ANALYSE AF DE ØKONOMI- SKE KONSEKVENSER Parent Management Training Oregon (PMTO)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF DE ØKONOMI- SKE KONSEKVENSER Parent Management Training Oregon (PMTO)"

Transkript

1 Til Socialstyrelsen Dokumenttype Opdatering af rapport om Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge Dato Oktober 2013 ANALYSE AF DE ØKONOMI- SKE KONSEKVENSER Parent Management Training Oregon (PMTO)

2 ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER INDHOLD 1. Indledning Rapportens opbygning 1 2. Centrale konklusioner 1 3. Parent management training Oregon (PMTO) Præsentation af PMTO Målgruppen for PMTO Den danske implementering af PMTO Hvad viser studierne? Studier uden for Skandinavien De norske studier De danske erfaringer Vurdering af de samlede gevinster og omkostninger Succesrate Omkostningerne 9 4. De samlede økonomiske konsekvenser af PMTO Livsforløb for målgruppen Hvilket livsforløb er det typiske for målgruppen? Hvilke effekter kan vi forvente af PMTO? Vurdering af det samfundsøkonomiske potentiale 10 BILAG 1: LITTERATURLISTE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 1 1. INDLEDNING I denne rapport er der foretaget en analyse af gevinsterne for den offentlige sektor ved at anvende metoden Parent Management Training Oregon (PMTO), som er en indsats til udsatte børn og unge. Rapporten er et supplement til den tidligere udarbejdede rapport Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge, udarbejdet af Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) i marts Førnævnte rapport omhandler det samfundsmæssige potentiale ved følgende fire evidensbaserede metoder på området for udsatte børn og unge: De Utrolige År DUÅ Slægts- og netværksanbringelser Multisystemisk Terapi - MST Multidimensional Treatment Foster Care MTFC. Denne rapport skal betragtes som en udbygning af den tidligere udarbejdede rapport med metoden PMTO, og udregningerne i denne rapport bygger på den samme metodiske tilgang og forudsætninger, som beskrevet i den tidligere udarbejdede rapport. Undersøgelsesdesignet og den metodiske tilgang præsenteres derfor ikke særskilt i denne rapport, idet der henvises til hovedrapporten. 1.1 Rapportens opbygning Indledningsvist præsenteres de centrale konklusioner om det samfundsøkonomiske potentiale ved at indføre PMTO. Herefter følger en nærmere præsentation af metoden PMTO, herunder det faglige indhold, målgruppeafgrænsningen og de dokumenterede effekter i norske og amerikanske studier. Afslutningsvis præsenteres de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at indføre PMTO. 2. CENTRALE KONKLUSIONER Analysen fokuserer på de økonomiske gevinster ved at omlægge indsatsen over for udsatte børn og unge til forældreprogrammet Parent Management Training Oregon (PMTO), der er målrettet forældre til børn med udadreagerende problemadfærd. Internationale og nordiske studier viser, at PMTO har en positiv effekt på forældrenes håndtering af forældrerollen gennem en øget anerkendende tilgang til børnene i opdragelsen og ved, at forældrene bliver bedre i stand til at sætte grænser for deres børn. Studierne viser yderligere, at ændringerne i forældrenes tilgang til børnene medfører en ændret adfærd hos børnene. Det kommer til udtryk ved, at børnene får færre adfærdsmæssige vanskeligheder, og ved at børnene får nemmere ved at indgå i sociale sammenhænge. To studier viser yderligere, at PMTO har en positiv effekt i forhold til at reducere omfanget af ungdomskriminalitet. Programmet kan både gennemføres som en individuel tilrettelagt indsats og som en gruppebaseret indsats. Den økonomiske analyse peger på, at udgiften til den gruppebaserede indsats på kr. pr. barn 1 giver et positivt afkast. Det skønnes, at en tidlig forebyggende gruppebaseret indsats efter metoden PMTO kan give en samlet økonomisk nettoværdi på kr. pr. barn. Der vurderes således at være et samlet økonomisk potentiale for det offentlige på ca. 1 mia. kr., hvis man gennemfører gruppeindsatsen for børn i målgruppen mellem 4-12 år. Gives PMTO som en individuel tilrettelagt indsats, peger den økonomiske analyse på, at en gennemsnitlig udgift på kr. pr. barn 2 ligeledes giver et positivt afkast. Det skønnes, at en tidlig forebyggende individuel PMTO- indsats kan give en samlet økonomisk nettoværdi på kr. pr. barn er den gennemsnitlige værdi baseret på Socialstyrelsens vurdering af udgifterne til den gruppebaserede indsats kr. pr. barn er den gennemsnitlige værdi baseret på Socialstyrelsens vurdering af udgifterne til den gruppebaserede indsats.

4 2 kr. pr. barn. Det samlede økonomiske potentiale for det offentlige vil i så fald være ca. 932 mio. kr., hvis man gennemfører gruppeindsatsen for børn i målgruppen mellem 4-12 år. 3. PARENT MANAGEMENT TRAINING OREGON (PMTO) 3.1 Præsentation af PMTO PMTO er et evidensbaseret forældreprogram målrettet forældre til børn med udadreagerende problemadfærd. Programmet er baseret på principper om social læring og interaktion og har til formål at reducere og forebygge problemadfærd hos børn ved at fremme forældrenes færdigheder i forhold til grænsesætning, problemløsning i familien, monitorering, positiv involvering og fremme af barnets evner. Indsatsen er oprindeligt udviklet på Oregon Social Learning Center i USA i slutningen af 1960 erne. Indsatsen er siden hen løbende blevet udviklet på baggrund af et samspil mellem forskning og empiri til det, den er i dag. PMTO har siden 1999 været brugt i Norge, hvor der løbende er sket tilpasning til nordiske forhold. PMTO har været brugt i Danmark siden Der findes forskellige variationer af PMTO, herunder PMTO som individuel forældretræning og PMTO som gruppebaseret forældretræning. Når PMTO tilbydes som individuel forældretræning mødes forældrene med en terapeut én gang om ugen i ca uger. Selve træningen foregår via undervisning, dialog, rollespil, hjemmeopgaver mv. alt efter den enkelte families behov. Gruppebaseret PMTO er baseret på samme principper, men adskiller sig fra individuel PMTO ved, at flere forældre trænes sammen, og at der typisk er mere end én terapeut til stede. Da PMTO er et forældretræningsprogram, er børnene som udgangspunkt ikke til stede under træning og terapi med forældrene. PMTO sigter således på at forbedre børnenes problemadfærd gennem forbedringer i forældrenes evner til at håndtere forældrerollen. 3.2 Målgruppen for PMTO PMTO er udviklet med sigte på forældre til børn i alderen ca år, som har udadreagerende problemadfærd, herunder aggression, koncentrationsbesvær og manglende sociale kompetencer. Da PMTO er et forældretræningsprogram, er det som udgangspunkt kun relevant for forældre, som har deres børn boende hjemme, dvs. PMTO retter sig ikke mod forældre til børn anbragt uden for hjemmet (dog findes der internationalt særlige programmer under PMTO for denne målgruppe). De forældre, som programmet retter sig mod, har børn, som typisk senere i livet vil få brug for forskellige forebyggende foranstaltninger, og som eksempelvis vil have behov for at gå på en specialskole. Programmet har i forskellige forskningssammenhænge været anvendt til særlige målgrupper, som eksempelvis forældre tilhørende etniske minoritetsgrupper eller forældre til teenagebørn, som er dømt for kriminalitet. PMTO rettes oftest mod forældre til drenge, fordi der er en overvægt af drenge i gruppen af børn med udadreagerende problemadfærd, men PMTO har vist sig at være lige så effektiv hvis ikke mere effektiv for piger (se Kjøbli & Ogden 2009). Målgruppen for individuel PMTO og målgruppen for gruppebaseret PMTO er den samme. PMTO har vist at have effekt på en bred gruppe af børn med mild til svær problemadfærd i alderen ca år. Det forventes, at de danske børn, som er målgruppen for PMTO, vil modtage forebyggende foranstaltninger mellem deres 4. og 12. år. Disse udgør derfor målgruppen for nærværende rapport.

5 3 3.3 Den danske implementering af PMTO En række danske kommuner anvender allerede PMTO enten ved selv at tilbyde indsatsen eller ved at visitere borgere til PMTO leveret af eksterne leverandører. Kommuner, som bruger PMTO, fortæller, at de har gode erfaringer hermed (eksempelvis Københavns Kommune, Ikast-Brande Kommune, Svendborg Kommune og Holstebro Kommune). Der foreligger endnu ikke danske studier, der dokumenterer effekterne af metoden. 3.4 Hvad viser studierne? I dette afsnit samles op på resultaterne af tidligere effektstudier. Afsnittet er baseret på amerikanske og norske effektstudier af PMTO, da der endnu ikke er lavet randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) med PMTO i andre lande. Litteratursøgningen er gennemført på baggrund af en søgning i følgende databaser: Medline/PubMed Psycinfo Campell (systematiske rewiews) Cochrane Google Scholar. Alle de inddragede studier er randomiserede kontrollerede forsøg (RCTs), hvor forældre til børn med udadreagerende problemadfærd tilfældigt fordeles i to grupper, hvor den ene gruppe modtager en PMTO-indsats og den anden gruppe modtager den konventionelle indsats. Studierne anvender validerede redskaber til måling af metodens resultater i forhold til børnenes problemadfærd, såsom Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI) og Child Behavior Check List (CBCL). Nedenstående tabel viser en oversigt over de inddragede studier, deres målgruppe og resultater. Den komplette litteraturliste er i bilag 1. Tabel 1: Oversigt over RCT-studier af PMTO Effektstudie Kontekst Målgruppe Effekt Bank, L. m.fl. (1991): A comparative evaluation of parent training interventions for families of chronic delinquents Bjørknes, R. m.fl. (2012): Parent Training Among Ethnic Minorities: Parenting Practices as Mediators of Change in Child Conduct Problems Bullard, L. m.fl. (2010): Effects of the Oregon model of Parent Management Training (PMTO) on marital adjustment in new stepfamilies: a randomized trial DeGarmo, D.S., Patterson, G.R. & Forgatch, M.S. (2004): How do outcomes in a specified parent training intervention maintain or wane over time? Forgatch, M. m.fl. (2009): Testing the Oregon delinquency model with 9 year follow up of the Oregon Divorce Study Forgatch, M.S. & DeGarmo, D.S. (1999): Parenting through change: an effective prevention program for single mothers USA (Oregon) Norge USA (Kansas) USA (Pacific Northwest) USA (Pacific Northwest) USA (Pacific Northwest) Lovovertrædere under 16 år og deres forældre 3-9-årige indvandrerbørn med adfærdsproblemer og deres mødre Udsatte børn og deres forældre (bestående af mor og stedfar) Udsatte, enlige mødre og deres 6-9-årige sønner Udsatte, enlige mødre og deres 6-9 årige sønner Udsatte, enlige mødre og deres 6-9-årige sønner Positive effekter på recidiv Positive effekter på forældrefærdigheder på børns problemadfærd Positive effekter på forældrenes ægteskabelige relationer 2 år efter indsatsen Positive effekter på forældrefærdigheder på børns problemadfærd Positive effekter på forældrefærdigheder på barns problemadfærd, herunder sandsynlighed for ungdomskriminalitet Positive effekter på forældrefærdigheder på barns problemadfærd i både skole og hjem

6 4 Effektstudie Kontekst Målgruppe Effekt Hagen, K. A., Ogden, T., Bjørnebekk, G. (2011): Treatment outcomes and mediators of parent management training: a one-year follow-up of children with conduct problems Norge 4-12-årige børn med adfærdsproblemer og deres forældre Positive effekter på forældrefærdigheder på sammenhæng og disciplin i familien Kjøbli, J. & Ogden, T. (2009): Gender differences in intake characteristics and behavior change among children in families receiving parent management training Norge 4-12-årige børn med adfærdsproblemer og deres forældre Effekterne af PMTO på børns problemadfærd er lidt større for piger end for drenge Købli, J. & Ogden, T. (2012): A Randomized Effectiveness Trial of Brief Parent Training in Primary Care Settings Købli, J., Hukkelberg S., & Ogden T. (2013): A randomized trial of group parent training: reducing child conduct problems in real-world settings. Martinez, C. R., Jr., & Forgatch, M. S. (2001): Preventing problems with boys' noncompliance: Effects of a parent training intervention for divorcing mothers Ogden, T. & Hagen, A. K. (2008): Treatment Effectiveness of Parent Management Training in Norway: A Randomized Controlled Trial of Children With Conduct Problems Norge Norge USA (Pacific Northwest) Norge 3-12-årige børn med adfærdsproblemer og deres forældre 3-12-årige børn med adfærdsproblemer og deres forældre Udsatte, enlige mødre og deres 6-9 årige sønner 4-12-årige børn med adfærdsproblemer og deres forældre Kort version af PMTO viser positive effekter på forældrefærdigheder på børns problemadfærd i hjemmet, men ikke i skolen Positive effekter på forældrefærdigheder på børns sociale kompetencer Positive effekter på forældrefærdigheder på børns problemadfærd Positive effekter på forældrefærdigheder på barns problemadfærd Wachlarowicz, M. m.fl. (2012): The moderating effects of parent antisocial characteristics on the effects of Parent Management Training-Oregon (PMTO) USA Udsatte 5-10-årige børn og deres forældre (bestående af mor og stedfar) Positive effekter på forældrenes brug af en positiv og motiverende forældrerolle og en reduktion i brug af en hård opdragelsesmetode Særligt positive effekter af PMTO i familier, hvor forældre udviser antisocial adfærd Studier uden for Skandinavien De identificerede internationale studier er alle gennemført i USA. The Oregon Social Learning Center har i perioden gennemført et studie, der viser effekten af PMTO i forhold til enlige mødre til sønner. Studiet omfatter samlet set 238 mødre, hvoraf 153 har modtaget PMTO og 85 har deltaget i kontrolgruppen og modtaget den konventionelle indsats. Årsagen til forskellen i gruppernes størrelse er, at man ville sikre et stort antal deltagere i stimuligruppen, selvom der er nogen, som falder fra undervejs. Gennemsnitsalderen for mødrenes drenge er 7,8 år. Inklusionskriterierne er, at mødrene skal være nyligt skilte (inden for de seneste 3 til 24 måneder), være samboende med deres biologiske søn og ikke være samlevende med en ny partner. Studiets afgrænsning til mødre til drenge begrundes med, at tidligere studier har vist, at drenge er mere tilbøjelige end piger til at udvise negative følgevirkninger af forældres skilsmisse senere i livet. Konklusionerne fra studiet afrapporteres første gang af Forgatch og DeGarmo (1999) i en artikel der viser, at PMTO har positive effekter i forhold til at fremme en opdragelsesform, der er præget af en positiv og anerkendende tilgang til børnene. Artiklen viser, at de mødre, der modtager

7 5 PMTO, i mindre grad anvender en hård opdragelsesform, sammenlignet med kontrolgruppen, efter en 12 måneders periode. Samtidig ses det, at mødrene i kontrolgruppen har en reduceret brug af den positive tilgang til forældrerollen i årene efter skilsmissen, mens mødrene der modtager PMTO opretholder niveauet fra før skilsmissen. Studiet viser samtidig, at der er en positiv sammenhæng mellem en forbedret håndtering af forældrerollen hos mødrene og forbedrede sociale kompetencer hos deres sønner, hvilket i studiet måles i form af forbedringer i omfanget af adfærdsproblemer i skolen (målt af barnets lærere) og i form af forbedringer i barnets trivsel (målt af barnet selv og af moderen). En efterfølgende artikel af Martinez og Forgatch (2001) viser en længerevarende effekt af PMTO på baggrund af samme studie, som er beskrevet ovenfor. Denne artikel viser, at der fortsat er signifikant forskel mellem børnenes adfærdsproblemer i stimuligruppen og kontrolgruppen efter 2,5 år, og at effekten af PMTO på børnenes adfærd er medieret af forældrenes tilgang til opdragelse. Forældrene i stimuligruppen har i højere grad end forældrene i kontrolgruppen en positiv tilgang til opdragelsen og bruger mindre tvang og afstraffelse. Forældrenes positive tilgang til opdragelsen forklarer den største del af variansen mellem stimuli- og kontrolgruppen i børnenes adfærd (R 2 = 0,26). Det samme viser opfølgningen 9 år efter indsatsen (Forgath m.fl. 2009). Efter 9 år er der fortsat en signifikant effekt af PMTO på drengenes afvigende adfærd, men det må betegnes som en lille til moderat effekt (Cohen s d er lig 0,26 for gennemsnitligt niveau, og lig 0,41 for vækst). De direkte effekter medieredes af ændringer i mødrenes håndtering af forældrerollen og drengenes samvær med jævnaldrende med problemadfærd. Mødrene i stimuligruppen forbedrede deres forældrefærdigheder signifikant mere end mødrene i kontrolgruppen, hvilket førte til en signifikant reduktion i afvigende adfærd blandt drengene i stimuligruppen efter 9 år (målt på baggrund af lærernes vurderinger af drengene). Samtidig ses det, at drengene i PMTO-gruppen har været mindre i kontakt med andre unge med problemadfærd, som igen har ført til reduktioner i deres egen afvigende adfærd vis-a-vis drengene i kontrolgruppen. Endelig vises det, at disse direkte og indirekte effekter af PMTO har en positiv betydning for, hvornår drengene første gang arresteres af politiet. Drengene i stimuligruppen har 37 pct. lavere risiko for at blive arresteret af politiet inden deres fyldte 14. år sammenlignet med drengene i kontrolgruppen. Den lavere sandsynlighed for arrestation blandt PMTO-drengene kan tilskrives, at børnene dels bliver påvirket af forbedrede forældrefærdigheder og dels ved, at de får en reduceret omgang med venner og bekendte med problemadfærd. Det ses, at når mødrene opnår én enheds forbedring på det indeks, som er udviklet til måling af effektiv håndtering af forældrerollen i studiet, udskydes tidspunktet for drengenes første anholdelse med 3 år. Samlet set viser resultaterne i Forgath m.fl. (2009), at PMTO har haft en signifikant negativ effekt på det gennemsnitlige antal politiarrestationer 9 år efter interventionen, og at effekten er medieret gennem forbedringer i mødrenes forældrefærdigheder og en reduktion i drenges kontakt til jævnaldrende med problemadfærd. Der er ikke vist signifikante forskelle mellem stimuli- og kontrolgruppen for de enkelte år, men for den samlede periode på 9 år ses der en signifikant reduktion i antallet af arrestationer. En artikel af Wachlarowicz m.fl. (2012) viser, at PMTO har en positiv effekt i forhold til forældrenes brug af en positiv og motiverende forældrerolle og en reduktion i brug af en hård opdragelsesmetode i familierne. PMTO er i studiet afprøvet i familier, der består af nyligt gifte biologiske mødre og stedfædre til børn mellem 5 og 10 år, der betegnes som værende i risikogruppen i forhold til adfærdsmæssige vanskeligheder (målt på baggrund af vurderinger af barnets mor på baggrund af Parent Daily Report, Chamberlain and Reid, 1987). Studiet er gennemført for 153 familier, hvoraf 110 har modtaget PMTO og 43 har været i kontrolgruppen og modtaget den konventionelle indsats. Forfatterne har bevidst gjort stimuligruppen større end kontrolgruppen, fordi de har ønsket at kunne måle effekten for gruppen trods eventuelt frafald. Artiklen undersøger sammenhængen mellem graden af forældrenes asociale karakteristika og effekten af PMTO. Asociale karakteristika hos forældrene kommer til udtryk ved tidligere misbrugsproblemer, tidligere udadreagerende adfærd over for tidligere partnere og en høj score på MMPI-TRI. Artiklen viser,

8 6 at der efter en 2-årig periode opnås større effekter af PMTO i de familier, hvor forældrene har større asociale udfordringer. Øvrige studier viser yderligere, at PMTO har en indirekte positiv effekt på forældrenes ægteskabelige relationer 2 år efter indsatsen (Bullard mfl. 2010) De norske studier PMTO er blevet udbredt og anvendt i norske kommuner siden det i 1999 blev opstartet som implementeringsprojekt under Universitetet i Oslo, og der er lavet flere studier, som dokumenterer og beskriver effekten af PMTO i en norsk kontekst. Det første egentlige effektstudie af PMTO uden for USA er det norske studie gennemført af Ogden & Amlund Hagen (2008), som undersøger effekten af individuel tilrettelagt PMTO på børns adfærdsproblemer i forhold til effekten af den konventionelle indsats. Ogden & Amlund Hagen finder, at PMTO-indsatsen signifikant reducerer børnenes udadreagerende og asociale adfærd, samt at forældre, som modtog PMTO, blev signifikant bedre til at sætte grænser for deres børn, hvilket i sig selv bidrog til færre adfærdsproblemer hos børnene og færre negative kommunikationskæder i hjemmet. Studiet angiver ikke specifikke effektstørrelser. Studiet viser derudover, at der kan være en interaktionseffekt mellem alder og PMTO, fordi PMTO har en større effekt på børn under 8 end børn over 8 år. Resultatet indikerer, at ændringer af barnets adfærd gennem ændringer i forældres adfærd er mere effektive ved yngre børn. I en artikel skrevet af Armlund Hagen, Ogden & Bjørnebekk (2011) præsenteres resultaterne af opfølgningen på Ogden & Armlund Hagen (2008), hvor effekten af PMTO er målt et år efter afslutningen på interventionen. Opfølgningen viser, at både kontrolgruppen og stimuligruppens problemadfærd er signifikant reduceret, men der er ikke signifikant forskel på gruppernes gennemsnit. Det vil sige, at PMTO ikke nødvendigvis har været bedre end den konventionelle indsats, som kontrolgruppen modtog. Det skal dog bemærkes, at der tolkes på intention-to-treat effekterne, dvs. effekter som er udregnet på baggrund af en antagelse om, at alle de forældre, som har deltaget i det oprindelige studie, også deltager i eftermålingen, hvilket ikke er tilfældet. Med en intention-to-treat -tilgang risikerer man således at underestimere den sande effekt. Treatment-of-treated -effekterne viser dog også, at PMTO-børnene i nogle situationer udviser signifikant mindre grad af asocial og udadreagerende adfærd end børnene i kontrolgruppen. Det er særligt lærernes vurdering af PMTO-børnenes sociale færdigheder (partial eta 2 =0,20) og lærernes vurdering af afvigende adfærd i skolen (partial eta 2 =0,29), hvor den signifikante positive effekt af PMTO kommer til udtryk. Effekten af den gruppebaserede version af PMTO er ligeledes undersøgt i en norsk sammenhæng. Effekterne af den gruppebaserede version er særlig interessante, fordi den gruppebaserede version alt andet lige vil være billigere i drift end den individuelle version af PMTO. Kjøbli, Hukkelberg & Ogden (2013) undersøger effekten af gruppebaseret PMTO på 137 børn med adfærdsproblemer og deres forældre. De er særligt interesserede i, hvorvidt PMTO påvirker forældrenes tilgang til opdragelse, fordi det forventes at påvirke børnenes adfærd. Både umiddelbart efter interventionen og et halvt år efter interventionen finder de højsignifikante og store effekter af PMTO-indsatsen på forældrenes tilgang til opdragelse. PMTO har en stor effekt i den forventede retning på forældrenes brug af tvang i opdragelsen umiddelbart efter interventionen (Cohen s d = 0,77), og effekten er større et halvt år efter (Cohen s d = 0,95). På denne baggrund kan det udledes, at PMTO har en stor effekt på reducering af tvang i opdragelsen og fremme af en positiv tilgang til opdragelse hos forældrene i forhold til den konventionelle indsats, og det er derigennem, at ændringer af børnenes adfærd forventes at fremmes. Dette bakkes op af resultater fra studiet Bjørknes & Kjøbli (2012), som undersøger effekterne af gruppebaseret PMTO på forældre og børn tilhørende etniske minoritetsgrupper i Norge. Studiet viser, at PMTO har positive effekter på børnenes adfærd, og at de positive ændringer i børnenes adfærd er fuldt medierede af ændringerne i forældrenes tilgang til opdragelse.

9 7 Ud over de netop præsenterede dokumenterede effekter af individuel og gruppebaseret PMTO, er der i Norge påvist dokumenterede effekter af en kort version af PMTO. Kjøbli & Ogden (2012) undersøger, hvordan en PMTO-indsats, som samlet giver forældrene 5 sessioner (almindelig PMTO giver forældrene sessioner), påvirker børnenes adfærdsproblemer. Studiet viser, at selv den forkortede version giver signifikante positive effekter på børnenes adfærd og på forældrenes tilgang til opdragelse. Særligt har interventionen en effekt i forhold til at fremme en positiv og opmuntrende tilgang til opdragelse (Cohen s d = 0,65), hvilket, som ovenfor nævnt, har vist sig at have stor forklaringskraft i forhold til forbedring af børnenes adfærdsproblemer. 3.5 De danske erfaringer Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er i øjeblikket, i samarbejde med Socialstyrelsen, i færd med at udarbejde et effektstudie af PMTO i en dansk kontekst. 3.6 Vurdering af de samlede gevinster og omkostninger Nedenstående tabel giver på baggrund af de gennemgåede studier et overblik over de dokumenterede effekter ved PMTO. Tabel 2: Dokumenterede effekter ved PMTO Øget sociale kompetencer Færre adfærdsproblemer Bedre relationer til forældre Internationale studier Dokumenterede effekter Dokumenterede effekter Dokumenterede effekter Nordiske studier Dokumenterede effekter Dokumenterede effekter Dokumenterede effekter Bedre netværk Måles ikke Måles ikke Bedre indlæring og skolegang Måles ikke Måles ikke Stabilitet i anbringelsen Ikke relevant Ikke relevant Fastholdelse i hjemmet Måles ikke Måles ikke Bedre mental sundhed (målt på angst og depression) Dokumenterede effekter Dokumenterede effekter Evidensgrundlaget bag effekterne af PMTO i forhold til en konventionel indsats er veldokumenteret. I alle de gennemgåede studier har PMTO vist sig at have en signifikant positiv effekt på børnenes problemadfærd umiddelbart efter interventionen set i forhold til den konventionelle indsats. Effekterne af PMTO på børnenes adfærd medieres gennem PMTO s effekt på forældrenes håndtering af forældrerollen. Effekterne varierer dog i størrelse fra studie til studie, og når effekterne studeres over tid, ses der en tendens til, at effekterne af PMTO og den konventionelle indsats nærmer sig hinanden, hvilket kan indikere, at effekterne af PMTO ses hurtigere end effekterne af en konventionel social indsats, men at begge typer af indsatser er virksomme. PMTO er målrettet børn med udadreagerende problemadfærd, og på baggrund af etiske betragtninger har både kontrolgruppen og PMTO-gruppen i de gennemgående effektstudier modtaget en mere eller mindre omfattende social indsats, som i alle tilfælde signifikant har forbedret både kontrolgruppens og stimuligruppens adfærd. Flere af studierne viser dog, at der udover de direkte positive effekter af PMTO også er en række afledte effekter, som den konventionelle indsats ikke fremmer i samme grad. Nedenstående figur indeholder en forandringsteori for PMTO, der illustrerer de dokumenterede effekter af PMTO og de forventede afledte effekter af forbedringerne på de inkluderede effektvariabler. De dokumenterede effekter præsenteres i blå kasser og de afledte forventede effekter præsenteres i grønne kasser.

10 8 Figur 1: Oversigt over effekter ved PMTO Forandringsteorien for PMTO bygger på et kvalificeret skøn foretaget på baggrund af den gennemgåede litteratur. På denne baggrund regnes der i den økonomiske analyse med følgende gevinster for den del af målgruppen, der opnår fuld effekt af deltagelsen. Tabel 3: Gevinst for den del af målgruppen, der fuld opnår effekt Område Mindre kriminalitet Øget beskæftigelse Færre overførsler Forbedret sundhed Mindre misbrug Færre forebyggende foranstaltninger Færre psykiske lidelser Gevinst for den del af målgruppen, der opnår fuld effekt af indsatsen Opnår samme profil som normalbefolkningen Kommer 80 % nærmere normalbefolkningen Kommer 80 % nærmere normalbefolkningen Kommer 50 % nærmere normalbefolkningen Opnår samme profil som normalbefolkningen Opnår samme profil som normalbefolkningen Opnår samme profil som normalbefolkningen Succesrate Effektstudierne måler primært på effektstørrelser ved brug af den statistiske metode Cohen's D, som giver et standardiseret billede af effektens styrke. Denne opgørelsesmetode kan ikke direkte oversættes til en vurdering af, hvor mange der opnår positive resultater. Nogle af studierne afrapporterer dog estimater for succesraten. Kjøbli og Ogden (2009) undersøger, hvorvidt der er forskel på effekterne af PMTO mellem piger og drenge, dvs. deres uafhængige variabel er køn og altså ikke, hvorvidt forældrene til børnene har fået PMTO. Alle forældrene har fået PMTO, så der er ikke tale om et RCT-effektstudie. Resultaterne viser, at ca. 40 pct. af børnene forbedrer deres udadreagerende problemadfærd i en sådan grad, at de bevæger sig fra at være udadreagerende i klinisk grad til at være normale i forhold til populationen af norske børn (målt på CBCL). Ligeledes bevæger over 45 pct. af børnene sig fra at udvise indadreagerende problemadfærd i klinisk grad til normal grad. Resultaterne er signifikante på et 0,10 alphaniveau, og det er således 90 pct. sikkert, at samme andele vil kunne genfindes i lignende og mere ekstreme stikprøver. Det skal dog bemærkes, at studiet ligeledes finder, at børnenes score inden interventionen er en stærk prædiktor for børnenes score efter interventionen. Sammenhængen mellem børnenes CBCL-score inden interventionen og børnenes CBCL-score efter interventionen er negativ og højsignifikant, hvilket indikerer, at børn med svære adfærdsmæssige problemstillinger rykker sig mere end børn med lettere adfærdsmæssige problemstillinger. Det må

11 9 således forventes, at de positive effekter af PMTO vil være mindre, hvis målgruppen for PMTO afgrænses til børn med lette adfærdsproblemer. 3.7 Omkostningerne Socialstyrelsen yder i samarbejde med eksterne leverandører støtte til opstart af PMTO i kommunerne. PMTO forudsætter, at kommunerne, som ønsker at anvende PMTO, uddanner certificerede PMTO-terapeuter. Socialstyrelsen anbefaler, at kommunerne som minimum uddanner to til tre PMTO-terapeuter, fordi det vil være vanskeligt for den enkelte terapeut at holde fagligheden, hvis han/hun ikke har en faglig sparringspartner til rådighed. Uddannelsen til PMTO-terapeut varer ca. halvandet år, optager omkring 40 pct. af en fuldtidsstilling og skal bygges ovenpå en relevant faglig baggrund som eksempelvis socialrådgiver, sygeplejerske eller psykolog. Nedenstående figur viser omkostningerne forbundet med iværksættelse og drift af PMTO for kommunerne. Omkostningerne forbundet med opstart og drift af PMTO som gruppebaseret forløb og som individuel baseret indsats er de samme, bortset fra en ekstra omkostning til uddannelse og certificering af gruppeterapeut, som er en overbygning på uddannelsen til individuel terapeut. Omkostningerne er dem, som fremgår på Socialstyrelsens hjemmeside. Tabel 4: Omkostninger for opstart og drift af PMTO Individuel indsats Gruppebaseret indsats Omkostning Periode Omkostning Periode Organisatorisk støtte til implementering Gratis Gratis Uddannelse og certificering af terapeut kr. Pr. terapeut kr. Pr. terapeut Uddannelse og certificering af gruppeterapeut (overbygning) Anvendelse af datasystem og support National monitorering og vedligeholdelse af program 0kr. 0kr kr. Pr. terapeut kr. Pr. år kr. Pr. år kr. Pr. år kr. Pr. år Omkostningerne forbundet med uddannelse af terapeuter er engangsomkostninger. Dertil kommer nogle mindre driftsomkostninger forbundet med vedligeholdelsesvejledning af terapeuterne. Fordelt på antallet af børn, som modtager PMTO vil disse omkostninger over tid nærme sig nul, så omkostningerne til uddannelse og vedligeholdelsesvejledning til terapeuter er ikke regnet med som en omkostning forbundet med udgiften til et PMTO-forløb pr. barn. 4. DE SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF PMTO I dette afsnit præsenteres livsforløbene og de samfundsmæssige omkostninger over et helt livsforløb for den målgruppeafgræsning, der anvendes for PMTO (børn der har modtaget forebyggende foranstaltninger, når de er mellem 4 og 12 år). Endvidere præsenteres, hvordan PMTO kan ændre et livsforløb for de udsatte børn og unge, og hvilken betydning dette har for samfundsøkonomien.

12 Livsforløb for målgruppen Hvilket livsforløb er det typiske for målgruppen? PMTO er et eksempel på en tidlig forebyggende indsats. PMTO bliver både brugt som en foranstaltning og et forbyggende tiltag. Rambøll vurderer, at de fleste børn, der modtager i PMTO i Danmark, ville have modtaget en forbyggende foranstaltning enten i stedet for PMTO eller senere i barnets liv, havde PMTO eller tilsvarende metoder ikke været en mulighed. I beregningerne anvendes derfor en afgræsning af målgruppen svarende til børn, der modtager forebyggende foranstaltninger fra de er mellem 4 og 12 år Hvilke effekter kan vi forvente af PMTO? På tværs af nordiske og amerikanske studier er der dokumenteret en positiv effekt af PMTO særligt i forhold til at reducere børnenes udadreagerende problemadfærd, og det er yderligere vist, at PMTO kan medføre en faldende kriminalitet også inden for en 9-årig periode. Da der er tale om en tidlig forebyggende indsats, belyser hverken nordiske eller internationale studier effekter i forhold til uddannelse, beskæftigelse eller misbrug. Givet, at der er tale om en tidlig, forebyggende indsats, stiller det store krav til den rette visitation af familier til deltagelsen i programmet, hvor der dog også anvendes en systematisk screening af børnene, som således styrker visitationen. I beregningerne anvendes en succesrate på 15 pct., svarende til, at 1,5 ud af 10 vil få større effekt af PMTO, end de vil have fået af de foranstaltninger, de ellers vil have modtaget. Den relativt lave succesrate skyldes, at der er tale om en bred målgruppe. Det forventes, at effektens størrelse delvist afhænger af problemtyngde i udgangspunktet, dvs. i en bred målgruppe vil der være børn med lettere adfærdsproblemer, og de vil forventeligt ikke flytte sig så meget som børn med sværere adfærdsproblemer. Kjøbli og Ogden (2009) afrapporterer et resultat, som viser, at ca. 40 pct. af børnene ved slutmålingen har rykket sig fra at have klinisk problemadfærd til at have normal problemadfærd (målt på CBCL). Dette resultat indikerer, at en succesrate på 15 pct. er konservativt sat, og derfor ikke overestimerer programmets sande effekt. I beregningerne har vi indregnet, at en fuld effekt af programmet svarer til, at børnene opnår livsforløb, som er sammenlignelige med normalbefolkningens i forhold til misbrug, kriminalitet, psykiske lidelser og foranstaltninger, mens vi har regnet med, at de stadig ligger marginalt under normalbefolkningen i forhold til beskæftigelse, overførsler og sundhed, da der som udgangspunkt er tale om mere udsatte familier end normalbefolkningen, og indsatsen ikke forventes fuldt ud at kunne kompensere for dette. I forhold til foranstaltninger er det regnet med, at de 15 pct., som opnår fuld effekt, ikke efterfølgende har behov for andre foranstaltninger Vurdering af det samfundsøkonomiske potentiale Nedenfor vurderes det samfundsøkonomiske potentiale forbundet med implementeringen af PMTO. På landsplan er der ca børn i alderen 4-12 år, som har fået en forebyggende foranstaltning (2012-tal), så det samfundsøkonomiske potentiale beregnes på baggrund af en målgruppe i størrelsen børn. Potentialet er beregnet både for PMTO tilrettelagt som gruppeforløb og for PMTO tilrettelagt som en individuel indsats. Der er regnet med en 15 pct. succesrate, men omkostningerne gælder for alle deltagere.

13 Nettobidrag(Kr.) 11 PMTO gruppeforløb I nedenstående figur ses en oversigt over livsforløbene for normalbefolkningen, målgruppens almindelige livsforløb og det estimerede livsforløb for modtagere af PMTO gruppeforløbet. Figur 2: Samfundsmæssige omkostninger ved livsforløb Normalt livsforløb Normalt forløb (målgruppen) PMTO Figuren illustrerer, at de personer, der får fuld effekt af PMTO gruppeforløbet, ligger væsentligt over deres "normale" livsbane. I nedenstående oversigt er de økonomiske konsekvenser for de offentlige kasser og for deltagerne opgjort. I tabellen er der regnet på en omkostning på kr. per program, og at programmet igangsættes for 7-årige børn kr. er den gennemsnitlige omkostning pr. programdeltager i et PMTO-gruppeforløb ifølge Servicestyrelsens opgørelse. I tabellen er nettonutidsværdien beregnet ved en 15 pct. succesrate. Tabel 5: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren fordelt på myndigheder (nettonutidsværdi), kr. Myndighed Normalt forløb (målgruppen) PMTO Konsekvens Kommune Stat Offentlige udgifter (ikke delbare) Offentlige udgifter i alt Deltagere Samlet Tabellen viser, at livsforløbet for et gennemsnitligt barn i denne målgruppe vil være forbundet med offentlige udgifter på ca. 2,9 mio. kr., mens man ved at omlægge indsatsen til PMTO gruppeforløb kan opnå effekter, hvor livsforløbet i stedet er forbundet med offentlige udgifter på ca. 2,8 mio. kr. i et livsforløb. Besparelsen for de offentlige udgifter peger på, at kommunerne kan spare kr. pr. barn. Staten kan spare omkring kr. pr. barn primært ved en øget

14 12 indtægt fra skatteindtægter og en lavere udgift til overførsler. Deltagerne vil ligeledes opnå en gevinst i form af en højere lønindtægt, svarende til omkring kr. i nutidsværdi. Fordelingen på forskellige delområder fremgår af nedenstående oversigt. Tabel 6: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren fordelt på områder (nettonutidsværdi), kr. Område Normalt forløb (målgruppen) PMTO Forskel Kriminalitet Skat af lønindkomst Overførsler Sundhed Misbrug Psykiske lidelser Foranstaltninger Fritid, kultur mv Undervisning mv Social beskyttelse Samlet Som det fremgår af tabellen, tilfalder kun en begrænset del af nettogevinsten foranstaltningsområdet, mens den største del af indtægten tilfalder kommunekassen og beskæftigelsesforvaltningen i kraft af, at børnene i voksenlivet opnår bedre uddannelse og beskæftigelse. Ved at bruge PMTO-gruppeforløbet i relation til børn og deres familier, vil der være tale om en samlet investering på 85 mio. kr., der vil medføre en nettogevinst for samfundet på ca. 1 mia. kr. Tabel 7: Samlet potentiale PMTO Antal deltagere på landsplan Samlet investering i mio. kr. 85 Nettogevinst i mio. kr. Kommune 281 Stat 227 Deltagere 520 Samlet 1.028

15 Nettobidrag(Kr.) 13 PMTO individuel indsats I nedenstående figur ses en oversigt over livsforløbene for normalbefolkningen, målgruppens almindelige livsforløb og det estimerede livsforløb for modtagere af PMTO som individuel indsats. Figur 3: Samfundsmæssige omkostninger ved livsforløb Normalt livsforløb Normalt forløb (målgruppen) PMTO Figuren illustrerer, at de personer, der får fuld effekt af PMTO indsatsen, ligger væsentligt over deres "normale" livsbane, og nærmer sig livsbanen for normalgruppen. Nedenstående tabel viser en oversigt over de økonomiske konsekvenser for de offentlige kasser og for deltagerne. I tabellen er der regnet på en omkostning på kr. per program, og at programmet igangsættes for 7-årige børn kr. er den gennemsnitlige omkostning pr. programdeltager i et PMTO-gruppeforløb ifølge Servicestyrelsens opgørelse. Nettonutidsværdien er beregnet ved en 15 pct. succesrate. Tabel 8: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren fordelt på myndigheder (nettonutidsværdi) Myndighed Normalt forløb (målgruppen) PMTO Konsekvens Kommune Stat Offentlige udgifter (ikke delbare) Offentlige udgifter i alt Deltagere Samlet Af tabellen fremgår det, at et gennemsnitligt livsforløb for et barn i denne målgruppe er forbundet med offentlige udgifter på ca. 2,9 mio. kr., hvoraf der kan spares ca. 80 mio. kr., hvis indsatsen omlægges til PMTO. Besparelsen for de offentlige udgifter peger på, at kommunerne kan spare kr. pr. barn. Staten kan spare omkring kr. pr. barn primært ved en øget indtægt fra skatteindtægter og en lavere udgift til overførsler. Deltagerne vil ligeledes opnå en

16 14 gevinst i form af en højere lønindtægt, svarende til omkring kr. i nutidsværdi. Besparelsen for kommunerne er ca lavere ved den individuelle PMTO-indsats i forhold til den gruppebaserede indsats, hvilket først og fremmest skyldes forskellen i udgift pr. deltager imellem de to versioner af PMTO. Fordelingen på forskellige delområder fremgår af nedenstående oversigt. Tabel 9: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren fordelt på områder (nettonutidsværdi) Område Normalt forløb (målgruppen) PMTO Forskel Kriminalitet Skat af lønindkomst Overførsler Sundhed Misbrug Psykiske lidelser Foranstaltninger Fritid, kultur mv Undervisning mv Social beskyttelse Samlet Ligesom det var tilfældet med PMTO gruppeforløbet, tilfalder kun en begrænset del af nettogevinsten foranstaltningsområdet, mens den største del af indtægten tilfalder kommunekassen og beskæftigelsesforvaltningen i kraft af, at børnene i voksenlivet opnår bedre uddannelse og beskæftigelse. Ved at bruge den individuelle PMTO-indsats i relation til børn og deres familier, vil der være tale om en samlet investering på 203 mio. kr., der vil medføre en nettogevinst for samfundet på ca. 932 mio. kr. Tabel 10: Samlet potentiale PMTO Antal deltagere på landsplan Samlet investering i mio. kr. 203 Nettogevinst i mio. kr. Kommune 185 Stat 227 Deltagere 520 Samlet 932

17 ERROR! NO TEXT OF SPECIFIED STYLE IN DOCUMENT.-1 BILAG 1: LITTERATURLISTE Bank, L. m.fl. (1991): A comparative evaluation of parent training interventions for families of chronic delinquents. I: Journal of Abnormal Child Psychology, vol. 19(1), s Bjørknes, R. m.fl. (2012): Parent Training Among Ethnic Minorities: Parenting Practices as Mediators of Change in Child Conduct Problems. I: Family relations: Interdisciplinary Journal of Applied Family Studies, vol. 61, s Bullard, L. m.fl. (2010): Effects of the Oregon model of Parent Management Training (PMTO) on marital adjustment in new stepfamilies: a randomized trial. Journal of Family Psychology, vol. 24(4), s DeGarmo, D.S., Patterson, G. R. & Forgatch, M.S. (2004): How do outcomes in a specified parent training intervention maintain or wane over time? Prevention Science vol. 5(2), s Forgatch, M.S. m.fl. (2009): Testing the Oregon delinquency model with 9 year follow up of the Oregon Divorce Study. I: Development and Psychopathology, vol. 21, s Forgatch, M.S. & DeGarmo, D.S. (1999): Parenting through change: an effective prevention program for single mothers. I: Journal of Consulting and Clinical Psychology, vol. 67(5), s Hagen, K.A., Ogden, T., Bjørnebekk, G. (2011): Treatment outcomes and mediators of parent management training: a one-year follow-up of children with conduct problems. I: Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, vol. 4(2), s Kjøbli, J. & Ogden, T. (2009): Gender differences in intake characteristics and behavior change among children in families receiving parent management training. I: Children and Youth Services Review, vol. 31, s Købli, J. & Ogden, T. (2012): A randomized effectiveness trial of brief parent training in primary care settings. I: Prevention Science, vol. 13, s Købli, J., Hukkelberg S., & Ogden T. (2013): A randomized trial of group parent training: reducing child conduct problems in real-world settings. I: Behavior Research and Therapy, vol. 51, s Martinez Jr., C. R., & Forgatch, M. S. (2001): Preventing problems with boys' noncompliance: Effects of a parent training intervention for divorcing mothers. I: Journal of Consulting and Clinical Psychology, vol. 69(3), s Ogden, T. & Hagen, A. K. (2008): Treatment Effectiveness of Parent Management Training in Norway: A Randomized Controlled Trial of Children With Conduct Problems. I: Journal of Consulting and Clinical Psychology, vol. 75(8), s Wachlarowicz, M. m.fl. (2012): The moderating effects of parent antisocial characteristics on the effects of Parent Management Training-Oregon (PMTO). I: Prevention Science, vol. 13, s

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Videnskortlægning og praksisafdækning

Videnskortlægning og praksisafdækning Videnskortlægning og praksisafdækning Det kriminalpræventive råd og Trygfonden udbyder opgaven: Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund På basis af den aktuelt

Læs mere

PMTO Inklusion gennem PMTO, Evidensbasering af socialfagligt behandlingsarbejde

PMTO Inklusion gennem PMTO, Evidensbasering af socialfagligt behandlingsarbejde PMTO Inklusion gennem PMTO, Evidensbasering af socialfagligt behandlingsarbejde Gøye Thorn Svendsen, aut. Psykolog Gert Lykke Pedersen, socialrådgiver INDHOLDKOMPONENTER OG METODIK I PMTO 10 MIN - kvalificering

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Marts 2012 AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Analysens

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL

SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL Oxford Research A/S, januar 2013 SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL Udarbejdet af Oxford Research for Det Kriminalpræventive Råd Forfatter: VAC Sidst gemt: 22-01-2013

Læs mere

PALS De gode cirker i skole og SFO

PALS De gode cirker i skole og SFO PALS De gode cirker i skole og SFO 1 I frikvartererne er der konflikter mellem børnene, og konflikterne bliver tit bragt ind i timerne. I klassen tager en lille gruppe børn al opmærksomhed, fordi de har

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel KEEP kursus- og støtteforløb til plejefamilier

Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel KEEP kursus- og støtteforløb til plejefamilier Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

TFCO Erfaringer fra danske kommuner

TFCO Erfaringer fra danske kommuner TFCO Erfaringer fra danske kommuner Indholdsfortegnelse 1 Veldokumenterede indsatser målrettet unge i adfærdsvanskeligheder 2 Det hele er forandret. I dag er jeg bare glad! En families erfaringer med TFCO

Læs mere

Notat. Status og strategi på det evidensbaserede område

Notat. Status og strategi på det evidensbaserede område Notat Status og strategi på det evidensbaserede område April 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning s. 3 2 Status s. 5 2.1 Organisering.. s. 5 2.2 Oversigt over evidensbaserede programmer s. 6 2.3 Andre

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

20-05-2014. Til Socialudvalget, Sagsnr. 2014-0077042. Bilag 1: Effektorienterede og vidensbaserede indsatser i Socialforvaltningen, udvalgte indsatser

20-05-2014. Til Socialudvalget, Sagsnr. 2014-0077042. Bilag 1: Effektorienterede og vidensbaserede indsatser i Socialforvaltningen, udvalgte indsatser KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget, Bilag 1: Effektorienterede og vidensbaserede indsatser i Socialforvaltningen, udvalgte indsatser I forvaltningens

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

indsats for sygemeldte

indsats for sygemeldte Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte En litteraturoversigt 12:06 Jan Høgelund 12:06 EFFEKTER AF DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS FOR SYGEMELDTE EN LITTERATUROVERSIGT JAN HØGELUND

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien).

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien). Ansøgning Terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap Kommune Københavns Kommune Puljens formål: Formålet med puljen er at styrke kommunernes mulighed for at iværksætte, udbrede og afprøve længerevarende

Læs mere

PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD

PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD EN SYSTEMATISK FORSKNINGSOVERSIGT 14:02 LISBETH TRILLE G. LOFT 14:02 PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD EN SYSTEMATISK FORSKNINGOVERSIGT LISBETH TRILLE G. LOFT KØBENHAVN

Læs mere

Socialstyrelsen. Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År dagpleje 15.26.01.10

Socialstyrelsen. Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År dagpleje 15.26.01.10 Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År dagpleje 15.26.01.10 Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Socialstyrelsen... 1 1 Indledning...

Læs mere

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser

Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser Der kan være store samfundsøkonomiske og menneskelige gevinster ved forebyggende indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Artiklen her giver et

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

COST-BENEFIT-ANALYSE BØRN, UNGE & SORG

COST-BENEFIT-ANALYSE BØRN, UNGE & SORG Til Børn, Unge & Sorg Dokumenttype Rapport Dato September 2012 COST-BENEFIT-ANALYSE BØRN, UNGE & SORG COST-BENEFIT-ANALYSE BØRN, UNGE & SORG Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

NORDISK VELFÆRDSCENTER OSLO MARTS 2013

NORDISK VELFÆRDSCENTER OSLO MARTS 2013 NORDISK VELFÆRDSCENTER OSLO MARTS 2013 PRÆSENTATION MØDREHJÆLPEN Ulla Krogager, rådgivningschef, Mødrehjælpen i Aarhus Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Mødrehjælpen yder generel og anonym

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Til Direktørforum Indstilling med business case om personlige forebyggelsesplaner, peer to-peer support grupper og kommunikationsteknologi til borgere med sindslidelse, der ønsker at leve et mere selvstændigt

Læs mere

Evidensgrundlaget og samarbejdet om udsatte børn og unge

Evidensgrundlaget og samarbejdet om udsatte børn og unge Evidensgrundlaget og samarbejdet om udsatte børn og unge Oplæg på Når systemet spænder ben National konference om ulighed i sundhed 7.3.13 Anders Hede Forskningschef TrygFonden Side 1 Afgrænsning Fire

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere