Hjulsøgård. - Slutrapport - Lasse Mølholm Hansen. Center for Rusmiddelforskning. En evaluering af den stoffri døgnbehandling på Hjulsøgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjulsøgård. - Slutrapport - Lasse Mølholm Hansen. Center for Rusmiddelforskning. En evaluering af den stoffri døgnbehandling på Hjulsøgård"

Transkript

1 Hjulsøgård En evaluering af den stoffri døgnbehandling på Hjulsøgård - Slutrapport - Lasse Mølholm Hansen Center for Rusmiddelforskning 1999

2 Copyright: Lasse Mølholm Hansen og Center for Rusmiddelforskning Tryk: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: Codex Tryk, Århus ISBN: Center for Rusmiddelforskning Jens Baggesens Vej Århus N Tlf.: Fax:

3 Forord Hermed udsendes slutrapport for Center for Rusmiddelforskning s evaluering af arbejdet med behandling af stofmisbrugere på Hjulsøgård. Evalueringen er udført af forskningsassistent, mag.art. Lasse Mølholm Hansen i samarbejde med forskningsleder, cand.psych., ph.d. Mads Uffe Pedersen. På vegne af Center for Rusmiddelforskning vil jeg hermed gerne takke alle, der har bidraget til undersøgelsen. En særlig tak til beboere og medarbejdere på Hjulsøgård, der har arbejdet med på en særdeles konstruktiv og engageret måde. Endvidere takkes Socialministeriet, der har bidraget med finansiering af undersøgelsen. Denne er led i en række undersøgelser af døgnbehandlingen af stofmisbrugere i Danmark, udført af CRF for Socialministeriet. Nærværende rapport omfatter fortrinsvis en beskrivelse af institutionen, dens beboere og medarbejdere, indholdet af behandlingen og elementer i behandlingsmodellen samt forløb i den periode, hvor data er indsamlet på institutionen. Der er i løbet af undersøgelsestiden udsendt publikationer om generelle forhold vedrørende institutionsundersøgelserne, herunder for nogles vedkommende midtvejs- eller delrapporter. Der henvises herom til efterskriftet. På vegne af CRF Jørgen Jepsen Centerleder 3

4 4

5 INDHOLD: Indledning 7 I Metode og metodologiske overvejelser 11 II Behandlingsfilosofi og behandlingselementer Behandlingsfilosofi Den overordnede ramme 17 struktur, regler 3. Behandlingselementer 20 kontaktperson-rollen, individuel terapi, gruppeterapi (PU-uger),misbrugsterapi (Grubak), socialpædagogik og undervisning, yoga og morgenmotion, aktiv-uge, arbejde/uddannelse, netværket, tilbagefaldsprogram 4. Arbejdsgangen på Hjulsøgård 26 III Klientvariabler og frafald Teoretiske overvejelser 29 problematisering af traditionel diagnosticering, Masterson s karakteristik af det falske selv og det sande selv s kapaciteter 2. Tre problemniveauer 37 problemniveau-beskrivelser, fordelingstal for de forskellige problemniveauer, behandlingsprogram i relation til problemniveauer IV Arbejdsalliance og det sociale rum på Hjulsøgård Arbejdsalliance 49 en arbejdsalliance-model, det emotionelle bånd, enighed om målsætning, enighed om arbejdsopgaver, det særegne ved Hjulsøgård s arbejdsalliance 2. Socialisering og det sociale rum 56 socialisering eller imitation, underverdenskultur, den kulturelle struktur og det sociale rum 3. Problemniveau, arbejdsalliance og matchning 62 V Resocialisering Mål og resultater 65 5

6 Hjulsøgård s forståelse af resocialisering og resocialiseringsproblemer, hvordan er det gået dem? 2. Strukturelle problemer i resocialiseringsfasen 70 VI Problematiseringer af særegne terapeutisk aspekter ved 73 behandlingsmodellen 1. Miljø-terapeutiske aspekter 73 Kernberg s evaluering af demokratiske terapeutiske samfund, Hjulsøgård s udgave af et demokratisk terapeutisk samfund 2. Hjulsøgård s forståelse af stofmisbrugeres behov og motivation 78 støttende eller konfronterende terapi?, ansvarlighedsprincippet, skelnen mellem clean- og misbrugerdel, motivation 3. Terapeutrollen - relationen som behandlingsmetode 84 VII Resumé og konkluderende vurdering 87 VIII Litteraturliste 93 IX Efterskrift - Evaluering af døgnbehandlingsindsatsen 97 overfor stofmisbrugere X Publikationer fra døgnbehandlingsevalueringen 101 6

7 Indledning Når man spørger tidligere elever 1, hvad de forbinder med Hjulsøgård, svarer de ofte ved at nævne nogle navne på medarbejdere, som har stået dem nær, og/eller ved korte beskrivelser af et beskyttet, men frit miljø, hvor tillid til elevernes ansvarlighed er i højsædet. Disse to umiddelbare associationer er på mange måder meget rammende i forhold til at karakterisere Hjulsøgård s behandlingskultur. Karakteristisk er nemlig vægtningen af en personlig relation mellem medarbejdere og elever (som de indskrevne stofmisbrugere bliver kaldt) og et trygt miljø med frie rammer og mange muligheder, der stiller store krav til elevernes evne til at tage ansvaret for sig selv. Denne rapport skal forsøge at beskrive Hjulsøgård s behandlingsmodel og indkredse hvem, der profiterer af behandlingen, og hvordan de gør det, samt undersøge hvorfor de, som ikke gennemfører programmet, falder fra, og hvorfor de ikke profiterer af behandlingen. Rapporten bygger hovedsagligt på data fra interviews med tidligere elever. Disse elever kommer med en kritik af Hjulsøgård, både positiv og negativ, som, det er meget væsentligt, bliver sat i relation til hinanden og til den meget centrale kategorisering af klientvariabler, som er foretaget på baggrund af interviewene. I det første kapitel om metode og metodologiske overvejelser bliver der kort redegjort for de centrale aspekter af dataindsamling og vigtigheden af, at kvalitative data, som denne rapports analyser hovedsagligt bygger på, bliver analyseret og præsenteret i en relevant sammenhæng. Denne kontekstualisering præger opbygningen af rapporten, hvor det andet kapitel er en introduktion til behandlingsfilosofi og behandlingselementer, der skal give den fornødne baggrundsviden om selve behandlingsprogrammet til at forstå analyserne i de efterfølgende kapitler. I kapitel III foretages en meget central kategorisering af de interviewede elever fra effektundersøgelsen. Denne kategorisering tager udgangspunkt i en psykodynamisk forståelsesramme, hvor der mest eksplicit bliver gjort brug af James Masterson s begrebsapparat bl.a. på grund af hans fænomenologiske tilgang, som gør det muligt at forstå kategoriseringen uden særlige teoretiske forhåndskundskaber. Der viser sig at være en nær sammenhæng mellem kerneproblemstillinger og hhv. frafald og gennemførelse af behandlingen. Denne sammen- 1 Sådan kaldes de indskrevne stofmisbrugere på Hjulsøgård! 7

8 hæng udtrykker bl.a., at Hjulsøgård har en oplagt målgruppe, som de er i stand til at skabe en frugtbar arbejdsalliance med. I kapitel IV analyseres den arbejdsalliance, som Hjulsøgård får i stand med deres elever, og det sociale rum, som opholdet på Hjulsøgård finder sted i. I kapitel V præsenteres tal for, hvordan det går eleverne i resocialiseringen til det omgivende samfund. Der bliver både fokuseret på, hvordan udslusningen fra Hjulsøgård forløber, og på, hvordan det går dem, som gennemfører, efter udskrivningen fra Hjulsøgård. I kapitel VI fokuseres der på tre grundlæggende aspekter ved Hjulsøgård s behandlingsprogram, der giver behandlingskulturen dens særlige karakter. En analyse af disse tre aspekter, der omhandler Hjulsøgård s specifikke form for miljøterapi, forståelse af stofmisbrugeres behov og motivation samt deres særegne sammenkobling af en kontaktpersonrolle og en terapeutrolle, vil samtidig indkredse de styrker og svagheder, der er ved behandlingsmodellen, og som kommer til udtryk i deres resultater. Kapitel VII består af et kort resumé af rapportens vigtigste pointer, tal og konklusioner samt en konkluderende vurdering af Hjulsøgård s behandlingsmodel og resultater. Det skal understreges, at rapporten er præget af, at Hjulsøgård s behandlingstilbud tager sig meget forskelligt ud alt efter de klientvariabler, som bliver uddybende omtalt og analyseret i kapitel III. D.v.s. at rapporten forsøger at indkredse en målgruppe, som Hjulsøgård giver et godt og reelt tilbud i forhold til at skabe sig en stoffri tilværelse, men samtidig bruges der en del plads på at problematisere forhold, som mest har været problematiske, fordi mange elever falder udenfor denne målgruppe. Den megen fokus på problemer med nogle elever er en del af indkredsningen og argumentationen for, at Hjulsøgård ikke har matchet disse stofmisbrugeres behov, hvilket i øvrigt stemmer fint overens med Hjulsøgård s behandlingsfilosofi og egen visitationspolitik. Visitationen kan forbedres - og bliver forsøgt forbedret, - men det er en vanskelig sag at vurdere stofmisbrugere, når de er på stoffer eller lige afgiftet, hvorfor der sandsynligvis altid vil komme elever som Hjulsøgård s behandling matcher knapt så godt som deres målgruppe. Derfor forsøger Hjulsøgård at blive bedre til disse stofmisbrugere uden at tabe deres målgruppe på gulvet. I denne evaluering har det ikke været muligt at vurdere de strukturelle ændringer, som er blevet iværksat især i det sidste års tid, men de vil blive nævnt og kommenteret i det afsluttende kapitel VII. 8

9 Til sidst skal der rettes en meget stor tak til de tidligere elever, som har udvist en usædvanlig velvillighed til at bidrage til denne rapport. Ligeledes vil jeg gerne takke medarbejderne på Hjulsøgård for deres samarbejdsvilje og tolerance i forhold til evalueringsprocessen, som ikke altid har fremstået tilstrækkelig overskuelig og gennemsigtig. Dette skyldes ikke mindst den udskiftning, der har været af evaluatorer undervejs, hvilket ikke har kunnet undgå at give tidsmæssige og forståelsesmæssige forstyrrelser i samarbejdet. 9

10 10

11 I Metode og metodologiske overvejelser Det metodiske udgangspunkt for denne evalueringsrapport har været en deltager-observation af fire dages varighed, hvor jeg boede på Hjulsøgård og var sammen med eleverne i en såkaldt PU-uge, som er et intensivt gruppeterapeutisk forløb, samt observation af en konferencedag og et heldagsarrangement med misbrugsterapi af Jesper Grubak. Data fra denne deltager-observation er sparsomt repræsenteret i selve rapporten, fordi deres funktion først og fremmest har været at danne grundlag for den efterfølgende data-indsamling, som hovedsagligt har bestået af interviews af 29 tidligere eller - på interviewtidspunktet - nuværende elever samt en række interviews med leder og medarbejdere om deres arbejde. Desuden er der blevet indsamlet data gennem spørgeskemaer, hvor nogle af dataene har haft betydning for ovennævnte interviews, mens andre indgår direkte i rapportens analyser. Vigtige data er også fremkommet ved løse uformelle samtaler med både elever og personale. Endvidere skal det nævnes, at den sideløbende evaluering af en anden stoffri døgnbehandlingsinstitution, Opbygningsgården, også har bidraget med perspektiver og data til denne rapport (og omvendt). I denne kortfattede redegørelse for rapportens metode fortjener deltagerobservation en nærmere præsentation ved hjælp af nogle grundlæggende metodologiske overvejelser. Deltager-observation giver en meget personlig erfaring, som i sig selv ikke kan repræsentere andet end deltager-observatørens egen subjektive oplevelser. Det væsentlige ved deltager-observation i forhold til ren observation er, at man er en aktiv aktør, hvilket giver nogle helt andre erfaringer end dem, man får ved blot at observere. Man kan på ingen måde slutte fra disse personlige erfaringer til, hvad andre aktører har af oplevelser, men de giver én en indsigt i væsentlige sammenhænge, som man bør spørge ind til hos de andre aktører. Bag et skrivebord kan man altid planlægge en data-indsamling på baggrund af en bestemt teoretisk forståelsesramme, og man kan også sidde og lægge mange forskellige (teoretiske) perspektiver ned over et indsamlet materiale, men sansen for hvilke data, der i en given situation er mest relevant at indsamle, og den rette kontekstualisering i analyseprocessen, er svær at tilegne sig uden nogen form for deltager-observation og - nok så vigtigt(!) - en efterfølgende refleksion over deltager-observationens konkrete materiale i relation til deltager-observatørens baggrund og særlige betingelser for deltagelse samt de andre deltageres baggrund (Bourdieu, 1990). Sociale aktører har en sans for det sociale spil, som 11

12 Bourdieu kalder a feel for the game. Det er denne feel for the game, som man ved hjælp af deltager-observation har mulighed for at indkredse og dermed lade sig styre af i den videre data-indsamling og i analysen, hvor en sans for konteksten er afgørende for at kunne repræsentere de sociale aktørers praksis-logik (ibid.). Med udgangspunkt i deltager-observationen er indsamling af data og analyse foregået i en sammenvævet proces, hvor data har medført teoretiske overvejelser og analyse, og analyse har medført en ny og ændret indsamling eller sammenstilling af data i en stadig vekselvirkning. Denne langstrakte og omstændelige proces kan ikke beskrives og er heller ikke nødvendig at beskrive, fordi de relevante data og fortolkninger gerne skulle fremgå tydeligt af den endelige repræsentation (d.v.s. nærværende rapport). I modsætning til fremlæggelse af naturvidenskabelig forskning, hvor man kan nøjes med at redegøre for metode og forsøgsopstilling for derpå at fremlægge forskningens resultater, gør det sig indenfor humanistisk forskning gældende, at data og fortolkninger bør fremgå tydeligt i selve præsentationen af forskningen. Da mennesker handler med fornuft (fornuftigt eller ufornuftigt) og ikke opfører sig fornuftløst, som det gør sig gældende for de fleste af naturvidenskabernes objekter, er det nødvendigt, at man som forsker også tillægger sine undersøgelsesobjekter fornuft i sine analyser (Løgstrup, 1984), og denne fornuft er altid kontekstafhængig, hvorfor den ikke kan tages for givet eller blive repræsenteret i en kontekst-uafhængig teoretisk form. Humanistiske forskningsresultater kan derfor ikke bedømmes ud fra en metodisk stringens og/eller teoretisk konsistens. Gyldighedskriteriet må derimod nødvendigvis være sandsynligheden for de dragne fortolkninger, og bedømmelsen af sådan et gyldighedskriterie kræver en synliggørelse af data og de sammenhænge, indenfor hvilke dataene bliver fortolket, i selve repræsentationen. Dermed yder man læserens dømmekraft den rette respekt, samtidig med at man tydeliggør enhver læsers ansvar for at tage stilling og ikke ureflekteret at overtage dårligt underbyggede konklusioner, hvis troværdighed ene og alene bygger på uigennemskuelige referencer til metode og teori. Om interviewene af eleverne skal der på dette sted blot redegøres for de overordnede, bagvedliggende spørgsmål, som har styret interviewene. I interviewene er det forsøgt at afdække betydningen af de enkelte redskaber og aspekter ved behandlingen samt medarbejdernes praksis-kompetence til at arbejde med elevernes kerneproblemstillinger. Derudover har det været afgørende, at jeg kunne lave en eller anden overordnet kategorisering af elevernes kerneproblemstillinger, som dermed kunne præcisere Hjulsøgård s kompetence til at hjælpe forskel- 12

13 lige stofmisbrugere ud af deres misbrug. Den metodiske baggrund for kategoriseringen af klientvariabler har været følgende: 1. At spørge ind til elevernes tillid og tilknytningsevne til andre mennesker. Først gennem spørgsmål om deres relationer til andre elever; - og hvis relationerne til andre elever tydede på grundlæggende tillids- og tilknytningsproblemer, blev der spurgt generelt til vedkommendes relationer til andre mennesker og opvækst samt fokuseret på at lave en vurdering af interviewedes relation til interviewer og selve interview-situationen At spørge ind til elevernes erfaringer med husets behandlingselementer, for her igennem at vurdere hvilke problemstillinger, der er blevet synliggjort i behandlingen; - og hvis opholdet havde været kortvarigt, eller vedkommende var tilbageholdende med sine erfaringer, er der blevet spurgt til opvækst, problemer og konflikter i vedkommendes tidligere liv for at afsøge nogle gennemgående træk. Spørgsmålene har altså været centreret om erfaringer med selve Hjulsøgård, hvilket har været hensigtsmæssigt i forhold til at have en fælles referenceramme som baggrund for kategoriseringen. Jeg har haft et indgående kendskab til konteksten (både stedets behandlingselementer, husets organisering og de involverede mennesker, - medarbejdere såvel som de andre elever) for de erfaringer, som for de flestes vedkommende har udgjort grundlaget for min kategorisering, og erfaringerne har været umiddelbart sammenlignelige p.g.a. den fælles referenceramme. Det skal endvidere bemærkes, at jeg i alle interviewene har spurgt til konkrete erfaringer for dermed selv at opnå en mulighed for at bedømme elevernes egne vurderinger og meninger. Hvert enkelt interview og en detaljeret begrundelse for kategoriseringen af hver enkelt elev kan ikke fremlægges p.g.a. hensyntagen til, at interviewene er lavede under tavshedspligt og anonymitet, og det ville iøvrigt også være alt for omfattende og lidet læseværdigt. Til gengæld har jeg valgt at beskrive nogle centrale forhold i kortfattethed, hvilket gerne skulle muliggøre det for læseren at forholde sig til rimeligheden af kategorierne og den foretagne kategoriseringsprocedure. Jeg har vurderet, at konkrete, fastlagte spørgsmål ikke ville have nogen særlig 2 Oftest blev særlige karakteristiske træk for bestemte personlighedsforstyrrelser afspejlede i interviewet, og ved hjælp af spørgsmål omkring forhold, der relaterede sig til disse træk, kunne der aftegnes et billede af, om disse træk var gennemgående, dominerende og rigide i en sådan grad, at det sandsynliggjorde tilstedeværelsen af personlighedsforstyrrelser. 13

14 stor udsigelseskraft i forhold til de overordnede og komplicerede forhold, som jeg har ønsket at spørge ind til. Der er simpelthen for stor usikkerhed på, hvilken sammenhæng de interviewede ville tolke fastlagte spørgsmål ind i, så jeg har tillagt det åbne interview større udsigelseskraft på baggrund af interviewerens mulighed for at spørge individuelt ind til de relevante sammenhænge. Det åbne interviews validitet skal derfor vurderes på grundlag af, hvorvidt den fremkomne empiri fremstår meningsfuld og realistisk i rapportens analyser. Denne metode kan man tillade sig at bruge, når formålet er at synliggøre og sandsynliggøre nogle kvalitative forhold, hvor en reel dokumentation stiller andre krav til metodisk stringens. Til gengæld betyder kravet om dokumentation ofte, at man ikke kan stille spørgsmål til væsentlige, kvalitative aspekter, som netop har været denne evalueringsrapports formål at blotlægge. For den nærmere argumentation og beskrivelse af kategorier henvises der til selve kapitlet om klientvariabler. 14

15 II Behandlingsfilosofi og behandlingselementer Der foreligger ikke en skriftlig formuleret behandlingsfilosofi for den stoffri døgnbehandling på Hjulsøgård, men på baggrund af interviews med lederen, medarbejdere og tidligere elever i behandling på Hjulsøgård skal det alligevel forsøges at indkredse de vigtigste grundantagelser for behandlingsprogrammet. Hjulsøgård har ikke en bestemt model for behandlingen af stofmisbrugere, men vægter derimod en meget individuel tilgang. For at forstå det behandlingsfilosofiske indhold i denne individuelle tilgang er det nødvendigt at rette blikket mod Hjulsøgård s historiske baggrund, fordi der her viser sig en teoretisk og erfaringsbaseret forståelse af stofmisbrugere, som kan forklare det udviklingsmæssige perspektiv i behandlingsfilosofiens sammensathed. Hjulsøgård har rødder i et socialpædagogisk behandlingskollektiv fra 1970 erne, hvor personalet boede på stedet sammen med de unge, som var i behandling. I 1994 fraflyttede det sidste par i personalegruppen selve Hjulsøgård. I perioden fungerede Hjulsøgård som en selvejende institution, hvor Ribe Amt havde det pædagogiske tilsyn. Samarbejdet ophørte i 1996, fordi personalet fandt arbejdsgangen i bestyrelsen for bureaukratisk, og Hjulsøgård har siden fungeret som en selvejende fond. I perioden blev behandlingen superviseret af en psykolog fra Kemplerinstituttet, og siden da har psykolog Niels Hoffmeyer, som er leder af Institut for Gestaltanalyse, superviseret personalet. Behandlingen på Hjulsøgård, som den har foregået i evalueringsperioden, bærer tydeligt præg af denne mangesidede historiske baggrund. Det socialpædagogiske vægtes stadigvæk højt, og flertallet af de ansatte har en uddannelse som enten socialpædagog eller socialrådgiver. Alle de ansatte, der fungerer som terapeuter, har endvidere en terapeutisk uddannelse; enten ved Institut for Gestaltanalyse eller den misbrugsterapeutiske uddannelse forestået ved Jesper Grubak. Fra 1996 har der desuden været ansat en cand. psych.. Endvidere har tilknytningen til Kemplerinstituttet også sat sig sine spor i form af en familieterapeutisk orientering. 1. Behandlingsfilosofi 15

16 Denne sammensatte historiske baggrund har givet sig udslag i en humanistisk behandlingsfilosofi, der tager udgangspunkt i, at mennesket kan vælge at skabe sit eget liv. Ved visitationen til Hjulsøgård vægtes det derfor meget højt, at eleven har taget et valg om at ville være stoffri. Ellers anses det ikke for muligt at påbegynde en personlig udviklingsproces gennem et terapeutisk arbejde. Vægtningen af den enkelte elevs ansvar for egen terapeutiske proces afspejler sig tydeligt i behandlingselementerne, i opbygningen af de individuelle behandlingsprogrammer og i behandlingspraksis. Selv om der også læses NA-litteratur på Hjulsøgård, og lederen i et interview har givet udtryk for en vis åbenhed i spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt, at der kan være noget arveligt blandet ind i stofafhængighed, så er det ikke noget, der har afspejlet sig i behandlingspraksis bortset fra, at der generelt spores en vis overbevisning blandt medarbejderne om, at ikke alle stofmisbrugere kan hjælpes. Det vil sige, at det står lidt uklart, hvorvidt de terapeutiske begrænsninger opfattes som beroende på stofmisbrugernes manglende motivation eller deres personlighedskonstitution. I hvert fald er fokus for både visitationen og behandlingens vedkommende på elevernes opvækst, misbrugstilværelse samt aktuelle sociale og praktiske/uddannelsesmæssige færdigheder. Det terapeutiske arbejde tager udgangspunkt i en antagelse om, at stofmisbrug er et forsvar mod eller et symptom på uforløste, smertefulde psykiske konflikter, som er forårsaget af traumer og/eller et miljø, der er karakteriseret ved følelsesmæssigt underskud, hvor stofmisbrugerne ikke har lært at forstå eller håndtere deres følelsesliv. Stofferne har således været brugt som en problemløsningsmodel for at skabe følelsesmæssig og mental ro. I visitationen til Hjulsøgård er der - udover opmærksomhed på stofmisbrugerens motivation for at blive stoffri - fokus på eksistensen af en god kontakt til mindst et voksent menneske i stofmisbrugerens opvækst. Hvis ikke stofmisbrugeren har haft en god kontakt med et voksent menneske som barn, anses det for yderst vanskeligt at få etableret en ordentlig arbejdsalliance i det terapeutiske arbejde på Hjulsøgård. Endvidere lægges der stor vægt på, at stofmisbrugeren har ønsker og mål i forhold til et stoffrit liv. Motivation for behandling handler ligesåvel om at komme hen til noget godt som at komme væk fra noget dårligt. En del af behandlingen er orienteret mod at motivere og hjælpe eleverne til at definere nogle mål for deres liv, hvorfor der i visitationen mere bliver gået efter stofmisbrugerens potentialer end konkrete evner og ønsker for et stoffrit liv. Centralt i behandlingsfilosofien står den gestaltterapeutiske skelnen mellem 16

17 en misbruger-del og en clean-del af stofmisbrugerens personlighed. Cleandelen anses for at være underudviklet, hvorfor fokus fortrinsvis er på at opbygge clean-delen hos eleverne. Man kan sige, at det er potentialet i stofmisbrugernes clean-del, som bliver vurderet i visitationen. Selv om der forekommer konfrontationer og fortolkninger i den misbrugsorienterede terapi, er hovedvægten i den terapeutiske tilgang på at støtte eleven i sin egen oplevelse af verden. Behandlingen er klientcentreret, hvor det at finde forklaringer på elevens situation er mindre vigtigt end, at klienten er bevidst om de signaler, kroppen sender og dermed de følelser, han/hun har her og nu. Kendskab til og konstant bevidsthed om eksistensen af en misbruger-del er væsentligt for, at eleverne ikke lader sig overmande af deres misbruger-del. Det er ligeledes vigtigt - så at sige - at få luftet misbruger-delen og derudover at udnytte konstruktivt eventuelle ressourcer, som er karakteristiske for misbruger-delen. Men det dominerende behandlingsfokus er på, at clean-delen skal styrkes, så eleven kan tage lederskab over eget liv! 2. Den overordnede ramme Hjulsøgård reviderer jævnligt strukturen i deres behandlingsprogram både p.g.a. gode og dårlige erfaringer med forskellige elementer og strukturer og ny inspiration udefra, samt fordi de kan være nødsaget til det af personalemæssige årsager. Disse strukturelle ændringer har dog ikke været udtryk for forandringer i den grundlæggende behandlingsfilosofi i løbet af de 3 år, evalueringen har stået på. Det har nærmere været et forsøg på ved hjælp af ændringer i sammensætningen af de enkelte behandlingselementer at opnå et behandlingsprogram, der mest optimalt kan leve op til behandlingsfilosofien. Nogle af de ændringer, der har været, vil kort blive redegjort for i relation til beskrivelserne af behandlingselementerne. I dette afsnit vil vi koncentrere os om nogle hovedlinier i de strukturelle forhold ved behandlingsprogrammet. Strukturen Hvad, der ikke har ændret sig de senere år, er, at hele behandlingsforløbet har været bygget op over 3 faser; - en indslusningsfase, en elevfase og en udslusningsfase. Hvor indslusningsfasen tidligere var en slags prøvetid på selve Hjulsøgård, er det i 1998 ændret til at være et ophold på en ny afdeling i Søvig - få kilometer fra Hjulsøgård. Hvordan denne adskillelse fungerer, har det ikke været 17

18 muligt at undersøge nærmere i denne evaluering, men begrundelsen for at oprette Søvig Centret var, at man ønskede at skabe mere ro omkring behandlingen på Hjulsøgård, hvor der havde været en periode med for meget uro p.g.a. alt for mange nye elever på én gang. I indslusningsfasen er rammerne strammere,- således kan eleverne ikke bevæge sig udenfor Søvig på egen hånd. Eleverne skal i løbet af indslusningsfasen demonstrere, at de er motiverede for at gå ind i behandlingen og dermed klar til at blive overflyttet til selve Hjulsøgård. I elevfasen, som normalt varer 1-1½ år, foregår den egentlige terapeutiske behandling. I følge institutionsmaterialet er følgende overordnede mål centrale for denne fase: At tage ansvar for sig selv: erkendelse af den fortid man har haft, - arbejde på at få helet de ødelagte steder i ens liv, således at man kan finde sig selv og stå ved sig selv på godt og ondt. Videre forventes det, at eleven tager ansvar for at få det godt, tager ansvar for sine behov i nuet og kan honorere at møde til tiden og sørge for, at den personlige hygiejne er i orden. Hjulsøgård har i eget materiale selv skelnet mellem en elevfase og en efterfølgende praktikantfase, hvor praktikantfasen er karakteriseret ved, at eleven forventes at tage ansvar for, hvis nogen eller noget ikke fungere i huset. Endvidere skal eleven være sikker på sig selv i forhold til stoffer, have styr på sin økonomi, honorere ansvaret for egen familie, få etableret et godt netværk, og få italesat problemområder, hvis noget ikke fungerer. I praksis laver eleverne ikke en skelnen mellem, hvorvidt en elev er i elevfasen eller i praktikantfasen. De skelner blot mellem nye og gamle elever. Derfor har jeg valgt at beskrive de 2 faser under ét som elevfasen, hvor eleverne i slutningen af denne fase selvfølgelig forventes at tage et større ansvar i huset og begynder at orientere sig mod at komme i udslusningsfasen. Elevfasen er bygget op omkring nogle arbejdsmoduler, der omhandler individuel terapi, gruppeterapi, arbejdstræning, aktivuger, som vil blive beskrevet i det efterfølgende afsnit. Idéen med denne opdeling i arbejdsmoduler er, at alle behandlingselementer er vigtige, og at de skal doseres i rette mængder, således at der ikke bliver hverken for meget eller for lidt af hver især. De strukturelle ændringer i behandlingsprogrammet er typisk udtryk for forsøg på netop at korrigere og finde den rette balance mellem de forskellige behandlingselementer. Ofte foregår udflytningen til udslusningsboliger før eleven er stoppet med at følge de gruppeterapeutiske forløb i elevfasen, hvorfor eleverne i denne periode stadigvæk regnes for at være i elevfasen 3. Udflytningen udgør dog som regel en 3 Hvilket bl.a. indebærer fortsat fuld betaling. 18

19 større social omvæltning for eleverne end den overgang, de møder ved overgangen til udslusningsfasen eller ved selve udskrivningen, hvorfor vi senere i rapporten vil fokusere mere på udflytningen end på overgangen fra elevfasen til udslusningsfasen. I udslusningsfasen forventes det, at eleven har lært at klare sig selv og fungere normalt i sociale og arbejdsmæssige relationer. Alligevel anser Hjulsøgård det for nødvendigt med en tæt opfølgning. Denne opfølgning består af individuel terapi og netværket, som vil blive beskrevet i det efterfølgende afsnit. Det har været forskelligt fra kontaktperson til kontaktperson, i hvor høj grad eleven har ansvaret for at få individuel terapi i udslusningsfasen. Det svinger derfor meget for de enkelte elever, men det mest hyppige for de interviewede elever har været én gang om måneden. Indenfor det sidste års tid er der blevet iværksat en fast struktur, hvor udslusningseleverne skal mødes med deres kontaktperson (minimum) hver 14. dag. Regler I den første måned må eleverne ikke bevæge sig frit på egen hånd udenfor institutionen. Herefter må de bevæge sig frit i lokalområdet, og efter 3 måneder må de tage til Varde på egen hånd. Først efter et ½ år kan eleven tage på besøg i sin hjemkommune. Dette er generelle regler, som der godt kan dispenseres for på baggrund af en vurdering af den enkelte elev og dennes behov. Tidligere var det tilladt for eleverne at drikke udenfor institutionen efter individuelle aftaler med medarbejderne. I foråret 1998 blev der strammet op på alkoholreglerne, således at det nu er forbudt at drikke i hele indskrivningsperioden. Der bliver endvidere jævnligt taget urinprøver, for at kontrollere om eleverne overholder stofforbuddet. Der opfordres til, at nye elever venter i hvert fald et par måneder med at finde en kæreste, men der er intet sex- eller pardannelsesforbud. Tværtimod anser Hjulsøgård pardannelse for at være katalyserende for, at relevante problemstillinger kommer frem til overfladen. Hvis to elever begynder at kæreste, skal det offentliggøres overfor alle - både personalegruppen og de andre elever. Der har ikke været faste regler i forhold til hyppigheden af individuel terapi og aktiviteten i gruppeterapien. Nogle havde været i den varme stol (se nedenfor!) i PU-uger gange, mens andre havde prøvet det én gang i løbet af et år. Nogle havde i perioder individuel terapi flere gange om ugen, mens andre i gennemsnit har haft det hver tredje eller fjerde uge i løbet af elevfasen. Frivilligheden og det personlige ansvar vægtes meget højt, hvorfor de strukturelle rammer og ge- 19

20 nerelle regler er forsøgt minimeret så meget som muligt! Der er dog blevet strammet op omkring den individuelle terapi, således at eleverne i dag skal have individuel terapi mindst hver 14. dag. Gruppeterapien er også blevet ændret, hvilket vil blive omtalt under gennemgangen af behandlingselementerne. 3. Behandlingselementer I det følgende skal de enkelte behandlingselementer kort beskrives. Kontaktperson-rollen Dette behandlingselement er på mange måder hjørnestenen i behandlingsmodellen. Det betyder ikke, at de andre elementer er mindre vigtige, men kontaktperson-rollen udtrykker noget helt grundlæggende ved behandlingskulturen, som giver Hjulsøgård dets særpræg. Kontaktperson-rollen skaber en personlig kontakt mellem en medarbejder og en elev, hvor der oparbejdes en gensidig tillid og fortrolighed, således at eleven kan henvende sig når som helst for blot at snakke eller for bede om personlige råd. Kontaktpersonen fungerer både som en personlig støtte og rådgiver såvel som en slags socialrådgiver, hvis der er nogle mere upersonlige og praktiske/økonomiske problemer, eleven skal have hjælp med. Individuel terapi Det mest almindelige er, at der er et personsammenfald mellem kontaktperson og den individuelle terapeut. D.v.s. at der ikke altid er et klart skel mellem reel individuel terapi og mere uformelle eller rådgivende samtaler. Da mange stofmisbrugere kan have det svært med at skulle være i terapi, bevirker denne sammenblanding ofte, at terapi-situationen i sig selv bliver gjort mere acceptabel og mindre farlig. Hvis eleven ikke er klar til at gå ind i terapien, giver sammenblandingen af kontaktperson-rollen og terapeut-rollen eleven mulighed for at undgå at snakke om personlige problemer, uden at det bliver pinligt. De oplever samtalerne som meningsfulde, fordi de ikke er klart definerede som terapi, hvor en tydelig overskrift på samtalerne som terapi ville kunne give dem en oplevelse af spild af tid, fordi de har svært ved at tage hul på de mere personlige problemer. Endvidere er den personlige kontakt mellem terapeut og klient for mange elever med til at motivere dem til at gå ind i terapien. I kapitel VI vil den meget personlige terapeutrolle, som bl.a. sammenfaldet med kontaktpersonfunktionen er udtryk for, blive taget op til en mere uddybende di- 20

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune Torsdag den 11. december 2008 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Odense Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Stop Ung Agertoften 8 Flauenskjold 9330 Dronninglund Leder Pernille Hesthaven Og Kirsten Hesthaven. Tilsynsrapport

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Nyt selvværd, øget selvrespekt og evnen til at tage ansvar

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Døgnbehandling. En vej ud af misbrug. Muligheder og metoder

Døgnbehandling. En vej ud af misbrug. Muligheder og metoder Døgnbehandling Muligheder og metoder En vej ud af misbrug Det er overvældende og angstprovokerende at skulle forblive ædru og clean Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter..

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav - og forventninger som Rusmiddelcenter Viborg ønsker

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav og forventninger, som Rusmiddelcenter Viborg ønsker opfyldt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d.

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d. Notat Projekt nr. 160 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Mads Sinding Jørgensen 29-10-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Tilsynsrapport juni 2010

Tilsynsrapport juni 2010 Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk J.nr. 340-2008-14937 Den 25. juni 2010 Tilsynsrapport juni 2010 Opholdsstedet Egholt Næstvedvej 74 4180

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: hedebo@99454545.dk Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere