udtryksformer terapi Nyhedsbrev kreative som SIND Århus Amtskreds & SIND's Pårørenderådgivning Indlæg i dette nummer: Nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "udtryksformer terapi Nyhedsbrev kreative som SIND Århus Amtskreds & SIND's Pårørenderådgivning Indlæg i dette nummer: Nr."

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr. 16 August 2006 kreative udtryksformer som terapi TEMA: Indlæg i dette nummer: Kunstterapi 6 Kunstterapi: Discovery 10 Psykodrama 13 Musikterapi 15 SIND Århus Amtskreds & SIND's Pårørenderådgivning

2 Info SIND Århus Amtskreds Formand Kim Rattenborg Administration Skolebakken Århus C tlf Telefonrådgivning Linien - når sindet gør ondt tlf Alle dage Psykiatrifonden tlf man-fre lør & søn SIND's Pårørenderådgivning Daglig leder Anne Margrethe Gad Jørgensen Administration Skovagervej 2, bygn Risskov tlf / Åben gruppe Skolebakken 17, 8000 Århus C onsdage i lige uger Telefonrådgivning tlf man tirs & tors ons Åben rådgivning Skovagervej 2 man ons & tors Juridisk Rådgivning hver man man i hver md 15-21

3 Indhold Lederen 4 Tema: Kreative udtryksformer som terapi Indlæg 6 Kunstterapi 10 Kunstterapi: Discovery 13 Psykodrama 15 Musikterapi Informationer 20 Seniormøde 20 Frivillighedstræf i Musikhuset 21 DE9 i Randers 21 SINDETS DAG er den 10. oktober. 22 Pårørendeundervisning på Psykiatrisk Hospital Risskov Kalender 24 Arrangementer på PsykInfo 26 Arrangementer i Gallo Huset 26 Aktiviteter på Dalgas Skolen 26 Museet Psykiatrisk Hospital i Århus 27 Fribørsen 27 Gruppetilbud Depressionsforeningen: Lokalgrupperne i Århus 3

4 Lederen Tema: Kreative udtryksformer som terapi Af Jeannette Cold, Styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Sundhed forudsætter kreativitet. Mangel på kreative muligheder i en selv eller i omgivelserne får mennesket til at tørre ud og gå i stå. (Kjeld Fredens) I praksis skal vi skabe situationer, hvor patienter/klienters kreativitet udfordres og udvikles. Besøger vi Museet på Risskov, ser vi patienters opfindsomhed inden for det kreative i form af malerier, syninger, ting skabt af en træstump eller for hånden værende stykke papir eller andre materialer. Patienterne har ikke kunnet lade være med at udtrykke sig. Det har været deres egen terapi uden ord. Vi er så heldige, at Psykiatrisk Hospital i Risskov har et af de største museer i sin art i Europa. Aktuelt er der lige nu en udstilling: De fingersnildes kreativitet, som varer ved til 27. august. Efter den tid er der stadig meget at se. Vi har alle gennem hele livet vore personlige måder at udtrykke os på, uden ord, lige som det lille barn, der prøver at gøre sig forståelig ved lyde og kropssprog. Ligesom barnet, der skal stimuleres til at udforske verden, skal patienter/klienter, uanset alder og problemer af fysisk, psykisk eller social art, stimuleres til at udforske sin aktuelle verden, hvad enten man for tiden er på et psykiatrisk hospital, i distriktspsykiatrien, i socialpsykiatrien eller bor for sig selv. En af vejene til udforskning er brug af kreative udtryksformer som terapi eller personlig udvikling. Men omgivelserne ens personlige netværk, kontaktperson eller behandler, de fysiske rammer skal være villige til at være en del af det udforskende, kreative miljø, hvor den enkeltes ressourcer kan udvikles og komme i fokus for at blive vendepunktet i vedkommendes liv. 4

5 For en del år siden havde Psykiatrisk Hospital i Risskov både musikterapi og billedterapi som individuel eller gruppeterapi. Det er for nu slut. Med kortere indlæggelser, færre indlagte patienter og sparerunder, bliver udtryksformer som terapi ikke prioriteret i hospitals regi. De skal nu foregå udenfor hospitalet, i distrikts- eller socialpsykiatrien, i bofællesskaber, klubber, væresteder eller hos den enkelte privat, hvis man vil prioritere udtryksformer som et tilbud for terapi eller personlig udvikling. Det skal dog lige nævnes som eksempel, at Horsens psykiatrisk afdeling stadig har musikterapi, og at Kolding og Middelfarts psykiatriske afdelinger har billedterapigrupper, for at nævne enkelte steder i en geografisk nærhed. Temanummeret, Kreative udtryksformer som terapi, er et tema som SIND og SIND s Pårørenderådgivning i Århus Amt, og snart Region Midtjylland, meget gerne ser opprioriteret. Den første artikel, som jeg selv har skrevet, omhandler billedterapi som er en del af begrebet Kunstterapi. Britta M. Jensen beskriver kunstterapi som discovery en personlig opdagelsesrejse. Britta er kunstterapeut og har grupper i skabende udtryksformer i SIND klubben Fristedet, hvis nogle læsere er interesseret i at vide mere herom. Sissel Kristianne Böhn har et indlæg om psykodrama, hvor kropssproget med eller uden ord kan være en hjælp til at udtrykke kendte som ukendte sider af sig selv. Det skal i dette nyhedsbrev lige nævnes at SIND klubben i Ålborg har en dramagruppe. Svend Eeg beskriver musikterapi, hvor lyden er det første, der kommer til stede ved et barns fødsel. I musikterapi anvender Svend Eeg lyden terapeutisk i form af musiklytning, brug af stemmen gennem sang, eller som instrumentspil for at fremme kontakt, kommunikation og socialt samvær. Tilbage er ønsket om, at læser af dette nyhedsbrev selv bliver inspireret til at gå i gang med kreative udtryksformer. 5

6 Indlæg Kunstterapi Af Jeannette Cold, Styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Kunstterapi er en direkte oversættelse af Art Therapy. Den engelske betegnelse Art dækker i virkeligheden mere over betegnelsen det skabende eller skabende udtryksformer. Betegnelsen kunst kan være begrænsende og give associationer, der kan være svære at leve op til. Kunstterapi er en psykoterapeutisk metode, der lægger vægt på den skabende proces gennem forskellige former for kreative udtrykt eks. tegning/maling drama poesi eventyr dans drama musik sang m.v. Formålet med kunstterapi er udviklingen af den individuelle kreativitet. Det er ikke et spørgsmål om at skabe noget nyt, men om at skabe sig selv, turde være åben, bruge sine sanser, ressourcer og se sig selv. Kunstterapi er en proces, der giver mulighed for udtrykke sig bag om sproget for senere i en samtale at kunne udtrykke ideer, værdier, vaner og følsomme vurderinger. Kunstterapi er en bro mellem fantasi og virkelighed det indre og det ydre. Billedterapi I dette indlæg vil jeg fokusere på billedterapi som en del af kunstterapien. Billedterapi er som navnet beskriver to eller tredimensionelle billeder, man skaber og som derefter anvendes i en 6

7 terapeutisk sammenhæng. Billeder skal her forstås meget bredt. Det kan være billeder, der laves på papir/lærred, af stof, ler eller andet materiale. Men ens for alle billeder er, at fremstillingen tager udgangspunkt i personen selv, dennes følelser, tanker, drømme, oplevelser, blokeringer og konflikter. Billeder skabt på denne måde er som ovenfor nævnt en kommunikation uden sprog. I billedfremstillingen kommer tegne/ maleprocessen i fokus og kan blive et spejl af ens bevidste og ubevidste sider. Glemte og ukendte oplevelser og følelser får mulighed for at blive synlige. Afhængig af terapeutens kunstneriske og/eller psykoterapeutiske baggrund kan vægten i billedterapien lægge på forskellige områder: - at den kreative fremstilling af billedet opfattes som en udviklingsform i sig selv, hvor den psykologiske bearbejdning i form af ord er af mindre betydning, personen skaber sin egen proces. - at billedterapien ikke er en terapiform i sig selv, men en række metoder, der understøtter den efterfølgende psykoterapeutiske samtale. - at både billedfremstillingen og den efterfølgende psykoterapeutiske samtale vægtes højt. Vigtigt er det at understrege, at det er personen selv, der tolker sine billeder, støttet af terapeuten i form af indlevelse og spørgsmål til billedfremstillingen og beskrivelsen af processen. Hvem kan bruge billedterapi? Billedterapi er både for børn og voksne. Udgangspunktet er, at alle kan tegne/male og at alle har deres egen personlige måde at udtrykke sig kreativt på. Når børn har adgang til papir og farver, tegner de løs og fortæller gennem billederne, hvordan de oplever 7

8 verden og hvad de er optaget af, godt som svært. Mange voksne har glemt at tegne. De betragter det måske som barnligt. De har glemt at få fat i deres egne skabende side i barnet i sig selv. Men vi kan alle genlære at tegne og male og at udtrykke os kreativt ved at turde give slip på egne normer og være ligeglad med, om tegningen ligner det billede vi gerne vil udtrykke. Om en figur bliver malet som en kugle, en abstrakt klat, som en tændstikmand eller naturalistiske har mindre betydning. Billedets mening eller budskab skabes ud af de figurer, genstande, symboler, farver m.v., der er kommet på papiret, hvad enten billedet er konkret eller abstrakt. Billedet er unikt og bliver levende ved at tale om det. Billedterapi kan anvendes som en individuel fremstilling, som partegning eller som en gruppe/ familietegning. Billedterapi kan være en støtte til en personlig udvikling, ved krise og sorgarbejde eller ved specielle psykiske og fysiske problemer som angst, depression, grænseproblemer og smerter. Ved lettere psykotisk tilstande kan billedterapi være samlende og strukturgivende. Men for alle personer gælder det, at få fat på vedkommendes nuværende og potentielle ressourcer, hvor små de end er på det pågældende tidspunkt. Personen skal støttes til at få mod til at tage ansvar og tage beslutninger, der langsomt får vedkommende til at vokse både på det følelsesmæssige og handlingsmæssige plan. Billedlig talt, at personen bliver en fugl der kan flyve, en blomst der får farver, et træ der får rødder. Hvordan kan en billedterapisituation forløbe? I et terapeutisk forløb kan personen starte med at tegne/male frit eller terapeuten kan stille opgaver, eks. hvad der optager personen mest lige nu. Vedkommende er måske interesseret i at tegne sig selv og sin familie eller venner. Tegningen kan være en ønsket og/eller en oplevet situation, den kan være konkret eller abstrakt. Det kan være en positiv oplevelse og dermed ofte en ressource, eller det kan være en svær situation, som kan hæmme vedkommende i dennes udfoldelse. Ofte kan tegningen indeholde begge elementer. Terapeuten kan i starten også stille en opgave af mere indledende art som Tegn et visitkort, hvor du skriver dit navn på papiret og præsenterer dig selv med tegninger af konkret eller symbolsk art. Det kan også være emner af mere fantasiskabende art som Tegn dig selv som en fugl, et træ eller en blomst. 8

9 Dette kan følges op af en fantasirejse, et eventyr, som man selv skal afslutte eller fantasere videre på. Fantasirejser og eventyr kan være en hjælp til at koble den intellektuelle side fra, så vedkommendes følelser, associationer, kropsfornemmelser og intuition får et friere forløb. En billedterapisituation kan omvendt indledes med en fantasirejse, et digt, et eventyr, en bevægelse eller meditation, alt sammen for at give en kropslig og psykisk afspænding med mulighed for at åbne til ens ubevidste sider eller for at give personen nogle grænser at holde sig indenfor. Det vigtigste er, at det kun er personen selv, der har nøglen til sine billeder. Terapeutens opgave er ud fra sin viden, teori, erfaringer og intuition, at lede personen frem i det tempo, vedkommende kan klare, til vedkommende tør sætte nøglen i sin lås og langsomt lukke op. For at turde det, må vi igen vende tilbage til styrkelse og udvikling af personens ressourcer, ellers kan det blive for svært at få nøglen til at passe, at blive en fugl der kan flyve, en blomst der får farve, eller et træ der slår rødder. Efterskrift Når tegneprocessen er slut fortæller personen om skabelsen af billedet i den rækkefølge tegningen blev til. For nogle personer stopper den verbale proces her, for andre kan processen fortsætte med en beskrivelse af de følelser og associationer, der dukker op undervejs. Det er vigtigt, at have tiden med som en faktor. Enkelte problemer kan måske klares på kort tid, andre skal der mere tålmodighed til, både hos personen og terapeuten. SIND bladet nr. 5, juli 2006, er et temanummer om Kunst, Kreativitet og Sind. Her er indlæg om: Maleriet som værktøj - Hvordan et kreativt værksted bliver til Teater Billedspor Musikterapi Poesi, samt Historiske kunstværker fra Psykiatrisk Hospital. Sidstnævnte er en udstilling på Galleri Bindesbøll på Psykiatrisk Hospital indtil 27. august. Bliv medlem af SIND. Det koster kun 150 kr., hvor man herefter får 8 numre om året af SIND bladet. 9

10 Kunstterapi: Discovery - kreativ recovery og vækst Af Britta M Jensen, projektleder ved Atelier Imago Puppen En blå ballon svæver over puppen. Som en luftballon, der minder om frihed og store vidder. Selve puppen er af kobber, foret med blødt skind og omkranset af stofstrimler i lilla, rosa og orange farver. Det er herligt at ligge deroppe. Under puppen er der et ansigt, med kraft som en sol, en sfinx, - en mor, der siger schhh, når man skal sove, og som smiler, når man vågner. Således beskriver Anne-Mette Bonde sin puppe-skulptur. Leg for alvor kalder vi det. Det er kunstterapi. Oplægget lød på at lave en puppe, og skabelsesprocessen havde til hensigt at bygge bro mellem den indre verden og den ydre verden samt være ressource-understøttende. Den mor-kraft, der måske aldrig var der i barndommens ydre verden, og derfor heller ikke blev integreret som en evne til at drage omsorg for sig selv, således at man ofte kom til at overanstrenge sig, kan i den kunstterapeutiske proces dukke op og byde sig til. Da er det aldrig for sent at skabe sig en lykkelig barndom og opsøge denne understøttende kraft, dels i den indre verden udtrykke den og undersøge den v.h.a. de skabende udtryk og dels ude i ens ydre omgivelser. Så kan man efterhånden få opbygget denne indre 10

11 mor-kraft og dermed også skabe en bedre balance i ens liv. Og legebarnet får også lejlighed til at boltre sig i arbejdsprocessen... I det kunstterapeutiske værksted bringes de forskellige skabende udtryksformer i samspil med hinanden, f.eks. skulptur, rytme, maleri, dans og fortælling, for at få forskellige synsvinkler på den indre verdens liv. Og via dialog og spørgsmål går vi på opdagelse i disse udtryk og finder ud af, hvad de kan fortælle. Det kan give bevidsthed om ressourcer, der er under opbygning afviste eller gemte ressourcer og om gamle overlevelsesmønstre, hvor tiden nu er inde til at afvikle dem, fordi de ikke længere er hensigtsmæssige. Nogle gange kan vores jeg have svært ved på en tilfredsstillende måde at administrere alle de mange impulser, som vi rummer i vores indre verden. Tanker, forestillinger, følelser, kropssansninger og intuitioner. Specielt hvis forskelligartede pres op gennem vores liv har lagret sig og bragt psyken i ubalance. Men når vi udtrykker os skabende f.eks. med farver og former eller rytme og bevægelse kan vi finde udtryk for disse impulser og give dem fysisk form uden for os selv. Det kan føles som en lettelse og en glæde. Bagefter kan man så gå i dialog med dem, med ord og andre skabende udtryk, så man over tid kan se nye sammenhænge og finde nye handlemuligheder i sit liv. Ankeret i vores udviklingsarbejde i atelieret er altid jordforbindelse og afbalancering af modsætninger. Vi arbejder således med øvelser i tilstedeværelse og opmærksomhed både i forhold til tanker, følelser, sansninger, forestillinger, og i forhold til de skabende udtryksformer. Nærvær og ægthed er afgørende, både i kontakt mennesker imellem og i det skabende arbejde. Den kunstterapeutiske skabelsesproces kan skabe vækst på sin særlige måde. De kunstneriske udtryks sprog har til alle tider vist sig som de mest velegnede til at udtrykke vores indre verden. De er så mangefacetterede, at de formår at udtrykke kompleksiteten i vores indre verden. Vi bruger vores sanser, både når vi skaber udtryk, og når vi modtager dem, og netop sanserne er afgørende for erfaring og læring. Vigtigt er det også, at det er en selv, der er den aktive og skabende ikke terapeuten. Det er en selv, der ejer billedet og også kan mærke, hvad det rummer. Det akkumulerer kraft. Når vi i det kreative arbejde giver en ressource-side ydre form, f.eks. i et billede, sker der endvidere det, at mens denne skabelsesproces står på, får den spirende ressource næring og vokser. Atelieret bliver således en form for drivhus. 11

12 I det skabende arbejde kan man imidlertid også få kontakt til noget kaotisk. Her kan den kunstterapeutiske proces virke opklarende på den måde, at det der indeni føltes forvirrende, kaotisk, grimt eller smertefuldt, i billedudtrykket bedre kan rummes, undersøges og sorteres, og man kan se på de enkelte områders kvalitet og samspil, og på mulighederne for at finde vej hen til balance eller glæde i et område af billedet. Dette kan overføres til hverdagen og give håb og inspiration. Her bliver atelieret et slags eksperimentarium. Men udtryk kan også ligesom dagligdagen stagnere. Man gentager noget kendt og måske trygt og kommer ikke videre. Det kan f.eks. være nogle bestemte følelsesudtryk eller en bestemt forestilling, måske fra en psykose. Her kan man i den kunstterapeutiske dialog undersøge gentagelsen for at finde ud af, hvad det bagvedliggende behov er, og så sætte fokus på det, og bagefter kan man arbejde hen imod en accept af, at livet er forandring. Man kan, som beskrevet ovenfor, bruge de skabende udtryk som cover/dække/ tilflugtssted en gentagelse, der måske ikke bringer en videre i ens liv, men som repræsenterer en tryg base man kan gå ind i. Man kan også bruge de skabende udtryk til recovery, og genopdage gamle ressourcer fra ens liv. For at komme videre i livet, kan man også bruge de skabende udtryk som discovery en opdagelsesrejse, hvor man opdager nyt og udvikler nye ressource-sider, så man kan komme forbi de gamle hurdler, der spærrede vejen for en, og komme videre og erobre nyt land. Så vil ressourcerne over tid også finde deres funktion i den ydre verden, f.eks. i netværk, meningsfuld arbejdsaktivitet og hjemmeliv. Her bliver kreativ recovery og vækst til discovery. 12

13 Psykodrama en kreativ metode med terapeutisk virkning en metode som åbner for nye perspektiver og handlemuligheder en metode til bedre kommunikation og konflikthåndtering Af Sissel Kristianne Bøhn, social pædagog med klinisk kompetence i gruppeterapi Spil dig selv som du aldrig var, så du kan begynde at være hvad du kunne blive. Sådan lyder et kendt citat af psykodramaets grundlægger Jakob Levy Moreno. I et psykodramatisk forløb, bliver noget af det Moreno sikkert mente, med dette udsagn, synligt. Psykodrama betyder (oversat fra græsk) sjæl-i-handling, altså et sjæleligt indhold sat ud i handling. Vi kan også kalde det et slags sjælens teater. I psykodrama iscenesætter vi og spiller temaer og oplevelser fra vore liv som om det sker her og nu. Det kan f.eks. være en situation i livet, hvor man er blevet krænket. Når den spilles, kan man få hjælp til at belyse det der skete og til at handle anderledes end det man gjorde, da krænkelsen skete. Ved at gøre det, der ikke blev gjort den gang, spiller man sig selv, som man aldrig var, og det hjælper vores selvhelbredende kraft frem, så gamle sår kan bearbejdes og begynde at heles. Personer i gruppen vælges som medspillere og støttepersoner, og spiller roller på den måde hovedpersonen har brug for. Dette sker ved at hovedpersonen bytter rolle med den rolle hjælperen skal indtage, så det er hele tiden hovedpersonen der viser, hvordan rollerne skal udspille sig. Til forskel for rollespil, hvor man konstruerer en situation og spiller den, tager vi i psykodrama udgangspunkt i personens oplevelse fra eget liv og virkelighed. Jeg har arbejdet meget med mennesker der bl.a. har været udsat for vold- og seksuelle overgreb. Her har jeg mange gode erfaringer med, hvordan psykodrama har hjulpet personer til at rejse sig fra at være offer, til at få kraft til et opgør med overgriber. Hvis du oplever dig selv som offer, sidder du ofte fast i forestillinger som at livet er 13

14 for andre og ikke for mig, eller det er andres fejl at jeg har det skidt e.l. Disse forestillinger begrænser dig i din livsudfoldelse, og kan nemt bruges som et forsvar mod at tage ansvaret for dig selv og dit liv. Hvis man får fat i egen kraft, og også her spiller sig selv, som man aldrig var, frigives der plads til større livsudfoldelse. I psykodrama kan vi også arbejde med rolle-træning for fremtiden. Dvs. vi kan spille situationer vi gruer for, og øve os på måder at håndtere disse på. Gennem rolle-træningen opnår man kontakt med egne ressourcer og får afprøvet hvad der kan bruges og hvad der ikke er så virksomt. Personer som lider af f.eks. social angst, autoritetsangst eller lavt selvværd/selvtillid kan have megen glæde af dette. Rolle-træning hjælper til at opnå større kontrol over eget liv. Dette har jeg erfaring med, bl.a. i arbejde med psykiatri brugere. Mennesker opsøger ofte terapi når de er i krise. I psykodrama tilbyder vi hjælp til at se på sig selv og sin livs situation, på en aktiv måde, hvor vi udtrykker og viser hvem vi er i samspil med andre. Således bliver vi også meget tydelige både i måden vi kommunikerer på, og i måden vi opfatter både os selv og andre. Ved at bytte roller, får man set på sig selv udefra, og på den måden bliver nye perspektiver synlige. Et af målene er at hjælpe personen til at handle, og til at foretage konstruktive valg og ændringer, der er nødvendige for at få et rigere liv. Og det er jo kun dig der kan ændre på dig selv og det livet du lever. Nogle synes måske psykodrama lyder dramatisk, og det er synd hvis man lader sig afskrække af den grund. En psykodramatisk proces er ikke bare lærerig, men også sjov og berigende, ikke mindst fordi spontanitet er et nøgleord. Målet er at få kontakt med sin spontanitet, som Moreno har betegnet som en energi/kraft, der, når den forløses, bliver en igangsætter af kreativitet. I psykodramatisk sammenhæng er også kroppen vigtig, og vores kropssprog fortæller meget om hvem vi er og hvordan vi har det. I psykodrama bruges tit kroppen aktivt, både gennem leg og ved at vise forskellige sindsstemninger og følelsestilstande. Kropslige udtryksmåder kan være en hjælp til at reducere både følelsesmæssige og kropslige spændinger. Den bedste måde at få en forståelse af hvad psykodrama er, er ved selv at afprøve metoden. Sådan er det tit med oplevelsesorienterede og praktiske metoder. Jeg kan også meget godt lide den kvalitet der ligger i det, at jeg selv 14

15 har været nødt til at erfare på egen krop, det jeg giver videre til andre. Psykodrama er en metode med et stort nedslagsfelt. I dag anvendes den både indenfor terapi, undervisning, supervision, teater og organisations- og lederudvikling. I Norge har der været en psykodrama uddannelse siden 1986 Norsk Psykodrama Institutt (NPI). Musikterapi Af Svend Eeg, exam. musikterapeut Vil du være med til at lytte til et stykke musik? Vil du spille sammen med mig? Sådan kan det lyde i starten af en musikterapi-session. Klienten inviteres ind i musikkens verden, og vælger selv hvordan, hvornår og hvor meget pågældende engagerer sig. Alle kan deltage uanset forudsætninger. I denne artikel vil jeg udfra forskellige vinkler give eksempler på, hvad musikterapi er, og hvordan den anvendes. Først lidt facts om musikterapi Musikterapi er en nyere behandlingsform, som så dagens lys første gang for ca. 60 år siden i USA. Man forsøgte med musikterapi at lindre smertelige oplevelser hos hjemvendte krigstraumatiserede soldater. Siden er musikterapien anvendt til mange forskellige klientgrupper. Siden 1982 har man i Danmark kunnet uddanne sig til musikterapeut på Ålborg Universitet. Musikterapi tilbydes i dag til mange forskellige mennesker, herunder udviklingshæmmede, psykisk syge, døve og hørehæmmede, krigstraumatiserede soldater og civile, ældre demente, mennesker med behov for personlig udvikling i deres liv, etc. 15

16 I musikterapien anvendes instrumenter (herunder stemmen), musiklytning og samtale. Ethvert menneske kan benytte sig af musikterapi, og det kræver ingen musikalske forudsætninger. Det er i denne sammenhæng ikke væsentligt, om man opfatter sig som værende umusikalsk eller musikalsk. Enhver kan få gavn og glæde af musikterapi. I musikterapien tilrettelægges aktiviteterne således, at alle uanset forudsætninger kan være med. Her kan anvendes mange forskellige instrumenter, for eksempel xylofon, små trommer, maraccas og al øvrig percussion (små rytmiske instrumenter), guitar, klaver m.v. Lyd og musikalsk udtryk er en del af mennesket Musik kan skabe glæde, fornøjelse, velvære, og kan styrke kreativitet, m.v. Musikterapi kan skabe udvikling og helhed for et menneske. Før der sættes fokus på selve indholdet i, og målet med musikterapien, er der grund til at fremhæve et par aspekter omkring menneskets basale og menneskets psykologiske behov. Dette kan give en forståelse af musikkens tætte sammenhæng med vores udvikling som mennesker, hvilket igen kan bidrage til en forklaring af musikterapiens relevans og mening. Udtryk i lyd er en integreret del af mennesket fra fødslen. I den tidligste opvækst kommunikerer vi gennem lyd, før vi kan tale. Vi udtrykker elementære fysiske behov som sult og kropsligt ubehag gennem lyd. Vi udtrykker følelser gennem lyd for eksempel glæde, angst, sorg, frygt eller velvære. Barnets tilegnelse af kreativitet og humor sker med lyd og musik som en del af læreprocessen. I bestræbelserne på at få sine behov opfyldt, er barnet faktisk dybt afhængig af at bruge sin stemme, som det kommunikerer og påkalder sig opmærksomhed gennem. Efterhånden som vi vokser op, udvikler vi selvstændighed, personlig karakter og identitet. Nogle behov ændres naturligvis i løbet af livet, da vi efterhånden bliver mere selvstændige og klarer os selv hver især. Andre behov vil eksistere livet igennem, og vi vil i forskellig grad have brug for behovsopfyldelse og bekræftelse i forskellige henseender. Blandt de behov vi som mennesker altid vil fordre opmærksomhed på, er de psykologiske behov. Det drejer sig om behovet for; kærlighed, tryghed, tillid, kontakt til andre, og bekræftelse af identitet. Ligesom opfyldelse af de fysiske, basale behov på den ene side er livsnødvendige for den fysiske overlevelse, er de psykologiske behov på den anden side lige 16

17 så vigtige for den form for overlevelse, der handler om at opnå en sund sjæl og psyke, samt god livskvalitet. Som mennesker er vi således fra fødslen og hele livet igennem dybt afhængige af kontakten til andre. Vi må derfor være gode til at kommunikere. Vi kan i perioder være stærke, tåle at undvære kontakt og udsætte behovstilfredsstillelse til en vis grad. Modsat kan vi i andre perioder være psykisk sårbare og behøve kontakt i højere grad for at opretholde og styrke vor mentale sundhed. Kontakt og kommunikation er en af de vigtigste veje i arbejdet med mental sundhed, som blandt andet handler om oplevelse af tryghed, tillid, bekræftelse af vor identitet, læring og personlig udvikling. Kontakt og kommunikation er netop kerneområder i det musikterapeutiske arbejde. Musikterapi kan derfor være et særdeles relevant tilbud i arbejdet med livskvalitet og personlig udvikling. I det følgende beskrives eksempler på et sådant arbejde i musikterapi. Hvordan foregår musikterapien? Musikterapi kan foregå såvel i grupper som indviduelt. Musikterapisessionens indhold varierer naturligvis, og er afhængig af de mennesker der deltager og deres behov. Som tidligere nævnt bruges instrumenter, musiklytning og samtale, hvad enten der er tale om gruppe- eller individuel musikterapi I gruppesammenhæng kan man arbejde med et af de grundlæggende psykologiske behov, vi har som mennesker nemlig de sociale relationer, dette at være sammen med, og forholde os til andre. Rent praktisk kan der foregå det i musikterapien, at man synger sange som flere deltagere som regel kender rigtig godt. Enhver har mulighed for at bestemme, hvad der skal synges. Der anvendes som regel sangbøger og akkompagneres på guitar eller klaver. Man synger, taler om sangene og om hvor de stammer fra. Ind imellem fortæller en deltager om et personligt forhold pågældende har til netop den sang. Denne form giver ofte en følelse af samhørighed, opbygning af energi, god stemning, følelse af nærvær, følelsen af at man er med, og at der er brug for én. Med tiden opbygges tryghed, tillid og måske venskab blandt deltagerne. Fællesskabet omkring sangene kan fremme gruppeidentitet for eksempel det at være dansk, at være ung eller ældre, holde af en bestemt musikstil, etc. For nogle kan det tage et stykke tid inden der medsynges, og dette er naturligvis også helt frivilligt. Ingen presses. Ved fællessangen er der opmærksomhed på det at være en gruppe og 17

18 synge kendte melodier. Der er fokus på teksten samt dens mening og udtryk, på sangbogen man holder i hænderne og ofte kigger ned på alt sammen noget som set i denne sammenhæng ligger udenfor én selv. Udover dette at synge, kan man som tidligere nævnt bruge percussioninstrumenter. I starten vil man ofte holde sig til en tryg udtryksform nemlig ganske enkelt at spille rytmen eller pulsen til en melodi man synger eller nynner. Musikken udvikler sig herefter ofte til spil uden sang. Karakteristisk ved den form er, at man er uafhængig af sangbøger og tekster. Ved det instrumentale sammenspil oplever man som regel en hel anden form for kontakt end ved fællessangen. Ved det instrumentale spil er opmærksomheden knyttet til den musik, man som person frembringer, musik som er improviseret og som spilles for første gang. Musikken virker derfor særlig intens og autentisk. Der opstår ofte en fornemmelse af mere intens kontakt, bl.a. via øjenkontakt, og man oplever i større grad, at man viser sin egen person. Fællesskabsfølelsen, der kan opstå ved fællessang, er som ordet siger, ofte præget af, at vi bærer noget sammen i fællesskab eller vi skaber energi og hjælper hinanden i samhørighed. Man føler man ikke står alene, og oplevelsen af at tage personligt initiativ føles ikke så uoverkommelig. Derimod kan det opleves vanskeligere at tage det allerførste skridt, når man bliver opfordret til at spille på et instrument, dels fordi det er uvant for mange, dels fordi nogle oplever de skal overvinde en blufærdighedstærskel. Man oplever sig måske lidt usikker. Igen er det en fordel og en hjælp, at alt hvad man foretager sig er frivilligt. Man starter med at spille når man vil og når man får mod, og endelig får man naturligvis hjælp og støtte fra terapeuten. Blandt de to former fællessang og instrumentspil er den ene aktivitet ikke bedre end den anden, men de har hver især deres virksomme områder og kan supplere hinanden. Brugen af de to spilleformer handler om at vurdere behovet, og om hvornår gruppen eller den enkelte er klar til hvilken form for engagement musikalsk, socialt og psykisk. Det er naturligvis terapeutens ansvar og opgave at tage hånd om dette. Den individuelle musikterapi En klient kan have et særligt problem, som kræver lidt mere tid, rum og koncentration at bearbejde. I den situation kan individuel musikterapi være et bedre tilbud end i gruppen. Her kan ligeledes anvendes sange og instrumenter som beskrevet ovenfor, men for at undgå gentagelser, beskriver jeg i det følgende 18

19 musiklytning og samtale som en del af det individuelle arbejde. En individuel session kan starte med en samtale. Her kan for eksempel tales om musikterapiens muligheder, klientens problem, eller formålet med henvendelsen. Den næste del af sessionen kan være en guided afspændingsøvelse med efterfølgende musiklytning. Musikken er som regel et stykke roligt klassisk musik, eller terapeuten spiller en stille improvisation på klaver. Målet med dette forløb er, at klienten opnår en tryg og afslappet tilstand i krop og sind. Tilstanden er en del af grundlaget for at klienten kan åbne op for tanker, følelser og erindringer som der ellers ikke er adgang til. De tanker og mentale stadier, der nu kan dukke op, bliver behandlet varsomt. Målet er, at klienten til enhver tid vil opleve sit engagement frivilligt, og selv bestemmer hvilke emner, der tages op til samtale, og hvor dybtgående samtalen skal være. For eksempel kan der hos klienten opstå en gryende fornemmelse af en smertelig erindring. Bearbejdelsen af denne oplevelse vil foregå i et tempo og i en udviklingstakt, som klienten til enhver tid kan håndtere og er moden til at bearbejde. Således vil nogle oplevelser og reaktioner dukke op i løbet af én session, andre vil først være klar til at blive mærket og bearbejdet efter få, eller måske op til mange sessioner. Udover musiklytning kan instrumentspil ofte improvisation mellem klient og terapeut være med til at fremme forskellige følelser og tanker, som siden gennem samtale eller fortsatte improvisationer kan gøres til genstand for bearbejdelse. Afslutning Musikterapi er baseret på indgående studier af bl.a. musik, musikkens virkemidler, instrumentudøvelse, psykologi og anvendelse af terapimetoder. Uddannelsen til musikterapeut er 5-årig, foregår på Ålborg Universitet, og rummer bl.a. et omfattende forløb i egenterapi for den studerende. Som det ses, kan et musikterapiforløb have et meget varieret indhold, og er i høj grad baseret på, at terapeuten møder klienten der, hvor han/hun er, og finder en balance i sessionens udvikling uden at forcere nogen del af processen. 19

20 Informationer Seniormøde Tirsdag den 29. august kl Psykiatrisk Hospital bygning 23. Emnet for mødet er orientering om emner som kan have seniorers interesser som: - Frivillighedstræf i Musikhuset 23. september - Sindets dag 10. oktober på Risskov - Bedsteforældre som senior pårørende. Vi vil gerne have kontakt med flere. Fortsættelse af emnet recovery. En ny DVD En helt anden hjælp er 5 dokumentarfilm. Vi ser to; om Netværket, og om Håb og mening. Mødet er åbent for alle seniorer i DE9. Hvis emnet interesserer dig, selv om du ikke er senior ca. 60 år er du meget velkommen. Af hensyn til traktement bedes I tilmelde Jer på et par dage før. Når I det ikke, så kom alligevel. Frivillighedstræf i Musikhuset Lørdag den 23. sept. kl Seniorliv skaber livsglæde og livsmod. Hent inspiration til et aktivt liv på foreningernes stande. - Åbningstale ved Rådmand Dorthe Laustsen. - Underholdning hele dagen fra Foyerscenen med bla. - Optimistkoret, Vejlby Husorkester, sang og dans. - Gøglerne Trifolikom viser rundt på udstillingen. 20

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Praksisbeskrivelse Skabende udtryksformer.

Praksisbeskrivelse Skabende udtryksformer. Praksisbeskrivelse Skabende udtryksformer. Ergoterapilærer Jytte Kokholm JCVU, ergoterapeutuddannelsen i Århus Skejbyvej 15, 8240 Risskov Tlf. 86 21 11 88 E-mail: jyk@efaa.jcvu.dk Min baggrund: Jeg er

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk SEXOLOG og PARterapeut Skolen Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk Sexolog uddannelse Max. 14 elever. 8 weekender og et ugekursus inkl. kost, logi og materialer.

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter. Aktiviteter første halvår 06. januar - 26. juni

Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter. Aktiviteter første halvår 06. januar - 26. juni Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter Aktiviteter første halvår 06. januar - 26. juni 2015 Valdemarshus, stedet hvor vi alle mødes Information om Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter Centret

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Face-it terapeut Skolen

Face-it terapeut Skolen F LIVING Bliv certificeret Face-iT-terapist Face-it terapeut Skolen Det seriøse valg for dig der vil videre. - Dette er en holistisk efteruddannelse der gør en forskel. - Ønsker du personlig udvikling

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

PsykInfo arrangementer august - december 2008. psykinfo psykiatrisk informationscenter region sjælland

PsykInfo arrangementer august - december 2008. psykinfo psykiatrisk informationscenter region sjælland PsykInfo arrangementer august - december 2008 psykinfo psykiatrisk informationscenter region sjælland PsykInfo er Psykiatrisk Informationscenter Region Sjælland. PsykInfo formidler viden og vejleder om

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE 1-årig etterutdannelse THE ARTIST FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST HANDLER OM DIG SOM KUNSTNER.

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege Luciaoptog Nattergalen skal findes sæsonprogram børn efterår 2015 furesø bibliotek & borgerservice Zebra-ze-ze ARV Brætspilscafé Mis med de blå øjne R barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Programoversigt. BEHANDLINGSGRUPPER Efterår 2014. Grupper efterår 2014:

Programoversigt. BEHANDLINGSGRUPPER Efterår 2014. Grupper efterår 2014: Programoversigt Mandag Dialoggruppen Krop og velvære Tirsdag Boxercise Mindfulness DAT-behandling Efterår 2014 Onsdag DAT-behandling Torsdag Dialoggruppen Stemmehørergruppen ADHD-gruppen Grupper efterår

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov Tlf. rådgivning:

Læs mere

Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro. Uge 27 28/6-4/7-2015

Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro. Uge 27 28/6-4/7-2015 2015 Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro Uge 27 28/6-4/7-2015 Side 2 Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du i ugens løb blive præsenteret

Læs mere

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D Nyhed mode * 3D BILLED fremtid starter her SKO LEN din kreative Horsens Kunstmuseum Forår 2015 TILMELDING NU BILLED SKOLEN Billedskolen tilbyder i foråret 2015 en fritidsundervisning, hvor begreber som

Læs mere