Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen"

Transkript

1 Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense Befolknings- og forbrugsforhold Kundeinterviewanalyse i Tarup Center 33 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Vurderinger og konsekvenser 3

4 Vurderinger og konsekvenser Odense Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) foretage en vurdering af konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i markedsområdet ved en udvidelse af Tarup Center samt etablering af en discountbutik i henholdsvis Korup og på Rugårdsvej 103. Udgangspunktet Tarup Center er det største udbudspunkt i det nordvestlige Odense. Her er i alt 9 dagligvarebutikker og 31 udvalgsvarebutikker. Den største dagligvarebutik er Løvbjerg. Herudover er der et bredt udvalg af både dagligvarer og udvalgsvarer, samt andre kommercielle servicefunktioner som frisør, bank, bodega mv. Lige uden for Tarup Center ligger Netto, som i denne analyse er medtaget i Tarup Center. I 2013 var den samlede omsætning i centret 410 mio. kr., heraf udgjorde dagligvarer knap halvdelen. I Korup lokalcenter ligger supermarkedet SuperBest samt discountbutikkerne Fakta og Aldi. Herudover ligger der to dagligvarespecialbutikker samt to udvalgsvarebutikker. Den samlede dagligvareomsætning vurderes at være 115 mio. kr. i Odense bymidte og Odense SØ er de to største udbudspunkter på Fyn. I Odense bymidte er ca. 248 udvalgsvarebutikker og 55 dagligvarebutikker. Bymidten er i de senere år blevet styrket på de centrale strøg, bl.a. gennem betydelige investeringer i Magasin i Vestergade. Modsat er de mere perifere beliggenheder kommet under pres, herunder bl.a. den nordlige ende af Kongensgade, som har mange tomme lejemål. I Odense SØ, som består af Rosengårdcentret, IKEA og butiksbyen med bl.a. Bilka, er der omkring 130 butikker. Dagligvareomsætningen vurderes at være ca. 700 mio. kr. i Odense bymidte og 1,6 mia. kr. for udvalgsvarer i Dagligvareomsætningen vurderes at være 710 mio. kr. i 2013 i Odense SØ, mens udvalgsvareomsætningen vurderes at være 3,2 mia. kr. i Mens dagligvareomsætningen således er på samme niveau i bymidten og i Odense SØ, er udvalgsvareomsætningen i Odense SØ nu det dobbelte af omsætningen i bymidten. Hvor der tidligere har været en større grad af balance mellem omsætningen i bymidten og i Odense SØ, har bymidten således igennem længere tid tabt terræn til aflastningsområdet Odense SØ. Shoppingcentret VIVA er planlagt med intentionen om netop at ændre denne balance mellem bymidten og aflastningsområdet Odense SØ. 4

5 Vurderinger og konsekvenser Konklusion Det forventes, at konkurrencesituationen generelt fortsat skærpes i fremtiden. Udvalgsvarehandelen vil centrere sig i færre, men stærkere udbudspunkter. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort vareudbud og/eller butiksudbud i det enkelte udbudspunkt. Etableringen af VIVA i Odense bymidte vil være afgørende for at styrke bymidten som udbudspunkt, ikke alene i form af VIVA s tilførsel af et betydeligt butiksareal til bymidten, men også i forhold til at påvirke investeringslysten i andre dele af bymidten herunder ikke mindst i den nordlige del af Kongensgade. Etablering af en yderligere discountbutik i Korup lokalcenter, etablering af et lokalcenter på Rugårdsvej 103 med en discountbutik samt en udvidelse af Tarup Center vil forbedre indkøbsforholdene for borgerne, men vil få konsekvenser for de øvrige eksisterende dagligvarebutikker i de tre næroplande. Det er ICP s vurdering, at de eksisterende dagligvarebutikker vil få forringet deres driftsvilkår, men det vurderes ikke at betyde lukningstruede butikker. En udvidelse af Tarup Center med yderligere m 2 til udvalgsvarer er mere end en fordobling af udvalgsvarearealet. Det forventes at styrke Tarup Center som indkøbsdestination især for forbrugerne i det nordvestlige Odense. Tarup Center forventes i 0-alternativet i 2025 at få en omsætningsnedgang på 11 % i forhold til En styrkelse af centret med flere udvalgsvarer forventes at kunne næsten fordoble udvalgsvareomsætningen til 358 mio. kr. i En udvidelse af Tarup Center i forhold til 0-alternativet i 2025 forventes at betyde en omsætningsnedgang på 3 % i Odense bymidte og 2 % i Odense SØ, mens Odense i øvrigt forventes at miste 1 %. Faldet i udvalgsvareomsætning i de eksisterende butikker forventes ikke at ramme enkelte butikker og forventes ikke at betyde lukningstruede butikker. Trods en udvidelse vil Tarup Center ikke være en reel trussel mod det meget større tilbud i både Odense bymidte og Odense SØ, men vil i højere grad udfylde sin rolle som bydelscenter for det nordvestlige Odense. Der er dog mulighed for, at rækkefølgen af etableringen af VIVA og udvidelsen af Tarup Center vil få en vis indflydelse på lejersammensætningen i begge centre. Nogle butikskoncepter, som kræver et stort markedsmæssigt underlag, vil ikke have interesse i at etablere sig i et bydelscenter som Tarup Center, men vil alene satse på etablering i Odense SØ eller i bymidten herunder i VIVA. En række mainstream koncepter som eksempelvis H&M, Bianco Sko og Louis Nielsen vil kunne vælge mellem at etablere sig i såvel bymidten og VIVA som i Tarup Center. Ved en etablering af VIVA samtidig med en udvidelse af Tarup Center, vil mainstream koncepterne sandsynligvis vælge en placering i bymidten og VIVA på bekostning af Tarup Center. Erfaringer fra andre steder siger, at en udvidelse af Tarup Center før etableringen af VIVA kan blokere for disse butikkers etablering i VIVA, da de pågældende butikker ofte vil afvente, hvorledes den nyetablerede butik fungerer, før der træffes beslutning om etablering af endnu en butik. Derfor kan rækkefølgen af etableringen af VIVA og udvidelsen af Tarup Center være af stor betydning. 5

6 Vurderinger og konsekvenser Forudsætninger Horisontåret er fastlagt til Der beregnes for to forskellige alternativer: et 0-alternativ, hvor ingen af projekterne etableres og et Hoved-alternativ. 0-alternativ I 0-alternativet udvides hverken Tarup Center eller lokalcenter Korup, ligesom der ikke etableres en discountbutik på Rugårdsvej. Hoved-alternativ I Hoved-alternativet udvides Tarup Center med i alt m 2 detailhandel, heraf placeres mere end 60 % af arealet i kælderplan. Det forudsættes at m 2 disponeres til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer. I lokalcenter Korup etableres yderligere en discountbutik på m 2. Det forudsættes, at det er en Netto, der etableres. Herudover etableres 500 m 2 udvalgsvarer. På Rugårdsvej 103 etableres et nyt lokalcenter med en Rema 1000 discountbutik på m 2. Det forudsættes i alle tre projekter, at der skabes optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen: - I Odense bymidte etableres butikscentret VIVA ved banegårdsarealerne. Centret bliver på ca m 2 med m 2 dagligvarer og m 2 udvalgsvarer. Det forventes åbnet i Af ovenstående m 2 til udvalgsvarer disponeres ca m 2 til 3 store udvalgsvarebutikker. To af disse placeres i VIVA, mens den sidste store udvalgsvarebutik placeres i Odense bymidte i øvrigt. - I Rosengårdcentret konverteres den tidligere Kvickly til udvalgsvarebutikker. - I Bolbro etableres yderligere m 2 dagligvarebutikker. - I Næsby etableres yderligere m 2 dagligvarebutikker. - Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i markedsområdet frem til Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. - Tarup Center er endestation for Odense letbane. Banen åbner i Såvel etableringen af Odense letbane som realiseringen af Thomas B. Thriges Gade projektet vil medføre byggegener for bymidten de kommende 5-6 år. - På længere sigt vil de nævnte massive investeringer i bymidten herunder i en betydelig boligudbygning gavne bymidten. 6

7 Vurderinger og konsekvenser Metode - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til 2025 på 0,25 % for dagligvarer og 1,25 % for udvalgsvarer. Forbrugsprognosen er beregnet i faste priser. - Alle omsætningstal er i 2013-priser, så forandringer i omsætningen frem til 2025 kan tages som udtryk for reelle forandringer. - Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for henholdsvis Odense Kommune og Danmarks Statistik. - I Tarup og Paarup området bor personer, som forventes at stige 6 % til personer i I Korup bor personer, som forventes at stige 6 % til personer i I Ubberud bor knap personer, som forventes at falde 6 % til personer i I hele det nordvestlige Odense, bor personer, som forventes at stige 4 % til personer i Det samlede dagligvareforbrug var 308 mio. kr. i Tarup og Paarup i Det forventes at stige 10 % til 338 mio. kr. i I Korup og Ubberud var dagligvareforbruget 181 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at stige 5 % til 190 mio. kr. i I markedsområdet i alt var dagligvareforbruget 4,7 mia. kr. i Det forventes at stige 15 % til 5,4 mia. kr. i Udvalgsvareforbruget i hele markedsområdet var 4,5 mia. kr. i 2013, hvilket forventes at stige til 5,8 mia. kr. i 2025 svarende til en stigning på 31 %. - Handel via internettet er i 2013 forudsat ikke at have nogen mærkbar betydning for dagligvarer, mens e-handel med udvalgsvarer udgør 14 % af det samlede udvalgsvareforbrug i Danmark. - Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at hhv. 25 % af udvalgsvareforbruget samt 5 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i Med udgangspunkt i forbrugsberegningerne og viden om de forskellige udbudspunkters konkurrencemæssige styrker udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for I denne model indlægges forbrugsforudsætningerne for 2025, og der fås et niveau for en omsætning i 2025, såfremt der ikke etableres yderligere detailhandel i Tarup, Korup og på Rugårdsvej. Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0- alternativet. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad udvidelsen af Tarup og Korup samt etableringen af en discountbutik på Rugårdsvej vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i markedsområdet. 7

8 Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser Dagligvarer Mens forbrugerne er villige til at køre langt for et bredt og dybt udbud af udvalgsvarer, bliver dagligvarer ofte købt så tæt på bopælen som muligt. Nedenstående tabel 1.1 viser udviklingen i dagligvareomsætningen i Odense Kommune fra 2013 til Eksempelvis viser tabel 1.1, at dagligvareomsætningen i de eksisterende butikker i Odense bymidte i 2013 var 692 mio. kr. Hvis de 3 projekter ikke etableres (0-alternativet), forventes dagligvareomsætningen at være mio. kr. i Hvis Hoved-alternativet etableres, vurderes dagligvareomsætningen i Odense bymidte at være 976 mio. kr. Det vil sige, at konsekvensen ved Hoved-alternativet er en omsætningsnedgang for butikkerne i Odense bymidte i forhold til 0-alternativet på 32 mio. kr., svarende til en nedgang på 3 % i forhold til 0-alternativet. De fremtidige omsætninger er et udtryk for et omsætningsniveau i 2025 og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2013-priser. Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Odense kommune (mio. kr. inkl. moms i 2013-priser) Omsætning 2013 Omsætning 2025 Omsætning 2025 Konsekvens Konsekvens 0-alternativ Hovedalternativ (mio. kr.) % Tarup Center % Korup lokalcenter % Rema 1000 Rugårdsvej Odense bymidte % SØ Odense % Næsby bydelscenter % Bolbro bydelscenter % Odense i øvrigt % Odense Kommune i alt Andre steder ** ** ** +17 *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. **Ej opgjort Dagligvarer alternativet Det forventes også i fremtiden, at dagligvarer bliver købt så tæt på bopælen som muligt, hvis det rigtige udbud findes. Samtidig gør de øgede åbningstider, at kunderne i højere grad har mulighed for at handle tæt på bopælen. 8

9 Vurderinger og konsekvenser I det nordlige Odense forventes dagligvareudbuddet at blive styrket i Bolbro og Næsby med yderligere godt m 2 dagligvarer begge steder, hvilket vil forbedre de lokale indkøbsforhold. En styrkelse af Odense bymidte med shoppingcentret VIVA med m 2 dagligvarer vil få betydning for de øvrige dagligvarebutikker i Odense Kommune. Kunderne vil i højere grad end før vælge Odense bymidte som indkøbssted. Trods en styrkelse af detailhandelen i Odense bymidte forventes Odense SØ med hypermarkedet Bilka og varehuset Føtex fortsat at have nogenlunde samme betydning på dagligvareområdet. Tarup Center og Korup lokalcenter vil trods den øgede konkurrence fra Odense bymidte også i fremtiden være det primære indkøbssted for dagligvarer for borgerne i nærområderne. Dagligvarer 2025 Hoved-alternativet En styrkelse af dagligvareudbuddet i det nordvestlige Odense med en udvidelse af Tarup Center og etablering af en discountbutik i Korup og på Rugårdsvej forventes ikke at få betydning for den overordnede centerstruktur i Odense Kommune. Tarup Center har allerede i dag en stærk dagligvareprofil med et stort supermarked, en discountbutik samt en række dagligvarespecialbutikker. Med udvidelse på m 2 dagligvarer, som ikke er en enkelt dagligvarebutik, forventes Tarup Center i 2025 at opnå en dagligvareomsætning på 224 mio. kr. Det er 27 mio. kr. mere end i 0-alternativet. Næroplandet til Tarup Center vurderes at være Tarup, Paarup, Korup og Odense NV, men den gode trafikale placering gør Tarup Center attraktiv for et større opland. Kundeanalyser i Tarup Center viser, at 14 % af kunderne bor uden for Odense Kommune. I Korup lokalcenter forventes dagligvareomsætningen at blive 147 mio. kr. i 2025, hvilket er 31 mio. kr. mere end i 0-alternativet. Korup lokalcenter er det primære indkøbssted for borgerne i Korup, men tiltrækker ligeledes en del borgere fra Ubberud, Ejlstrup, Blommenslyst og Bredbjerg. En styrkelse af dagligvarehandelen må forventes i højere grad at tiltrække kunder fra næroplandet. Rema 1000 på Rugårdsvej forventes at opnå en omsætning på omkring 40 mio. kr. i Det forventes, at næroplandet vil være Tarup, men discountbutikken vil ligeledes tiltrække kunder fra Næsby og Provstegård. Etableringen af alle tre projekter må forventes at have indflydelse på hinanden. Det forventes, at etableringen af discountbutikker på Rugårdsvej og i lokalcenter Korup vil hente noget omsætning fra Tarup Center. Omvendt vil en styrkelse af Tarup Centret tage omsætning fra både Rugårdsvej og Korup. Det er ICP s vurdering, at alle tre projekter vil forbedre de lokale indkøbsforhold på dagligvarer for borgerne i nærområderne. Men etableringerne vil få konsekvenser for de øvrige eksisterende dagligvarebutikker i lokalområdet. Etableringen af de tre projekter vil betyde forringede driftsvilkår i de eksisterende butikker, men det vurderes ikke at betyde lukningstruede butikker. I Odense i øvrigt forventes en omsætningsnedgang for dagligvarer på 37 mio. kr. svarende til en nedgang på 1 % i 2025 i forhold til 0-alternativet. Det forventes primært at være dagligvarebutikker placeret i øvrigt i det nordvestlige Odense, der mister omsætning. Det vil betyde en forringelse af driftsvilkårene, men det forventes ikke at betyde lukningstruede dagligvarebutikker i Odense i øvrigt. 9

10 Vurderinger og konsekvenser Hvis de tre projekter etableres, forventes dagligvareomsætningen i Odense bymidte at være 32 mio. kr. mindre end i 0-alternativet, hvilket svarer til en omsætningsnedgang på 3 %. Hermed forventes dagligvareomsætningen i Odense bymidte at være 976 mio. kr., hvis de tre projekter etableres. Omsætningen vil ikke blive taget fra en bestemt butik i bymidten, men er et udtryk for, at borgerne i det nordvestlige Odense i højere grad vil få dækket deres dagligvareforbrug lokalt. En styrkelse af dagligvareudbuddet lokalt vil ligeledes have marginal betydning for dagligvareomsætningen i Odense SØ. Det forventes, at dagligvareomsætningen er 734 mio. kr. i Odense SØ i 2025 i Hoved-alternativet. Det er 12 mio. kr. mindre end 0-alternativet, hvilket svarer til en omsætningsnedgang på 2 %. Udvalgsvarer Det forventes, at konkurrencesituationen generelt bliver skærpet i fremtiden. Det forventes, at udvalgsvarehandelen vil centrere sig i færre, men stærkere udbudspunkter. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort vareudbud og/eller butiksudbud i det enkelte udbudspunkt. Odense SØ har i de seneste år øget sin betydning i markedsområdet ikke mindst med udvidelserne af Rosengårdcentret og udvidelsen af Ikea. Etableringen af VIVA i Odense bymidte vil styrke bymidten som udbudspunkt. Styrkelsen vil ikke alene komme i form af VIVA s tilførsel af et betydeligt butiksareal, men forventes også at påvirke investeringslysten i andre dele af bymidten herunder ikke mindst i den nordlige ende af Kongensgade. Internethandel med detailhandelsvarer forventes især i nogle brancher at kunne mærkes for den fysiske detailhandel i fremtiden. Det er forudsat, at 25 % af forbruget af udvalgsvarer dækkes ved køb på internettet i Nogle butikker og brancher vil naturligvis blive ramt hårdere end andre. Det er ICP s vurdering, at den øgede internethandel vil ramme alle udvalgsvarebutikker. Etablering af en letbane forventes at lette adgangsforholdene til Tarup Center, men forventes ikke i væsentlig grad at øge omsætningen i Tarup Center. Især dagligvarer vil fortsat blive købt så tæt på bopælen som muligt, mens Odense bymidte og Odense SØ fortsat vil være de to dominerende udbudspunkter. Nedenstående tabel 1.2 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i markedsområdet til Odense kommune fra 2013 til Det er ICP s vurdering, at udvalgsvareomsætningen i Rema 1000 på Rugårdsvej og Netto i Korup er begrænset i forhold til det samlede marked. Herved har etableringerne ikke væsentlig betydning for udviklingen i udvalgsvareomsætningen frem til Ligeledes er det ICP s vurdering, at etableringen af 500 m 2 udvalgsvarer i Korup ikke vil få målbar betydning for den eksisterende detailhandel i markedsområdet. De fremtidige omsætninger er et udtryk for et omsætningsniveau i 2025 og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2013-priser. 10

11 Vurderinger og konsekvenser Tabel 1.2 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Odense kommune (mio. kr. inkl. moms i 2013-priser) Omsætning 2013 Omsætning 2025 Omsætning 2025 Konsekvens Konsekvens 0-alternativ Hovedalternativ (mio. kr.) % Tarup Center % Odense bymidte % SØ Odense % Odense i øvrigt % Odense Kommune i alt % Andre steder ** ** ** +37 *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. ** ej opgjort. Tabel 1.2 viser, at udvalgsvareomsætningen i butikkerne i Odense bymidte i 2013 var mio. kr. Hvis Tarup Center ikke udvides (0-alternativet), forventes udvalgsvareomsætningen at være mio. kr. i Hvis Hoved-alternativet etableres, vurderes udvalgsvareomsætningen i Odense bymidte at være mio. kr. Det vil sige, at konsekvensen ved Hovedalternativet er en omsætningsnedgang for butikkerne i Odense bymidte i forhold til 0-alternativet på 82 mio. kr. svarende til en nedgang på 3 %. Udvalgsvarer alternativet Det forventes, at konkurrencesituationen bliver skærpet yderligere i fremtiden. Især Odense bymidte og Odense SØ med Rosengårdcentret og Butiksbyen vil fortsat kæmpe om at tiltrække forbrugerne på Fyn. Herudover vil de mindre byer på Fyn fortsat forsøge at være attraktive udbudspunkter for det lokale opland. Med etableringen af VIVA forventes Odense bymidte at opnå en udvalgsvareomsætning på i alt mio. kr. i 2025 i 0-alternativet. Odense bymidte vil samlet set få en øget betydning som indkøbssted. Etableringen vil ikke kun tiltrække kunder til VIVA, men også til de øvrige tilbud i bymidten. Udvalgsvareomsætningen i Odense SØ forventes at være mio. kr. i Rosengårdcentret og Butiksbyen forventes fortsat at være et betydeligt indkøbssted for hele Fyn, men udvidelsen af Odense bymidte med VI- VA vil øge bymidtens samlede attraktion. Tarup Center vil også uden en udvidelse være et betydeligt udbudspunkt for borgerne i næroplandet. På grund af den øgede konkurrencesituation med koncentrationstendenserne mod de større udbudspunkter især med godt 3 km til VIVA og øget e-handel; forventes udvalgsvareomsætningen i Tarup Center at være 186 mio. kr., hvilket er godt 10 % mindre end i Udvalgsvaredetailhandelen i Odense Kommune i øvrigt forventes at falde 2 % i perioden 2013 til 2025 til mio. kr. 11

12 Vurderinger og konsekvenser Udvalgsvarer 2025 Hoved-alternativet En udvidelse af Tarup Center med m 2 udvalgsvarebutikker vil betyde mere end en fordobling af bruttoarealet til udvalgsvarer. Det har dog betydning for omsætningen, at en væsentlig del af udvidelsen vil være i kælderplan. ICP forventer, at Tarup Center i Hoved-alternativet vil opnå en udvalgsvareomsætning på 358 mio. kr. i Det er en omsætningsstigning på 172 mio. kr., i forhold til hvis centret ikke udvides. Det er knap en fordobling af udvalgsvareomsætningen i centret. En del af denne omsætning er forudsat at være omflytning og udvidelse af eksisterende butikker, mens det også forventes, at Tarup Center tiltrækker nye koncepter. Samlet set vil en udvidelse styrke Tarup Center og forbedre indkøbsforholdene for borgerne i det nordvestlige Odense. Det er ICP s vurdering, at udvalgsvareomsætningen fra borgere uden for Odense kommune udgør 16 % i Tarup Center. I Odense bymidte vurderes butikkerne at miste 82 mio. kr. svarende til en nedgang på 3 % i udvalgsvareomsætning i forhold til 0-alternativet i Faldet i omsætning skyldes, at borgerne i Tarup, Paarup og Korup i mindre grad vil besøge Odense bymidte. Odense SØ vil i mindre grad opleve et omsætningsfald som følge af en udvidelse af Tarup Center. Det forventes, at Odense SØ vil opnå en udvalgsvareomsætning på mio. kr. i Hoved-alternativet, hvilket er 45 mio. kr. mindre end i 0-alternativet. Det svarer til en omsætningsnedgang på 2 %. I Odense i øvrigt forventes et omsætningsfald på 8 mio. kr. i forhold til 0- alternativet, hvilket svarer til et omsætningsfald på 1 %. Omsætningsnedgangen i både Odense bymidte, Odense SØ og Odense i øvrigt vil i mindre grad betyde forringede driftsvilkår for de eksisterende butikker, men vil ikke betyde lukningstruede butikker. Samlet set vurderes detailhandelen i Odense kommune ved udvidelsen af Tarup Center at blive styrket med 37 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. 12

13 Vurderinger og konsekvenser Oplande Tarup Center Dagligvarer Det umiddelbare næropland for dagligvarer til Tarup Center udgøres af Tarup og Paarup. Centret tiltrækker dog kunder fra et langt større opland for udvalgsvarer. På baggrund af kundeanalysen i Tarup Center samt ICP s kendskab til det generelle indkøbsmønster er det primære opland for dagligvarer til Tarup Center defineret i figur 1.1. Figur 1.1 Vurderet dagligvareopland til Tarup Center 13

14 Vurderinger og konsekvenser Udvalgsvarer Oplandet for udvalgsvarer til Tarup Center udgøres af den nordvestlige del af Odense Kommune defineret i figur 1.2. Herudover kommer omkring 15 % af kunderne i Tarup Center fra områder udenfor Odense Kommune. Det er især fra områderne Otterup, Søndersø og Morud. Figur 1.2 Vurderet udvalgsvareopland til Tarup Center 14

15 Vurderinger og konsekvenser Opland Korup lokalcenter Korup lokalcenter er et væsentligt udbudspunkt for dagligvarer for især forbrugerne i Korup og Ubberud. ICP vurderer oplandet til Korup lokalcenter at være defineret som vist i figur 1.3. Oplandet består primært af Korup, Gammel Korup, Bredbjerg, Ejlstrup, Ubberud og Blommenslyst. Herudover tiltrækker Korup i mindre grad kunder fra Morud. Figur 1.3 Opland til Korup lokalcenter 15

16 Vurderinger og konsekvenser Opland Rugårdsvej 103 En ny discountbutik på Rugårdsvej 103 forventes at betjene det absolutte næropland. ICP vurderer oplandet til en discountbutik på Rugårdsvej 103 at være defineret som vist i figur 1.4. Figur 1.4 Opland til discountbutik Rugårdsvej

17 Vurderinger og konsekvenser Bydele i Odense Nordvest Nedenstående kort viser bydelene i det nordvestlige Odense. På nuværende tidspunkt er det Tarup, Næsby og Bolbro. Figur 1.5 Bydele i det nordvestlige Odense Næsby Korup Tarup Bolbro 17

18 Vurderinger og konsekvenser Handelsbalance Tarup bydel Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i et område i forhold til forbruget i markedsområdet fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i området, der svarer til omsætningen i butikkerne i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for Tarup bydel. I modsætning til Detailhandelsanalysen for 2011 er handelsbalancen beregnet for den samlede omsætning i hele bydelen i forhold til borgernes samlede detailhandelsforbrug i bydelen. Det er inklusiv detailhandelsforbrug som er dækket ved e-handel, udenlandsrejser etc. I detailhandelsanalysen fra 2011 vises forholdet mellem omsætningen alene i Tarup bydelscenter og forbruget i hele Tarup bydel. Derfor kan disse to tal ikke sammenlignes. Figur 1.6 viser udviklingen i handelsbalancen for Tarup bydel uden Korup fra 2013 til henholdsvis 0-alternativet og Hoved-alternativet. Figur 1.6 Udviklingen i handelsbalancen for dagligvarer i Tarup bydel *Tarup bydel (ex. Korup) I 2013 var handelsbalancen 131 % for Tarup bydel på dagligvarer. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i området er 31 % højere end det samlede dagligvareforbrug i bydelen. Hvis 0-alternativet realiseres i 2025 forventes handelsbalancen for dagligvarer at være 117 %, hvilket vil være et fald i forhold til Det betyder, at Tarup området på dagligvarer vil miste betydning. Hvis Hoved-alternativet realiseres, forventes handelsbalancen for dagligvarer i 2025 at være 137 %, hvilket er en stigning på 17 % i forhold til 0- alternativet. Figur 1.7 viser udviklingen i handelsbalancen for udvalgsvarer i Tarup bydel. 18

19 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.7 Udviklingen i handelsbalancen for udvalgsvarer i Tarup bydel *Tarup bydel ex. Korup Handelsbalancen for udvalgsvarer i Tarup bydel var 71 % i Det vil sige, at udvalgsvareomsætningen i alle butikkerne i Tarup bydel er 29 % lavere end forbruget i bydelen. Hvis 0-alternativet realiseres i 2025, forventes handelsbalancen for udvalgsvarer at falde til 51 % i Tarup bydel, hvilket er et relativt lavt niveau for et bydelscenter. Hvis Hoved-alternativet realiseres i 2025, forventes handelbalancen omvendt at stige til 87 %. Hermed vil Tarup Center i højere grad kunne servicere bydelens borgere med et acceptabelt udbud af udvalgsvarer. Handelsbalance Næsby bydel Nedenstående figur 1.8 viser udviklingen i handelsbalancen i Næsby bydel i 0-alternativet og Hoved-alternativet. Figur 1.8 Udviklingen i handelsbalancen for dagligvarer i Næsby bydel 19

20 Vurderinger og konsekvenser Det vurderes, at handelsbalancen for dagligvarer var 66 % i Næsby bydel i I 0-alternativet i 2025 forventes handelsbalancen i Næsby at være 63 %, mens handelsbalancen for Næsby forventes at falde svagt i Hovedalternativet til 61 %. Udvalgsvareudbuddet i Næsby bydel er som tidligere nævnt på begrænset niveau. Der er 6 udvalgsvarebutikker i hele bydelen, heraf er 3 placeret i Næsby bydelscenter. Handelsbalancen for udvalgsvarer i Næsby er således på et meget lavt niveau omkring 11 % i Det må forventes, at handelsbalancen for udvalgsvarer i Næsby i fremtiden vil falde yderligere til langt under 10 %. Det er på grund af den generelle strukturudvikling at det forventes, at flere af de udvalgsvarebutikker, der ligger alene eller i mindre koncentrationer, vil være væk inden Handelsbalance Bolbro bydel Nedenstående figur 1.9 viser udviklingen i handelsbalancen i Bolbro bydel i 0-alternativet og Hoved-alternativet. Figur 1.9 Udviklingen i handelsbalancen for dagligvarer i Bolbro bydel Handelsbalancen for dagligvarer var 119 % i Bolbro bydel i I 0- alternativet i 2025 forventes handelsbalancen i Bolbro at være 116 %, mens handelsbalancen forventes at falde til 110 % i Hoved-alternativet. 20

21 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.9 Udviklingen i handelsbalancen for udvalgsvarer i Bolbro bydel Udvalgsvarehandelen i bydelen Bolbro er præget af en række større udvalgsvarebutikker placeret i trafikplaceringer på Middelfartvej, som ikke kun servicerer borgerne i Bolbro bydel. Derfor er handelsbalancen for udvalgsvarer i Bolbro bydel 69 % i Der er i dag relativt få udvalgsvarebutikker, der alene betjener Bolbro bydel. Handelsbalancen for udvalgsvarer i Bolbro forventes at falde til 45 % i Bolbro bydel i 0-alternativet i Faldet skyldes både den øgede konkurrence fra Odense bymidte og Odense SØ samt den generelle koncentrationstendens, som gør at de store udvalgsvarebutikker i højere grad vil fokusere på de større udbudspunkter. Samtidig forventes det, at en række mindre udvalgsvarebutikker vil blive nedlagt. I Hoved-alternativet forventes handelsbalancen for udvalgsvarer i Bolbro at falde til 37 % i Et øget fokus på Tarup Center vil have betydning for den mere spredte butiksstruktur i Bolbro. Det kan ikke udelukkes, at enkelte udvalgsvarebutikker vil flytte til den større koncentration i Tarup Center. 21

22 Vurderinger og konsekvenser Handelsbalance Korup bydel Nedenstående figur 1.10 viser udviklingen i handelsbalancen i den kommende Korup bydel i 0-alternativet og Hoved-alternativet. Figur 1.10 Udviklingen i handelsbalancen for dagligvarer i Korup bydel Det vurderes, at handelsbalancen for dagligvarer var 97 % i Korup bydel i I 0-alternativet i 2025 forventes handelsbalancen i Korup at være 73 %, mens handelsbalancen for Korup forventes at være 93 % i Hovedalternativet. Hermed forventes Korup at have mulighed for nogenlunde at fastholde sin position på dagligvarer i forhold til Udvalgsvareudbuddet i Korup bydel er som tidligere nævnt på begrænset niveau. Der er en cykelhandel samt en beklædningsbutik i Korup. Handelsbalancen for udvalgsvarer i Korup kan således ikke opgøres. 22

23 Detailhandelen i Odense 23

24 Detailhandelen i Odense Detailhandelen i de relevante områder i Odense kommune er beskrevet dels ved brug af Detailhandelsundersøgelse 2012, Odense Kommune og dels ved en rekognoscering af udbudspunkterne Tarup Center, Tarup bydelscenter i øvrigt, lokalcenter Korup og Odense bymidte ultimo maj Desuden har ICP indhentet oplysninger fra Tarup Center samt anvendt oplysninger fra Odense Kommune og Danmarks Største Shoppingcentre Tarup Center Tarup Center ligger trafikalt godt nær krydset Rismarksvej/Rugårdsvej centralt i bydelen Tarup. Den nye Letbane får desuden endestation ved Tarup Center. Centret har i dag ni dagligvarebutikker med Løvbjerg og Netto som de betydeligste samt 31 udvalgsvarebutikker inden for et bredt udvalg af branchegrupper. Desuden ligger der en række andre kommercielle servicefunktioner som frisør, bank, bodega m.v. Endelig er der 3 lokaler, der p.t. er tomme. I 2013 var der en detailhandelsomsætning i centret på ca. 410 mio. kr. incl. moms, hvoraf de godt 200 mio. kr. var dagligvarer og de knap 210 mio.kr. var udvalgsvarer. Tarup bydelscenter i øvrigt I Tarup Bydelscenter i øvrigt ligger der otte butikker. Der ligger en Fakta, tre dagligvarebutikker i øvrigt samt fire udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at der i bydelscentret uden for Tarup Center i 2013 var en dagligvareomsætning på mio. kr. incl. moms. 24

25 Detailhandelen i Odense Korup lokalcenter I Korup Lokalcenter ligger der et supermarked (SuperBest), to discountbutikker (Fakta og Aldi), to dagligvarebutikker i øvrigt samt to udvalgsvarebutikker. Den samlede dagligvareomsætning vurderes at udgøre 115 mio. kr. incl. moms i Odense bymidte Odense bymidte er efter Odense SØ det næststørste indkøbssted på Fyn. Ved rekognosceringen i maj 2013 var der knap 248 udvalgsvarebutikker og 55 dagligvarebutikker. Siden detailhandelsanalysen i 2012 er der samlet set forsvundet fire dagligvarebutikker og 14 udvalgsvarebutikker. Dette tal dækker over, at der har været udskiftning i en del lokaler. De butikker der er forsvundet er især mindre butikker i sidegaderne og yderst i bymidten. 25

26 Detailhandelen i Odense På Vestergade og den sydlige del af Kongensgade er der en del betydende, kædedrevne udvalgsvarebutikker, der har skiftet placering og har foretaget investeringer i nye butikker, hvilket kan tolkes, som at disse kæder anser Odense bymidte for en attraktiv placering. Ligeledes er der foretaget en ombygning og udvidelse af Magasin i Vestergade. I forhold til omsætningen i bymidten har ICP anvendt oplysninger fra detailhandelsanalysen 2012 og fremskrevet disse med den pris- og mængdemæssige udvikling. Således var der i 2013 en dagligvareomsætning på ca. 700 mio. kr. og en udvalgsvareomsætning på ca. 1,6 mia. kr. Odense SØ Odense SØ er det største indkøbssted på Fyn. Der ligger omkring 130 butikker i SØ med Ikea og Bilka som de mest betydende enkeltbutikker og Rosengårdcentret som et meget markant indkøbssted for især udvalgsvarer. For øjeblikket omdannes ca m 2 butiksareal i Rosengårdcentret til omkring 30 mindre butikker primært udvalgsvarebutikker. Ombygningen ventes at være tilendebragt i Det vurderes, at den samlede dagligvareomsætning i Odense SØ i 2013 udgjorde Foruden ovennævnte butikker ligger der en lang række store udvalgsvarebutikker i området. I forhold til omsætningen har ICP også her anvendt oplysninger fra detailhandelsanalysen 2012 og fremskrevet disse med den pris- og mængdemæssige udvikling. Således var der i 2013 en dagligvareomsætning på ca. 700 mio. kr. og en udvalgsvareomsætning på ca. 3,2 mia. kr. 26

27 Befolknings- og forbrugsforhold 27

28 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Tarup og Korup belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i Odense Kommune. Forbruget er opgjort for Odense Kommune i relevante markedsområder, som er illustreret i figur 3.1. Her er særligt fokus på de forskellige områder i den nordvestlige del af Odense Kommune med områderne Tarup, Paarup, Korup, Ubberud, Provstegård og Næsby. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Områder i Odense Kommune Lumby Spurvelund Søhus Kroggård Korup Næsby Paarup Tarup Ubberud Provstegård Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2013 samt horisontåret Herudover er den seneste befolkningsprognose Odense Kommune befolkningsprognose 2013 blevet anvendt. 28

29 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser den ventede udvikling i befolkningstallet i den nordvestlige del af Odense Kommune. I alt boede personer i Odense Kommune i Heraf boede i alt knap personer i det nordvestlige Odense Kommune i I Tarup boede personer, mens der boede personer i Paarup og personer i Korup. Samlet set forventes befolkningstallet i Odense Kommune at stige 11 % i perioden 2013 til Der er dog stor forskel på udviklingen i de enkelte områder. I Tarup forventes en befolkningsstigning på 3 % i perioden 2013 til 2025 til knap personer i I Paarup forventes en befolkningsstigning på 11 % i samme periode, mens Korup forventes en befolkningsstigning på 6 %. Omvendt forventes et befolkningsfald i Ubberud på 6 % i samme periode, og i Næsby og Spurvelund/Lumby forventes et befolkningsfald på 2 % fra 2013 til Samlet set i det nordvestlige Odense Kommune forventes en befolkningsstigning på 4 % i perioden 2013 til I Odense Kommune i øvrigt forventes en befolkningsstigning på 13 %. Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i Odense Kommune nordvest (antal personer) 29

30 Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstandsstørrelse i Odense Kommune er 2,04 personer, hvilket er under landsgennemsnittet på 2,15. Odense NV og Odense N, hvor hoveddelen af markedsområdet er placeret, har en højere gennemsnitlig husstandsstørrelse på henholdsvis 2,20 og 2,22, mens husstandsstørrelsen er 1,84 i Odense V. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er kr. i Odense Kommune, hvilket er under landsgennemsnittet på ca kr., jf. tabel 3.1. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er dog på niveau med landsgennemsnittet i både Odense NV og Odense N. Tabel 3.1 Gennemsnitlig husstandsindkomst i Odense Kommune fordelt på postnumre (kr.) 5210 Odense NV 5270 Odense N 5200 Odense V Gns. Odense kommune i alt Landsgennemsnit

31 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2013 og 2025 beregnet i Odense Kommune. Dagligvareforbruget hos borgerne i det nordvestlige Odense Kommune ses i figur 3.3. Figur 3.3 Udviklingen i dagligvareforbrug 2013 til 2025 (i mio. kr.) I Odense Kommune var dagligvareforbruget i ,68 mia. kr., hvilket forventes at stige med 15 % til 5,36 mia. i I det nordvestlige Odense var dagligvareforbruget 1,06 mia. kr. i 2013, hvilket forventes at stige 8 % til 1,14 mia. kr. i I Tarup var dagligvareforbruget 183 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at stige 6 % til 195 mio. kr. i I Korup forventes en stigning i dagligvareforbruget på 9 % i perioden 2013 til 2025 fra 113 mio. kr. til 123 mio. kr. I Paarup var dagligvareforbruget 125 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at stige 15 % til 144 mio. kr. i

32 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.4 Udviklingen i udvalgsvarebrug 2013 til 2025 (i mio. kr.) I Odense Kommune var udvalgsvareforbruget i ,46 mia. kr., hvilket ventes at stige til 5,82 mia. kr. i 2025 svarende til en stigning på 31 %. I det nordvestlige Odense forventes udvalgsvareforbruget at stige 23 % i perioden 2013 til 2025 fra 1,03 mia. kr. til 1,26 mia. kr. Udvalgsvareforbruget var 178 mio. kr. i Tarup i 2013, hvilket forventes at stige med 21 % i 2025 til 215 mio. kr. I Korup var udvalgsvareforbruget 109 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at stige 25 % til 136 mio. kr. i I Paarup forventes udvalgsvareforbruget at stige 31 % fra 121 mio. kr. til 159 mio. kr. i

33 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center 33

34 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center Som en del af analysen har Institut for Center-Planlægning (ICP) i uge 21 i 2014 gennemført en kundeanalyse i Tarup Center. Analysen omfatter 500 interviews og beskriver hvilke kundegrupper, der især benytter centret. Interviewene er gennemført en torsdag fra samt en lørdag fra Kunderne er blevet stoppet tilfældigt ved udgangene til centret. Alle spørgsmålene er stillet uhjulpet, det vil sige at intervieweren alene har noteret hvad respondenten har svaret til spørgsmålet. Udover respondenternes svar er deres køn og alder, samt antal personer i indkøbsgruppen blevet registreret. Ca. 69 % af respondenterne er kvinder. Respondenternes gennemsnitsalder er 50,5 år, og indkøbsgruppens gennemsnitlige størrelse er 1,3 personer. Resultaterne af kundeanalysen vil blive præsenteret i det følgende. Fordeling af besvarelser for baggrundsvariable Figur 4.1 Køn % Mand Kvinde 34

35 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center Figur 4.2 Alder % år år år år år 66 år og derover Gennemsnitsalder: 50,5 år Figur 4.3 Antal personer i indkøbsgruppen % person 2 personer 3 personer 4 personer Gennemsnitligt antal personer i indkøbsgruppen: 1,3 personer 35

36 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center 1. I hvilket postdistrikt bor du? 48 % af respondenterne bor i 5210 Odense NV, mens 20 % kommer fra 5270 Odense N. Figur 4.4 I hvilket postdistrikt bor du? 5210 Odense NV Odense N Odense V Fyn i øvrigt (postnr ) 5000 Odense C Otterup 5471 Søndersø 5462 Morud 5260 Odense S 5250 Odense SV 5491 Blommenslyst 5474 Veflinge Jylland (postnr ) %

37 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center 2. Hvor køber du regelmæssigt dagligvarer? Knap halvdelen af respondenterne angiver, at de regelmæssigt køber dagligvarer i Løvbjerg i Tarup Center. 16 % handler i Netto på Rugvang, og 14 % handler i Rema 1000 på Fuglebakken. Figur 4.5 Hvor køber du regelmæssigt dagligvarer? Løvbjerg, Tarup Netto, Rugvang Lokalt Rema 1000, Fuglebakken Føtex, Bolbro Fakta, Rugårdsvej Odense C Rema 1000, Odense N SuperBest, Korup C Fakta, Åbakkevej Eurospar, Rugårdsvej Otterup SuperBrugsen, Odense N Kiwi, Næsby Fakta, Tingvallavej Lidl, Odense V Netto, Bolbro Fakta, Odense N Bilka/Føtex, SØ Aldi, Rugårdsvej Aldi, Snorresvej Søndersø i øvrigt Rema 1000, Søndersø Næsby i øvrigt Bolbro i øvrigt Andet %

38 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center 3. Hvor køber du det meste af din beklædning? Over halvdelen af respondenterne køber oftest deres tøj og sko i Tarup Center. 38 % af respondenterne tager til Odense bymidte for at købe tøj, mens 22 % tager til Rosengårdcentret. Konkurrencen fra nettet er også begyndt at få betydning. Således svarer 6 % af respondenterne, at de køber det meste af deres beklædning på internettet. Figur 4.6 Hvor køber du det meste af din beklædning? Tarup Center 60 Odense bymidte 38 Rosengårdcentret, Odense SØ 22 Internettet 6 Lokalt Udlandet Søndersø Andet Ved ikke/køber ikke tøj % Hvor ofte handler du her i Tarup Center? 57 % af respondenterne angiver, at de handler i Tarup Center mindst én gang om ugen. 87 % af respondenterne handler i centret mindst én gang om måneden, og kan dermed betegnes som stamkunder i centret. Figur 4.7 Hvor ofte handler du her i Tarup Center? % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere 38

39 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center Hvor ofte kommer du i Odense bymidte? 31 % af respondenterne svarer, at de tager til Odense bymidte mindst én gang om ugen, mens 67 % kommer der mindst én gang om måneden. Figur 4.8 Hvor ofte kommer du i Odense bymidte? % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang 2-3 gange om ugen om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Aldrig 6. Hvorfor kommer du i Odense bymidte? Størstedelen af respondenterne tager til Odense bymidte for at shoppe (67 %). 35 % angiver, at de benytter byens caféer og restauranter, og 20 % kommer i bymidten for at opleve kultur. Bemærk at det ved dette spørgsmål var muligt at afgive flere svar. Figur 4.9 Hvorfor kommer du i Odense bymidte? Shopping 67 Café/restaurant 35 Kulturelt besøg 20 Læge/frisør/bank og lign. 16 Arbejde/skole 9 Hyggetur/udflugt Besøge familie/venner Bor der Fritidsaktivitet Andet Ved ikke %

40 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center 7. Hvor ofte handler du i Odense bymidte? 13 % af respondenterne handler i Odense bymidte mindst én gang om ugen. Op mod halvdelen handler der mindst én gang om måneden. Figur 4.10 Hvor ofte handler du i Odense bymidte? % 1 Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang 2-3 gange om ugen om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Aldrig 8. Hvor ofte handler du i Odense SØ? (Rosengårdcentret/Føtex/Bilka/Ikea) 6 % af respondenterne handler i Odense SØ mindst én gang om ugen, mens 38 % handler der mindst én gang om måneden. Figur 4.11 Hvor ofte handler du i Odense SØ? % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang 2-3 gange om ugen om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Aldrig 40

41 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center Hvor ofte handler du i Korup? 13 % af respondenterne handler i Korup mindst én gang om ugen, og 23 % handler der mindst én gang om måneden. Figur 4.12 Hvor ofte handler du i Korup? % 2 8 Dagligt 2-3 gange om ugen gang 2-3 gange om ugen om måneden gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Aldrig 10. Hvor ofte handler du i Næsby? 16 % af respondenterne handler i Næsby mindst én gang om ugen, og 29 % handler der mindst én gang om måneden. Figur 4.13 Hvor ofte handler du i Næsby? % 4 Dagligt 2-3 gange om ugen gang 2-3 gange om ugen om måneden 9 1 gang om måneden gange pr. halvår 2 1 gang om året eller sjældnere Aldrig 41

42 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center Hvor ofte handler du i Bolbro? 17 % af respondenterne handler i Bolbro mindst én gang om ugen, mens 40 % handler der mindst én gang om måneden. Figur 4.14 Hvor ofte handler du i Bolbro? % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang 2-3 gange om ugen om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Aldrig 12. Hvilket transportmiddel har du anvendt for at komme hertil i dag? 68 % af respondenterne er i bil den pågældende dag. 18 % har taget cyklen, og 9 % er gående. Figur 4.15 Hvilket transportmiddel har du anvendt for at komme hertil i dag? % Bil/motorcykel Cykel/knallert Gående Bus Taxi/flextrafik 42

43 Kundeinterviewanalyse i Tarup Center 13. Hvor mange personer er der i husstanden? Der er i gennemsnit 2,4 personer i respondenternes husstande. Figur 4.16 Hvor mange personer er der i husstanden? % 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer

44 Bilag 1 Branchefortegnelse

45 1. DAGLIGVARER Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

46 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3

47 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Detailhandel med isenkram og glas Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Cobra. Handelsbalancen 2009

Cobra. Handelsbalancen 2009 Esbjerg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

September 2014 Detailhandelsanalyse

September 2014 Detailhandelsanalyse September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført

Læs mere

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE D E T A I L H A N D E L S P L A N. Tillæg nr. 11 til kommuneplanen. for HOLMEGAARD KOMMUNE. Forslag den 21. december 2005.

HOLMEGAARD KOMMUNE D E T A I L H A N D E L S P L A N. Tillæg nr. 11 til kommuneplanen. for HOLMEGAARD KOMMUNE. Forslag den 21. december 2005. HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Tillæg nr. 11 til kommuneplanen D E T A I L H A N D E L S P L A N for HOLMEGAARD KOMMUNE Forslag den 21. december 2005. Nyt forslag den 25. april 2006. Vedtaget den

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2

Læs mere

JANUAR 2015 DETAILHANDELSANALYSE KOLDING KOMMUNE RAPPORT

JANUAR 2015 DETAILHANDELSANALYSE KOLDING KOMMUNE RAPPORT JANUAR 2015 RAPPORT 2 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 16 RAMMEBETINGELSER OG REGIONALE FORHOLD 20 BUTIKSANALYSE 48 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 54 OPLANDSANALYSE 64 UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 68 ORDFORKLARING

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Hjerting Bycenter. Vurdering af udviklingsmulighederne

Hjerting Bycenter. Vurdering af udviklingsmulighederne Hjerting Bycenter Vurdering af udviklingsmulighederne 9. maj 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 19 Bilag

Læs mere

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: 87768 TELEFAX: 87768 Email: post@erikagergaard.dk - CVRnr. 786

Læs mere