- Jeg var en mester i at fortrænge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Jeg var en mester i at fortrænge"

Transkript

1 Artikel fra Muskelkraft nr. 8, Jeg var en mester i at fortrænge Sorg og krise er en nødvendig dimension af et fuldt liv, mener Karin Damgaard, 47 år, der fik ALS i Hun skriver her om sit personlige udbytte af at gå i en sorg- og krisegruppe Af Karin Damgaard At jeg først ret sent i mit sygdomsforløb fik taget mig sammen til at få hold på det kaos af følelser og tanker om døden, som sygdommen forårsagede, skyldtes mere min egen modstand end manglende indsats fra behandlersiden. Jeg kunne have haft glæde af det længe før, både i forbindelse med diagnosen og senere i erkendelsen af de mange tab, der følger med denne mærkelige sygdom med det lange navn, Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS). Men når man hele livet har været vant til at klare de fleste problemer selv, lå det temmelig fjernt at søge psykologhjælp, og jeg var en mester i at fortrænge de barske kendsgerninger. I stedet forsøgte min mand og jeg at tage hånd om de fysiske symptomer og kørte Sjælland tyndt hos forskellige behandlere. Igennem et års tid eller mere prøvede jeg magnetfeltterapi, akupunktur, diæter, fik skiftet alle amalgamfyldninger i tænderne ud med plast og lagde krop til 10 blodrensende EDTA-behandlinger, da jeg fik målt kviksølvforgiftning. Det holdt modet oppe selv at være aktiv, og det gør det egentlig stadig. På et tidspunkt stoppede vi, da det blev for belastende for tid, kræfter og pengepung. Vi havde begge fuldtidsarbejde og var aktive gymnastikinstruktører i fritiden. Sygdommen skred ubønhørligt frem, men jeg tror selv på, at det var godt for immunsystemet at komme af med de belastende tungmetaller i munden; vi fik bremset farten, og jeg fik i tilgift pænere tænder, der var lettere at holde. At jeg var i god fysisk form, da sygdommen brød ud, er nok heller ikke kommet mig for skade, lige som en medfødt irriterende stædighed og stærk vilje sikkert også har haft indflydelse på forløbet. I hvert fald har jeg ind til nu levet næsten seks år med sygdommen, og det er længere end de fleste. Jeg kan tænke, føle og mene Og hvad er det så for et liv? Ja, det er fuldstændig forskelligt fra før. Før havde jeg dobbeltjob som overassistent på Ringsted kaserne og som engageret træner for et elitehold i gymnastik med udlandsrejser og konkurrencer på programmet, lige som jeg var i gang med videreuddannelse på Forvaltningshøjskolen og deltog i bestyrelsesarbejde i idrætsforeningen. Og ved siden af havde jeg hjemmefronten at passe og et aktivt venne- og familieliv. Stress, tænker nogen måske?

2 Som 41-årig havde jeg fuldt drøn på, så sygdommen blev et voldsomt slag i sjæl og ansigt og en kæp i hjulet. På nuværende tidspunkt kan jeg stadig gå lidt med personstøtte, men har også manuel og elektrisk kørestol. Arme og hænder har været næsten totalt lammet de sidste tre år, lige som der er omfattende lammelser og svind af muskler overalt på kroppen, i nakke og ansigt. Synke- og talebesvær har jeg også fornøjelsen af. Så det er selvsagt begrænset, hvor meget jeg kan ordne selv. Men jeg kan tænke, føle og mene, og det gør jeg i rigt mål. Computeren er et godt hjælpemiddel. Jeg skriver meget, læser, hører radio, ser TV; er i dagcenter en gang og til fysioterapi to gange ugentligt; kører oplevelses- og indkøbsture, rejser stadig lidt; nyder vores 2-årige barnebarn, er sammen med børn, familie og gode venner og følger med i, hvad der sker. Samt planlægger i øvrigt husholdningen herhjemme sammen med mine søde "kommunale damer", hvad angår indkøb, rengøring, tøjvask og madlavning. Vi er heldigvis velforsynende både med hjælpemidler og personhjælp. Behov for indre hjælp Uanset hvor meget man gør for at holde sig i gang og for at føre et så udadvendt liv som muligt, kan det ikke med tiltagende immobilitet og træthed undgås, at der er lange stunder, hvor man sidder og tænker over tingene. Tænker over livet og døden. I mit tilfælde følte jeg efterhånden, at alle de praktiske gøremål dominerede hverdagen fuldstændigt. Jeg sad ofte og var passiv tilskuer, mens maskinerne og menneskene svirrede omkring mig og følte et mere og mere presserende behov for at få "indre" hjælp. "Ydre" hjælp havde jeg nok af. Tidsfaktoren blev meget vigtig: Hvad nu, hvis jeg dør, inden jeg får ordnet og afsluttet alt det, jeg gerne vil? Psykologhjælp havde jeg prøvet en enkelt gang uden større succes, hvilket sikkert skyldtes min egen modstand, men han anbefalede mig at læse "Den nødvendige smerte" om sorgterapi i gruppe, skrevet af Nini Leick og Marianne Davidsen Nielsen. Den fangede min interesse, og en af de ansatte på mit dagcenter blev hende, der satte mig i forbindelse med den sorg- og krisegruppe, der kørte som et toethalvtårigt projekt under Amtsrådgivningen. Den er nu ophørt, men jeg nåede at være med i otte måneder. Otte meget værdifulde måneder. Det viste sig, at jeg havde et kæmpebehov for at dele min sorg med andre ligesindede. Sorgen over at miste helbredet, tabet af en fremtid sammen med mine kære, og sorgen over at skulle dø alt for tidligt. Flere har spurgt mig, hvad de andre i gruppen fejlede. Jamen, de fejlede ikke noget! Men de havde alle været udsat for svær sorg eller krise. På et tidspunkt var vi otte i gruppen. En havde mistet en ter, der havde begået selvmord. En ung mor til fire børn havde mistet sin mand ved et meningsløst trafikuheld. En tredje sloges stadig med følgerne af begge forældres død, da hun var barn og måtte vokse op i et

3 kærlighedsløst hjem. En ung pige kom, da moderen fik brystkræft, der bredte sig lynhurtigt og tog livet af hende fire måneder senere. Så vi fulgte med i forløbet, også bagefter. En havde mistet en kær søster, og der var også en svær skilsmisse og et incest-tilfælde. Og så var der mig med en uhelbredelig sygdom. Alt sammen tabuemner i dagens Danmark, og måske ikke lige noget man taler om ved et hyggeligt middagsselskab. Gruppeterapi er mere værd Som vedvarende syg bliver man nemt meget selvcentreret, men også grundigt træt af sit eget navlepilleri. Nogle vil måske synes, at mine pårørende kunne trænge mere til hjælp end jeg; det er dog dem, der tager belastningen nu og skal leve videre bagefter. Den døde føler jo ikke noget. Det er alt sammen rigtigt, men jeg føler noget nu. Jeg føler også, at jeg skal miste dem, og det er svært at bære. Og nu ved de, hvor der er hjælp at hente, hvis behovet opstår. I sorg- og krisegruppen mødtes vi en gang om ugen, tre timer. Arbejdet blev ledet af to terapeuter (socialrådgivere), og ofte var der to praktikanter med. Alle sad på bløde puder rundt om i lokalet, undtagen mig, som var nødt til at sidde i kørestolen. Efter et par ganges lytten og kiggen fik man en skriftlig opgave "for" til hver gang, som skulle læses højt for de andre. En for en var vi "på", og kun den pågældende og terapeuterne måtte sige noget. De andre skulle bare være stille og nærværende. Den sidste time drak vi kaffe i gruppen alene, og her var ordet frit. For mit vedkommende læste en af terapeuterne opgaven op for at spare min stemme, den anden stillede spørgsmålene, og en praktikant var "næsepudser", hvis jeg græd. Hun blev ikke arbejdsløs! Det gjorde et meget stærkt indtryk på mig lige fra starten at høre de andres historier. Tænk, at miste et barn på den måde. Det var forfærdeligt. Jeg har selv to voksne piger og kunne derfor levende sætte mig ind i moderens savn og mangeartede følelser. Og ligeledes den unge piges kapløb for at nå at følge med i moderens hurtige sygdom og død. Alt det hun gerne ville have nået at tale med moderen om. Det gav stof til eftertanke og handling. Alle havde noget, man genkendte og reagerede på. Jeg mener, den form for gruppeterapi er meget mere værd end blot at sidde og høre på sig selv, som man gør det ved individuel terapi. Det kræver mod Inden jeg kom, havde jeg nok været skeptisk med hensyn til, hvor meget tuderi jeg kunne klare. Jeg er lidt påvirket emotionelt af sygdommen, men ønskede også at komme til bunds i nogle ting. I bogen "Den nødvendige smerte" fortælles der også om sorgterapi i forbindelse med et kronisk. Bl.a. er der en beretning om den 36-årige Jens, der havde været blind siden sit sjette år: "Jens var opvokset i en familie, hvor man havde hjulpet ham godt med det at være blind på det ydre, praktiske plan med

4 skolegang, uddannelse osv. Familien havde blot aldrig talt om handicappet, fordi det var vigtigt for dem, "at det ikke blev synd for Jens". Han selv havde gjort alt, hvad han kunne for at leve op til denne holdning. Han havde på alle måder forsøgt at kompensere for sit handicap ved at kaste sig ud i alle mulige aktiviteter for at vise verden og sine nærmeste, at han var "normal" trods sit handicap. Hans angst for at føle svaghed havde præget hele hans liv" Jens havde fortrængt alle følelser i forbindelse med det at være blind og var blevet aggressiv og vanskelig at omgås for sin seende kone og andre. I en sorggruppe nåede han til erkendelse af de mange afsavn, han havde lidt og kunne endelig tale om sorgen ved aldrig at få sine to børn at se. Den større åbenhed hjalp ham og gav større forståelse i omgangen med andre. Mange af Muskelkraft's læsere kan nok - som jeg - nikke genkendende til historien. Jeg var parat til at give sorggruppen en chance, selv om jeg aldrig havde prøvet sådan noget før og vidste, at det ville give hårdt psykisk arbejde. "Fast arbejde", som vi kaldte det i gruppen. Eventuelle gamle fordomme om, at kun svage mennesker har behov for psykologisk hjælp, blev revideret. Det viste sig at kræve et betydeligt mod at turde vedkende sig forbudte følelser og sige dem højt. For mig kommer der ikke flere chancer, jeg står med ryggen mod muren, det var nu eller aldrig. Sådan følte jeg. Kun den sorte jord? Ved den indledende samtale med terapeuterne spurgte jeg, om det var orden at arbejde også med rent praktiske ting i gruppen. Det var det. Jeg ønskede at få et mere afklaret forhold til døden; hvor, hvordan, osv. Det var den ene ting. Og den anden var at blive afklaret i forholdet til mine nærmeste. Det viste sig at være et stort repertoire. Bl.a. fordi det jo kaldte "farlige" følelser frem, men jeg nåede et godt stykke. Hvorfor er jeg bange for at dø? Sådan valgte jeg at formulere min første egentlige opgave. Og brugte mange timer foran computeren i koncentreret tænksomhed og langsommeligt etfingersystem. Jeg har altid haft det bedst med at være forberedt på ting. Selve livets slutfase havde jeg dog svært ved at forberede mig på. Dette havde jeg ingen erfaring i. Jeg er ikke særlig troende og tror ikke på et liv efter døden. Men hvad er der så? Kun den sorte jord? Den gjorde mig bange, og så selvfølgelig frygten for at den sidste tid skulle blive en lang, sej kamp. Til næste gang måtte jeg uddybe, hvad der gjorde mig bange ved den sorte jord, og det tvang mig til simpelthen at sidde og veje for og imod. Fordele og ulemper ved hhv. brænding og almindelig begravelse. Det var som at vælge mellem kolera og pest. Men det lykkedes mig da til sidst at nå frem til, at brænding var det mindst frastødende. For mig.

5 Andre foretrækker noget andet. Enhver må jo gøre, hvad de føler er rigtigt for dem. Man kan kalde min fremgangsmåde i sorg- og krisegruppen for grundig sagsbehandling - i nogle af spørgsmålene. Men ved denne metode arbejdede jeg mig frem til en del brugbare resultater. Fra hvilken kirke, hvilken præst, hvilke sange, osv. Kirkegård, gravsted, sten. Det krævede en flittigere kirkegang end ellers, men har alt i alt været en positiv oplevelse. Jeg fik smidt nogle gamle fordomme væk om præsters fordømmelse og talen om skyld og synd. Vi følte os meget velkomne, og det varmede. Det er for sent at omvende mig, men jeg kan godt få lidt trøst ved at høre på præster, der ikke er alt for skråsikre. At dø hjemme eller på sygehus Et spørgsmål der optog mig i meget lang tid, var valget mellem at dø hjemme eller på sygehuset. Hvis der overhovedet bliver tale om et valg. Det føltes af og til som et luksusproblem, når jeg i TV så de små børn i Sudan ligge og dø på den bare jord med opspilede maver og fluer kravlende i øjnene. De havde intet valg. Jeg er i den situation at være tilknyttet neurologisk afdeling på Centralsygehuset i Næstved, hvor overlæge Strange og team gennem de senere år har gjort en fantastisk indsats for os ALS-patienter, bl.a. beskrevet af Dansk Sygehus Institut i "Sundhedsvæsenets indsats for ALS-patienter - rapport fra et kvalitetssikringsprojekt" og i Muskelkraft nr. 7/93. Jeg er tryg ved sygehuset. Men derfor er det da ikke rart at tænke på at skulle dø, når man holder af livet. Jeg vil blive hjemme så længe som muligt og tilbringe den sidste tid på sygehuset. Måske. På opfordring fortalte overlægen roligt og sagligt om dødsprocessen og om den "vifte af tilbud", sygehuset har, og som det nu var op til mig at tage stilling til, et for et. Vagt- og vendeordning, vil du modtage væske og sondeernæring, behandling ved eventuel lungebetændelse osv. Der var noget at tænke grundigt over. En samtale blev til flere, heraf en i hjemmet, hvor også hjemmesygeplejerske og egen læge redegjorde for kommunens tilbud vedrørende døgnvagt m.v. Familiens egne ressourcer kommer i sidste ende også til at være afgørende, og det har vi snakket meget om. Alle mine spekulationer, overvejelser, hensyn og følelser kunne jeg komme af med i gruppen. Hvis jeg var startet tidligere Udover alle disse spørgsmål om døden var jeg omkring emner som umyndiggørelse, talebesvær, mit trosforhold, flinkeskolen, at lære at sige fra og sætte grænser, åbenhed, m.m. Og selvfølgelig forholdet til mine nærmeste. Hvis jeg var startet i gruppen tidligere, kunne jeg have nået at bearbejde de mange både åbenlyse og mere skjulte tab, der følger med

6 sygdommen. Tab af kræfter og førlighed, tab af roller i arbejds-, fritidsog familielivet. Måske tabet af glæden ved at være en nogenlunde attraktiv kvinde. Listen er lang. Afhængigheden, magtesløsheden, taknemmeligheden. Man kunne have sat ind allerede ved diagnosen, men måske var jeg flygtet fra disse svære opgaver. Det har været en stor personlig oplevelse at være med i gruppen; at følge hvordan de andre blev ledet igennem sorgens forskellige faser og at få lov at tale om sin egen sorg og angst. At høre og tale så meget om døden har gjort mig mere fortrolig med den, og det var et af formålene. De alvorlige emner udelukkede ikke humoren. Den intense stemning i lokalet blev ofte brudt af befriende latter, og ikke mindst under kaffen bagefter slappede vi af og udvekslede erfaringer og forestillinger og støttede hinanden. Herigennem lykkedes det mig faktisk at få skabt et billede af et liv efter døden, jeg kan leve med. Noget med en solbeskinnet grøn have, hvor jeg ikke ser nogen mennesker direkte, men hører en summen af stemmer, så de er der, alle sammen. Det trøster mig. Skyggen følger med Et andet sted, hvor min mand og jeg henter god støtte og inspiration, er i vores nye ALS-patient og pårørendeforening, som overlæge Strange og tre sygeplejersker fra Næstved var initiativtagere til. Vi havde på efterårsmødet besøg af sognepræst Ellen Beuchert, som også er sygehuspræst i Nykøbing F, og hun fortalte bl.a. H.C. Andersens eventyr "Skyggen" og brugte det som en illustration af, hvordan sygdommen efterhånden tager over, lige som skyggen i eventyret får sit eget liv. En ualmindelig kedelig fyr, samme skygge, synes jeg. Hovedpersonen burde have taget kampen op længe før! Med visheden om ALS-sygdommens dødelige udgang på et eller andet tidspunkt forsøger vi at leve hver dag fuldt ud, men skyggen følger med, vi må lære at leve med den. Som vi hele livet er udsat for sorger og dødsfald, vi må acceptere; de bliver en ballast i livets rygsæk. En anden bog, hun anbefalede, var en brevveksling mellem Jørgen- Frantz Jacobsen og William Heinesen i forbindelse med førstnævntes tuberkulose. Bogen hedder "Det dyrebare liv". Senere fortalte hun medrivende om sit arbejde som sygehuspræst bl.a. for mennesker i sorg og krise, og hun opfordrede til, at man brugte præsterne mere. De skulle ikke som psykologerne have 500 kr. i timen, men var gratis og havde tavshedspligt! Og syntes man ikke om den ene, kunne man bare gå videre til en anden.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

HVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR.

HVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR. OMSORGSPLAN INDLEDNING. Det er vores indtryk at denne omsorgsplan vil bære præg af at vi her i Lærkereden desværre har været i den triste situation at vi har prøvet hvad det vil sige at miste, da en af

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvorfor knokle for at få vejret, når der nu er opfundet en maskine til det samme

Hvorfor knokle for at få vejret, når der nu er opfundet en maskine til det samme Artikel i Nyt fra Muskelsvindfonden nr. 1, 1980 Hvorfor knokle for at få vejret, når der nu er opfundet en maskine til det samme Af Bente Madsen Jeg har godt nok ikke selv muskelsvind, men en anden»neuromuskulær

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig i Selvhjælp Sydvest og gør en forskel! Kunne du tænke dig at arbejde med mennesker, der står i en vanskelig livssituation? I Selvhjælp Sydvest arbejder

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere