Gestaltterapeutisk Forum i Danmark, Nyhedsbrev , Brevkassen. Spørgsmål:
|
|
- Hans Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gestaltterapeutisk Forum i Danmark, Nyhedsbrev , Brevkassen. Spørgsmål: I gestaltterapikredse taler man om, at det ikke er godt at blande andre terapeutiske referencerammer ind i arbejdet med klienterne uden at være helt sikker på, at deres grundlæggende filosofi passer sammen med de gestaltterapeutiske grundpiller; gestaltpsykologi, eksistentialisme og fænomenologi. Det ville være dejligt med via indsigt at få en argumentation for denne holdning. Svar: Af Klaus Pedersen Jeg må gå en omvej i mit forsøg på at besvare spørgsmålet. Psykoterapeutens sigte er snævert formuleret at fremme virkeliggørelsen af de ønsker for resultatet af terapien, som klienten har. Hvorledes vejen hertil ser ud afgøres ikke på forhånd, før forløbet starter, ej heller primært ud fra kvaliteten af disse ønsker, hvad der står i vejen for, at de går i opfyldelse eller hvad deres årsag måtte være. Jeg må, i forsøget på at udøve en fordomsfri, videnskabeligt orienteret praksis, rette interventionerne ind efter klientens reaktioner på tidligere interventioner, frem for efter en forudbestemt procedure. Selve udøvelsen af psykoterapi i forhold til den enkelte klient bliver hermed en fortløbende afprøvning og udforskning af, hvad der for klienten er virkningsfuldt. Man kan sige, at der er tale om en udforskning af sammenhængen mellem intervention og resultat hvor resultaterne, således som de opleves og udtrykkes af klienten og således som de perciperes og modtages af terapeuten, bliver afgørende for skabelsen af den næste intervention. Jeg tror, en sådan udforskende, fænomenologisk orienteret fremgangsmåde er et sine qua non i psykoterapi. Jeg er af den opfattelse, at der med fordel kan skelnes mellem terapi (fx. gruppeanalytisk terapi, tegneterapi, danseterapi, kognitiv terapi, psykoanalyse, kropsterapi, adfærdsterapi, osv.) og psykoterapi (individuel psykoterapi, gruppepsykoterapi, parpsykoterapi). En psykoterapi kan naturligvis være mere eller mindre præget af en given terapeutisk teknik. Men når teknikken bliver forudsigelig, og kan nedfældes i manualer, der fastlægger bestemte på hinanden følgende procedurer, og når klientens oplevelser (og menneskelige oplevelser i det hele taget) per definition rubriceres på en bestemt måde, bliver det mere meningsfuldt at bruge begrebet terapi, mental træning, pædagogik, dogmatisme, religiøs påvirkning eller lignende, der alle kan have psykisk velbefindende som mål. Det er med andre ord ikke effekten eller formålet, der gør det muligt at skelne mellem psykoterapi og terapi men derimod det fortløbende metodevalg. I tråd hermed kan man ikke vurdere klientens udbytte af psykoterapien ud fra teoretisk betingede kriterier. Følgende udsagn er derfor eksempler på ikke-psykoterapeutiske holdninger: Overføring er altid en del af kontakten, menneskelige relationer er altid præget af overføring ; overføringsoplevelser er i virkeligheden altid noget andet end overføring ; dødsangst er i virkeligheden kastrationsangst ; dybtliggende psykiske vanskeligheder skyldes per definition en tidligere hændelse ; mennesket er per definition altid frit og ansvarligt; udvikling kommer per definition før indsigt, angst og depression bearbejdes bedst via bearbejdning af tankemønstre ; man må aldrig være tolkende ; det gælder om at integrere alle opsplittede dele af personligheden til en helhed ; suggestion gør ikke klienten fri ; osv. Hermed intet sagt om den mulige effektivitet af 1
2 sådanne holdninger i konkrete tilfælde. Men det at noget virker er jo ikke et bevis for, at der har været tale om psykoterapi. Meget påvirker os - dybt. En forelskelse, en nærdødsoplevelse eller en filosofisk betragtning kan gribe grundlæggende ind i det psykiske, i vores liv, men vi kalder jo ikke disse ting for psykoterapi. Forskellige former for terapi kan i nogle situationer være tilstrækkelige. Men det er min erfaring, at psykoterapi har langt større livsfremmende og behandlingsmæssige potentialer end terapi. Man skal så at sige være heldig, hvis man som klient støder ind i en terapiform, der passer til ens personlighed og problematik, mens man i psykoterapi tilpasser interventionen herefter. Om anvendte metoder såsom suggestion, et fænomenologisk eksperiment eller tolkning er psykoterapeutiske afhænger således helt af, hvordan de anvendes, og hvorledes de integreres i interaktionen i øvrigt. Jeg mener, vi som psykoterapeuter må være paradigmatisk reflekterende i mødet med klienten frem for fundamentalistiske. Det kræver teoretisk og praktisk uddannelse indenfor diverse referensrammer og teknisk fleksibilitet i mødet med den enkelte klient. "What's new? Ladies and Gentleman, I'm glad you asked. The patient is new!" (Miriam Polster, News and Notes, The Gestalt Journal Press, dec.2003, Det er en anden måde at påpege, at det psykoterapeutiske forløb ikke kan forud begribes. [...] [Jay Haley] sagde det på den måde, uagtet hans egen teori og metode, at der må opfindes en ny teori til hver patient. Et er at benytte den fænomenologiske metode som evaluator og retningsgiver for den psykoterapeutiske proces. Det mener jeg, man gør i gestaltterapi og i psykoterapi. Et andet er at anvende den fænomenologiske metode som interventionsredskab (i gestaltterapi bl.a. i forbindelse med paradoksal forandring og fx kropsorienteret arbejde) og et tredje at gøre dette konsekvent, konstant og kontinuerligt, hvorved der nok snarere bliver tale om terapi. Et eksempel i sidstnævnte retning kunne være Whitaker & Malones (1953) metode som beskrevet i deres bog The Roots of Psychotherapy i øvrigt inspirerende læsning. Her insisteres på, såvel på klientside som terapeutside, at udfolde fænomenologien i det terapeutiske møde. Metoden til at nå målet er fastlagt, men oplevelserne undervejs er trods alt forholdsvis uforudsigelige. Et andet eksempel er Gendlins fokuseringsterapi, hvor tyngdepunktet ligger ved klientens kropslige oplevelser. Det er en god manualiseret, kropsorienteret terapeutisk metode, som kan indgå i psykoterapi. I gestaltterapi og i psykoterapi er det typisk på de to første måder, fænomenologisk metode anvendes, dog med store individuelle stilistiske forskelle i retning af mere eller mindre konsekvent brug af fænomenologisk intervention. - Forskelligartede psykoterapeutiske skoler nærmer sig asymptotisk hinanden i opfattelsen af betydningen af det fænomenologiske felt. Holdningen afspejles i diagnosesystemet ICD-10, som i vid udstrækning er renset for teori til fordel for fænomenologiske beskrivelser, om end de diagnostiske kriterier og kategorier er overordentlig reduktive i forhold til forståelsen af personlighed. Har man dette for øje, kan træning i ICD-10 diagnosticering bidrage til at skærpe blikket for diverse lidelsesfulde oplevelsesmatricer. Eksistentialismen er, jf. spørgsmålet, en anden grundpille i gestaltterapien. Eksistentialismen kan anvendes meget forskelligt. Som eksistensdefinerende tolkninger er den ikke meget bedre end dogmatisk psykoanalyse lige bortset fra, at den kan supplere en sådan dogmatisme og derved trods alt udvide terapeutens klaviatur. Læren om eksistentialerne udvider terapeutens resonansrum og mindsker risikoen for, at terapeuten enten i blindhed forbigår, eller i bedste mening henviser ikke 2
3 bare tvivlsspørgsmål vedrørende religion og religiøs praksis, men også eksistentiel smerte og konflikt, til samtaler med fx præster. Psykoterapiens måske tre største gevinster fra eksistentialismen er dels påmindelsen om eksistentialerne, dels teorien om de hermed forbundne eksistentielle psykodynamikker og dels den erkendelsesteoretiske indsigt i individets frihed eller mulighed for at transcendere, (som står i modsætning til fx en historisk fundamentalistisk tankegang, hvor fortiden per definition ses som årsag til nutiden og ses som den definitive nøgle til ændringer i fremtiden, - hvorved man til enhver tid fanges i en historisk determination og udvikling teoretisk set umuliggøres). Pointen er for mig at se helt afgørende, idet en metodik, der hviler på denne mentale mulighed, har et umådeligt potentiale. Transcendens som mulighed udgør et grundlæggende potentiale i mennesket, som katalyseres i psykoterapi. Sådanne øjeblikke af transcendens eller udvikling kan kaldes psykoterapeutiske momenter. Det er de øjeblikke, hvor klientens formål med terapien indfries. I gestaltterapi udløses disse øjeblikke ofte via fænomenologiske eksperimenter, den (autentiske) relation og opmærksomhedsbearbejdning, og ofte efter aktualisering af klientens problematik og efter tydeliggørelsen af allerede eksisterende ønskværdige oplevelser og livsytringer, der i forstørret udgave kunne være målet med mødet. Jeg har nu foreslået, at fænomenologisk metode samt dele af eksistentialismens ontologi og erkendelsesteori og de metoder som heraf følger, tilsammen er indbegrebet af psykoterapi - og - gestaltterapi. På dette fundament kan man i en kunstnerisk-psykoterapeutisk udfoldelse med sindsro bruge mangfoldige tekniske fremgangsmåder. Netop mangfoldigheden af fremgangsmåder og den individuelle variation i udøvelsen er kendetegnende for faget, og i særlig grad gestaltterapien. There are no psychotherapies, there are only psychotherapists, citat fra foredrag med Barrie Simmons [ ] Problemerne opstår for mig at se, hvis man blander forskellige terapiformer [frem for teknikker]. Her kan det jo ikke nytte noget, hvis man med autoritet, og vel ment, enten implanterer i klientens bevidsthed, eller enes med klienten om at dyrke en bestemt livsanskuelse, adfærd og selvforståelse, eller konsekvent træner klienten i at bruge bestemte metoder (fortolkningssystemer, tankemåder, adfærdsanvisninger), og så det næste øjeblik annullerer betydningen heraf og begynder på noget nyt. Det må være forvirrende. Hvis jeg midt i en danse-terapi-workshop på 3. og 4. dagen, eller efter længere tids traditionel psykoanalyse, pludselig bliver bedt om fremover at registrere negative tanker og følelser i et skema og derpå i de følgende sessioner via sokratisk udspørgning bedt om at arbejde hermed, vil jeg nok ikke føle, jeg fik den vare, jeg betalte for. Hvad med gestaltpsykologien? Er det nødvendigt at holde sig til denne grundpille i gestaltterapi? Det er der måske delte meninger om. Ved gestaltterapiens fødsel blev det overvejet at benytte begreber som eksistentiel terapi (Laura Perls) og integrativ terapi (Hefferline) i stedet for gestaltterapi. Fritz holdt dog fast i begrebet gestaltterapi, da han på flere planer var inspireret af gestaltpsykologerne (Barlow, Allen R., Gestalt-Antecedent Influence and Gestalt Psychology, The gestalt Journal, Vol IV, 2, 1981). Under mit psykologistudie forblev det et mysterium for mig, hvordan sammenhængen mellem gestaltpsykologi og gestaltterapi skulle forstås. Det var et dilemma, for jeg blev varm på gestaltterapien men blev gjort opmærksom på, at dele af gestaltpsykologiens erkendelsesteori ikke holdt vand. Samtidig syntes jeg, gestaltterapiens praksis netop var i overensstemmelse med moderne erkendelsesteori. Gestaltpsykologien kunne altså ikke være det almenpsykologiske grundlag for psykoterapi. Gestaltpsykologiens indsigter vedrørende fx. figur/grund, del/helhed, dynamiske sammenhænge mellem behov opmærksomhed homeostase mv., bruger jeg som erkendelsesmæssig og teknisk inspiration i den psykoterapeutiske proces, og 3
4 som hjælp til hypotesedannelse om igangværende og fremtidige dynamiske processer. Men jeg bruger også andre teoretiske universer. Ligeså med den teoretiske gestaltterapis begreber såsom konfluens, retrofleksion, deflektion osv. Umiddelbart virker disse begreber langt mindre tendentiøse end begreber som fx overføring og symbiose; i gestaltterapi er opmærksomheden i langt højere grad rettet mod perceptuelt verificerbare hændelser end teoretiske forestillinger om fx det ubevidste. Gestaltterapiens begreber kan derfor ses som væsentlige bidrag til en taxonomi om kontakt. Begreberne kan dog kun være vejledende og inspirerende frem for definerende. Hvis jeg på forhånd forventer, at klienten fungerer efter de gestaltpsykologiske principper, og at de gestaltterapeutiske begreber er sande udsagn om patientens funktionsmåde og forandringer i den psykoterapeutiske proces, og forventer at vejen til bedring går via implementering af præcis dette, er risikoen for en fundamentalistisk praksis, hvor frugtbare psykoterapeutiske muligheder overses, til stede. Det kan jo vise sig frugtbart at gøre noget, der, ifølge den teoretiske forestilling man måtte være en varm tilhænger af, er kontraindiceret Vi kan først begribe den psykoterapeutiske virksomhed efter den enkelte session, (jf. fx Barrie Simmons, Gestalt Therapy with Psychotics, forelæsning, Århus Universitet, 29. okt., 1990). Sagt på en anden måde, bliver man i det lange løb nok ikke en bedre og bedre psykoterapeut ved at praktisere i stadig mere præcis overensstemmelse med en given teori. Gestaltterapi findes nok i udgaver, der mere ligner terapi end psykoterapi, med ensrettende krav til grad af fokus på fx kropslige processer, kontakt, autentisk tilstedeværelse, adfærdseksperimenter, kategorisering af interaktionsmodi (gestaltterapeutisk diagnosticering) osv., men mon ikke det er undtagelsen - og - i virkeligheden ikke i overensstemmelse med gestaltterapiens filosofi og tradition? Engang var det vel et credo at integrere alle polariserede dele af personligheden, mens man i dag er blevet opmærksom på til tider at arbejde hen imod at hjælpe klienten til at fornøje sig med forskellige sider af personlighedens dimensioner til forskellige tider og steder (jf. Polster, E. (1995), A Population of Selves. A Therapeutic Exploration of Personal Diversity, San Francisco, Jossey- Bass). Erving Polster bruger fx også introjektion som et aktiv i psykoterapi mhp. at fremme positive kvaliteter hos klienten. Det synes umiddelbart anti-fænomenologisk, men er på den anden side en accept af, at introjektion er et psykisk fænomen, der kan bruges aktivt i psykoterapi. Dette kan ses som eksempler på opgør med vedtagne forskrifter i psykoterapeutisk retning. Gestaltterapi minder mig om en filosofisk, teoretisk og personbunden historie og om en psykoterapeutisk tradition med kolossal individuel variation, hvor terapeutens personlighed i til tider spontant, men ikke tilfældigt nærvær, skaber psykoterapien. Gestaltterapeuter har gennem generationer akkumuleret kolossale mængder af viden om psykiske og psykoterapeutiske processer. Måske er det derfor, gestaltterapi af nogen omtales som terapi for terapeuter og er en god træning for kommende psykoterapeuter. Velkendte gestaltterapeutiske holdninger og metoder integreres eller genopfindes på livet løs indenfor andre (psyko)terapiretninger (fx i kognitiv terapi, korttidsdynamisk psykoterapi, mindfulness-baseret kognitiv terapi, Schema Therapy), med succes. Og det er jo for så vidt glædeligt. Desværre er der alt for få, der har dokumenteret effekten af gestaltpsykoterapien indenfor rammerne af anerkendte forskningsdesign. Fx ville det være oplagt at undersøge effekten af eksistentielfænomenologisk gestaltpsykoterapi overfor depression set i forhold til effekten af kognitive eller gruppeanalytiske terapeutiske behandlingsformer. Jeg tror på konkurrencedygtigheden. Jeg har mange gange indenfor psykiatrien, uanset diagnose, set gode resultater af førstnævnte arbejdsform. 4
5 Samtidig med symptomlindring opnås en dybere personlighedsmæssig gennemarbejdning som er udviklende og forebyggende. I forhold til den enkelte klient skal det dog altid vurderes løbende, hvilken arbejdsform der er mest hjælpsom. Gestaltterapi har for mig først og fremmest været en praksisform jeg stiftede bekendtskab med ved Uddannelsesklinikken for Samtaleterapi, Århus Universitet og senere under min uddannelse ved Erving og Miriam Polster, Gestalt Training Center, San Diego. Mon ikke sådanne uddannelsesmiljøer, udover at tilbyde teoretisk og praktisk træning i psykoterapi, også formidler psykoterapiens sjæl via en fagkultur, der ikke nemt lader sig indfange af teoretiske begreber? Ifølge Erv og Miriam Polster er det psykoterapeutens opgave at blive a connaisseur of love. De er/var eksperter i at se den enkeltes positive potentialer for kærlighed, ekspressivitet, følsomhed, spontanitet, nærvær, osv. Som kolossale magneter får/fik de sådanne potentialer aktualiseret og udfoldet i den terapeutiske relation og i gruppen, hvorved diverse ubehag og begrænsninger for livsudfoldelse mister magt. En af Miriam Posters pointer var, at det at begå en fejltagelse i psykoterapi kan være berigende, dels pga. den efterfølgende tilgivelse (love) og dels via opmærksomhed på figuren bag fejltagelsen; stræben efter perfektion er lammende. Med disse ord vil jeg pege på, at det ikke altid er en god ide at stræbe efter at være helt sikker (jf. spørgsmålet), før man prøver at integrere ting, man har lært indenfor andre (psyko)terapeutiske systemer. Så længe man gør det med love. Jeg har argumenteret uddybende for nogle af ovennævnte betragtninger i artiklen Psykoterapi som interpersonel kunstnerisk proces det psykoterapeutiske moment i Klinisk Psykologisk Arbejde, Beckmann, J. H. (red.), Dansk Psykologisk Forlag, 2003,
Psykoterapiens hovedtraditioner
Psykoterapiens hovedtraditioner Psykoanalyse og psykoanalytisk Oplevelsesorienteret Systemorienteret terapi Adfærds- og kognitiv terapi Lig med Den humanistisk, eksistentielle terapitradition 1 Den oplevelsesorienterede
Læs mereGestaltterapi. Af Lone Dalsgaard
Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereDu kan også få individuel mindfulness træning, evt sammen med samtaleterapi.
Hvor og hvordan? Træningen foregår i trygge rammer i små grupper på 6-9 personer. Der aftales tavshedspligt i gruppen. Vi mødes i gruppen 2½ - 3 timer (incl. pause) 1 gang om ugen i 8 uger. Hver gang vi
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mere3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP
3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereDu arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt
Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mere3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP
3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært
Læs mereKURSUSKARRUSELLEN. Kursuskarrusellen udbydes som temadage af Sydsjællands Gestaltcenter, BF Consult & Ontologen Aps Kursus & Læringscenter.
KURSUSKARRUSELLEN Kursuskarrusellen henvender sig til alle, der arbejder indenfor det private eller det offentlige, hvor kontakten mellem mennesker er af central betydning og hvor samspil og samarbejde
Læs mereNYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE
1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereHVAD ER GESTALTTERAPI?
HVAD ER GESTALTTERAPI? Gestaltinstituttets værdigrundlag er humanistisk eksistentielt og vores terapeutiske tilgang er derfor gestaltterapeutisk, fænomenologisk og oplevelsesorienteret. Gestaltterapi er
Læs mereProduktion: Underskoven www.underskoven.dk
DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mere8. juli 2005. Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København
8. juli 2005 Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København Kære Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen, Formålet med dette brev er at uddybe nogle
Læs mere# $ % & ' % # ) * * + # ' # '
! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereEt indblik i,hvad det vil sige at have
Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereLæs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.
Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereEgholt miljøterapeutisk behandling
Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereGestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP
Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse inden for den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært til psykologer,
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereUddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut
Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-
Læs mereYALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning
Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs merePerfektionisme. Perfektionisme
Perfektionisme Perfektionisme I denne artikel (5 sider) kan du læse om perfektionisme. Du kan bl.a. læse om, hvad der kendetegner perfektionisme, om hvorfor perfektionisme er en illusion, og om forskellige
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs merePsykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereNetværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde
Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet
Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.
Læs mereINTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS
INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS Af Ulrik Jørgensen; fra tidsskriftet Matrix ; nr. 2/1991; Hvad kræves der efter din mening af en god tolk i psykoterapi, dels hvad angår tekniske færdigheder,
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereSUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019
SUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019 Sidst opdateret den 16.07.19 2. version (18. november flyttes til den 16. december) Sidst opdateret den 12.07.19 2. version (Overdraget til Claire Neger) Ved socialrådgiver
Læs mereProfessionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).
lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets
Læs mereBehandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk
Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs mereHjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved
Hjertetræning Så dån holder du dit hjerte å bent Birgitte Hånsen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved 1 Indledning Når vi føler os sårede og forurettede, er det en instinktiv reaktion at
Læs mereSag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.
Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren
Læs mereACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner
ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er
Læs mereGestaltterapi. Redskaber
Gestaltterapi Gestaltterapi er en veletableret og lettilgængelig terapeutisk metode, der handler om at kommer i øjenhøjde med sig selv og sin hverdag, så livet i almindelighed bliver en tilfredsstillende
Læs mereSELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen
SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereForedrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig
Foredrag om Paranoid skizofreni - og at komme sig Der er en mening med galskaben En personlig beretning med almengyldige sandheder Man skal leve i lyset af sig selv, ikke i skyggen af andre Jeg tilbyder
Læs merePSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereMindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.
1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom
Læs mereProjekt: Mænd med ADHD
Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at
Læs mereAktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi
Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul
Læs mereMålrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne
Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereBodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's
Læs mereNår vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.
Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs mereEksistensanalyse: Fra filosofisk terapi til praktisk etik og etisk praksis
Eksistensanalyse: Fra filosofisk terapi til praktisk etik og etisk praksis Anders Dræby, Dansk filosofisk selskabs årsmøde 2010 Eksistensanalysen har iscenesat sig selv som en filosofisk og ikke psykologisk
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs mereAkademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi
Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereNetværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde
Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereGrunduddannelse i KAT 2019
Grunduddannelse i KAT 2019 Indhold På kurset præsenteres de grundlæggende modeller for psykisk lidelse og metoder inden for Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Kurset omfatter en dag om KAT generelt, hvor der
Læs merePsykodynamisk efteruddannelse
Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereIntegrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder
side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereVejlednings veje i en svært forudsigelig tid
Gør tanke til handling VIA University College Vejlednings veje i en svært forudsigelig tid Oplæg på STAR s konference d. 24.11.17 v/ Rita Buhl 1 Oplæggets 3 inspirationskilder James G. March, organisationsteoretiker,
Læs mereUddannelse / efteruddannelse - overblik
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til
Læs mereVend bøtten på hovedet!
BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mere