Domænerne og den systemiske teori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Domænerne og den systemiske teori"

Transkript

1 Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris grundbegreber. Domæneteorien forsøger at inddele menneskets erkendelse og handlinger i tre forskellige områder: Produktionens domæne, refleksionens domæne og etikkens domæne. Konsulenter og ledere kan bruge domæneteorien til at forstå komplekse organisatoriske sammenhænge 1. Den systemiske teori giver ligeledes bud på hvordan man kan forstå, men også handle og hjælpe mennesker til udvikling i komplekse organisatoriske sammenhænge. Domæner Indenfor den systemiske teori opereres der med en ide om, at verden kan inddeles i tre domæner. De tre domæne har følgende navne: Produktionens domæne, refleksionens domæne og etikkens domæne (Haslebo og Nielsen). Et domæne skal forstås som en ramme for en given situation - en professionel kontekst. Teorien om domænerne er lavet for at gøre verden nemmere at håndtere for konsulenter og andre professionelle. Et domæne kan derfor betragtes som en kontekst-markør, og en måde hvorpå vi kan inddele de ting, vi gør sammen. Det er en måde at overskue og inddele handlinger og tanker, og de tre domæner kan derved bruges som et analyseredskab til at lette konsulentens forståelse af organisationen og interventioner. De tre domæner forklares herunder: 1. Produktionens domæne I produktionens domæne findes der objektive sandheder. Det er det domæne, der dækker de kendsgerninger, der er funderet på konventioner, der er bred accept af og enighed om. Produktionens domæne dækker det, vi gør sammen, og som der er veludviklede metoder til. Det er spørgsmål, som man kan svare ja eller nej til. Det 1 Tankerne bag domæneteorien er udviklet af den chilenske biolog Humberto Maturana, og hans tanker er videreudviklet af de engelske systemikere Lang, Little og Cronen. 1

2 gælder f.eks. mange juridiske sammenhænge, medicinske kendsgerninger, fysiske love mv. Produktionens domæne er kendetegnet ved at inddele begivenheder i årsags- og virknings-sammenhænge, hvor alle begivenheder anskues at have en årsag og en virkning. Dette hænger sammen med den lineære forståelsesform, som vi vil beskrive senere. Som konsulent vil man ofte opleve, at en kunde anskuer en problemstilling ud fra produktionens domæne, og derfor ønsker, at konsulenten giver entydige svar - et ja eller nej eller simple løsninger the quick fix. I de tilfælde vil det være konsulentens opgave, at udvide kundens synsfelt, således at kunden kan indse, at det ikke er alle problemstillinger, der kan besvares med et ja, et nej eller en simpel løsning. Det er ikke alle problemstillinger, der tilhører produktionens domæne. Konsulenten kan faktisk forværre organisationens problematikker ved at give et entydigt svar, og have en skråsikker holdning til komplekse problemer. 2. Refleksionens domæne I refleksionens domæne ses alle fænomener som subjektive. Det vil sige, at der ikke eksisterer entydige sandheder om de begivenheder og fænomener, der tilhører refleksionens domæne. Det gælder derfor alle de områder, hvor det ikke er muligt at afgøre, hvem der ret i en given opfattelse. I alle sammenhænge hvor mennesker skal give deres bud på hvordan en situation blev oplevet, vil der være forskellige opfattelser af situationen. Man kan ikke sige, at der er én part, der har ret, og en anden der har u- ret. I refleksionens domæne arbejdes der derfor ud fra et multivers i stedet for ét univers. Der er ikke én gyldig udlægning af et givet problem, og der er ikke én sandhed. Der er mange forståelser af verden, og der er derfor mange sandheder. Refleksionens domæne er kendetegnet ved det social konstruktionistiske syn på verden. 2

3 3. Etikkens domæne Etikkens domæne vedrører det personlige etiske område. Det er indenfor dette domæne, der træffes grundlæggende personlige valg. Hvis man som konsulent ikke har afklaret en kontekst for intervention godt nok, kan der opstå problemer, der vedrører etikkens domæne. Jeg vil give et kort eksempel på dette. En ledelse ønsker at udarbejde visioner for arbejdspladsen og kontakter en konsulent til at hjælpe med processen. Ledelsen gør det dog klart, at de ønsker nogle ganske specifikke værdier for organisationen, men at de samtidig ønsker, at medarbejderne skal inddrages i processen. Konsulenten kan derved komme i vanskeligheder, hvis medarbejdernes visioner er anderledes, end de ønsker ledelsen havde til visionerne. Ledelsen ønsker en form for pseudo-inddragelse af medarbejderne. De vil gerne inddrage medarbejderne, så de får ejerskab for visionen og ideerne, men de ønsker reelt ikke medarbejdernes bidrag til visionerne. Det vil derfor være umuligt for konsulenten at løse opgaven, som den blev stillet. Her bør konsulentens overvejelser om opgaven tage afsæt i etikkens domæne. Det vil derved blive tydeligt, at visionerne for organisationen allerede er formuleret, og at opgaven med at informere medarbejderne om dem hører til produktionens domæne. Ledelsen ønsker imidlertid, at opgaven skal finde sted i refleksionens domæne. Men hvis ledelsen har defineret hvilke visioner, der er de rigtige på forhånd, er det ikke muligt at arbejde i refleksionens domæne, for så er alle udsagn ikke længere sande. I den konkrete visionsproces kan konsulenten derfor møde modstand fra alle involverede. Modstand kan være et tegn på, at der er uklarhed om domænerne. På den måde vil etikkens domæne ofte gøre opmærksom på sig selv. Enten på den måde, at konsulenten møder modstand, og er nødt til at stoppe op, og overveje hvad der egentligt er galt eller ved, at konsulenten ganske simpelt får en diffus oplevelse af, at der er noget galt. Den tidligere nævnte neutralitet gælder ikke indenfor dette domæne. Konsulenten er nødt til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. I konkrete opgaver kan det betyde, at 3

4 man er nødt til at afstå fra at være konsulent på en opgave. Denne løsning er dog langt at foretrække frem for at deltage i en opgave, der reelt ikke kan løses på den måde de involverede deltagere ønsker det. Etikkens domæne er derved hævet over de øvrige domæner. Det er ofte i etikkens domæne man kan afgøre, i hvilket domæne en given opgave befinder sig, og om man overhovedet skal tage opgaven. Inddelingen i de tre domæner er naturligvis en konstruktion, idet kategoriseringer af verden altid er konstruktioner domænerne eksisterer altså ikke som sådan. Det er blot en inddeling, der skal gøre det lettere for konsulenten at overskue en organisation og en arbejdsopgave. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er nogen af domænerne, der er bedre end andre. De har forskellig karakter, og er på den måde lige vigtige. Som konsulent bliver opgaven at afklare hvilket domæne en given situation tilhører. Dette kan være en måde at afklare konteksten på. Mange opgaver i organisationer handler om at hjælpe kunden til at erkende, at et problem ikke befinder sig inden for produktionens domæne, men i stedet indenfor refleksionens domæne. Kundens frustrationer kan være opstået, fordi kunden har forsøgt at finde simple løsninger på komplekse problemer. Langt de fleste opgaver for konsulenter, der arbejder med processer, hvor mennesker indgår, ligger indenfor refleksionens domæne. Den systemiske teori beskæftiger sig derfor primært med hvordan professionelle og klienter arbejder sammen indenfor refleksionens domæne. Vi vil derfor fortsætte denne artikel med at beskrive den systemiske teoris ideer og grundbegreber. 4

5 Den systemiske teoris grundbegreber Den systemiske teori har flere ophavsmænd. En af de væsentligste er Gregory Bateson. Hans teori påpegede, at det enkelte menneske ikke kan erkende verden objektivt. Alt hvad der observeres, er afhængigt af observatøren. Det enkelte menneskes oplevelse af verden ses som et resultat af de socialt samskabte verdener, som mennesket har konstrueret. Disse virkeligheder ses ikke som tro kopier af verden, men som forskellige konstruktioner af verden. Indenfor den systemiske teori bruger man begrebet multiversite til at illustrere, at der findes ligeså mange virkeligheder - universer - som der findes mennesker. Indenfor psykologien er Batesons pointer senere blevet udviklet indenfor den systemiske teori til behandling af familier, til individuel terapi og til konsulentarbejde i organisationer. Først og fremmest blev den udviklet indenfor familiebehandling. En gruppe psykologer i Milano i Italien tog nemlig fat i Batesons tanker om systemer, og udviklede metoder til at behandle familier. De er senere blevet kaldt Milano-skolen. De udviklede tre grundprincipper for familiebehandling. Disse principper er også grundlaget for systemisk konsultation i organisationer. I resten af kapitlet vil jeg derfor beskrive den systemiske teoris tilgang til konsultation i organisationer. 1. Hypotesedannelse Når man som konsulent arbejder i en organisation, og får viden om organisationen, danner man sig nogle hypoteser om organisationen og dens problemer. Hypoteserne er konsulentens vigtigste arbejdsredskab. Ifølge social konstruktionismen er disse hypoteser konsulentens konstruktion af organisationen og ikke udtryk for en sandhed om organisationen. Hypoteserne er ikke sandheder, som kunden skal erkende. Hypoteserne skal derfor netop betragtes som hypoteser, der skal afprøves i praksis. Hypoteser er derfor hverken sande eller falske. De er blot en del af konsulentens arbejdsproces. Systemiske teoretikere arbejder med hypoteser om problemets karakter. Som følge af den social konstruktionistiske multivers-tanke, er konsulentens forståelse af systemet blot én tolkning blandt mange mulige og ikke nødvendigvis den bedste. 5

6 Konsulentens opgave bliver derved at bruge sine egne hypoteser til at afprøve om disse hypoteser skaber mening for organisationen, og gør organisationen og dets medlemmer i stand til at se nye vinkler på problematikkerne. Når konsulenten skal afprøve sine hypoteser i organisationen skal det gøres ud fra en cirkulær forståelse. Den cirkulære forståelsesform beskrives herunder. 2. Cirkularitet I den systemiske teori arbejdes der med to forståelsesformer: Den lineære forståelsesform og den cirkulære forståelsesform. Lineær tænkning er kendetegnet ved, at begivenheder forstås som afhængige af hinanden. Lineær tænkning handler om at finde årsager til handlinger. Det handler om at finde årsager til hvorfor mennesker handler, som de gør. Det vil sige, hvis en medarbejder i en gruppe føler, at de øvrige medarbejdere er afvisende overfor vedkommende, kan medarbejderen skabe en lineær sammenhæng, der ser ud som følger: Jeg føler mig ikke velkommen fordi mine kollegaer er afvisende. Ifølge den social konstruktionistiske teori finder alle mennesker sådanne sammenhænge alle mennesker skaber deres egne historier og deres egne forklaringer på, hvorfor verden ser ud, som den gør. Dette er der ikke noget problem i. Der kan imidlertid opstå problemer, når to parter anskuer den samme situation på forskellige måder, og ikke anerkender, at begge forklaringer er lige rigtige. Det vil derfor være nødvendigt at se sådanne situationer ud fra den cirkulære forståelsesform. Ifølge den cirkulære forståelsesform hænger alle hændelser og begivenheder sammen med de øvrige hændelser, der findes i og omkring systemet. Lidt populært kan det siges, at alting hænger sammen med alting. Det kan lyde lydt kryptisk, men i den cirkulære tænkning er det nødvendigt at se alle handlinger i den sammenhæng og den kontekst, de udspiller sig i. 6

7 For at illustrere begge forståelsesformer vil jeg bruge et eksempel. Jeg vil bruge et eksempel, hvor der er problemer i en medarbejdergruppe. Der kan opstå problemer, når medarbejdere befinder sig i positioner, hvor de har forskellige forklaringer på sammen situation, og ikke kan forstå hinanden. Det kan for eksempel ske, at en kollega ikke føler sig velkommen i en medarbejdergruppe, mens resten af gruppen føler, at kollegaen ikke viser interesse for at være en del af fællesskabet. Medarbejderne har derved forskellige opfattelser af den samme situation, og man kan ikke afgøre hvem, der har ret. Indenfor en lineær forståelsesramme må man derfor opgive at finde ud af hvem der har ret, og konkludere, at medarbejderne blot ikke kan eller vil forstå hinanden. Denne situation kan derfor ende med et dårligt arbejdsmiljø, en opsigelse eller en fyreseddel. Det er imidlertid muligt, at situationen kan ses på en måde, der giver nogle muligheder for at ændre situationen. Situationen kan ses ud fra den cirkulære forståelsesform, hvor alle begivenheder hænger sammen med hinanden. Dette kommer til at se således ud: Medarbejderen føler sig ikke velkommen og tier Kollegaerne synes medarbejderen er snobbet Medarbejderen tier Kollegaerne henvender sig ikke Når begivenhederne kædes sammen på denne måde ses det, at der er tale om et uhensigtsmæssigt mønster, der forstærker konflikten mellem parterne. Hvis parterne selv havde kunnet se denne sammenhæng, havde der formentligt ikke været problemer med at løse konflikten. Grunden til, at der ofte findes konflikter som den ovenstående, er at hændelsesforløbene forklares udfra den enkeltes lineæres ståsted. Dette kaldes, at den enkelte punktuerer begivenheden. For at illustrere dette med ovenstående model, har jeg markeret hvordan et hændelsesforløb punktueres af en af 7

8 systemets aktører og derved gøres lineært. Det samme hændelsesforløb kan derved skitseres således fra den enkeltes synspunkt. Medarbejderen føler sig ikke velkommen og tier Kollegaerne synes medarbejderen er snobbet Medarbejderen tier Kollegaerne henvender sig ikke Den sorte kasse indrammer hvad én af konfliktens parter ser som årsag og virkning i konflikten. Dette er den klassiske forståelse af, at det var de andre der startede. Problemerne opstår, når den anden part i konflikten ikke accepterer denne udlægning af problematikken. Det kan være, at en anden part i sagen ser problematikken, som jeg har illustreret det herunder. Medarbejderen føler sig ikke velkommen og tier Kollegaerne synes medarbejderen er snobbet Medarbejderen tier Kollegaerne henvender sig ikke Medarbejderne vil ofte holde fast i deres udlægning af situationen og argumentere hvorfor de ser situationen, som de gør. De kommer derved til at barrikadere sig i deres 8

9 egen position uden mulighed for at kunne se det samlede billede. Dette gør, at det bliver umuligt at finde en løsning på problemet. Som konsulent er det derfor afgørende, at medarbejderne bliver opmærksomme på, at problematikken kan forstærke sig selv, og at der ikke er nogen entydig årsag til problemet. Den lineære punktuering af situationen kan sådan set være rigtig nok, men vil altid kun være en del af en større sammenhæng. Herunder har jeg opsummeret, hvad der kendetegner de to forståelsesformer: Lineær forståelse Tænkning i årsag og virkning Forståelse af systemer er at finde årsager Skyld Egne handlinger er nødvendige reaktioner Andre skal ændre sig først Konklusion Beslutning Fastlåsning Cirkulær forståelse Vi er dele af et mønster og er derved både årsag og virkning. Forståelse er at finde sig selv i mønstret Ansvar Egne handlinger er personlige valg Jeg kan ændre mig Forandring 3. Princippet om upartiskhed Begrebet upartiskhed skal ses i sammenhæng med den cirkulære forståelse. For ifølge den cirkulære forståelse, er alt dele af større mønstre ingen kan indtage en observerende rolle i forhold til et system og stille sig udenfor systemet. Konsulenten er derved også selv en del af systemet, og kan selv have svært ved at se de cirkulære mønstre og sammenhænge. Og selvom konsulenten ser nogle cirkulære sammenhænge skal disse ses som konsulentens hypoteser. Det er derfor nødvendigt for konsulenten at forsøge at forholde sig upartisk til alle mennesker i organisationen, for at kunne analysere organisationen. I praksis vil dette sige, at konsulenten konstant skal være aktivt nysgerrig, for at kunne se nye sammenhænge. Upartiskheden skal ses som en fordomsfri holdning hos konsulenten, der sætter vedkommende i stand til konstant at kunne konstruere nye hypoteser. 9

10 I den systemiske tradition er evnen til at bevare upartiskheden og nysgerrigheden derfor afgørende for konsulentens succes. Efter en konsultation skal kunden føle sig sikker på hvad det er konsulenten vil, men være usikker på hvem konsulenten "holder med". Dette princip gør det muligt for konsulenten at skabe hypoteser, der er uafhængige af enkeltpersoners interesser. Der arbejdes ikke med globale sandheder, men derimod med lokale konstruerede sandheder. Der er altså tale om en teori, hvor de forskellige konstruerede virkeligheder anses som lige gyldige. I forbindelse med disse socialt konstruerede verdener fokuserer den systemiske teori på sprogets rolle, og på hvordan mening konstrueres og forandres via dialog. Der fokuseres på hvordan det enkelte menneske opfatter en given situation, og hvordan denne opfattelse er afhængig af individets perspektiv. Perspektivet er afgørende for hvordan mennesket tilskriver mening til en given situation. Indenfor den lineære forståelsesform kaldes denne tilskrivelse af mening for en punktuering. Når det enkelte menneske handler, er det ud fra dette menneskes forståelse af de individuelt og socialt konstruerede muligheder. Når man som konsulent ønsker at ændre nogle sammenhænge i en organisation gælder nogle ganske bestemte forhold. Som konsulent kan man danne nogle hypoteser om en organisation, men man kan ikke vide om disse hypoteser giver mening for organisationens medarbejdere. Så hvis man forsøger at ændre noget i organisationen, ved man ikke hvordan hypotesen bliver modtaget. Man må derfor konkludere, at som konsulent kan man kun forstyrre et system, eftersom der foregår en individuel konstruktion af mening hos det enkelte menneske. Man kan påvirke en organisation, men man kan ikke vide hvordan påvirkningen bliver opfattet. Som ydre påvirker må man afpasse sin forstyrrelse, således at budskabet bliver meningsfyldt for modtageren. Lykkes det kan modtageren acceptere forstyrrelsen, og der er mulighed for en forandring men der er ikke nogen garanti for at dette sker. Denne kobling hvor afsender og modtager skaber mening sammen kaldes en strukturel kobling. 10

11 Dannelsen af strukturelle koblinger mellem mennesker er afgørende for enhver forandring. Hvis der ikke skabes strukturelle koblinger vil det ikke være muligt at skabe passende forstyrrelser hos modtageren - der skabes derved ingen forskelle hos modtageren der skabes ingen forandring - det er ikke muligt at hjælpe modtageren. 11

12 Litteratur Bateson, Gregory Steps to an ecology of mind New York, Ballantine Books, Haslebo og Nielsen Konsultation i organisationer Dansk psykologisk forlag, København, Lang, Little og Cronen The systemic professional domains of action and the question of neutrality i Human Systems: The journal of systemic consultation & management,

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Introduktion til systemisk tænkning og udvalgte nøglebegreber For medarbejdere og ledere involveret i organisatoriske forandringsprocesser 1

Introduktion til systemisk tænkning og udvalgte nøglebegreber For medarbejdere og ledere involveret i organisatoriske forandringsprocesser 1 Introduktion til systemisk tænkning og udvalgte nøglebegreber For medarbejdere og ledere involveret i organisatoriske forandringsprocesser 1 Introduktion Flere og flere danske organisationskonsulenter

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter

Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter I eliteidrætten kan jeg iagttage en tendens til at individualisere

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Den systemiske terapeut Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Indholdsfortegnelse 1) Indledning og problemformulering... 2 2) Afgrænsning af den systemiske konstruktionisme... 3 2.1) Den første fase...

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet

Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Ole Løw, lektor ved JCVU, Århus Lærerseminarium Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Hvis man definerer situationer som virkelige, er de virkelige i deres konsekvenser. (William Isac Thomas).

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Man kan gøre sig umage med at skrive en mail, men vi ved ikke, hvad der er kommunikeret i mailen, før vi kender til effekten hos modtageren. Man oplever ofte at

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Af Carsten Hornstrup og Jacob Storch Man kan betragte arbejdet med udviklingen af organisationer ud fra et tankerum eller et teoretisk rum og ud

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn - og andre, der bygger vindmøller Gammelt kinesisk ordsprog Stik

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Forståelsesformer At tænke lineært eller cirkulært

Forståelsesformer At tænke lineært eller cirkulært Kort sagt Den måde, vi spørger på, har en effekt på eleven. I bedste fald kan dine spørgsmål åbne op for nye handlemuligheder hos eleven. Ved at få eleven til at lede efter nye forklaringer, kan du hjælpe

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39 Indhold Forord 9 DEL I Kosmos, en forklaring af iagttagelse 1. Uden iagttageren er der intet 15 Alt sagt er sagt af en iagttager 15 I begyndelsen var forskellen 18 Forklaring af erfaring 21 Selviagttagelsens

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere