- Jeg var en mester i at fortrænge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Jeg var en mester i at fortrænge"

Transkript

1 Artikel fra Muskelkraft nr. 8, Jeg var en mester i at fortrænge Sorg og krise er en nødvendig dimension af et fuldt liv, mener Karin Damgaard, 47 år, der fik ALS i Hun skriver her om sit personlige udbytte af at gå i en sorg- og krisegruppe Af Karin Damgaard At jeg først ret sent i mit sygdomsforløb fik taget mig sammen til at få hold på det kaos af følelser og tanker om døden, som sygdommen forårsagede, skyldtes mere min egen modstand end manglende indsats fra behandlersiden. Jeg kunne have haft glæde af det længe før, både i forbindelse med diagnosen og senere i erkendelsen af de mange tab, der følger med denne mærkelige sygdom med det lange navn, Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS). Men når man hele livet har været vant til at klare de fleste problemer selv, lå det temmelig fjernt at søge psykologhjælp, og jeg var en mester i at fortrænge de barske kendsgerninger. I stedet forsøgte min mand og jeg at tage hånd om de fysiske symptomer og kørte Sjælland tyndt hos forskellige behandlere. Igennem et års tid eller mere prøvede jeg magnetfeltterapi, akupunktur, diæter, fik skiftet alle amalgamfyldninger i tænderne ud med plast og lagde krop til 10 blodrensende EDTA-behandlinger, da jeg fik målt kviksølvforgiftning. Det holdt modet oppe selv at være aktiv, og det gør det egentlig stadig. På et tidspunkt stoppede vi, da det blev for belastende for tid, kræfter og pengepung. Vi havde begge fuldtidsarbejde og var aktive gymnastikinstruktører i fritiden. Sygdommen skred ubønhørligt frem, men jeg tror selv på, at det var godt for immunsystemet at komme af med de belastende tungmetaller i munden; vi fik bremset farten, og jeg fik i tilgift pænere tænder, der var lettere at holde. At jeg var i god fysisk form, da sygdommen brød ud, er nok heller ikke kommet mig for skade, lige som en medfødt irriterende stædighed og stærk vilje sikkert også har haft indflydelse på forløbet. I hvert fald har jeg ind til nu levet næsten seks år med sygdommen, og det er længere end de fleste. Jeg kan tænke, føle og mene Og hvad er det så for et liv? Ja, det er fuldstændig forskelligt fra før. Før havde jeg dobbeltjob som overassistent på Ringsted kaserne og som engageret træner for et elitehold i gymnastik med udlandsrejser og konkurrencer på programmet, lige som jeg var i gang med videreuddannelse på Forvaltningshøjskolen og deltog i bestyrelsesarbejde i idrætsforeningen. Og ved siden af havde jeg hjemmefronten at passe og et aktivt venne- og familieliv. Stress, tænker nogen måske?

2 Som 41-årig havde jeg fuldt drøn på, så sygdommen blev et voldsomt slag i sjæl og ansigt og en kæp i hjulet. På nuværende tidspunkt kan jeg stadig gå lidt med personstøtte, men har også manuel og elektrisk kørestol. Arme og hænder har været næsten totalt lammet de sidste tre år, lige som der er omfattende lammelser og svind af muskler overalt på kroppen, i nakke og ansigt. Synke- og talebesvær har jeg også fornøjelsen af. Så det er selvsagt begrænset, hvor meget jeg kan ordne selv. Men jeg kan tænke, føle og mene, og det gør jeg i rigt mål. Computeren er et godt hjælpemiddel. Jeg skriver meget, læser, hører radio, ser TV; er i dagcenter en gang og til fysioterapi to gange ugentligt; kører oplevelses- og indkøbsture, rejser stadig lidt; nyder vores 2-årige barnebarn, er sammen med børn, familie og gode venner og følger med i, hvad der sker. Samt planlægger i øvrigt husholdningen herhjemme sammen med mine søde "kommunale damer", hvad angår indkøb, rengøring, tøjvask og madlavning. Vi er heldigvis velforsynende både med hjælpemidler og personhjælp. Behov for indre hjælp Uanset hvor meget man gør for at holde sig i gang og for at føre et så udadvendt liv som muligt, kan det ikke med tiltagende immobilitet og træthed undgås, at der er lange stunder, hvor man sidder og tænker over tingene. Tænker over livet og døden. I mit tilfælde følte jeg efterhånden, at alle de praktiske gøremål dominerede hverdagen fuldstændigt. Jeg sad ofte og var passiv tilskuer, mens maskinerne og menneskene svirrede omkring mig og følte et mere og mere presserende behov for at få "indre" hjælp. "Ydre" hjælp havde jeg nok af. Tidsfaktoren blev meget vigtig: Hvad nu, hvis jeg dør, inden jeg får ordnet og afsluttet alt det, jeg gerne vil? Psykologhjælp havde jeg prøvet en enkelt gang uden større succes, hvilket sikkert skyldtes min egen modstand, men han anbefalede mig at læse "Den nødvendige smerte" om sorgterapi i gruppe, skrevet af Nini Leick og Marianne Davidsen Nielsen. Den fangede min interesse, og en af de ansatte på mit dagcenter blev hende, der satte mig i forbindelse med den sorg- og krisegruppe, der kørte som et toethalvtårigt projekt under Amtsrådgivningen. Den er nu ophørt, men jeg nåede at være med i otte måneder. Otte meget værdifulde måneder. Det viste sig, at jeg havde et kæmpebehov for at dele min sorg med andre ligesindede. Sorgen over at miste helbredet, tabet af en fremtid sammen med mine kære, og sorgen over at skulle dø alt for tidligt. Flere har spurgt mig, hvad de andre i gruppen fejlede. Jamen, de fejlede ikke noget! Men de havde alle været udsat for svær sorg eller krise. På et tidspunkt var vi otte i gruppen. En havde mistet en ter, der havde begået selvmord. En ung mor til fire børn havde mistet sin mand ved et meningsløst trafikuheld. En tredje sloges stadig med følgerne af begge forældres død, da hun var barn og måtte vokse op i et

3 kærlighedsløst hjem. En ung pige kom, da moderen fik brystkræft, der bredte sig lynhurtigt og tog livet af hende fire måneder senere. Så vi fulgte med i forløbet, også bagefter. En havde mistet en kær søster, og der var også en svær skilsmisse og et incest-tilfælde. Og så var der mig med en uhelbredelig sygdom. Alt sammen tabuemner i dagens Danmark, og måske ikke lige noget man taler om ved et hyggeligt middagsselskab. Gruppeterapi er mere værd Som vedvarende syg bliver man nemt meget selvcentreret, men også grundigt træt af sit eget navlepilleri. Nogle vil måske synes, at mine pårørende kunne trænge mere til hjælp end jeg; det er dog dem, der tager belastningen nu og skal leve videre bagefter. Den døde føler jo ikke noget. Det er alt sammen rigtigt, men jeg føler noget nu. Jeg føler også, at jeg skal miste dem, og det er svært at bære. Og nu ved de, hvor der er hjælp at hente, hvis behovet opstår. I sorg- og krisegruppen mødtes vi en gang om ugen, tre timer. Arbejdet blev ledet af to terapeuter (socialrådgivere), og ofte var der to praktikanter med. Alle sad på bløde puder rundt om i lokalet, undtagen mig, som var nødt til at sidde i kørestolen. Efter et par ganges lytten og kiggen fik man en skriftlig opgave "for" til hver gang, som skulle læses højt for de andre. En for en var vi "på", og kun den pågældende og terapeuterne måtte sige noget. De andre skulle bare være stille og nærværende. Den sidste time drak vi kaffe i gruppen alene, og her var ordet frit. For mit vedkommende læste en af terapeuterne opgaven op for at spare min stemme, den anden stillede spørgsmålene, og en praktikant var "næsepudser", hvis jeg græd. Hun blev ikke arbejdsløs! Det gjorde et meget stærkt indtryk på mig lige fra starten at høre de andres historier. Tænk, at miste et barn på den måde. Det var forfærdeligt. Jeg har selv to voksne piger og kunne derfor levende sætte mig ind i moderens savn og mangeartede følelser. Og ligeledes den unge piges kapløb for at nå at følge med i moderens hurtige sygdom og død. Alt det hun gerne ville have nået at tale med moderen om. Det gav stof til eftertanke og handling. Alle havde noget, man genkendte og reagerede på. Jeg mener, den form for gruppeterapi er meget mere værd end blot at sidde og høre på sig selv, som man gør det ved individuel terapi. Det kræver mod Inden jeg kom, havde jeg nok været skeptisk med hensyn til, hvor meget tuderi jeg kunne klare. Jeg er lidt påvirket emotionelt af sygdommen, men ønskede også at komme til bunds i nogle ting. I bogen "Den nødvendige smerte" fortælles der også om sorgterapi i forbindelse med et kronisk. Bl.a. er der en beretning om den 36-årige Jens, der havde været blind siden sit sjette år: "Jens var opvokset i en familie, hvor man havde hjulpet ham godt med det at være blind på det ydre, praktiske plan med

4 skolegang, uddannelse osv. Familien havde blot aldrig talt om handicappet, fordi det var vigtigt for dem, "at det ikke blev synd for Jens". Han selv havde gjort alt, hvad han kunne for at leve op til denne holdning. Han havde på alle måder forsøgt at kompensere for sit handicap ved at kaste sig ud i alle mulige aktiviteter for at vise verden og sine nærmeste, at han var "normal" trods sit handicap. Hans angst for at føle svaghed havde præget hele hans liv" Jens havde fortrængt alle følelser i forbindelse med det at være blind og var blevet aggressiv og vanskelig at omgås for sin seende kone og andre. I en sorggruppe nåede han til erkendelse af de mange afsavn, han havde lidt og kunne endelig tale om sorgen ved aldrig at få sine to børn at se. Den større åbenhed hjalp ham og gav større forståelse i omgangen med andre. Mange af Muskelkraft's læsere kan nok - som jeg - nikke genkendende til historien. Jeg var parat til at give sorggruppen en chance, selv om jeg aldrig havde prøvet sådan noget før og vidste, at det ville give hårdt psykisk arbejde. "Fast arbejde", som vi kaldte det i gruppen. Eventuelle gamle fordomme om, at kun svage mennesker har behov for psykologisk hjælp, blev revideret. Det viste sig at kræve et betydeligt mod at turde vedkende sig forbudte følelser og sige dem højt. For mig kommer der ikke flere chancer, jeg står med ryggen mod muren, det var nu eller aldrig. Sådan følte jeg. Kun den sorte jord? Ved den indledende samtale med terapeuterne spurgte jeg, om det var orden at arbejde også med rent praktiske ting i gruppen. Det var det. Jeg ønskede at få et mere afklaret forhold til døden; hvor, hvordan, osv. Det var den ene ting. Og den anden var at blive afklaret i forholdet til mine nærmeste. Det viste sig at være et stort repertoire. Bl.a. fordi det jo kaldte "farlige" følelser frem, men jeg nåede et godt stykke. Hvorfor er jeg bange for at dø? Sådan valgte jeg at formulere min første egentlige opgave. Og brugte mange timer foran computeren i koncentreret tænksomhed og langsommeligt etfingersystem. Jeg har altid haft det bedst med at være forberedt på ting. Selve livets slutfase havde jeg dog svært ved at forberede mig på. Dette havde jeg ingen erfaring i. Jeg er ikke særlig troende og tror ikke på et liv efter døden. Men hvad er der så? Kun den sorte jord? Den gjorde mig bange, og så selvfølgelig frygten for at den sidste tid skulle blive en lang, sej kamp. Til næste gang måtte jeg uddybe, hvad der gjorde mig bange ved den sorte jord, og det tvang mig til simpelthen at sidde og veje for og imod. Fordele og ulemper ved hhv. brænding og almindelig begravelse. Det var som at vælge mellem kolera og pest. Men det lykkedes mig da til sidst at nå frem til, at brænding var det mindst frastødende. For mig.

5 Andre foretrækker noget andet. Enhver må jo gøre, hvad de føler er rigtigt for dem. Man kan kalde min fremgangsmåde i sorg- og krisegruppen for grundig sagsbehandling - i nogle af spørgsmålene. Men ved denne metode arbejdede jeg mig frem til en del brugbare resultater. Fra hvilken kirke, hvilken præst, hvilke sange, osv. Kirkegård, gravsted, sten. Det krævede en flittigere kirkegang end ellers, men har alt i alt været en positiv oplevelse. Jeg fik smidt nogle gamle fordomme væk om præsters fordømmelse og talen om skyld og synd. Vi følte os meget velkomne, og det varmede. Det er for sent at omvende mig, men jeg kan godt få lidt trøst ved at høre på præster, der ikke er alt for skråsikre. At dø hjemme eller på sygehus Et spørgsmål der optog mig i meget lang tid, var valget mellem at dø hjemme eller på sygehuset. Hvis der overhovedet bliver tale om et valg. Det føltes af og til som et luksusproblem, når jeg i TV så de små børn i Sudan ligge og dø på den bare jord med opspilede maver og fluer kravlende i øjnene. De havde intet valg. Jeg er i den situation at være tilknyttet neurologisk afdeling på Centralsygehuset i Næstved, hvor overlæge Strange og team gennem de senere år har gjort en fantastisk indsats for os ALS-patienter, bl.a. beskrevet af Dansk Sygehus Institut i "Sundhedsvæsenets indsats for ALS-patienter - rapport fra et kvalitetssikringsprojekt" og i Muskelkraft nr. 7/93. Jeg er tryg ved sygehuset. Men derfor er det da ikke rart at tænke på at skulle dø, når man holder af livet. Jeg vil blive hjemme så længe som muligt og tilbringe den sidste tid på sygehuset. Måske. På opfordring fortalte overlægen roligt og sagligt om dødsprocessen og om den "vifte af tilbud", sygehuset har, og som det nu var op til mig at tage stilling til, et for et. Vagt- og vendeordning, vil du modtage væske og sondeernæring, behandling ved eventuel lungebetændelse osv. Der var noget at tænke grundigt over. En samtale blev til flere, heraf en i hjemmet, hvor også hjemmesygeplejerske og egen læge redegjorde for kommunens tilbud vedrørende døgnvagt m.v. Familiens egne ressourcer kommer i sidste ende også til at være afgørende, og det har vi snakket meget om. Alle mine spekulationer, overvejelser, hensyn og følelser kunne jeg komme af med i gruppen. Hvis jeg var startet tidligere Udover alle disse spørgsmål om døden var jeg omkring emner som umyndiggørelse, talebesvær, mit trosforhold, flinkeskolen, at lære at sige fra og sætte grænser, åbenhed, m.m. Og selvfølgelig forholdet til mine nærmeste. Hvis jeg var startet i gruppen tidligere, kunne jeg have nået at bearbejde de mange både åbenlyse og mere skjulte tab, der følger med

6 sygdommen. Tab af kræfter og førlighed, tab af roller i arbejds-, fritidsog familielivet. Måske tabet af glæden ved at være en nogenlunde attraktiv kvinde. Listen er lang. Afhængigheden, magtesløsheden, taknemmeligheden. Man kunne have sat ind allerede ved diagnosen, men måske var jeg flygtet fra disse svære opgaver. Det har været en stor personlig oplevelse at være med i gruppen; at følge hvordan de andre blev ledet igennem sorgens forskellige faser og at få lov at tale om sin egen sorg og angst. At høre og tale så meget om døden har gjort mig mere fortrolig med den, og det var et af formålene. De alvorlige emner udelukkede ikke humoren. Den intense stemning i lokalet blev ofte brudt af befriende latter, og ikke mindst under kaffen bagefter slappede vi af og udvekslede erfaringer og forestillinger og støttede hinanden. Herigennem lykkedes det mig faktisk at få skabt et billede af et liv efter døden, jeg kan leve med. Noget med en solbeskinnet grøn have, hvor jeg ikke ser nogen mennesker direkte, men hører en summen af stemmer, så de er der, alle sammen. Det trøster mig. Skyggen følger med Et andet sted, hvor min mand og jeg henter god støtte og inspiration, er i vores nye ALS-patient og pårørendeforening, som overlæge Strange og tre sygeplejersker fra Næstved var initiativtagere til. Vi havde på efterårsmødet besøg af sognepræst Ellen Beuchert, som også er sygehuspræst i Nykøbing F, og hun fortalte bl.a. H.C. Andersens eventyr "Skyggen" og brugte det som en illustration af, hvordan sygdommen efterhånden tager over, lige som skyggen i eventyret får sit eget liv. En ualmindelig kedelig fyr, samme skygge, synes jeg. Hovedpersonen burde have taget kampen op længe før! Med visheden om ALS-sygdommens dødelige udgang på et eller andet tidspunkt forsøger vi at leve hver dag fuldt ud, men skyggen følger med, vi må lære at leve med den. Som vi hele livet er udsat for sorger og dødsfald, vi må acceptere; de bliver en ballast i livets rygsæk. En anden bog, hun anbefalede, var en brevveksling mellem Jørgen- Frantz Jacobsen og William Heinesen i forbindelse med førstnævntes tuberkulose. Bogen hedder "Det dyrebare liv". Senere fortalte hun medrivende om sit arbejde som sygehuspræst bl.a. for mennesker i sorg og krise, og hun opfordrede til, at man brugte præsterne mere. De skulle ikke som psykologerne have 500 kr. i timen, men var gratis og havde tavshedspligt! Og syntes man ikke om den ene, kunne man bare gå videre til en anden.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Tirsdag den 18. februar 2014 kl. 19.00 Foredragsaften i Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør, lille sal på 1. sal.

Tirsdag den 18. februar 2014 kl. 19.00 Foredragsaften i Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør, lille sal på 1. sal. E-mail Nyhedsbrev nr. 31 Kære medlemmer af Scleroseafdelingens Lokalafdeling. Hermed fremsender vi invitation til arrangementer i januar, februar og marts 2014 Vi starter det nye år med en Caféaften med

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

02/10/12. Mon ami Menière. Disposi7on

02/10/12. Mon ami Menière. Disposi7on 02/10/12 Disposi7on Mon ami Menière Susanne Nemholt Cand.mag i audiologopædi Organisk psykoterapeut Mon ami Menière Livsvilkår - Krise, sorg og udvikling - familieliv - mistro Stress Tinnitus Krisebegrebet

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er Lina: Mit navn er Lina og jeg er barn af en alkoholiker. Havde du mødt mig for et par år siden, ville den sætning have været næsten umulig for mig at skrive, men sådan er det heldigvis ikke i dag. For

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig i Selvhjælp Sydvest og gør en forskel! Kunne du tænke dig at arbejde med mennesker, der står i en vanskelig livssituation? I Selvhjælp Sydvest arbejder

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år

Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Projektevaluering af: Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Afdelingen for folkesundhed I sundhedscenter Odsherred 0 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet.... 2 Besøgene.... 2 Eksempler

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere