Selvstændig repetitiv motorisk træning af OE ved svær hemiparese med Johnstone Urias bandage efter PANat* Af Franziska Wälder.
|
|
- Bente Sommer
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvstændig repetitiv motorisk træning af OE ved svær hemiparese med Johnstone Urias bandage efter PANat* Af Franziska Wälder. *PANat = Pro- Aktiv Approach to Neurorehabilitation integrating airsplints and therapy tools. Artikkel på tysk trykt i Ergoterapie & Rehabilitation 8/07 Oversat til dansk af Birgitte Jepsen Franziska Wälder, Ergoterapeut og PANat underviser, har arbejdet med neurologiske patienter i akutfasen, såvel som i den kroniske fase siden Hun er medejer af en ambulant tværfaglig privatklinik for neurologiske patienter Therapienzentrum Hand in Hand i Zürich, som startede i Franziska Wälder har siden 1992 været underviser i PANat, ledet seminarer og publiceret kapitel i bogen Ergotherapie im Arbeitsfeld Neurologie. Problemstilling: Impairment (krops) orienteret behandling af patienter med svær, kronisk hemiparese efter CNS skade, er en stor udfordring for ergo- og fysioterapeuter. Er der ud over de motorisk-funktionelle dysfunktioner også betydelige perceptuelle- kognitive deficits eller adfærdsproblemer, må der tilpasses individuelle strategier til den enkelte patient, for at muliggøre en virkningsfuld og effektiv sensomotorisk træning. Anvendelse af Johnstone- Urias bandage i forbindelse med specielle terapeutiske redskaber har i behandlingen af svære lammelser vist sig at være meget effektivt. Up-date 2007 PANat Den neuroterapeutiske behandlingsmetode med Urias bandage, som den skotske fysioterapeut Margaret Johnstone ( ) i 1960érne grundlagde, blev af kredsen af Johnstone-instruktører efter hendes død omformuleret i UPdate 2007 (1). Den PRO-Aktive behandlingstilgang i Neurorehabiliteringen PANat bygger på Margaret Johnstones behandlingsfilosofi, og orienterer sig mod aktuel viden fra neuro- og bevægelsesvidenskaben. Den terapeutiske tanke og handlemåde beror på den ergo- og fysioterapeutiske kliniske ræsonnering, på den patientorienterede problemanalyse og på ICF, model for International Klassifikation af Kropsfunktion og struktur, funktionsevnenedsættelse og sundhed. Billede 1: Armmotorisk træning i gruppe med lang Urias bandage. Armens tyngde elimineres ved hjælp af en balancestok, således at det bliver muligt at udføre kontrollerede bevægelser i skulderleddet, og at der ikke opbygges uønsket tonisk stabiliseringsaktivitet. Vær opmærksom på følgende: Bevægelser over 60 graders fleksion i skulderen, som her på billedet, bør kun gennemføres med patienter, der ingen skuldersmerter har. Og: patienten bærer over skoen en Urias bandage, for at stabilisere anklen under holdtræningen.
2 Centrale punkter i omarbejdelsen til PANat-2007 Sammenstilling af tidligere og aktuelle principper Tidligere, indtil ca. 1990, refleksorienteret behandlingstilgang, hierarkisk tænkning, som angav fremgangsmåden for brug af Urias bandagen. Gammel betegnelse: Johnstone-konceptet. Spasticitet og hypertoni blev anset for hovedårsag til de motoriske problemer Tonusnormalisering via bilaterale aktiviteter, derved fører den ikke lammede hånd, den lammede arm/hånd, som ligger i Urias bandagen. Facilitering af bevægelser via terapeuten. Understøttet aktivitet ved svær hemiparese. Hånden er placeret til siden i en lukket kæde, udgangsstillingen er konstant i samme position. Udspændning af forkortede strukturer ved hjælp af Urias bandage i udspændingsstillinger og via passive/aktive bevægelser. Vægtbæring på lammede arm/hånd på måtte, knæ-firestående for tonusnormalisering i arm/hånd bør ske tidligt og er nødvendig i rehabiliteringen. Målrettet bevægelsestræning med Urias bandage: Feedback er grundlaget for baning af bevægelser I dag, siden 1990, orienteres fremgangsmåden efter principperne for motorisk læring, heterakisk tankegang og tilpasset inddragelse af terapeutiske hjælpemidler. Ny betegnelse: Pro-Aktiv behandlingstilgang med Johnstone-Urias bandage. PANat Spasticitet og hypertoni bliver anset for at være følgevirkninger af muskelparese. Behandlingens hovedvægt lægges på styrketræning, koordination, udholdenhed og kondition af de svage muskelgrupper. Tonusnormalisering via forcerede unilaterale tiltag af den lammede arm/hånd under anvendelse af Urias bandage og terapeutiske hjælpemidler. Bevægelsesinitiering og udførelse via patienten selv, takket være eleverede udgangsstillinger og terapeutiske hjælpemidler. Handlingsrummet for arm/hånd bliver, selv ved svær parese, udvidet via tryk, træk, stød og holdeaktiviteter i lukket eller åben bevægebane via stabile og foranderlige udgangsstillinger. Opnåelse af muskellængde af hyperton muskulatur via udspændingsstillinger, såvel målrettet styrkelse af de berørte svage agonister via selvstændig, repetitiv, varieret træning ved hjælp af Urias bandage og andre terapeutiske hjælpemidler. Vægtbæring på den lammede arm/hånd på måtte i knæ-firestående sker først i et fremskredent stadium i rehabiliteringsprogrammet. Nøglepunkt er opnåelse af den kropslige kondition og opbygningen af den motoriske sikkerhed. Handlingsorienteret bevægelsestræning med Urias bandage og terapeutiske hjælpemidler; Feed foreward bliver grundlag for motorisk kontrol og forståelse for den motoriske læring. Johnstone- Urias bandagen Pro-aktive terapeuter handler fremadrettet. De anvender ved behov Urias bandagen i alle faser af den neurologiske rehabilitering. Dette gælder såvel ved slappe, hypotone patienter, som ved svær hypertoni. Urias bandagen hjælper til forebyggelse af kontrakturer, og med at stabilisere svage
3 muskler, således at motorisk aktivitet kan genereres og kraft opbygges. Derved kan frihedsgraden af enkelte bevægelser bevidst begrænses. Brug af Urias bandage har altid til formål, sammen med specielt udviklede terapeutiske hjælpemidler, at muliggøre effektiv, fysiologisk, selv-initieret bevægelsesudførelse. For at påvirke de biomekaniske og muskuloskeletale forandringer (2), for eksempel neuromuskulære, for de til tider ekstreme problematiske tonusforhold (3),(4) udviklede Margaret Johnstone den under handelsbetegnelsen, URIAS airsplint, til behandling af voksne og børn. Der findes forskellige modeller for ben, arme, hænder og fødder. Urias bandagerne anvendes af 2 hovedgrunde: Forebyggelse af bløddelskontrakturer, især i forhold til den fysiologiske muskellængde, så de udfordres i korrekt alignment og således kan styrkes. Andre fordele, der taler for anvendelse af Urias bandagen, eksempelvis den sensoriske stimulation, behandles ikke i denne artikel. Håndleds ekstensionsstrop, balancestok og håndfiksationskappe. Disse tre hjælpemidler er udviklet igennem 15 års ergoterapi. I kombination med Urias bandagen kan alle 3 hjælpemidler anvendes. Dette er de vigtigste og mest brugte øvelsesredskaber som gør intensiv, repetitiv armtræning muligt som selvstændig øvelse, uden manuel understøttelse af terapeuten. Håndledsekstenstionsstrop anvendes i kombination med Urias bandage. Den består af en manchet med 2 bånd der kan klæbe mod velcro. Manchetten fæstnes ventralt på overarmen under mm Deltoideus fæstning. De to bånd føres dorsalt og krydser bag ved albuebøjningen. Herfra løber de ventralt til fingerspidserne, hvor de bliver sat fast i enden af håndmanchetten, som er monteret med en burreside. På denne måde bliver håndleddet holdt i dorsalfleksion, fingrene strakte og hånden åben og klar til holde, tryk, skubbe og støtte aktiviteter. Se aktivitet i billede 6.(5) Den teleskopiske balancestav, med et bevægeligt kugleled ved gulvpladen, danner sammen med en fast håndplade en bevægelig understøttelsesflade for hånden. Patienten stabiliserer gulvpladen, ved at sætte sin lammede fod herpå (se foto 1). Gulvpladen kan dog også sættes fast på et bord med en skruetvinge eller fikseres på låret. Den horisontale håndplade gør det muligt at placere arm/håndmanchetten herpå. Den samme balancestav kan også udrustes med et vertikalt håndgreb, eller 2 horisontale håndgreb. Aktivitet med balancestaven muliggør bevægelse via delvis understøttet tyngdekraft og kan begrænse leddets frie bevægelser. Takket være balancestaven, kan patienten træne målrettet, selektiv, repetitivt og varieret, uden at han er nødt til at opbygge overdrevent meget statisk holdeaktivitet. (5) Håndfixationskappen er en slags klap, som udgår fra et bredt håndledsbånd og lægges over håndryggen. På den er der to burrebånd som krydses ventralt og bliver fikseret til det bløde velcrobånd i håndledsområdet. På denne måde kan den ramte, selv fastgøre sin hånd i alle mulige håndgreb (Se billede 6). Neuromuskulær og biomekanisk effekt af Urias bandagen Det cirkulære og ligeligt fordelte tryk og den vedvarende forlængelse af hyperton forkortet muskulatur bevirker en adaptation af muskelfibrene til spændingslængden. Derigennem bliver Alfa Motorneuronernes parathed nedsat. Efter at Urias bandagen er fjernet ses en kortvarig tonusdæmpning. Ved højere muskulær spænding handler det derfor primært om, at forebygge følgerne af de positive symptomer som spasticitet. De adaptive symptomer som f.eks. muskelforkortning og stivhed kan eksempelvis påvirkes positivt. Agonisterne kan først anvende deres kraft, når hyperaktivitet fra antagonisterne dæmpes. Dette sker på den ene side ved mål og handlingsorienterede opgaver, gennem bevidst styret bevægelsesinitiering over den reciprokke
4 inhibition på den anden side også via generhvervelsen af muskelaktivitet via egenaktivitet og praksis. Derfor er det af stor vigtighed, at den opnåede bevægelsesevne udnyttes i en målrettet handling, så snart Urias bandagen tages af. Klinisk billede af den svært ramte apopleksipatient Disse patienter har en særdeles ringe neuromuskulær aktivitet og udviser en tilsvarende ringe motorisk remission uden spontan restitution. Årsagerne til den manglende remission er multiple. En centralmotorisk skade kan have en slap lammelse med en hypertoni som følge. Hyppigt er det dog også de associerede symptomer, såsom neglektproblematikker, apraksi eller en nedsættelse af opmærksomheden, der kan gøre den motoriske læring overordentlig besværlig. Dette er tilfældet med Hr. X, der kan ses i disse fotoeksempler. Hvad kan der gøres, hvis resultaterne af en sensomotorisk-perceptuel terapi udebliver? Den første grundsætning hedder: Undgå følgevirkninger som smerter, ødem, kontrakturer, fejlbelastninger og asymmetri. Endvidere gælder det om at identificere et eksisterende, skjult genoptræningspotentiale, og her sætte ind med en specifik terapeutisk strategi og øvelser. Således bør patienten sættes i stand til at rekruttere motoriske enheder og sætte bevægelser i gang, der kan gøre den repetitive, arm motoriske selvtræning mulig. Vi må sætte alt ind på, at den ramte hånd reintegreres i kropsskemaet, og med alle midler forhindre, at et learned disuse syndrom udvikles.(6) Heri ligger behandlingsteamets store udfordring. Dette kræver ikke kun klinisk faglig viden, men også megen praksiserfaring, intuition og fantasi af terapeuterne. Billede 2a og 2b: Solitairespil som terapeutisk middel til at øge den delte opmærksomhed (7) (dualtask- activity). Efter hvert træk går hr. X et skridt til siden og trykker med sin ramte hånd på trykfladen, hvorved låget åbnes. Først nu kan spillebrikken smides i spanden. Takket være Urias bandagen, som er monteret med håndledsekstensionsbåndet, kan hånden åbnes og være klar til trykaktivitet. Urias bandagen kan også anvendes i forbindelse med en hvileaktivitet for at forebygge forkortelser og kontrakturer. Hvad kan patienten selv gøre, og til hvad er assistance nødvendig? Begrebet selvstændig og selvstændig udførelse er forskelligt. Eksempelvis vil en patient ikke selv kunne lægge en Urias bandage på og/eller har brug for supervision under gennemførelsen af hjemmetræningen. Denne patient kan ikke selvstændigt tage bandagerne på. Han er henvist til hjælp fra lægfolk. Men han kan godt planlægge, initiere og udføre øvelserne. Denne selvstændige udførelse er af stor betydning i den motoriske læring. Dette er gældende for såvel individuel terapi, som for gruppeterapi og individuelt udviklede hjemmeprogrammer. For at understøtte motivation og udholdenhed i udøvelsen af selvstændig repetitiv træning, må en så realistisk kontrakt om den daglige indsats være kendt ikke kun af den ramte, men også af hjælperne. I et fælles sprog aftales mål med øvelserne, og skridtvis vurderes de nyerhvervede funktioner. Pårørende må give den ramte en chance for at øve hverdagshandlinger, også når udførelsen i starten kun lykkes langsomt og omstændeligt. Når alle rehabiliteringsprocessens implicerede forstår
5 meningen med den repetitive og selvstændigt udførte træning, har den ramte en chance for tidligere at opnå og medvirke på aktivitets og deltagelsesplan. Patientorienteret indsats Terapeuten identificerer sammen med patienten de angivne problemer. Det hyppigste problem efter ICF modellen på kropsfunktion og struktur niveauet er: Forkortning af de lange fingerfleksorer, forkortning af pectoralis musklerne, og i de fleksorer der indvirker på albuefleksion, i pro- og supinatorer, og i hånd og fingermuskulatur lige såvel som subluxation i skulder eller håndled, skuldersmerter og håndødem, muskelsvaghed og atrofi, sensibilitetstab og nedsat perifer blodgennemstrømning. På ICF modellens aktivitetsplan står der eksempelvis følgende mål for patienten: Strække arm fremad for at kunne få tøj på, strække hånd fremad for at kunne nå et vaskefad, at vaske sig og tørre sig under armhulen, lettere at kunne åbne den knyttede hånd og pleje den, at kunne bære stokken med den lammede hånd, for at den raske hånd kortvarigt kan frigøres for at holde ved et trappegelænder, at holde en genstand med en underarm eller en hånd, for at kunne manipulere den med den raske. Det er basale grovmotoriske-funktionelle færdigheder, der har stor betydning for den ramte, fordi de igennem brugen bevidstgøres om kroppen, belaster hele kroppen, og aflaster den ikke paretiske side. Den impairment-orienterede træning har altid kun som mål, at opnå en øget autonomi og en mindsket afhængighed af andre personer i hverdagens aktiviteter, såvel som at forankre opmærksomheden på den paretiske side. Hos Hr. X bliver ekstensionskontraktur i fingergrundleddene behandlet gennem den knyttede bandagerede hånd inde i håndbandagen, samtidig med en opmærksomhedstræning ved computeren. Se billede 3. Hr X demonstrerer i billede 4 den nyindvundne færdighed. Han kan nu aktiviteten at strække albuen, stabilisere jakken med håndballen for med den anden hånd at sætte lynlåsen i og trække op. Takket været hans udholdenhed og motivation og vilje til at løse problemer, kan han trods massiv neglektproblematik og en betydelig nedsat opmærksomhed, udføre de komplekse finmotoriske opgaver. Billede 5 viser aktiviteten at åbne en dør uden aktiv fingerfunktion. I forbindelse med Forced-Use terapien åbner Hr. X døren med den ramte hånd, når han forlader terapilokalet (8). På grund af den manglende håndleds og fingeraktivitet trykker han med tommelfingerballen håndtaget ned og støder døren væk fra kroppen. 3 uger senere er han i stand til det. Hånden er fortsat passiv, dog kan den lægges korrekt på håndtaget. Dette kræver meget tid og højeste koncentration.
6 Systemteori og motorisk læring Da videnskaben i 1980érne beskrev ny viden om bevægelseskontrol og motoriske læring, medførte dette en udvikling af forskellige systemteoretiske modeller (9). Da begyndte forskellige neuroterapeuter også at justere deres forskellige behandlingskoncepter. I 1960érne gik man ud fra en hierarkisk, refleksorienteret CNS bevægelsesstyring. Neuroterapeuterne forsøgte gennem deres håndtering, det vil sige med deres hænder på patienten, at inhibere en uønskede patologiske muskeltonus og facilitere til aktive bevægelser. Margaret Johnstone (10) beskæftigede sig med spørgsmålet om hvorvidt overekstremiteten konsekvent og intensivt kunne trænes mere effektivt, uden terapeuthænder på patienten. Dette skete som ekstra tiltag til den individuelle terapi og under hjemmeprogrammerer. Selvom den teoretiske baggrund for hendes behandlingskoncept dengang beroede på overbevisningen om den refleksorienterede CNS styring, plæderede hun allerede dengang for, at man skulle hjælpe patienterne i en mere selvstændig udførelse af selvtræningen. Dette var kun muligt, idet hun inddrog hjælpemidler og lægfolk i terapien for at støtte den ramte i hjemlige omgivelser. Systemteorien bag motorisk kontrol (11) har lært os, at vores bevægelsesudslag bliver programmeret og initieret ud fra opgaven og interaktionen med omverdenen. Det er feed-foreward, som ansporer den motoriske læringsproces. Neuroterapeuter må tilpasse den lærendes omgivelser, så selvstændig udøvelse i planlagte og selv initierende bevægelser bliver mulige i en mål- og handlingsorienteret kontekst. Konstruktionen af en motorisk - funktionel læringssituation er også en stor udfordring for alle ergo- og fysioterapeuter, som arbejder med svært ramte hemiplegipatienter. I den henseende har Margaret Johnstone allerede i mange år opfordret os til at udvikle løsninger til at gøre det muligt for den lærende at initiere og udføre bevægelser uden faciliterende indgriben af terapeuthænder. Via en distal stabilisering af leddet i Urias bandagen har terapeuten sine hænder fri, for at påvirke de proksimale kropssegmenter og til for eksempel at kontrollere den scapulohumerale rytme. Urias bandagen bliver hyppigt betegnet som terapeutens 3. hånd. Foto 6. Luftmantchet til stabilisering af albueled og fiksationskappe til at fæstne hånden til grebet ved brug af indkøbsvogn. Med største koncentration trækker og styrer Hr. X enhåndet indkøbsvognen fra et rum til et andet. Hånden er passivt fikseret på indkøbsvognen. Albueleddet bliver stabiliseret i Urias bandagen, så at skuldermuskulaturen kan anvendes, og caput humeri centreres. Dette er en fremragende øvelse for at styrke skuldermuskulaturen og armens ekstensorer. Gentagelserne tælles via de gåede runder. Når vognen vendes trykker Hr X på den påmonterede mekaniske triptæller, som han holder i den raske hånd. Dette er igen en dual-task, aktivitet, som giver mulighed for at forene en motorisk aktivitet med en kognitiv udfordring. Evidensbaseret praksis og videnskabelig funderet behandlingsstrategi. Ved at konstruere et terapiprogram som PRO aktiv behandlingskoncept anvendes viden fra en evidensbaseret rehabiliteringspraksis (12). De følgende faktorer er grundlæggende forudsætninger for en motorisk læring. I adfærden er motivationen et betydningsfuldt aspekt, som forbliver overset i de fleste studier. (13) Her følger de 3 hovedelementer på kropsniveau og - struktur niveau. For det første repetition, for det andet forceret brug af paretisk ekstremitet, og for det tredje arten af motoriske aktivitet, som skal sættes ind i en mål- og handlingsorienteret opgave. Herigennem opstår den indre repræsentation af målet for bevægelsen, som igen fører til en opbyggelse af bevægelseskonceptet i
7 en programmeringsfase. Disse elementer er på grund af deres virkning og varighed en af de hyppigste anvendte strategier. Eickhoff (14), beskriver den systematiske repetitive basistræning ved en genindlæring af innervationsevnen for målrettet motorik. Taub et al. udviklede Constraint- Induced- Movement Therapi. Ved denne terapi handler det om en behandlingsmetode med et standardiseret behandlingsprogram. Denne terapiform er særdeles personaleintensiv og på det perceptuelle-kognitive plan yderst udfordrende for den lærende. Svært ramte patienter har derimod brug for enkle øvelser, som de dagligt og over måneder og år kan træne. Proaktiv terapi lader sig naturligvis også kombinere med andre terapitiltag som f.eks. EMG initieret muskelstimulation (15). Hovedpunktet i PANat terapi består i, at øvelsesprogrammet kan tilpasses patienter med mindst genoptræningspotentiale. Urias bandagen og de dertil anvendte hjælpemidler letter den forcerede indsats i forhold til den ramte ekstremitet, således at bevægelse kan trænes målrettet, under selvstændig udførelse, og repetitivt. (16) På foto 7a og 7b vises en repetitiv isoleret træning af intrinsic musklerne. Med den mindste Urias bandage og et ergoterapeutisk specialudviklet træningsapparat. Repetitiv selvstændig udførelse af armmotorisk træning. I det akutte stadie af rehabiliteringen skal patienterne tilbydes mulighed for selv at kunne træne i den frie tid udover terapisessionerne. Aftalen om mål mellem terapeut, patient og hjælper er knyttet sammen med en konsekvent armmotorisk træning. De nyerhvervede færdigheder i akutfasen skal stimuleres vedvarende og øves, så de bevares i det kroniske stadium. Dette gælder for såvel selektive arm/håndbevægelser som den spontane brug af hånden i hverdagen. Hvor hyppigt og intensivt der, udover den individuelle terapisession, skal trænes, afhænger af den apopleksiramte person og dennes funktionsstab. Hos den kinesiske patient i gruppebillede 1 kan vi registrere, at 2 timers daglig træning med bl.a. Urias bandage og balancestok, sammen med daglig akupunktur og behandling med pneumatisk pulsationsterapi af hendes ægtefælle, gav helt uventede resultater. Hun blev p.g.a. en rumopfyldende højrehemisfære blødning med en svær hemiparese til følge, først udskrevet fra rehabiliteringsklinikken efter 6 måneder med kørestol og fodskinne, uden udsigt til særlig funktionsfremgang. Efter yderligere 12 måneder, hvor hun med støtte fra sin mand og ergoterapien, har trænet 2 timer dagligt, kan hun gå uden hjælp inden døre og målrettet bevæge såvel skulder som albue, så hun med hånden kan skubbe eller fastholde en genstand. Når hun forlader terapilokalet åbner hun uopfordret døren med den paretiske arm/hånd. Patienten kan kun en gang ugentlig deltage i en ergoterapeutisk ledet træningsgruppe, og har ellers trænet selvstændigt i hjemmet. Krav til terapeuten Svært ramte apopleksipatienter er taknemmelige, når terapeuten sammen med dem, finder overførbare, enkle og praktiske øvelser (17). Denne artikel har til formål at give terapeuten ideer til, selv at styrke sin kliniske problemløsningsproces. Hendes terapeutiske erfaring, kombineret med
8 den teoretiske grundviden og de praktiske, manuelle færdigheder, samt individuel tilpasning og udvikling af redskaber og hjælpemidler til den svært ramte apopleksipatient gør arbejdet spændende. En terapeut der forstår sit håndværk og som råder over et stort træningsrepertoire, kan opmuntre patienten til selvstændig problemløsning, øge motivationen for den langvarige træning. Dem der arbejder med Urias bandager, står sig ved at sætte sig ind i de forskellige anvendelsesmuligheder i praksis. Jo mere rutine terapeuten får med Urias bandagen og de forskellige hjælpemidler, jo mere vil hun opleve behandlingen tilfredsstillende og interessant og dette har så igen positiv indflydelse på den svært apopleksiramtes læringsproces. Oplysning om kurser kan hentes på Kurser i Danmark arrangeres med Birgitte Gammeltoft Dansk PANat instruktør Litteratur vedrørende baggrund for PANat 1)Cox Steck G. PRO Active approach to Neuro rehabilitation integrating air splints* and other therapy tools (PANat) 2) Freivogel S. Zirkuläre Gipsbehandlung. Hrsg. Motorische Rehabilitation nach Schädelhirntrauma. Klinik Grundlagen Therapie. München Richard Plaum Verlag, 1997: ) Odeen I. Reduction of muscular hypertonus by long term muscle stretch. Scand J Rehabil Med 1981, 13: ) Eickhof C. Grundlagen der Therapie bei erworbenen Lähming. München: Plaum Verlag, 2001: 308f. 5) Wälder F.Neurotherapeutische Rehabilitation mit den Johnstone Luftpolsterschienen nach PANat, in Ergotherapie im Arbeitsfeld Neurologie, Hrsg. Habermann C., Kolster F., Seite , 2. Auflage, Thieme ) Morris DM, Taub E, Constrained Induced Therapy Approach to Restoring Function after Neurological Injury. Topics Stroke Rehabilitation 2001, 8(3): )Dean CM, Richards CL, Malouin F: Task related training improves performance of locomotor tasks in cronic strokes. A randomised controlled pilot study. Arch Phys Med Rehabilitation 2000, 81: ) Taub E, Wolf SL: Constrained induced movement techniques to facilitate upper extremity use in stroke Patients. Topic Stroke Rehabil 1997; 3: ) Krakauer J.W, Motor learning: its relevance to stroke recovery and Neurorehabilitation, Current Opinion in Neurology:Volume 19(1)February 2006p ) Johnstone M., Home Care for the Stroke Patient, Churchill Livingston, ) Carr JH, Shepherd RB. Movement science, Foundations for Physical Therapy in Rehabilitation. Butthwort Heinemann: 1987, 177f 12) (31 maj 2007) 13) Fritz SL, Light Ke, Clifford SN, Patterson TS, Behrman AL, Davis SB. Descriptive Characteristics as Potential Predictors of Outcomes Following Constrained induced Movement therapy for People after Stroke. Phys Ther 2006, 86: ) Platz T, Eickhof C, van Kaik S et al. Impairment oriented Training or Bobath therapy for severe Arm Paresis after Stroke A single blind, Multicenter Randomised Controlled Trial. Clin Rehabil 2005, 19:
9 15) Mokrusch T. Die EMG gesteuerte Elektrostimulation und ihre Bedeutung für die Ergotherapie, in: Armmotorik nach Slaganfall. Im: Minkwitz K, Platz T, Hersg. Idstein: Schulz Kirchner Verlag, 2002: ) Feys H, De Weerdt W.J., Verbeke G., Cox Steck G.A., Capain C., Kiekens C., Dejaeger E., Van Hoydonck G., Vermeersch G., Cras P. Early and repetitive stimulation of the arm can substantially improve the long term outcome after stroke: A five year follow up study of a single blind randomised trial. (Stroke 2004;35: ) 17) Bütefisch C, Hummelsheim H, Mauritz KH, Denzler P. Repetive training of isolated movements improves the outcome of motor rehabilitation of the centrally paretic hand. J Neurol Sci. 1995, 130:59 68
Behandlingsprincipper og metoder
1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde
PANat: Teoretisk ramme, klinisk håndtering og påsætning af Urias Johnstone air splints.
PRO-Aktiv tilgang til Neurorehabilitering integrerende air splints* og andre terapeutiske redskaber (* Urias Johnstone air splints) PANat: Teoretisk ramme, klinisk håndtering og påsætning af Urias Johnstone
Lang arm Trykbandage
Tonusnedsættende Muskeltonus nedsættes og muskellængde bibeholdes Kan forebygge kontrakturer ved daglig brug Stabiliserer led og mobiliserer bløddele Intermitterende tryk koblet til: Øger føleimpulser
BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen
1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK
Teoretisk ramme og klinisk håndtering af PANat
PRO-Aktiv tilgang til Neurorehabilitering integrerende oppustelige luftbandager (air splints*) og andre terapeutiske redskaber (* Urias Johnstone air splints) Teoretisk ramme og klinisk håndtering af PANat
PANat: Teoretisk ramme, klinisk håndtering og påsætning af Urias Johnstone air splints.
PRO-Aktiv tilgang til Neurorehabilitering integrerende air splints* og andre terapeutiske redskaber (* Urias Johnstone air splints) PANat: Teoretisk ramme, klinisk håndtering og påsætning af Urias Johnstone
INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL
INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en
Til patienter og pårørende. Skulderøvelser. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken
Til patienter og pårørende Skulderøvelser Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Skulderøvelser UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden
Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.
Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen
Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.
ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus
Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge
Træning med lille elastik
Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let
Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke
Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der.
Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der. Uddrag fra MTV-rapporten, 2011 Forskellige armtrænings modaliteter De forskellige skoler Robot assisteret terapi CIMT Selvtræningsprogram
Påsætning af Urias Johnstone bandager brugt i PANat USER GUIDE
PRO-Aktiv tilgang til Neurorehabitering Integrering af airsplints* og andre terapeutiske redskaber tools (* Urias Johnstone bandager) Påsætning af Urias Johnstone bandager brugt i PANat USER GUIDE v05
Motion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen
Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.
Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet
Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret
Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater
Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden
Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma
Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende
Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.
Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er
Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet
Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre
Ledskred i skulderen
Ledskred Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Genoptræning Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen af din skulder. På den måde kan du undgå
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet
Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Litteratur Shumway-Cook, A.& Woollacott,(2007): Normal Postural Control,
Træn maven flad med måtten som redskab
Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015
Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015 Mitii koncept til individuel og superviseret hjemmetræning Mitii er næste generations sundhedsteknologi - funderet på forskning fra Helene Elsass Center
behandling foregå ambulant på hospitalet,
: Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af
Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen
Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende
Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:
Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets
Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D
Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde
OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation
SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren
FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.
Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej
Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet
Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet 1 EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, der har fået fjernet en knude i brystet. Heri finder du information, råd og øvelser,
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.
Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1)
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1) Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført
Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling
Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen
Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter
Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og
Arm- og skulderortoser. www.camp.dk
www.camp.dk Albue-/hælbeskytter Heelbo Elastisk strømpe med trykaflastende udtagelig geléplade. Beskytter huden på albuen og forebygger tryksår. Art. nr. Farve Størrelse Mål Pakke 53600 Gul Small 15-20
Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen
Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er
CDS Albue Extension. Brugervejledning
CDS Albue Extension Brugervejledning 1 CDS Albueortose Extension Indikationer: Ledkontrakturer Efter operation Efter sædvanlig behandling af skadede led Før og efter ledprotese Artrose og kronisk polyartrit
Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?
Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere
Styrketræning med frie vægte
Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere
Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 6 forår Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 6 forår 2017 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling. Somatiske og psykiatriske problemstillinger
Klinisk undervisning/praktik 2. semester
1 Klinisk undervisning/praktik 2. semester Temaer: Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering
Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M
Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne
Forflytningskompendium
Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst
Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
DYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning
DYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning Etableret 1992 Dansk Dystoniforening Hvad er dystoni Dystoni er en lidelse som er kendt helt tilbage til Kejser Claudius af romerriget,
Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder
Træning med elastik Øvelser for albue, hånd og skulder Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning
SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene
Dropfod efter skader på CNS
Dropfod efter skader på CNS skrevet af Fysioterapeut Jens Olesen og Fysioterapeut Thomas Nybo - 29.08.2013 Fysioterapeuterne Jens Olesen og Thomas Nybo beskriver i denne artikel forskellige behandlingstilgange
FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter.
FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. Basisoplysninger: Pt. navn:... adr.... cpr. nr.: afd. stue.. hjemme dato dato for apopleksiens opståen: symptomer: højresidig
Til patienter og pårørende. Håndledsbrud. Behandlet med ekstern fiksation. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken
Til patienter og pårørende Håndledsbrud Behandlet med ekstern fiksation Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken 2 Gode råd Du har fået stabiliseret dit håndled med et udvendigt
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.
Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper
U T K N. Stole gymnastik
S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt
Fag Emne nr. Indhold Litteratur
Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi 1 Repetition ægte og uægte led i columna Mennesket - Led for led, 2012. S. 68-75 repetition mavemuskler Functional anatomy, 2010, s. 250-255, 280-286 Anatomi 2 -
Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken
Til patienter og pårørende Specifik knætræning Øvelsesprogram for VMO Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken VMO Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 VMO er en muskel og er en forkortelse
Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP
Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese Ergoterapeutisk protokol Dominerende neurologiske symptom MACS niveau Klassifikation af håndfunktion i flg. HOUSE 0-8
DANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning
Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder
HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Information og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Øvelser til dig med morbus Bechterew
Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det
Øvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Ansigtsøvelsesprogram
Ansigtsøvelsesprogram Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Dansk Acusticusneurinom Forening Ansigtsøvelserne i denne pjece er en vejledning til selvtræning og bør udføres
stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn
Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.
Vejle og Give Sygehuse Du har fået foretaget en operation mod kollisionssmerter i skulderen og skal nu i gang med genoptræningen. Du vil blive kontaktet af din hjemkommune hurtigst muligt. Det vil være
SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER
SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder
KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt
Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du
ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese
ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring
Velkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering
Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).
Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af
Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer
Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn