Selvstændig repetitiv motorisk træning af OE ved svær hemiparese med Johnstone Urias bandage efter PANat* Af Franziska Wälder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvstændig repetitiv motorisk træning af OE ved svær hemiparese med Johnstone Urias bandage efter PANat* Af Franziska Wälder."

Transkript

1 Selvstændig repetitiv motorisk træning af OE ved svær hemiparese med Johnstone Urias bandage efter PANat* Af Franziska Wälder. *PANat = Pro- Aktiv Approach to Neurorehabilitation integrating airsplints and therapy tools. Artikkel på tysk trykt i Ergoterapie & Rehabilitation 8/07 Oversat til dansk af Birgitte Jepsen Franziska Wälder, Ergoterapeut og PANat underviser, har arbejdet med neurologiske patienter i akutfasen, såvel som i den kroniske fase siden Hun er medejer af en ambulant tværfaglig privatklinik for neurologiske patienter Therapienzentrum Hand in Hand i Zürich, som startede i Franziska Wälder har siden 1992 været underviser i PANat, ledet seminarer og publiceret kapitel i bogen Ergotherapie im Arbeitsfeld Neurologie. Problemstilling: Impairment (krops) orienteret behandling af patienter med svær, kronisk hemiparese efter CNS skade, er en stor udfordring for ergo- og fysioterapeuter. Er der ud over de motorisk-funktionelle dysfunktioner også betydelige perceptuelle- kognitive deficits eller adfærdsproblemer, må der tilpasses individuelle strategier til den enkelte patient, for at muliggøre en virkningsfuld og effektiv sensomotorisk træning. Anvendelse af Johnstone- Urias bandage i forbindelse med specielle terapeutiske redskaber har i behandlingen af svære lammelser vist sig at være meget effektivt. Up-date 2007 PANat Den neuroterapeutiske behandlingsmetode med Urias bandage, som den skotske fysioterapeut Margaret Johnstone ( ) i 1960érne grundlagde, blev af kredsen af Johnstone-instruktører efter hendes død omformuleret i UPdate 2007 (1). Den PRO-Aktive behandlingstilgang i Neurorehabiliteringen PANat bygger på Margaret Johnstones behandlingsfilosofi, og orienterer sig mod aktuel viden fra neuro- og bevægelsesvidenskaben. Den terapeutiske tanke og handlemåde beror på den ergo- og fysioterapeutiske kliniske ræsonnering, på den patientorienterede problemanalyse og på ICF, model for International Klassifikation af Kropsfunktion og struktur, funktionsevnenedsættelse og sundhed. Billede 1: Armmotorisk træning i gruppe med lang Urias bandage. Armens tyngde elimineres ved hjælp af en balancestok, således at det bliver muligt at udføre kontrollerede bevægelser i skulderleddet, og at der ikke opbygges uønsket tonisk stabiliseringsaktivitet. Vær opmærksom på følgende: Bevægelser over 60 graders fleksion i skulderen, som her på billedet, bør kun gennemføres med patienter, der ingen skuldersmerter har. Og: patienten bærer over skoen en Urias bandage, for at stabilisere anklen under holdtræningen.

2 Centrale punkter i omarbejdelsen til PANat-2007 Sammenstilling af tidligere og aktuelle principper Tidligere, indtil ca. 1990, refleksorienteret behandlingstilgang, hierarkisk tænkning, som angav fremgangsmåden for brug af Urias bandagen. Gammel betegnelse: Johnstone-konceptet. Spasticitet og hypertoni blev anset for hovedårsag til de motoriske problemer Tonusnormalisering via bilaterale aktiviteter, derved fører den ikke lammede hånd, den lammede arm/hånd, som ligger i Urias bandagen. Facilitering af bevægelser via terapeuten. Understøttet aktivitet ved svær hemiparese. Hånden er placeret til siden i en lukket kæde, udgangsstillingen er konstant i samme position. Udspændning af forkortede strukturer ved hjælp af Urias bandage i udspændingsstillinger og via passive/aktive bevægelser. Vægtbæring på lammede arm/hånd på måtte, knæ-firestående for tonusnormalisering i arm/hånd bør ske tidligt og er nødvendig i rehabiliteringen. Målrettet bevægelsestræning med Urias bandage: Feedback er grundlaget for baning af bevægelser I dag, siden 1990, orienteres fremgangsmåden efter principperne for motorisk læring, heterakisk tankegang og tilpasset inddragelse af terapeutiske hjælpemidler. Ny betegnelse: Pro-Aktiv behandlingstilgang med Johnstone-Urias bandage. PANat Spasticitet og hypertoni bliver anset for at være følgevirkninger af muskelparese. Behandlingens hovedvægt lægges på styrketræning, koordination, udholdenhed og kondition af de svage muskelgrupper. Tonusnormalisering via forcerede unilaterale tiltag af den lammede arm/hånd under anvendelse af Urias bandage og terapeutiske hjælpemidler. Bevægelsesinitiering og udførelse via patienten selv, takket være eleverede udgangsstillinger og terapeutiske hjælpemidler. Handlingsrummet for arm/hånd bliver, selv ved svær parese, udvidet via tryk, træk, stød og holdeaktiviteter i lukket eller åben bevægebane via stabile og foranderlige udgangsstillinger. Opnåelse af muskellængde af hyperton muskulatur via udspændingsstillinger, såvel målrettet styrkelse af de berørte svage agonister via selvstændig, repetitiv, varieret træning ved hjælp af Urias bandage og andre terapeutiske hjælpemidler. Vægtbæring på den lammede arm/hånd på måtte i knæ-firestående sker først i et fremskredent stadium i rehabiliteringsprogrammet. Nøglepunkt er opnåelse af den kropslige kondition og opbygningen af den motoriske sikkerhed. Handlingsorienteret bevægelsestræning med Urias bandage og terapeutiske hjælpemidler; Feed foreward bliver grundlag for motorisk kontrol og forståelse for den motoriske læring. Johnstone- Urias bandagen Pro-aktive terapeuter handler fremadrettet. De anvender ved behov Urias bandagen i alle faser af den neurologiske rehabilitering. Dette gælder såvel ved slappe, hypotone patienter, som ved svær hypertoni. Urias bandagen hjælper til forebyggelse af kontrakturer, og med at stabilisere svage

3 muskler, således at motorisk aktivitet kan genereres og kraft opbygges. Derved kan frihedsgraden af enkelte bevægelser bevidst begrænses. Brug af Urias bandage har altid til formål, sammen med specielt udviklede terapeutiske hjælpemidler, at muliggøre effektiv, fysiologisk, selv-initieret bevægelsesudførelse. For at påvirke de biomekaniske og muskuloskeletale forandringer (2), for eksempel neuromuskulære, for de til tider ekstreme problematiske tonusforhold (3),(4) udviklede Margaret Johnstone den under handelsbetegnelsen, URIAS airsplint, til behandling af voksne og børn. Der findes forskellige modeller for ben, arme, hænder og fødder. Urias bandagerne anvendes af 2 hovedgrunde: Forebyggelse af bløddelskontrakturer, især i forhold til den fysiologiske muskellængde, så de udfordres i korrekt alignment og således kan styrkes. Andre fordele, der taler for anvendelse af Urias bandagen, eksempelvis den sensoriske stimulation, behandles ikke i denne artikel. Håndleds ekstensionsstrop, balancestok og håndfiksationskappe. Disse tre hjælpemidler er udviklet igennem 15 års ergoterapi. I kombination med Urias bandagen kan alle 3 hjælpemidler anvendes. Dette er de vigtigste og mest brugte øvelsesredskaber som gør intensiv, repetitiv armtræning muligt som selvstændig øvelse, uden manuel understøttelse af terapeuten. Håndledsekstenstionsstrop anvendes i kombination med Urias bandage. Den består af en manchet med 2 bånd der kan klæbe mod velcro. Manchetten fæstnes ventralt på overarmen under mm Deltoideus fæstning. De to bånd føres dorsalt og krydser bag ved albuebøjningen. Herfra løber de ventralt til fingerspidserne, hvor de bliver sat fast i enden af håndmanchetten, som er monteret med en burreside. På denne måde bliver håndleddet holdt i dorsalfleksion, fingrene strakte og hånden åben og klar til holde, tryk, skubbe og støtte aktiviteter. Se aktivitet i billede 6.(5) Den teleskopiske balancestav, med et bevægeligt kugleled ved gulvpladen, danner sammen med en fast håndplade en bevægelig understøttelsesflade for hånden. Patienten stabiliserer gulvpladen, ved at sætte sin lammede fod herpå (se foto 1). Gulvpladen kan dog også sættes fast på et bord med en skruetvinge eller fikseres på låret. Den horisontale håndplade gør det muligt at placere arm/håndmanchetten herpå. Den samme balancestav kan også udrustes med et vertikalt håndgreb, eller 2 horisontale håndgreb. Aktivitet med balancestaven muliggør bevægelse via delvis understøttet tyngdekraft og kan begrænse leddets frie bevægelser. Takket være balancestaven, kan patienten træne målrettet, selektiv, repetitivt og varieret, uden at han er nødt til at opbygge overdrevent meget statisk holdeaktivitet. (5) Håndfixationskappen er en slags klap, som udgår fra et bredt håndledsbånd og lægges over håndryggen. På den er der to burrebånd som krydses ventralt og bliver fikseret til det bløde velcrobånd i håndledsområdet. På denne måde kan den ramte, selv fastgøre sin hånd i alle mulige håndgreb (Se billede 6). Neuromuskulær og biomekanisk effekt af Urias bandagen Det cirkulære og ligeligt fordelte tryk og den vedvarende forlængelse af hyperton forkortet muskulatur bevirker en adaptation af muskelfibrene til spændingslængden. Derigennem bliver Alfa Motorneuronernes parathed nedsat. Efter at Urias bandagen er fjernet ses en kortvarig tonusdæmpning. Ved højere muskulær spænding handler det derfor primært om, at forebygge følgerne af de positive symptomer som spasticitet. De adaptive symptomer som f.eks. muskelforkortning og stivhed kan eksempelvis påvirkes positivt. Agonisterne kan først anvende deres kraft, når hyperaktivitet fra antagonisterne dæmpes. Dette sker på den ene side ved mål og handlingsorienterede opgaver, gennem bevidst styret bevægelsesinitiering over den reciprokke

4 inhibition på den anden side også via generhvervelsen af muskelaktivitet via egenaktivitet og praksis. Derfor er det af stor vigtighed, at den opnåede bevægelsesevne udnyttes i en målrettet handling, så snart Urias bandagen tages af. Klinisk billede af den svært ramte apopleksipatient Disse patienter har en særdeles ringe neuromuskulær aktivitet og udviser en tilsvarende ringe motorisk remission uden spontan restitution. Årsagerne til den manglende remission er multiple. En centralmotorisk skade kan have en slap lammelse med en hypertoni som følge. Hyppigt er det dog også de associerede symptomer, såsom neglektproblematikker, apraksi eller en nedsættelse af opmærksomheden, der kan gøre den motoriske læring overordentlig besværlig. Dette er tilfældet med Hr. X, der kan ses i disse fotoeksempler. Hvad kan der gøres, hvis resultaterne af en sensomotorisk-perceptuel terapi udebliver? Den første grundsætning hedder: Undgå følgevirkninger som smerter, ødem, kontrakturer, fejlbelastninger og asymmetri. Endvidere gælder det om at identificere et eksisterende, skjult genoptræningspotentiale, og her sætte ind med en specifik terapeutisk strategi og øvelser. Således bør patienten sættes i stand til at rekruttere motoriske enheder og sætte bevægelser i gang, der kan gøre den repetitive, arm motoriske selvtræning mulig. Vi må sætte alt ind på, at den ramte hånd reintegreres i kropsskemaet, og med alle midler forhindre, at et learned disuse syndrom udvikles.(6) Heri ligger behandlingsteamets store udfordring. Dette kræver ikke kun klinisk faglig viden, men også megen praksiserfaring, intuition og fantasi af terapeuterne. Billede 2a og 2b: Solitairespil som terapeutisk middel til at øge den delte opmærksomhed (7) (dualtask- activity). Efter hvert træk går hr. X et skridt til siden og trykker med sin ramte hånd på trykfladen, hvorved låget åbnes. Først nu kan spillebrikken smides i spanden. Takket være Urias bandagen, som er monteret med håndledsekstensionsbåndet, kan hånden åbnes og være klar til trykaktivitet. Urias bandagen kan også anvendes i forbindelse med en hvileaktivitet for at forebygge forkortelser og kontrakturer. Hvad kan patienten selv gøre, og til hvad er assistance nødvendig? Begrebet selvstændig og selvstændig udførelse er forskelligt. Eksempelvis vil en patient ikke selv kunne lægge en Urias bandage på og/eller har brug for supervision under gennemførelsen af hjemmetræningen. Denne patient kan ikke selvstændigt tage bandagerne på. Han er henvist til hjælp fra lægfolk. Men han kan godt planlægge, initiere og udføre øvelserne. Denne selvstændige udførelse er af stor betydning i den motoriske læring. Dette er gældende for såvel individuel terapi, som for gruppeterapi og individuelt udviklede hjemmeprogrammer. For at understøtte motivation og udholdenhed i udøvelsen af selvstændig repetitiv træning, må en så realistisk kontrakt om den daglige indsats være kendt ikke kun af den ramte, men også af hjælperne. I et fælles sprog aftales mål med øvelserne, og skridtvis vurderes de nyerhvervede funktioner. Pårørende må give den ramte en chance for at øve hverdagshandlinger, også når udførelsen i starten kun lykkes langsomt og omstændeligt. Når alle rehabiliteringsprocessens implicerede forstår

5 meningen med den repetitive og selvstændigt udførte træning, har den ramte en chance for tidligere at opnå og medvirke på aktivitets og deltagelsesplan. Patientorienteret indsats Terapeuten identificerer sammen med patienten de angivne problemer. Det hyppigste problem efter ICF modellen på kropsfunktion og struktur niveauet er: Forkortning af de lange fingerfleksorer, forkortning af pectoralis musklerne, og i de fleksorer der indvirker på albuefleksion, i pro- og supinatorer, og i hånd og fingermuskulatur lige såvel som subluxation i skulder eller håndled, skuldersmerter og håndødem, muskelsvaghed og atrofi, sensibilitetstab og nedsat perifer blodgennemstrømning. På ICF modellens aktivitetsplan står der eksempelvis følgende mål for patienten: Strække arm fremad for at kunne få tøj på, strække hånd fremad for at kunne nå et vaskefad, at vaske sig og tørre sig under armhulen, lettere at kunne åbne den knyttede hånd og pleje den, at kunne bære stokken med den lammede hånd, for at den raske hånd kortvarigt kan frigøres for at holde ved et trappegelænder, at holde en genstand med en underarm eller en hånd, for at kunne manipulere den med den raske. Det er basale grovmotoriske-funktionelle færdigheder, der har stor betydning for den ramte, fordi de igennem brugen bevidstgøres om kroppen, belaster hele kroppen, og aflaster den ikke paretiske side. Den impairment-orienterede træning har altid kun som mål, at opnå en øget autonomi og en mindsket afhængighed af andre personer i hverdagens aktiviteter, såvel som at forankre opmærksomheden på den paretiske side. Hos Hr. X bliver ekstensionskontraktur i fingergrundleddene behandlet gennem den knyttede bandagerede hånd inde i håndbandagen, samtidig med en opmærksomhedstræning ved computeren. Se billede 3. Hr X demonstrerer i billede 4 den nyindvundne færdighed. Han kan nu aktiviteten at strække albuen, stabilisere jakken med håndballen for med den anden hånd at sætte lynlåsen i og trække op. Takket været hans udholdenhed og motivation og vilje til at løse problemer, kan han trods massiv neglektproblematik og en betydelig nedsat opmærksomhed, udføre de komplekse finmotoriske opgaver. Billede 5 viser aktiviteten at åbne en dør uden aktiv fingerfunktion. I forbindelse med Forced-Use terapien åbner Hr. X døren med den ramte hånd, når han forlader terapilokalet (8). På grund af den manglende håndleds og fingeraktivitet trykker han med tommelfingerballen håndtaget ned og støder døren væk fra kroppen. 3 uger senere er han i stand til det. Hånden er fortsat passiv, dog kan den lægges korrekt på håndtaget. Dette kræver meget tid og højeste koncentration.

6 Systemteori og motorisk læring Da videnskaben i 1980érne beskrev ny viden om bevægelseskontrol og motoriske læring, medførte dette en udvikling af forskellige systemteoretiske modeller (9). Da begyndte forskellige neuroterapeuter også at justere deres forskellige behandlingskoncepter. I 1960érne gik man ud fra en hierarkisk, refleksorienteret CNS bevægelsesstyring. Neuroterapeuterne forsøgte gennem deres håndtering, det vil sige med deres hænder på patienten, at inhibere en uønskede patologiske muskeltonus og facilitere til aktive bevægelser. Margaret Johnstone (10) beskæftigede sig med spørgsmålet om hvorvidt overekstremiteten konsekvent og intensivt kunne trænes mere effektivt, uden terapeuthænder på patienten. Dette skete som ekstra tiltag til den individuelle terapi og under hjemmeprogrammerer. Selvom den teoretiske baggrund for hendes behandlingskoncept dengang beroede på overbevisningen om den refleksorienterede CNS styring, plæderede hun allerede dengang for, at man skulle hjælpe patienterne i en mere selvstændig udførelse af selvtræningen. Dette var kun muligt, idet hun inddrog hjælpemidler og lægfolk i terapien for at støtte den ramte i hjemlige omgivelser. Systemteorien bag motorisk kontrol (11) har lært os, at vores bevægelsesudslag bliver programmeret og initieret ud fra opgaven og interaktionen med omverdenen. Det er feed-foreward, som ansporer den motoriske læringsproces. Neuroterapeuter må tilpasse den lærendes omgivelser, så selvstændig udøvelse i planlagte og selv initierende bevægelser bliver mulige i en mål- og handlingsorienteret kontekst. Konstruktionen af en motorisk - funktionel læringssituation er også en stor udfordring for alle ergo- og fysioterapeuter, som arbejder med svært ramte hemiplegipatienter. I den henseende har Margaret Johnstone allerede i mange år opfordret os til at udvikle løsninger til at gøre det muligt for den lærende at initiere og udføre bevægelser uden faciliterende indgriben af terapeuthænder. Via en distal stabilisering af leddet i Urias bandagen har terapeuten sine hænder fri, for at påvirke de proksimale kropssegmenter og til for eksempel at kontrollere den scapulohumerale rytme. Urias bandagen bliver hyppigt betegnet som terapeutens 3. hånd. Foto 6. Luftmantchet til stabilisering af albueled og fiksationskappe til at fæstne hånden til grebet ved brug af indkøbsvogn. Med største koncentration trækker og styrer Hr. X enhåndet indkøbsvognen fra et rum til et andet. Hånden er passivt fikseret på indkøbsvognen. Albueleddet bliver stabiliseret i Urias bandagen, så at skuldermuskulaturen kan anvendes, og caput humeri centreres. Dette er en fremragende øvelse for at styrke skuldermuskulaturen og armens ekstensorer. Gentagelserne tælles via de gåede runder. Når vognen vendes trykker Hr X på den påmonterede mekaniske triptæller, som han holder i den raske hånd. Dette er igen en dual-task, aktivitet, som giver mulighed for at forene en motorisk aktivitet med en kognitiv udfordring. Evidensbaseret praksis og videnskabelig funderet behandlingsstrategi. Ved at konstruere et terapiprogram som PRO aktiv behandlingskoncept anvendes viden fra en evidensbaseret rehabiliteringspraksis (12). De følgende faktorer er grundlæggende forudsætninger for en motorisk læring. I adfærden er motivationen et betydningsfuldt aspekt, som forbliver overset i de fleste studier. (13) Her følger de 3 hovedelementer på kropsniveau og - struktur niveau. For det første repetition, for det andet forceret brug af paretisk ekstremitet, og for det tredje arten af motoriske aktivitet, som skal sættes ind i en mål- og handlingsorienteret opgave. Herigennem opstår den indre repræsentation af målet for bevægelsen, som igen fører til en opbyggelse af bevægelseskonceptet i

7 en programmeringsfase. Disse elementer er på grund af deres virkning og varighed en af de hyppigste anvendte strategier. Eickhoff (14), beskriver den systematiske repetitive basistræning ved en genindlæring af innervationsevnen for målrettet motorik. Taub et al. udviklede Constraint- Induced- Movement Therapi. Ved denne terapi handler det om en behandlingsmetode med et standardiseret behandlingsprogram. Denne terapiform er særdeles personaleintensiv og på det perceptuelle-kognitive plan yderst udfordrende for den lærende. Svært ramte patienter har derimod brug for enkle øvelser, som de dagligt og over måneder og år kan træne. Proaktiv terapi lader sig naturligvis også kombinere med andre terapitiltag som f.eks. EMG initieret muskelstimulation (15). Hovedpunktet i PANat terapi består i, at øvelsesprogrammet kan tilpasses patienter med mindst genoptræningspotentiale. Urias bandagen og de dertil anvendte hjælpemidler letter den forcerede indsats i forhold til den ramte ekstremitet, således at bevægelse kan trænes målrettet, under selvstændig udførelse, og repetitivt. (16) På foto 7a og 7b vises en repetitiv isoleret træning af intrinsic musklerne. Med den mindste Urias bandage og et ergoterapeutisk specialudviklet træningsapparat. Repetitiv selvstændig udførelse af armmotorisk træning. I det akutte stadie af rehabiliteringen skal patienterne tilbydes mulighed for selv at kunne træne i den frie tid udover terapisessionerne. Aftalen om mål mellem terapeut, patient og hjælper er knyttet sammen med en konsekvent armmotorisk træning. De nyerhvervede færdigheder i akutfasen skal stimuleres vedvarende og øves, så de bevares i det kroniske stadium. Dette gælder for såvel selektive arm/håndbevægelser som den spontane brug af hånden i hverdagen. Hvor hyppigt og intensivt der, udover den individuelle terapisession, skal trænes, afhænger af den apopleksiramte person og dennes funktionsstab. Hos den kinesiske patient i gruppebillede 1 kan vi registrere, at 2 timers daglig træning med bl.a. Urias bandage og balancestok, sammen med daglig akupunktur og behandling med pneumatisk pulsationsterapi af hendes ægtefælle, gav helt uventede resultater. Hun blev p.g.a. en rumopfyldende højrehemisfære blødning med en svær hemiparese til følge, først udskrevet fra rehabiliteringsklinikken efter 6 måneder med kørestol og fodskinne, uden udsigt til særlig funktionsfremgang. Efter yderligere 12 måneder, hvor hun med støtte fra sin mand og ergoterapien, har trænet 2 timer dagligt, kan hun gå uden hjælp inden døre og målrettet bevæge såvel skulder som albue, så hun med hånden kan skubbe eller fastholde en genstand. Når hun forlader terapilokalet åbner hun uopfordret døren med den paretiske arm/hånd. Patienten kan kun en gang ugentlig deltage i en ergoterapeutisk ledet træningsgruppe, og har ellers trænet selvstændigt i hjemmet. Krav til terapeuten Svært ramte apopleksipatienter er taknemmelige, når terapeuten sammen med dem, finder overførbare, enkle og praktiske øvelser (17). Denne artikel har til formål at give terapeuten ideer til, selv at styrke sin kliniske problemløsningsproces. Hendes terapeutiske erfaring, kombineret med

8 den teoretiske grundviden og de praktiske, manuelle færdigheder, samt individuel tilpasning og udvikling af redskaber og hjælpemidler til den svært ramte apopleksipatient gør arbejdet spændende. En terapeut der forstår sit håndværk og som råder over et stort træningsrepertoire, kan opmuntre patienten til selvstændig problemløsning, øge motivationen for den langvarige træning. Dem der arbejder med Urias bandager, står sig ved at sætte sig ind i de forskellige anvendelsesmuligheder i praksis. Jo mere rutine terapeuten får med Urias bandagen og de forskellige hjælpemidler, jo mere vil hun opleve behandlingen tilfredsstillende og interessant og dette har så igen positiv indflydelse på den svært apopleksiramtes læringsproces. Oplysning om kurser kan hentes på Kurser i Danmark arrangeres med Birgitte Gammeltoft Dansk PANat instruktør Litteratur vedrørende baggrund for PANat 1)Cox Steck G. PRO Active approach to Neuro rehabilitation integrating air splints* and other therapy tools (PANat) 2) Freivogel S. Zirkuläre Gipsbehandlung. Hrsg. Motorische Rehabilitation nach Schädelhirntrauma. Klinik Grundlagen Therapie. München Richard Plaum Verlag, 1997: ) Odeen I. Reduction of muscular hypertonus by long term muscle stretch. Scand J Rehabil Med 1981, 13: ) Eickhof C. Grundlagen der Therapie bei erworbenen Lähming. München: Plaum Verlag, 2001: 308f. 5) Wälder F.Neurotherapeutische Rehabilitation mit den Johnstone Luftpolsterschienen nach PANat, in Ergotherapie im Arbeitsfeld Neurologie, Hrsg. Habermann C., Kolster F., Seite , 2. Auflage, Thieme ) Morris DM, Taub E, Constrained Induced Therapy Approach to Restoring Function after Neurological Injury. Topics Stroke Rehabilitation 2001, 8(3): )Dean CM, Richards CL, Malouin F: Task related training improves performance of locomotor tasks in cronic strokes. A randomised controlled pilot study. Arch Phys Med Rehabilitation 2000, 81: ) Taub E, Wolf SL: Constrained induced movement techniques to facilitate upper extremity use in stroke Patients. Topic Stroke Rehabil 1997; 3: ) Krakauer J.W, Motor learning: its relevance to stroke recovery and Neurorehabilitation, Current Opinion in Neurology:Volume 19(1)February 2006p ) Johnstone M., Home Care for the Stroke Patient, Churchill Livingston, ) Carr JH, Shepherd RB. Movement science, Foundations for Physical Therapy in Rehabilitation. Butthwort Heinemann: 1987, 177f 12) (31 maj 2007) 13) Fritz SL, Light Ke, Clifford SN, Patterson TS, Behrman AL, Davis SB. Descriptive Characteristics as Potential Predictors of Outcomes Following Constrained induced Movement therapy for People after Stroke. Phys Ther 2006, 86: ) Platz T, Eickhof C, van Kaik S et al. Impairment oriented Training or Bobath therapy for severe Arm Paresis after Stroke A single blind, Multicenter Randomised Controlled Trial. Clin Rehabil 2005, 19:

9 15) Mokrusch T. Die EMG gesteuerte Elektrostimulation und ihre Bedeutung für die Ergotherapie, in: Armmotorik nach Slaganfall. Im: Minkwitz K, Platz T, Hersg. Idstein: Schulz Kirchner Verlag, 2002: ) Feys H, De Weerdt W.J., Verbeke G., Cox Steck G.A., Capain C., Kiekens C., Dejaeger E., Van Hoydonck G., Vermeersch G., Cras P. Early and repetitive stimulation of the arm can substantially improve the long term outcome after stroke: A five year follow up study of a single blind randomised trial. (Stroke 2004;35: ) 17) Bütefisch C, Hummelsheim H, Mauritz KH, Denzler P. Repetive training of isolated movements improves the outcome of motor rehabilitation of the centrally paretic hand. J Neurol Sci. 1995, 130:59 68

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Påsætning af Urias Johnstone bandager brugt i PANat USER GUIDE

Påsætning af Urias Johnstone bandager brugt i PANat USER GUIDE PRO-Aktiv tilgang til Neurorehabitering Integrering af airsplints* og andre terapeutiske redskaber tools (* Urias Johnstone bandager) Påsætning af Urias Johnstone bandager brugt i PANat USER GUIDE v05

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Arm- og skulderortoser. www.camp.dk

Arm- og skulderortoser. www.camp.dk www.camp.dk Albue-/hælbeskytter Heelbo Elastisk strømpe med trykaflastende udtagelig geléplade. Beskytter huden på albuen og forebygger tryksår. Art. nr. Farve Størrelse Mål Pakke 53600 Gul Small 15-20

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Henvisning af patienter til genoptræning

Henvisning af patienter til genoptræning Henvisning af patienter til genoptræning Hvilke patienter har gavn af et ophold på Montebello, og hvad kan vi tilbyde? Indhold Montebellos tilbud... 5 Om Montebello... 6 Plejens og behandlingens udgangspunkt...

Læs mere

Dansk Selskab for Apopleksi Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. september 2006

Dansk Selskab for Apopleksi Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. september 2006 Dansk Selskab for Apopleksi Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. september 2006 Har fysioterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksirehabiliteringsforløb? ved Inger Marie Hansen, afdelingsfysioterapeut,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese Udvikling af håndfunktion et en kompleks og sammensat proces, der er afhængig af mange forskellige processer som kognition

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Om Kinesio. Igennem mere end 25 år har Kinesio Tape banet nye veje indenfor områderne sportsudøvelse, smertelindring og fysioterapi.

Om Kinesio. Igennem mere end 25 år har Kinesio Tape banet nye veje indenfor områderne sportsudøvelse, smertelindring og fysioterapi. Om Kinesio Igennem mere end 25 år har Kinesio Tape banet nye veje indenfor områderne sportsudøvelse, smertelindring og fysioterapi. Kinesio Tape metoden er udviklet til at fremme kroppens naturlige helingsproces,

Læs mere

Menneskenært design. Humerus Comfort unik humerus frakturortose

Menneskenært design. Humerus Comfort unik humerus frakturortose Skulderortoser Menneskenært design NordiCare udvikler egne ortoser med den målsætning at finde løsninger, som gør livet lettere for såvel patienter som plejepersonale. Vi kalder det menneskenært design.

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Systematisk anvendt målsætning i træningen

Systematisk anvendt målsætning i træningen Fagligt inspirationsmateriale Systematisk anvendt målsætning i træningen Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 1 af 9 Denne

Læs mere

HMI-nr. Pris ekskl. moms Pris inkl. moms Microlight kontakt 33106 DKK 400,00 DKK 500,00

HMI-nr. Pris ekskl. moms Pris inkl. moms Microlight kontakt 33106 DKK 400,00 DKK 500,00 0/1 kontakter En 0/1 kontakt er en kontakt med en tænd/sluk-funktion, der f.eks. kan erstatte venstre- eller højreklik, dobbeltklik eller hold-funktion på en computermus/trackball/joystick. Læs mere under

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009

fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009 Spasticitet i den fysioterapeutiske behandling set fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009 Jakob

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skærmarbejde 2 www.krop-fysik.dk Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen?, spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Vederlagsfri fysioterapi Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Hvad er vederlagsfri fysioterapi? Vederlagsfri fysioterapi er et gratis tilbud om træning og behandling som betales af den kommune

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Velkommen til en ny tilgang indenfor rehabilitering - skab, brug og evaluér!

Velkommen til en ny tilgang indenfor rehabilitering - skab, brug og evaluér! DANSK Velkommen til en ny tilgang indenfor rehabilitering - skab, brug og evaluér! Forstil dig en terapeutisk træningsenhed der hjælper dig med at lave nye spændende øvelser. Mens I bruger den får I direkte

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Undersøgelse af spasticitet Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen Program -indhold Kliniske tegn ved CP og vurderinger Modificeret Ashworth Scale Modificeret

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Spasticitet. hvad er det nu lige, det er

Spasticitet. hvad er det nu lige, det er side 12 fysioterapeuten nr. 04 februar 2009 Spasticitet hvad er det nu lige, det er Objektiv måling af tonus kræver en del udstyr. Her måler Jakob Lorentzen (forrest) og Jens Bo Nielsen tonus over ankelleddet

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN JACOB IVERSEN UDDANNELSE -Træner -Fysioterapeut -Diploma Degree i Sports Fysioterapi & Performance, University of Bath, England (MSc stud.)

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden

Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden Digifys hjælper dig og dine patienter til større succes Som fysioterapeut, har man kun succes med træning, hvis patienterne får lavet øvelserne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Modulbeskrivelse Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger November 2014 HGN og ASBS / TRHJ

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere