agapenyt inkluderende fællesskaber Nummer Nyheder Ny psykiatrisk klinik i Agapehuset Det inkluderende fællesskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "agapenyt inkluderende fællesskaber Nummer 5 2011 Nyheder Ny psykiatrisk klinik i Agapehuset Det inkluderende fællesskab"

Transkript

1 agapenyt Nummer inkluderende fællesskaber Nyheder Ny psykiatrisk klinik i Agapehuset Det inkluderende fællesskab Inkluderende fællesskaber psykologisk set Seksualiteten skal have sit rum

2 agape Agape ønsker på folkekirkelig grund at hjælpe mennesker, som oplever livet problematisk og at inspirere menigheder og fællesskaber til diakoni i praksis. Dette sker ved at samle og servicere frivillige grupper samt via terapi, foredrag, kurser, rådgivning og sjælesorg. Agape har navn efter det græske ord for kærlighed, og diakoni er det græske ord for tjeneste. Der er seks ansatte og ca 100 frivillige beskæftiget i Agape. Se alt om Agape på agape.dk Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer kr. Par kr. Studerende/unge under kr. sekretariat Agapes sekretariat tager imod alle henvendelser og kan henvise til en autoriseret psykolog eller en psykoterapeut ved spørgsmål om terapi og behandling. Foreningen Agape Bredhøjsvinget Silkeborg T / Telefontider: mandag - torsdag: 9-15, fredag: CVR nummer: Bankkonto: Girokorttype: 73 Kreditornummer bladet AgapeNyt udgives af Foreningen Agape og udkommer fem gange årligt. Næste gang primo februar Redaktion: Landsleder Torben Jensen (ansv.) Martin Skipper Layout: Informationsmedarbejder Martin Skipper Tryk: Lavpristrykkeriet, Aarhus lavpristrykkeriet.dk Oplag: 3700 stk. ISSN: telefonrådgivning Psyktro-linjen er åben hver dag på tlf Læs mere på psyktro.dk parrådgivning Hjælp til alle parforhold på parvis.dk. agape på nettet Hjemmeside: Facebook: Forsidefoto: Peter Kofoed Herbst fortæller om Kirkernes Familiehjælp på Agapes årsmøde Fotograf: Steen Møller Laursen ansatte Landsleder Torben Jensen T Sekretær Signe Lavdal T Informationsmedarbejder Martin Skipper T / Psykolog, aut. Ole Rabjerg T Træffetid: Man - tors: Psykolog Aida Hougaard Andersen T Træffetid: Tirs - tors: Psykoterapeut Steen Palmqvist Fritidsansat T / bestyrelse Se oplysninger om bestyrelsen på agape.dk Formand Steen Møller Laursen / familiekonsulent / Videbæk Næstformand Poul Helgesen / afdelingschef / Lindved Kasserer Niels L Eriksen / økonom / Aarhus Sekretær Ellen Brokhøj / lærer / Holstebro Heine Holmgaard / sognepræst / Løgumkloster Herdis Mikkelsen / sygeplejerske / Aarhus Alice Fuglsang Ambrosen / diakon, afd. leder / Holstebro Mette Højvig / psykolog / Odense 2

3 leder Torben Jensen landsleder Torben Torben Jensen Jensen, landsleder landsleder Det var en dejlig aften, fordi... Resultater og effektivitet værdsættes højt i samfundet, og det smitter af på den måde, vi tænker kirke, menighed og fællesskab på. Vi kommer nemt til at fokusere meget på, om et møde havde resultater. Hvor mange var vi i aften? Ofte kan man få det indtryk, at antallet af fremmødte er det, der betyder allermest for, om det blev en god aften. Vi er også flittige til at optælle resultater på andre områder: Hvor mange var der til bedemødet, og hvor lang tid var der lovsang? Faren ved at fokusere på de målbare resultater er, at nogle af de vigtigste behov kan drukne midt i de ellers gode resultater. Hvorfor kommer mennesker til møder og gudstjenester? At deltage i bøn og sang og at lytte til evangeliet er selvskrevne og grundlæggende elementer. Men langt de fleste har derudover et behov for socialt samvær og menneskeligt fællesskab. Et menighedsfællesskab kan have enormt mange synlige og målbare resultater, samtidig med at folk ikke får det, de trænger mest til. Når vi kommmer til møde eller i kirke vil vi gerne ses, rummes og anerkendes. Det har vi mere brug for end at modtage kollektiv ros for de gode resultater. Møde-maskineriet kan nemlig køre perfekt, og alt ser ud til at lykkes. Kirken eller missionshuset kan være fyldt hver gang, og der kan være timevis af bøn og lovsang. Men folk går alligevel hjem uden at være blevet set af nogen. Mange kommer i kirke og missionshus med et behov for at få deres eksistens bekræftet. Dette sker ved at dele noget af sig selv og sit liv med de andre og ved at blive set og føle sig accepteret og værdsat af dem. Måske trænger også de trofaste frivillige hjælpere mest af alt til dette. I en lille gruppe, som for eksempel en bibelkreds, kan det forholde sig på samme måde: alt kører perfekt, folk møder op, teksten bliver drøftet, der bliver sunget og bedt. Men folk tager hjem igen uden at have SET hinanden. Åbenhed og fortrolighed nok til, at man tør dele noget af sit hverdagsliv med de andre, er desværre ikke en selvfølge i kristne forsamlinger. Det er meget lettere at fokusere direkte på det, der kan GØRES af mennesker, end at se og anerkende menneskene selv. Aktuelle arrangementer Det gode kvindeliv anno 2012, kursus i Silkeborg, 14. januar Personlig udvikling - styrk dit selvværd, marts-august 2012, Silkeborg. Årskursus i sorg og krise, marts-november 2012, Løgumkloster Refugium Påskeretræte, TimeOut, 1-4. april 2012, Hellig Kors Kloster Pinseretræte, TimeOut, maj 2012, Ådalen ved Randers Sjælesorg og FamilieRådgivning, juni/juli 12 - maj 13, Videbæk og Hillerød 3

4 nyheder Fra årsmødet 2011, lørdag 5. november på Diakonhøjskolen i Aarhus. Hvad har socialt arbejde med Gud at gøre? Agapes årsmøde og inspirationsdag fokuserede på samfundets udsatte grupper, og hvordan vi som kirke og menighed kan gøre en forskel. Valgmenighedspræst Peter Kofoed Herbst fortalte begejstret om Kirkernes Familiehjælp, som Kronjyllands Valgmenighed sammen med to andre menigheder har oprettet. Dette arbejde har nu i et par år hjulpet mange trængende mennesker og desuden skabt et ændret billede af, hvad KIRKE er hos en stor del af de almindelige borgere i Randers. Desuden passer det nærmest perfekt sammen med Foreningen Agapes ønske om at fremme diakoniens sag gennem oplysning, beretninger og vidnesbyrd. Se mere om kirkernes familiehjælp på kirkernesfamiliehjaelp.dk og hør en lydfil med Peters tale på agape.dk. Senere på dagen fik emnet en mere overordnet synsvinkel, da formanden for Rådet for socialt Udsatte og forhenværende minister, Jann Sjursen fremlagde sit syn på samfundets og kirkens ansvar for dem, som trænger til hjælp. Ved den efterfølgende paneldebat gav plejehjemsleder, Birte Simonsen, tidligere generalsekretær i Blå Kors, Jens Erik Rasmussen og tidligere sekretariatsleder i KFS og folketingskandidat for Socialdemokraterne, Daniel Toft Jakobsen hver sin synsvinkel på muligheder og vanskeligheder ved, at frivillige deltager i arbejdet for at støtte og hjælpe samfundets socialt udsatte grupper. Der var omkring 65 deltagere til Agapes arsmøde. På generalforsamlingen blev én person nyvalgt til bestyrelsen: psykolog Mette Højvig, Odense afløser psykolog Maria Virhøj Madsen, Aarhus. Agapes kasserer, Niels Lilleøre Eriksen blev genvalgt. Som suppleanter blev valgt diakon, Torben H Manø, Randers og psykolog Lene H Sandholm, Aarhus. Beretninger og referater kan findes på agape.dk. Aftenen blev rundet af på musikalsk vis af Hans Jørn Østerby. /TJ Se flere billeder på agape.dk Præsentation af Agapes kursusledere for Sjælesorg og FamilieRådgivning (SFR) Ansvarlig for kurserne på Sjælland Lise Ina Berggren Smidt Uddanelser: lærer og krops- og psykoterapeut Født 1968 Bor i Tersløse Præstegård, Vestsjælland Gift med sognepræst Frederik Berggren Smidt Har tre børn Alma, Emil og Marius på henholdsvis 14, 12 og 10 år Holder foredrag om: Ægteskab og sex Den livslange glæde. Om forholdet mellem psyke, opvækst og tro Bøn på Bibelens grundlag Lise har arbejdet med mennesker i sorg og krise siden I seks år fungeret som højskolelærer samt været retræteleder i en årrække. Hun er på trods af sit ståsted i den protestantiske folkekirke også meget inspireret af de store tænkere fra oldkirken, også kaldet kirkefædrene samt Peter Halldorf, Gerhard Hughes og Henri Nouwen. Ansvarlig for kurserne i Jylland Heidi Leegaard Jacobsen Uddannelser: socialrådgiver og familieog psykoterapeut Født 1972 Bor i Randers Gift med Bo Jacobsen Har to børn Miriam 14 år og David 12 år Holder foredrag om: Relationer Selvbillede Parforhold Krise Udbrændthed Heidi har haft egen psykoterapeutisk praksis siden Siden 2008 medvirket som underviser på SFR i Agape. Arbejder med parterapi og individuel terapi. Igennem tre år psykologisk børnesagkyndig konsulent ved Statsforvaltningen Midtjylland med varetagelse af rådgivning i skilsmissesager samt børnesamtaler. I flere år været tilknyttet kristent gymnasium samt forskellige efterskoler med terapeutisk bistand til unge. 4

5 Ny psykiatrisk klinik i AgapeHuset Speciallæge i psykiatri, Inge Munk Møller starter egen klinik i Agapes hus fra årsskiftet. Her fortæller hun lidt om sig selv. Jeg er født og opvokset i Esbjerg i en fiskerfamilie. Siden læste jeg medicin og blev færdig som læge i Jeg stilede først efter at blive speciallæge i almen medicin, det vil sige praktiserende læge. Senere blev jeg meget interesseret i psykiatri, og derfor skiftede jeg retning og blev i stedet speciallæge i psykiatri i Fra 1996 har jeg været overlæge for distrikt Syd i Viborg med udgangspunkt i Kjellerup og fra 2001 til 2007 har jeg været cheflæge for psykiatrien i Viborg Amt og siden ledende overlæge for Regionspsykiatrien, Viborg fra I mange år har det primært handlet om administrative opgaver, men jeg har dog aldrig helt sluppet patientkontakten, blandt andet fordi der var en del ubesatte overlægestillinger, der gjorde det nødvendigt, at jeg også var med i det daglige kliniske arbejde. Fra januar 2012 kan jeg så igen fokusere på arbejdet med den direkte patientkontakt, når jeg begynder i min nye klinik. Jeg vil have mulighed for både at tilbyde udredning af psykiske lidelser og efterfølgende behandling dels i form af et samtaleforløb og ved medicinsk behandling. Psykoterapeutisk har jeg uddannelse i psykodynamisk psykoterapi, i systemisk terapi og i kognitiv terapi. Holdningsmæssigt er jeg opvokset i Indre Mission, som jeg fortsat føler mig tilknyttet. I studietiden kom jeg i KFS, og siden har vi også knyttet gode bånd til LM og ELM. Jeg har i øvrigt siddet i bestyrelsen for Menighedsfakultetet i 14 år. Privat er jeg gift med Frede Møller, der er sognepræst i Hinge og Vinderslev. Vi har fire voksne børn, der alle er gift, og jeg har nu glæden ved også at være bedstemor. Jeg glæder mig til at begynde i klinikken fra den 4. januar. Jeg tror, at det kan blive et frugtbart samarbejde med Agape, at jeg sidder i samme hus som de ansatte dér. Velkommen til ÅBNINGSRECEPTION 4. januar kl i Agapehuset foredrag Psykolog Ole Rabjerg Vrede, sorg, stress, skyld. Psykolog Aida H. Andersen Stress, familieliv, sorg, selvværd, relationer mv. Familierådgiver Steen Palmqvist Parforhold, sex, konflikt, krise, familie. Psyko- og familieterapeut Heidi Jacobsen Relationer, selvbillede, parforhold, krise, udbrændthed. Landsleder Torben Jensen Tjenesten/diakoniens centrale plads i kristendommen, etik/ politik og kristendom, lykken, lidelsen. Krops- og psykoterapeut Lise Berggren Smidt Ægteskab og sex, den livslange glæde, forholdet mellem psyke, opvækst og tro, bøn på Bibelens grundlag. Psykolog Suh Jacobsen Adam og Eva - den lille forskel, den gode samtale, kvinde - hvad er du værd, styrk dit selvværd, teenagere og sex. 5

6 Refleksion Det INKLUDERENDE Eva Jødal er uddannet psykoterapeut, hun bor i Aarhus og er ansat i Krifa. Eva har tidligere været ansat i Agape. FÆLLESSKAB af Eva Jødal, psykoterapeut På en måde oplever jeg overskriften Det inkluderende fællesskab som lidt modsætningsfuld. Alle er lige værdige, og alle må være velkomne i det inkluderende fællesskab. Men samtidig må der være noget, vi vil forbeholde os ret til at sige fra overfor, hvis det overskrider de grænser, som fællesskabet og den enkelte har alt er jo ikke bare lige godt. Jeg selv bliver utryg, hvis der ikke i fællesskabet er nogle rammer og normer at holde mig til. Gennem tiden har jeg været en del af mange forskellige fællesskaber: studiefællesskaber, arbejdsfællesskaber, familiefællesskaber, interessefællesskaber, menighedsfællesskaber, og sikkert også andre fællesskaber. For mig er det vigtige i fællesskabet den relation, jeg har til de andre, hvis jeg skal føle mig som en del af fællesskabet. Hvordan bliver jeg mødt af dem, som i forvejen er en del af fællesskabet, og hvordan møder jeg dem? Det er min erfaring, at så længe jeg selv føler mig som ny i en sammenhæng, lige så længe opfatter de andre i fællesskabet mig som en fremmed. Det betyder, at jo før jeg kommer i gang med at deltage i opgaverne på lige fod med de andre, jo før holder jeg op med at føle mig fremmed. Det kristne fællesskab er et fællesskab, hvor vi er sammen i bevidstheden om, at vi alle er dybt afhængige af nåden. Derfor er der også perioder, hvor jeg må vise de andre i fællesskabet nåde. Nu er jeg så blevet bedt om at gøre mig nogle tanker om det inkluderende fællesskab, og det skulle til og med være noget erfaringsbaseret! Det første jeg tænker er, at sådan et inkluderende fællesskab må kunne findes blandt de menighedsfællesskaber, jeg har været med i, og hvor jeg i flere af dem selv har været en del af ledergruppen. Men sandheden er, at jeg langt på vej oplevede disse fællesskaber som fællesskaber, hvor der blev sagt kom som du er, men efterfølgende kunne jeg af og til få en fornemmelse af, at der mellem linierne stod noget i retning af og skynd dig at blive som en af os. Det var ikke det, som var hensigten, det er jeg 100 procent sikker på. Men sådan oplevede jeg det. For det andet vil jeg gerne understrege, at vi i det kristne fællesskab på en særlig måde er forpligtede på hinanden. Det kristne fællesskab er et fællesskab, hvor vi er sammen i bevidstheden om, at vi alle er dybt afhængige af nåden. Derfor er der også perioder, hvor jeg må vise de andre i fællesskabet nåde. Det er ikke et regnestykke, som skal gå op med to streger under. Det er et fællesskab, hvor vi er der for hinanden og kan regne med hinanden. Meninger bør brydes Jeg har oplevet kristne fællesskaber med meget faste meninger og holdninger, hvor der var plads til at være forskellige og have endog meget følelsesladede diskussioner og meget forskelligt syn på mangt og meget, men hvor jeg aldrig var i tvivl om, at jeg var sammen med mennesker, som respekterede mig og holdt af mig. Faktisk havde jeg en oplevelse af, at vi kom hinanden nærmere, når vi af og til turde føle hinanden lidt på tænderne og dermed også vidste, hvor vi holdningsmæssigt var uenige. Det var langt fra altid behageligt i processen, men der var noget befriende ved at være så ærlig, at det vi kunne blive enige om var, at vi var uenige. De mennesker, jeg kan have den slags fællesskab med, har jeg stor 6

7 respekt for. Tænk at de tør fortælle mig, hvad de føler og tænker om det, der betyder allermest for dem, fordi de har tillid til mig. Og tænk, at de vil bruge deres tid på at lytte til mig og give mig kvalificeret modspil. Det har mange gange givet mig en unik mulighed for at tænke mig om en gang til og Hvis det at være inkluderende er at være holdningsløs, så giver det for mig at se slet ikke mening at tale om et inkluderende kristent fællesskab. i nogle tilfælde ændre holdning til et og andet. Den slags fællesskaber rører noget i mig, og det berører mig og gør mig dybt taknemmelig. Jeg føler mig privilegeret over at være så heldig at have oplevet et kristent fællesskab af den kaliber. På den anden side har jeg været med i et kristent fællesskab, som på overfladen ikke havde mange faste regler og meninger. På en måde oplevede jeg det som det holdningsløses tyranni. Sådan at forstå, at når nogen udtrykte en bestemt mening og holdning om en bestemt sag eller begivenhed, så var der straks andre, som glattede ud eller tyssede debatten ned. Man skulle jo nødig komme til at skubbe nogen ud af fællesskabet. Det gjorde mig usikker. Hvor havde jeg egentlig de mennesker, jeg var sammen med, og hvornår kom jeg til at sige noget, som kunne opleves sårende eller illoyalt - en situation, som jeg let kunne komme i, da jeg ikke er bange for at sige, hvad jeg mener om dette og hint. Det må være lovligt at give udtryk for sin holdning til både livs-spørgsmål og teologiske spørgsmål, hvis man vel at mærke gør det med respekt for andre. Det bliver så upersonligt og kedeligt, når vi ikke må eller tør spille os selv på banen med alt, hvad vi er, og fællesskabet går glip af muligheden for at være et sted, hvor vi kan udvikle os i en ramme af respekt og tryghed. Det er min helt klare opfattelse, at der er mest tryghed dér, hvor vi tør være uenige om sagen uden at opfatte det personligt. Hvis det at være inkluderende er at være holdningsløs, så giver det for mig at se slet ikke mening at tale om et inkluderende kristent fællesskab. Netop min tro på Gud og Bibelen som hans ord gør, at der er ting, som jeg har en meget fast holdning til. Min holdning til etik og moral er langt på vej dannet ud fra mit åndelige ståsted, men det betyder ikke, at jeg kun kan være sammen med mennesker, der mener som mig. Teologiske spørgsmål kan vi se meget forskelligt på og dog stadig være med i det samme kristne fællesskab. Men man kan blive så inkluderende, at man ekskluderer dem, som har en mening, og det kan gøre mig meget vred og rigtig ked af det. For mig er det inkluderende fællesskab det fællesskab, hvor der er plads til, at man kan have forskellige meninger og holdninger og give udtryk for dem i respekt for hinanden. 7

8 Maria Friis Hedegaard 24 år, studerer psykologi ved Aarhus Universitet. Psykologisk set Inkluderende fællesskaber af Maria Friis Hedegaard, stud.psyk Alle mennesker har behov for socialt fællesskab med andre mennesker. Vi har alle brug for at være del af et fællesskab, hvor vi bliver set og bekræftet i at være den, vi er. Hvad enten det er hjemme i familien, på arbejdet med kollegerne, i sportsklubben, sammen med vennerne eller i et kristent fællesskab, så er det afgørende vigtigt for os at indgå i sådanne relationer. Der er forskel på at deltage i fællesskabet med familien og på at deltage i et mere organiseret fællesskab i en menighed. I mindre organiserede fællesskaber, som samvær med familie og venner, er der som regel ikke en eksplicit struktur for, hvordan samværet bør forløbe. Tværtimod foregår det efter egne ønsker og behov, og der er ofte en afslappet stemning, som fremmer tryghed og åbenhed. En lignende oplevelse af et kristent fællesskab vil (måske) være det mest optimale? Men fordi et organiseret fællesskab kræver en mere fast struktur og er opbygget omkring et mål eller en funktion, så vil det blive en mere formel oplevelse at deltage i et organiseret kristent fællesskab. Dette er ikke uhensigtsmæssigt, men snarere en nødvendighed for, at fællesskabet Det er meget vigtigt, at alle er velkomne i det kristne fællesskab, uanset baggrund, evner og personlighed. Selvom det kan være problematisk at rumme alle, så er det bedre at fokusere på den mangfoldighed, det giver, i stedet for at lade det føre til konflikter. kan fungere. Det bliver først negativt, hvis en fast og formel struktur vil ødelægge det sociale fællesskab. Godt inkluderende fællesskab Når jeg træder ind i mit kristne fællesskab, så mødes jeg i døren med et venligt smil og et velkommen!. Jeg kommer længere ind og kan høre, at snakken går inde i mødesalen, og at der grines sammen stemningen er god. Jeg træder ind i salen for at hilse på alle de andre. Jeg kan se, at der er et par nye med, som ser lidt spændte ud. Men de står ikke alene flere har allerede været forbi for at hilse på dem. Ligeledes bliver der også spurgt til dem, som ikke har haft mulighed for at møde op i aften. Under mødet bidrager forskellige personer med små opgaver, og de lader til at nyde at tage del i fællesskabets opgaver. Jeg holder selv en afsluttende andagt over en personlig oplevelse med Gud. Selvom jeg altid er spændt på at skulle dele noget med de andre, så føler jeg mig tryg ved at vide, at ingen tænker noget negativt om mig. Det får jeg også bekræftet efterfølgende, hvor flere henvender sig med en lille ros. Et fællesskab, som deler samme interesser og holdninger, skaber identitet og styrker selvværdet. Det er grundlaget for, at man vil opleve fællesskabet som sit, og dermed udvikle en ejerfølelse og ansvar overfor fællesskabets udvikling og opretholdelse. Altså får man lyst til at tage del i de udfordringer og opgaver, fællesskabet står med. På den måde bliver ansvarsfølelsen årsag til, at man påtager sig en opgave, mens opgaven samtidig fastholder den enkelte i ansvarsfølelsen. Og fællesskabet får stor betydning for den enkeltes identitet. Man er således nødt til at 8

9 tage del i opgaver og pligter½ for at kunne blive ved med at opleve et ansvar for fællesskabet. Vanskeligheder ved at inkludere Når vi mødes i et kristent fællesskab, så mødes vi samtidig om en fælles interesse, og det skaber en enhedsfølelse i gruppen. Kan man stå inde for den fælles interesse, så bliver det lettere at føle sig som en del af gruppen. Dette kan dog medføre problemer, når der kommer nye udefra. Nogle vælger netop dette kristne fællesskab, fordi de ikke har andre muligheder og skal derfor tilpasse sig denne type fællesskab. Andre har måske aldrig tidligere kommet i et kristent fællesskab, og for dem bliver det derfor en ekstra stor udfordring at tilpasse sig, og vi i fællesskabet har en kæmpe opgave med at byde nye velkommen. Men hvordan løses denne dobbeltsituation, hvor vi på den ene side arbejder for et fællesskab med trygge rammer, som skal fremme enheden gennem den fælles interesse og på den anden side også skal kunne favne nye med anderledes interesser? I et fællesskab hvor mange forskelligheder mødes, vil det klart skabe uoverensstemmelser. Men fordelen er, at fællesskabet kan udvikle sig til et mere fleksibelt og kreativt sted, hvor forskellige personligheder får lov at træde frem. Dette vil både gøre det nemmere at være sig selv - med hele sig selv - og gøre det endnu sjovere at bidrage med flere forskellige evner. Fællesskabets størrelse Der kan let forekomme problemer, hvis et fællesskab er meget stort. Man mister lettere følelsen af ansvar for fællesskabet og for de opgaver, der følger med. Og fordi det bliver sværere som enkeltperson at have indflydelse på fællesskabet, er der risiko for, at jeg begynder at tænke mere på mig selv, end på gruppen som helhed. Dette er et argument for mindre fællesskaber i det store fællesskab. Det er meget lettere at blive set og hørt og at have indflydelse på dette mindre fællesskabs udvikling. Desuden vil et mindre fællesskab være fuldstændig afhængigt af, at alle bidrager med hver deres evner og idéer. En anden fordel ved de mindre fællesskaber er, at den enkelte kan få indflydelse på strukturen i aktiviteterne, og når færre mennesker er involveret, så vil det sociale fællesskab ofte være bedre, fordi et mindre fællesskab lettere kan rumme at se alle. I et stort fællesskab er der fare for, at netop en for streng struktur kan begrænse det sociale fællesskab og sommetider også sætte en stopper for spontane tiltag, og dermed begrænse forskelligheder. Fordele ved det inkluderende fællesskab Det er meget vigtigt, at alle er velkomne i det kristne fællesskab, uanset baggrund, evner og personlighed. Selvom det kan være problematisk at rumme alle, så er det bedre at fokusere på den mangfoldighed, det giver, i stedet for at lade det føre til konflikter. Når man bliver set, ikke kun for de opgaver, man udfører, men også for den, man er, så styrker det selvværdsfølelsen. Og det er nærmest grundlaget for, at man vil opleve fællesskabet som favnende og som et sted, man har lyst til at være en del af og føle et ansvar for. For selvom man arbejder for fællesskabet, så skal man gerne komme ud med plus på den anden side. Det skal være givende at komme i et kristent fællesskab. agape tilbyder... Kurser - Sjælesorg og Familierådgivning (SFR) - PREP - kommunikation for par - Håndtering af stress - Personlig udvikling - Årskursus i sorg og krise For aktuelle kurser se side 3. Foredrag Vi har 7 foredragsholdere, som gerne tager ud og holder foredrag i kirker, missionshuse, på arbejdspladser, skoler og mange andre steder. Se side 11 for nærmere info. Temadage Agape afholder forskellige temadage om aktuelle emner. Det er f.eks. for: - Skilsmisseramte om Livsmestring - Forældre, der har mistet - Kvinder midt i livet 9

10 Seksualiteten skal have sit rum af Lise Berggren Smidt, psykoterapeut Jeg har de sidste år oplevet, at rigtig mange ægteskaber er gået i stykker, fordi kvinden har været for dominerende og manden for utydelig. Kvinden har fået lov til at råbe, herske og regere, mens manden har trukket sig mere og mere ind i sig selv. Han flygter ind i sine fritidsinteresser, til andre kvinder eller tager overarbejde. Mandens autoritet Alle ægteskaber må gennemgå en skilsmisse, siger sygehuspræst Preben Kok i bogen Skæld ud på Gud. Enten går de fra hinanden i virkeligheden, eller også slår manden i bordet og siger nu er det nok, og så bliver de sammen, men i en ny og mere bibeltro konstellation, hvor manden er hoved, og kvinden er hans medhjælper. Det kan lyde kvindeundertrykkende set med briller anno Til det siger psyko- og familieterapeut Steen Palmqvist, at vi har fået Bibelens budskab om, at manden skal være hoved og kvinden medhjælper, galt i halsen. Vi ser det som undertrykkende i stedet for ligeværdigt, fordi vi ikke forstår, at den ene ikke kan leve uden den anden. Videre forklarer Steen Palmqvist: I Det Gamle Testamentes salme 54, vers 6 står der Gud er min hjælper, Herren styrker mig. Tænk dig et liv uden den styrke, støtte og trøst, som Gud giver. Tænk et liv, hvor Gud ikke blander sig. Kvinden skal også støtte, bære, trøste, styrke og blande sig. Det er umuligt at være mand uden sin hustrus indsats. Som kvinde skal vi ikke se os selv som undertrykte, men som nogen, der forsøger at tjene efter Guds principper. Og Gud er vel ikke undertrykt, fordi han hjælper. Jesus lærer os skærtorsdag nat ved fodvaskningen, at vi skal tjene hinanden, ligesom han tjener sine disciple. At give autoriteten tilbage til sin mand også i praksis i hverdagslivet vil sige at give sin mand mulighed for at elske sin hustru som sit eget legeme, ja at dø for hende, om han må! Som Kristus elskede kirken, således skal en mand også elske sin hustru. Gud ser, at det ikke er godt, at mennesket er alene, og derfor skaber han en hjælper, der svarer til ham. Den fineste opgave Hvordan ser et lykkeligt ægteskab ud? Det afhænger ikke så meget af, om kvinden eller manden har den højeste uddannelse, eller manden bedre kan lide at lave mad end kvinden. Jeg tror, det afhænger af, om vi respekterer hinandens forskelligheder og, som psykoanalytikeren Balint skriver, om vi evner at finde den andens interesser, ønsker, følelser, følsomhed og svagheder næsten lige så vigtige som vores egne. Han skriver også: I et vellykket parforhold tager partnerne ikke hinanden for givet, men i stedet omgås partnerne hinandens svagheder og styrker med respekt og forsigtighed. Sagt på en anden måde; selvom vi kender hinanden godt, har vi ingen ret til at tale til hinanden i en grov, dominerende og manipulerende tone, hvor vi nedgør den anden for hans/hendes svagheder. Det er primitiv adfærd. De fleste har svært ved at styre sig hele tiden, men det er vores fineste opgave i ægteskabet at omgås den anden med den samme respekt, som vi omgås den fremmede, eller som vi gerne selv vil omgås med. Hun kastrerer sin mand Når kvinder så alligevel mister evnen til at se deres mænd som en autoritet, og hun derfor råber og bliver grov og fremhæver sin mands svagheder, så kastrerer hun ham. En kastreret mand kan ikke få rejsning hverken bogstaveligt eller i overført betydning. Så har han kun to muligheder for at overleve: finde et sted uden for ægteskabet, hvor hans manddom kan gro, for eksempel på arbejdet eller hos en anden kvinde, der kan se hans maskulinitet, eller han kan begynde at krybe som en forslået hund. Med tavshed, depression og skilsmisse til følge. Men lærer kvinden at lade være med at kastrere sin mand, kan han virkelig være mand i hendes liv til gavn for dem begge. Han kan blive den autoritet, som hun dybest set længes efter at leve sammen med. Han kan blive den, som virkelig kan se hende som kvinde, værdifuld og uundværlig. 10

11 Som mand og kvinde skabte han dem Bibelen, 1. Mosebog, kapitel 1, vers 27 Ligeværd i ægteskabet er ikke at behandle hinanden ens. Nogle kvinder tror, de skal være mand i hjemmet. Nogle mænd tror kvinder kan tænke sig til, hvad de tænker! Det kvindelige og det mandlige er hjørnestenene i vores ægteskabshus. Lise Ina Berggren Smidt krops- og psykoterapeut og kursusleder på Agapes SFRkursus på Sjælland (læs mere på side 4). Han glemmer sin kvinde Manden kan også glemme at være mand i sit ægteskab, fordi han bruger alle sine maskuline kræfter uden for hjemmet. Hvis en mand holder op med at komplimentere sin kone som sin kvinde, ikke bruger hende som sin støtte, styrke og trøst og ikke tager initiativer til elskov, eller han i samlejet ikke vil tage sin maskulinitet på sig, kan det få kvinden til at føle sig mindre værd som kvinde. Hun får så brug for at få sin kvindelighed bekræftet hos en anden mand. Vi ser det ske alle steder: Kvinder, som er holdt op med at gøre noget ud af sig selv over for deres mænd, men i stedet for gør sig i stand for kollegerne, og når hun ellers skal ud af huset. Hun begynder at hjælpe, støtte og blive medhjælp for andre end sin mand. Hun henter sin bekræftelse uden for huset i stedet for hos sin mand. En mand må være tydelig og værdsætte sin kvinde. Når det sker, at partnerne begynder at hente deres maskuline og feminine bekræftelse uden for hjemmet og ikke hos deres ægtefælle, er der ikke langt til, at de er utro eller går fra hinanden. Ynde og styrke Kan det lykkes at have ligestilling, hvor kvinder også har magt på arbejdsmarkedet og i organisationerne og alligevel bevare denne bibelske ægteskabsordning? Ja, det tror jeg. For ægteskabet er netop den rette ramme at udfolde vores mandighed og kvindelighed i, uafhængigt af, hvordan verden ellers forandrer sig. Forfatteren og musikeren, Arne Andreasen Gud har skabt det så snedigt, at vi i ægteskabet kan løse konflikter ved hjælp af berøring, seksualitet og samtale. skriver i sin bog/cd netop om mandens styrke og kvindens ynde, om kvindelighed og mandskraft. At turde tale om mandens styrke og kvindens ynde i ægteskabet kan få et ægteskab til at blomstre på ny som granatæbletræerne i Højsangen. (Bibelen, Højsangen kapitel 7, vers 13) Elsk med hinanden, det forløser Gud har skabt det så snedigt, at vi i ægteskabet kan løse konflikter ved hjælp af berøring, seksualitet og samtale. Dette gælder ikke for andre relationer. I ægteskabet kan vi forløse vrede og sorg, når vi elsker med hinanden. Vi kan nulstille konflikten, møde hinanden på et dybere plan, rense luften imellem os og udløse de spændinger, der er ophobet i vores kroppe, mens vi var uvenner, sårede og irriterede. Derfor er seksualiteten en gave, som vi er nødt til at bruge i ægteskabet, hvis vi vil blive ved at være sammen. Det er i samlejet, at det kvindelige og mandlige kan forenes og blive ét kød vi kan sammensmeltes på ny. I rigtig mange ægteskaber bruger vi seksualiteten til at straffe hinanden med. Vi nægter den anden sex, hvis vi er vrede. Vi udskyder vores behov for sammensmeltning, fordi vi har travlt med at realisere os individuelt, enten i karriere, fritidsinteresser, venskaber eller som mor og far. Men en lukket seksualitet er en tikkende bombe under ethvert ægteskab. Det kræver en kropslig forløsning og sammensmeltning at leve så tæt med et andet menneske uden, at der opstår gnidninger, eller at vi glider væk fra hinanden. Derfor har vi også pligt til at finde plads til, at seksualiteten kan få sit rum. Præsten Leif Kristiansen lærte os deltagere på et parkursus*, at vi skulle tænke: én om dagen, én om ugen, én om måneden og én om året. Det betyder at være i berøring hver dag som ægtefæller og elske med hinanden hver uge, og hver måned skal vi have god tid til at tale sammen og lave noget rart sammen som par, hvor vores kvindelighed og mandlighed kan udfolde sig. Og én gang om året skal vi være fordybet med hinanden i flere dage, så vi lærer hinanden godt at kende og kan glædes i Herren over det ægteskab, vi har fået. * se parseminar.dk 11

12 Næste AgapeNyt udkommer primo februar 2012 nårlivetgørondt Foreningen Agape, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg

agapenyt årsmøde 2011 socialt udsatte og kirkens ansvar Nummer 4 2011 Nyheder Program for årsmøde og inspirationsdag 2011 Agapes arbejdsgrene

agapenyt årsmøde 2011 socialt udsatte og kirkens ansvar Nummer 4 2011 Nyheder Program for årsmøde og inspirationsdag 2011 Agapes arbejdsgrene agapenyt Nummer 4 2011 årsmøde 2011 socialt udsatte og kirkens ansvar Nyheder Program for årsmøde og inspirationsdag 2011 Agapes arbejdsgrene Musikerens dæmoner Riv ud og ta med Med program for årsmøde

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

agapenyt Infonummer Nummer 3 2011 Parvis.dk Psyktro-linien Spændingsfeltet mellem tro og psykologi Kurser og inspiration

agapenyt Infonummer Nummer 3 2011 Parvis.dk Psyktro-linien Spændingsfeltet mellem tro og psykologi Kurser og inspiration agapenyt Infonummer Nummer 3 2011 Parvis.dk Psyktro-linien Spændingsfeltet mellem tro og psykologi Kurser og inspiration Agape - planche 5 til foldevæg.i1 1 20-05-2008 14:00:07 agape Agape ønsker på folkekirkelig

Læs mere

agapenyt hvad i alverden er meningen? Nummer 3 2012 Nogen at dele sine tanker med Fra hjerte til hjerte Det manglede da bare

agapenyt hvad i alverden er meningen? Nummer 3 2012 Nogen at dele sine tanker med Fra hjerte til hjerte Det manglede da bare agapenyt hvad i alverden er meningen? Nogen at dele sine tanker med Nummer 3 2012 Fra hjerte til hjerte Det manglede da bare Kroppen som en genvej til nærhed med din ægtefælle, din familie og med Gud Nye

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

agapenyt Basis 20 år Nummer 1 2013 Da basis så dagens lys LinC - Living in Christ Her er plads til mig Lettere at komme til sagen på Parvis.

agapenyt Basis 20 år Nummer 1 2013 Da basis så dagens lys LinC - Living in Christ Her er plads til mig Lettere at komme til sagen på Parvis. agapenyt Nummer 1 2013 Basis 20 år Da basis så dagens lys LinC - Living in Christ Her er plads til mig Lettere at komme til sagen på Parvis.dk Kurset Sjælesorg og Familie- Rådgivning i Jylland flytter

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

agapenyt Mand i kirken Nummer 1 2011 Savner det maskuline i kirken Blev ene mand blandt kvinder i kirke og menighedsråd

agapenyt Mand i kirken Nummer 1 2011 Savner det maskuline i kirken Blev ene mand blandt kvinder i kirke og menighedsråd agapenyt Nummer 1 2011 Mand i kirken Savner det maskuline i kirken Blev ene mand blandt kvinder i kirke og menighedsråd Udslet ikke kønsforskellene med metroseksuelle gudstjenester Det feminine lovsangssprog

Læs mere

agapenyt At være sensitiv Nummer 3 2013 Fundament klar til nye mål Nyt fra bestyrelsen Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

agapenyt At være sensitiv Nummer 3 2013 Fundament klar til nye mål Nyt fra bestyrelsen Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling agapenyt Nummer 3 2013 At være sensitiv Fundament klar til nye mål Nyt fra bestyrelsen Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Nogle kan høre græsset gro En øjenåbner Kurser og inspiration agape

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Mange steder kan man læse at der mangles fordybelse. Hos de studerende på de videregående uddannelser, hos eleverne i folkeskolen, hos de ansatte i virksomheder

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

En håndsrækning til den brudte familie

En håndsrækning til den brudte familie Fagkonference En håndsrækning til den brudte familie Aarhus Universitet den 17.03.10 Christiansborg den 18.03.10 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference Hvert år oplever 25.000 børn, at

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

nyheder & inspiration

nyheder & inspiration nyheder & inspiration Nummer 3 2010 Tema: Giv Inspirationsdag Generalforsamling Visioner Giv til krop og sjæl Jesu modtræk At nøjes agape Agape ønsker på folkekirkelig grund at hjælpe mennesker, som oplever

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"

Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen "Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

MARTS 2014 NYHEDSBREV

MARTS 2014 NYHEDSBREV MARTS 2014 NYHEDSBREV Siden sidst: Her havde jeg håbet at kunne skrive en hel masse om vores arbejdsweekend. Desværre blev den aflyst på grund af sygdom blandt andet. Vi håber at vi snarest kan få arrangeret

Læs mere

Klynger & fællesskaber

Klynger & fællesskaber Klynger & fællesskaber i Strandkirken Fællesskaber i Karlslunde Strandkirke Vi er mange forskellige mennesker i kirken... så det er godt at komme med ind i et mindre fællesskab, hvis man ønsker at lære

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere