Når kroppen banker på. Af Eva Schimmell Raakjær, Villa Venire A/S August 2012
|
|
- Søren Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når kroppen banker på Af Eva Schimmell Raakjær, Villa Venire A/S August 2012
2 Jeg vågner tidligt. Mens jeg stadig ligger der, bliver jeg igen lidt for opmærksom på det: Lyden af blodets pumpen i min halspulsåre reflekteret tilbage gennem pudens tætte fyld. Det lyder næsten som havde jeg lige løbet. Jeg forsøger at trække vejret, sådan som jeg har lært det. Ind på tre og ud på seks. Husk pausen! Sådan ligger jeg nogle minutter. Det virker ikke. Jeg glemmer hele tiden, hvad jeg er nået til. Jeg giver op og rejser mig for hurtigt: Fornemmelsen af at få en stegepande i hovet; svimlen, sorte fluer for øjnene. Jeg sætter mig på kanten af sengen og venter. Bare det snart ville forsvinde. Jeg er blevet optaget af kroppen, af nervesystemet, af Hjernen (med stort H) forstået som ( ) det distribuerede nervesystem i hele kroppen (Siegel, 2012: 64), som den amerikanske psykiater, Daniel J. Siegel kalder det. Jeg er blevet optaget af den måde, hvorpå vores kroppe er en aktiv medspiller i vores liv: At kroppen på den ene side kan stå i vejen for forandring, nye løsninger eller alternative fortællinger. Og at den på den anden side også rummer et potentiale; en rig informationskilde; et udvidet repertoire i arbejdet med mennesker og forandringer i den individuelle terapi, i teamudvikling eller i organisationer. Vel at mærke, hvis vi lærer at tune ind på kroppen og dens signaler. Frustrationen og fascinationen Min optagethed af kroppen er drevet af en frustration såvel som en fascination: I kraft af min psykologfaglige og systemisk/narrative baggrund, har jeg gennem årene forfinet min evne til refleksion, min adgang til tanken og min mulighed for at betragte ting i et metateoretisk perspektiv. Når jeg træder ind til et møde, i et undervisningslokale, i et samtalerum eller i en organisation, har jeg derfor særlig øje og ikke mindst sprog for diskurser, relationer, kontekst, perspektiver og domæner. Alt sammen elementer, der har at gøre med det en anden amerikansk psykiater, Laurence Heller, kalder top-down processer, dvs. de processer, der har med kognition, refleksion, analyser og sprog at gøre (Heller, Se også Hart, 2012). En række konkrete erfaringer har imidlertid efterladt mig med stadigt flere og insisterende spørgsmål: Hvad nu hvis det ikke blot er sprog, men også kroppe, der sætter vilkår for det, vi kan gøre sammen? Hvad nu hvis det, Heller kalder bottom-up processer, det vil sige det, der har at gøre med krop, sansninger, instinktive responser og intuitioner (Heller, 2012), har lige så afgørende betydning for, om vi lykkes eller mislykkes; for om en forandring kan finde sted i terapirummet, i organisationen eller i teamet?
3 Hvis disse spørgsmål har noget på sig, risikerer jeg at overse et stort potentiale i forandringsarbejdet. Deri består min frustration: At jeg oplever, at min skoling og dermed min stærke opmærksomhed på top-down processer, har gjort mig ensidig i mit arbejde og forståelse. Og at dette er sket på bekostning af en opmærksomhed på og et arbejde med bottom-up processer. Frustrationen peger således også på fascinationen: Muligheden for, at jeg, gennem øget viden om og praktisk erfaring med, hvordan kroppen udgør en medvilkårssætter for de mulige forandringsprocesser, kan øge sandsynligheden for at lykkes med min intention: At skabe ønskede virkninger i det professionelle arbejde. Vi er mange mennesker i et alt for lille lokale. Det er varmt. Jeg hører mig selv tale hurtigere, end jeg burde. Jeg bemærker spændingen i skuldrene og i kæben. Nu skal de bare ud i den øvelse, tænker jeg nærmest insisterende. Lige som jeg tror, jeg er færdig, sker det: Hun rækker fingeren i vejret og spørger. Det opleves som om al blodet flytter sig fra min hjerne og ned i mine kinder. Jeg ved de er røde nu. Mine hænder er til gengæld iskolde og fugtige. Vejrtræning er nærmest ikke eksisterende; kun den allerøverste del af min brystkasse bevæger sig. Og så mine skuldre selvfølgelig. Tanken, refleksionen; hvor blev den mon af? Neuroaffektiv psykologi Indenfor såvel som udenfor psykologien har man i årevis været optaget af kroppen og dens betydning. Der er således ikke tale om ny viden om mennesket i epokegørende forstand. Det er således ikke givet, hvor min optagethed skulle lede mig hen, idet der synes at være mange veje at gå af. Eksempelvis har det ledt min nye kollega, Jørgen Danelund, i retning af en post-strukturalistisk Deleuze-tradition, hvor begreber som bevægelser, affekt og intensitet spiller en stor rolle (se også mere på: se også mere på: Det kan du læse om andetsteds i denne avis. Mine veje har imidlertid ledt mig i lidt en anden retning: I retning af det, den danske psykolog Susan Hart har navngivet Neuroaffektiv Psykologi. Der er tale om et bredt forskningsfelt, der søger at bygge bro mellem biologien og psykologien, mellem den nyeste hjerneforskning og moderne udviklingspsykologi. I Danmark er feltet særligt repræsenteret ved netop Susan Hart og hendes kollega psykoterapeut Marianne Bentzen. Kigger vi ud over vore egne grænser, tæller det fremtrædende teoretikere som Allan Schore, Peter Fonagy, Jaak Panksepp, Daniel Siegel og Stephen Porges. Derudover vil jeg pege på tidligere omtalte Laurence Heller. Han trækker i sin formulering af NARM, NeuroAffective Relational Model, ligesom de foregående på udviklingspsykologi og hjerneforskning. Derudover bygger hans model på Peter Levines Somatic Experiencing, hvor man aktivt arbejder med kropslige oplevelser med henblik på traumeheling (Levine, 2012).
4 Det kommer næppe som nogen overraskelse, at det som udgangspunkt kan være en udfordring, at forene den (social)konstruktionistiske tænkning med et forskningsfelt, der udspringer af den psykodynamiske tradition, idet den systemiske og narrative terapi historisk set har skrevet sig herop imod. Når jeg alligevel finder forskningsfeltet ikke bare interessant, men også relevant, skyldes det, at den neuroaffektive videnskab også synes at udgøre en bevægelse væk fra reduktionistiske og akontekstualiserede modeller af verden, og i retning af en relationel tilgang til menneskelig udvikling og eksistens (Carroll, 2012: 24). Man kan således forstå det neuroaffektive forskningsfelt som ét, der søger at forene det, Thomas Wiben Jensen (2011) kalder de to store paradigmer: Kognition og Konstruktion. Dette kan også forstås som et møde mellem en specifik udgave af de klassiske paradigmer indenfor socialvidenskaberne: arv og miljø. Hart (2012) taler således både om de genetiske forudsætninger som betydningsfulde for mulig udvikling. Og om relationens og konteksten afgørende betydning for udviklingens eksistens og retning: Menneskets personlighed udvikles i et samspil med andre mennesker og udvikler sig igennem den samlede mængde relationserfaringer, et menneske indgår i igennem hele livet (Hart, 2012: 12). I vægtningen af det relationelle, genfinder man som minimum to overlap med den systemiske tænkning: For det første, at mødet mellem to mennesker og dermed også to kroppe, er et møde mellem to ikke-lineære, komplekse systemer som beskrevet hos Ludwig von Bertalanffy ( ) i Generel Systemteori og hos Humberto Maturana (1928-) og Fransico Varela ( ) i deres arbejde med autopoietiske, selvorganiserende systemer, der kobles strukturelt (Hart 2012; Hårtveit & Jensen, 2005). Introduktionen af kroppen og hjernen i det neuroaffektive forskningsfelt er således fuldstændig foreneligt med en systemisk forståelse af mødet mellem to mennesker som karakteriseret ved at være gensidigt forandrende og uforudsigeligt. For det andet knytter den neuroaffektive psykologi an til G. W. F. Hegels ( ) anerkendelsesfilosofiske forståelse af menneskets socialontologiske vilkår: At den anden udgør en forudsætning for min erkendelse af mig selv; for min eksistens (Olsen, 2010). Eller i Harts formulering: at der eksisterer et basalt menneskeligt behov for at føle sig set og forstået af andre (2012: 79). Dette udgør en grundlæggende præmis i al anerkendelsesbaseret arbejde og dermed også i den systemiske og narrative praksis. Der er altså områder, hvorpå den neuroaffektive psykologi overlapper med den konstruktionistiske tradition, men også områder, hvor den gå på tværs heraf, udfordrer og stiller spørgsmålstegn ved det velkendte. Dette udgør måske netop en del af feltets potentiale. Således repræsenterer neuroaffektiv psykologi efter min bedste overbevisning et begyndende møde mellem perspektiver, der alt for længe har været ude af balance.
5 Vejret er skønt. Vi har flyttet mødet fra loftrummet og ned i baghaven: Man kan lige så godt nyde solen, mens den er der. Forskellige dagsordenspunkter bliver vinget af. Vi når til det punkt, jeg er mest spændt på: En opgave som er af en særlig betydning for mig. Jeg fanger essensen af det, min kollega siger. Opgaven vil ikke blive opretholdt i sin nuværende udformning. Pludselig er der så uendelig meget støj på linjen. Jeg opdager hvorfor: Min krop støjer. Jeg mærker min hals snøre sig sammen, vejrtræningen bliver mere overfladisk, og min ansigtsmuskulatur ændrer karakter fra blød til hård. Min krop banker på! Mens mine kollegaer taler videre, kræver den min opmærksomhed: Jeg trækker vejret dybere og spørger mig selv, næsten så højt, at jeg er bange for, at de andre kan høre det, Hvad er det kommunikation om?. Jeg noterer nogle få ord på mit papir. De er vigtige. Jeg bemærker, at de andres stemmer igen bliver tydelige. Jeg taler. Ubalancen Dualismen mellem krop og kognition, mellem intuition og refleksion, mellem materialitet og immaterialitet synes grundlæggende for den vestlige tænkning. Traditionelt set tilskriver vi René Descartes ( ) eller mere generelt den mekanistiske virkelighedsopfattelse æren for det. Lige så grundlæggende, ville nogen mene, er ubalancen mellem elementerne i dualimen: En overbetoning af refleksion, tænkning, sprog og intellektet på bekostning af fornemmelse, følelse, sansning og krop (Køppe, 2004). Tillad mig i det følgende at pege på en analogi: I en anbefalelsesværdig YouTubevideo taler den britiske psykiater Iain McGilchrist om forskellen mellem opmærksomhedstyperne for venstre og højre hemisfære. Ikke i den populærvidenskabelige forstand, hvor vi er kommet til at forstå venstre hemisfære som forbundet med fornuft og højre med følelse. Denne simplificerede forståelse afviser McGilchrist: Begge hemisfærer er involveret i og nødvendige for både fornuft og følelse, siger han med rolig og bestemt stemme, samtidig med at han peger på, at der eksisterer grundlæggende forskelle mellem de to hemisfærers funktioner og stil: Ifølge McGilchrist er venstre hemisfære forbundet med en smal og detaljeorienteret opmærksomhed, der retter sig mod det, vi allerede kender. Den gør os i stand til at forstå verden gennem simplificeringer. Højre hemisfære derimod har at gøre med kropsligt funderede, udvidet, vedvarende opmærksomhed. Den gør det muligt for os at opfange implicit viden, kropssprog, ansigtsudtryk, at kontekstualisere den information, vi modtager og at arbejde metaforisk (McGilchrist, 2010; se også Carroll 2012). Ifølge McGilchrist er vi i dag vidne til en favorisering af venstre hemisfære opmærksomhed på bekostning af højre hemisfæres. Men, er hans grundæggende pointe, at begge opmærksomhedstyper, begge typer erfaringer og viden er nødvendige for at fungere som menneske. De to hjernehalvdele taler sammen i bearbejdning af de indtryk, som mennesket modtager (McGilchrist, 2010).
6 Jeg sidder i et lyst lokale med store vinduer sammen med en masse andre mennesker. Det er sidste dag på et tredags kursus. Jeg kigger op på lærredet, på en videooptagelse af en session mellem vores underviser og en af hans klienter. Sådan har vi siddet i snart en time, men jeg kan ikke mærke tiden; ikke mærke den hårde stol under mig; jeg bliver ikke engang irriteret over den dårlige lydkvalitet. Jeg kan kun mærke den karakteristiske sitren i min krop. Det begynder altid i mine arme og spreder sig. Denne gang ud i fingrene, ned i benene, op i kæben, indtil det føles som om hele min krop sitrer. Jeg kan næsten ikke holde på mine mange papirer med grundige noter. Det er en velkendt sitren. Den kommer altid, når jeg bliver meget optaget af noget; når noget er vigtigt for mig. Jeg ved at dette kursus bliver starten på noget nyt. Forhåbningen Mit ønske med at afsøge det felt, der har med kroppen og hjernen at gøre, konkret udtrykt ved den neuroaffektive psykologi, peger netop på en forhåbning om komme i retning af større balance: Mellem krop og kognition, mellem højre og venstre hjernehalvdel, mellem top-down og bottom-up opmærksomheder. Andet steds i denne avis peger Svend Brinkmann (2012) på, at vi med biovidenskabernes succes, herunder neurovidenskaberne, bevæger os fra øret til øjets filosofi. Eller som den engelske sociolog og psykolog, Nikolas Rose, formulerer det: Fra psy-videnskabernes til neurovidenskabernes dominans (Rose 2011, 2012). En fair kritik af mit budskab kunne således være, at jeg med min udpegning af det neuroaffektive forskningsfelt som lovende og relevant, blot bidrager til denne i forvejen kraftige accentuering af biovidenskaberne. Og dermed også ufrivillig bidrager til førnævnte ubalance. Sagt på en anden måde: Hvis man ønsker at tildele kropslige fornemmelser, sansninger og intuitioner en legitim plads i vores arbejde, hvorfor så anvende et sprog, der i den grad synes domineret af venstre hemisfære, nemlig det biologiske og medicinske sprog? Da der som bekendt er forskel på intention og virkning, kan jeg kun redegøre for det første og forholde mig afventende i forhold til det sidste: Intentionen er, at tildele bottom-up processerne legitimitet og stemme ved at lade top-down processerne gå i deres tjeneste: At gøre det muligt at formidle det uformidlelige på en måde, der tager bestik af betydningen af gode argumenter, analytisk sans og sprogliggørelser. Og på denne måde på sigt at kunne kompensere for ubalancen, for den manglende viden og sproglighed i forhold til kroppen og dens vilkårssættende virkning i vores liv. Alt sammen med henblik på at komme i retning af det, Brinkmann (2012) i sin artikel kalder en postpsykologisk psykologi. En psykologi, der med reference til Rom Harrés hybridpsykologi, insisterer på et integrativt syn på mennesket med øje for molekyler, nervesystemet og sansninger såvel som mening, refleksion og fortællinger, og som samtidig ikke overser det forhold, at det er personen, der tænker, føler og sanser i verden ikke kroppen eller hjernen (Brinkmann, 2009).
7 Intentionen med denne artikel er således hverken at opskrive eller nedskrive kroppens betydning på bekostning af refleksionen. Det er i stedet en anerkendelse af, at kroppen altid er tilstede som en kommentator og evaluator i vores liv. Forsøger vi at ignorere dens eksistens, bliver vi døve for den rige mængde af information, som kroppen hele tiden fodrer os med, og som spiller en afgørende rolle i alt lige fra refleksion, beslutningstagen og følelser. Forsøger vi derimod at gøre kroppens signaler til sandhedsvidne i vores liv, har vi ikke øje for, at kroppen kan være ude af takt med konteksten, hvilket kan få lige så uheldige konsekvenser (Heller, 2012; Levine, 2012). Derfor er jeg nødt til at vide mere. Anvendt litteratur: Brinkmann, S. (2009): Hvad er psyken? Almenpsykologiske og forskningsmetodologiske perspektiver. Tiltrædelsesforelæsning 27. marts 2009, Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation. Senest besøgt 19. juni Brinkmann, S. (2012): Post-psykologi: Psykologi efter Psykologien. avis Venire nr. 12. Carrol, R. (2012): På grænsen mellem kaos og orden: Hvad psykoterapi og neurovidenskab har til fælles. I: Hart, S. (red.): Neuroaffektiv Psykoterapi med Voksne. Hans Reitzel, Viborg. Hart, S. (2012): Neuroaffektiv Psykoterapi. I: Hart, S. (red.): Neuroaffektiv Psykoterapi med Voksne. Hans Reitzel, Viborg. Heller, L. (2012): The Neuroaffective Relational Model (NARM). Mindful Self- Regulation in Clinical Pratice. Senest besøgt 19. juni Hårtveit, H. & Jensen, P. (2005): Familien plus én. Indføring i familieterapi. Klim, Gylling. Jensen, T.W. (2011): Kognition og Konstruktion. To tendenser i humaniora og den offentlige debat. Samfundslitteratur, Gylling. Køppe, S. (2004): Kroppens historie. I: Køppe, S. m.fl.: Kroppen i Psyken. Hans Reitzels Forlag, Gylling. Levine, P. (2012): Fra lammelse til forvandling: de grundlæggende byggesten. I: Hart, S. (red.): Neuroaffektiv Psykoterapi med Voksne. Hans Reitzel, Viborg. McGilchrist, I. (2010): The Divided Brain and the Making of the Western World. Senest besøgt 19. juni 2012.
8 Olsen, T. (2010): Anerkendelse. Kom ind i kampen! Gyldendal Business. Rose, N. (2011): Governing Conduct in the Age of the Brain. Senest besøgt 19. juni Rose, N. (2012): Ansvar for egen hjerne. I: Asterisk, nr. 61, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædadogik (DPU). Siegel, J. D. (2012): Følelser som integration: et muligt svar på spørgsmålet Hvad er følelser?. I: Hart, S. (red.): Neuroaffektiv Psykoterapi med Voksne. Hans Reitzel, Viborg.
avis Venire MENNESKET VIDEN OM PSYKOLOGIEN ER DØENDE ( ny ) BEVÆGENDE VIDEN NÅR KROPPEN BANKER PÅ STOLER PÅ DIG, MEN KAN IKKE REGNE MED DIG
avis Venire 12. udgave August 2012 ( ny ) VIDEN OM MENNESKET BEVÆGENDE VIDEN NÅR KROPPEN BANKER PÅ STOLER PÅ DIG, MEN KAN IKKE REGNE MED DIG PSYKOLOGIEN ER DØENDE Nyt undervejs INDHOLD Leder Af redaktør
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs merePædagogik på Skovgården
Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereVIL KAN SKAL -MODELLEN
en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereMere om at give og modtage feedback
Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at
Læs mere2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45
2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mere"Mød dig selv"-metoden
"Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereTre simple trin til at forstå dine drømme
- En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereLykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard
Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter
Læs mereNye opgaver, organisationsændringer
Få mere ud af HJERNEFORSKNING. Nye opgaver, organisationsændringer eller et godt råd, man ikke har bedt om, kan få os til at gå i forsvarsposition, og det dræner os for energi til at udføre vores arbejde.
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs merestatus Lever du livet eller lever livet dig?
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereSårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen
Sårbare børn i betydningsfulde relationer Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Forudsætninger for menneskelig udvikling Humberto Maturana - konstruktivist Al udvikling sker i den enkelte,
Læs mereTASK FORCE TIL LØSNINGEN AF ORGANISERINGENS GÅDE Tredje AL-session Mandag d. 29. april 2019
TASK FORCE TIL LØSNINGEN AF ORGANISERINGENS GÅDE Tredje AL-session Mandag d. 29. april 2019 KORT GENBESØG AF FORMÅL OG MÅL MED FORLØBET FORMÅL at deltagerne gennem konkrete eksperimenter gør sig erfaringer
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereLæseudviklingens 12 trin
Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget
Læs mereEt ønske gik i opfyldelse
Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereHusker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereNYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull
NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i
Læs mereStil ind på et foto af en afdød
Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereEgholt miljøterapeutisk behandling
Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen
Læs mereCoaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse
Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk
Læs mereKursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereMødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -
Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereDialog i Atriumgården om kontrol. Af Jakob Lundhold, Danfoss og Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009
Dialog i Atriumgården om kontrol Af Jakob Lundhold, Danfoss og Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kontrol er anerkendelse af ansvar Rygter vil vide, at kontrol står i et giftigt modsætningsforhold
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereLEDELSES camino. Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud)
Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud) Ledelses-Camino er et unikt tilbud til ledere, der ønsker at: Etablere et velfunderet ståsted i forhold til sig selv og deres lederskab Skabe tid
Læs mereAt Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.
Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert
Læs mereFra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er...
Fra skam til selvrespekt Skam - medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord Chefpsykolog Lars J. Sørensen Blå Kors Medarbejdere 23. November 2017 Selvrespekt Respekt for sig selv At være sammen med
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereKursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård
Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereHjerneteori og praksis. - den neuroaffektive optik
Hjerneteori og praksis - den neuroaffektive optik Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) Kompetenceudvikling 2017-2018 "Jeg har brugt rigtig rigtig mange år på at skyde for højt. Det er jeg næsten
Læs mereOnsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune
Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt
Læs merePraktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?
Kursusprogram Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Brogaarden, Strib 24. 26. oktober og 28. 30. november 2016 samt opsamlingsdag den
Læs mereBehandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt
Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereDECEMBER ÅRS JUBILÆUM. Thorkild Olsen
DECEMBER 2017 10 ÅRS JUBILÆUM af Thorkild Olsen en artikel Beslutningen om at stifte firma traf mig en blæsende efterårsdag i 2007 til tonerne af Leonard Cohens Here it Is. Sådan fik Villa Venire A/S sin
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereKend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog
Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet
Læs mereOm at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter
Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter Hvor mange oplever at implementering af dybtgående forandringer er en af de nemmere ledelsesopgaver? Fra ide
Læs mereSenest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010
Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mere