Trafikprognose forventninger til trafikkens udvikling på Øresundsbron

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikprognose 2015 - forventninger til trafikkens udvikling på Øresundsbron"

Transkript

1 Trafikprognose forventninger til trafikkens udvikling på Øresundsbron Februar 2016

2 Trafikprognose forventninger til trafikkens udvikling på Øresundsbron Denne rapport er udarbejdet af Transport Data Lab på baggrund af fremskrivninger foretaget af WSP for Øresundsbro Konsortiet, februar 2016 Indhold 01 Baggrunden for de nye scenarier 3 02 Sammenfatning 4 03 Forudsætninger for fremskrivningerne 8 04 Væksten i de nærmeste år 9 05 Pendling Øvrige private rejser Let erhvervstrafik Godstrafik Overblik og usikkerheder Banekapaciteten og flere godstog 22 2

3 Baggrunden for de nye scenarier Øresundsbro Konsortiet fik i slutningen af 90 erne udviklet en trafikmodel for at estimere den fremtidige trafik over sundet efter åbningen af den faste forbindelse. Udviklingen i bilog togtrafikken efter sommeren 2000 kom ind i et vækstforløb dels baseret på et regulært trafikspring, dels baseret på de integrations- og lokaliseringseffekter, som har præget regionen op gennem 00 erne og frem til nu. I dag har det ikke aktualitet at anvende den oprindelige trafikmodel. Her 15 år efter åbningen har Øresundsbro Konsortiet set det naturligt at overveje, på hvilket grundlag perspektiverne bedst kan trækkes op, når vi skuer ud i fremtiden. I de seneste år er andre modeller blevet udviklet og estimeret på Øresundssnittet, men ingen af disse modeller er blevet egentligt samordnet i relation til den grænseoverskridende trafik. Øresundsbro Konsortiet har i stedet for at anvende trafikmodeller valgt at arbejde videre med fremskrivninger baseret på scenarier, som bygger på trafikale, demografiske og økonomiske parametre for de kommende års udvikling. Konsulenthuset WSP har i den sammenhæng bistået med ekspertviden ved opbygning af en i forhold til trafikmodeller mindre kompleks metode for de nærmeste år og et forløb Denne rapport fremlægger på basis af WSP s scenariemodel bud på, hvordan trafikefterspørgslen for forskellige markedssegmenter forventes at udvikle sig med udgangspunkt i en kontinuerlig langsigtet fremskrivning af trafikken over Øresundsbron. På kort sigt vil konkrete konjunktur- eller markedsforhold kunne spille ind, hvorfor Øresundsbro Konsortiet for perioden har gjort mindre tilretninger på udvalgte markedssegmenter. Forventninger til udviklingen som helhed frem til 2030 baseres på WSP s bud på fremskrivning. Den øgede trafikefterspørgsel efter flere og længere rejser i fremtiden giver sig udslag i stigningen i antallet af biler og tog. Selve vejforbindelsen over Øresund samt de tilstødende vejstrækninger på respektive sider vurderes at have en kapacitet, der er tilstrækkelig i forhold til efterspørgselsvæksten. Med hensyn til jernbanen står sagen lidt anderledes, idet den tilsluttende strækning på dansk side er erklæret for overbelastet. Sidst i nærværende rapport gøres vurderinger af, om jernbanen især med tanke på den voksende godstransport vil løbe ind i flaskehalse, som reelt kunne blive en barriere for væksten. 3

4 Sammenfatning Det billede, der vil tegne sig for trafikkens udvikling de næste 15 år, vil ikke ligge på samme niveau som den vækst, der gjorde sig gældende for broens første 15 år. En markant opsvingsperiode, men også opbremsning, har været kendetegnende for trafikudviklingen indtil nu. Finanskrisen satte som det fremgår af de enkelte markedssegmenters vækstforløb et afgørende spor. Et spor, som ligeledes aftegnes i en forventning om en stabil, moderat vækst i de kommende år, og hvor der således ikke umiddelbart lægges op til et nyt højkonjunkturforløb. Overordnede vækstforventninger I prognosen forventes den samlede biltrafik over Øresundsbron at vokse med 2,8% pr. år frem til 2020, og herefter med 2,2% gennemsnitligt frem til Heri er der ikke indregnet nogen effekt af en fast Femern Bælt-forbindelse. Antallet af personbiler, der passerer Øresundsbron, vil vokse med 2,6% årligt frem til 2020 og herefter med godt 2,0% pr. år som gennemsnit af perioden 2020 og frem til Antallet af rejsende med tog er antaget at vokse med 2,4% pr. år frem til 2020 og herefter 2,3% årligt. Henset til de aktuelle omlægninger og reelle indskrænkninger i driften med Øresundstog og internationale fjerntog etc. er udgangspunktet for denne vækst naturligvis påvirket og desuden afhængig af, hvornår og hvordan situationen forsøges normaliseret igen. Lastbiltrafikken vil stige mest med 4,0% pr. år frem til 2020 for dernæst at vokse med 3,5% årligt, mens der for gods på bane forventes en vækst i transporterede mængder på 2,5% årligt for hele perioden frem til Samlet prognose for trafikken over Øresundsbron Årsagen til trafikvæksten i de kommende år skal primært findes i den forventede makroøkonomiske fremgang i samfundet kombineret med en befolkningsudvikling i Sydvestskåne og Hovedstadsområdet på cirka 1 procent pr. år. I prognosen er det antaget, at integrationsudviklingen i Øresundsregionen vil stige i samme takt, som vi så fra 2009 til Det vil i praksis sige en uændret integration, da eksempelvis Øresundskomiteens integrationsindeks viser, at integrationsniveauet i regionen var det samme i 2009 og Kapaciteten på Øresundsbrons jernbanedel vurderes fortsat at være tilstrækkelig inden for prognoseperioden. 4

5 Trafikken som den har udviklet sig Øresundsbrons trafikvækst afspejler et forløb, hvor Øresundsmarkedet totalt set er fordoblet i forhold til årene inden åbningen. Sammenlignet med andre internationale forbindelser kom Øresundsbron dermed til at tegne en succes på flere fronter. For det første demonstrerer forbindelsen sin succes ved, at den kollektive trafik, dvs. Øresundstogene m.v., kunne bide sig fast i en markedsandel på op mod 40% af det totale antal personrejser over broen. For det andet viste den kombinerede broløsning sin styrke ved, at det samlede volumen af bil- og togtrafik ligger på et af de højeste niveauer for en europæisk broforbindelse over en landegrænse eller tunnelforbindelse for den sags skyld. Omkring køretøjer og personrejsende passerede dagligt i gennemsnit over Øresund i Umiddelbart før finanskrisen drog mennesker hver dag på tværs af Sundet. Broforbindelsen kunne med udgangen af 2015 notere sig trafikrekord, og trækker dermed udviklingen støt og roligt ud af kriseårene. Med åbningen af den faste forbindelse i 2000 påvirkedes færgeruterne. Flyvebådene og nærmeste færgerute parallelt med broen forsvandt på kort tid, mens ruten over Helsingør-Helsingborg har konstateret en nedgang i persontrafikken, som nu synes stabiliseret. Markedet er i de seneste år blevet tydeligere delt ud fra de rejsendes geografiske udgangspunkt. Når det handler om godstransporterne, har HH-ruten fortsat et godt tag i lastbilmarkedet. Personrejser dagligt over Øresund, gennemsnit pr. dag Antal personrejser Flyvebåde mm Øresundsbron Bil Øresundsbron Tog Helsingør-Helsingborg Efter recessionsperioden synes det samlede Øresundsmarked igen at være i vækst. Det gælder både personrejsemarkedet og godstransporten. Sammensætningen af rejserne har ændret sig under krisen, hvor rejsemålet nu i større grad er blevet forretningsture, fritid og ferie. Til gengæld er pendlingen over Øresund faldet noget tilbage i de senere år. 5

6 Hovedresultater på segmenterne Trafikprognosen tager udgangspunkt i en kontinuerlig langsigtet fremskrivning af trafikken på Øresundsbron og indregner ikke helt kortsigtede konjunktur- eller markedsforhold. For de kommende år frem til 2020 kan der derfor være behov for at tilrette udgangspunktet for fremskrivningen med aktuelle forhold på basis af Øresundsbro Konsortiets løbende vurdering. På langt sigt er det sværere at forudse særlige justeringsbehov. Effekterne af den kommende Femern Bælt-forbindelse vil med sikkerhed påvirke Øresundstrafikken i forhold til internationale rejse- og godsstrømme. Det er dog ikke muligt at inddrage disse faktorer i den type fremskrivningsmodel, som WSP har udarbejdet. Effekten af Femern Bælt afhænger naturligvis også af hvilken tidsplan, som vil komme til at gælde for åbningen af forbindelsen. Det samlede vækstbillede, som er et resultat af WSP s fremskrivningsmodeller på de enkelte segmenter, ses nedenfor. Perioden omfatter i sagens natur den realiserede trafik, mens perioden udgør summen af fremskrivninger pr. enkeltsegment. Trafikvæksten på Øresundsbron er beregnet at gå fra godt køretøjer i 2015 til køretøjer i døgnet i Som det fremgår, er fremskrivningen inddelt i segmenter for lastbiler, pendling, øvrig privattrafik samt let erhvervstrafik (erhvervstrafik i person- og varebiler). I 2030 vil der over broen køre lastbiler, personbiler med pendlingsformål, biler med formålet ferie- og fritidsrejser både som regionale og lange ture, samt biler med formålet let erhverv, der udgør en blanding af f.eks. håndværkerkørsel i mindre erhvervskøretøj eller en firmabil/forretningsrejse osv. I forhold til 2014, der danner udgangsåret for fremskrivningen, er den samlede biltrafik estimeret til en vækst på 40%. Fremskrivning af biltrafikken over Øresundsbron fordelt på segmenter Køretøjer, dagligt Lastbiler Pendling Øvrig privattrafik Let erhverv Baggrunden for de enkelte markedssegmenters udvikling vil blive gennemgået nærmere i de efterfølgende afsnit. 6

7 Med hensyn til persontogene over Øresund venter WSP en vækst både i forhold til pendlingstrafikken, og ikke mindst i forhold til segmentet øvrig trafik, der omfatter regionale og lange rejser med fritids- og feriemål. I runde tal resulterer WSP s fremskrivning i en stigning fra i dag 12 mio. passagerer, der rejser med tog over broen, til 15 mio. i Der er ikke inkluderet data for lange rejser med X2000-tog. Fremskrivning af trafikken med persontog Togpassagerer pr. dag Øvrig privattrafik Pendling Øresundsbron håndterer al jernbanegods over sundet. Om end WSP forventer sig, at lastbilerne vokser noget mere end jernbanegodstransporten, så tegnes et billede af en betydelig vækst for gods på bane over Øresund, som primært går i transit gennem Danmark mod de centraleuropæiske lande. I 2030 ventes de transporterede mængder at nå op på 9,9 mio tons. Effekten af en fast Femern Bælt-forbindelse er ikke inkluderet i dette vækstskøn. Forventet udvikling i jernbanegodstransporten 12,0 10,0 Mio. ton jernbanegods, årligt 8,0 6,0 4,0 2,

8 Forudsætninger for fremskrivningerne Fremskrivningsmodellen bygger på en række forudsætninger og antagelser så som: Dagens infrastruktur samt de ændringer, som er politisk besluttet. Der er ikke indregnet effekt af den faste Femern Bælt-forbindelse i prognosen. Befolkningsvækst, som modsvarer Danmarks Statistik, SCB, Region Skånes og Ørestats officielle prognoser. Vækst i BNP jf. Finansministeriet og Konjunkturinstituttets prognoser. Ingen ændringer i bilbeskatning og trængselsafgifter i prognoseperioden. Der forudsættes generelt, at den nødvendige kapacitet er til stede i såvel vej- som baneinfrastrukturen. Som den historiske udvikling har vist, består Øresundsbrons vækstforløb af flere faser: 1. Den første periode indeholder det første trafikspring, hvor særlige forhold indtræffer ved, at et nyt trafikudbud kommer ind i markedet, og hvor efterspørgslen når et første ligevægtspunkt. WSP vælger at se bort fra denne periode i estimeringen. 2. Årene består af en markant vækstperiode, hvor Øresundsbron og de nye tilgængelige muligheder på den anden side successivt går ind i et nyt højvækstforløb. Med traditionelle modeller er det uhyre svært at prognosticere den udvikling, der netop skete her, især fordi forskellene mellem de to arbejds- og boligmarkeder var en særlig driver for vækst, men som i sig selv ikke kunne forklare hele udviklingen. 3. Perioden indeholder både finanskrisens gennemslag og den forsigtige fremgang ud af krisen. WSP bygger sin model op omkring perioden fra 2005 og frem, med særligt fokus på den sidste. Forklaringsvariable I opstillingen af modellen inddeles markedet i de 4 hovedsegmenter og der prøves flere typer af forklaringsvariable for at skabe signifikante resultater. Eksempelvis vælges demografiske variable for segmenterne Pendling og Øvrige private rejser, for både bane og vej. De økonomiske variable som handelsstrømme, BNP og konsumption indgår ligeledes, og forklarer især segmenterne Let erhvervstrafik i bil og Godstransport. De estimerede elasticiteter mv. gennemgås under hvert af segmenterne senere. Catchment Øresundsregionen er i vækst og befolkningen vokser. Både på dansk og svensk side er byområder/kommuner præget af en forskelligartet udvikling. I broens næropland er kommunerne inde i et forløb, der spænder fra 1,0% årlig befolkningstilvækst og op mod 1,8% i de nærmeste år. Således vokser Stormalmö og Storkøbenhavn overgennemsnitligt, og samtidig udgør de nogle væsentlige afrejse- og destinationspunkter for ture over Sundet. Såvel denne som øvrige parametre i modellen, er listet i oversigten. Indbyggede baggrundsparametre i fremskrivningsmodellen 8

9 Væksten de nærmeste år WSP s prognose bygger som nævnt på en kontinuert, gennemsnitlig vækst baseret på langsigtede indikatorer for økonomi, demografi og regionale forhold. Konkrete markedsbetingede faktorer vil naturligvis gøre sig gældende - herunder forhold, som eksternt påvirker den faste forbindelse, jf. reguleringen af tog- og biltrafikken som følge af den aktuelle ID-kontrol. Trafikudviklingen påvirkes også af, hvordan markedet tager imod forskellige pristilbud, herunder hvor mange bilister, der vælger at køre over med kontantbillet eller med BroPas. Det betyder samlet set for antallet af køretøjer, at væksten i biltrafikken forventes at blive 0,7%-point højere end det, som angives af fremskrivningsmodellen. På nuværende tidspunkt stilles en forventning om en årlig vækst på i gennemsnit 2,8% for Markedstiltag kan ændre prognose Baggrunden herfor er dels, at de faste kunder bliver flere, dvs. at der forventes et fortsat fald i kontantbetalende bilister og dels, at BroPas-kunder vokser. I de foregående år har dette ligget på en vækst på omkring 5,5% årligt. For trafikken de kommende år når også faldet i kontantrejser inkluderes forventes personbilerne at udvise en vækst på 2,8% pr. år. Når vi ser på væksten i lastbiltrafikken i de seneste 12 måneder, er der meget der indikerer, at væksten bliver 1 point højere end, hvad fremskrivningsmodellen peger på, dvs. at 2016 og de førstkommende år snarere vil se en vækst på 4,5%. Den af WSP fremlagte fremskrivningsmodel beregner en årlig vækst i bustrafikken på 2,0% pr. år. Imidlertid vil nye produkter i markedet kunne øge dette bud, og forventningen er, at samarbejdet mellem Øresundsbron og Scandlines om en kombinationsbillet til busser pr. 1. januar 2016 kan tiltrække mere bustrafik fra Øst- og Centraleuropa. Med den aftale forventer Øresundsbro Konsortiet en ekstraordinær positiv effekt, hvor bustrafikken vil stige med op til 6 procent i 2016 og 4 procent i Med ovenstående specifikke forventninger til de enkelte produkter vil den forventede biltrafik over broen vokse til i størrelsesordenen køretøjer for et gennemsnitsdøgn i 2020, dvs. godt 700 køretøjer mere end det, som fremskrivningsmodellen udsiger generelt om perioden. Usikkerheder Skuer vi længere frem til perioden , er der ikke basis for at kunne vurdere en særlig effekt af konkrete markedsaktiviteter, der implementeres nu. Det er heller ikke muligt at sige, om den for øjeblikket forringede togtrafik, både den som anvendes af pendlere i Øresundstog og den som foregik med fjerntoget X2000 og Bornholmstogene, samlet risikerer at skabe en langtvirkende negativ influens i markedet, specielt for den kollektive trafik. I det følgende ses nærmere på baggrunden for udarbejdelsen af vækstestimaterne. 9

10 Pendling Den finansielle krise slog hårdt igennem i pendlersegmentet. Den her anvendte fremskrivningsmodel når frem til, at vækstmulighederne i bolig-arbejdsstedstrafikken vil blive relativt afdæmpede i de kommende år. Et øget omfang af specialisering i arbejdsmarkedet og efterspørgsel efter særlig arbejdskraft over længere afstande er dog en generel tendens. Det antages, at pendlingen over Øresund langsomt vil genfinde sit niveau fra 2010, men det kommer til at tage lidt tid, sådan som vi ser det nu. Prognose for pendlingssegmentet Med en gennemsnitlig vækst i perioden på 1,6% årligt for bilpendling og 2,1% for togpendling vil denne type trafik være den mindst voksende sammenlignet med de øvrige segmenter. Over de seneste år er bilpendlingen gået markant ned, mens pendling med tog fortsat er høj. Historisk udvikling Kørsel i personbil, hvor formålet er pendling, bygger på samtlige personbilture med pendleraftale. Stigningen i antallet af personbilspassager var kraftig i perioden Herefter stoppede væksten i bilpendlingen for så i de senere år at vise decideret tilbagegang. Også den togbaserede pendling, som bygger på de solgte pendlerkort, blev betydeligt forøget i perioden Siden faldt antallet af togpendlere tilbage, men på det seneste er en del af det tabte genvundet. En stor del af pendlingen er genereret på den svenske side (dvs. udgøres af personer som er bosatte i Sverige og arbejder i Danmark). Denne pendlingstrafik udgør 74% af den totale pendling (i 2014). Lavkonjunkturen, som bl.a. satte sig igennem i detailhandelsbranchen, betød at udviklingen i perioden løb ind i en nedgang både i den danskgenererede og den svenskgenererede pendling. Faldet lå på 20-25%, men i absolutte tal er de svenskgenererede rejser mindsket mest. Situationen er stabiliseret, og pendlingssegmentet har nu vist begyndende væksttegn. Pendlingsture opgjort pr. år Antal ture fordelt på, hvor de er genereret 10

11 Konjunkturnedgangen betød, at arbejdsløsheden på Sjælland blev betydeligt forøget i finanskrisen indledende år, hvilket gjorde det sværere at finde arbejde på den danske side af Øresund. Men inden for de seneste 3 år er arbejdsløsheden igen faldet synligt mere end på den svenske side, hvorfor der kan være grundlag for at pendlingsstrømmen kommer tilbage i moderat vækst. Fremskrivningsmodel for pendling i bil Med udgangspunkt i 2014 optegner WSP prognosen for bilpendling frem til 2030 i form af den stiplede linje i diagrammet nedenfor. Sammenlignet med den faktisk realiserede trafik (jf. den grå linje) vil pendlingsvæksten kun langsomt komme tilbage til tidligere tiders topniveau, dvs. omkring , hvor der var pendlerture i bil dagligt. Pendling i personbil, årsdøgntrafik Personbiler pr. dag Realiseret Prognose Når det drejer sig om bolig-arbejdsstedstrafikken på tværs af Øresund, baseres denne primært på befolkningsudvikling og økonomisk vækst. I princippet burde udviklingen i arbejdsmarkeds- og boligmarkedsfaktorer på hver side spille ind. Da det har vist sig vanskeligt at foretage fremskrivninger af pendlingstrafikken ud fra nævnte faktorer, har WSP støttet sig til analytisk bedre forklaringsvariable i form af økonomiske og demografiske variable, dvs. BNP-udviklingen og befolkningsudviklingen. Hovedparametre i model for pendling på vej Ud fra fordelingen af svensk- henholdsvis dansk-genererede rejser vægtes et BNP-tal sammen som forklaringsvariabel for segmentets udvikling. Der er suppleret med en faktor fundet af KTH for biltrafikarbejdets generelle vækst, og på det grundlag anvendes en elasticitet på 0,5. 11

12 Fremskrivningsmodel for pendling med tog Ligesom for pendling i personbil er også togpendlingen øget markant i vækstårene. Pendlerstrømmen på jernbanen har generelt vist stor styrke og er kommet ud af finanskrisen med en fremgang i de seneste år. Fremskrivningsmodellen svarer til bilpendling. Hovedparametre i model for togpendling For at give en bedre forklaring af togpendlingen, må der skeles til den generelle udvikling i det kollektive trafiksystem, hvor togrejserne er vokset i såvel Danmark som Sverige. På det grundlag har WSP fundet det rigtigt at antage en højere elasticitet for togpendlingen (elasticiteten 1). I figuren nedenfor ses togpendlingen, som den har udviklet sig med grå farve. Der er tale om en vækst i segmentet på 125% over perioden på trods af de senere års nedgang. Optegnet med stiplet linje ses WSP s fremskrivning frem til 2030, hvor det forventes at antallet af pendlerture med tog dagligt vil ligge på som gennemsnit over året. Der er tale om en væsentlig opbremsning i væksten for dette segment. Prognose for pendling med tog, årsdøgntrafik Togrejser pr. dag Realiseret Prognose For nærværende hersker der en del usikkerhed om vækstbilledet i den korte horisont, idet pendlerne er særligt påvirket af den reducerede køreplan, nødvendigt togskift i Københavns Lufthavn mv. Der må forventes et vist bortfald af rejser på kort sigt. 12

13 Øvrige private rejser Når vi betragter persontrafik ekskl. pendling, dvs. segmentet af alle øvrige private rejser, ligger WSP s beregnede årlige vækst frem mod 2030 på 2,4% for både vej og bane. Fremskrivningsmodellen omfatter alle regionale og internationale ture med et fritids- og ferieformål. Sammenlignet med pendlingen forventes segmentet for de øvrige private rejser at opnå en relativt større fremgang i de kommende år, hvilket allerede har været tilfældet, mens finanskrisen så småt klingede af. Prognose for øvrige private rejser Historisk udvikling Segmentet øvrige privatrejsende med bil benytter sig af BroPas, flerturskort, EasyGo eller kontantbillet. Omkring år 2007 indtraf opbremsningen i segmentet, men fra 2014 har der været tegn på, at udviklingen er vendt. Når det gælder togpassagererne, har trenden siden 2005 været markant opadgående understøttet af åbningen af Citytunnelen i Malmö i Men fra 2014 synes togmarkedet at være faldet lidt tilbage. Det er først og fremmest svenskernes rejseaktivitet mod Danmark i bil, som er øget siden 2009, mens danskernes ture til Sverige ikke har udviklet sig lige så meget. Øvrige privatrejser, årlig trafik Personbilture for øvrige privatrejser Fremskrivningsmodel for øvrige privatrejser i bil Til at forklare udviklingen i segmentet bedst er WSP kommet frem til, at en kombination af befolkningsudvikling og svensk-dansk konsumption vægtet efter andel rejsende fra pågældende lande kan anvendes som forklaringsvariabler. Svensk konsumption er selvstændigt prognosticeret og dansk konsumption antages udviklet i samme takt som BNP. 13

14 Hovedparametre i model for øvrige privatrejser i bil Elasticiteten mod konsumption er skønnet til 0,65 baseret på udviklingen i perioden Nedenfor vises prognoseresultatet som den stiplede blå linje for perioden Den fuldt optrukne grå linje angiver den realiserede udvikling i markedssegmentet for perioden frem til I 2030 forventes trafikken at være vokset til biler, der passerer Øresundsbron i et gennemsnitsdøgn med ferie- og fritidsformål på en regional eller længere tur. Prognose for øvrige privatrejser i bil, årsdøgntrafik Bilture pr. dag Realiseret Prognose For den del af segmentet, som består af lange bilture, vil der naturligvis ske en påvirkning i retning af større trafik, når den faste Femern Bælt-forbindelse åbner. Fremskrivningsmodellen indeholder ikke denne effekt, som først forventes at gøre sig gældende allersidst i den betragtede periode. Fremskrivningsmodel for øvrige privatrejser i tog For udviklingen i segmentet øvrige private togrejser har WSP ikke helt kunnet eftervise, at en forklaringsvariabel som BNP bør indgå i modellen. Segmentet har haft stor vækst på jernbanesiden over tid. WSP mener ikke, at udviklingen kan forklares med overflytning fra vej til bane. Segmentets udvikling forklares bedre med faktorer, der også gælder for jernbanens fremgang på nationalt niveau. 14

15 Hovedparametre i model for øvrige privatrejser i tog I dette segment har WSP derfor bygget modellen op sådan, at der kobles til passagerudviklingen i Sverige hhv. Danmark, og der vægtes med samme faktor som for bil i fordelingen af, hvem der er danske hhv. svenske togrejsende. Primært støttes til den svenske landstrafikmodel, der beregner en national langsigtet vækst på 1,4%, og dette tilføjes dernæst data for befolkningsfremskrivning i Øresundsregionen, primært nærområdet, hvor toget har særlig godt tag i markedet. Prognose for øvrige privatrejser i tog, årsdøgntrafik Togrejser pr. dag Realiseret Prognose For perioden voksede segmentet med 63%. Det samlede billede i internationale og regionale fritids- og ferierejser med tog tegner en udvikling fra ture i dag til godt ture dagligt i I fremskrivningsmodellen ligger den fremtidige vækst derfor på samlet 40% i perioden. 15

16 Let erhvervstrafik Fremskrivningsmodellen for segmentet let erhvervstrafik indeholder alene bilture, idet denne type trafik med tog kun har en ganske beskeden andel, som kun vanskeligt kan fremskrives med en model. Segmentet omfatter godt 1,1 mio. passager af broen om året ud af det samlede antal køretøjer på 7,0 mio. i WSP s fremskrivningsmodel forventer en vækst på 2,3% årligt frem mod Prognose for let erhvervstrafik Historisk udvikling Let erhvervstrafik består af samtlige personbiler, der anvender Business-aftale, samt alle varebiler inkl. minibusser og personbil med anhænger. Dette segment lægger sig tæt op ad konjunkturudviklingen med en tydelig fremgang i årene frem til 2007, hvorefter der følger en skarp nedgang som følge af krisen. Markedet har rettet sig igen, og er senest inde i pæn fremgang. Det er karakteristisk, at denne trafik i højere udstrækning genereres fra Sverige mod Danmark, hvor svenske business -kunder står for mere end halvdelen af antallet af passager. Svensk erhvervsliv i Skåne anvender i stort omfang Københavns Lufthavn i Kastrup til forretningsrejser, og derfor er et af målepunkterne for dette segment selve lufthavnen. Let erhvervstrafik, antal køretøjer pr. år Bilture fordelt efter, hvor de er genereret Fremskrivningsmodel for let erhvervstrafik Som nævnt påvirkes trafikken i segmentet af de økonomiske konjunkturer. WSP har forsøgt at finde frem til faktorer, der forklarer udviklingen bedst. Regressionsanalyser for forskellige variabler viser, at størst forklaringsevne har det, hvis fremskrivningsmodellen baseres på udviklingen i svensk eksport over Øresund. Der har kunne estimeres en elasticitet på 0,65 for perioden

17 Hovedparametre i model for let erhvervstrafik i bil Med den beskrevne model kommer prognosen for let erhvervstrafik til at se ud som figurens stiplede blå linje angiver nedenfor. Segmentet forventes at vokse fra nu biler i døgnet til biler i 2030 for trafik med erhvervsformål. Prognose for let erhvervstrafik, årsdøgnstrafik Bilture pr. dag Realiseret Prognose 17

18 Godstransport Sammenlignet med det vækstmønster vi ser for persontrafik, forventes godstransport at ligge på et lidt højere niveau samlet set. For vej- og banetransporter peger fremskrivningsmodellen for hele perioden under ét på årlige vækstrater på henholdsvis 3,7% og 2,5%. Prognose for godstrafik Historisk udvikling Antallet af lastbiler, der passerer over broen, har været i næsten konstant fremgang, og broforbindelsen udgør Sydsveriges vigtigste godskorridor mod Kontinentet. Udviklingen er begrundet i den generelle baggrundsvækst ligesom der er set en vis overflytning, dels fra Østersøruterne dels fra HH-overfarten. Øresundsbron står nu for over halvdelen af lastbilerne over Øresund, hvor broforbindelsen successivt har taget markedsandel fra færgerne. Over tid har hele markedet været i fremgang inkl. jernbanen. Mængdemæssigt transporteres ligeså meget gods på bane som på vej. Som det fremgår af figuren nedenfor, er omkring % af lastbiltransporterne genereret med udgangspunkt i Danmark. Udviklingen i lastbiler via Bron og HH Lastbilture genereret i respektive lande Fremskrivningsmodel for godstrafik på vej Lastbiltrafikkens udvikling tager i sagens natur udgangspunkt i de faktorer, der bestemmer im- og eksport mellem landene. Mange andre forklaringsvariable er også analyseret for bedst muligt at beskrive den fremtidige udvikling. Da lastbilkørslen over Øresundsbron for størstedelens vedkommende genereres fra den danske side har WSP s regressionsanalyse vist, at den bedste forklaringsevne kan etableres ud fra nøgletal for svensk import som drivende for lastbiltrafikkens vækst. 18

19 Hovedparametre i model for godstrafik på vej I analysen har WSP fastlagt en elasticitet på 0,9 som i realiteten er den samme for både Øresundsbron og HH-ruten. Det er antaget, at fordelingen af den fremtidige vækst på de to forbindelser sker i forhold til fordelingen af de overførte lastbiler. Udgangspunktet for fremskrivningen er, at Øresundsbrons markedsandel forbliver uændret, dvs. beregningsmæssigt fastholdes på 2014-niveau. Fra 10-årsperioden 2005 frem til 2014 har væksten i antallet af lastbiler på Øresundsbron samlet været 55%, hvilket er angivet nedenfor med grå linje i figuren. Den stiplede blå linje udgør resultatet af fremskrivningen. I 2030 viser prognosen, at i gennemsnit lastbiler dagligt vil benytte Øresundsbron svarende til en vækst på 65% over de næste 15 år. Prognose for godstrafik på vej, årsdøgnstrafik Lastbiler pr. dag Realiseret Prognose Fremskrivningsmodel for godstrafik på bane Segmentet jernbanegods forventes også at opnå en betydelig vækst i de kommende år på baggrund af en markant udvikling, der har gjort sig gældende i banetrafikken siden broens åbning. Udviklingen i jernbanetrafikken tager ikke udgangspunkt i antal kørte vogne eller i antallet af godstog. Fremskrivningen, der er baseret på tonmængder, er analyseret med baggrund i flere forklaringsvariabler. Bortset fra et dyk omkring har væksten i godsmængderne på bane været stabilt voksende også under lavkonjunkturen. Jernbanegodsets udvikling drives mere af den svenske side. WSP s regressionsanalyse peger på den svenske eksport som bedste forklaringsværdi, og der er skønnet en elasticitet på ca. 0,7. 19

20 Hovedparametre i model for godstrafik på bane I figuren neden for beskrives vækstforløbet indtil nu med den grå linje. Jernbanegodset er i 10-årsperioden vokset med 80%. Prognosen for 2015 og frem til 2030 er illustreret med den stiplede blå linje. I 2030 kan det forventes, at jernbanen skal trække godsmængder, der er ca. 45% større end i dag svarende til 9,9 mio. tons årligt. Prognose for gods på bane, årlig trafik 12,0 10,0 Banegods, mio. tons pr. år 8,0 6,0 4,0 2, Realiseret Prognose Jernbanegodsets udvikling er meget afhængig af den fornødne infrastrukturs kapacitet, og er i øvrigt påvirket af nogle få større godsoperatørers aktivitetsniveau og evne til at konkurrere i markedet. Ses på det samlede antal person- og godstog over Øresundsbron, vil der være plads til væksten i antallet af godstog på selve broforbindelsen i den betragtede periode. 20

21 Overblik og usikkerheder Det detaljerede billede af WSP s fremskrivninger kan opsummeres, som det fremgår nedenfor. De enkelte delmodeller beskriver samlet set et stabilt vækstforløb. For den første periode er der behov for korrektioner, der baseres på konkrete tiltag i markedet, f.eks. i form af nye produkter, der tilbydes Øresundsbrons kunder. En justering kan også komme på tale på grund af den reducerede køreplan for persontogene, hvor effekten endnu ikke kendes på nuværende tidspunkt. For perioden ligger WSP s bud på den fremtidige vækst beskrevet på enkeltsegmenter. I horisonten er der planer om etablering af den faste Femern Bælt-forbindelse. Den internationale person- og godstransport over Øresund vil blive påvirket heraf, men effekten er ikke inkluderet i fremskrivningsmodellen bl.a. som følge af stor usikkerhed om åbningstidspunktet for forbindelsen. Der knyttes naturligvis en vis usikkerhed til udviklingen helt generelt, både som nævnt i det korte perspektiv f.eks. med de implikationer, som grænsekontrollen medfører helt aktuelt men i sagens natur også på den lange bane. Ingen ved i dag, om der skulle indtræffe en recession eller en højvækstkonjunktur, eller for så vidt begge dele, når vi kigger fremad mod Der er på basis af modellen tegnet nogle mulige afvigelser fra basisscenarierne for de enkelte segmenter. WSP har set nærmere på de indgående forklaringsvariable, og på dette grundlag forsøgt at generere anderledes udviklingsforløb. For den samlede periode frem mod 2030 kan der under de enkelte segmenter tegnes mere eller mindre økonomisk konjunkturfølsomme forløb afspejlet i de beregnede lavvækstog højvækstscenarier. Disse variationer i forhold til basisscenariet er opsummeret i nedenstående tabel. Opsummering af basisfremskrivning samt et høj- og lavvækstscenarie 21

22 Banekapaciteten og flere godstog Fremskrivningsmodellerne og den metode, som anvendes her, forudsætter, at kapaciteten er til stede i den tilstødende infrastruktur. Det antages, at infrastrukturen ikke indeholder barrierer, som reelt vil modvirke efterspørgselsvæksten, og som tidligere beskrevet forudsættes planer for vej- og baneinfrastrukturforbedringer på de tilstødende strækninger i Danmark og Sverige gennemført. Pludseligt opståede reduktioner i f.eks. persontogenes antal og rejsetid antages at blive normaliseret. Godstransporten herunder den svensk-tyske transittrafik giver på mange måder en særlig udfordring for jernbanen. Den i det foregående beskrevne udvikling i godssegmentet giver successivt forøgede tonmængder, som vil omsætte sig i en vækst i antallet af godstog. En særskilt beregning er derfor foretaget for at se nærmere på, om kapaciteten slår til. Hvis der antages en uændret last på godstogene med 800 ton som gennemsnit, vil der i 2035 køre godstog over Øresundsbron svarende til 39 godstog/gennemsnitsdøgn. Hvilken lastgrad, der kan tænkes i fremtiden, beror på sammensætningen af godset og de konkrete godsprodukter. Godstrafikken på bane med WSP-fremskrivning Den forøgede trafik, som WSP-scenariet tegner, ligger med hensyn til antallet af godstog noget lavere end det, som tidligere er fremgået af forskellige godsanalyser. Et gennemsnitsdøgn, som ovenfor er anvendt for døgntrafikken, udgør dog i realiteten også et noget afvigende udtryk for den reelle belastning. For trafikken gennem Malmö og Københavnsregionen betyder ovenstående samlet set, at antallet af køreplanlagte kanaler til godstog (systemkanaler) skal udvides fra 2 kanaler pr. time til 3 kanaler pr. time. Dette svarer til en udvidelse på 50%, når der skal være plads til 3 godstog pr. time pr. retning via Øresundsbron. På selve broforbindelsen vil dette ikke indebære kapacitetsproblemer. En nærmere vurdering af, hvordan efterspørgslen fordeler sig over ugen og over døgnet er naturligvis vigtig i forhold til at bestemme, i hvilket omfang kapaciteten på den samlede 22

23 Øresundsforbindelse er tilstrækkelig til at afvikle den forudsatte trafik. Hvis godstogene fordelte sig jævnt over ugens dage, ville det svare til, at trafikken på en normaldag skulle udgøre 14,2%. Max-belastningen findes imidlertid torsdag, hvor 19% af trafikken afvikles svarende en faktor 1,33 højere end gennemsnittet. Den dimensionerende max-time udgør 9% af døgntrafikken i retning mod Danmark, mens max-timen udgør 10% i retning mod Sverige. Der må således tages hensyn til, at efterspørgslen ikke er jævnt fordelt på døgnet, da godsoperatørerne skal frem til terminalerne på bestemte tider, hvor lastbiler bringer godset frem til kunderne på slutdestinationen, og omvendt. Døgn- og timefordeling af godstog på basis af WSP-fremskrivning Gns.- døgn Dimensionerende døgn Højere togvægt Maxtime Kanaler time/ retning Dimensionerende trafik 39 tog 51 tog 46 tog 5 tog 3 tog Ovenstående beregning indeholder ikke effekten af en fast Femern Bælt-forbindelse. Der er inkluderet en forøget togvægt med 10% svarende til, at togvægten øges til 880 ton. Dette betyder, at den dimensionerende døgntrafik med 51 godstog på den mest travle dag (torsdag) i stedet kan afvikles i 46 godstog pr. time for begge retninger. Med en antaget forøget godsvægt er kørselsbehovet 5 tog (begge retninger tilsammen). Max-behovet pr. time pr. retning er derfor 3 godstogskanaler. Hvert godstog fylder, hvad der svarer til 2 persontog. På selve Øresundsforbindelsen vil der være plads til at afvikle denne trafik. Det skal tages i betragtning, at der i de kommende år vil blive indsat mere trafik gennem Malmö, bl.a. med et større udbud af Pågatåg i forbindelse med opgradering/åbning af regionalbanerne i Skåne, og på dansk side vil trafikken uden om Københavns Hovedbanegård blive forøget via Ny Ellebjerg, når nye togsystemer direkte til/fra Københavns Lufthavn introduceres i forbindelse åbningen af den nye Ringstedbane. Forudsætningen for, at yderligere godstransport over broen og yderligere persontrafik på lang sigt, kan afvikles, indebærer samtidig behov for kapacitetsforbedrende tiltag på de tilstødende strækninger: Udbygning af Södra Stambane til 4 spor mellem Malmö og Lund Tiltag på Kontinentalbanen for at samkøre flere godstog og flere regionaltog Udbygning af Københavns Lufthavn Kastrup station med flere perronspor mv. Udbygning af Ørestad station med flere perronspor. Med disse kapacitetstiltag, der kan implementeres over de næste 10 år, vil der ikke være en barriere for, at efterspørgselsvæksten realiseres sådan som fremskrivningsmodellerne viser. 23

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Vækstområde Øresund. side 1

Vækstområde Øresund. side 1 Vækstområde Øresund 1 Om Vectura Dannet ved fussion af Vägverket e og Banverkets rådgivningsdivisioner 100 % ejet af den svenske stat Nordens største faglige miljø inden for trafik Mere end 1200 konsulenter

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Notat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger

Notat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Notat Januar 2015 Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Knud Erik Andersen har i januar 2015 publiceret endnu en debatbog om Femern-projektet - Analyse af nye trafikprognoser for Femern-forbindelsen,

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009

www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 Forecast for dansk turisme - juli 2009 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2009 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. december 2013 EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN Med dette notat afrapporteres de trafikmodelberegninger vedr.

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Hvordan bruger vi Øresundsbanen

Hvordan bruger vi Øresundsbanen Hvordan bruger vi Øresundsbanen...når der er en ny forbindelse? Anders H. Kaas, Atkins Malmö 8. februar 2013 Agenda Overblik Situationen i dag Trafikvækst Undersøgte alternativer Kapacitetsmodel Resultater

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning mf@dtf.dk 1 Indledning Dette papir omhandler en del af en aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, kaldet

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Trafikberegninger for en fast forbindelse over Femer Bælt

Trafikberegninger for en fast forbindelse over Femer Bælt Trafikberegninger for en fast forbindelse over Femer Bælt Baggrund Efter en fælles beslutning truffet af den danske og den tyske trafikminister indledtes i 1995 en række forundersøgelser vedrørende en

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere