Gestaltterapeutisk Forum i Danmark, Nyhedsbrev , Brevkassen. Spørgsmål:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gestaltterapeutisk Forum i Danmark, Nyhedsbrev 2004-2, Brevkassen. Spørgsmål:"

Transkript

1 Gestaltterapeutisk Forum i Danmark, Nyhedsbrev , Brevkassen. Spørgsmål: I gestaltterapikredse taler man om, at det ikke er godt at blande andre terapeutiske referencerammer ind i arbejdet med klienterne uden at være helt sikker på, at deres grundlæggende filosofi passer sammen med de gestaltterapeutiske grundpiller; gestaltpsykologi, eksistentialisme og fænomenologi. Det ville være dejligt med via indsigt at få en argumentation for denne holdning. Svar: Af Klaus Pedersen Jeg må gå en omvej i mit forsøg på at besvare spørgsmålet. Psykoterapeutens sigte er snævert formuleret at fremme virkeliggørelsen af de ønsker for resultatet af terapien, som klienten har. Hvorledes vejen hertil ser ud afgøres ikke på forhånd, før forløbet starter, ej heller primært ud fra kvaliteten af disse ønsker, hvad der står i vejen for, at de går i opfyldelse eller hvad deres årsag måtte være. Jeg må, i forsøget på at udøve en fordomsfri, videnskabeligt orienteret praksis, rette interventionerne ind efter klientens reaktioner på tidligere interventioner, frem for efter en forudbestemt procedure. Selve udøvelsen af psykoterapi i forhold til den enkelte klient bliver hermed en fortløbende afprøvning og udforskning af, hvad der for klienten er virkningsfuldt. Man kan sige, at der er tale om en udforskning af sammenhængen mellem intervention og resultat hvor resultaterne, således som de opleves og udtrykkes af klienten og således som de perciperes og modtages af terapeuten, bliver afgørende for skabelsen af den næste intervention. Jeg tror, en sådan udforskende, fænomenologisk orienteret fremgangsmåde er et sine qua non i psykoterapi. Jeg er af den opfattelse, at der med fordel kan skelnes mellem terapi (fx. gruppeanalytisk terapi, tegneterapi, danseterapi, kognitiv terapi, psykoanalyse, kropsterapi, adfærdsterapi, osv.) og psykoterapi (individuel psykoterapi, gruppepsykoterapi, parpsykoterapi). En psykoterapi kan naturligvis være mere eller mindre præget af en given terapeutisk teknik. Men når teknikken bliver forudsigelig, og kan nedfældes i manualer, der fastlægger bestemte på hinanden følgende procedurer, og når klientens oplevelser (og menneskelige oplevelser i det hele taget) per definition rubriceres på en bestemt måde, bliver det mere meningsfuldt at bruge begrebet terapi, mental træning, pædagogik, dogmatisme, religiøs påvirkning eller lignende, der alle kan have psykisk velbefindende som mål. Det er med andre ord ikke effekten eller formålet, der gør det muligt at skelne mellem psykoterapi og terapi men derimod det fortløbende metodevalg. I tråd hermed kan man ikke vurdere klientens udbytte af psykoterapien ud fra teoretisk betingede kriterier. Følgende udsagn er derfor eksempler på ikke-psykoterapeutiske holdninger: Overføring er altid en del af kontakten, menneskelige relationer er altid præget af overføring ; overføringsoplevelser er i virkeligheden altid noget andet end overføring ; dødsangst er i virkeligheden kastrationsangst ; dybtliggende psykiske vanskeligheder skyldes per definition en tidligere hændelse ; mennesket er per definition altid frit og ansvarligt; udvikling kommer per definition før indsigt, angst og depression bearbejdes bedst via bearbejdning af tankemønstre ; man må aldrig være tolkende ; det gælder om at integrere alle opsplittede dele af personligheden til en helhed ; suggestion gør ikke klienten fri ; osv. Hermed intet sagt om den mulige effektivitet af 1

2 sådanne holdninger i konkrete tilfælde. Men det at noget virker er jo ikke et bevis for, at der har været tale om psykoterapi. Meget påvirker os - dybt. En forelskelse, en nærdødsoplevelse eller en filosofisk betragtning kan gribe grundlæggende ind i det psykiske, i vores liv, men vi kalder jo ikke disse ting for psykoterapi. Forskellige former for terapi kan i nogle situationer være tilstrækkelige. Men det er min erfaring, at psykoterapi har langt større livsfremmende og behandlingsmæssige potentialer end terapi. Man skal så at sige være heldig, hvis man som klient støder ind i en terapiform, der passer til ens personlighed og problematik, mens man i psykoterapi tilpasser interventionen herefter. Om anvendte metoder såsom suggestion, et fænomenologisk eksperiment eller tolkning er psykoterapeutiske afhænger således helt af, hvordan de anvendes, og hvorledes de integreres i interaktionen i øvrigt. Jeg mener, vi som psykoterapeuter må være paradigmatisk reflekterende i mødet med klienten frem for fundamentalistiske. Det kræver teoretisk og praktisk uddannelse indenfor diverse referensrammer og teknisk fleksibilitet i mødet med den enkelte klient. "What's new? Ladies and Gentleman, I'm glad you asked. The patient is new!" (Miriam Polster, News and Notes, The Gestalt Journal Press, dec.2003, Det er en anden måde at påpege, at det psykoterapeutiske forløb ikke kan forud begribes. [...] [Jay Haley] sagde det på den måde, uagtet hans egen teori og metode, at der må opfindes en ny teori til hver patient. Et er at benytte den fænomenologiske metode som evaluator og retningsgiver for den psykoterapeutiske proces. Det mener jeg, man gør i gestaltterapi og i psykoterapi. Et andet er at anvende den fænomenologiske metode som interventionsredskab (i gestaltterapi bl.a. i forbindelse med paradoksal forandring og fx kropsorienteret arbejde) og et tredje at gøre dette konsekvent, konstant og kontinuerligt, hvorved der nok snarere bliver tale om terapi. Et eksempel i sidstnævnte retning kunne være Whitaker & Malones (1953) metode som beskrevet i deres bog The Roots of Psychotherapy i øvrigt inspirerende læsning. Her insisteres på, såvel på klientside som terapeutside, at udfolde fænomenologien i det terapeutiske møde. Metoden til at nå målet er fastlagt, men oplevelserne undervejs er trods alt forholdsvis uforudsigelige. Et andet eksempel er Gendlins fokuseringsterapi, hvor tyngdepunktet ligger ved klientens kropslige oplevelser. Det er en god manualiseret, kropsorienteret terapeutisk metode, som kan indgå i psykoterapi. I gestaltterapi og i psykoterapi er det typisk på de to første måder, fænomenologisk metode anvendes, dog med store individuelle stilistiske forskelle i retning af mere eller mindre konsekvent brug af fænomenologisk intervention. - Forskelligartede psykoterapeutiske skoler nærmer sig asymptotisk hinanden i opfattelsen af betydningen af det fænomenologiske felt. Holdningen afspejles i diagnosesystemet ICD-10, som i vid udstrækning er renset for teori til fordel for fænomenologiske beskrivelser, om end de diagnostiske kriterier og kategorier er overordentlig reduktive i forhold til forståelsen af personlighed. Har man dette for øje, kan træning i ICD-10 diagnosticering bidrage til at skærpe blikket for diverse lidelsesfulde oplevelsesmatricer. Eksistentialismen er, jf. spørgsmålet, en anden grundpille i gestaltterapien. Eksistentialismen kan anvendes meget forskelligt. Som eksistensdefinerende tolkninger er den ikke meget bedre end dogmatisk psykoanalyse lige bortset fra, at den kan supplere en sådan dogmatisme og derved trods alt udvide terapeutens klaviatur. Læren om eksistentialerne udvider terapeutens resonansrum og mindsker risikoen for, at terapeuten enten i blindhed forbigår, eller i bedste mening henviser ikke 2

3 bare tvivlsspørgsmål vedrørende religion og religiøs praksis, men også eksistentiel smerte og konflikt, til samtaler med fx præster. Psykoterapiens måske tre største gevinster fra eksistentialismen er dels påmindelsen om eksistentialerne, dels teorien om de hermed forbundne eksistentielle psykodynamikker og dels den erkendelsesteoretiske indsigt i individets frihed eller mulighed for at transcendere, (som står i modsætning til fx en historisk fundamentalistisk tankegang, hvor fortiden per definition ses som årsag til nutiden og ses som den definitive nøgle til ændringer i fremtiden, - hvorved man til enhver tid fanges i en historisk determination og udvikling teoretisk set umuliggøres). Pointen er for mig at se helt afgørende, idet en metodik, der hviler på denne mentale mulighed, har et umådeligt potentiale. Transcendens som mulighed udgør et grundlæggende potentiale i mennesket, som katalyseres i psykoterapi. Sådanne øjeblikke af transcendens eller udvikling kan kaldes psykoterapeutiske momenter. Det er de øjeblikke, hvor klientens formål med terapien indfries. I gestaltterapi udløses disse øjeblikke ofte via fænomenologiske eksperimenter, den (autentiske) relation og opmærksomhedsbearbejdning, og ofte efter aktualisering af klientens problematik og efter tydeliggørelsen af allerede eksisterende ønskværdige oplevelser og livsytringer, der i forstørret udgave kunne være målet med mødet. Jeg har nu foreslået, at fænomenologisk metode samt dele af eksistentialismens ontologi og erkendelsesteori og de metoder som heraf følger, tilsammen er indbegrebet af psykoterapi - og - gestaltterapi. På dette fundament kan man i en kunstnerisk-psykoterapeutisk udfoldelse med sindsro bruge mangfoldige tekniske fremgangsmåder. Netop mangfoldigheden af fremgangsmåder og den individuelle variation i udøvelsen er kendetegnende for faget, og i særlig grad gestaltterapien. There are no psychotherapies, there are only psychotherapists, citat fra foredrag med Barrie Simmons [ ] Problemerne opstår for mig at se, hvis man blander forskellige terapiformer [frem for teknikker]. Her kan det jo ikke nytte noget, hvis man med autoritet, og vel ment, enten implanterer i klientens bevidsthed, eller enes med klienten om at dyrke en bestemt livsanskuelse, adfærd og selvforståelse, eller konsekvent træner klienten i at bruge bestemte metoder (fortolkningssystemer, tankemåder, adfærdsanvisninger), og så det næste øjeblik annullerer betydningen heraf og begynder på noget nyt. Det må være forvirrende. Hvis jeg midt i en danse-terapi-workshop på 3. og 4. dagen, eller efter længere tids traditionel psykoanalyse, pludselig bliver bedt om fremover at registrere negative tanker og følelser i et skema og derpå i de følgende sessioner via sokratisk udspørgning bedt om at arbejde hermed, vil jeg nok ikke føle, jeg fik den vare, jeg betalte for. Hvad med gestaltpsykologien? Er det nødvendigt at holde sig til denne grundpille i gestaltterapi? Det er der måske delte meninger om. Ved gestaltterapiens fødsel blev det overvejet at benytte begreber som eksistentiel terapi (Laura Perls) og integrativ terapi (Hefferline) i stedet for gestaltterapi. Fritz holdt dog fast i begrebet gestaltterapi, da han på flere planer var inspireret af gestaltpsykologerne (Barlow, Allen R., Gestalt-Antecedent Influence and Gestalt Psychology, The gestalt Journal, Vol IV, 2, 1981). Under mit psykologistudie forblev det et mysterium for mig, hvordan sammenhængen mellem gestaltpsykologi og gestaltterapi skulle forstås. Det var et dilemma, for jeg blev varm på gestaltterapien men blev gjort opmærksom på, at dele af gestaltpsykologiens erkendelsesteori ikke holdt vand. Samtidig syntes jeg, gestaltterapiens praksis netop var i overensstemmelse med moderne erkendelsesteori. Gestaltpsykologien kunne altså ikke være det almenpsykologiske grundlag for psykoterapi. Gestaltpsykologiens indsigter vedrørende fx. figur/grund, del/helhed, dynamiske sammenhænge mellem behov opmærksomhed homeostase mv., bruger jeg som erkendelsesmæssig og teknisk inspiration i den psykoterapeutiske proces, og 3

4 som hjælp til hypotesedannelse om igangværende og fremtidige dynamiske processer. Men jeg bruger også andre teoretiske universer. Ligeså med den teoretiske gestaltterapis begreber såsom konfluens, retrofleksion, deflektion osv. Umiddelbart virker disse begreber langt mindre tendentiøse end begreber som fx overføring og symbiose; i gestaltterapi er opmærksomheden i langt højere grad rettet mod perceptuelt verificerbare hændelser end teoretiske forestillinger om fx det ubevidste. Gestaltterapiens begreber kan derfor ses som væsentlige bidrag til en taxonomi om kontakt. Begreberne kan dog kun være vejledende og inspirerende frem for definerende. Hvis jeg på forhånd forventer, at klienten fungerer efter de gestaltpsykologiske principper, og at de gestaltterapeutiske begreber er sande udsagn om patientens funktionsmåde og forandringer i den psykoterapeutiske proces, og forventer at vejen til bedring går via implementering af præcis dette, er risikoen for en fundamentalistisk praksis, hvor frugtbare psykoterapeutiske muligheder overses, til stede. Det kan jo vise sig frugtbart at gøre noget, der, ifølge den teoretiske forestilling man måtte være en varm tilhænger af, er kontraindiceret Vi kan først begribe den psykoterapeutiske virksomhed efter den enkelte session, (jf. fx Barrie Simmons, Gestalt Therapy with Psychotics, forelæsning, Århus Universitet, 29. okt., 1990). Sagt på en anden måde, bliver man i det lange løb nok ikke en bedre og bedre psykoterapeut ved at praktisere i stadig mere præcis overensstemmelse med en given teori. Gestaltterapi findes nok i udgaver, der mere ligner terapi end psykoterapi, med ensrettende krav til grad af fokus på fx kropslige processer, kontakt, autentisk tilstedeværelse, adfærdseksperimenter, kategorisering af interaktionsmodi (gestaltterapeutisk diagnosticering) osv., men mon ikke det er undtagelsen - og - i virkeligheden ikke i overensstemmelse med gestaltterapiens filosofi og tradition? Engang var det vel et credo at integrere alle polariserede dele af personligheden, mens man i dag er blevet opmærksom på til tider at arbejde hen imod at hjælpe klienten til at fornøje sig med forskellige sider af personlighedens dimensioner til forskellige tider og steder (jf. Polster, E. (1995), A Population of Selves. A Therapeutic Exploration of Personal Diversity, San Francisco, Jossey- Bass). Erving Polster bruger fx også introjektion som et aktiv i psykoterapi mhp. at fremme positive kvaliteter hos klienten. Det synes umiddelbart anti-fænomenologisk, men er på den anden side en accept af, at introjektion er et psykisk fænomen, der kan bruges aktivt i psykoterapi. Dette kan ses som eksempler på opgør med vedtagne forskrifter i psykoterapeutisk retning. Gestaltterapi minder mig om en filosofisk, teoretisk og personbunden historie og om en psykoterapeutisk tradition med kolossal individuel variation, hvor terapeutens personlighed i til tider spontant, men ikke tilfældigt nærvær, skaber psykoterapien. Gestaltterapeuter har gennem generationer akkumuleret kolossale mængder af viden om psykiske og psykoterapeutiske processer. Måske er det derfor, gestaltterapi af nogen omtales som terapi for terapeuter og er en god træning for kommende psykoterapeuter. Velkendte gestaltterapeutiske holdninger og metoder integreres eller genopfindes på livet løs indenfor andre (psyko)terapiretninger (fx i kognitiv terapi, korttidsdynamisk psykoterapi, mindfulness-baseret kognitiv terapi, Schema Therapy), med succes. Og det er jo for så vidt glædeligt. Desværre er der alt for få, der har dokumenteret effekten af gestaltpsykoterapien indenfor rammerne af anerkendte forskningsdesign. Fx ville det være oplagt at undersøge effekten af eksistentielfænomenologisk gestaltpsykoterapi overfor depression set i forhold til effekten af kognitive eller gruppeanalytiske terapeutiske behandlingsformer. Jeg tror på konkurrencedygtigheden. Jeg har mange gange indenfor psykiatrien, uanset diagnose, set gode resultater af førstnævnte arbejdsform. 4

5 Samtidig med symptomlindring opnås en dybere personlighedsmæssig gennemarbejdning som er udviklende og forebyggende. I forhold til den enkelte klient skal det dog altid vurderes løbende, hvilken arbejdsform der er mest hjælpsom. Gestaltterapi har for mig først og fremmest været en praksisform jeg stiftede bekendtskab med ved Uddannelsesklinikken for Samtaleterapi, Århus Universitet og senere under min uddannelse ved Erving og Miriam Polster, Gestalt Training Center, San Diego. Mon ikke sådanne uddannelsesmiljøer, udover at tilbyde teoretisk og praktisk træning i psykoterapi, også formidler psykoterapiens sjæl via en fagkultur, der ikke nemt lader sig indfange af teoretiske begreber? Ifølge Erv og Miriam Polster er det psykoterapeutens opgave at blive a connaisseur of love. De er/var eksperter i at se den enkeltes positive potentialer for kærlighed, ekspressivitet, følsomhed, spontanitet, nærvær, osv. Som kolossale magneter får/fik de sådanne potentialer aktualiseret og udfoldet i den terapeutiske relation og i gruppen, hvorved diverse ubehag og begrænsninger for livsudfoldelse mister magt. En af Miriam Posters pointer var, at det at begå en fejltagelse i psykoterapi kan være berigende, dels pga. den efterfølgende tilgivelse (love) og dels via opmærksomhed på figuren bag fejltagelsen; stræben efter perfektion er lammende. Med disse ord vil jeg pege på, at det ikke altid er en god ide at stræbe efter at være helt sikker (jf. spørgsmålet), før man prøver at integrere ting, man har lært indenfor andre (psyko)terapeutiske systemer. Så længe man gør det med love. Jeg har argumenteret uddybende for nogle af ovennævnte betragtninger i artiklen Psykoterapi som interpersonel kunstnerisk proces det psykoterapeutiske moment i Klinisk Psykologisk Arbejde, Beckmann, J. H. (red.), Dansk Psykologisk Forlag, 2003,

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Psykodynamik og Coaching

Psykodynamik og Coaching Psykodynamik og Coaching Dagens temaer Psykodynamik og Sigmund Freud Psykoterapi vs coaching Diverse samtaleformer vs coaching Psykodynamisk tilgang til coaching Relationen Ræsonans, overføring, projektion,

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem?

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? modelfoto: bam/scanpix Religion Af Ida Andersen Når terapien møder ALLAH Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? Traumatiserede

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en perceptuel proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten.

Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en perceptuel proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten. Gestaltpsykologi Gestaltpsykologi er en psykologisk retning, hvor man lægger vægt på menneskets tilbøjelighed til at organisere sanseoplevelser til et hele. For eksempel som at opfatte lyde som sammenhængende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

Psykoterapi en introduktion

Psykoterapi en introduktion Psykoterapi en introduktion Stig Poulsen Psykoterapi en introduktion Frydenlund Psykoterapi en introduktion Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-444-0 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE Et oveblik over gestalterapiens danske historie og udvikling Af Hanne Hostrup, lic.psych., gestaltterapeut 2 Gestaltterapien opstod sidst i 40 ernes USA. En lille

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Kapitel II,7. Eksistentiel og humanistisk terapi

Kapitel II,7. Eksistentiel og humanistisk terapi Jacobsen,Bo og Klaus Pedersen: Humanistiske og eksistentielle terapier. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Moderne Psykoterapi. København: Psykiatrifondens Forlag 2012 (i trykken). Kapitel II,7. Eksistentiel

Læs mere

FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning

FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning 1 Publiceret i Matrix, nr. 2-2007 FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning af Hanne Hostrup Feedbackbegrebet spiller en centrale rolle i gestaltterapien i kraft af dens teoretiske og metodiske

Læs mere

SEXOLOG- OG PSYKOTERAPEUT UDDANNELSEN I SYDDANMARK STUDIEBESKRIVELSE

SEXOLOG- OG PSYKOTERAPEUT UDDANNELSEN I SYDDANMARK STUDIEBESKRIVELSE SEXOLOG- OG PSYKOTERAPEUT UDDANNELSEN I SYDDANMARK STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. ANNE LENE LUNDGAARD SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Klientcentreret

Læs mere

Psykoterapi. ... vi er vores relationer...

Psykoterapi. ... vi er vores relationer... Psykoterapi De fleste søger terapi, fordi de ønsker at have det bedre med sig selv og omverdenen samt, at få mere ud af deres liv og relationer. Det er helt naturligt. Som menneske søger vi alle lykken

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup,

GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup, PSYKE & LOGOS GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup, Der hersker nogen forvirring om, hvad gestaltterapi egentlig er. Det skyldes den udvikling, som gestaltterapien har gennemløbet siden sin ankomst til

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Ønsker du at undervise i yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum.

Ønsker du at undervise i yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Ønsker du at undervise i yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Ønsker du et forløb med udvikling af egen yogapraksis. Blive i stand til at undervise i yoga Udvikle

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup 1 Publiceret i Gestaltterapeutisk Forums blad okt. 2009 GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup Som overskriften viser, foretrækker jeg at skrive om Gestaltterapi med Par frem for om Parterapi, fordi ordet

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Ønsker du at undervise i Yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Århus C

Ønsker du at undervise i Yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Århus C Ønsker du at undervise i Yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Århus C Ønsker du et forløb med udvikling af egen yogapraksis. Blive i stand til at undervise i yoga

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DOMÆNE KATEGORIER sociologisk større enheder, populationer, klasser,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2 Uddelingskopier www.capopus.dk Kognitiv baseret træning af sociale færdigheder Allan Fohlmann Cand. psyk. aut. Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C.

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C. SIDE 1 AF 5 8000 AARHUS C. RESILIO TRAINER - 100 timers instruktør-uddannelse for professionelle, der arbejder med sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø MÅLGRUPPE HR-konsulenter, HR-partnere, arbejdsmiljøkonsulenter,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

VIPASSANA. Town retreaten i København, efterårsferien 2015. Søndag d. 11. okt. - tirsdag d. 13. okt. 2015 Nørregade 41, København K.

VIPASSANA. Town retreaten i København, efterårsferien 2015. Søndag d. 11. okt. - tirsdag d. 13. okt. 2015 Nørregade 41, København K. VIPASSANA Town retreaten i København, efterårsferien 2015 Søndag d. 11. okt. - tirsdag d. 13. okt. 2015 Nørregade 41, København K. Fredag d. 16. okt. - søndag d. 18. okt. 2015 Lærkehaven 51, Lystrup ved

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

På udkig efter uproduktive adfærdsmønstre!

På udkig efter uproduktive adfærdsmønstre! På udkig efter uproduktive adfærdsmønstre! Af. Johnny Alsted, psykologisk rådgiver og indehaver af Alsted Consulting For mange coaches er Gestaltterapeutiske ideer og arbejdsmetoder ikke noget nyt i deres

Læs mere