Økonomiudvalget. Dagsorden. Dato: Mandag den 20. september Mødetidspunkt: 09:00. Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Transkript

1 Dagsorden Dato: Mandag den 20. september 2010 Mødetidspunkt: 09:00 Mødelokale: Medlemmer: Ny Kaffestue Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre Milton Graff Pedersen, Helle Adelborg, Finne Gerdes Niels Ulsing, Arne Bech, Mikkel Dencker, Karl Erik Høholt Jensen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra formand/administration. Efterretningssager og orientering om verserende sager behandling af budgetforslag Fleksibel frokostordning Forslag til Grønt Budget , til 2. behandling af budget Køkkenudskiftning i Rosenhøj Principbeslutning rykning af pant ved omprioriteringer Messen fremtidig anvendelse Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 med henblik på opførelse af ældreboliger ved Bredalsparken på Brostykkevej Årsregnskaber for almene boligselskaber Vedtægtændringer for Avedøre Boligselskab Delegation af Kommmunalbestyrelsens kompetence Plejehjemmet Strandmarkshave. Tagudskiftning. Ansøgning om kommunens godkendelse af finansiering og huslejestigning Valg af model for plejecenterkøkkener nu og i fremtiden Sammenlægning af Solsikken og Viben Projekt 5665 Renovering og genetablering af legepladser Orientering om fælles tandreguleringsklinik Projekt om erhvervsgrunduddannelse (EGU) Anmodning fra I/S Amagerforbrænding om optagelse af lån til etablering af genbrugspladser Jorddeponi i Mågeparken Støjhandlingsplan Vandsamarbejde Sjælland nye vedtægter og ny ejeraftale Vestegnens Brandvæsen I/S, budgetforslag for 2011 samt overslagsårene Vestegnens Brandvæsen I/S. Regnskab Eventuelt Bilagsoversigt Underskriftsside

3 1. Godkendelse af dagsorden J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/38090 s møde 20. september 2010, Pkt. 1: 2

4 2. Meddelelser fra formand/administration. Efterretningssager og orientering om verserende sager J.nr.: G01 Sagsnr.: 10/35561 s møde 20. september 2010, Pkt. 2: 3

5 3. 2. behandling af budgetforslag J.nr.: Ø02 Sagsnr.: 10/18060 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen: 1. at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 25,6 %. 2. at grundskyldspromillen fastsættes uændret til 32 %o. 3. at kirkeskatteprocenten fastsættes uændret til 0,72 %. 4. at dækningsafgiftspromillen for regionens og statens ejendomme fastsættes uændret til 15 %o. 5. at dækningsafgiftspromillen for erhvervsejendomme fastsættes uændret til 10 %o. 6. at dækningsafgiftspromillen af offentlige ejendomme, forskelsværdien, fastsættes uændret til 8,75 %o. 7. at der tages stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering med hensyn til skattegrundlag, tilskud og udligning. 8. at hvert enkelt ændringsforslag til drift, anlæg og finansiering behandles jf. ændringslister. 9. at takster for 2011 fastsættes i henhold til takstblad. 10. at evt. finansielt underskud finansieres af kassebeholdningen. 11. at Økonomisk Sekretariat bemyndiges til at foretage tekniske tilretninger af ubetydelige budgetbeløb. s møde 20. september 2010, Pkt. 3: SAGSFREMSTILLING Kommunalbestyrelsen oversendte den 7. september behandlingen af budgetforslaget til 2. behandlingen. skal behandle og indstille ændringsforslag til budgetforslag 2011 og overslagsårene til Kommunalbestyrelsens 2. behandling og endelig godkendelse. I budgetforslaget til 2. behandlingen, jf. bilag 1, er der indarbejdet tekniske korrektioner, konsekvenserne af lov og cirkulæreprogram samt ændring i overførsler på baggrund af s 1. behandling. Der er ikke indarbejdet aktivitetsudvidelses og reduktionsforslag der var fremlagt ved s 1. behandling i bilag D. Forslagene indgår i stedet som ændringsforslag i afstemningsbilaget. Politiske ændringsforslag er ikke indarbejdet. Administrationens og de politiske partiers ændringsforslag fremgår af 4

6 afstemningsbilagene. Budgetforslaget Budgetforslaget udviser efter 1. behandlingen et underskud på 75,5 mio. kr. i Overslagsårene udviser følgende finansielle underskud: 2012: 35,7 mio. kr. 2013: 33,7 mio. kr. 2014: 22,3 mio. kr. Anlægsbudgettet i budgetforslaget er udarbejdet på baggrund af Direktionens forslag til et samlet nettoanlægsbudget på 100 mio. kr. Takster I henhold til lov om kommunernes styrelse 41 a, fastsætter Kommunalbestyrelsen betalingen for ydelser, som borgerne modtager. Forslaget til takster for 2011 er beregnet i forhold til budgettet, som det forelå ved 1. behandlingen. Der er efterfølgende fremkommet ændringsforslag til renovationstakster. Forslaget er budgetneutralt. Endvidere er flere takster vedr. skole og kulturområdet genberegnet pga ændrede prisog lønskøn efter den politiske behandling i juni Forslag til takster er vedlagt som bilag. Finansiering I budgetforslaget er indarbejdet uændrede skatter i forhold til Dette indebærer følgende skatteprocent og promiller i budgetforslaget: Udskrivningsprocent 25,6 % Grundskyldspromille 32 o /oo Dækningsafgift for erhvervsejendomme 10 o /oo Dækningsafgift for regioners og statens ejendomme 15 o /oo Dækningsafgift af offentlige ejendomme, forskelsværdien, 8,75 o /oo Budgetforslaget tager udgangspunkt i beregning af skatter og generelle tilskud ifølge statsgarantien. Notat vedr. muligheden for valg af selvbudgettering, og deraf beregnede skatter og tilskud udsendes senest fredagen før mødet. Budgetforslaget indeholder optagelse af lån med i alt 37 mio. kr. Låneoptagelse er beregnet til pensionisters lån til indefrysning af ejendomsskatter samt energibesparende foranstaltninger. Kirkeskat Det anbefales, at kirkeskatteprocenten for 2011 fastsættes til 0,72 %, hvilket er uændret i forhold til Det skal dog bemærkes, at en uændret kirkeskatteprocent vil indebære at kirken har en økonomisk udfordring i 2011, som følge af en negativ efterregulering vedr. indkomstskat for indkomståret For at undgå skatteforhøjelse til imødegåelse af den økonomiske udfordring, kan der som alternativ løsning ydes kirken et udlæg finansieret af kassen. 5

7 Notat der nærmere beskriver dette forhold udsendes senest fredagen før mødet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER ANDRE KONSEKVENSER BILAG Bilag 1 Finansieringsoversigt (eftersendes) Bilag 2 Takstblade (eftersendes) Bilag 3 Notat om personskat samt valget mellem statsgaranti og selvbudgettering (eftersendes) Bilag 4 Notat om kirkeskat 2011 (eftersendes) Bilag 5 Ændringsliste I vedr. investeringer (eftersendes) Bilag 6 Ændringsliste II vedr. drift og finansiering (eftersendes) 6

8 4. Fleksibel frokostordning J.nr.: P20 Sagsnr.: 10/1061 BESLUTNING I SOCIAL OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Fraværende: Helle Adelborg Gruppe A, F og T fremsatte følgende ændringsforslag: Under forudsætning af, at B2011 har det fornødne råderum: 1. indstillingspunkt anbefales, idet vuggestuebørn dog tilbydes frokost som en del af dagtilbudsydelsen. 2. indstillingspunkt anbefales. Dog ændres grundtaksten for vuggestuebørn fra kr. til kr. pr. måned svarende til 25 % af bruttodriftsudgifterne inkl. frokost 3. indstillingspunkt anbefales. Dog udgår frokosttakst for vuggestuebørn på 660 kr., da frokosten skal indgå som en del af dagtilbudsydelsen. 4. indstillingen godkendt. 5. indstillingen godkendt, med den ændring, der fremgår af ændringsforslag indstillingen godkendt, idet der i aldersintegrerede institutioner alene træffes beslutning om til og fravalg for børnehavebørnene. Frokosten til vuggestuebørn indgår som en del af dagtilbudsydelsen. 7. indstillingen godkendt. 8. indstillingen godkendt. A, F og T anbefalede de fremsatte ændringsforslag. V, O og H afventer s og Kommunalbestyrelsens behandling af sagen. s møde 20. september 2010, Pkt. 4: INDSTILLING Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget, at udvalget over for og Kommunalbestyrelsen anbefaler 1. at der etableres en fleksibel frokostordning for både vuggestuebørn og børnehavebørn, hvor forældrene finansierer frokosten 100 %, 2. at der fastsættes en grundtakst i 2011 på kr. for vuggestuebørn og 7

9 1.527 kr. for børnehavebørn fra frokostordningens ikrafttræden 3. at der fastsættes en frokosttakst i 2011 på 660 kr. for vuggestuebørn og 605 kr. for børnehavebørn svarende til 100 % forældrefinansiering fra frokostordningens ikrafttræden Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget: 4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år 5. at retningslinjer for forældrebestyrelsernes mulighed for at fravælge madordningen godkendes 6. at der i aldersintegrerede institutioner træffes én samlet beslutning om tileller fravalg af frokostordningen 7. at opstartsdatoen for den fleksible frokostordning fastsættes til den 1. august 2011, godkendes 8. at retningslinjer for forældrearrangerede ordninger, herunder køkkenfaciliteter, takster og administration, godkendes Politisk beslutning: Social og Sundhedsudvalgets møde den 09. august 2010: Udvalget besluttede, at udsætte sagen til politisk drøftelse. SAGSFREMSTILLING Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 27. januar 2010 en aftale om ændring af dagtilbudsloven vedrørende reglerne om frokostmåltid i daginstitutioner. Aftalen er nu udmøntet i lov nr. 631 og ændrer igen kommunens forpligtelser i forhold til at kunne tilbyde et frokostmåltid til alle 06 årige i kommunale og selvejende dagtilbud. Formålet med ændring af loven har været at skabe større fleksibilitet for forældre med børn i dagtilbud. Det er fortsat kommunernes forpligtelse at kunne servere et sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud, men med loven bliver det muligt for forældrene i et dagtilbud at fravælge frokostmåltidet. I forlængelse af vedtagelse af loven pålægges det Kommunalbestyrelsen at godkende en række retningslinjer for frokostordningen i Hvidovre Kommune. 8

10 Takster Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om frokostmåltidet skal indgå som en del af dagtilbudsydelsen for både vuggestuebørn og børnehavebørn (model 1), eller om ordningen skal være fleksibel og dermed finansieres helt eller delvist af forældrene (model 2). Model 1: Hvis Kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at forældrebestyrelserne skal kunne fravælge det sunde frokostmåltid, kan Kommunalbestyrelsen beslutte, at frokostmåltidet indgår som en del af dagtilbudsydelsen. Forældrenes egenbetaling må da maksimalt udgøre 25 % af bruttodriftsudgifterne inklusiv udgiften til det sunde frokostmåltid. Model 2: Med den seneste lovændring åbnes der mulighed for, at etablere en ny takststruktur, hvor der skelnes mellem grundtaksten, hvor forældrene betaler 25 % af bruttodriftsudgifterne eksklusiv udgiften til frokostmåltidet. Det vil sige 25 % af udgiften til pasningen. Der skal samtidig fastsættes en separat frokosttakst, der finansierer frokostmåltidet. Selvom Kommunalbestyrelsen ønsker, at forældrebestyrelserne skal kunne fravælge en madordning, kan det fortsat besluttes at give et økonomisk tilskud til at nedsætte forældrenes betaling af frokosten. Model 1: Frokostordningen som en del af dagtilbudsydelsen 25 % forældrebetaling af frokost 75 % kommunal betaling af frokost Model 2: Kommunal fleksibel frokostordning 100 % forældrebetaling af frokost (mulighed for takstnedsættelse) 25 % forældrebetaling af dagtilbud 25 % forældrebetaling af dagtilbud 75 % kommunal betaling af dagtilbud 75 % kommunal betaling af dagtilbud Af hensyn til Hvidovre Kommunes økonomiske situation anbefaler Social og Sundhedsforvaltningen, at der indføres en fleksibel frokostordning i Hvidovre Kommune dvs. at forældrene kan fravælge frokostordningen. Anbefalingen indebærer, at forældrene finansierer frokostordningen 100 %. Ved at vælge denne model, vil der som minimum være en mindreudgift, som vil tilgodese kommunens samlede serviceramme. Retningslinjer for fravalg af madordningen Ifølge loven skal forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution have mulighed for at fravælge frokostmåltidet højst én gang om året og mindst hvert andet år. Såfremt ordningen fravælges, skal den senest være ophørt seks måneder senere. Social og Sundhedsforvaltningen anbefaler, at fravalgskadencen fastsættes til hvert andet år, idet der er behov for at skabe størst mulig stabilitet i frokostordningen for både børn og voksne i daginstitutionen. Det tager tid at få etableret gode rutiner, og der er behov for at sikre størst mulig stabilitet i den enkelte køkkenmedarbejders ansættelsesforhold. Endelig er der store administrative udgifter til ordningen. 9

11 Retningslinjer for fravalg af et sundt frokostmåltid Tidspunkt for fravalg Forældrebestyrelserne skal træffe beslutning om frokostordningen på et oplyst grundlag. Forvaltningen anbefaler, at afstemningerne altid placeres i 4. kvartal svarende til umiddelbart efter budgettets vedtagelse i oktober og senest den 15. december. Placeringen af afstemningen skyldes, at forældrebestyrelserne ofte vælges i sommerhalvåret, når den enkelte institution har fået nye børn og forældre. Dertil kommer, at taksterne for vuggestuer og børnehaver, og dermed prisen for frokosten, vedtages i oktober i forbindelse med budgettet. Endelig er det vigtigt, at alle forældrebestyrelser har truffet beslutning om et eventuelt fravalg af ordningen senest den 15. december, så forvaltningen i samarbejde med institutionslederne kan nå at opsige køkkenpersonale inden 1. januar. Hovedparten af køkkenmedarbejderne kan da nå at blive opsagt inden frokostordningens ophør seks måneder senere pr. 1. juli. Det bemærkes, at det sene tidspunkt for fra eller tilvalg af frokostordningen kan nødvendiggøre en korrektion i forhold til det vedtagne budget. Procedurer for fravalg Loven foreskriver, at det er Kommunalbestyrelsen, der fastsætter rammerne for forældrebestyrelsernes fravalg af frokostordningen. Social og Sundhedsforvaltningen anbefaler følgende rammer for fravalgsmuligheden: Forældrebestyrelsen træffer i den enkelte daginstitution beslutning om, hvorvidt frokostmåltidet skal fravælges eller ej. I aldersintegrerede daginstitutioner træffes valg om frokostordningen for hele daginstitutionen (både vuggestue og børnehavegrupper). Er der tale om en daginstitution med flere enheder, hvor børn og personale er fysisk adskilt på en måde, så børn og personale ikke i det daglige kan bevæge sig fra én enhed til de andre enheder i institutionen, skal beslutningen om fravalg træffes af forældrene i den pågældende enhed ved simpelt flertal. Forældrene har én stemme for hvert barn, de har i enheden. Det er den enkelte forældrebestyrelses ansvar senest den 15. december at underrette Social og Sundhedsforvaltningen om udfaldet af afstemningen i institutionen. Forvaltningen lægger efterfølgende en sag op til orientering i Social og Sundhedsudvalget i januar. For at give forældrebestyrelserne det bedst mulige beslutningsgrundlag planlægger Social og Sundhedsforvaltningen i samarbejde med forældreforeningen, FFH, at afholde et informationsmøde for alle forældrebestyrelser umiddelbart efter budgettets vedtagelse. Opstartsdato Med den seneste lovændring kan opstarten af frokostordningen udskydes til den 1. august Social og Sundhedsforvaltningen anbefaler, at opstartsdatoen for det sunde frokostmåltid i Hvidovre Kommune bliver den 1. august Ved at opstarte frokostordningen efter sommerferien 2011 sikrer kommunen, at alle køkkenombygninger er tilendebragt, at daginstitutionslederne har et halvt år til at 10

12 ansætte nye køkkenmedarbejdere og at eventuelle justeringer af lovgivningen kan indpasses i Hvidovre Kommune. Forældrearrangerede frokostordninger Forældrebestyrelsen i en daginstitution eller forældrene i en enhed, der har fravalgt et sundt frokostmåltid, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning. Det er herefter de enkelte forældre i daginstitutionen, der beslutter, om de vil benytte ordningen. Forældrene til de børn, der deltager i den forældrearrangerede frokostordning, betaler udgiften hertil. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for forældrearrangerede frokostordninger. Social og Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender, at: Forældrebetalingen maksimalt må udgøre et beløb svarende til den politisk vedtagne frokosttakst. På denne måde undgås, at forældre presses ud i dyrere løsninger. Forældrearrangerede frokostordninger etableres inden for de eksisterende fysiske rammer i institutionen. Hvidovre Kommune har i løbet af 2010 ombygget flest mulige daginstitutionskøkkener til smørselvkøkkener. Udgifterne til at ombygge yderligere køkkener vil kræve yderligere anlægsudgifter. Kommunalbestyrelsen administrerer forældrearrangerede frokostordninger, idet det ikke vurderes hensigtsmæssigt, at forældrebestyrelsen får indsigt i andre forældres økonomiske forhold eksempelvis tilskud til takstnedsættelse etc. Forældrebestyrelsen betaler udgifter til administration af ordningen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der henvises til bilag Redegørelse for takstscenarier. Konsekvenser af frokostordninger for servicerammen Vælges den af Social og Sundhedsforvaltningen anbefalede model hvor forældrene finansierer frokostmåltidet fuldt, og hvis det antages at 50 % af forældrene tilslutter sig ordningen (jf. første scenarie i bilag), da vil Hvidovre Kommune have mindreudgifter på ca. 6 mio. kr., hvilket vil aflaste servicerammen. Hvis frokostordning indgår som en del af dagtilbudsydelsen vil merudgifterne være på ca. 10 mio. kr., hvilket vil belaste servicerammen. Såfremt der vælges en fleksibel frokostordning, hvor forældrene fuldt ud finansierer frokostmåltidet, og alle tilslutter sig, vil der være mindreudgifter på ca. 3 mio. kr., hvilket vil aflaste servicerammen. Social og Sundhedsforvaltningen vil på bedst mulig vis forsøge at bistå køkkenmedarbejderne i perioden ved at forsøge at omplacere disse til institutioner, hvor frokosten ikke er fravalgt. PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER Hvis vuggestueforældrene fravælger frokostmåltidet, vil det resultere i afskedigelser blandt de ansatte køkkenmedarbejdere i vuggestuer. Der er indlagt seks måneder fra afstemning til frokostordningens eventuelle ophør og det vil være muligt at afskedige 11

13 langt hovedparten af medarbejderne inden for denne tidsperiode. Social og Sundhedsforvaltningen vil på bedst mulig vis forsøge at bistå køkkenmedarbejderne i perioden ved at forsøge at omplacere disse til institutioner, hvor frokosten ikke er fravalgt. SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed i daginstitutionen ikke kan fravælge frokostmåltidet, hvis det vurderes, at et sundt frokostmåltid af både sociale og sundhedsmæssige årsager er særligt påkrævet. Dette vurderes på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt i Hvidovre Kommune. BILAG: 1 Åben Redegørelse for takstscenarier /10 2 Åben Tidsplan for indførelse af frokostordning i dagtilbud /10 3 Åben 3. udkast beregning til SSU vedr. takster madordning /10 12

14 5. Forslag til Grønt Budget , til 2. behandling af budget J.nr.: Ø02 Sagsnr.: 10/14719 INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til at anbefale over for Kommunalbestyrelsen: 1. at godkende Forslag til Grønt Budget at forvaltningen bemyndiges til at omfordele de økonomiske energibudgetter i overensstemmelse med Forslag til Grønt Budget s møde 20. september 2010, Pkt. 5: SAGSFREMSTILLING Ejendoms og Arealudvalget besluttede i forbindelse med behandling af Grønt Budget 2010 mv. på udvalgets møde den 10. august 2009, punkt 1, at "udvalget ønsker, at der i forbindelse med budgetbehandlingen for 2011 arbejdes videre med det grønne budget med henblik på at skabe et godt og retvisende billede af den forventede udvikling". På Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2010, punkt 3, godkendte Kommunalbestyrelsen præmisserne for et nyt Grønt Budget samt for omfordelingen af det økonomiske budget for el og varme med en bemærkning om, at det præciseres, at der i forbindelse med ekstraordinære aktiviteter, der påvirker energiforbruget, herunder også bygningsrenoveringer og ombygninger, gives et engangstillæg eller fradrag i energibudgettet svarende til den vurderede effekt af aktiviteten." Forslag til Grønt Budget , som det nu foreligger, bygger på de godkendte præmisser, idet beregningen af el og varmebudgetterne for de enkelte institutioner tager udgangspunkt i bygningens energimæssige ydeevne og bygningens anvendelse, dvs. de ting, som brugerne af bygningerne ikke kan påvirke, således af det bliver et spørgsmål om fornuftig og bevidst energiadfærd at overholde budgetterne. Fordelingsmodellen er ny og ikke afprøvet i andre kommuner. Den har til hensigt at påvirke institutionerne til en god energiadfærd, så Hvidovre Kommune kan leve op til Klimaaftalen med Dansk Naturfredningsforening om at reducere CO2udeledningen med 2 % om året frem til Som bilag er vedlagt Forslag til Grønt Budget Høring Forslag til Grønt Budget var i løbet af juni 2010 til høring i forvaltningerne, hvor der kom gode tilbagemeldinger. Især oplysninger om åbningstider gav anledning til justering af budgettet, ligesom vuggestuer er givet et tillæg på varme til at kunne have en højere indetemperatur, så børnene kan lege på gulvet uden at fryse, samt et tillæg på el til drift af køkkener. Køkkentillægget vil for børnehaver og vuggestuer senere skulle tilpasses deres til eller fravalg af madordning. Forslag til Grønt Budget har i løbet af august ligeledes været til høring i institutionerne. Der er i alt modtaget 26 høringssvar fra kommunens 202 institutioner. Kun 4 ud af disse høringssvar giver udtryk for, at man er decideret imod de principper 13

15 og præmisser, som Grønt Budget baserer sig på. Enkelte af høringssvarene handler om, at man gerne vil tilslutte sig idéen med Grønt Budget, og at man finder fordelingsmodellen fair. De resterende høringssvar handler om konkrete udfordringer på den enkelte institution. Teknisk Forvaltning har været i dialog med alle de institutioner, som har indsendt høringssvar, og foretaget en konkret vurdering af de problemer m.m., som påpeges i høringssvarene. I flere tilfælde har denne vurdering mundet ud i en justering af budgettet. Økonomudvalget besluttede på møde den 23. august 2010, punkt 3, at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende Forslag til Grønt Budget og at godkende, at de økonomiske energibudgetter omfordeles svarende til Grønt Budget , "idet det bemærkes, at Teknisk Forvaltning skal drøfte beregningsmaterialet og fordelingsprincipperne med de involverede institutioner, med henblik på udarbejdelse af notat til 2. behandlingen af budgettet." Som bilag er vedlagt notat om Teknisk Forvaltnings dialog med de involverede institutioner samt Teknisk Forvaltnings vurdering af de forhold, som nævnes i høringssvarene. Vedlagt som bilag er oversigt over de justeringer af Grønt Budget, Teknisk Forvaltning anbefaler på baggrund af blandt andet høringsrunden. Omfordeling af det økonomiske energibudget På baggrund af Grønt Budget er der grundlag for en omfordeling af det økonomiske energibudget. Medtaget i energibudgettet og omfordelingen er de institutioner, som har deres energibudgetter direkte på kommunens driftsbudget. De fleste selvejende institutioner og de institutioner, der betaler deres el eller varme som en del af huslejen, er ikke medtaget. Det vil nemlig være en ret kompleks og større juridisk øvelse at begynde at omfordele disse budgetter. Der kan evt. ses på dette på længere sigt, bl.a. i forbindelse med fornyelse af driftsoverenskomster for de selvejende institutioner. Det indstilles, at forvaltningen bemyndiges til at omfordele de økonomiske energibudgetter svarende til Grønt Budget Der er en særskilt udfordring for de, som administrerer foreningsejendomme (Hvidovre Stadion, Avedøre Idrætscenter og Skole og Kulturforvaltningen): Det er svært at styre og regulere energiforbruget, idet foreningsejendommene bruges af eksterne brugere. Der vil i et samarbejde mellem de to institutioner, Skole og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning blive iværksæt en kampagne med henblik på at motivere brugerne til at ændre adfærd. Der vil desuden blive afsat en pulje svarende til 80 % af nedgangen i budgettet sammenholdt med det faktiske forbrug i Denne procentsats vil i 2012 falde til 60 % og i 2013 til 40 %. Puljen skal bruges til kompensation, hvis det ikke lykkes at nedbringe forbruget. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De økonomiske energibudgetter, som omfordeles på baggrund af Grønt Budget , er på i alt ca. 35 mio. kr. Ved omfordelingen laves en overgangsordning for de institutioner, som får de største ændringer. Ingen institutioners samlede energibudgetter ændres mere end 20% mellem 2010 og 2011, igen til 2012 ændres maksimalt yderligere 20%, mens en eventuel resterende ændring får virkning fra PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER 14

16 SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER En fordeling af energibudgetter efter objektive behov forventes at understøtte arbejdet med at fremme fornuftig energiadfærd i kommunens bygninger og dermed bidrage til at begrænse kommunens klimabelastning. ANDRE KONSEKVENSER BILAG: 1 Åben Notat til 2. behandling af Grønt Budget /10 2 Åben Oversigt med forslag til justering af elbudget /10 3 Åben Oversigt over forslag til justering af varmebudget /10 15

17 6. Køkkenudskiftning i Rosenhøj J.nr.: G01 Sagsnr.: 10/36385 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen 1. At Hvidovre Kommune godkender lånoptagning på et 10 årigt lån på kr. med henblik på udskiftning af 75 køkkener i afdelingen. 2. at Hvidovre Kommune godkender en huslejestigning på 1,99 % i de berørte lejemål s møde 20. september 2010, Pkt. 6: SAGSFREMSTILLING Lejerbo Hvidovre afd. 0820, (Rosenhøj) har søgt Hvidovre Kommune om godkendelse af lånoptagning på et 10 årigt lån på kr. med henblik på udskiftning af 75 køkkener i afdelingen, i henhold til Lov om almen boliger m.v. 29 stk. 1. Udskiftningen af de 75 køkkener i afdelingen vil finde sted såfremt nuværende lejer er villig til at påtage sig huslejestigningen ved at lade sig opnotere og i lejemål ved fraflytning. Projektet er godkendt på afdelingsmøde afholdt d Lejerbo har nu udarbejdet anlægsbudget samt indhentet tilbud om byggelån, som en delvis finansiering af anlægsprojektet. Lånoptagningen, der ikke forudsætter kommunal garanti, medfører en huslejestigning på 14,56 kr. m2 pr. år, hvilket svarer til en huslejestigning på 1,99 %. Den nuværende leje er pr. 1. juli 2010 på kr. 731,98 pr. m2 pr. år, hvilket vil stige til (731, ,56) kr. 746,54 pr. m2 pr. år. Dette betyder eksempelvis at en familiebolig på 87,63 m2 (såvel 3 rums som 4 rums) vil stige fra kr. til kr. månedligt. Huslejestigningen vil kun finde sted i de lejemål, hvor der bliver udskiftet køkken. For huslejestigningens betydning på nettohuslejen i samtlige boligtyper se bilag. Lejerbo søger derfor om kommunens godkendelse af huslejestigningen, jævnfør driftbekendtgørelsens 76, stk. 4. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Det fremgår af ansøgningen, at den ikke har økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune 16

18 BILAG: 1 Åben Køkkenrenovering /10 17

19 7. Principbeslutning rykning af pant ved omprioriteringer J.nr.: P21 Sagsnr.: 10/37888 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen, 1. at der gives forvaltningen bemyndigelse til på Kommunalbestyrelsens vegne at give rykningspåtegning som kreditor under disse vilkår: a) der rykkes for omprioriteringer, b) der rykkes som udgangspunkt ikke for foranstående forøget gældsætning, c) der skal være plads inden for ejendomsværdien, og d) der rykkes ikke for indekslån. s møde 20. september 2010, Pkt. 7: SAGSFREMSTILLING Når kommunen har ydet lån med pant i en ejendom, kan debitor efterfølgende have et behov for at omprioritere sin ejendom for at opnå en besparelse eller at optage et nyt lån i ejendommen. For at gøre det muligt for en ejer at omprioritere, så det nye lån får samme plads i prioritetsrækkefølgen, er det påkrævet at panthavere (herunder kommunen som panthaver) "rykker" i rækkefølgen for det nye lån. Heraf betegnelsen rykningspåtegning. Kommunalbestyrelsen gav den 30. september 2003, pkt. 18, forvaltningen bemyndigelse til at give rykningspåtegning, såfremt følgende vilkår i hvert enkelt tilfælde er opfyldt: a) der skal være tale om omprioritering, der erstatter gamle lån og ikke yderligere gældsætning af ejendommen. Ejere, der ønsker tinglyst forøgede gældsposter, må derfor tinglyse pant efterstillet kommunens pant, altså med ringere prioritet end kommunens pant, b) der skal i alle tilfælde af rykning være plads til kommunens pant inden for værdien af ejendommen, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering, c) der gives ikke rykningspåtegning til lån, hvor hovedstolen indekseres, og d) der opkræves et sædvanligt gebyr for rykningspåtegninger kr. 750, der reguleres i henhold til budgettet. Centralforvaltningen indstiller, at forvaltningen fortsat følger retningslinierne i a) til c). Det indstilles dog også, at retningslinierne i a) modificeres, således at der i tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler herfor og lovgivningen ikke er til hinder herfor, efter en konkrete vurdering kan meddelelses rykningspåtegning, selv om gælden forøges i forhold til den oprindelige hovedstol. 18

20 Her tænkes eksempelvis på sager, hvor Bygningsforbedringsudvalget har truffet beslutning om lån til vedligeholdelse af et bevaringsværdigt hus. Efter den tidligere ordning blev sådanne lån tinglyst pantstiftende på ejendommen. Da formålet med, at Bygningsforbedringsudvalget yder støtte til bevaringsværdige huse, er at tilskynde ejerne til at istandsætte og vedligeholde husene, vil det give god mening, hvis forvaltningen har mulighed for give rykningspåtegning til et lån, der skal anvendes til at istandsætte et bevaringsværdigt hus, selv om lånet er større end hovedstolen. Det vil dog fortsat være en forudsætning for meddelelse af rykningspåtegning, at de øvrige betingelser i a) til c) er opfyldt. For så vidt angår opkrævning af gebyr for behandling af sager vedrørende rykningspåtegning, kan det oplyses, at Indenrigs og Sundhedsministeriet har udtalt, at der ikke kan opkræves gebyr herfor på området for lån til betaling af ejendomsskatter på grund af manglende lovhjemmel. Centralforvaltningen har forespurgt ministeriet, hvorvidt gebyr kan opkræves på andre områder og afventer en besvarelse fra ministeriet. Da Centralforvaltningen finder det tvivlsomt, hvorvidt gebyr kan opkræves på andre områder, indstilles det på det foreliggende grundlag, at der for fremtiden slet ikke opkræves gebyr for behandling af sager vedrørende rykningspåtegninger. Vedrørende lån til ejendomsskatter gives der rykningspåtegning ca gange pr. år. I henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter er kommunen forpligtet til at rykke for realkreditlån, når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for kommunens skadeløsbrev eller ejerpantebrev. Ved denne ordning må løbetid og afdragsprofil dog ikke ændres, ligesom det nye lån ikke må overstige restgælden på det gamle lån. Fremtige rykninger vil som tidligere så vidt muligt følge ordningen vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter, således at der så vidt muligt er ensartede ordninger uanset forvaltning og sagsområde. Dog således, at der uden for området for lån til ejendomsskatter efter forvaltningernes skøn frit kan gives rykningspåtegning på trods af, at restgælden øges op til det oprindeligt tinglyste niveau, og at løbetid og afdragsprofil kan ændres. I tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler herfor, og lovgivningen ikke er til hinder herfor, bør der også kunne meddeles rykningspåtegning, selv om gælden forøges i forhold til den oprindelige hovedstol. 19

21 8. Messen fremtidig anvendelse J.nr.: Ø54 Sagsnr.: 10/32592 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til at anbefale over for Kommunalbestyrelsen, 1. at det besluttes at indgå aftale med Hvidovre Produktionsskole om forpagtning af Messen i Avedørelejren til brug som kulturcafé 2. at vedlagte udkast til forpagtningsaftale godkendes 3. at borgmesteren bemyndiges til efter forvaltningens indstilling at beslutte et nyt navn til Messen s møde 20. september 2010, Pkt. 8: SAGSFREMSTILLING Hidtidige forpagtningsforhold Siden ca har Messen været bortforpagtet til cafédrift. I den forløbne periode har der været 5 forskellige forpagtere. For alle 5 har det været svært at drive en god forretning i Messen. 3 af dem er gået konkurs, og senest er også Comeat taget under konkursbehandling. Ud fra de indhøstede erfaringer kan det konkluderes, at det er rigtig svært at drive en rentabel almindelig café i Messen. På trods af, at kommunen har udvist fleksibilitet og f.eks. i forhold til i hvert fald de seneste 2 forpagtere gradvis har nedsat kravene til åbningstid. Og på trods af, at det til tider har set rigtig lovende ud. Det kan endvidere konkluderes, at etablering og afslutning af forpagtningsforholdene har været ganske udgiftskrævende for kommunen. Det er vanskeligt at vurdere årsagen til de dårlige erfaringer. Men de næstseneste forpagtere havde Messen som én aktivitet blandt flere, og årsagen til firmaets konkurs kan have været forhold i forbindelse med finanskrisen. De seneste forpagtere havde udover cafédriften en omfattende cateringproduktion, og det er indtrykket, at firmaet var bedre til at lave mad end at styre en forretning, og at de bl.a. manglede sans for at holde driftsomkostningerne nede. F.eks. havde firmaet et eksorbitant stort el og vandforbrug (som de dog aldrig betalte) Centralforvaltningen kan derfor ikke anbefale, at Messen igen forsøges bortforpagtet på samme vilkår som tidligere. Det bemærkes, at kommunen rent faktisk har modtaget tre tilbud på forpagtning. Disse vedlægges. Overvejelser om fremtidig anvendelse Dette har ført til, at Centralforvaltningen med inddragelse af Teknisk Forvaltning og Udvikling og Kommunikation har overvejet den fremtidige anvendelse af Messen. På den baggrund skitseres nedenfor to løsningsmodeller. Den ene indebærer, at der indgås aftale med Hvidovre Produktionsskole om forpagtning af Messen til drift af café 20

22 med kulturelle indslag og arrangementer. Den anden indebærer et salg af Messen. Avedørelejren er en højt profileret og prisbelønnet bydel, hvor kommunale aktiviteter, kreative erhverv, kultur og beboelse trives side om side. De kommunale aktører i Avedørelejren udgøres af Historiens Hus, Cirkusmuseet med ca besøgende om året, og vandrerhjemmet Belægningen med ca overnattende gæster om året. Endvidere er der (foruden Messen) de kommunale lokaler Fægtesalen, som bl.a. bruges til træning af unge artister, og Auditoriet og Værestedet med kursus og foreningslokaler. Af private, kreative aktører er der bl.a. filmselskaberne i Filmbyen, andre kreative medievirksomheder, som ofte tiltrækker større erhvervsarrangementer, og filmvæksthuset Station Next, som tiltrækker unge og skoleklasser fra hele landet. Efter forvaltningernes opfattelse kan Messen med bygningens særpræg, kvalitet og funktioner og med den rette anvendelse være med til at profilere Avedørelejren og at understøtte oplevelsen af kvalitet, historie, kultur og kreativitet i området. Men den rette anvendelse kræver ikke mindst på baggrund af hidtidige dårlige erfaringer med bortforpagtning overvejelser og prioriteringer. Forvaltningerne har overvejet forskellige modeller, hvor Messen anvendes som kommunalt kulturhus eller til foreningsformål. I disse tilfælde vil kommunen imidlertid skulle bruge økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer til udvikling af projektet, markedsføring m.v. og vil have udgifter til den fremtidige drift af stedet. Endvidere vurderer Skole og Kulturforvaltningen, at der ikke blandt kommunens foreningsliv vil være interesse i at involvere sig i drift af café, kulturhus eller lignende. Centralforvaltningen anbefaler derimod en løsningsmodel med inddragelse af Hvidovre Produktionsskole. Modellen og begrundelsen for anbefalingen beskrives nærmere nedenfor. Løsningsmodel med Hvidovre Produktionsskole Det har vist sig, at Hvidovre Produktionsskole (se næste afsnit om skolens forhold) er interesseret i at etablere en slags kulturcafé i Messen. Der har derfor været afholdt møder med produktionsskolen for at afdække skolens tanker og ideer om en sådan drift. Skolen ønsker at stå for en daglig cafédrift, der kan betjene de kommunale og andre aktører i lejren, lejrens beboere og andre gæster. Samtidig ønskes caféen især på sigt brugt til kulturelle arrangementer, udstillinger, foredrag, mindre koncerter o.l. Det er vigtigt for skolen, at der i starten satses på at få en stabil cafédrift op at køre, og at de øvrige aktiviteter udvikles hen ad vejen. Det er således vigtigt, at der ikke haves urealistisk høje ambitioner fra starten, herunder om indtjeningen. Skolen har allerede haft kontakt med bl.a. de kommunale aktører i lejren og forestiller sig generelt at inddrage såvel disse som de private aktører ved udvikling af caféen og dens aktiviteter. Der henvises til vedlagte bilag, hvor produktionsskolens leder har beskrevet skolens ideer nærmere. Det bemærkes, at skolens leder har erfaringer og netværk fra mange år med arrangementer i teater og musikbranchen. Erfaringer og netværk som han vil kunne trække på, når der skal planlægges kulturelle arrangementer. Det bemærkes endvidere, 21

23 at produktionsskolen allerede har en ansat kok til at drive skolens køkken, hvor der laves mad m.v. til eleverne, og at skolen derfor allerede har erfaringer med et produktionskøkken. Skolen har endvidere tidligere drevet en café i Store Hus med frokost og middagsmåltider. Hvidovre Produktionsskole Hvidovre Produktionsskole er en selvejende institution ledet af en bestyrelse og en ansat forstander. Skolen tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion og på teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Skolens elever er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætning for at påbegynde en sådan uddannelse, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse. Skoleforløbet skal styrke elevernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Eleverne optages på produktionsskolen efter henvisning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (typisk UUCenter Syd). Det kommunale engagement i forhold til produktionsskolen indebærer, at kommunalbestyrelsen har godkendt produktionsskolens vedtægter og yder grundtilskud til skolen på ca kr. om året. Endvidere har kommunalbestyrelsen udpeget to medlemmer (Pernille Falcon og Susanne Brixum) til bestyrelsen og udpeget to tilforordnede (Skole og Kulturdirektør Erik Pedersen og afdelingschef i Arbejdsmarkedsforvaltningen Helga Jørgensen). Endvidere har produktionsskolen til huse i lokaler, som skolen lejer af kommunen. Pt. er ca. 100 elever optaget på skolen, men skolen ønsker at udvide sin optagekapacitet. Det er skolens vurdering på baggrund af et tæt samarbejde med UU Center Syd, at der behov for plads til yderligere elever. Skolen ønsker derfor at udvide med yderligere lokaler og ser gode muligheder i et samarbejde med kommunen om brug af Messen. Undervisningen på skolen er værkstedsbaseret og omfatter bl.a. værkstederne køkken og sundhed, handel og kommunikation og service og håndværk. Så en praktisk cafédrift med dertil hørende køkken og servicekundskaber, markedsføring, bygningsvedligeholdelse m.v. under ledelse af en eller flere kokke ansat af skolen og med inddragelse af andre relevante lærere, vil indgå fint i den forbindelse. Løsning med salg af Messen Salg af Messen vil som udgangspunkt skulle ske efter offentligt udbud. Og kommunen vil i den forbindelse være forpligtet til at sælge ejendommen til markedsprisen, dvs. den højest opnåelige pris. Kommunen kan i forbindelse med et salg fastsætte begrænsninger på, hvad ejendommen skal anvendes til. Af lokalplanen for Avedørelejren (lokalplan 430) fremgår, at ejendommen er udlagt til erhvervsformål, restaurant, café el.l. Lokalplanen sætter således begrænsninger for anvendelsen, der vil påvirke muligheden for at få ejendommen solgt og på en evt. salgspris. Den offentlige vurdering er pt. 8 mio. kr., og grundværdien er vurderet til knapt 1,5 mio. kr. Forud for et offentligt udbud vil det være hensigtsmæssigt at indhente en mæglervurdering. 22

24 Der er indhentet pris på mæglervurdering fra EDC i Hvidovre og fra Sadolin og Albæk. Førstnævnte er en lokalkendt mægler, og sidstnævnte er erfarne inden for bl.a. vurdering af erhvervsejendomme (bruges f.eks. af Københavns Kommune). Prisen for en vurdering må forventes at være ca kr. + moms. Vurdering og anbefaling Løsningsmodellen med inddragelse af produktionsskolen vil efter forvaltningens opfattelse tilgodese et ønske om, at Messen kan have funktion som mødested og centrum for liv, aktiviteter og kultur i Avedørelejren. Og den vil tilgodese ønsket fra de kommunale aktørers side om mulighed for forplejning for besøgende i form af f.eks. morgenmad til Belægningens overnattende gæster og frokost og kaffe/kage til deltagere på kurser o.l. i kommunens kursuslokaler, og til Cirkusmuseets gæster. Det bemærkes, at Cirkusmuseet i forbindelse med mærkeordningen under Danske Turist Attraktioner er blevet tildelt 3 attraktionsstjerner ( en attraktion på meget højt niveau på regionalt plan ). Efter museets opfattelse er den ene stjerne afhængig af, at der er mulighed for forplejning i tilknytning til museet. Museet er derfor særdeles interesseret i, at der fremover vil være cafédrift, der kan servicere dets besøgende. Modellen indebærer endvidere, at kommunen ikke har udgifter til driften af Messen, idet udgifterne dækkes af produktionsskolen. Det bemærkes, at størstedelen af produktionsskolens økonomiske midler ydes af staten og refunderes af kommunen ud fra et taxametersystem afhængig af antallet af elever. Det betyder, at skolen vil modtage yderligere midler, såfremt de bliver i stand til at optage flere elever. Og skolen forventer at kunne optage yderligere 2024 elever, hvis dens aktiviteter udvides med Messen. Samtidig forventes det, at skolen vil ansætte yderligere 34 personer, herunder evt. endnu en kok. Det bemærkes i den forbindelse, at den økonomiske risiko forbundet med at indgå aftale med skolen vurderes at være mindre end ved at indgå aftale med en mere konjunkturfølsom privat forpagter. De nærmere vilkår for forpagtningsforholdet skal fastsættes i en forpagtningsaftale. Et udkast til aftale vedlægges som bilag. Det foreslås, at aftalen gøres tidsbegrænset til 4 år. Derved vil aftalen og Produktionsskolens opfyldelse af aftalens forudsætninger efterfølgende kunne evalueres. Og der kan på denne baggrund træffes afgørelse om evt. forlængelse af aftalen. Det foreslås endvidere i aftalen at indsætte en bestemmelse om, at aftalen kan opsiges af kommunen i lejeperioden med 6 måneders varsel. Hvis aftalen ikke gøres tidsbegrænset, kan det blive ganske vanskeligt for kommunen efterfølgende at opsige aftalen, med mindre der er tale om misligholdelse. Det indstilles som nævnt, at udkastet til forpagtningsaftale godkendes, dog således, at der efterfølgende kan foretages mindre redaktionelle rettelser, hvis det viser sig fornødent. Det bemærkes, at det har vist sig, at betegnelsen Messen af historiske årsager ikke er helt korrekt. Dette sammenholdt med, at navnet Messen ikke nogen særlig ideel værdi knyttet til sig (som det f.eks. ville have været tilfældet, hvis der var tale om en gammel 23

25 velrenommeret café) har gjort, at forvaltningen sammen med Produktionsskolen og Historiens Hus overvejer et nyt navn til caféen. Når et nyt navn er fundet og godkendt af borgmesteren, vil navnet blive indsat i aftalen, og kommunalbestyrelsen vil blive underrettet. Juridisk er der intet til hinder for, at kommunen udlejer Messen til Hvidovre Produktionsskole med henblik på drift af café med kulturelle arrangementer som led i skolens undervisningsaktiviteter. Lov om produktionsskoler indeholder en bred adgang til som kommune at yde støtte til produktionsskoler. Dette indebærer bl.a., at kommunen er friere stillet i forhold til at fastsætte skolens betaling/modydelser for lejen/forpagtningen af Messen. Loven giver endvidere mulighed for, at produktionsskolen driver cafévirksomhed og afsætter sine produkter på markedslignende vilkår. Habilitetsspørgsmål Susanne Brixum er medlem af produktionsskolens bestyrelse. Og i den anledning har hendes habilitet i forbindelse med sagens behandling i kommunalbestyrelsen været overvejet. Idet sagen drejer sig om indgåelse af en aftale af privatretlig karakter med produktionsskolen, findes hun inhabil ved sagens behandling. Det gælder uanset, at hun er udpeget af kommunalbestyrelsen til at varetage kommunens interesser i skolens bestyrelse, og uanset at hun ikke deltog ved skolens bestyrelsesmøde, hvor indgåelse af en aftale med kommunen blev behandlet. Der vil kunne indkaldes stedfortræder for Susanne Brixum under kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Samme forhold gjaldt for Pernille Falcon forud for hendes udtræden af kommunalbestyrelsen og vil derfor også gælde for det medlem af kommunalbestyrelsen, der erstatter hende i produktionsskolens bestyrelse. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De tidligere forpagtere Comeat ApS forlod Messens køkkenfaciliteter i dårlig stand, og en del af kommunens køkkeninventar er ikke længere til stede. Krav rejst mod Comeat ApS har ikke efterfølgende kunnet dækkes af firmaets konkursbo. Der må derfor påregnes udgifter til grundrengøring, en vis mængde istandsættelse og indkøb af en del køkkenudstyr i forbindelse med produktionsskolens overtagelse af Messen. Beløbene forventes at være i størrelsesordenen kr. for rengøring og istandsættelse og ca for indkøb af udstyr svarende til det udstyr, der har været stillet til rådighed for de tidligere forpagtere. Det er fastsat i udkastet til forpagtningsaftale, hvilke udgifter, der skal betales af skolen. I udkastet er det fastsat, at skolen betaler for driften af caféen og bl.a. den indvendige vedligeholdelse af bygningen. Det er endvidere fastsat, at der betales en forpagtningsafgift til bortforpagteren svarende til 5 % af det, som forpagterens omsætning ekskl. moms overstiger en million kr. pr. kalenderår. Det bemærkes, at skolens ønske har været, at der fra starten højst fastsættes en lav forpagtningsafgift, men at afgiften vil kunne justeres efterfølgende ud fra en vurdering af skolens økonomiske forudsætninger, herunder indtægterne fra cafévirksomheden. 24

26 Dette ud fra en betragtning om, at det er vigtigt for hele projektets virkeliggørelse, at caféens drift i første omgang konsolideres, og at aktiviteterne efterfølgende udvides. Den nævnte model med forpagtningsafgift af en omsætning over et vist beløb tilgodeser hensynet til skolen og sikrer samtidig kommunen en stigende indtjening, hvis det går godt økonomisk for caféen. En lignende model er en del af aftalen med flere af kommunens andre forpagtere, f.eks. forpagteren i HBC Hallen. En udvidelse af produktionsskolens kapacitet, således at den kan optage flere elever, har ingen betydning for det af kommunen ydede grundtilskud (på ca kr. pr. år) til skolen. Imidlertid vil yderligere elever udløse yderligere bidrag pr. elev, der er borger i Hvidovre Kommune. Bidraget udgør for elever under 18 år kr. pr. år og for elever over 18 år kr. pr. år (begge beløb i 2009niveau, idet niveauet for 2010 er ikke fastsat endnu). Disse bidrag udgør ikke nødvendigvis en ekstraudgift for kommunen, idet de yderligere elever ellers ofte vil blive anvist plads på en anden produktionsskole, og at kommunen dermed ellers ville skulle betale bidrag hertil. Det bemærkes, at ca. 50 % af skolens elever bor i Hvidovre Kommune. PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER ANDRE KONSEKVENSER BILAG: 1 Åben Udkast til forpagtningsaftale /10 2 Åben Arbejdspapir fra Martin Taarup /10 3 Åben 3 tilbud på forpagtning /10 25

27 9. Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 med henblik på opførelse af ældreboliger ved Bredalsparken på Brostykkevej J.nr.: P16 Sagsnr.: 10/34404 INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til at anbefale over for Kommunalbestyrelsen: 1. at vedtage Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 endeligt uden ændringer i forhold til det offentliggjorte planforslag. s møde 20. september 2010, Pkt. 9: SAGSFREMSTILLING Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 27. april 2010, Punkt 9, at forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 blev sendt i offentlig høring. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 har sammen med forslag til Lokalplan 230 Ældreboliger ved Bredalsparken på Brostykkevej været offentligt fremlagt i perioden fra den 1. juni til den 24. august Planforslagene har været udsendt til relevante interessegrupper og myndigheder, samt til 323 beboere, ejere og brugere i nærområdet. Ved høringsfristens udløb var der modtaget 3 høringssvar fra følgende selskab, borgere og forening: 1. DONG Energy 2. Inge Lise og Kristian Thomsen, Enghavegårdsvej 2 i Sengeløse, på vegne af mor/svigermor Minna Madsen Hvidovrevej 332 st. tv. 3. Hvidovre Ældreråd Ingen af de modtagne høringssvar vedrører specifikt tillægget til kommuneplanen, og er derfor behandlet i indstillingen om den endelige vedtagelse af den tilhørende Lokalplan 230 Ældreboliger ved Bredalsparken på Brostykkevej. Teknisk Forvaltning anbefaler på den baggrund, at Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 vedtages endeligt uden ændringer i forhold til det offentliggjorte planforslag. Vedtagelsen af Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 er en forudsætning for Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af Lokalplan 230, som skal udgøre plangrundlaget for nedrivning af en eksisterende villa og opførelse af en boligbebyggelse i 3 etager. ØKONOMISKE KONSEKVENSER PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER 26