Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A
|
|
- Mathilde Lotte Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752 Østbirk
2 Indholdsfortegnelse Del 1 Ensilage som gødning Baggrund 3 Forsøgsmetoder og materialer 3 Resultater 6 Diskussion og konklusion 8 Del 2 - Bladgødskning med saftafløb og roesaft Baggrund 11 Udførelse af forsøget 11 Ensilagesaft 11 Roe og rødbedesaft 11 Resultater og diskussion 12 Konklusion 14 Resume 14 Formidling af resultater 15 Deltagere i projektet 15 Litteraturliste. 15 2
3 Slutrapport fra græsrodsprojekt ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Del 1 - Ensilage som gødning Baggrund. Formålet med dette projekt er at klarlægge mulighederne for at bruge ensilage og ensilagesaft som gødning i rækkeafgrøder. Slet fra grøngødningsmarker viste i græsrodsprojekt (93S-2462-Å ) at være velegnet som gødning til eftergødskning under væksten. Grønmassen gav et ekstra næringsstof tilskud, når det blev brugt til eftergødskning af rødbeder, hvidkål og persillerod. Det er dog vigtigt, at C/N forholdet ikke bliver for højt, da næringsstoffer og her især kvælstof da bliver frigivet for langsomt og ikke bliver til gavn for afgrøden. Anvendelse af grønmasse til eftergødskning kræver dog at der skal tages et slet når C/N forholdet er på et optimalt niveau. Desværre passer det tidspunkt langt fra altid med det tidspunkt det vil være optimalt at eftergødske en grønsagsafgrøde. Hvis man nu ensilerer grønmassen vil man kunne eftergødske med ensilagen på det mest optimale tidspunkt for grønsagsafgrøden. Hvorfor ensilage fremfor kompost til eftergødskning? Ved ensilering sker der et mindre kvælstoftab og mindre omsætning af grønmassen end ved kompostering. Det blev derfor valgt at afprøve ensilage til eftergødskning og at undersøge om ensilage giver et merudbytte og at undersøge om ensilagens indholdsstoffer på nogen måde giver nogle negative virkninger på afgrøden. I 2001 blev ensilage afprøvet til eftergødskning af rødbeder, hvidkål og rodpersille. I 2002 blev ensilage afprøvet til eftergødskning af rødbeder. Forsøgsmetoder og materialer. Ensilagen. Ensilagen, der blev anvendt i Ensilagen bestod af en blanding af rug, vintervikke og rajgræs. Slettet blev taget den 28. maj ved begyndende skridning af rugen. Rugen var dominerende i grønafgrøden, rajgræs stod pænt i bunden af afgrøden, hvorimod vintervikke stod spredt. Saften fra ensilagen blev opsamlet i beholder. Der blev udtaget en prøve af grønmassen til tørstofanalyse og næringsstofanalyse lige inden ensilering og lige inden udlægning i marken. Nedenfor er ensilagens tørstofindhold angivet i procent og næringstofindholdet er angivet som kg næringsstof pr tons ensilage. tørstof% N.tot P K Mg Grønmasse d. 28. maj 23,3 2,63 0,61 4,89 0,19 Ensilage d. 20. juli 22,4 2,75 0,51 3,98 0,18 Det ses af ovenstående, at der ikke var ret stor forskel på næringstofindholdet ved indlægning og ved udtagning af ensilagen. Ensilagen havde en typisk frisk ensilageduft. C/N forholdet var omkring 37 ved indlægning og omkring 34 ved udtagning. I den friske grønmasse var der ved udlægning et C/N forhold på omkring 38. 3
4 På grund af det passende tørstofindhold sivede der meget lidt saft fra ensilagen under ensileringen. Der var dog tilstrækkeligt til at der kunne gennemføres et forsøg med bladgødskning med ensilagesaft. (Se del 2) Ensilagen der blev anvendt i 2002 Ensilagen blev ensileret den 25/ og bestod af en blanding af rødkløver og rajgræs. Der blev udtaget en analyse af tørstofindholdet og næringsstofindholdet i ensilagen, lige inden den blev lagt ud i parcellerne. Nedenfor er ensilagens tørstofindhold angivet i procent og næringsstofindholdet er angivet som kg næringsstof pr tons ensilage. tørstof% N.tot NH 4 +NO 3 P K Mg. Ensilage d. 22. august 15,1 4,75 0,232 0,12 1,47 0,1 Denne ensilage var således 10 måneder gammel, da den blev udbragt som gødning, men havde en meget kraftig og ubehagelig lugt af gammelt surt møg, der ikke mindede ret meget om ensilage. Det skyldtes at ensilagestakken ikke havde været ordentlig tildækket de sidste 4 måneder inden udbringning. Indholdet af nitrat N blev målt til 0,005 kg og indholdet af ammoniak + ammonium N blev målt til 0,227 kg pr tons ensilage. Indholdet af let tilgængeligt kvælstof udgør således kun 4,88% af det totale kvælstofindhold. Resten af kvælstoffet er bundet i organiske forbindelser. Det ser derfor ud til at de let tilgængelige kvælstofforbindelser enten er fordampet, udvasket af ensilagen eller blevet bundet i mere komplekse forbindelser. På ensileringstidspunktet var C/N forholdet i nærheden af 13 og tørstofindholdet var på 29,7. Ved udtagning var tørstofindholdet faldet til 15,1 men C/N forholdet var stadig omkring 13. Alt i alt et noget anderledes og vådt produkt end den friske grønmasse ensilagen blev lavet af. C/N forholdet giver dog en forventning om der hurtigt bliver frigivet kvælstof til afgrøden efter nedmuldning. Den 22/ 8 blev ensilagen udbragt. Ensilagesaften blev opsamlet i en beholder til senere udsprøjtning på planterne under væksten. (se del 2). Afgrøder, jordbehandling, forfrugt, grundgødskning og ukrudtsbekæmpelse Forsøget 2001 Forsøget blev gennemført i rødbeder, rodpersille og udplantet hvidkål. Forfrugten var hvidkål til rødbeder og persillerod og etårig kløvergræs til hvidkålen. Rødbederne blev sået den 21. maj, rodpersillen den 20. april og hvidkålene blev plantet den 20. maj. Der blev inden planteetablering udbragt 20 tons svinegylle pr ha i rødbeder, 18 tons svinegylle/ha i rodpersille og 31 tons svinegylle pr ha i hvidkål. Svinegyllens indhold af plantenæringstoffer var 4,1 kg tot-n, 1 kg P og 2 kg K pr tons. Gyllen blev udlagt med slæbeslanger og nedmuldet straks efter med en bedformer. Der blev lavet et falsk såbed ved 2 gange fladebrænding inden såning. Forsøget 2002 Forsøget blev gennemført i rødbeder. Jordtypen var JB 3. Forfrugten var en enårig kløvergræs som blev nedmuldet tidligt forår. Den 23. april blev der udlagt 18 ton gylle med slæbeslanger. Gyllen blev nedmuldet og bedene blev sat op straks derefter. Bedene blev kørt igennem igen med en bedfræser ca. 4 uger før såning og nyfremspiret ukrudt blev brændt af med en fladebrænder 3 gange inden såning. Rødbederne blev sået den 10. juli. 4
5 Behandlinger. I 2001 blev ensilagen udbragt nedmuldet den 20. juli i rødbeder, hvidkål og rodpersille. Virkning på afgrøderne blev sammenlignet med frisk nyhøstet grønmasse og parceller, der kun fik gylle som grundgødning. Følgende forsøgsbehandlinger blev gennemført i 2001 Ingen ensilage 30 tons ensilage pr ha 30 tons grønmasse pr ha I 2002 var det planen at prøve en nedmuldning af ensilage i jorden som grundgødskning inden planteetablering, men det måtte vi desværre undlade, da jorden var for blød til, at der kunne køres med udlæggermaskinen. Ensilagen var væsentlig mere kompakt og tungere end frisk grønmasse. Maskinen sank simpelthen i jorden. Som i 2001 blev ensilage afprøvet til eftergødskning. Ensilagen blev udbragt i rødbederne på planternes 4-5 bladsstadie, hvor de var omkring 5-10 cm høje. Ensilagen blev i 2002 udbragt den 22/8 i godt vejr, og umiddelbart herefter nedmuldet med håndkultivator for at begrænse en eventuel fordampning af nitrøse gasser og for at fremme nedbrydningen. Det var dog ikke muligt at nedmulde ensilagen helt, især i parceller der fik 60 tons ensilage. Følgende forsøgsbehandlinger blev gennemført i : Ingen ensilage 2: 20 tons ensilage pr ha 3: 40 t/ha ensilage pr ha 4: 60 t/ha ensilage pr ha Der blev gennemført 3 gentagelser af hver behandling i 2001 og 2 gentagelser af hver behandling i Nmin målinger Let tilgængeligt kvælstof i jorden blev målt ved udtagning af Nmin prøver. I 2001 blev Nmin prøverne udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. I 2002 blev der udtaget Nmin prøver 12 dage efter såning og 43 dage efter udlægning af ensilagen. Bedømmelser Ensilagens virkning på væksten blev bedømt visuelt og ved udbyttemålinger. Virkning på planternes rødder blev også fulgt og bedømt. I rødbeder blev både rod og top vejet ved høst. Udbyttet blev målt på 2 løbende meter i hver parcel i rødbeder og rodpersille. I hvidkål blev udbyttet målt på 10 hoveder udvalgt fortløbende i rækken i hver parcel. Kålhoveder, hvor der ikke var naboplanter på alle 4 sider, blev sprunget over. 5
6 Resultater Resultater Pesillerod og rødbeder blev høstet den 8. oktober og hvidkål blev høstet den 10. oktober I rødbeder er der ingen effekt af en eftergødskning med hverken grønmasse eller ensilage. Tabel 1a. Rødbeder. Udbytter af rod og top målt som kg pr løbende meter række, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling kg rod/m kg top/m N-min kg N/ha 0 t/ha 3,88 1,50 34,3 30 t/ha grønmasse 3,65 1,39 35,7 30 t/ha ensilage 3,80 1,40 25,6 Udbyttet var på et højt niveau også i kontrolparcellerne. Rødbederne var velforsynede og havde således ikke behov for en ekstra gødskning. Forfrugtsværdien og de 18 tons svinegylle før såning sikrede en tilstrækkelig næringstofforsyning. Effekten af ekstra tildeling af kvælstof afhænger selvfølgelig meget af jordens indhold, som igen afhænger af, hvilken forfrugt der har været. Der blev ikke observeret nogen synlige negative påvirkninger af afgrøden. Tabel 1a. Rodpersille. Udbytter af rod og top målt som kg pr løbende meter række, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling kg rod/m kg top/m N-min kg/ha 0 t/ha 1,37 0,93 68,0 30 t/ha grønmasse 1,74 1,23 88,6 30 t/ha ensilage 1,74 1,43 85,0 I persillerod viste alle tre gentagelser entydigt en tendens til at udbyttet ved eftergødskning med 30 tons grønmasse eller 30 tons ensilage var højere end i kontrolparcellerne. Det er dog en tendens der ikke er statistisk signifikant. Det er bemærkelsesværdigt da C/N forholdet var højt i både grønmasse og ensilage og begge dele samtidigt var forholdsvis kvælstoffattige. N-min prøverne viser at der er mere kvælstof til rådighed i de parceller der har fået grønmasse eller ensilage. Det svarer ikke til resultater fra N-min prøver i rødbeder og hvidkål, hvor N-min også er lavt i de parceller, der har fået grøngødning eller ensilage. Merudbyttet i persilleroden kan måske skyldes den biologiske variation i jordbunden og lokale forskelle i jordtypen, som spiller uheldigt ind på forsøgets resultater. Merudbyttet kan også skyldes, at der med ensilagen og grøngødningen blev tilført andre næringsstoffer, som ikke forefandtes i tilstrækkelig mængder i marken. Der blev ikke konstateret nogen synlige påvirkning af rødder eller top ved brug af ensilage frem for grønmasse. 6
7 Tabel 1c. Hvidkål. Gennemsnitlig hovedvægt i kg/hoved målt på 10 hoveder, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling Gnst. kg N-min kg/ha 0 t/ha 2,46 32,7 30 t/ha grønmasse 3,23 26,6 30 t/ha ensilage 3,21 29,4 I hvidkål gav udbringning af både frisk grønmasse og ensilage et signifikant merudbytte på omkring 30%. Ses der på N-min analyserne, er der som ventet ikke frigivet ret store mængder kvælstof. Merudbyttet skyldes, som før nævnt, formentlig og højst sandsynligt andre udbyttefremmende næringsstoffer i grønmassen og i ensilagen og i mindre grad kvælstofeffekten. Samtidigt kan tilførsel af organisk materiale have givet et bedre miljø i rodzonen ved at stimulere den gavnlige mikrobiologiske aktivitet og regnormeaktivitet i jorden. Resultater Rødbederne blev høstet d. 24 oktober. Data blev analyseret vha. en statistisk metode, der er tilpasset til anvendelse på kun 2 gentagelser. Tabel 2. Udbytter af rod og top målt som kg pr løbende meter række, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 43 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling kg rod/m kg top/m N- min kg/ha 0 t/ha 0,9 0,31 47,3 20 t/ha 1,1 0,47 47,8 40 t/ha 1,4 0,76 62,0 60 t/ha 1,4 0,78 59,5 Analysemetoden give en LSD værdi på 0,25 med en P-værdi på 0,02 og skulle dermed være ret sikker, men da der kun er 2 gentagelser i forsøget, skal resultaterne tolkes varsomt. Men resultaterne antyder, at der er en udbyttestigning ved stigende mængde ensilage op til omkring 40 tons pr ha. Ved mængder større end 40 tons pr ha opnås der tilsyneladende ikke merudbytter i dette forsøg. Ved høst af parcellerne kunne man bare ved at betragte parcellerne nemt se en forskel på udbytteniveauet på parceller der havde fået tons pr ha og parceller der havde fået 0-20 tons pr ha. Ved nærmere undersøgelse af rodnet og top kunne der ikke observeres skader på rødbeder, der havde fået ensilage. N-min prøverne viser at der er blevet frigivet kvælstof til jorden fra ensilagen og de viser også en fin sammenhæng mellem udbragt mængde ensilage og N-min indhold. Denne sammenhæng er dog ikke statistisk signifikant. Den 22. juli, det vil sige 12 dage efter såning, blev der udtaget en N-min prøve som viste et indhold af mineraliseret N i jorden på 56,6 kg N pr ha. Ved udtagning af N-min prøver igen den 4. oktober i kontrolparcellerne var der et indholdt på gennemsnitligt 47,3 kg N pr ha. 7
8 Både N- min resultaterne og de små, kvælstofhungrende planter i kontrolparcellerne bekræftede at mineraliseringen af kvælstof fra jorden i forsøgsperioden har været meget begrænset. Foto 1: Billedet er taget ved optagning af rødbeder den 24. oktober Rødbeder fra kontrolparceller til venstre og rødbeder fra parceller der har fået tilført 40 tons ensilage til højre. (foto: Svenn Nilsson) Diskussion og konklusion Især når jordens indhold af kvælstof er lavt vil det være godt at kunne give ekstra kvælstof f.eks. i form af ensilage eller grønmasse. Ensilage og grønmasse vil være hygiejnisk mere rigtige gødninger at anvende fremfor husdyrgødning. Husdyrgødning indeholder fækale bakterier som colibakterier. Det gør grønmasse og ensilage normalt ikke. En korrekt lavet ensilage indeholder primært uskadelige mælkesyrebakterier. I 2001 blev anvendelsen af ensilage som gødning sammenlignet med nyhøstet grønmasse. Resultaterne viste at der ikke var nogen nævneværdig forskel på udbyttet, ved at bruge ensilage frem for frisk grønmasse. Der blev opnået et signifikant merudbytte i hvidkål, en klar tendens til merudbytte i persillerod og ingen merudbytte ved anvendelse i rødbeder viser forsøgsresultaterne, at der ved eftergødskning af rødbeder med ensilage er opnået et merudbytte. Der blev heller ikke observeret nogen negative påvirkninger på væksten ved at bruge ensilage til eftergødskning i nogen af afgrøderne. 8
9 Resultaterne i dette forsøg viser således at ensilage også egner sig til eftergødskning ved nedmuldning straks efter udbringning og kan bruges på lige fod med friskhøstet grønmasse. Anvendelse af ensilage som en organisk gødning på økologiske planteavlsbrug er derfor absolut en mulighed, der bør ses nærmere på. Hvor vidt en eftergødskning med ensilage såvel som grønmasse kan blive nødvendigt må afhænge meget af forfrugtsværdien og tilførte gødninger inden planteetablering. En N-min analyse kan give et praj om der vil være behov for en eftergødskning, men kan ikke alene afsløre hvad der gemmer sig af gammel strøm i jorden. Det er nødvendigt at forholde sig til forfrugtsværdien og hvad der kan forventes at blive frigivet af næringsstoffer gennem vækstperioden, inden det besluttes om der skal eftergødskes. I 2002 blev forsøget gennemført i den sidste såning af rødbeder, men det meget lune sensommervejr har formentlig betydet en lige så god mikrobiologisk nedbrydning af ensilagen som ved højsommerdyrkning. Der må derfor kunne forventes et lige så positivt resultat ved brug tidligere på året i tidligere såninger af rødbeder eller andre afgrøder. Det må bemærkes, at der ved udbringning af ensilage såvel som grønmasse udbringes store mængder kvælstof. Eksempelvis blev der udbragt 190 kg N pr ha med 40 tons ensilage pr ha i forsøget udført i Hvor stor en del af dette kvælstof, der når at blive til gavn for afgrøden er ikke muligt at forudsige præcist. Det afhænger meget af den mikrobiologiske aktivitet, hvor godt det er nedmuldet og hvor hårdt kemisk bundet det er. Et kvalificeret bud er, at nyttevirkningen af kvælstof kan være på højde med dybstrøelse. Men skal der opnås en frigivelse op i nærheden af 50 % af total kvælstof, skal det nedmuldes, C/N forholdet være under 20 og det skal udbringes tidligt på sæsonen. Der henvises i øvrigt til diskussionen i slutrapport fra græsrodsprojekt nr. 93S Å Samlet ser det ud til, at der ikke er forskel på gødningsvirkningen af ensilage og grønmasse. Der blev heller ikke observeret nogen tegn på negative effekter af ensilage på afgrøder så forskellige som rodpersille, rødbeder og hvidkål ved eftergødskning med ensilage. Det skal dog bemærkes at ensilagen blev udbragt i afgrøder med et veludviklet rodnet på udbringningstidspunktet. Forsøget her giver derfor ikke svar på hvor vidt ensilage ved udbringning før såning eller plantning kan have nogen negative effekter på væksten. 9
10 10
11 Del 2 - Bladgødskning med saftafløb fra ensilage og roesaft. Baggrund Der er i udlandet og herhjemme udført forsøg med glycinbetain, der er et stof der findes i melassen fra roer, og kan isoleres derfra. Forsøgene har haft to formål. Dels at undersøge om glycinbetain kan forbedre tolerancen overfor salt og tørke og dels at undersøge om glycinbetain kan forbedre vintersæds frosttolerance. På landbohøjskolen er der aktuelt lavet et speciale om det sidste emne. De udenlandske forsøg har vist et forøget udbytte i forskellige planter under salt- og tørkestress ved at tilføre glycinbetain til planterne. Glycinbetain forekommer primært i planter fra bedefamilien, men også i andre planter, hvor dets funktion er at forbedre plantens evne til at opretholde livsprocesserne under stressede forhold, så som tørke, frost og under vækst i saltholdig jord. Ved udbsprøjtning af frisk plantesaft fra bedeplanter kan man ud over den aktuelle effekt af glycinbetain også forestille sig en helt almindelig bladgødskningseffekt af de stoffer der måtte være opløste i plantesaften. Ensilagesaft kan også siges at være en form for plantesaft, der i dette tilfælde dog ikke er frisk. I ensilagesaft findes der også en masse næringsstoffer, som normalt tabes ved afløb. En del af disse stoffer(kvælstof, kalium m.fl.) kunne måske udnyttes ved at opsamle saften og efterfølgende sprøjte det ud på planterne. Udførelses af forsøget Der er nu i to år arbejdet med at tildele forskellige saftprodukter til afgrøder som bladgødskning. Der har været tale om at sprøjte ensilagesaft fra kløvergræsensilage hhv. saft fra bedeplanter ud over planterne for at se, hvordan de reagerede på bladgødskningen. I 2001 var der primært tale om et forforsøg, hvor forsøgsmetoden skulle afprøves for at se, om der var nogle problemer med at udføre forsøget. Forsøget i 2001 blev udført på rodpersille, hvidkål og rødbeder. Og der blev ikke lavet udbyttemålinger e. lign. udover det, der kunne observeres visuelt. Ensilagesaften Ensilagesaften blev produceret ved, at saftafløb fra ensilage lagt på plastbund, blev ledt væk til et åbent vandreservoir. Da reservoiret var åbent, blev ensilagesaften stærkt fortyndet af regnvand hen over vinteren og evt. kvælstof havde mulighed for at kunne fordampe. Derfor blev ensilagesaften anvendt ufortyndet. Ved en analyse af ensilagesaften i 2001 lægger man specielt mærke til at væsken generelt er meget tynd. Analyseresultat kan ses i tabel3. Der findes ingen nitrat i væsken. Det næringsstof der er mest af i ensilagesaften er kalium. Med en tildeling på 400 l/ha vil der blive udbragt 150 g K/ha. I øvrigt findes der lidt fosfor, magnesium, kalcium, sulfat og klor i mindre mængder og en anelse bor og mangan. Roe og rødbedesaft Oprindeligt var det meningen, at der skulle have været brugt saft fra bladene, men udvindingen var vanskelig, og derfor besluttedes det, at anvende saft fra roden. Vha. en saftcentrifuge blev der udvundet saft fra rødderne, som efter en filtrering nemt kunne anvendes i en forsøgssprøjte. Da denne saft kunne antages at være betydelig stærkere end ensilagesaften mht. opløste stoffer blev det valgt at have to forsøgsled både et fortyndet og et ufortyndet led. Rødbedesaften der blev anvendt i 2001, blev analyseret for indholdsstoffer. Og ganske rigtig var denne saft betydeligt stærkere end ensilagesaften. 11
12 I rødbedesaften var der nitrat, fosfor, kalium og natrium i ganske betydelige mængder, og ellers mindre indhold af kalcium og sulfat og flere andre mikronæringsstoffer. Men den samlede mængde udbragt næringsstof er alligevel moderat. Udbringes rødbedesaften fra 2001 koncentreret i 400 l/ha vil der komme ca. 2 kg/ha kalium ud på planterne, og kalium er det næringsstof, der er langt mest af. Tabel 3: Resultat af analyse af hhv. ensilagesaften og rødbedesaften der blev anvendt i Hvor intet andet er nævnt er resultatet angivet i ppm. Indholdsstoffer Ensilagesaft Rødbedesaft NO3-N PO4-P K Mg Ca B 1,54 - Mn 1,45 0,6 Fe 6,88 0,24 Na Cl 59 - SO4-S Analyseresultatet for rødbedesaften kan ses i tabel 3. Forsøg 2002 I 2002 blev det besluttet at gennemføre et helt forsøg med gentagelser, og måling af udbytte mm. Som afgrøde valgtes hvidkål, og der blev anlagt et forsøg med tre gentagelser. Det blev besluttet at behandle kålafgrøde tre gange med ca. 1 måneds mellemrum. Der blev anvendt, hvad der svare til 400 l/ha sprøjtevæske hver gang med følgende behandlinger 1. Kontrol behandling. 2. Ensilagesaft ufortyndet 3. Roesaft i 50 % opløsning 4. Roesaft ufortyndet. Behandlingerne udførtes hhv: 11. juli, 22. aug. og 16. sep. Resultater og diskussion Ved forforsøget i 2001 blev der ikke observeret nogen som helst forskel mellem behandlingerne eller i forhold til ubehandlet ved de visuelle observationer, hverken mht. sygdomsfrekvens eller topstørrelse på afgrøderne. I 2002 gennemførtes forsøget fuldt ud og der blev målt udbytte og vurderet på sygdommene. I hver parcel blev der udtaget 10 hoveder af kålplanter, som havde naboplanter på alle sider, hvilket skulle sikre, at et evt. større hoved ikke skyldtes, at kålen havde haft bedre vækstforhold. Årsagerne til at der kunne være spring i rækkerne er primært, at ukrudtsbekæmpelsen ofte koster nogle kål livet. 12
13 De enkelte kålhoveder blev vejet enkeltvis, men ved analysen blev alle resultaterne lagt sammen til et samlet udbytte af ti hoveder. Ved siden af udbyttet blev der vurderet på sygdommene. Der blev ikke observeret nogen forskel mht. pletsygdomme som f.eks. alternaria, men en del hoveder var angrebet af blødråd, og her blev antal angrebne hoveder optalt i hver parcel. Udbyttet udtrykt som vægt af 10 hoveder: Ved den statistiske analyse var der end ikke antydningen af, at sprøjtning med ensilagesaft eller roesaft skulle have en positiv effekt på væksten. Forskellen i udbytte pr. 10 hoveder mellem den behandling, som har det højeste udbytte og den som har det laveste, er kun forskellen mellem 18,2 kg/10 hoveder og 19,5 kg/10 hoveder, som er hhv. ufortyndet roesaft og ensilagesaft. Så noget tyder på, at der ikke umiddelbart er nogen udbyttefremmende effekt af at bladgødske med de nævnte ekstrakter. Råd i hovederne Den statistiske analyse af forekomsten af råd var derimod meget interessant. Ved en variansanalyse findes det, at der er en effekt af behandlingerne, som er statistisk sikker (P>0,045) Behandling % hoveder med råd LSD værdi: 8,5 % Ubehandlet 16 A Ensilagesaft 4 B 50 % roesaft 6 B 100 % roesaft 11 AB Rådprocenter med forskellige bogstavsbenævnelse er fundet forskellige med statistisk sikkerhed. Står det ovennævnte resultat til troende, er der en ret kraftig effekt på råd i hovederne af at sprøjte med især ensilagesaft. Også selvom der tages hensyn til, at LSD værdien er ret stor. Da disse kålhoveder enten ikke skal høstes med ind eller skal afpudses ved høst for at undgå at få råd med ind på lageret, vil der iflg. dette forsøg faktisk kunne opnås en kraftig udbytteforbedring ved at sprøjte med ensilagesaft. En udbytteforbedring på minimum 3,5 %, men måske langt højere f.eks. de 12 % der er i forskel her i forsøget. En så stor forskel vil nemt kunne betale omkostningerne ved at udføre arbejdet med at sprøjte kålene nogle gange i løbet af sæsonen, da der vil være tale om adskillige 1000 kål, såfremt problemet med blødråd er lige stort hvert år. Med et udbytte på omkring kål/ha ville det give 3600 ekstra kål at sælge, hvilket vil øge dækningsbidraget pr. ha. betydeligt. Det mest effektive middel er klart ensilagesaften. Årsagen til dette er uvist, da det er umuligt at sige noget om, hvori virkningsmekanismen ligger. Den råd der var i hovederne kan nemlig også skyldes flere ting, men primært enten en svampeinfektion direkte i hovederne eller en svampe- /bakterieinfektion gennem sår forårsaget af insekter. Og endelig kan en gødskningseffekt af ensilagesaften evt. have fremmet planternes forsvarsstyrke. 13
14 Konklusion Konklusionen på dette delforsøg må derfor være, at der tilsyneladende ikke er nogen decideret udbyttefremmende effekt af at sprøjte kål, med hhv. saft fra bederoer eller ensilagesaft fra kløvergræsensilage. Til gengæld er der en nogenlunde sikker effekt på råd i hovederne af at sprøjte med ensilagesaft, som bør afprøves yderligere for at se om effekten kan gentages. Resume. Formålet med dette projekt er at klarlægge mulighederne for at bruge ensilage som gødning til eftergødskning og ensilagesaft som bladgødning. I markforsøget 2001 blev ensilages gødningsvirkning sammenlignet med friskhøstet grønmasse i afgrøderne rødbeder, rodpersille og hvidkål. I 2002 blev 3 forskellige doseringer af ensilage afprøvet i rødbeder. Der blev opnået et statistisk signifikant merudbytte i hvidkål og en klar tendens til merudbytte i rodpersille. Der blev ikke opnået merudbytte i rødbeder i 2001, men til gengæld blev der opnået et statistisk sikkert merudbytte i rødbeder i markforsøget Der blev ikke observeret nogen negative påvirkninger på planternes rødder eller blade i nogen af afgrøderne. I dette græsrodsprojekt er det således blevet klarlagt, at ensilage kan bruges til eftergødskning i veletablerede afgrøder på lige fod med frisk grønmasse. Ensilagen blev udbragt og nedmuldet som en eftergødskning i afgrøder med et veludviklet rodnet på udbringningstidspunktet. Forsøget giver derfor ikke svar på hvor vidt ensilage ved udbringning lige før såning eller plantning kan medføre negative påvirkninger på rodudvikling og fremspiring. I markforsøg udført i 2001 blev ensilagesaft fra kløvergræsensilage og saft fra bedeplanter udsprøjtet over rødbeder, rodpersille og hvidkål. Ved visuel bedømmelse af afgrøderne kunne der ikke konstateres forskel på behandlingerne. Der blev ikke gennemført udbyttemålinger i I markforsøget udført i 2002 blev der udsprøjtet saft fra bederoer ( fra selve roen) og ensilagesaft i hvidkål. Der kunne ikke påvises nogen udbyttefremmende effekt af at bladgødske, hverken med roesaft eller ensilagesaft, Men der blev observeret en statistisk signifikant reduktion af svampesygdomme ved udsprøjtning af ensilagesaft i hvidkål. 14
15 Formidling af resultater Delresultater fra vækstsæsonen 2001 blev fremlagt til temadag: Økologisk landbrug uden husdyrhold hvad kan grøngødning bidrage med. På Snoghøj IT folkehøjskole ved Fredericia. Deltagere i projektet Projektet er gennemført af Gartner Søren Flink Madsen, Østbirk i samarbejde med Svenn Nilsson og Dan Haunstrup Christensen, Frugt og Grønt Rådgivningen Vejledning: Kristian Thorup Kristensen, DJF Årslev. Litteraturliste: Larson L, Gunnerson K. Håkon Schoeder Marktäckning i trädgårdsodling. Jordbruksinformation nr. 5. Ensilering. Pjece udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter. Sigurd Andersen Landbrugsplanterne. DSR Forlag. 15
Topdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereKnowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016
Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereKalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereDelt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereBeretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereHvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereMod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Læs mereForventede nye N-normer for udvalgte afgrøder
SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereLØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.
NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereForsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker
Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereFaglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere.
Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere. Delprojekt N-mineralisering af organiske gødninger i planteskoler
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereNYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start
NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereOptimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014
Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereMikrokløver på fairways
A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereSamensilering af roer og majshelsæd
Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereKVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs
KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har
Læs mereKrydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereEVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereMaglesø Plantage Ebbe Bach
Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mere