Visionen for strategien er, at den skal:
|
|
- David Holst
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige udfordringer i forhold til at være deltagende, selverhvervende og ydende medborgere. Holbæk Kommune vil med denne strategi bidrage til, at alle indvandrere, efterkommere og flygtninge der har været her mere end 3 år, bliver godt integreret og deltager på lige fod i fællesskabet med kommunens øvrige borgere. Byrådet besluttede i juni 2014 at nedsætte et integrationsråd, der i samarbejde med kerneområderne skulle udarbejde en integrationsstrategi. Det politiske ansvar for at udarbejde og realisere integrationsstrategien har Udvalget for Arbejdsmarkedet. Strategien er resultatet af samarbejdet mellem kerneområder og integrationsråd og med stærke bidrag fra det frivillige område. Strategien er andet led i en todelt strategi, hvor del ét anviser, hvordan vi i Holbæk Kommune vil arbejde med at integrere nyankomne flygtninge og deres familier inden for det treårige integrationsprogram. Anden del af strategien skal sætte retning og rammer for integrationen af indvandrere, deres efterkommere, samt flygtninge som har været her længere end tre år. Visionen for strategien er, at den skal: medvirke til, at flygtninge, indvandrere og efterkommere har forståelse for samfundets grundlæggende værdier og deltager i samfundslivet på lige fod med andre borgere medvirke til, at flygtninge, indvandrere og efterkommere bidrager til kommunes vækst & bæredygtighed gennem læring, uddannelse og beskæftigelse samt et aktivt liv at flygtninge, indvandrere og efterkommere kan forvente at blive mødt af et samfund, som byder dem velkommen og bidrager til at de får uddannelse eller job samt får mulighed for at deltage i samfundslivet. Strategien er målrettet de borgere, hvor sprog, kultur og/eller manglende viden kan være en barriere for, at man kan deltage/yde i fællesskabet på lige fod med andre borgere. ALLE KAN BIDRAGE
2 Fællesskab - Aktiv Medborger At være integreret er først og fremmest at tage ansvar for at være en del af det omgivende samfund. Det handler om at have kontakter i det omgivende samfund, om at deltage i foreningsliv og fritidsaktiviteter, og om at bidrage til udvikling af sociale fællesskaber omkring ens børn og familie. For den enkelte betyder deltagelse i samfunds- og foreningslivet øget trivsel og et bredere netværk med de fordele dette giver, fx når man søger arbejde. Deltagelse kan også bidrage til at forbedre sprogkundskaber og til at øge forståelsen for det samfund, vi lever i. Flere borgere med anden etnisk baggrund, der har boet i Danmark i mere end tre år, deltager aktivt i samfundslivet. Men der er stadig mange, der ikke gør. Med denne strategi vil Holbæk Kommune understøtte, at flere borgere i målgruppen føler sig som en del af fællesskabet og er aktive medborgere. Kerneopgaven Fællesskab handler om, at Holbæk kommune også har et medansvar for, at alle kan indgå i forskellige fællesskaber. Vi vil have en kommune, der har nok sammenhængskraft til at give alle mulighed for at være deltagende og aktive medborgere. Holbæk Kommunes fællesskabere vil understøtte kommunes kerneområder i deres initiativer for en styrket integration, og de vil understøtte lokalsamfundene i at skabe muligheder for at alle borgere kan mødes på tværs af kulturer om konkrete aktiviteter og fælles interesser. Holbæk Kommune vil blandt andet samarbejde med foreninger og klubber om øget inddragelse af borgere med anden etnisk baggrund. Læring & trivsel vil sikre at Børn med anden etnisk baggrund indgår i fællesskaber i fritiden via lettere adgang til foreningslivet. Forældre med anden etnisk baggrund deltager i forældrearbejdet i daginstitution og skole og derigennem kan øge forældrenes forståelse af krav og forventninger med henblik på at øge børnenes trivsel Uddannelse til alle unge vil sikre at Unge kan have et aktivt ungdomsliv i både foreninger og ungdomsklubber, da vejen til uddannelse går via et godt socialt netværk, venner og oplevelsen af at høre til i lokalområdet Introducere de unge til ungdomsdemokratiske fora, som bl.a. ungdomsbyråd Alle kan bidrage vil sikre at Borgere med anden etnisk baggrund får forståelse for det danske arbejdsmarked fx via en arbejdskammeratordning, hvor en kollega i virksomheden sikrer, at borgeren forstår sine opgaver og bliver draget ind i det sociale liv på arbejdspladsen Praktik inden for frivilligt arbejde er også en måde at bidrage aktivt på. Aktiv hele livet vil sikre at Initiativer på tværs af kerneområderne øger sundheden for borgere med flygtninge- /indvandrerbaggrund Fritidslivet i boligkvarterne øger fællesskabet og trivsel i området ALLE KAN BIDRAGE
3 Læring og trivsel Vi arbejder på at fremme alle børns læring og trivsel, så de kan blive så dygtige, de kan. Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab uanset evner, forudsætninger og baggrund. Vi arbejder på at gøre det muligt for alle at deltage i fællesskabet. Dette betyder, at der i dagligdagen ikke skelnes mellem danskere, efterkommere og indvandrere. Vi behandler alle børn med udgangspunkt i deres specifikke liv, baggrund og evner. Særlige indsatsområder Sprog Erfaringen viser, at børn med en anden sproglig og/eller kulturel baggrund oftere har sværere ved det danske sprog sammenlignet med etnisk danske børn. At småbørn i videst muligt omfang kommer i dagtilbud, så deres sproglige kompetencer fremmes. Hvis barnet ikke er i dagtilbud som treårig, bliver barnets sprog vurderet, og det får om nødvendigt et særligt sprogtilbud. At dagtilbuddene arbejder systematisk omkring udviklingen af alle børns sprog. I alderen omkring 3 år bliver alle børn sprogvurderet, og på den baggrund bliver der udarbejdet målrettede handleplaner for det videre arbejde med børnenes sproglige udvikling. At der i folkeskolen arbejdes med differentieret undervisning og med direkte undervisning i sprogforståelse og afkodning af ord. Desuden arbejdes der med det danske sprog i alle fag, hvor undervisningen tilrettelægges, så arbejdet med faget støtter elevens sproglige udvikling såvel som faglige læring. Sundhed Nogle familier med en anden baggrund end dansk, oplever særlige sundhedsmæssige udfordringer, som kan henføres til deres kulturelle baggrund samt vanskeligheder med det danske sprog. Et aktivt foreningsliv for børnene støttet af forældrene, er også et vigtigt bidrag til børnenes sundhed og trivsel. Skabe indsatser der understøtter, at alle indvandrerfamilier benytter de allerede etablerede sundhedsydelser, så børn med anden etnisk baggrund modtager både generelle og specifikke sundhedstilbud på lige vilkår med etnisk danske børn. Skabe sundhed for børn gennem et udvidet samarbejde med kultur- og fritidsområdet, så flere børn med anden baggrund end dansk deltager aktivt i de eksisterende tilbud. Børnesyn og opdragelsestraditioner Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan vi alle opdrager vores børn, og på denne måde kan man ikke inddele etniske danskere og indvandrere i to afgrænsede grupper i forhold til opdragelse. Men dette til trods, så oplever fagfolk på tværs af sundhedsplejen, dagtilbud og skoler en forskel i, hvilket børnesyn og hvilke opdragelsestraditioner familier har, alt efter hvilken baggrund, de har. Skabe øget forståelse for forskellige måder at opdrage på, og hvilken betydning det har for børns læring og trivsel. 3
4 Skabe øgede kompetencer og viden i dagtilbud og skoler om kulturelt betingede opdragelsestraditioner med henblik på vejledning af familierne. Kompetencer og redskaber til forældreinddragelse Mødet mellem fagfolk og indvandrerforældre er i mange tilfælde et møde mellem mennesker, der har forskellig kulturel og sproglig baggrund. Denne forskellighed kan til tider komme til udtryk i manglende samarbejde, manglende gensidig forståelse og i de værste tilfælde, at vi ikke når at gribe rettidigt ind, hvis et barn ikke trives eller lærer. Styrke forældrenes deltagelse i forældrearbejdet. Arbejde med at motivere og skabe forståelse blandt forældre med indvandrerbaggrund om betydningen af aktiv medvirken i og omkring deres børns liv i skoler og dagtilbud. Arbejde med at udvikle former i samarbejdet, der understøtter forældrenes mulighed for aktiv deltagelse, Udvikle redskaber til positivt gensidig forældreinddragelse fx gennem en ny og anden måde at kommunikere med forældrene på. Det kan fx være ved hjælp af SMS, tæt opfølgning m.m. Trække på positive erfaringer fra andre kommuner. Udfordre vores egen forforståelse. Have mod til at tage dialogen med forældrene. Målsætning for indsatser Målet med indsatserne er: Alle børn over 3 år med sproglige udfordringer går i daginstitution og får sprogstimulering gennem aktiv deltagelse i de pædagogiske aktiviteter 95 pct. af eleverne i folkeskolen gennemfører grundskolens afgangsprøve. med minimum karakteren 2 og opnår muligheden for at få adgang til en ungdomsuddannelse 4
5 Uddannelse til alle unge Uddannelse er en investering i det enkelte menneske og for samfundet. Uddannelse af alle unge er den bedste vej til selvforsørgelse og et godt liv, uanset om den unge nytilkomne flygtning får permanent ophold i Danmark eller ej. Vi ønsker, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det generelle billede i Holbæk Kommune er, at unge med anden etnisk baggrund end dansk i lidt mindre grad end etnisk danske unge gennemfører en ungdomsuddannelse. I indsatsen for at understøtte alle unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse er udgangspunktet den unges ønsker, muligheder og livssituation ikke den etniske baggrund. Uddannelses- og jobidentitet Mange unge med anden etnisk baggrund kommer godt i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne gruppe har ofte fritidsjob og/eller fritidsaktivitet. De er flittige og stiller store krav til sig selv om at få god uddannelse og i det hele taget et godt liv i Danmark. Ofte udtaler de, at de skylder deres forældre, at de klarer sig godt, så de kan blive stolte af dem. En meget lille gruppe drenge/unge mænd med anden etnisk baggrund synes at have brug for en lidt mere håndholdt indsats, hvor mange aktører samarbejder med de unge (SSP, politi, skole, uddannelse, fritidsklub mv). Disse forholdsvist få unge - hvoraf nogle er kommet til Danmark som uledsagede flygtninge - fungerer ofte dårligt og har store udfordringer i forhold til at efterleve samfundets krav og normer. De er ressourcekrævende både i behandlingsregi, sociale foranstaltninger og dermed også økonomisk. De har generelt svært ved at tilegne sig tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne gennemføre og/eller fastholde en ungdomsuddannelse. De har urealistiske høje krav og forventninger til boligplacering, uddannelse og ydelser, og nogle har problemer med kriminalitet og/eller misbrug. Selvom de ønsker danske venner, har de generelt svært ved at opnå og opretholde kontakten. i Uddannelse til Alle Unge tage et særligt fokus på unge med anden etnisk baggrund og mindske betydningen af at have en anden etnisk baggrund end dansk. Det vil vi gøre ved at: Sikre den nødvendige vejledning og rådgivning i vejledningsindsatserne, så de unges uddannelses- og jobdrømme bliver omsat i en realistisk uddannelsesplan Etablere og videreudvikle allerede bestående ung til ung-mentorfunktioner for ad den vej at udnytte og sætte i spil de ressourcer, der er blandt unge generelt Understøtte forældre og andre nærmeste omkring de unge, så den unges familie og netværk støtter op om den unges uddannelsesparathed og efterfølgende gennemførsel af uddannelse Fastholde det gode, tværfaglige samarbejde om de unge. Fritid Et aktivt fritidsliv kan styrke unges personlige og sociale kompetencer og er med til at danne dem som aktive medborgere. Generelt er unge med anden etnisk baggrund er lidt mindre repræsenteret i det almindelige ungdoms- og fritidsliv (i ungdomsklubber, foreningsliv mv) end unge med etnisk dansk baggrund. Indsatsen er relevant da vejen til uddannelse for mange unge går via et godt socialt netværk, venner og oplevelsen af at høre til i det lokaleområde, hvor man bor. 5
6 Integrationsstrategiens spor 2 Også fritidsjob er et dokumenteret godt afsæt for senere gennemførsel af ungdomsuddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. gennem Uddannelse til alle unge: Konsekvent inddrage og involvere de unge i sammenhænge, der tydeliggør fællesskab og demokratisk dannelse. Det vil ske ved at introducere de unge for ungdomsdemokratiske fora, eksempelvis Ungdomsbyråd, beboerforeninger mv. Styrke de unges kontakt til og håndholde dem ind i det, der for alle andre er selvfølgelige sammenhænge som foreninger, klubber, idræts- og motionsklubber, frivilligfunktioner, således at også unge med anden etnisk baggrund oplever sig som værdifulde for samfund og fællesskaber Gennem målrettede indsatser styrke muligheden for fritidsjob Målsætning for indsatser Ved det 30. år har gruppen af unge med indvandrer- og efterkommerbaggrund samme uddannelsesfrekvens og niveau som gennemsnittet for Holbæk Kommune, når der tages højde for social baggrund i øvrigt. 6
7 Integrationsstrategiens spor 2 Alle kan bidrage Holbæk Kommune arbejder individuelt med den enkelte ledige og med udgangspunkt i den lediges konkrete muligheder og udfordringer. Derfor vil indvandrere og efterkommere, der bliver ledige, som udgangspunkt modtage de samme tilbud som andre ledige. At have et ben i to kulturer og eventuelt tale flere sprog kan være en styrke for den enkelte og et plus for arbejdspladsen. Men for en mindre gruppe af ledige indvandrere og efterkommere betyder en vellykket vej til job, at kommunen i sin indsats også tager den lediges sproglige, kulturelle og vidensmæssige baggrund i betragtning. Denne beskæftigelsesindsats varetages af kommunens medarbejdere med særlig viden om nydanske borgere. Samarbejde med virksomhederne For ledige på kanten af arbejdsmarkedet er den bedste vej til job en praktik eller et job med løntilskud i en virksomhed. Det er i virksomheden, den ledige styrker sine faglige kompetencer og sin forståelse af, hvad det vil sige at være medarbejder og kollega i en virksomhed. For ledige med ringe danskkundskaber eller ringe kendskab til det danske arbejdsmarked er virksomhedspraktikken en mulighed for at få styrket sprog og jobviden. Holbæk Kommune samarbejder i dag med ca. 40 pct. af kommunens virksomheder og der er dermed potentielt mange nye virksomheder, som vi kan samarbejde med om denne målgruppe. Arbejde på yderligere at styrke samarbejdet med virksomheder i Holbæk Kommune. Vi vil skabe praktikker, job med løntilskud, opkvalificeringsjob (hvor virksomheden kan få tilskud til at opkvalificere borgeren inden ansættelse) og ordinære job til indvandrere og efterkommere. Vi vil satse på brancher med mange jobåbninger og anvende særlige branchepakker, hvor viden og reel opkvalificering går hånd i hånd med opkvalificering i relevant fagsprog. Skabe særlige partnerskaber med virksomheder for indslusning af indvandrere og efterkommere til arbejdsmarkedet. Vi vil understøtte samarbejdsvirksomhederne med virksomhedskonsulenter med særlig tilknytning til den enkelte virksomhed og de henviste ledige borgere. Afprøve modeller, der styrker den nydanske borgers forståelse af arbejdsmarkedet. Det kan fx være en arbejdskammeratordning, hvor en kollega i virksomheden sikrer, at borgeren forstår sine opgaver og bliver draget med ind i det sociale liv på arbejdspladsen. Afdækning af kompetencer Mange indvandrere kommer med kompetencer fra deres hjemland, som ikke bliver bragt i spil på det danske arbejdsmarked. Det kan for eksempel skyldes, at kompetencerne er erhvervet gennem arbejdserfaring, og/eller at borgeren ikke har et eksamensbevis. Eller det kan skyldes forskelle i uddannelser og jobkrav mellem hjemlandet og det danske arbejdsmarked. Det er et tab for både borgeren og samfundet, hvis erhvervserfaring og -kompetencer ikke bliver brugt. 7
8 For de borgere der ikke tidligere har fået afdækket deres arbejds- og/eller uddannelseskompetence vil vi: Sikre at afklaringen af den enkeltes arbejds- og uddannelseskompetencer bliver oversat, belyst og vurderet med henblik på anerkendelse i en dansk sammenhæng. I samarbejde med borgeren vil vi tilbyde den fornødne danske opkvalificering. der kan gøre erfaringerne og kompetencerne til aktiver i jobsøgningen ved hjælp af opkvalificering i det branchespecifikke område den ledige har arbejdet indenfor i hjemlandet, i det omfang kompetencerne efterspørges på arbejdsmarkedet. Tilrettelægge fornøden opkvalificering eksempelvis ved hjælp af branchepakkeforløb sideløbende med virksomhedspraktik i en relevant virksomhed. Kulturelle og værdimæssige forskelle Til tider kan problemstillinger, der ikke har med sprog og kompetencer at gøre, have afgørende betydning for om jobindsatsen lykkes. I nogle familier identificerer kvinderne sig ikke med at have et erhvervsarbejde, men lægger derimod fokus på de hjemlige opgaver og børnene. Det kan betyde, at kvinden måske vender ryggen til kravene og forventningerne fra samfundets side om at komme i beskæftigelse. Samtidig oplever nogle nydanske mænd, at de mister identiteten som forsørger i forbindelse med langvarig ledighed. Disse mænd ender ofte med at blive sygemeldte, når de oplever, at der ikke er plads til dem på arbejdsmarkedet. Generelt har både mænd og kvinder en tendens at tage mere alvorligt på sygdomme, som andre danske ikke oplever som en hindring for at have et arbejde. Omvendt kan der i gruppen også være både mænd og kvinder med ubearbejdede traumer eller andre sygdomme, som kræver egentlig behandling. Tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med særligt blik for, at der kan være kulturelle forskelle på, hvordan mænd og kvinder oplever det at have erhvervsarbejde. Arbejde sammen med borgeren til en bedre forståelse af, at svækkelse og sygdom i mange tilfælde godt er foreneligt med at have et arbejde. Arbejdsmarkedet er rummeligt, og arbejdspladsen kan som regel tage hensyn til den ansattes helbred. Ofte kan jobbet tilmed bidrage til at bedre borgerens sundhed generelt, når der tages hensyn til eventuelle skånebehov. Sikre løbende forventningsafstemning med egen læge og/eller traumebehandlere, når vi tilrettelægger beskæftigelsesfremmende tilbud og borgeren er klar til dette. Målsætning for indsatser Beskæftigelsesgabet mellem etniske danskere og indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig herkomst skal mindskes med ét procentpoint hvert år (Udgangspunkt: 29 procentpoint i januar 2014). 8
9 Aktiv hele livet Gruppen af ældre indvandrere og flygtninge vil stige i de kommende år. Flere af dem, som i dag er i den arbejdsdygtige alder, bliver ældre og en del får et behov for behandling eller pleje. For nogle betyder sproglige udfordringer og anden kulturel baggrund, at borgere i målgruppen ikke udnytter de eksisterende tilbud optimalt. Vi ved desuden, at ældre med indvandrer- og flygtningebaggrund er særligt udsatte for kroniske livsstilssygdomme, overvægt, ensomhed samt økonomiske, sociale og mentale problemer. Holbæk har gode sundhedsfremmende tilbud, men de bliver ikke i tilstrækkelig grad brugt af etniske borgere. Det er derfor vigtigt, at fagpersonalet får et godt kendskab til behov og udfordringer hos de ældre borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund. Lighed i Sundhed Næsten 10 pct. af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund lider af sukkersyge, mens sygdommen kun rammer to procent af de etniske danskere. I det hele taget er livsstilssygdomme som for højt blodtryk, overvægt og hjerte-kar-sygdomme langt mere udbredt blandt indvandrere og flygtninge. Alligevel har sundhedssystemet og i særdeleshed kommunerne kun meget få tilbud om forebyggelse specielt rettet denne gruppe. Det skal vi gøre noget ved. Skabe mere lighed ved at tilbyde særlige forebyggende tilbud, der gør os mere opsøgende i vores arbejde med flygtninge og indvandrere. Være bedre til at skabe synlighed omkring vores tilbud. Være nyskabende i forhold til at afprøve nye metoder. Arbejde på tværs af kerneområder med at understøtte sundhedsfremmende initiativer specifikt rettet mod ældre borgere i målgruppen. Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund med behov for pleje Nogle flygtninge og indvandrerfamilier har en stærk forventning til, at familien selv passer deres gamle. I andre familier er denne tradition i opbrud. Holbæk Kommune skal kunne håndtere begge tilgange. Et andet aspekt er, at personalet i hjemmeplejen i Holbæk Kommune er bekymrede for, om de i fremtiden, og med et stigende antal ældre indvandrere og flygtninge som målgruppe, kan yde den optimale pleje hvis sprog og kultur giver udfordringer i samarbejdet med borgeren og familien. 9
10 Hæve andelen af tosproget personale hvor det giver mening Sikre, at viden om pleje af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund indgår som en del af vores faglige videndeling. gå i dialog med eksterne samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og private virksomheder om at bidrage til nytænkning og udvikling af tilbud til ældre flygtninge og indvandrere. Målsætning for indsatser Afventer 10
11 KONTAKT: ALLE KAN BIDRAGE 11
Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereIntegrationspolitik Furesø Kommune
uresø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune August 2014 [1] INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN - FX BORGMESTERENS FORORD... 3 1. FORORD... 4 3. VÆRDIGRUNDLAG... 5 Indsatser for Børn og Unge... 6 Målsætning...
Læs mereStrategi for borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund STATUS pr
Strategi for borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund STATUS pr 1.9 2016 Statusfarver bør markeres så realistisk som muligt. Markér kun med grønt, hvis I tror, at målene kan opnås. Vi følger planen
Læs mereFlygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereNotat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018
Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har
Læs mereTitel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016
Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune
Læs mereStrategi for Integration. Lemvig Kommune
Strategi for Integration Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereIntegrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv
Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.
Læs mereIntegrationsrådet. 30-09-2015 16:15 Medborgerhuset. Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.
Integrationsrådet Beslutningsprotokol 30-09-2015 16:15 Medborgerhuset Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif: 8970 1000 wwwsilkeborgkommunedk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig) Godkendelse
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Revideret juni 2018 Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder integrationspolitikkens målgruppe
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereIntegrationspolitik 2014-2017. Furesø Kommune. Oktober 2014
Integrationspolitik 2014-2017 Furesø Kommune Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INDLEDNING... 4 2. VISION... 5 3. VÆRDIGRUNDLAG... 6 4. FOKUSOMRÅDER, MÅLSÆTNINGER & ØNSKET EFFEKT... 6 Indsatser
Læs mereIndsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI FOR BORGERE MED INDVANDRER- OG FLYGTNINGEBAGGRUND FEBRUAR 2017
INTEGRATIONSSTRATEGI FOR BORGERE MED INDVANDRER- OG FLYGTNINGEBAGGRUND FEBRUAR 2017 Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer
Læs mereBRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016
LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereDet forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.
30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSamlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015
Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSide 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik
Side 1 Skanderborg Kommunes Integrationspolitik 21. DECEMBER 2016 Integrationspolitik // Skanderborg Kommune Side 3 Vision Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund deltager i samfundets politiske,
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereIntegrationsstrategi. En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode
Integrationsstrategi En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode Forord Sønderborg Kommune har fokus og opmærksomhed på at understøtte
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereNotat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune
Notat Vedrørende: Integrationsstrategi 2016 Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: 15.00.00-G01-30-15 Skrevet af: Laila Jerming Jespersen og Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked
Læs mereSund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereAkademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet
Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereGod Integration i Horsens Kommune
God Integration i Horsens Kommune VOKSEN OG SUNDHED Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Overordnede visioner og værdier på integrationsområdet... 4 2 Overordnede mål på integrationsområdet... 5 3 Integrationsområderne...
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereSammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk
Sammen om opgaveløsning UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk UngSyds klubafdeling Forankret i ungdomsskolen UngSyd i Odense ca. 50 faste
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereAdministrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:
Læs mereKoordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt
Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mereFlygtninge er oftere selvstændige end danskere
21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.
Læs mereIntegrationsstrategi De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune
Integrationsstrategi 2016-2018 De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Integrationsstrategien 2016-2018 - Grundlaget dannes i integrationsperioden Danmark har i 2015 modtaget et stigende
Læs mereAt flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.
Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereVENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE
VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE VENSTRE ISHØJ KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET 2013 Ishøj kommune skal være en kommune, som vi kan være bekendt og stolte af. Venstre vil gå forrest for at gøre
Læs mereIndvandrere og efterkommere føler sig som danskere
Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.
Læs mereDe 7 Netværk 2014-15
Skole Samspil skole & fritid SSP Koordinering Ungdomsskole Samle fagligheder UU Understøtte uddannelsesparathed Ungdomsklub Trivsel, personlig og social udvikling Børn og unge Læring og trivsel Netværksklubber
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereDAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET
DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 17.12.2013 kl. 08:00 Hjerting Badehotel Strandpromenaden 1 6710 Esbjerg V SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Revision af resultatmål i Beskæftigelsesplan
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereSammen skaber vi sundhed
Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7
Læs mereÅrsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev
Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 17-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 17-08-2015
Læs mereINTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Læs mere