Selvstændiggørelse af traumatiserede irakiske kvinder gennem gruppeanalytisk proces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvstændiggørelse af traumatiserede irakiske kvinder gennem gruppeanalytisk proces"

Transkript

1 Selvstændiggørelse af traumatiserede irakiske kvinder gennem gruppeanalytisk proces Denne artikel sætter fokus på gruppeterapeutisk arbejde med irakiske kvinder, som enten selv har været udsat for tortur under fængsling og forhør i deres hjemland eller som er gift med en mand som er torturoverlever. Af Belinda Labrosse, Psykolog Arabiske klienter anses i behandlermiljøet inden for traumefeltet i reglen for vanskelige når det gælder gruppebehandling. De bagvedliggende årsager, som skaber behandlingsmæssige problemer, kan tilbageføres til klientgruppens kompleksitet. Eksilproblematikken fylder meget hos klienterne og det er svært at motivere dem til at deltage i danskundervisning og andre aktiveringstiltag. En del af dette handler om manglende tillid til andre arabere og det gør, at klienterne ikke ønsker at åbne sig over for hinanden i en gruppe. Mange klienter udvikler en social fobi med baggrund i den angst som udløses efter tortur og fængsling. Omvendt kommer de heller ikke ud af deres isolation i den individuelle terapi og det er min erfaring, at de ofte stagnerer i en slags psykosomatisk pseudoeksistens uden tegn på progression. Med baggrund i mine erfaringer med denne klientgruppe igennem syv år, og mange terapeutiske forløb, er jeg kommet frem til en metode som virker lovende. Den vil jeg forsøge at beskrive i lyset af empirien fra et et-årigt gruppeanalytisk projekt. Min referenceramme er psykodynamisk orienteret og tager delvis udgangspunkt i Tarvistock-skolens teorier om gruppeprocesser. Ind imellem kan det forekomme som postulater, men dette skyldes at litteraturen indenfor feltet, hvad angår empiriske og teoretiske beskrivelser af gruppeanalyse for kvindelige torturoverlevere, er yders begrænset. Jeg har forsøgt i referencelisten at samle de kilder som ligger tæt opad feltet og som derfor har givet mig inspiration undervejs. Jeg har dog valgt en subjektiv stil, da beskrivelsen et langt stykke af vejen, bygger på mine egne observationer. Vægten ligger mere på empiri end teori. Det ene forløb tager udgangspunkt i et fem-årigt psykoedukativt gruppeprojekt på Rehabiliteringsog Forskningscentret for Torturofre. Som en del af det samlede behandlingstilbud på RCT i 1996 startede en kvindeklub for traumatiserede arabiske kvinder. På baggrund af de erfaringer vi gjorde os i denne kvindeklub fik syv kvinder tilbud om optagelse i et ét-årigt gruppeanalytisk behandlingstilbud under min ledelse. Tanken var at afprøve gruppeanalyse i stedet for psykoedukation som metode. Faglige og teoretiske refleksioner En del af behandlingstilbudet var indtil for få år siden et alternativ til den individuelle behandling og som et komplement til opfølgning på behandling fik kvinderne tilbudet om at deltage i en kvindeklub. Formålet var ikke klart defineret fra begyndelsen og antallet af kvinder, som mødte op fra gang til gang, varierede fra tre til ti.

2 Efterhånden fik gruppemøderne en mere struktureret form, hvor der blev lagt program for et halvt år. En psykolog, en sygeplejerske og en fysioterapeut fungerede som gruppeledere. De forsøgte at planlægge undervisning og aktiviteter i fællesskab med kvinderne med udgangspunkt i deres ønsker og motivation. Der blev i de fem år klubben eksisterede i tiltagende grad stillet krav fra RCT`s ledelse om, at indholdet i samværet skulle have et psykoedukativt indhold. Som en af klubbens tre ledere var min konklusion at en decideret gruppeanalytisk tilgang, under mere struktureret form, ville være interessant at afprøve som behandlingsmetode for netop denne gruppe af kvindelige klienter. Valg af metode Jeg har valgt at arbejde udfra den engelske psykoanalytiker Wilfred Bion. Han har med baggrund i sine kliniske erfaringer beskrevet de gruppeanalytiske mekanismer - hvordan gruppen interagerer med hinanden bevidst og ubevidst - og udfra disse grundlagt en teori omkring individets psykiske mekanismer. Han beskriver specielt de forskellige gruppekonstellationer som findes, og som til stadighed opstår i forskellige sammenhænge i samfundet. Når jeg har valgt at benytte mig af Bions teori skyldes det mine erfaringer med traumatiserede arabiske kvinder. Denne klientgruppe er ivrige brugere af det danske sundhedssystem, de frekventerer jævnligt læger og specialister i stor stil. Det er mit indtryk at de, via deres psykosomatiseringer, legitimerer det afhængighedsforhold de bringer med sig fra deres sociokulturelle baggrund. De er vokset op i et patriarkalsk samfund hvor faderen og senere ægtemanden er patriarken. Bion og Tarvistock-instituttet for menneskelige relationer bygger videre på Sigmund Freuds antagelser om individets måder at fungere på i en gruppe. Måden hvorpå man interagerer i en gruppe er baseret på de erfaringer individet har gjort i sin egen familie under opvæksten. Specielt individets forhold til den autoritære leder er baseret på Freudianske teorier om forholdet mellem faderen som patriark og den øvrige familie. Dette synspunkt passer godt til den arabiske kulturs familiedynamik. Som den ser ud i dag og som den gjorde under kvindernes opvækst. Bions tre grundantagelser Bion skelner mellem tre forskellige grundlæggende forudsætninger for hvordan gruppedynamikken fungerer i en hvilken som helst form for gruppekonstellation. Tre ubevidste, grundlæggende emotionelle tilstande: Afhængighed, pardannelse og kamp og flugt. Han kalder dem for basale grundantagelser. Disse grundantagelser er grundlaget for at enhver gruppe kan dannes. Når et fællesskab dannes eksisterer der altid disse grundlæggende forudsætninger. De basale grundantagelser danner grundlag for at et fællesskab kan udvikle sig. Jo stærkere forudsætningerne er, desto mindre nødvendigt er det at samarbejde, planlægge og diskutere uenigheder. Man kan faktisk sige, at rammen om gruppen er givet på forhånd. En sådan fællesskabsfølelse er lukket og modsætter sig nytænkning og ændring af det bestående. Den er defensiv på en sådan måde, at det enkelte gruppemedlem opgiver eller tvinges til at opgive en betydelig del af sin individualitet for at vinde indpas i fællesskabet. På denne måde beskytter den enkelte sig imod at være adskilt fra gruppen og at være alene. At opgive dele af sig selv bliver således prisen for at indgå i fællesskabet i en sådan gruppe. Disse betragtninger er udgangspunktet for arbejdet med gruppen af syv irakiske kvinder, som i 2002 blev tilbudt et års gruppeanalyse på RCT. Kvinderne tillægger det at være en del af det arabiske miljø i den arabiske subkulturelle gruppe i Danmark stor vægt. De opgiver således dele af sig selv for at indgå i deres egen gruppe. På denne måde er de basale antagelser en måde at fastlåse

3 sig selv og hinanden på og den udvikling, som må til for at individet kan fungere i både den danske og den arabiske kultur, stagnerer. Fra psykoedukative kvindeklub til en gruppeanalytisk enhed De kvindelige klienter, som bliver behandlet på RCT, bliver indvisiteret udfra to kriterier. Enten er de selv ofre for tortur og fængsling eller også er de gift med torturoverlevende mænd. I mange tilfælde er de både gift med torturoverlevere og er selv ofre for organiseret vold, krig og tortur, herunder også seksuel tortur. Kvinderne er på mange måder en overset gruppe i behandlingssystemet. Dels er de ikke så synlige som ofre. Deres traumehistorie er sjældent synlig da de ofte kommer til Danmark via familiesammenføring og derfor ikke går gennem asylfasen, hvor en del af de mandlige klienters traumer opdages. Dels har de en dobbeltrolle som omsorgsgivere overfor mand og børn og samtidigt stiller samfundet stadigt større krav til dem om, at blive integreret på lige fod med danske kvinder. Der bliver vendt op og ned på familiestrukturen. Hvor ægtemanden i hjemlandet fungerede som familiens patriark er han her sat ud af spillet. Omvendt skaber kvinden lettere relationer igennem den interaktion som sker mellem hjemmet og børnenes institutioner og ved, at der i det danske samfund er større mulighed for kvinders frigørelse. Den arabiske kvinde forsøger som flygtning i Danmark at opretholde status som omsorgsgiver. Men samtidig oplever hun et pres fra samfundet om at komme ud på arbejdsmarkedet - nu hvor manden ikke længere er i stand til at forsørge familien, idet han er nedbrudt af torturen både fysisk og psykisk. Selvom hun selv lider under sine traumer er det ikke tilladt for hende at opgive sine pligter som mor og hustru. Der er kun en udvej af dette dilemma - nemlig at somatisere. Fysisk sygdom bliver en måde at kommunikere sine lidelser på. Børnene bliver også, tildels, indraget i dette og får ofte psykiske og sociale problemer, som lægger et yderligere pres på familien. Der er altså tale om primære og sekundære traumer. Det vil sige de traumatiske begivenheder, som kvinderne har pådraget sig i hjemlandet og som er grunden til, at de er flygtet til Danmark. De sekundære traumer som eksiltilværelsen bringer med sig, hvor det er vanskeligt at balancere mellem to kulturer og lade sig integrere i et samfund, man ikke har nogen forudsætninger for at vinde indpas i. Det være sig sprogligt, uddannelsesmæssigt eller sociokulturelt. Med andre ord er det ikke gjort ved at smide tørklædet. Hvorfor lader disse kvinder sig så ikke bare skille fra manden, så de kan give slip på omsorgsrollen. Jeg kan se to basale årsager; dels er det igennem at identificere sig med rollen som hustru og mor at de bygger deres selvbillede. At lade sig skille betyder derfor også et tab af tryghed i definitionen af, hvem de er som person. Dels betyder skilsmisse for en arabisk kvinde udstødelse af det arabiske miljø både her og i hjemlandet og det vil betyde, at de må opgive det netværk de støtter sig til og er afhængige af. Når jeg ser tilbage på kvindeklubben var den i sin konstellation en vanskelig gruppe. Det, at bedrive pyskoedukation, var et forsøg på at selvstændiggøre kvinderne og på denne måde mindske afhængigheden til sundhedsystemet. Alskens læger, terapeuter og en lang række specialister har i mange tilfælde givet dem samme svar; at eksperterne ikke kan finde objektive fund og at det derfor nok er psykisk betinget. Dette svar gør kvinderne fortvivlede og vrede. At søge svarene i somatikken er den eneste legitime måde at undgå det dilemma deres patriarkalske familiære pligter pålægger dem og den evige strøm af krav, de føler det danske samfund presser nedover dem. Generelt er et eller flere familiemedlemmer præget af Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) og traumereaktioner, som påvirker kvindernes hverdag. Derudover lever kvinderne afskåret fra deres familie og netværk i hjemlandet, som de normalt kan trække ressourcer fra. Det er vanskeligt for

4 dem at finde deres rolle i det ny samfund. Det skyldes psykiske og fysiske belastninger, som gør det svært for dem at lære sproget og ad denne vej vinde indpas. Men den sociokulturelle ramme kvinderne lever i, præget af religiøse og politiske influenser, gør det yderligere vanskeligt og står ofte i modsætning til det samfund, de ønsker sig integreret i. Disse omstændigheder gør de primitive og regressive tendenser desto stærkere. Man bliver mere afhængig med sin baggrund. Man søger par- og klikkedannelser med ligesindede og projicere al angst og skyldfølelse, som et resultat af traumehistorien og eksilproblematikken, over på den ydre fjende. Et eksempel kunne være den evige kamp mod det sociale system, skolesystemet eller andre som udgør en autoritet og som i fantasien vil familien noget ondt. Kvinderne forsøger på alle måder at beskytte privatlivet, da dette er det eneste de har, som indgiver en form for tryghed. Det er derfor svært at skabe tillid i en gruppe af arabiske kvinder; de er bange for sladder og angiveri. Det har til dels grobund i en virkelighed, som er præget af sladder i de arabiske miljøer i Danmark og hemmelige efterretningstjenesten fra hjemlandets regimer, som arbejder ved at infiltrere sig i miljøet. Klubbens åbne struktur gjorde det vanskeligt at følge processen og føre den videre imod en mere konstruktiv måde at fungere på og danne en arbejdsgruppe (Bion), som danner basis for at arbejde hen imod de mål som gruppen har sat. Konklusionen på de fem år, hvor vi forsøgte at arbejde mere målrettet med et psykoedukativt indhold, er følgende: Vi havde overordnet det formål at klienterne skulle blive istand til at klare skridtet fra at være behandlingssøgende til at kunne klare sig selv, både på hjemmefronten og i det danske samfund. Imidlertid er de ubevidste mekanismer stadig i aktion og de ubevidste forventninger til behandlingssystemet konstante, så længe man ikke aktivt går ind og analyserer hvad det er der sker på et gruppeanalytisk niveau. Forudsætningerne for den egentlige arbejdsopgave, i denne gruppe af kvinder, er at den er veldefineret og opfattes som et fælles eje blandt ligeværdige gruppemedlemmer, som hver især bære sin del af ansvaret for at nå et resultat. Psykoedukation går ud på at undervise klienterne og give dem øget indsigt i deres psykiske tilstand. De vil derved få mere kontrol og i bedste fald komme videre med deres liv. Mine erfaringer med psykoedukation med irakiske kvinder er at, fordi de er vandt til at underlægge sig autoritære systemer både i og uden for hjemmet, hvilket er dybt integreret i dem igennem den patriarkalske opvækst de har gennemlevet, det ikke er nok at give dem svarende på hvorfor de har det, som de har det og hvad de skal gøre for at komme videre. De vil ubevidst reagere med modstand og stagnere i psykosomatiske tilstande. Det er netop ved ikke at give dem svar på deres spørgsmål, at de tvinges over i en position, hvor de må finde svarene i sig selv eller hos hinanden. Gruppeanalysen bliver således et godt værktøj, hvor lederne istedet for at sætte sig i forældrerollen giver kvinderne ansvaret for gruppens udvikling og derved deres egen behandling. Derved øges deres selvforståelse og tilliden skabes via en erkendelse af, at gruppen har en fælles traumehistorie og fælles problemstillinger i eksiltilværelsen. Så bliver målet også fælles: Nemlig at arbejde sig hen imod at løse de problemerne sammen i gruppen. En ny gruppe bliver født Ovenstående refleksioner er udgangspunktet for, at en ny gruppe med syv arabiske kvinder, blev startet op i marts Jeg vil i det følgende redegøre for de observationer i den gruppeanlytiske proces, som netop er afsluttet og som har kørt et år. Jeg vil forsøge at beskrive den frustration det skaber i gruppen, at jeg som behandler ikke giver kvinderne de svar, som de selv skal finde frem til hos sig selv og hinanden og hvordan man som gruppeleder kan bruge frustrationen som en kraft, der driver gruppen fremad. Man er nød til som gruppeleder at holde fast i sin neutrale position, hvis man vil opnå en selvstændiggørelse og derved progression, for gruppen såvel som individet.

5 Syv kvinder blev indvisiteret til gruppeterapi. I det følgende vil jeg fokusere på de forskellige faser gruppen gennemgik ud fra Bions basale antagelser og hvordan jeg, igennem at analysere gruppemekanismerne og bære dem frem i lyset, førte gruppen frem til, at de fandt deres egen måde at komme videre på sammen. Det gjorde de ved at skabe en selvhjælpsgruppe ude i byen. Derved brød de afhængigheden af behandlingssystemet. Ti arabiske kvinder blev indvisiteret. Syv blev optaget. To af de kvinder ønskede under ingen omstændigheder at deltage i gruppesammenhæng på grund af manglende tillid. Én blev vurderet uegnet på grund af sin alder og personlighedsforstyrrelse, som bevirkede at hun ville tage for stor plads i gruppen. Fire af dem havde deltaget i klubben og havde også modtaget anden form for tværfaglig behandling på RCT. Tanken bag at tilbyde gamle klubmedlemmer en plads i gruppeterapien var, at de allerede havde en basal tillid til RCT og jeg forstillede mig, at de kunne have en afsmittende effekt på de tre sidste gruppedeltagere. Fire af kvinderne er selv torturoverlevere, fem af kvinderne er gift med torturoverlevere og to af kvinderne lever adskilt fra deres mænd. Alle kvinderne har levet i mange år i Danmark og var tildels opgivet for så vidt danskundervisning og aktivering med henblik på beskæftigelse. Alle har de børn. Aldersmæssigt varierer de fra 30 til 45 år. Jeg forsøgte at sammensætte gruppen så noget var fælles for dem. Alle har børn og kvinderne kunne samles om dette og derved føle tryghed i begyndelsen af processen. Men samtidig måtte der gerne være forskelligheder, som kunne skabe dynamik i gruppen. Alle kvinderne kommer fra Irak og en stor del af gruppen har en længerevarende uddannelse. Samtlige lever ved gruppeterapiens opstart på overførselsindkomst. Fra start af blev en hovedregel introduceret. På baggrund af vores erfaringer fra tidligere måtte kvinderne ikke udeblive mere end tre gange i stræk. Gjorde de det ville de miste deres plads i gruppen. Gruppen mødtes to timer ugentligt. Først gennemgik de en kropsbevidsthedsøvelse til arabisk talende tolk med lyde fra regnskoven og panfløjte i baggrunden. Øvelsen har to overordnede formål: - At kvinderne lærer at fokusere på det som sker i kroppen. Vejrtrækning - forskellen mellem at spænde og slappe af og hvilke følelser, som udløses ved at kroppen er i stilstand, - At kvinderne, i stedet for at flygte fra det, der sker mentalt og fysisk ved bevægelse og aktivitet, hviler i kroppen og registrerer, hvad der sker og successivt blive bedre til at tolerere, at være i sig selv både fysisk og følelsesmæssigt. Tolkens rolle i gruppen er central, idet hun taler kvindernes modersmål. Jeg er derfor helt bevidst om hvor vigtigt det er, at kvinderne har tillid til tolken og at tolkningen, både hvad angår samarbejde og oversættelse, foregår uden problemer. En tolk fra Jordan, som har et godt kendskab til klientgruppen, blev valgt. Til at begynde med var det mig som læste øvelsen op, men det viste sig hurtigt at være overflødigt. Igennem tolkens oplæsning kom kvinderne i tanke om deres egen mors højtlæsning og dette havde en afslappende effekt på dem. Efter øvelsen fulgte en verbal opfølgning, pause og endnu en gruppesession. Afhængighed Den første forudsætning for ethvert gruppefællesskab, som har stærk indflydelse på arbejdsfællesskabet, kalder Bion for afhængighed. For en udenforstående kan det se ud som om gruppedeltagerne i første omgang er samlet, for at få næring igennem en idealiseret leder. Lederen tillæges derfor magiske kræfter. Til tider tillægges lederen evnen til at løse alle former for problemstillinger. En sådan gruppekonstellation kan sammenlignes med et patriarkalsk familiesystem i sin mest ekstreme form (Tolloczko, 1998).

6 I kvindegruppens første fase viser trangen til en idealiseret leder sig hurtigt. Kvinderne stiller spørgsmål til øvelsen og forventer, at jeg som leder, velvidende at jeg er psykolog, også kan give dem svar på alle deres fysiske plager. De bliver hurtigt frustrerede, da jeg ikke giver dem nogen direkte forklaring på hvad gruppeterapien egentlig går ud på. Helt fra begyndelsen lægger jeg alle svarende ud til gruppen. Flere insistere på at de vil have svarende fra mig og ikke fra de andre, fordi jeg jo er eksperten og at de er kommet for at modtage behandling af mig. Én deltager tager hurtigt rollen som den, der udfordrer lederen. Hun krydsforhører mig om formålet med øvelsen og viser sin skepsis på en lidt provokerende måde. Samtidig giver hun udtryk for, at hun har tillid til mig som leder. Hun viser tydeligt den tendens til primitiv idealisering, som udtrykker hendes afhængighed af mig som leder. Dette afspejler tendensen i hele gruppen, hvor hun fungerer som den udfordrende og som provokatøren. Dette skaber en dynamik i gruppen, som både samler og deler den efter divergerende synspunkter. En stor del af de tre første måneder i processens forløb handler det om kvindernes skuffelse over ikke at blive mødt af læger og sundhedssystem, når det gælder deres smerter og fysiske sygdomme. Ofte afvises de med en forklaring om, at det nok er psykisk betinget. Når jeg som leder så ikke er villig til at give dem en plausible forklaring på, hvordan det så hænger sammen med det psykiske, stiger frustrationen og jeg bliver repræsentant for hele det afvisende sundhedsapparat. Pardannelse Den anden grundantagelse kalder Bion for pardannelse. Tendensen er her at man danner par, kliker eller undergrupper. Denne fase er præget af idyllisering og hele gruppens opmærksomhed samles om noget, som udspilles mellem to personer i gruppen. Håbet om en bedre fremtid karakteriserer grupper præget af pardannelse. Lederen har ikke så stor magt i denne type gruppekonstellation. Den virkelige leder er storheden, som vil komme (Tolloczko, 1998). I kvindegruppen opstod der aldrig klare tendenser til pardannelse mellem to gruppe medlemmer. Der var undertiden tendenser til undergrupper og splitting, hvor jeg som leder fik en central rolle. Et emne, som spontant kommer på dagsordenen, er kønsrollemønsteret i Irak og i Danmark, hvor jeg bliver udpeget som repræsentant for alle danske kvinder. Fire måneder henne i gruppeforløbet bliver gruppen for alvor udfordret på tilliden til hinanden. En af deltagerne siger, at isolationen for de irakiske kvinder i Danmark har rod i den ringe tillid. At de har dårlige erfaringer med stikkere i det irakiske miljø. Dette synspunkt splitter gruppen i to. En af de andre kvinder taler for at man må tage en chance og åbne op for andre. Selv samme kvinde undrer sig over at hun på trods af at hun taler dansk, har taget en dansk uddannelse som tolk og har et godt netværk af veninder, hun kan stole på, alligevel er blevet syg. Dette spørgsmål kaster lys over det dilemma som kvinderne lever i ved de krav, der stilles på hjemmefronten og på arbejdsmarked. En ældgammel problematik som vi i Danmark gennemgik i 70 erne, men som vi stadig mærker efterdøningerne fra. Kvinderne ser igennem kvindens selvrefleksion en sammenhæng mellem deres baggrund, traumer og nuværende livssituation i eksil. Det åbner op for tilliden når det drejer sig om at tale om hjemmefronten, som ellers bliver betragtet som privat. Kamp og flugt Den sidste grundantagelse som forudsætter en gruppedannelse er kamp og flugt. Denne type grupper dannes og holdes sammen af angst. Men ofte er angsten ubevidst i gruppen - den knyttes til en mere eller mindre fiktiv ydre fjende. Gruppen samles om at bekæmpe denne fjende og projicere herved angsten ud af gruppen. Gruppen er mere optaget af en fantasi om fjenden end faktiske realiteter (Tolloczko, 1998).

7 I kvindegruppen viser dette sig i mangfoldige fantasier om Saddam Hussein som en blodsuger, der ernærer sig delvist ved at suge blodet fra sine ofre i de irakiske fængsler. En kvinde beretter, at hendes mor vist nok var gift med 11 forskellige mænd samtidig. Sådanne mytiske beretninger nærer tendensen til at projicere den indre angst over på et ydre objekt. Kamp/flugttendenserne er definitivt den mest dominerende grundantagelse i hele forløbet. Det hænger sammen med, at kvinderne har et generelt højt angstniveau med baggrund i deres traumatiske historie og at den ydre virkelighed til stadighed er omfattet af krig og ødelæggelse i deres hjemland Irak. Under hele forløbet har der været varslet krig mod Irak. Det har skabt megen uro hos deltagerne, idet samtlige deltagere har familie og venner, som befinder sig i farezonen primært i de store byer Basra og Bagdad. Det påvirker også processen. Gruppen er er uenige om krigens betydning for Iraks fremtid og jeg bliver, som leder, udpeget som repræsentant for den danske befolkning i debatten og afkrævet et standpunkt angående Saddam Husseins regime. Som jeg ser det repræsenterer gruppen på mange måder et mini-irak, hvor tendenserne i gruppen afspejler Irak som en helhed. De har ikke tillid til hinanden og interne konflikter udspiller sig mellem etniske og religiøse undergrupper. Dette fremlægges for gruppen og bliver mødt med stærk modstand, men også en erkendelse af at der er noget om snakken. Midt i forløbet er gruppen langt fra blevet til en arbejdsgruppe, men fungerer ind imellem som en pseudoarbejdsgruppe. Splittingmekanismerne og regressionen står i lys lue. Vi befinder os i kamp/flugt fasen, hvor den ubevidste angst projiceres ud i dele af gruppen. De ledende par, som tidligere har delt gruppen, går i kamp mod hinanden. Jeg er som leder sat ud ad spillet og kan kun bringe gruppen videre ved at bevidstgøre de mekanismer, som splitter gruppen ad. Jeg tolker gruppens kollektive forsvar således, at den bliver bevidstgjort. Jeg undgår at gå ind og tolke enkelte individers adfærd og derved dække deres infantile behov og selv risikere, at blive indraget i processen. På et tidspunkt vælger gruppen en ny leder og valget falder på den mest religiøse og mindst uddannede af kvinderne. Hun har seks store børn og repræsenterer de gamle værdier og står fast, når der diskuteres kønsroller og arbejdsfordeling i hjemmene. Det skaber en vis tryghed, også for de højtuddannede kvinder i gruppen. De morer sig over, at jeg kalder hende for gruppens almægtige moder. Jeg duer ikke længere som den, der skal bringe gruppen gennem kampens hede. De, som før viste styrke, er nu passive og lader overmoderen tale for sig. Endnu en gang slår patriarken, i dette tilfælde i form af en matriark, igennem. Ud af kamp/flugt fasen og dannelsen af en arbejdsgruppe Det er her metoden viser sig brugbar. At holde fast i den neutrale position og som leder klare sig igennem kampen og flugten uden at lade sig inddrage. Det er vigtigt at finde sig i at være sat ud ad spillet og til tider blive bombarderet med vrede og mistillid. Vreden og mistilliden kommer inde fra og projiceres over på den ydre fjende, i dette tilfælde den onde leder, som ikke giver os det vi har brug for, men i stedet provokerer ved at pege på os selv. Hvis kvinderne skal opnå ny viden om egne mekanismer og være istand til at løsrive sig af afhængigheden af lederen må de frustreres til et punkt, hvor de bliver istand til at tage ansvaret tilbage til gruppen og bryde den primitive projicering igennem bevidstgørelsen. Det bringer gruppen fremad. Men det afgørende i skabelsen af en arbejdsgruppe er tilliden, som skabes ved at gruppen åbner sig mere overfor hinanden. Det sker når gruppen kaster lederen over borde og efterfølgende er nødt til at bruge hinanden i stedet. Tre måneder før forløbets afslutning annonceres afslutningsdatoen. Det får en enorm betydning for gruppeprocessen. Det går for alvor går op for gruppen, at afslutningen nærmer sig og menes helt

8 bogstaveligt, da jeg foreslår en selvhjælpsgruppe ude i byen. De griber bolden og jeg hjælper dem med at finde et lokale og foreslår rammerne for, hvordan man kan danne en selvhjælpsgruppe. De får hjælp med de praktiske og strukturelle dele, men de står selv for dannelsen og retningslinierne, som mærkeligt nok, i betragtning af den kritik der er kommet undervejs, kommer til at ligne den gruppeform som vi netop har gennemgået. De overtager øvelsen, hvor vi har indspillet tolkens introduktion og panfløjtemusik på en cd, som de får med sig den sidste gang vi mødes på RCT. Selvhjælpsgruppen har nu kørt i et halvt år og seks af kvinderne mødes hver uge for at græde og grine sammen. En af kvinderne tog imod tilbud om danskundervisning. Det har taget kommunen syv år at få hende til at deltage i danskundervisning. Afsluttende kommentarer Man kan diskutere hvorvidt det, vi i sin tid praktiserede i kvindeklubben, var rendyrket psykoedukation. Det kan også tænkes at en del af de kvinder, som kom i huset i fem år, faktisk er bedre egnet til at gå i gruppeanalytisk gruppeterapi pga. den behandling de allerede har modtaget. På den anden side var der i gruppen af de syv kvinder ingen indikationer for, at de tre nye klienter i huset fik mindre ud af gruppeterapien end de fire gamle klienter. Snarere tværtimod. De nye klienter drev gruppen fremad, hvor den gamle kerne forsøgte at genskabe det som engang var. De krævede i starten mere afveksling, flere svar, udflugter osv. - alt sammen aktiviteter, som forgik i den psykoedukative kvindeklub. Jeg begyndte indledningsvis med den påstand, at jeg mener at have fundet en metode som virker. Det udelukker selvfølgelig ikke, at der også er andre metoder som virker. Gruppeanalysen har først og fremmest været en succes, fordi man ved at bevidstgøre de ubevidste mekanismer i gruppen, som blokerer fremdrift og selvstændiggørelse, har givet klienterne mulighed for selv at finde svar på de spørgsmål de går og kæmper med i behandlingsystemet. Behandlerne tager, sagt på en anden måde, kvindernes selvstændighed fra dem ved at give dem svarene. Tendensen til at psykosomatisere forekommer i nogen grad stadigvæk. Men måden hvorpå kvinderne håndterer og acceptere deres fysiske smerter er anderledes. De får igennem denne metode en mulighed for at bryde med den infantile afhængighed, som de har taget med sig fra det patriarkalske system de er vokset op i. Det sidder kvinderne fast i i deres nuværende liv i eksil, hvor de stadigvæk er underlagt rollen som mor og ægtefælle. De kan vælge at acceptere deres liv som det er, med alle de byrder som følger i kølvandet af et ægteskab med en torturoverlever. Eller de kan bryde med den symbiotiske afhængighed og acceptere de konsekvenser, som dette valg fører med sig. Dette er blevet bevidstgjort i gruppeprocessen. Et er sikkert; det at kvinderne har fundet en gensidig tillid til hinanden, som gør, at de nu mødes to timer om ugen et sted i servicebutikken på Nørrebro. At de her kan græde og grine sammen er af stor betydning for deres selvstændighedsprocess både i forhold til ægtemænd og behandlere. Ingen af kvinderne har i det halve år, der er gået siden selvhjælpsgruppen blev oprettet, søgt hjælp på RCT. Det til trods for at krigen i Irak har lagt ekstra psykisk pres på dem. De konsulterer læger og specialister i langt ringere grad end tidligere. De har brudt isolationen og tør stole på, at det hjælper at dele sorger og bekymringerne med hinanden. Dette var målet som blev et resultat af den proces som kvindegruppen gennemgik og som resulterede i en bæredygtig arbejdsgruppe, i dette tilfælde i form af en selvhjælpsgruppe ude i byen. Litteraturreferencer: Robert De Board: The Psychoanalysis of Organisations. Tarvistock Publication, London Bio, W.R.: Experiences in groups and other Papers. Tarvistock Publication, London 1961.

9 Grindberg; L., Sor, d., de Bianchedi, et.: Introduction to the Work of Bion. Clunie Press, London Grothstein, J.: Do I dare to Disturb the Univers? Memorial to W.R. Bion. Caesura Press, Los Angeles Aagaard m.fl.: Gruppeanalytisk Psykoterapi. Hans Reizels Forlag. Artikelreferencer: Group Treatment of exiled survivors of torture: Fischman, Y & Ross, J. In American Journal of Orthopsychiatry; vol. 60, nr p A Spanish-speaking Psychotherapy Group for Exiled Male Victims of Torture and Political Violence. Venables, M. & Rodriguez, P. Conference: International conference of centres, institutions and individuals concerned with care of victims of organised violence A Way Forward: A group for refugee women. Shackman, J. & Tribe, R. Group Work Magazine, vol. 2, nr Open Forum: Referring patients to Gropu Psychotherapy: some guidelines. Frieman, W.H. In Hospital and Community Psychiatry; vol. 13, no p A Comprehensive Mental Health Clinical Service Program for Victims: clinical issues and therapeutic strategies. Ochberg, F. & Fojtik, K. In American Journal of Social Psychiatry; vol. IV, nr. 3 p , Summer Post Traumatic Stress Disorder in the Older Veteran. Lipton, M.I. & Scaffer, W.R. In Military Medicine; vol. 151, no p Ethnic Factors in Group Process: cultural dynamics in mulit-ethnic therapy groups. Tsui, P. & Schultz, G.L. In American Journal of Orthopsychiatry; vol. 58, no p Non-verbal Therapy of Traumatised Victims. Hardi, L. & Erdos, E.K. In Torture: Quarterly Journal on Rehabilitation of Torture Victims and Prevention of Torture; vol. 8, no p Incidence of Social Belonging, Personal Identity and Historical Memory in different Approaches to Psychological Therapy. Edelman, L. & Kordon, D. In Torture: Quarterly Journal on Rehabilitation of Torture Victims and Prevention of Torture; vol. 6, no p From Victim to Survivor with the Help of Group. Subilia, L. In Torture: Quarterly Journal on Rehabilitation of Torture Victims and Prevention of Torture; vol. 7, no Book review of Trauma: from individual helplessness to group resourses. Perren-Klingler, G. (ed), Bern Empowering War Widows. Baron, N. In Torture: Quarterly Journal on Rehabilitation of Torture Victims and Prevention of Torture; vol. 4, no p Aiding Victims of Political Repression in Chile: a psychological and psychotherapeutic approach. Dominguez, R. & Weinstein, E. In Tidsskrift for Norsk psykologforening; nr p

10 A Programme of Mental Health for Political Refugees: dealing with the invisible pain of political exile. Barudy, J. In Social Science and Medicine; vol. 28, no p Intergenerational Group Therapy: child survivors of the Holocaust and offspring of survivors. Fogelman, E. In Psychoanalytic Review; vol. 75, no p Børn og Tortur. Montgomery, E. In Psykolog Nyt; vol. 43, nr p Håp, Kamp og Afhængighet. Wilfred Bions analyser af forudsætninger for gruppedannelse. Tyrid Tolloczko. Agripa. Therapeutic Approaches with Survivors of Torture. Turner, S. In Intercultural Therapy: themes interpretations and practice eds: Kareen, J. & Littelwood, R., Oxford: Blackwell Scientific publications 1992.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Betydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed. Marianne Kastrup

Betydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed. Marianne Kastrup Betydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed Marianne Kastrup 30.11.2010 Mænd og kvinder har: Forskellig biologi Forskellig livsstil Forskellige livsomstændigheder Eksponeret

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Program for eftermiddagen

Program for eftermiddagen Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold? Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS Af Ulrik Jørgensen; fra tidsskriftet Matrix ; nr. 2/1991; Hvad kræves der efter din mening af en god tolk i psykoterapi, dels hvad angår tekniske færdigheder,

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier Børn i flygtningefamilier Sundhedsplejens indsatser I arbejdet med udsatte børn og deres familier DPU 12. Maj. 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

MindSpring for og med flygtninge

MindSpring for og med flygtninge MindSpring for og med flygtninge Krig, flugt og migration påvirker enhver. I Danmark har vi i de senere år kvalificeret vores integrationsarbejde med stort fokus på danskundervisning og beskæftigelsestilbud.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Compliance/adherence. Blandt etniske minoritetspatienter. Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik

Compliance/adherence. Blandt etniske minoritetspatienter. Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik Compliance/adherence Blandt etniske minoritetspatienter Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik Indvandrermedicinsk klinik Tværfaglig klinik: Kompliceret

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 DFH Integration hvem er vi 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Flygtningebørn - sårene kan heles

Flygtningebørn - sårene kan heles Flygtningebørn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Landssamrådet for PPR-ledere og KL Nyborg Strand 16. juni 2016 Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY har siden 1982 arbejdet

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5. Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere