Senfølger af overgreb. Voksne med følger af seksuelle overgreb i barndommen hvad er senfølgerne og hvordan kan man hjælpe?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senfølger af overgreb. Voksne med følger af seksuelle overgreb i barndommen hvad er senfølgerne og hvordan kan man hjælpe?"

Transkript

1 Senfølger af overgreb Voksne med følger af seksuelle overgreb i barndommen hvad er senfølgerne og hvordan kan man hjælpe?

2 VFC Socialt Udsatte 2006 og Servicestyrelsen 2007 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Kristian Larsen: Senfølger af overgreb. Voksne med følger af seksuelle overgreb i barndommen hvad er senfølgerne og hvordan kan man hjælpe? ISBN (trykt): ISBN (elektronisk): udgave (2008), 1. oplag. 2. udgaven er fraset forordet og enkelte tekstrettelser identisk med 1. udgaven. Trykt i 1000 eksemplarer Redaktion: Flemming H. Pedersen Sproglig bearbejdelse: Karen Rostrup Böyesen Omslag og sats: Aakjærs a/s, Vejle Tryk: Prinfo Vejle a/s Pris: Gratis Publikationen kan downloades og bestilles fra og Den kan også fås ved henvendelse til: Servicestyrelsen Udsatteenheden København Åbenrå 5, 1. sal 1124 København K Tlf.: Fax:

3 Senfølger af overgreb Voksne med følger af seksuelle overgreb i barndommen hvad er senfølgerne og hvordan kan man hjælpe?

4

5 Indhold Introduktion...5 Forord...5 Hvorfor denne håndbog?...6 Senfølger af overgreb...10 Psykiske følger...10 Livskvalitet...10 Fortrængning...12 Relationer...13 Helbredskonsekvenser...15 Sociale følger...17 Socialt udsatte...18 Særligt sårbare...19 Hjælp ved senfølger...21 Tro hende/ham...22 Skab tillid...22 Borgerens udtryksformer...23 Parternes roller...24 Støttende intervention...25 Behandling...26 Tilbud til målgruppen...26 Straffesag...29 Forsoning...30 Kommunens indsats...32 Støtte- og behandlingssteder...34 Litteratur mv...36 Stikordsregister...38

6

7 Introduktion 5 Forord Alt for mange voksne mennesker kæmper i årevis med følgevirkninger efter at have været udsat for seksuelle overgreb som barn eller ung. Følgevirkningerne kan være af fysisk, psykisk og social karakter, og de kan være ødelæggende for både arbejdsliv og familieliv. Heldigvis er det aldrig for sent at hjælpe. Efterspørgslen på de to første oplag af denne håndbog om senfølger af seksuelle overgreb har været stor. I sundheds- og socialsektoren er der behov for viden om, hvad der er kendetegnende for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb samt hvilke muligheder for hjælp, der er tilgængelige for ofrene for overgreb. Formålet med denne håndbog er at bidrage med netop denne viden. Håndbogen henvender sig til de fagfolk, som gennem deres arbejde møder voksne med senfølger. Den tilbyder en oversigt over de problemer, man kan møde i voksenlivet, når man har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Håndbogen indeholder desuden en beskrivelse af de hjælpetiltag, der eksisterer på området. Bagerst i bogen findes en liste over de organisationer, der yder hjælp og støtte til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Håndbogen kan fungere som et opslagsværk, der er let at tage i brug i en travl hverdag. Det er mit håb, at håndbogen vil kunne medvirke til, at voksne med senfølger modtager den hjælp og støtte, de har behov for, for at kunne bearbejde barndommens traumer og opleve en øget livskvalitet. Karen Jespersen, Velfærdsminister

8 6 Hvorfor denne håndbog? I 2004 udarbejdede Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (VFC Socialt Udsatte), der nu er en del af Servicestyrelsen, en plan for en landsdækkende indsats over for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen (Kirkegaard og Larsen, 2005). I forbindelse med dette arbejde viste sig et stort behov i både den sociale sektor og sundhedssektoren for mere viden om disse senfølger og om hvilke hjælpemuligheder der står til rådighed. Landet over er der store forskelle på hvordan man hjælper voksne med senfølger af seksuelle overgreb. Nogle steder får målgruppen ingen eller meget beskeden hjælp, andre steder er der skabt mulighed for betalt psykologbehandling over flere år. Spændvidden i omfanget af støtte er således meget stor, ligesom der også er store variationer i måden der hjælpes på. Denne håndbogs opgave er at give fagpersoner i social- og sundhedssektorerne, fx sagsbehandlere, sundhedsplejersker, psykologer og pædagoger, en lettilgængelig oversigt over hvad det vil sige at have senfølger af seksuelle overgreb samt hvilke muligheder og udfordringer hjælpearbejdet byder på. Derudover tror vi at håndbogen vil kunne finde anvendelse i personaleafdelinger i både private og offentlige virksomheder. Her er desuden referencer til litteratur om emnet og en liste over organisationer der har til opgave at hjælpe målgruppen, og som kan opsøges fx via telefon eller internet hvis man har behov for at vide mere. Vi har tilstræbt at gøre håndbogen til et opslagsværk der er nemt at anvende i dagligdagen. De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. Den værste episode indtraf da jeg var ni år gammel. Nu hvor jeg er voksen, vågner jeg igen og igen om natten, skrigende og svedig, fordi jeg har mareridt om situationen: Min far tog mig med ud at køre en tur i bilen. Vi kom ind i et dystert lokale hvor der sad fem-seks mænd omkring et bord. De snakkede, drak øl og spillede kort. Min far satte sig sammen med dem. Pludselig stirrede de alle sammen på mig. Nogle grinede. Så rejste en af dem sig, kom hen til mig og trak mig hen til det fjerneste hjørne af rummet hvor der var en madras på gulvet. Han hev alt tøjet af mig og smed mig ned på madrassen. Så voldtog han mig.

9 Fra den dag blev jeg dum. Jeg kunne ikke forstå undervisningen. Kunne ikke koncentrere mig om det læreren sagde. Kunne ikke få det ind i hovedet. Jeg blev mobbet af de andre elever og endte med at blive en enspænder. Mor var blind og opdagede ingenting, og jeg turde ikke fortælle hende noget. Jeg blev gift. Det viste sig at min mand også var voldelig så efter en årrække blev jeg skilt. Da jeg var i midten af trediverne begyndte jeg på et terapiforløb. Det er mit håb at jeg følelsesmæssigt kan komme til at fungere bedre når jeg får bearbejdet min fortid. Jeg drømmer også om mere skolegang og uddannelse. Nanna, der her har beskrevet sit forløb på hjemmesiden er et eksempel på målgruppen, dvs. en voksen der har alvorlige vanskeligheder som følge af seksuelle overgreb i barndommen. Ulovlige, seksuelle hændelser der går ud over mindreårige, viser sig ofte at have påført offeret et traume hvis de afsløres. Alligevel er det ikke sikkert at det krænkede barn søger hjælp som voksen heller ikke selvom krænkelsen har haft negative følger. Som det vil fremgå af denne håndbog, står både personlige og sociale barrierer i vejen for at fortælle om overgrebene. Selvom senfølgerne kan være meget belastende for den enkelte, skal man være opmærksom på at overgreb ikke rammer alle lige hårdt. Der foreligger ingen data om hvor ofte seksuelt misbrugte udvikler alvorlige senfølger, men det ser ud til at nogle formår at lægge deres krænkelser bag sig. Der skal her efterlyses mere viden om hvorfor nogle mennesker er mere modstandsdygtige (resiliente) over for traumer end andre; en viden der vil kunne bruges til at hjælpe dem der er hårdere ramt. Definitioner Seksuelle overgreb mod børn og unge defineres i den følgende tekst som de seksuelle handlinger straffeloven søger at beskytte børn og unge imod: Samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år Samleje eller anden kønslig omgang mellem unge under 18 år og ældre familiemedlemmer eller søskende Samleje eller anden kønslig omgang mellem unge under 18 år og adoptivforældre, plejeforældre eller andre opdragere eller undervisere 7

10 8 Samleje eller anden kønslig omgang med unge under 18 år, hvis det udløser betaling Brug af børn og unge under 18 år som pornomodeller Blufærdighedskrænkelse af børn og unge under 18 år (beføling, blottelse eller sjofelt sprog) Voldtægt af børn og unge under 18 år Det er meget vanskeligt at indkredse en definition der udelukkende sætter fokus på krænkende overgreb, fx vil uskyldige kæresteforhold mellem årige være omfattet af ovenstående fortolkning. På den anden side kan man ikke lade en definition hvile på den krænkedes egen oplevelse af om han eller hun har været udsat for overgreb. Derved kan man overse dem der ikke udviklingsmæssigt er i stand til at forstå hvad de har været udsat for. Og indskrænker man sig til at udpege familiært tilknyttede, udelukker man seksuelle overgreb begået af personer uden for familien som kan have misbrugt deres position i forhold til den krænkede mindst lige så meget. Senfølger defineres her som enhver psykisk og fysisk lidelse i voksenlivet som er fremkommet som konsekvens af et seksuelt overgreb. Det indbefatter fysiske følger af psykiske traumer. Problemets omfang Omfanget af børn der udsættes for seksuelle overgreb i Danmark, kendes ikke med sikkerhed. Tæller man domfældelser, sigtelser og anmeldelser til politiet får man ét tal. Foretager man spørgeskemaundersøgelser, får man et andet tal fordi emnet er omgærdet af trusler, tabu, sorg, straf og utilstrækkelig erkendelse eller usikkerhed om definitionen. Spørgeskemaerne viser dog at mange overgreb ikke bliver rapporteret. Anmeldte I 1998 blev 550 sager om seksuelle overgreb mod børn anmeldt til politiet. Det drejede sig om i alt 928 børn. 4 ud af 5 sager vedrørte piger. Anslåede Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2002 en spørgeskemaundersøgelse der peger på at 3-11 % af børn i Danmark har været udsat for seksuelle overgreb. Fordelt på køn drejer det sig om 1-7 % af drengene og 5-16 % af pigerne. Tallene påvirkes af hvordan krænkelsen defineres, hvilke aldersgrupper man spørger og af om de adspurgte børn er repræsentative for befolkningen i øvrigt. Kriteriet seksuel laval-

11 der tæller lidt for mange med, mens kriteriet brug af tvang medregner for få da overgrebene ofte udøves med manipulation der ikke opleves som decideret tvang af den krænkede. Der kan også være usikkerhed om handlingerne; om hvorvidt en besvarelse kun reflekterer over om fysisk indtrængen har fundet sted eller om blufærdighedskrænkelser er medtaget. Alt i alt tyder tallene på at hvert 10. overgreb kan betegnes som incest, dvs. et overgreb hvor krænkeren er i familie med den krænkede. Det gælder oftere for piger end for drenge. Pigerne krænkes næsten altid af en mand, mens 3 ud af 4 drenge krænkes af en kvinde. Mænd er mindre tilbøjelige end kvinder til at betragte tidlige seksuelle oplevelser som overgreb, men senfølgerne svarer ikke desto mindre til kvindernes. Tak til Manuskriptet til håndbogen har været gennem to eksterne kvalificeringsprocesser: Først har følgende personer gennemlæst og kommenteret manuskriptet i kraft af deres omfattende viden om seksuelle overgreb mod børn og senfølger hos misbrugte voksne: Professor, dr.med. Niels Michelsen Cand. psyk. Marianne Gram, Rødovre Kommune Socialrådgiver og psykoterapeut Inger Andersen, Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt Misbrugte (KRIS) Derefter har følgende personer givet værdifuld feedback vedrørende håndbogens relevans, læsbarhed og anvendelighed i det daglige arbejde: Direktør Anders Juul Madsen, Fairway Consult Socialrådgiver Lone Frederiksen, Kriminalforsorgen i København Socialrådgiver Anette Rasmussen, Kriminalforsorgen i København Socialrådgiver Louise Carlsson, Københavns Kommune, lokalcenter Kongens Enghave Socialformidler Hanne Olsson, Københavns Kommune, lokalcenter Kongens Enghave Socialformidler Jane Pedersen, Københavns Kommune, lokalcenter Kongens Enghave Socialrådgiver Mette Hansen, Københavns Kommune, lokalcenter Vesterbro Socialrådgiver Betty Sørensen, Københavns Kommune, lokalcenter Vesterbro Alle skal have stor tak for deres indsats, men det skal samtidigt understreges at ansvaret for det endelige resultat ligger hos Servicestyrelsen. 9

12 Senfølger af overgreb 10 Seksuelt misbrug i barndommen kan få effekt på forskellige områder af den voksnes liv. I det følgende beskrives de psykiske, helbredsmæssige og sociale konsekvenser af krænkelsen. Psykiske følger De psykiske problemer og lidelser der ses hos misbrugte voksne, spænder vidt og kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes livskvalitet. Livskvalitet Manglende tillid. Seksuelle overgreb lærer barnet at det ikke kan have tillid til andre, heller ikke til autoriteter, og at det ingen kærlighed og tryghed fortjener at det kun opnår værdi ved at stå til tjeneste. Barnet lærer at det hverken har betydning at dets personlige grænser overskrides, at det må leve i utryghed eller at det må bære på en ubærlig hemmelighed. Skadet følelsesapparat. En del børn der udsættes for traumatiske oplevelser tidligt i livet, kan udvikle skader i hjernen medmindre overgrebene stoppes og barnet får terapeutisk hjælp. Mangel på omsorg og stimulation medfører at hjernens enkelte områder underudvikles eller udvikler sig skævt i forhold til hinanden. Det kan for eksempel dreje sig om de områder der regulerer følelsesmæssig tilknytning, indfølingsevne og affektkontrol. Som hovedregel kan terapi senere i livet ikke reparere neurobiologiske skader, men dog ofte hjælpe til at kompensere for dem. Mareridt og flashbacks. Børn som ikke modtager omsorg, eller som konsekvent straffes når de græder, havner i en ond cirkel. Barnet vil stivne i stedet for at græde for at undgå at tiltrække sig den voksnes opmærksomhed. Den voksne vil tro at barnet ikke hører efter og vil skælde ud hvilket kan få barnet til at trække sig yderligere ind i sin egen verden. Ifølge en opsamling foretaget af Lægeforeningens Børneudvalg kan børn ikke mentalt rumme overgreb; de dissocierer flygter ind i en ufarlig fantasiverden. Barnet kan også reagere ved at fortrænge oplevelsen helt eller delvist. Delvis fortrængning kan medføre posttrau-

13 matisk stresslidelse (PTSD) der for eksempel kommer til udtryk ved at barnet også som voksen jævnligt i mareridt eller flashbacks genoplever hændelserne og de følelser der var forbundet med hændelserne. Nogle børn reagerer aggressivt på disse traumer. Selv små tilløb til traumerne kan fremprovokere en aggressiv reaktion, også i voksenlivet. Depression og angst. Seksuelt misbrugte lider ofte af depression og angst. Også psykoser kan være forbundet med en fortid med overgreb. Traumet kan give sig udslag i fysiske reaktioner som gigt, kramper, underlivsproblemer og muskelsmerter. Herom senere. Problematisk selvforståelse. Erfaringer fra arbejde med seksuelt misbrugte mænd (Lyager, 2005) viser at den krænkede fra barnsben udvikler et negativt selvbillede præget af selvhad og afmægtighed. Det uløste problem, overgrebet, bevirker at personen får svært ved at løse andre problemer. De personlige grænser er beskadigede og også som voksen har barnet svært ved at sætte grænser. Den krænkede kan ikke afgøre hvornår det er rigtigt at sige ja eller nej til andre. Skyldfølelse. Barnet vil typisk være påført en dyb skyldfølelse i forbindelse med overgrebene særligt hvis barnets krop har reageret seksuelt under akten (Vea, 2001). Når det krænkede barn bliver voksen, kan denne skyldfølelse give sig udslag i særlige problemer, fx impotens. For pigens vedkommende vil skyldfølelsen især handle om at hun anklager sig selv for at have ladet situationen opstå, for selv at have spillet op til den. Problemer med nærhed. Mange seksuelt misbrugte udvikler et negativt eller ambivalent forhold til nærhed og sex. Og da sex både er en vigtig del af intime relationer og en forudsætning for at få børn ud over at være en naturlig drift kan det ikke uden videre fravælges. Nogle reagerer ved at få et ufølsomt forhold til sex og deres krop, fx ved at bruge sex som middel til at opnå anerkendelse eller omsorg hos andre sådan som de har oplevet det som børn. Ofte oplever mænd der har været udsat for overgreb, at de er blevet frataget deres mandighed. Social isolation. Fordi seksuelt misbrugte er blevet grundigt svigtede og har mistet tilliden til andre, har de ofte problemer med at etablere og vedligeholde relationer til andre. Den krænkede vil typisk være socialt isoleret og har, som følge af overgrebet, tillige et dårligt forhold til familien. I svære situationer, store 11

14 12 som små, vil den pågældende derfor mangle støtte fra nærtstående en støtte der er afgørende for den enkeltes selvværdsfølelse. Rastløshed. Mange seksuelt misbrugte mangler den indre ro. Det kan give sig udslag i problemer med at forblive i en bolig eller et job i længere tid. Ofte vil den krænkede blive drevet videre af et behov for at undgå situationer der kan vække ubehagelige minder. Med god grund definerer mange seksuelt misbrugte sig som offer en rolle der indebærer en øget risiko for at komme på kant med omgivelserne. De (gen)oplever at andre mennesker krænker dem og prøver at kæmpe imod, men omgivelserne forstår det ikke, de ser bare en vrissen eller negativ person. Fortrængning En norsk forsker, Kirkengen, beskriver dissociation eller fortrængning som sindets beskyttelse mod overgreb. Den krænkede dissocierer ubevidst ved at spalte de skadelige og ydmygende oplevelser fra sin erindring helt eller delvist. De isolerede sanseerfaringer forsvinder ikke ud i den blå luft; kroppen husker dem de aflejrer sig som minder eller indskrifter i kroppen ikke forankret i den bevidste hukommelse, men knyttet til en følelse af ubehag eller angst. Når sindet spalter oplevelserne fra, kan de berørte dele af kroppen få tildelt betydninger der kan være svære at håndtere, fx kan den seksuelt misbrugte pludseligt opleve uforståelige kropsreaktioner. Det kan ske i sammenhæng med oplevelser der på en eller anden måde minder om overgrebet, også selvom situationen er en ganske anden. En ung mand indlægges flere gange med kramper og besvimelser udløst i forbindelse med hårdt, varmt arbejde eller koncentreret læsning. Han fortæller: Han prøvede at tvinge mig til oralsex og plejede da at holde mit hoved med spredte fingre rundt om mine ører og altså, det er som om hvad skal jeg sige som om det er i dette område jeg mærker smerten. Det er præcis i dette område. Et andet af Kirkengens eksempler handler om misbrugte kvinder der hyppigere end andre udvikler vanskeligheder i forbindelse med graviditet, fx fødselsdepression eller fødselspsykose: En fødende kvinde oplevede at hendes far var til stede i fødestuen. Hun rev iltmasken ud af væggen og kastede den mod hans hoved. Så trak hun et stativ op fra sengen og skulle til at kaste det imod ham også, men

15 lægen standsede hende. Det var jordemoderen kvinden så som sin far. Faderen der havde misbrugt hende, havde på det tidspunkt været død i mange år. Smerten betød både far og fødsel hun var i to virkeligheder samtidig. Denne reaktion kan defineres som en fødselspsykose. Traumet kan således ligge gemt som en tikkende bombe. Når den aktiveres, kan det ske i en proces der ikke i sig selv har noget at gøre med om traumet er helt eller delvist glemt eller fordrejet, eller om det huskes klart. Traumet er en sårbarhed der kan gøre sig gældende i en given situation og medføre en uforudsigelig reaktion, fx sygdom, stress, vold eller måske uventet store personlige kriser som følge af skilsmisse eller arbejdsløshed (Lyager, 2005). Krænkerens død kan også være den begivenhed der river op i gamle sår. Den kan ledsages af ambivalente følelser af sorg, lettelse, vrede og måske frustration over ikke mere at have mulighed for at konfrontere krænkeren. Erindringer om krænkelsen kan komme gradvist som forstyrrende og usammenhængende flashbacks der med tiden kan sammenføjes til en egentlig genoplevelse af overgrebet og de følelser der fulgte med. Mindet medfører en ændring i den måde den seksuelt misbrugte forstår sig selv, sin fortid og sine omgivelser på. Det kan være forbundet med stort ubehag, men i et krisepsykologisk perspektiv kan det også være begyndelsen til en udvikling mod et bedre liv. Genfundne erindringer har gennem en årrække været stærkt omdiskuterede. Debatten har bl.a. skyldtes nogle tilfælde hvor behandlere har ledt patienter, eller deres pårørende, til at tro at patienten har været udsat for overgreb uden at det har været tilfældet. Relationer Seksuelle overgreb belaster først og fremmest forholdet mellem den misbrugte og krænkeren, men det kan også belaste forholdet til andre nærtstående. Mistro og skepsis Mange seksuelt misbrugte oplever at de ikke får den støtte de har brug for, hvis de afslører hemmeligheden tværtimod mødes de med stærke negative reaktioner, fx som beskrevet i Thomas Vinterbergs film Festen. Selvom anklagen er et råb om hjælp, vil den samtidig true familiens enhed og omdømme, og den kan medføre fængsling af krænkeren. Familiens øvrige medlemmer kan også føle at de har svigtet fordi de ikke erkendte eller stoppede overgrebet. 13

16 14 Man kan sige at det oprindelige svigt, overgrebet, repeteres når de nærtstående eller andre afviser en overgrebshistorie, eller fejer den af med at Det må man kunne lægge bag sig. Bliver beskrivelsen troet, vil det ofte være med skepsis, fx Overdriver du nu ikke lidt? eller Var du slet ikke selv ude om det? At den seksuelt misbrugte måske klarer sig dårligt socialt eller opfører sig afvigende, kan medvirke til at svække den pågældendes troværdighed, uanset at årsagen er senfølger af overgrebet. Familierelationer Som tidligere beskrevet kan den krænkede være kantet og overfølsom i sin omgang med andre. Det kan gøre familielivet svært. Nogle kan ikke holde ud at deres barn kravler op i sengen eller kommer ind på badeværelset. De bliver fysisk og psykisk afvisende ved en omfavnelse eller hvis de berøres uden at være forberedt. Seksuelt misbrugte kan mangle lyst til at omgås andre. Det kan afspejle sig i overvægt, undervægt eller dårlig hygiejne. Andre kan ikke være alene; de søger måske destruktive relationer på grund af deres lave selvværd eller bruger sex som kontaktmiddel fordi de ubevidst ønsker at bekræfte deres negative selvopfattelse. Det kan føre til stor forvirring hvis den seksuelt misbrugte går ubevidst ind i en generindringsproces, fx ved at reaktioner på overgrebet pludselig begynder at dukke op. Det kan ske uden at hverken den misbrugte eller andre forstår hvad der foregår. Er den krænkede gift, kan det føles som om en kraft udefra pludselig hjemsøger ægteskabet og overtager styringen. Uanset om kilden til smerten er kendt af ægtefællerne, kan resultatet blive uoverensstemmelser (Barshinger, 1999). Hvis den misbrugte går ind i en personlig krise og ikke ønsker at tale om sin hemmelighed, kan reaktionen blive isolation i forhold til ægtefællen logisk efterfulgt af ægtefællens oplevelse af at partneren er ved at trække sig fra forholdet. Trangen til følelsesmæssig afstand, der ofte kendetegner den seksuelt misbrugte, kan belaste forholdet mellem den krænkede og hans eller hendes børn. Det kan skyldes at den seksuelt misbrugte bliver smertefuldt mindet om sin egen hjælpeløshed som barn og derfor ikke kan holde ud at være fysisk nær på barnet. Eller måske kan der ligge en angst for at komme til at gøre barnet fortræd eller en forestilling om at blive oplevet som krænker af omgivelserne. Endvidere har den seksuelt misbrugte større risiko for at leve i parforhold præget af rusmidler og vold med negative føl-

17 ger for deres børn, pga. deres negative valg af relationer (Kirkengen, 2005). Arbejdsrelationer Den seksuelt misbrugtes overfølsomhed og sociale tilbageholdenhed medfører en sårbarhed i forhold til arbejdspladsen. Netværket kan være begrænset; det samme gælder lysten og evnen til at tænke karriere. Den seksuelt misbrugte vil være bange for at komme i et afhængighedsforhold til kolleger eller overordnede der af den pågældende opfattes som manipulerende måske med urette, ligesom han eller hun vil undgå situationer der kan øge risikoen for nye svigt. Servicestyrelsen arbejder i øjeblikket på at undersøge og dokumentere hvilke særlige vanskeligheder personer med senfølger efter seksuelle overgreb oplever i relation til deres arbejdsplads. Undersøgelsen omfatter også ofre for vold udøvet af nærtstående. Helbredskonsekvenser Ifølge WHO behøver traumer ikke at have negative helbredsmæssige konsekvenser, men i grupper med bestemte diagnoser finder man en overhyppighed af mennesker der har været udsat for overgreb (Krug, 2002). Det kan skyldes kroppens ubevidste hukommelse (kropsindskrifter), livsstilsbetingede helbredsproblemer og selvdestruktiv adfærd; ofte optræder flere af disse svagheder i sammenhæng. Kropsindskrifter er sygelighedstilstande der følger af psykiske traumer, dvs. somatisering. Somatisering er ikke hypokondri, men et regulært fysisk symptom. Før tilstanden kan forbedres, er det nødvendigt at opdage og behandle traumet, ellers kan man risikere at påføre den seksuelt misbrugte nye lidelser ved forgæves medicinering og indgreb. De umiddelbare fysiske symptomer kan være smerter i muskler, knogler, mave og underliv, lammelser, kramper, astma, depression, hallucinationer og psykoser. Der kan også være tale om vandladningsbesvær og skedesmerter og kramper. På længere sigt kan følgerne være hjerte- og karsygdomme, knogleskørhed, alzheimer og kræft (Kirkengen, 2005; Goodwin, 2004). En kvinde gik til lægen med underlivssmerter og gennemgik herefter tre operationer hvor hun bl.a. fik fjernet underlivet. Det løste ikke problemet, for smerten var en reaktion på at kvinden arbejdede sammen med en manipulerende person der mindede hende om hendes krænker. 15

18 16 Den personlige usikkerhed og selvforagt der kan følge af overgreb, kan i den krænkedes voksenliv føre til en tilsyneladende frivilligt risikofyldt livsførelse. En livsførelse der holder spøgelserne på afstand og som tjener til at bedøve minderne og skammen. De hyppigst forekommende problemer der ses i sammenhæng med overgreb er: Depression Selvmordsforsøg Selvskadende handlinger Tidlige og mange seksuelle relationer Manglende prævention Seksuelt overførte sygdomme Misbrug af rusmidler Uønskede graviditeter blandt unge piger med risiko for barnets liv Spiseforstyrrelser Voldsskader Især mænd der har været udsat for omsorgssvigt er tilbøjelige til at udvikle et misbrug af alkohol, narkotika eller mad. Andre kan udvikle en besættelse i forhold til arbejde, sport, sex eller andet. Overdreven interesse for arbejde og sport bliver ofte af omgivelserne betragtet som et sundhedstegn, men det der driver den seksuelt misbrugte, er et ønske om at blive bedøvet. Ofte havde jeg en arbejdsdag på langt over tolv timer. Når det endelig blev weekend gik jeg i byen. Jeg gik ud alene. Det var kun når jeg var alene at jeg kunne slappe rigtig af. Jeg kunne lige pludselig blive savlende beruset, men fornemmelsen af at et eller andet ondt, der ellers holdt mig i et jerngreb 24 timer i døgnet til hverdag, slap sit tag i mig. Nu vågnede jeg oftere og oftere dagen efter mine byture sammen med en vildfremmed kvinde jeg lige havde mødt aftenen før (Jensen, 2001). Seksuelt misbrugte der gør skade på sig selv, har ofte oplevet alvorlige overgreb. Lavt selvværd får dem til at føle at de ikke fortjener bedre end fysisk smerte. Høj grad af dissociation betyder at de samtidig føler sig på afstand af de handlinger de foretager. Den fysiske smerte hjælper til at overdøve den indre, psykiske smerte og medvirker til at forenkle en uhåndterlig situation.

19 Sociale følger Ringe skoleudbytte. Et barn der misbruges seksuelt, klarer sig ofte dårligt i skolen. Dels kan overgrebene som nævnt skade hjernen, dels kan de afstedkomme en ringere evne til at koncentrere sig typisk som følge af: Dissociation (fraspaltet erindring) PTSD (posttraumatisk stress) ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, dvs. forstyrrelser relateret til opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet). Barnet kan mangle sociale kompetencer og derfor optræde aggressivt eller forsøge at gøre sig usynlig, bl.a. ved at trække sig fra kontakten med andre børn. Ringe kår. Dårlige resultater i skolen forstærker barnets lave selvværd og kan resultere i et lavt uddannelsesniveau senere i livet og dermed i lavere indtægt og ringe sociale kår uanset hvilke kår og hvilket miljø barnet er vokset op i. Privat ensomhed. Et krænket barn vil som voksen ikke sjældent vælge et uønsket liv som single eller skilt. Det skyldes at enhver relation der involverer tillid til og følelser for et andet menneske, netop kan aktivere den seksuelt misbrugtes dybe angst for igen at blive forrådt af én man holder af og har tillid til. Professionel ensomhed. Det misbrugte barn kan som voksen få svært ved at arbejde tæt sammen med andre. Det kan føre til et (ubevidst) professionsvalg der hovedsalig fokuserer på at arbejdet er alene-arbejde, fx som chauffør eller rengøringsassistent. Ubehag ved at være tæt på andre mennesker, og især ved at berøre dem, gør den krænkede uegnet til at løse opgaver i sundhedssektoren, ældreplejen o. lign. Den seksuelt misbrugte er ikke nødvendigvis selv bevidst om at disse reaktioner og valg kan hænge sammen med barndommens overgreb. Jeg undgår mine kolleger; de synes sikkert det er lidt underligt med mig. Jeg har skiftet arbejdsplads 14 gange inden for de sidste 5 år; jeg holder op hvis de kommer for tæt på. Senfølgerne kan indebære hyppige sygedage og kronisk sygdom kan gøre det svært for den seksuelt misbrugte at fastholde et job. Isolation. Misbrugte mænd føler sig oftere end misbrugte kvinder isolerede fra andre mennesker. For en mand er det særlig tabubelagt at blive ramt på kønnet, og en mand har oftere 17

20 18 svært ved at snakke intimt om sig selv med andre. Dermed forringes chancen for at løsne op for overgrebets magt over ham. I stedet vælger han at ignorere alt hvad der kan true illusionen om en kompetent og aktivt handlende person, også selvom det er en del af ham selv (Lyager, 2005). Socialt udsatte I undersøgelser af socialt udsatte befolkningsgrupper viser sig en tydelig overrepræsentation af personer der er blevet krænket som børn. Det gælder ikke alene seksuelle overgreb, men også andre former for mishandling. De psykiske og sociale følger af overgreb øger altså risikoen for social marginalisering. Udstødelse. Social udsathed vedrører mennesker hvis livssituation og fremtidsudsigter giver øget risiko for social udstødelse, dvs. problemer med at bevare en fast tilknytning til job, familie og andre netværk. De mister social anerkendelse fra omgivelserne og betragter sig selv negativt. Den sociale udstødelse gør det både svært for dem at bestemme over deres eget liv og at øve indflydelse på andre. Prostitution. Biografier såvel som undersøgelser dokumenterer at der blandt prostituerede er mange der har gennemlevet seksuelle overgreb i barndommen (Widom, 1996; Barlach, 2004). Det skyldes typisk de sociale problemer der udspringer af at de personlige og seksuelle grænser er blevet beskadiget ved at blive overskredet i barndommen. Prostitutionen kan også afspejle et ønske om at opleve kontrol i seksuelle situationer som modvægt til følelsen af ødelæggende afmagt i barndommen. Denne følelse af kontrol viser sig dog før eller siden at være en illusion. Susanne bliver som barn udnyttet til sex. Hun bliver samtidig forkælet af de familiemedlemmer der udnytter hende. I skolen oplever hun også hvordan anerkendelse kan følge sex. Hun flytter tidligt hjemmefra, har voldelige og alkoholiserede partnere og oplever fortsat overgreb. Hun bliver mor som 19-årig og har efterfølgende svangerskaber med komplikationer. Da hun er midt i tyverne påbegynder hun en mangeårig tilværelse med prostitution (Rasmussen, 2003) Socialt sammenbrud. Misbrug af alkohol eller narkotika eller afhængighed af job, sport, spil, sex m.v. kan føre til en ødelagt privatøkonomi, et spoleret helbred, en opløst familie og et ikke-eksisterende socialt netværk. I yderste instans kan konsekvensen af

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Senfølger af seksuelle overgreb

Senfølger af seksuelle overgreb Handlingsplan vedrørende Senfølger af seksuelle overgreb 2012-2016 Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling November 2012 Alle har ret til livskvalitet Hvad er rimeligt for et menneske

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere