NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI"

Transkript

1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015

2 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Angiv versionsnummer: 1.0 Versionsdato: 21. maj 2015 Format: PDF Udgivet af Sundhedsstyrelsen, maj Elektronisk ISBN: / 81

3 Indhold Indhold 3 Centrale budskaber 7 1 Indledning Formål Afgrænsning af patientgruppe Målgruppe/brugere Emneafgrænsning Patientperspektivet Juridiske forhold 11 2 Psykoterapi med eller uden fokus på kernesymptomer Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 18 3 Psykoterapi individuelt eller i gruppe Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 22 4 Familiebaseret behandling til børn og unge Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 27 5 Kognitiv adfærdsterapi til børn og unge Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 31 3 / 81

4 6 Motivationsfremmende intervention Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 36 7 Behandling med SSRI som supplement til psykoterapeutisk behandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 41 8 Individualiseret eller standardiseret ernæringsintervention Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 44 9 Systematisk monitorering af behandlingseffekt Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Dagbehandling eller intensiveret ambulant behandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Tilbagefaldsforebyggelse Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 52 4 / 81

5 Referenceliste 53 Bilag 57 Bilag 1: Baggrund 58 Bilag 2: Implementering 60 Bilag 3: Monitorering 61 Bilag 4: Opdatering og videre forskning 62 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode 64 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål 65 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 72 Bilag 8: Søgebeskrivelse, inkl. flow chart 75 Bilag 9: Evidensvurderinger 76 Bilag 10: Arbejdsgruppen og referencegruppen 77 Bilag 11: Forkortelser og begreber 80 5 / 81

6 EVIDENSENS KVALITET DE FIRE NIVEAUER Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: og bilag 7 og 9. Høj () Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. ANBEFALINGENS STYRKE Stærk anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Svag/betinget anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. For en uddybende beskrivelse, se bilag 7. 6 / 81

7 Centrale budskaber Anvend kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) som førstevalg i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi ( ). Individuel psykoterapi samt psykoterapi i gruppe kan begge overvejes i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi, idet der ikke kan dokumenteres forskel på behandlingsformernes effekt ( ). Overvej familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling (FBT-BN) til børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi ( ). Overvej individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) til børn og unge med moderat og svær bulimi ( ). Tilbyd kun efter nøje overvejelse en motivationsfremmende intervention forud for opstart af psykoterapeutisk behandling af voksne med moderat og svær bulimi ( ). Anvend kun efter nøje overvejelse selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) ved behandlingsstart til behandling af de bulimiske adfærdssymptomer hos voksne ( ). Det er god praksis, at patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en ernæringsintervention, som kan være individualiseret eller standardiseret. Det er god praksis at evaluere behandlingseffekten ved systematisk at monitorere bulimipatienternes spiseforstyrrelsessymptomer på fastlagte tidspunkter undervejs i behandlingsforløbet. Det er god praksis at genoverveje behandlingsform og -intensitet ved utilstrækkelig behandlingseffekt hos patienter med moderat og svær bulimi. Det er god praksis, at patienter tilbydes at fortsætte i et stabiliserende behandlingsforløb efter spiseforstyrrelsesadfærden er ophørt mhp. tilbagefaldsforebyggelse. 7 / 81

8 1 Indledning 1.1 Formål Formålet med denne nationale kliniske retningslinje er, via udvalgte nedslagspunkter, at fremme en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet til patienter med moderat og svær bulimi. Retningslinjen skal medvirke til at fremme hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af faggrupper. Retningslinjen erstatter ikke Sundhedsstyrelsens rapport for spiseforstyrrelser fra 2005 (1), men opdaterer og udbygger den evidensbaserede viden om behandlingen af børn, unge og voksne med moderat og svær bulimi på en række udvalgte områder. Problemstillingerne ved bulimi er komplekse og mangeartede. Patienter med bulimi går ofte mange år uden behandling, og dette kan, sammen med fejlbehandling, føre til en udvikling af de bulimiske symptomer i negativ retning. Moderat og svær bulimi vil ofte virke funktionsnedsættende for patienten samt forringe patientens livskvalitet (for beskrivelse af symptomer ved bulimi, se bilag 1). 1.2 Afgrænsning af patientgruppe Retningslinjen omhandler behandling af børn, unge og voksne med moderat og svær bulimia nervosa (betegnes herefter bulimi). Nogle af retningslinjens anbefalinger gælder imidlertid kun for voksne, mens andre kun gælder børn og unge. Det er specificeret i retningslinjen, når en anbefaling ikke er gældende for alle aldersgrupper. Sundhedsstyrelsens referenceprogram for spiseforstyrrelser samt internationale retningslinjer definerer moderat og svær bulimi som sygdomsgrad 2-5 (1,2). Sygdomsgraderne er flydende, og en stor del af patienter med bulimi vil skifte sygdomsgrad undervejs i et behandlingsforløb. De centrale behandlingselementer vil ofte være de samme på tværs af sygdomsgraderne 2-5, og arbejdsgruppen vurderer, at alle anbefalinger i denne nationale kliniske retningslinje som udgangspunkt kan overvejes til patienter med sygdomsgrad 2-5. Særligt ved sygdomsgrad 4-5 kan patienterne have behov for en akut indsats, hvor nogle behandlingselementer dermed må udsættes, indtil patienten vurderes at kunne profitere af disse. Ved svær grad af bulimi er det centralt at vurdere den somatiske tilstand med særligt fokus på selvmordstanker og væske-elektrolyt-balancen. I Danmark bliver patienter med sygdomsgrad 2-5 oftest behandlet i sekundærsektoren. Dette indebærer både behandlingssteder med hovedfunktion, regionsfunktion og med højtspecialiseret funktion jf. Sundhedsstyrelsens gældende specialevejledning. Mild grad af bulimi (grad 1) bør forsøges behandlet i primærsektoren og indgår ikke i denne retningslinje En subgruppe af de patienter, som henvises til behandling for symptomer på bulimi, lever ikke op til de diagnostiske kriterier for bulimi ifølge WHO s diagnosesystem ICD-10 (diagnosekode F50.2) (3). Disse patienter er ofte stærkt plagede af deres bulimiske symptomer, og retningslinjen omfatter ligeledes denne patientgruppe, når deres sygdomsgrad vurderes til at være moderat eller svær (grad 2-5) (atypisk bulimia nervosa: diagnosekode F50.3). 8 / 81

9 Denne nationale kliniske retningslinje inkluderer ikke patienter, som overspiser uden at vægtkompensere (binge eating disorder). Denne retningslinje beskæftiger sig heller ikke med patienter, som er undervægtige pga. vægttab, selvom de har overspisninger og/eller udrensende adfærd. I sådanne tilfælde er afgrænsningen mellem anoreksi og bulimi vanskelig ud fra ICD-10. Ifølge den amerikanske klassifikation af psykiatriske lidelser (DSM-5) vil denne gruppe patienter have anoreksi (4). Forekomsten af samtidig sygdom (komorbiditet) er meget høj blandt patienter med moderat og svær bulimi. Graden og typen af komorbiditet varierer i stor grad, og det er centralt at tage højde for komorbiditet i behandlingsplanlægningen. Komorbiditet komplicerer behandlingen på forskellig vis og i forskellig udstrækning, hvorfor denne retningslinje ikke indeholder anbefalinger herfor. I litteratursøgningen til denne retningslinje har komorbiditet dog ikke været et eksklusionskriterium. 1.3 Målgruppe/brugere Denne retningslinje henvender sig til sundhedsprofessionelle, som beskæftiger sig med behandling af patienter med bulimi. Dette indebærer en bredt sammensat gruppe af fagfolk, såsom læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger, diætister m.fl. Derudover henvender denne retningslinje sig til beslutningstagere på området og kan tjene som information til andre involverede parter (en beskrivelse af implementering og monitorering af denne nationale kliniske retningslinje findes i bilag 2 og 3). Sekundært henvender retningslinjen sig til alment praktiserende læger samt personale på sygehuse og i kommunerne, som møder patienter med moderat og svær bulimi. Viden om evidensbaseret behandling kan være med til at øge opmærksomheden på korrekt henvisning til specialiseret spiseforstyrrelsesbehandling. Patienter og pårørende kan ligeledes orientere sig i retningslinjen. Retningslinjen retter sig således ikke mod den forebyggende, pædagogiske eller rehabiliterende indsats. Mht. sidstnævnte, henvises til Socialstyrelsens kommende nationale retningslinje for den specialiserede sociale rehabiliteringsindsats for svær spiseforstyrrelse, som forventes at udkomme i november Emneafgrænsning Denne nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger i patientforløbet ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Det er således vigtigt at pointere, at retningslinjen kun beskæftiger sig med enkelte dele af behandlingsindsatsen på bulimiområdet. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret behandling af bulimi, og det er ikke en guideline eller klinisk behandlingsstandard for hele behandlingsforløbet. Behandling af patienter med moderat og svær bulimi er i høj grad tværfaglig, og de dele af behandlingsindsatsen, som denne retningslinje undersøger, kan således sjældent stå alene. Behandling bør være flersporet og omfatte en kombination af biologiske, psykologiske og sociale forhold. Behandling af patienter med moderat 9 / 81

10 og svær bulimi bør dermed opbygges omkring et tværfagligt samarbejde, som pågår inden, undervejs og efter et behandlingsforløb i sekundærsektoren. Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på de områder, hvor evidensgrundlaget har udviklet sig mest de seneste år, samt områder, hvor evidensen har været sparsom, og den kliniske praksis derfor varierer meget på tværs af landet. Følgende ti fokuserede spørgsmål er undersøgt: Bør voksne med moderat og svær bulimi tilbydes kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) frem for en psykoterapeutisk intervention, som ikke direkte fokuserer på kernesymptomer ved bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes individuel psykoterapi frem for psykoterapi i gruppe? Bør børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi tilbydes familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling (FBT-BN)? Bør børn og unge med moderat og svær bulimi tilbydes individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN)? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en motivationsfremmende intervention forud for opstart af vanlig behandling? Bør et SSRI/SNRI-præparat tilbydes som supplement til psykoterapeutisk behandling til voksne med moderat og svær bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en individuelt tilpasset eller standardiseret ernæringsintervention som led i behandling? Bør der foretages systematisk monitorering af effekten af psykoterapi hos patienter med moderat og svær bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi, hvor ambulant behandling i form af psykoterapi ikke har haft effekt, tilbydes dagbehandling frem for intensiveret ambulant behandling? Bør patienter med moderat og svær bulimi fortsætte i regelmæssig behandling, efter spiseforstyrrelsesadfærden er ophørt? Denne nationale kliniske retningslinje kan ikke rumme alle de spørgsmål, som arbejdsgruppen vurderede relevante. Arbejdsgruppen prioriterede at undersøge områder, som foregår på forskellig vis på tværs af landet. Dette indebærer gruppebehandling, motivationsfremmende interventioner og ernæringsfaglig behandling. Behandlingselementer, såsom kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling med SSRI, er blandt de mest undersøgte behandlingsformer til bulimi, og arbejdsgruppen ønskede et opdateret overblik over evidensen på disse områder. Derudover ønskede arbejdsgruppen at fokusere på behandlingen af børn og unge og udvalgte behandlingsformer, som kunne tænkes at have effekt til disse aldersgrupper på baggrund af viden på voksen- og anoreksiområdet. Systematisk monitorering af behandlingseffekt, dagbehandling og tilbagefaldsforebyggelse, er områder, hvor arbejdsgruppen ønskede at undersøge den tilgængelige evidens på området, da viden på disse områder er begrænset. Til at vurdere effekten af de undersøgte behandlingsformer har arbejdsgruppen udvalgt centrale outcomes (udfald), som denne retningslinje fokuserer på. Der vil der- 10 / 81

11 for være outcomes, som bliver rapporteret i forskningsartiklerne, men som ikke er medtaget i denne retningslinje. På alle spørgsmål, undtagen et enkelt, består de kritiske outcomes af bulimiske adfærdssymptomer ved afslutning af den undersøgte behandlingsform samt bulimiske adfærdssymptomer ved opfølgning af patienterne efter en periode uden behandlingen. Kun på spørgsmålet om motivationsfremmende intervention er de bulimiske adfærdssymptomer ved opfølgning ikke et kritisk outcome. I stedet er dropout et kritisk outcome på dette spørgsmål (fokuseret spørgsmål 7). Spørgsmålet om medicinering med SSRI har ud over de ovennævnte kritiske outcomes også alvorlige medicinske bivirkninger som kritisk outcome (fokuseret spørgsmål 6). Somatiske komplikationer var som udgangspunkt udvalgt som et kritisk outcome af arbejdsgruppen. Ved gennemgangen af studierne blev det dog tydeligt, at de patienter med bulimi, som havde somatiske komplikationer pga. deres bulimiske symptomer, blev ekskluderet fra en stor del af de randomiserede forsøg. Dette outcome er derfor blevet reduceret til et vigtigt outcome, da det ikke er muligt at besvare ud fra litteraturen. En uddybende beskrivelse af de fokuserede spørgsmål samt de valgte outcomes findes i bilag 6. De udformede anbefalinger i denne retningslinje er et resultat af konsensus i arbejdsgruppen. 1.5 Patientperspektivet Patientforeningerne Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) samt Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse (PS) har været repræsenteret i den nedsatte referencegruppe og har haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje 1. Se medlemmerne af referencegruppen i bilag Juridiske forhold Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter og pårørende kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. 1 LMS og PS er pr. 1. januar 2015 lagt sammen til én forening. 11 / 81

12 Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten (samt pårørende til børn og unge patienter), når de vælger behandling. 12 / 81

13 2 Psykoterapi med eller uden fokus på kernesymptomer 2.1 Fokuseret spørgsmål Bør voksne med moderat og svær bulimi tilbydes kognitiv adfærdsterapi (CBT- BN) frem for en psykoterapeutisk intervention, som ikke direkte fokuserer på kernesymptomer ved bulimi? 2.2 Anbefaling Anvend kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) som førstevalg i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi ( ). 2.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Elementer fra kognitiv adfærdsterapi, som er tilpasset bulimi (CBT-BN), indgår i andre behandlingsformer, som dermed også kan være effektive i behandlingen af bulimi. Forskellen i effekten mellem henholdsvis manualiseret CBT-behandling og ikke-manualiseret symptomfokuseret behandling kendes dog ikke. 2.4 Baggrund for valg af spørgsmål Psykoterapi er et centralt element i behandlingen af patienter med bulimi, men typen af psykoterapi, som patienter får tilbudt, varierer på tværs af behandlingssteder. Diskussionen om, hvorvidt psykoterapi bør fokusere på spiseforstyrrelsessymptomerne eller på andre og mere bagvedliggende problemstillinger verserer til stadighed. CBT-BN er den psykoterapiform til bulimi, som er mest undersøgt, og som tyder på at være den mest effektive behandlingsform i behandlingsforløbets tidlige stadier (2,5-7). CBT-BN er tilpasset problemstillingerne ved bulimi og indebærer psykoedukation om bulimi, at arbejde med adfærdssymptomer samt psykologiske symptomer på bulimi og et fokus på stabil kropsvægt. Psykoterapiområdet har været og er stadig i udvikling med henblik på at udvikle mere effektive behandlingsformer. Dette skaber behov for et opdateret overblik over evidensen på området og for at undersøge, om CBT-BN, både på kort og lang sigt, er mere effektiv end psykoterapiformer, som ikke fokuserer specifikt på de bulimiske kernesymptomer. Disse psykoterapiformer fokuserer i stedet på patientens sociale relationer, bagvedliggende problemstillinger eller arbejder på anden vis med andre områder end spiseforstyrrelsessymptomerne, som er relevante for patienten. 2.5 Litteratur Evidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede spørgsmål består af seks randomiserede kontrollerede studier. Fem studier (8-12) samt et opfølgningsstudie (13) er fra NICE guideline fra 2004 (7), n=368. NICE opdaterede sin søgning i 2013 uden at finde yderligere studier på området (14). Vores opdaterende litteratursøgning, som søgte op til 2014, fandt ét randomiseret kontrolleret studie (15), n=70. Flow charts findes i bilag 8. En beskrivelse af den anvendte metode findes i bilag / 81

14 2.6 Gennemgang af evidensen Fem af de identificerede studier sammenligner manualiseret CBT-BN med henholdsvis interpersonel psykoterapi (8,11), fokal psykoterapi (10), støttende psykoterapi (12) og psykoanalytisk psykoterapi til bulimi (15). Det sjette studie bruger CBT i ikke-manualiseret form og sammenligner med nonspecifik psykoterapi (9). Fælles for studiernes sammenligningsinterventioner er, at de ikke direkte fokuserer på de bulimiske kernesymptomer og ikke giver vejledning herom. Fire studier består af 19 terapisessioner i begge interventionsarme (8,10-12), mens ét studie inkluderer døgnindlagte patienter, hvor behandlingsvarigheden afhænger af indlæggelsesvarighed (9). Det sjette studie tilbyder 20 sessioner CBT-BN, mens psykoanalytisk psykoterapi foregår ugentligt i op til to år (15). Forskellen i længden af terapien i de to sidstnævnte studier komplicerer en direkte sammenligning af terapiformerne. Niveauet af spiseforstyrrelsesadfærd ved studiernes afslutning er et kritisk outcome for dette fokuserede spørgsmål. CBT-BN reducerer antallet af overspisninger samt opkastninger i større grad end psykoterapi, som ikke fokuserer på kernesymptomerne ved bulimi. Antallet af patienter, som kommer i bedring (opnår remission), er højere i gruppen, der har modtaget CBT-BN, hvilket ligeledes er et kritisk outcome. Forskellene mellem grupperne er statistisk signifikante for de ovenfor nævnte outcomes. Halvdelen af de fundne studier ekskluderer patienter med svære somatiske komplikationer samt svær psykiatrisk komorbiditet (såsom psykose) (8,10,15). Psykoterapiforskning indebærer i sagens natur, at blinding af patienter og terapeuter ikke er mulig. Dette bidrager til, men er ikke afgørende for, at kvaliteten af evidensen på dette område er lav. Dette fokuserede spørgsmål omhandler udelukkende voksne patienter med bulimi, og effekten vurderes ikke at kunne overføres direkte til patienter under 18 år (jf. fokuseret spørgsmål om CBT-BN til børn og unge). 14 / 81

15 2.7 Oversigt over evidens CBT-BN sammenlignet med psykoterapi uden fokus på spiseforstyrrelsesadfærd for bulimia nervosa Patient eller population: Voksne patienter med bulimia nervosa Intervention: CBT-BN Kontrol: Psykoterapi uden fokus på spiseforstyrrelsesadfærd Outcomes Absolut effekt* (95 % CI) Relativ effekt (95 % CI) Kontrolgruppe Baselinerisiko Interventionsgruppe Effekten i interventionsgruppen Antal deltagere (studier) Kvaliteten af Kommentarer evidensen (GRADE) Overspisninger ved interventionsafslutning episoder pr. uge, pr. måned, reduktion i % (Binge eating, end of treatment episodes per week, per month, % reduction) Opkastninger episoder pr. uge, pr. måned, reduktion i % (Vomiting, end of treatment episodes per week, per month, % reduction) Remission af spiseforstyrrelsessymptomer ved længste follow-up (Remission of ED symptoms, longest follow-up) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer EDE global (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE global) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer EDE tilsigtet restriktion (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE restraint) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventi- Ikke symptomfokuseret 230 pr CBT-BN Gennemsnitligt antal overspisninger ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 2,73 standardafvigelser lavere (4,52 til 0,95 lavere) Gennemsnitligt antal opkastninger i interventionsgruppen var 9,85 standardafvigelser lavere (13,78 til 5,91 lavere) 352 pr (258 til 485) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,57 standardafvigelser lavere (0,85 til 0,29 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,89 standardafvigelser lavere (1,22 til 0,55 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved 285 Kritisk outcome. (4 studier) lav 1,2,3,4,5 Der er statistisk (8,11,12,15) signifikant færre overspisninger ved CBT-BN. 289 Kritisk outcome. (4 studier) lav 1,2,3,4,5 Der er statistisk (8,11,12,15) signifikant færre opkastninger ved CBT-BN. RR 378 1,53 (4 studier) lav 2,3,4,5,6 (8,9,13,15) (1,12 til 2,11) Kritisk outcome. Der er statistisk signifikant flere, som opnår remission ved CBT-BN. 197 Vigtigt outcome. (2 studier) lav 2,3,4,5 Lav værdi er udtryk for lavere (8,15) sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE global er statistisk signifikant lavere ved CBT-BN. 289 (4 studier) moderat (8,11,12,15) 2,3,4 Vigtigt outcome. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE tilsigtet restriktion er statistisk signifikant lavere ved CBT-BN. 197 (2 studier) lav 2,3,4,5 Vigtigt outcome. Lav værdi er udtryk for lavere 15 / 81

16 onsafslutning EDE spisebekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE eating concern) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer EDE figurbekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE shape concern) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer EDE vægtbekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE weight concern) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer EDI drive for thinness (Psychological ED symptoms, end of treatment EDI drive for thinness) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer EDI bulimia (Psychological ED symptoms, end of treatment EDI bulimia) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer EDI body dissatisfaction (Psychological ED symptoms, end of treatment EDI body dissatisfaction) Frafald (Dropout, end of treatment) Somatiske komplikationer 8 (Somatic complications, end of treatment) Funktionsevne ved længste follow-up 8 (Level of functioning, longest follow-up) 207 per 1000 interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,52 standardafvigelser lavere (0,8 til 0,23 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,41 standardafvigelser lavere (0,71 til 0,11 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,54 standardafvigelser lavere (0,83 til 0,25 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 3,5 standardafvigelser lavere (7,17 lavere til 0,17 højere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 2,6 standardafvigelser lavere (4,96 til 0,24 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 2 standardafvigelser lavere (6,63 lavere til 2,63 højere) 228 pr (160 til 324) (8,15) sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE spisebekymring er statistisk signifikant lavere ved CBT-BN. 289 Vigtigt outcome. (4 studier) lav 1,2,3,4,5 Lav værdi er udtryk for lavere (8,11,12,15) sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE figurbekymring er statistisk signifikant lavere ved CBT-BN. 289 Vigtigt outcome. (4 studier) lav 1,2,3,4,5 Lav værdi er udtryk for lavere (8,11,12,15) sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE vægtbekymring er statistisk signifikant lavere ved CBT-BN. 49 (1 studie) (12) 49 (1 studie) (12) 49 (1 studie) (12) lav 1,2,7 lav 1,2,7 lav 1,2,7 Vigtigt outcome. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Vigtigt outcome. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDI bulimia er statistisk signifikant lavere ved CBT-BN. Vigtigt outcome. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. RR 1,1 438 Vigtigt outcome. (0,77 til (6 studier) moderat (8-12,15) 1,56) 1,2 Kan ikke estimeres - Vigtigt outcome. Kan ikke estimeres - Vigtigt outcome. Livskvalitet ved læng- Kan ik- - Vigtigt outcome. 16 / 81

17 ste follow-up 8 (Quality of Life, longest follow-up) ke estimeres 8 *Baselinerisikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baselinerisikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko; 1 Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. 2 Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. 3 Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet). 4 Varigheden af CBT-BN er fem måneder, mens psykoanalytisk psykoterapi varer 24 måneder (15). 5 Betydelig inkonsistens mellem studiernes estimater. 6 Risiko for rapporteringsbias grundet manglende rapportering af visse outcomes. 7 Risiko for stor usikkerhed pga. lille studiepopulation. 8 Vi fandt ikke evidens for dette outcome. 2.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Kvaliteten af evidensen er lav. CBT-BN resulterer i en større reduktion af bulimiske adfærdssymptomer, samt et højere antal patienter, som opnår remission, sammenlignet med terapiformer, som ikke fokuserer på kernesymptomerne ved bulimi. Antal opkastninger per måned reduceres i gennemsnit med 10 ved CBT-BN, og mere end 50 % flere patienter opnår remission ved CBT-BN end ved behandling, som ikke er symptomfokuseret. Begge disse effekter vurderes at være klinisk betydningsfulde. Der er ingen forskel i frafald i de to grupper. Frafald ligger på knap 30 % i de fleste studier. Ingen af psykoterapiformerne indebærer direkte skadelige effekter, dog er der et stort antal patienter i begge grupper, som ikke er raske ved studiernes afslutning og ved opfølgning. Værdier og præferencer De fleste patienter formodes at foretrække symptomfokuseret behandling, hvis de informeres om behandlingens effekt. En mindre gruppe af patienter vil foretrække at beskæftige sig med problemstillinger, som ikke direkte omhandler kernesymptomerne ved bulimi. Andre overvejelser I de inkluderede studier er behandlerne trænede i manualiseret CBT-BN, hvorfor det er uvist, om effekten er den samme, hvis behandlingen gives af terapeuter uden CBT-BN-uddannelse. 17 / 81

18 2.9 Rationale for anbefaling Kvaliteten af evidensen er lav, men for begge kritiske outcomes er der signifikant forskel i interventionernes effekt til fordel for CBT-BN. I udformningen af anbefalingen lagde arbejdsgruppen vægt på, at forskellen mellem psykoterapiformernes resultater ikke kun er statistisk signifikante, men også klinisk betydningsfulde, særligt mht. antal opkastninger samt antal patienter, der opnår remission. Derfor giver Sundhedsstyrelsen en stærk anbefaling for brugen af CBT-BN. 18 / 81

19 3 Psykoterapi individuelt eller i gruppe 3.1 Fokuseret spørgsmål Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes individuel psykoterapi frem for psykoterapi i gruppe? 3.2 Anbefaling Individuel psykoterapi samt psykoterapi i gruppe kan begge overvejes i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi, idet der ikke kan dokumenteres forskel på behandlingsformernes effekt ( ). 3.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Typen og graden af komorbiditet spiller en stor rolle i vurderingen af, om en patient vil kunne profitere optimalt af et gruppetilbud. Valget af behandlingsformat bør ske på grundlag af en individuel vurdering. 3.4 Baggrund for valg af spørgsmål Tidligere studier har vist effekt af både psykoterapi i gruppe samt individuelt, og begge former for behandling tilbydes i Danmark afhængigt af behandlingssted. Der er behov for at afklare, om den ene behandlingsform er at foretrække frem for den anden. 3.5 Litteratur Evidensgrundlaget for dette fokuserede spørgsmål er tre randomiserede kontrollerede studier fra et systematisk review (16-19), n=282. Den opdaterende litteratursøgning gav ikke yderligere studier. Litteratursøgningen efter randomiserede kontrollerede forsøg, som inkluderer børn og unge, fandt ingen studier. Flow charts findes i bilag Gennemgang af evidensen Alle de identificerede studier sammenligner CBT i gruppe med individuel CBT. I ét studie modtager patienterne en individuel motivationsfremmende intervention, inden de bliver randomiseret til CBT i gruppe eller individuelt (17). I et andet studie modtager patienterne først CBT og derefter interpersonel psykoterapi (CBT og IPT i gruppe eller CBT og IPT individuelt) (19). Eftersom CBT indgår i alle tre studier, er det ikke muligt at undersøge effekten af individuel terapi versus gruppeterapi ved andre psykoterapiformer. Antallet af sessioner varierede fra otte til 23 på tværs af studierne. Der er ikke signifikant forskel på nogen af de outcomes, som arbejdsgruppen valgte at undersøge. De bulimiske adfærdssymptomer, som er et kritisk outcome, reduceres i samme grad ved individuel psykoterapi som ved gruppebehandling. Antallet af patienter, som opnår remission er ligeledes det samme ved begge interventionsformer. 19 / 81

20 Et enkelt studie ekskluderer specifikt patienter med somatiske komplikationer (18), mens de to andre studier ekskluderer svær psykiatrisk komorbiditet (17,19). Det var ikke muligt at finde studier, der inkluderer patienter under 18 år. Det vurderes, at evidensen på voksenområdet ikke direkte kan overføres til børn og unge. 3.7 Oversigt over evidens Individuel terapi sammenlignet med gruppeterapi ved bulimia nervosa Patient eller population: Voksne patienter med bulimia nervosa Intervention: Individuel terapi Kontrol: Gruppeterapi Overspisninger episoder pr. uge, pr. måned (Binge eating, end of treatment episodes per week, per month) Overspisninger (Binge eating, end of treatment) Opkastninger episoder pr. uge, pr. måned (Vomiting, end of treatment episodes per week, per month) Opkastninger (Vomiting, end of treatment) Remission af spiseforstyrrelsessymptomer ved længste follow-up (Remission of ED symptoms, longest follow-up) Frafald (Dropout, end of treatment) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer EDE global Kommentarer Outcomes Absolut effekt* (95 % CI) Relativ effekt (95 % CI) Kontrol- Interventionsgruppe trol- gruppe Baselinerisiko Gruppeterapi 788 pr pr pr pr Effekten i interventionsgruppen Individuel terapi Gennemsnitligt antal overspisninger i interventionsgruppen var 0,2 standardafvigelser lavere (0,52 lavere til 0,13 højere) 748 pr (552 til 1000) Gennemsnitligt antal opkastninger i interventionsgruppen var 0,24 standardafvigelser lavere (0,57 lavere til 0,09 højere) 748 pr (552 til 1000) 292 pr (182 til 471) 365 pr (282 til 477) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer i interventionsgruppen var RR 0,95 (0,70 til 1,30) RR 0,95 (0,70 til 1,30) Antal deltagere (studier) Kvaliteten af evidensen (GRADE) 146 (2 studier) lav 1,2,3 (18,19) 53 (1 studie) (17) lav 2,3,4 Kritisk outcome. Kritisk outcome. 142 Kritisk outcome. (2 studier) moderat 1,2 (18,19) 53 (1 studie) (17) RR 1, (0,79 til (3 studier) (17-19) 2,05) RR 0, (0,68 til (3 studier) (17-19) 1,15) 60 (1 studie) (18) lav 1,2,3,4,5,6 lav 2,3 lav 2,3 moderat 2 Kritisk outcome. Kritisk outcome. Vigtigt outcome. Vigtigt outcome. Lav værdi er udtryk for lavere 20 / 81

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Syddansk Universitet. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

Syddansk Universitet. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF Syddansk Universitet National Klinisk Retningslinje for behandlingen af moderat og svær bulimia nervosa. Mosekjær Madsen, Alice; Kaae, Anne-Dorthe; Nielsen, Dorte; Caspersen, Jesper; Kjølbye, Morten; Treufeldt,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v3.0 published on 06.02.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 82 klinisk retningslinje

Læs mere

National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge

National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.1 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 73 National klinisk retningslinje

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ANOREXIA NERVOSA

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ANOREXIA NERVOSA NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ANOREXIA NERVOSA 2016 National klinisk retningslinje for behandling af anorexia nervosa Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 2015 National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent

Læs mere

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

af emotionel ustabil personlighedsstruktur,

af emotionel ustabil personlighedsstruktur, National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline

Læs mere

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Afbud: Klinikchef Phuong Le Reisinia, Klinikchef Jan Uwe Klahn, Udviklingschef Niels

Afbud: Klinikchef Phuong Le Reisinia, Klinikchef Jan Uwe Klahn, Udviklingschef Niels Kvalitets- og Udviklingsafdelingen REFERAT Møde i: Forum for Patientbehandling Dato: 3. november 2015 Kl.: 8.00-10.00 Sted: Kristineberg 3, mødelokale 0.0.9 stueetagen Deltagere: Vicedirektør Peter Treufeldt

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE 2016 National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af bipolar lidelse supplerende vedligeholdelsesbehandling efter depression 2014 National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn

Læs mere

National klinisk retningslinje for

National klinisk retningslinje for National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge med fokus på diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet i

Læs mere

Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani

Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani Hovedforfatter Jakob Linnet Publiceringsinformation v1.0 published on 16.06.2016 Aarhus Universitetshospital 1 of 70 Effekten af behandlingsmetoder indenfor

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) 2016 National klinisk retningslinje for fjernelse af mandler (tonsillektomi) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse - med fokus på kombinationsbehandling National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge - særligt vedrørende diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale

Læs mere

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen, 2015.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

udredning og behandling National klinisk retningslinje For

udredning og behandling National klinisk retningslinje For National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Pakkeforløb for anorexi

Pakkeforløb for anorexi Danske Regioner Juni 2014 Anoreksi (DF50.0, DF50.1) Børn & Unge Samlet tidsforbrug: 43 timer Pakkeforløb for anorexi Børn og unge Indledning Formålet med pakkeforløb i psykiatrien er, at tilbyde ensartede

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d. 26.05.2016 Indhold PICO 1: Bør man bruge psykoterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst

Læs mere

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning National Klinisk Retningslinje for behandling af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning Titel National Klinisk Retningslinje

Læs mere

National Klinisk Retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati)

National Klinisk Retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Titel: National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk

Læs mere