet kan, og hvad det ikke kan, hvilke krav vi stiller til den unge, og hvilke forventninger vi har til familien om samarbejde og interesse fra deres side. Åbenhed er en vigtig forudsætning for, at arbejdet kan fungere, idet vi ser det som en nødvendighed, at alle involverede, såvel den unge som familien, ved, hvad der sker; at de ved, hvorfor vi eksempelvis stiller bestemte krav til den unge på et givent tidspunkt. Respekt præger vores arbejde med familien, idet det er vigtigt, for at familien kan føle sig motiveret for at samarbejde, at de føler sig respekterede. De kommer ofte med en følelse af, at de ikke er lykkedes som forældre, eftersom deres barn må anbringes uden for eget hjem. Familiearbejdet må blandt andet derfor altid støtte familien i de ressourcer, de har og hjælpe dem med at skærpe opmærksomheden på de succes'er, der er og hjælpe dem med at få succes på endnu flere områder i forhold til deres barn, idet skyldfølelser og ydmygelser herved i størst mulig grad kan minimeres. Vi forsøger altid i så vid udstrækning som muligt at tage udgangspunkt i de behov og ressourcer, som den enkelte familie har for at opnå en god kontakt til dem, så de i videst mulige omfang kan inddrages i arbejdet. Familiearbejdet kan have meget forskellige konkrete udtryk alt afhængig af, hvad vi vurderer, det er, den unge og dennes familie ønsker. De unge har oftest som problembærere et meget problemfyldt forhold til deres familie, når de flytter ind i Behandlingskollektivet, og vores mål er altid at få den unge og familien til at arbejde mod at ændre dette forhold således, at alle parter bliver mere tilfredse med relationen. Selv om den unge i perioder ikke ønsker at se sin familie, har vi alligevel altid kontakt med familien i form af forældre-samtalerne og evalueringsmøderne. 3

4 Eksempel 1. Som eksempel på et konkret indhold familiearbejdet kan have, vil jeg nævne en ung pige, som boede her i 3 år. Hendes mor var død, og faderen magtede af forskellige grunde ikke at komme hertil til forældresam-talerne. Pigen bekymrede sig i en sådan grad om sin far, at det var næsten umuligt for hende at arbejde med sin egen udvikling, hvorfor det var tvingende nødvendigt for os at få oprettet en stabil kontakt til faderen, således at vi på den måde kunne tage pigens bekymring alvorligt og overtage ansvaret for denne bekymring. Vi fik aftalt med pigens sagsbehandler, at når faderen hver måned kom for at hente sin pension hos sags-behandleren, ville en medarbejder fra Behandlingskollektivet (altid den samme) også være til stede. Faderen mødte af gode grunde altid op, det samme gjorde medarbejderen altid medbringende en hilsen fra datteren, som så fik én hilsen tilbage igen. Pigen slappede straks af, efter at denne ordning var etableret, og følte at nu var der nogen, der tog sig godt af hendes far, og hun fik overskud til at arbejde med sin egen udvikling. Medarbejderen fik skabt en kontakt til faderen, hvilket betød, at faderen fuldt ud støttede op om anbringelsen i Behandlingskollektivet, og han fik efterhånden mod til at komme og deltage i forskellige arrangementer i Behandlingskollektivet. Det terapeutiske indhold i kontakten var ikke så væsentlig i relationen behandlere og far, og ej heller i familien som system (far / datter). Men det terapeutiske indhold var i langt højere grad væsentligt i familien (far / datter) og Behandlingskollektivet (behandlerne og behandlerne / datteren) som system. Det var denne samvirken i systemet, der bestod af familie (far / datter) og Behandlingskollektivet, der gjorde det muligt at fremme en forandring. Vi anser det for nødvendigt hele tiden at tage udgangspunkt i det samspil, der sker mellem Behandlings-kollektivet (med de tre interne systemer) og familien på en sådan måde, at vi ikke anser det for at være "modstand" fra familiens side, når vi oplever, og/eller familien giver udtryk for, at denne samvirken ikke er særlig udviklende for såvel den unge som dennes familie. Vi tager derimod udgangspunkt i, at vi som behandlingssystem endnu ikke helt har fundet den måde, hvorpå vi kan samarbejde med den konkrete familie, således at en hensigtsmæssig udvikling kan opnås. Steve de Shazer udtrykker det således i "Modstandens død": "Enhver familie (individ, par) har sin egen måde at forsøge på at samarbejde, og terapeuten må først gøre sig klart, hvad der kendetegner denne særlige måde, og herudfra må han samarbejde med familien om at fremme forandring." (p. 6, Steve de Shazer) Jeg vil illustrere bredden i familiearbejdet ved at beskrive et andet forløb. 4

5 Eksempel 2. Familien bestod her af far, mor og søn, hvor sønnen boede i Behandlingskollektivet ca. et år. Faderen og moderen var i en sådan grad i opposition til alt, hvad der foregik i Behandlingskollektivet, at den unge mand havde vanskeligt ved at give sig selv lov til at udvikle sig inden for Behandlingskollektivets rammer. Forældrene var samtidig interesseret i at blive inddraget i alt vdr. sønnen, hvorfor vi tilbød dem i en længere periode, at de kunne få ugentlige forældresamtaler i stedet for som vanligt månedlige, for at de i højere grad kunne hjælpe os med at blive bedre til at hjælpe deres søn. Forældrene udtrykte, at de for første gang følte sig forstået af os, da de fik dette tilbud, som de udnyttede til fulde. Behandlingskollektivets mål med disse samtaler var dels at hæve informations niveauet mellem familien og Behandlingskollektivet for derved at nå til mere forståelse og en mere positiv attitude fra familiens side til Behandlingskollektivet. Kun den første del af målet vdr. informations niveauet blev tilfredsstillende opnået, mens familien vedblev at være i opposition til Behandlingskollektivet, om end graden af dette aftog. De ugentlige samtaler betød, at jeg stillede op til min ugentlige omgang skældud fra moderens og faderens side, men dette havde dog den ønskede effekt, at det hidtidige pres, der havde ligget på sønnen for at få ham til at gå i opposition til Behandlingskollektivet blev lettet en del, således at han kunne begynde at føle sig til rette i Behandlingskollektivet og udnytte de muligheder, der derved var for forandring. Familiearbejdet handler også om at få afklaret og få overblik over, i hvor høj grad og på hvilken måde familien er involveret i et større system af udenforstående hjælpere, og hvordan samarbejdet mellem familien, hjælperne og Behandlingskollektivet kan blive mest udviklende for den unge. Eksempelvis undersøge med familien hvilken rolle den henvisende instans spiller i familiens øjne, og hvilke hjælpere de eventuelt har haft mest nytte af. Dette undersøgelsesarbejde kan få afdækket, om der skulle være tale om dyadiske konstel-lationer, dvs. om forholdet mellem familien og en eller anden hjælpeinstans er symmetrisk eller komplemen-tært. Eller om der eventuelt skulle være triadiske konstellationer, hvor familien bliver del af et spil, hvor to hjælpeinstanser (den ene kunne i værste fald blive Behandlingskollektivet) konkurrerer med hinanden om at opnå de bedste behandlingsresultater med den unge. Det henvisende system. Vedrørende det henvisende system mener jeg her den unges sagsbehandler og andre behandlere, som den unge nylig har været eller er i kontakt med, og som samtidig har en vigtig position i relation til anbringelsen af den unge i Behandlingskollektivet. Eksempelvis skolepsykolog, støttepædagog, hjemme-hos-pædagog, familiekonsulenter og/eller den ungdomspsykiatriske afdeling. De unge har ofte kontakt med flere hjælpere, idet de som symptombærere ofte har fået 5

6 støtte flere steder fra. Den unges problemer kommer ofte til udtryk i familien, men da de også har en alder, hvor de er skolepligtige kommer deres problemer ofte også til at få indflydelse på deres skolegang, og da de som mindreårige i høj grad er samfundets ansvar, vil det sociale system blandt andet i form af sagsbehandler også ofte blive involveret. Målsætningen for behandlingen er vigtig i såvel familiearbejdet som i samarbejdet med det henvisende system. Vi må hele tiden være koncentrerede om, hvad den unge og familien oplever som positive forand-ringer, og det tilstræbes, at der ikke må være uoverensstemmelse mellem, hvad Behandlingskollektivet, den unge, familien og det henvisende system mener, er et vigtigt mål her og nu for såvel den unge som for familien. Målsætningen må konkretiseres og tydeliggøres såvel inden placeringen af den unge sker, som hele tiden i forløbet mens den unge bor og udvikler sig i Behandlingskollektivet. Et eksempel kan være, at alle involverede parter inden placeringen er enige om, at målet med den unges ophold i Behandlingskollektivet i første omgang er, at denne skal lære at kunne klare igen at gå i skole. Når dette mål efter nogen tid opnås, udvikler målsætningen sig eventuelt til, at den unge nu ikke blot skal gå i skole, men også skal lære at være aktiv i forhold til lektielæsningen. Senere bliver målet måske, at den unge skal lære at tage initiativ til at have sociale kontakter i skolen. Hele tiden må målsætningen diskuteres med alle og konkretiseres, således at det bliver muligt for den unge at overskue, hvad det er, der skal til, for at målet bliver opnåeligt. Vores samarbejde med det henvisende system og dermed alle de aktive hjælpesystemer bygger på de samme principper som tidligere nævnt under familiearbejdet: tydelighed, åbenhed og respekt, hvor vi forsøger at få et så nært samarbejde med de involverede som muligt, således at alle ved, hvornår og hvorfor man skal gøre hvad sammen med hvem og i hvilket ærinde. Eksempel 3. En pige, som boede her i Behandlingskollektivet knap et år, havde været indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling i meget lang tid og havde der haft meget udbytterige samtaler med en psykiater. Hun ønskede at bibeholde disse samtaler med psykiateren, da hun flyttede ind i Behandlingskollektivet. Vi tog udgangspunkt i dette ønske til at få et nært samarbejde med psykiateren, hvor vi i fællesskab med psykiateren og pigen definerede nogle konkrete mål med disse samtaler. Målene handlede om, hvordan disse samtaler kunne støtte pigen i at flytte ind i Behandlingskollektivet og udnytte de muligheder, der var for behandling og dermed forandring der. Efter meget kort tid anså pigen det ikke længere for vigtigt at have jævnlige samtaler med psykiateren, fordi hun fik sit samtalebehov dækket her, men ønskede blot at have det som en mulighed, hvis hun havde behov for det. Pigen benyttede udelukkende samtaletilbuddet med 6

7 psykiateren, når hun i perioder var meget vred på alle i Behandlingskollektivet. Psykiaterens målsætning for samtalerne var da stadig at hjælpe pigen med i fællesskab med psykiateren og Behandlingskollektivet at kunne løse de problemer, som pigen oplevede at have i forhold til Behandlingskollektivet. Ligesom med familiearbejdet forsøger vi altid at tage udgangspunkt i de behov og ønsker, som det henvisende system har for samarbejde. Nogle sagsbehandlere udtrykker eksempelvis ønske om at følge arbejdet meget tæt, hvorfor vi arbejder med en høj grad af information, hvor de kommer her ofte og eksempelvis deltager i mange familiemøder. Andre sagsbehandlere overlader en langt større del af ansvaret for den konkrete del af udførelsen af behandlingen til os, hvorfor vi respekterer dette, og kun inddrager dem konkret, når det handler om evalueringsmøder, og når de skal udføre deres generelle tilsyn. Ved i behandlingsarbejdet at tage højde for og via den systemiske metode at undersøge den betydning, som det henvisende system har for den unges behandling i Behandlingskollektivet, anser vi det for muligt som også Palazzoli etc. skriver i artiklen om "Henviseren som problem i familieterapi", at vi: "...gennem metoden kan søge brugbare løsninger, uden at der opstår spændinger i forhold til den henvisende person..." (p. 7, Palazzoli etc.) Samarbejdet med det henvisende system resulterer ofte i, at det henvisende system og vi i Behandlings-kollektivet aftaler at have forskellige funktioner i forhold til den unge og familien. Et tilbagevendende eksempel er, at eks. sagsbehandleren bliver den, der stiller ydre og formelle krav til såvel den unge som til familien, mens Behandlingskollektivet i højere grad bliver den del af systemet, som skal hjælpe specielt den unge med at leve op til de krav, som sagsbehandleren stiller. De to eksterne systemers - det henvisende systems og familiens indbyrdes samarbejde har også væsentlig indflydelse på behandlingen. Eksempel 4. Et eksempel på dette er en mor, hvis søn boede i Behandlingskollektivet i 2 1/2 år. Moderen og sønnen havde altid været meget knyttet til hinanden, og moderen havde meget svært ved at undvære sin søn. Moderen havde meget brug for støtte i denne adskillelsesproces, mere end hvad vi i Behandlingskollektivet havde mulighed for at give. Sagsbehandleren var efter aftale med Behandlingskollektivet meget bevidst om, at give moderen denne støtte, idet dette ansås som værende en betingelse for, at sønnen kunne udvikle sig tilfreds-stillende. Konkret gav sagsbehandleren denne støtte dels i form af samtaler med moderen, dels ved at hun ikke deltog i 7

8 møder med Behandlingskollektivet, uden at moderen også var til stede, og dels ved at de altid fulgtes til og fra møderne. Dette medførte, at moderen følte sig mindre sårbar og alene, men derimod at hun var beskyttet og støttet af sagsbehandleren. Beskæftigelsessystemet. Vedrørende beskæftigelsessystemet har Behandlingskollektivets samarbejde med dette primært handlet om samarbejde med skoler, praktiksteder, arbejdspladser og fritidsorganisationer. I lighed med refereret under de andre eksterne systemer bygger dette samarbejde på principperne: tydelighed, åbenhed og respekt. Her er det hele tiden vigtigt at have for øje, at samarbejdet ikke er mellem to behandlingssystemer, men der-imod at samarbejdet er mellem et behandlingssystem (Behandlingskollektivet) og et system, som stort set henvender sig til alle børn og unge. Det betyder i vores daglige arbejde, at det er meget vigtigt, at vi prøver at give beskæftigelsessystemet støtte til at arbejde med den ofte svære opgave, det kan være eksempelvis at inte-grere vores unge i en almindelig klasse i Folkeskolen. Ved at respektere lærernes faglige kompetence og arbejde med en høj grad af åbenhed og tydelighed, vedrørende det Behandlingskollektivet har brug for hjælp til fra skolens side, er det vores erfaring, at dette samarbejde udvikler sig til, at lærerne får en forståelse for den enkelte unge. Denne forståelse er blandt andet med til, at lærerne støtter den unge i at skærpe opmærk-somheden mod de succes'er, som den unge allerede har, og hjælpe dem til at få mange flere succes'er i skolesystemet. Eksempel 5. Et eksempel på Behandlingskollektivets samarbejde med beskæftigelsessystemet var en pige, som boede i Behandlingskollektivet i 3 år. Umiddelbart efter indflytningen skulle hun starte i 8. kl. i den lokale skole. Pigen reagerede meget heftigt på dette, og allerede første skoledag blev der ringet fra skolen pga. problemer med pigen. De første problemer blev klaret via telefonsamtaler, men i løbet af den første uge nåede en med-arbejder at være til møde på skolen 4 gange, hvor der på møderne tilsidst var deltagelse af pigen, klasselærer, matematiklærer og skoleinspektør. På møderne havde medarbejderen den funktion at være meget støttende over for såvel pigen som lærere, og dette førte frem til, at det blev gjort meget tydeligt, hvilke krav skolen stillede til pigen, og pigen fik mulighed for at formulere, hvilke krav hun stillede til skolen. Derudover blev det aftalt, hvordan Behandlingskollektivet på bedst mulig måde kunne støtte skolen i at integrere pigen i klassen på en sådan måde, at det var tilfredsstillende for såvel pigen, de øvrige klassekammerater og lærerne. Samarbejdet mellem skolen og Behandlingskollektivet vedblev at være meget tæt med en meget høj grad af information i de tre år, pigen gik på skolen. Lærerne blev meget glade for pigen, og pigen blev meget hurtigt en integreret del af klassen. 8

9 Afslutning. Ovenstående har stort set udelukkende eksemplificeret, hvad det er, vi som behandlere i samarbejde med de eksterne systemer, og som dele af flere af de interne systemer gør for at fremme den enkelte unges udvikling, og hvornår dette ifølge vores vurdering stort set er lykkedes. Ved at beskrive og eksemplificere hvordan vi fremmer den unges udvikling, har jeg også implicit skrevet, hvordan jeg mener, at vi kan hæmme et positivt behandlingsarbejde. Ved at undlade at arbejde efter de ovennævnte beskrevne principper mener jeg, at det kan føre til antiterapeutiske handlinger i relation til såvel den unge som dennes familie. På trods af at vi i vores arbejde forsøger at arbejde efter det ovenfor skitserede, oplever vi selvfølgelig igen og igen i vores arbejde, at behandlingen ikke medfører de hurtige forandringer, som behandlingen var rettet mod. Derfor er planlægningen (Karl Tomm s "Planlægning som en 4. retningslinie for terapeuten") og justeringen af behandlingsarbejdet såvel i relation til de eksterne systemer som i de interne systemer nødvendig løbende at koordinere, således at interventionen i forhold til de enkelte unge bliver udviklende i forhold til, hvad den unge magter her og nu. I denne planlægning spiller den eksterne supervision en central rolle, idet der herved gives mulighed for i størst mulig udstrækning at blive opmærksom på eventuelle antiterapeutiske handlinger over for den unge fra såvel de eksterne systemer som de interne systemer. Udarbejdet af: Anne-Grete Rasmussen. 9

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Opholdsstedets navn Dato Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Opholdsstedets navn Dato Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Storskoven Dato 27-02-2012 Journalnummer 16.03.26-K09-61-07 Udarbejdet af Birgit Hindse og Kirsten Nørgaard Dato for

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Rapport om anmeldt tilsyn. Den 23. maj og 24. maj 2011. Højløkke Behandlingscenter

Rapport om anmeldt tilsyn. Den 23. maj og 24. maj 2011. Højløkke Behandlingscenter Voksenservice Rapport om anmeldt tilsyn Den 23. maj og 24. maj 2011 på Højløkke Behandlingscenter Udført af Lotte Mikkelsen Voksenservice, Vejle Kommune Denne rapport er godkendt på Voksenudvalgets møde

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

RRN Forældre-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet, som dit barn skal deltage i for en fastsat periode.

RRN Forældre-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet, som dit barn skal deltage i for en fastsat periode. Velkommen til RRN-programmet, som dit barn skal deltage i for en fastsat periode. For at gøre dit barns oplevelse i programmet så behagelig som muligt, så læs denne manual, som fortæller noget om de regler,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Ydelseskatalog 2013. Frederiksholm akutinstitution nu også med nye indsatser. Akutanbringelser. Back up til sikkerhedsplaner

Ydelseskatalog 2013. Frederiksholm akutinstitution nu også med nye indsatser. Akutanbringelser. Back up til sikkerhedsplaner Frederiksholm akutinstitution nu også med nye indsatser Ydelseskatalog 2013 Akutanbringelser Back up til sikkerhedsplaner Hjemmebesøg eller anden kontakt, der sikrer familien udvikling Hjælp til familien

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Kognitive Grundmodeller

Kognitive Grundmodeller ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Reaktioner fra omgivelserne

Reaktioner fra omgivelserne Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere