Session 6 Priser, afgifter og markedsdannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Session 6 Priser, afgifter og markedsdannelse"

Transkript

1 Session 6 Priser, afgifter og markedsdannelse Spørgsmål til inspiration for debatten: Hvordan når vi frem til en større fælles forståelse af behovet for og retningen af en justering af de eksisterende økonomiske rammebetingelser og markeder? Hvordan sikrer vi, at dette sker hurtigst muligt og at anbefalingerne bliver helhedsorienterede ud fra opnåelsen af de politiske målsætninger, således at rammebetingelserne og markederne forbedres, opdateres, gentænkes, revitaliseres, forlænges eller suppleres med nye markeder og skatter, afgifter og tilskud m.fl. Hvordan udpeger vi de områder, hvor der skal være særlig fokus og hvordan sikrer vi, at disse områder så faktisk sættes i fokus i den kommende revision? Indledning Udformningen af det fremtidige energisystem og investeringerne i både energibesparelser, fleksibilitet og ny produktion baseret på vedvarende energi styres i en markedsbaseret verden af en række politisk fastlagte rammebetingelser m.v. Det betyder, at når der vedtages nye politiske målsætninger og i øvrigt sker markante ændringer i energipriser m.v. så vil der skulle ske justeringer af rammebetingelser. Hvis dette ikke gøres rettidigt og meget gerne så langsigtet forudsigeligt som muligt, så vil der opstå situationer, hvor de politisk fastlagte rammebetingelser i praksis modvirker de politisk fremlagte målsætninger. For tiden synes det i Danmark som om, at de politiske signaler om store omstillinger af det danske energisystem ikke passer sammen med de eksisterende økonomiske rammebetingelser. Dette er erkendt på det politiske niveau, hvor en af undersøgelserne som følge af energiforliget er, at der skal igangsættes en udredning på energibeskatnings- og - afgiftsområdet. Undersøgelsen forventes dog først igangsat og afsluttet i 2014 efter at en række andre undersøgelser er afsluttede.

2 Udviklingen på energiområdet går imidlertid meget hurtigere end redegørelsen, hvorfor de økonomiske rammebetingelser, som skulle styre omformningen af det danske energisystem med alt for stor fart fjerner sig fra det, som må anses for nødvendigt for, at Danmark kan gennemføre omlægningen af energisystemet på en for samfundet både hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde. Skatter, afgifter og tilskud Som forudsætning for at kunne foretage nødvendige mere omfattende justeringer af det samlede skatte- og afgiftssystem er det vigtigt at kende de nugældende skatter og afgifter m.v. samt skabe et overblik over, hvilke handlinger og investeringer tilstedeværelsen af disse rammebetingelser tilskynder til. Mange af rammebetingelserne er i praksis besluttet ud fra stadig mere forældede energipolitiske målsætninger på baggrund af tidligere økonomiske og energimæssige tilstande i Danmark, i vores nærområder, i EU og globalt. At rammebetingelserne er besluttet for længe siden, gør dem dog ikke nødvendigvis forældede. Den økonomiske krise og den markant øgede globalisering har f.eks. sat de danske virksomheders konkurrenceevne under pres. Dette betyder, at skatter og afgifter og tilskud på det energimæssige område kommer på den politiske dagsorden under hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne uden at samtænke denne dagsorden med den brede energipolitiske dagsorden. Solcellesagen er et rigtig godt eksempel på, hvor vigtigt det er at være forudseende når rammebetingelserne her i form af en hastig billiggørelse af solcellerne ændres på meget kort tid. Denne udvikling sker ikke kun i Danmark. F.eks. har Tyskland nu store problemer med de tilskudsomkostninger til strøm fra solceller, som er lovet de næste op til 20 år. Debatten om PSO- betalingen er et beslægtet eksempel, hvor både prisfaldet på elektricitet i det seneste års tid på det nordiske marked og overførslen af solcellerne til en højere grad af PSO- betaling har betydet, at PSO- betalingen pr. kwh nu klart overstiger de økonomiske forventninger, som lå til grund for indgåelsen af energiforliget den Indførslen af en forsyningssikkerhedsafgift for varme er et tredje eksempel. Den blev vedtaget med energiforliget og havde til formål at kompensere statskassen for de omkostninger, som fremkommer ved omstilling fra beskattet kul til ubeskattet biomasse på de centrale kraftvarmeværker i form af tabte afgifter på kul på varmesiden og forøgede tilskud til biomasse. Men samme skat betyder også, at konkurrencesituationen for de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker er blevet yderligere forringet. Dette er uholdbart, da det synes sandsynligt, at der er brug for en stor del af disse værker i det fremtidige energisystem baseret på naturgas i den nærmeste fremtid, men dernæst baseret på biogas, syntesegasser m.v. Der er da også allerede bestræbelser på at erstatte eller supplere disse værker med biomassekedler, som efter de gældende rammebetingelser er den økonomisk rigtige løsning på selskabsniveau. Et fjerde eksempel er, at den nødvendige indsats for at reducere det danske energiforbrug i 2050 til under halvdelen af dagens energiforbrug. Herved vil statskassen tabe en række - 2 -

3 indtægter især fra energibeskatning fra husholdninger og det offentlige, men også fra reduceret varmeforbrug og benzin og dieselforbrug i virksomheder m.v. Hidtil har de relativt høje danske afgifter på energiforbrug i husholdninger kun medført, at energiforbruget er holdt nogenlunde konstant samtidig med, at vi er blevet rigere. Den hidtidige spareindsats har derfor været for lille til at det har haft nævneværdig betydning for skatteprovenuet til statskassen. Sådan vil det ikke være fremover, hvis ambitionerne om markante absolutte reduktioner i energiforbruget bliver gennemført. Det er således nødvendigt med en samlet forståelse af de eksisterende rammebetingelser i form af skatter, afgifter, PSO- betalinger, tariffer, pristillæg og feed in betalinger m.v. som i dag findes på energiområdet. Uden denne basisforståelse af eksisterende regulering og økonomiske rammebetingelser er det svært at vurdere arten og omfanget af nødvendige justeringer. Der er formentligt behov for helhedsorienterede markante justeringer, som kan bringe den økonomiske virkelighed og den politisk ønskede udvikling på linje igen, så der ikke kun sker justeringer på delniveau. Herved kan imødegås uhensigtsmæssige virkninger på nogle områder fra justeringer, som blev gennemført for at skabe de rette virkninger på andre områder. Markeder og aktører i energisektoren Energisektoren er karakteriseret ved, at der eksisterer mange forskellige markeder allerede såsom nationale, regionale og internationale markeder for olie, biomasse, naturgas, biogas og syntesegasser, fjernvarme, lagre, systemydelser, transmissionsydelser, CO2 m.fl. En del af disse markeder er fuld udviklede og kan ikke ændres gennem nationale beslutninger. Andre af markederne er endnu ufuldkomne eller direkte uhensigtsmæssige i forhold til de danske og ofte også mere gennerelle energipolitiske ambitioner om øget indsats for energieffektivitet og omstilling til vedvarende energi. En lang række aktører agerer på disse markeder, nogle blot som energikøbere, andre som energisælgere, atter andre som investorer og yderligere andre fungerer udelukkende på de finansielle markeder for energi. Det er vigtigt at skabe sig et overblik over eksisterende aktører og markeder og deres påvirkning af især investeringsbeslutninger på energiområdet, således at justering af markeder og indimellem også af de tilhørende rammebetingelser og skabelse af nye nødvendige markeder kan ske. Uden denne forståelse for hvordan markedet virker vil den fastlagte politiske opgave med en revision af det danske skatte- afgifts- og tilskudssystem, som opstartes i 2014 blive vanskeligt og mangelfuldt. Sessionen vil derfor bidrage med en gennemgang af eksisterende markeder, funktionen af disse, prisdannelser og aktører m.v. Der sigtes yderligere mod en debat af kommende behov på disse områder set i lyset af den faktiske udvikling og de fremlagte og vedtagne mål om en omlægning af det danske energisystem

4 Rammebetingelser og markeder, som understøtter en omkostningseffektiv omstilling af det danske energisystem frem mod 2050 For at have et godt udgangspunkt for en omfattende justering af de danske skatte-, afgifts- og tilskudssystemer på energiområdet er det især vigtigt at fokusere på de områder, hvor der enten kan identificeres ufuldstændige eller helt fraværende markeder. Det er vigtigt at fokusere, hvor der er en utilstrækkelig aktørkreds, og hvor der kan identificeres rammebetingelser for handlinger på disse markeder, som objektivt set vil trække i en uønsket retning for sammensætning og funktion af det fremtidige energisystem. Her præsenteres nogle eksempler på områder, hvor fokus er påkrævet i forhold til justering eller nyudvikling af både markeder og rammebetingelser: Rammebetingelser og markeder for energibesparelser Via energiselskabernes forpligtelser til at gennemføre dokumenterede energibesparelser og muligheden for at få denne indsats finansieret via tarifferne er der opstået et nyt marked for energibesparelser. Udviklingen er således gået fra, at disse energibesparelser i høj grad blev gennemført via vejledning og rådgivning fra de berørte energiselskaber eller deres partnere, til i dag i langt de fleste tilfælde at omfatte en eller anden form for aftalt tilskud eller køb af dokumenterede energibesparelser. For at skabe et så simpelt system som muligt har man i Danmark vedtaget, at kun besparelsen i det første år kan medregnes. Herved undgås en masse problemer med fastlæggelse af levetid af besparelser samt krav om, hvordan nye besparelser ikke må indregne allerede forventede og indregnede besparelser. Og der er udviklet et standardværdikatalog, hvor man for alle mindre og standardiserede sparetiltag blot kan indtaste et allerede aftalt sparet antal kwh uden at skulle foretage beregninger af før- og- efter forbrug. Den danske måde at agere på har naturligvis favoriseret energibesparelser med lave kontakt omkostninger og kort tilbagebetalingstid. Omkring halvdelen af besparelserne findes således i større erhvervsvirksomheder. Yderligere besparelser findes via justering og udskiftning af tekniske anlæg m.v. Og i 2012 også gennem opsætning af vedvarende energi på private og offentlige bygninger især solcelleanlæg. Energiforliget af omfattede også en aftale om, at energispareindsatsen skulle fokuseres mere på bygninger. Dette er dog ikke sket i den efterfølgende aftale om forøgelse af sparekravet og justering af standardværdikataloget. Der er således behov for at identificere tiltag, der fremover kan skabe større økonomiske incitamenter for bygningsrenoveringer, som både forbedrer bygningens kvalitet og reducerer bygningens energiforbrug

5 CO2- markedet Tilstanden af EU s kvotesystem for CO2 er et stort problem for omstillingen af det danske energisystem på en omkostningseffektiv måde. EU s kvotesystem var tænkt at skulle have to effekter: Ved at sætte en pris på udledning af CO2 i et markedssystem skulle EU s kvotesystem i teorien både sikre, at reduktionsmålene blev nået til lavest mulige omkostning og at der fremkom en betydende pris på udledningen af CO2, så både energibesparelser og omlægning til vedvarende energi blev økonomisk rentabelt. Desværre blev kvotehandelssystemet opstartet med et rimeligt lavt reduktionsmål på 20 % for Her kunne omkring de 10 % endda hentes ved reduktioner i lande uden for EU. Hertil kommer at kvotehandelssystemet i praksis blev opstartet uden tilstrækkelig mulighed for regulering af prisen, da enhver stramning kræver en meget høj grad af enighed blandt landene. Situationen er derfor, at den pris, som fastlægges for udledning af CO2 i EU er faldet til omkring 5 Euro pr. ton på grund af alt for mange udledningstilladelser. Det var forventet, at prisen skulle nærme sig 30 Euro pr. ton frem mod Den nuværende pris er alt for lav til at gøre det økonomisk rentabelt at udbygge med vedvarende energi i stedet for kul og naturgas. Problemet kan ikke løses ved interne danske beslutninger, hvorfor eneste mulighed for om muligt at rette op på dette er, at Danmark arbejder aktivt for at EU strammer op mål i EU må have mål for EE, VE og GHG I perioden fra vedtagelsen af klima- og energipakken i 2008 med de såkaldte mål, har det vist sig, at det stærkeste mål har været kravet om at 20 % af EU s energiproduktion skulle komme fra vedvarende energi i Kravet om at energiforbruget skulle reduceres med 20 % i forhold til en baseline blev ikke direkte styrende for energibesparelserne, men har dannet grundlag for, at energieffektivitetsdirektivet kunne vedtages i 2012 med krav om en lang række tiltag for at øge indsatsen for energibesparelser. Det er derfor afgørende vigtigt som støtte for den danske energiomstilling, at der også for 2030 vedtages et sæt med tre mål i EU. Marked for transmissionskapacitet Udlandsforbindelserne og brugen heraf til balancering af elektricitet gennem import og eksport styres i høj grad af den danske transmissionssystem operatør Energinet.dk, som har ansvaret for at el- systemet balancerer hvert eneste sekund

6 Energinet.dk gennemfører dette ved i høj grad at reservere transmissionskapacitet på udlandsforbindelserne til Norge, Sverige og Tyskland, således at import og eksport kan foretages efter behov. Denne måde har været en rimelig billig måde at balancere det danske system på, men dette varer måske ikke ved. Vi ser tendenser til at kapaciteten på udlandsforbindelserne bliver mindre, især på tidspunkter, hvor vi af hensyn til vindproduktionen har brug for eksport. Især de tyske forbindelser har en tendens til at bliver reduceret ved grænsen, idet Tyskland naturligt prioriterer at løse egne balanceproblemer før man påtager sig også at løse de danske balanceproblemer. Vi ser endvidere en tendens til at den norske vandkrafts balancekapacitet anvendes direkte i el- markederne i Holland. Der arbejdes med udbygningsplaner til England og Tyskland og yderligere kabler mellem Norge og Holland. Dette vil efter al sandsynlighed gøre denne anvendelse betydeligt mere omkostningsfuldt for Danmark og dermed forringe den danske mulighed for billigt at anvende den norske vandkraft til balancering. Det er derfor vigtigt at se på transmissionskapacitetsmarkedet på følgende områder: 1. Vil fremtiden bringe ændrede forhold, således at det danske behov både vil blive sværere at få opfyldt gennem transmissionsforbindelserne og vil dette i givet fald blive væsentligt dyrere? 2. Reserveres der for megen kapacitet fra Energinet.dk s side, således at andre energiaktører begrænses i anvendelsen? 3. Skal der satses aktivt på at supplere transmissionskapaciteten via udlandsforbindelserne med forbedrede muligheder for at skabe fleksibilitet og balancekraft internt i Danmark? Fleksibilitet og balancekraft Skabelse af forbedrede danske markeder for fleksibilitet og balancekraft vil på én gang kunne reducere den danske afhængighed af udlandsforbindelserne og medvirke til, at den danske rigelige el- produktion, når vinden blæser (og solen skinner) vil kunne få en større salgsværdi, hvis den kan anvendes intelligent til andre formål og kan gemmes til perioder, hvor el- produktionen fra vedvarende energi er lav. Markedsmuligheden i dag er stort set kun tilstede for meget store forbrugere, som kan indgå aftale med Energinet.dk om at levere mindst 10 MW kapacitet, som kan afbrydes. Men da anvendelsen af udlandsforbindelserne kun nødvendiggør dette i helt særlige situationer, så er prisen for denne ydelse ikke ret høj. I princippet kan forbrugere med et fleksibelt forbrug også indgå aftaler med de balanceansvarlige el- selskaber, således at fleksibiliteten kan anvendes til at balancere disse selskabers ubalance mellem indmeldt køb og salg og faktisk køb og salg. For at danske markeder og aktører for anvendelse af de små lokale fleksibiliteter kan skabes, så må der fastlægges en egentlig strategi for dette, således at markedsplads, aktører og standardaftaler med forbrugere kan udvikles. Ellers kan det forventes, at de fortsat lave priser for denne ydelse, vil blokere en markedsdannelse helt frem til, hvor dette marked bliver tvingende nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. Og da det kan forventes at tage - 6 -

7 nogen tid at opbygge et sådant marked, så er det nok ikke tilrådeligt at vente så længe af hensyn til den fortsatte danske forsyningssikkerhed. Også på produktionssiden vil omlægningen af det danske energisystem formentlig betyde, at udlandsforbindelserne ikke kan klare hele opgaven med at balancere den fluktuerende produktion fra en stigende anden vindkraft. Balanceringskapacitet baseret på gas Her vil være behov for dansk produktionskapacitet efter al sandsynlighed baseret på gas, som har både lagringskapaciteter i eksisterende gaslagre og tilstrækkelig fleksibilitet i produktionen til at kunne balancere især vindproduktionen. Denne produktionskapacitet er til stede i dag, men de økonomiske signaler især for naturgasbaseret kraftvarmeproduktion er ret ringe efter 2018, hvor det PSO- finansierede grundbeløb står til at ophøre, hvorfor en del (eller alle) kraftvarmeværker på gas kan forventes at lukke, hvis ikke der findes løsninger. Yderligere anvendelse af lagerkapaciteten for methanbaseret gas i det danske energisystem vil formentlig også kræve, at levering af balancekraft hen over året bliver prissat højere. Især den mulige anvendelse af rigelig el fra især vind i perioder til produktion af methan og opgradering af biogas til biomethan vil formentlig kræve markant bedre økonomiske betingelser via betydelig bedre prissætning for balancering af en stadig stigende fluktuerende energiproduktion. Udvikling af markedet med (højere) rimelige priser for levering af balancekraft i et fremtidig energisystem er muligvis en nødvendighed, hvis det danske energisystem både i en omlægningsfase og især på længere sigt skal kunne levere en rimelig forsyningssikkerhed med en fornuftig selskabsøkonomi især på el- siden. Timepriser for el Udrulning af fjernaflæste el- målere på timebasis er allerede i gang. Omkring halvdelen af de danske el- forbrugere har i dag teknisk mulighed for at blive afregnet efter en timepris. Og det forventes, at den såkaldte hub som skal håndtere målinger og timepriser m.v. snart vil være klar til anvendelse. Muligheden for timepriser er en forudsætning for at disse forbrugere med et forbrug under kwh/år kan deltage i et muligt kommende marked for anvendelse af fleksibilitetsmuligheder f.eks. i form af individuelle varmepumper eller el- biler. En mulig måde hvorpå man kan fremme dette, er ved indførelse af dynamiske tariffer og afgifter på elektricitet. Timepriser for fjernvarme - 7 -

8 Fjernvarmen derimod afregnes fortsat oftest med to simple elementer en fast betaling pr. opvarmet kvadratmeter og en variabel betaling med samme enhedspris året rundt efter forbrugte MWh. Produktionen af fjernvarme vil dog i stigende grad afkobles fra den tidligere tankegang om at varmen er et overskud fra el- produktionen. Fjernvarmen skal i stigende grad produceres, hvilket kan ske på principielt tre forskellige måder: 1. Fjernvarmen anvender rigelig el fra især vind til varmeproduktion via store varmepumper 2. Fjernvarmen etablerer varmegrundlast via affaldsforbrænding, geotermi, biogas, overskudsvarme fra industriel produktion samt afbrænding af biomasse til varmeformål. 3. Fjernvarmen etablerer sæsonafhængig (og fluktuerende) produktion af varme fra vedvarende energi, især via store solvarmeanlæg. Behovet for fjernvarme fordeler sig ikke jævnt over året varmebehovet er naturligvis størst om vinteren, ligesom kølebehovet, som kan etableres via anvendelse af overskudsvarme om sommeren, naturligvis er størst om sommeren. Disse forhold tilsiger, at fjernvarmen i en fremtidig situation formentlig vil skulle tilpasses en markedssituation, således at varmeprisen afspejler en kombination af efterspørgsel efter varme og omkostning ved at producere denne. Ligeledes vil der formentlig skulle indpasses en fast tarif for måleren i lighed med tariffen for el- målere, samt en betaling for den kapacitet, som den enkelte forbruger via sit maksimale behov for varmeeffekt lægger beslag på både i produktion og ledningsnet. Kapacitetsmarkeder Adskillige lande i EU møder den forandrede virkelighed på energimarkedet. På trods af politiske skåltaler om samarbejde og internationalisering ses en tendens til at landene etablerer nationale kapacitetsmarkeder for at sikre national forsyningssikkerhed. Især i perioder, hvor der kan blive knaphed på elektricitet på grund af en stigende mængde fluktuerende energi fra sol og vind. Det må forventes, at der i en overgangsperiode også bliver behov for et kapacitetsmarked i Danmark, således at de værker, som er nødvendige for at opretholde forsyningssikkerheden i det danske energisystem, fortsat vil kunne være i drift, selv om de giver økonomisk underskud. Konstruktionen af et sådant kapacitetsmarked skal snarest muligt igangsættes. Opbygningen af et kapacitetsmarked skaber en risiko for at energisystemet stivner i sin eksisterende struktur, idet et kapacitetsmarked så at sige holder hånden under en række tabsgivende værker, således at de fortsat kan fungere selv om det økonomiske fundament egentlig ikke er til det. Det er derfor vigtigt at skabe et kapacitetsmarked, som skaber mindst mulig inerti og dermed også mindst mulige omkostninger for det danske samfund i omlægningen af det danske energisystem frem mod de vedtagne politiske mål for 2020 og de udmeldte mål for 2035 og

9 PSO systemet Begrebet Public Service Obligation (PSO) dækker over de betalinger, som er nødvendige for at opfylde en række krav til produktionsmåde og forsyningssikkerhed i det danske energisystem. PSO betalinger dækker således tilskud til især vedvarende energi, når den markedsbestemte el- pris er lavere end den aftale feed in tarif. Betalingerne dækker udgifter til balancering af energisystermet og køb af de nødvendige kvaliteter i el- systemet såsom spændingssikring. Til dækning af dette opkræves en betaling pr forbrugt kwh, dog således at de helt store el- forbrugere får en kompensation i form af en lavere PSO- tarif. I den senere tid har der været en del debat omkring størrelsen af den danske PSO- betaling holdt op imod virksomhedernes konkurrenceevne. Dette skyldes, at el- prisen i det sidste stykke tid har været rimeligt lav, hvorfor der naturligvis skal løftes en større omkostning til at dække forskellen mellem el- pris og aftalt feed in betaling. Denne omkostning har i denne tid klart overskredet den forventede omkostning, som lå til grund for energiforliget. Især konkurrenceevnen over for det tyske marked har været debatteret, idet Tyskland igennem 10 år har haft en markant højere reduktion for betaling af PSO for deres virksomheder, hvilket så har resulteret i en ganske høj PSO- omkostning for husholdninger og andre mindre forbrugere. Imidlertid har EU- Kommissionen for kort tid siden fortalt tyskerne, at denne markante reduktion må betragtes som ulovlig statsstøtte til nationale virksomheder, hvorfor den må ændres og allerede given støtte muligvis tilbagebetales. Dette udspil ændrer den danske debat idet det vil forbedre de danske virksomheders konkurrenceevne over for tilsvarende tyske, men også fordi tilsvarende danske stærkere rabatordninger ikke er mulige. Rammebetingelser og markeder for udbygning med VE Hvis den danske energiomstilling skal gennemføres omkostningseffektivt, så skal niveauet for støtte via feed in tariffer til vedvarende energi hele tiden justeres, så det økonomiske incitament fastholdes på en fornuftigt niveau - ikke for godt og heller ikke for dårligt. Som et ret nyt element har ordningen med oprindelsescertifikater på el- produktion som grundlag for fastlæggelse af CO2 udledningen medført, at markedet for enten el med oprindelsescertifikater eller bare for oprindelsescertifikaterne er formentlig blevet en betydende faktor for investeringer i ny vedvarende energiproduktion. Dette marked for oprindelsescertifikater har haft en lidt omtumlet tilværelse, idet allerede bygget og betalt vedvarende energiproduktion især fra stor vandkraft, men også fra gamle - 9 -

10 vindmøller, nu kunne sælge oprindelsescertifikaterne herfra uden at dette salg havde nogen som helst positiv indflydelse på omstillingen af energisystemet. Dette sker i store dele af EU, men i Danmark er det delvist lykkedes at etablere en noget anden måde at tanke på. Via arbejdet med udformningen af Branchedeklareringen for strøm med klimavalg er det lykkedes at sætte nogle minimumskrav til markedet for el suppleret med oprindelsescertifikater. Via en aktiv indsats er det endvidere lykkedes at få både de danske el- handlere og de danske el- forbrugere til at efterspørge en række (især vindbaserede) el- produkter, hvor der kan fastslås en mere eller mindre fornuftig additionalitet dvs. at køb af produkter på dette marked giver positive effekter for klima og/eller udbygning med vedvarende energi. Rammebetingelser for transporten En lille del af transporten er nu omfattet af energispareaftalen. Registreringsafgiften er under pres via favoriseringen af små energieffektive biler. De meget lave afgifter på små, relativt energieffektive biler udhuler indtægten til statskassen, samtidig med at de forøger det samlede bilsalg og dermed modvirker CO2- reduktionen. Dertil kommer, at der anvendes misvisende målinger af kilometer/liter (g CO2/km) via EU's testsystemer og bilindustriens håndtering heraf. Derfor opnås ikke reelt den forøgede energieffektivitet, som de teoretiske tests angiver. Her er dog nye regler for beregning af g CO2/kilometer på vej på EU- niveau, som vil reducere problemet. Elbilerne er fritaget for registreringsafgift og grøn ejerafgift frem til og med Men det har ikke medført et gennembrud. I Norge fritages også for moms og for bompenge m.v. ligesom der er ret til at benytte busbaner, hvilke der er flere af i Norge end i Danmark. Anvendelse af (bio)methangas til tung transport er i sin vorden. Men der er behov for en midlertidig reduktion i brændstofafgiften for biogas til tung transport, idet indkøb af gasbaserede køretøjer stadig er dyrere end de dieseldrevne. Indfasning af biobrændsler sker via EU krav, som for øjeblikket favoriserer billig 1G biobrændstof. Hvordan sikres økonomiske incitamenter for 2G og 3G? Endelig er der brug for virkemidler til at reducere omfanget af bilkørsel. Dette kræver en kombination af pisk og gulerod at det bliver dyrere at køre i bil og at der tilvejebringes bedre alternativer i form af bedre kollektiv trafik og bedre forhold for cykling, herunder elcykler. Road pricing er i princippet et af de bedste virkemidler. Men hverken simpel kørselsafgift eller roadpricing har hidtil vist sig politisk muligt at få vedtaget. Det risikerer derfor at blive en sovepude at vi konstant står over for at indføre roadpricing om 5-7 år, men det udskydes hele tiden. Det er vigtigt at se på de øvrige benefits ved indgreb over for biltrafikken. Sådanne indgreb beregnes altid til at være dyre i kr/t CO2- reduktion. Men indgreb vil samtidig forbedre luftkvalitet, bymiljø samt sundhedstilstanden som følge af øget motion og dermed reduktion i de folkesygdomme, som er knyttet til mangel på motion

11 - 11 -

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden. Efterspørgselssiden. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden. Efterspørgselssiden. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden Efterspørgselssiden Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 6 el-udfordringer i et vindbaseret energisystem 5 De 6 udfordringers relevans for forbrugerne

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Fjernvarme eller hvad?

Fjernvarme eller hvad? Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen

Læs mere

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Klimakrisen temperaturen stiger Der er både Kilde: DMI s hjemmeside Klimakrisen stor forskel på bedst og værst

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den

Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen skn@ens.dk København den 24.5.2013 Det Økologiske Råds høringssvar til: Kommissionens grønbog om en ramme for

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

Energipolitik globalt, EU og Danmark

Energipolitik globalt, EU og Danmark Energipolitik globalt, EU og Danmark Søren Dyck-Madsen er en medlemsbaseret miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling Vi arbejder både med landbrug, kemi, transport og energi og klima Vi

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Energipolitik globalt, EU og Danmark. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energipolitik globalt, EU og Danmark. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energipolitik globalt, EU og Danmark Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en medlemsbaseret miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling Vi arbejder

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

100 % vedvarende energi til bygninger

100 % vedvarende energi til bygninger 100 % vedvarende energi til bygninger Niels Duedahl, adm. direktør Gør visioner til virkelighed SE s vision SE vil skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET

HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET Direktør Kim Mortensen EMNER 1) Hovedlinjerne i udspillet 2) Afgifter, tilskud og puljer 3) Ophævelse af bindinger 4) Energieffektiviseringer

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere