Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Magistraten Mødet den kl Boulevarden 13,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Principaftale for Aalborg Letbane 2 3 Aalborg Letbane. Kommuneplantillæg H.031 med miljørapport (MV og VVM) (2. forelæggelse) 4 Smedegård, Ravnkildevej, Boliger. Lokalplan (2. forelæggelse) 22 5 Vivabolig afd. 17. Dannerhøj i Visse Helhedsplan for udskiftning af tagdækning og 27 vinduer. Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel. Ansøgning om støtte (Skema A) 6 Eventuelt 31 7 Godkendelse af referat 32 Lukket 8 Salg af Toften 1B, 9370 Hals 9 Bedømmelse af tjenestemand med henblik på varig ansættelse 10 Bedømmelse af tjenestemand med henblik på varig ansættelse 7

3 Tid Mandag 26. oktober 2015, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Lasse Puertas Navarro Olsen, Hans Henrik Henriksen Mai-Britt Iversen, Mads Duedahl Johansen, Tina French Nielsen, Thomas Kastrup- Larsen, Niels Thomas Krarup Jens Kristian Munk, Jørgen Litske Petersen Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt kl Side 1 af 132

5 Punkt 2. Principaftale for Aalborg Letbane By - og Landskabsudvalget indstiller i samarbejde med Borgmesterens Forvaltning, at byrådet godkender, at principaftalen mellem staten, Region Nordjylland og Aalborg Kommune tiltrædes, jf. bilag 1. Det indstilles tillige, at byrådet godkender, at stillingtagen til nedenstående "at'er" afventer, at den statslige medfinansiering er afklaret i finansloven for 2016: at Aalborg Kommune stifter et partnerselskab, Aalborg Letbane P/S, i overensstemmelse med vedtægterne i bilag 2 med en selskabskapital på kr., der finansieres af de midler, der er afsat til letbanen i budget 2015/2016, at der samtidig med stiftelsen af partnerselskabet, stiftes et anpartsselskab, Aalborg Letbane Komplementar ApS, i overensstemmelse med vedtægterne i bilag 3, med en selskabskapital på kr., der finansieres af de midler, der er afsat til letbanen i budget 2015/2016, at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere Aalborg Kommune på generalforsamlinger i såvel Aalborg Letbane P/S som Aalborg Letbane Komplementar ApS, idet valg af bestyrelsesmedlemmer i selskaberne forinden forelægges Magistraten til godkendelse, at det overenskomstansatte personale i Aalborg Kommune, der er knyttet til de letbane-opgaver, der fremover skal løses i selskabsregi, virksomhedsoverdrages til Aalborg Letbane P/S på de vilkår, der fremgår af lov om virksomhedsoverdragelse, og at stiftelsen af selskaber og overdragelse af personale iværksættes, når lov om Aalborg Letbane vedtages, forventeligt foråret 2016 Beslutning: Anbefales kl Side 12 af 532

6 Sagsbeskrivelse Baggrund Transport- og Bygningsministeriet har i brev af 29. september 2015 meddelt, at regeringen i finanslovsforslaget for 2016 har stillet forslag om at annullere det statslige bidrag til Aalborg Letbane. For at sikre den fornødne fremdrift i letbaneprojektet, hvis det statslige tilskud opretholdes, fortsættes behandlingen af projektet i Aalborg Kommune. På baggrund af udredningsrapporten for Aalborg Letbane, blev der i efteråret 2014 på statens finanslov for 2015 afsat 830 mio. kr. til projektet. Herefter har VVM-arbejdet pågået i første halvår af 2015 og forudsættes afsluttet med byrådsbehandlingen parallelt med nærværende sags behandling. Forud for fremsættelse af lov om Aalborg Letbane skal der imellem Staten, Region Nordjylland og Aalborg Kommune indgås en principaftale for projektet, der alene er politisk bindende, og som omfatter en beskrivelse af projektets økonomi og en fordeling af finansieringen. Region Nordjylland har allerede tiltrådt principaftalen. Efter indgåelse af principaftalen kan lovforslaget om Aalborg Letbane sendes i høring, hvorefter lovforslaget kan fremsættes i Folketinget til forventet vedtagelse i foråret Principaftalens indhold Principaftalen bygger i hovedtræk på de elementer, som også indgik ved aftaleindgåelsen omkring Odense Letbane. Principaftalen er vedlagt som bilag 1. For Aalborg Kommune indebærer principaftalen at kommunen stifter et selskab til at forestå etableringen af Aalborg Letbane, hvor kommunen bliver eneejer af selskabet, idet såvel regionens som statens finansieringsbidrag ydes som tilskud at økonomien og partnernes betaling til letbaneselskabet i de enkelte år er fastlagt, herunder bestemmelser omkring håndtering af projektændringer, reserver, tilkøb og besparelsesmuligheder at Aalborg Kommune kan lånefinansiere op til 85 pct. af investeringen, jf. tilkendegivelse fra Økonomiog Indenrigsministeriet i principaftalen at såvel staten som kommunen skal godkende udbudsmaterialet, tildeling af kontrakt samt større ændringer i projektet. Partnerselskabets etablering På linje med en række andre statslige/kommunale projekter vil også Aalborg Letbane bliver organiseret i et selskab. I og med Aalborg Kommune er eneste part i selskabet, kan interessentskabsmodellen, som er kendt fra Metroen, Aarhus Letbane m.fl., ikke anvendes. Som i Odense er partnerselskabsformen vurderet som den mest hensigtsmæssige selskabsform, jf. advokatnotatet i bilag 4. Valget af partnerselskab som selskabsform er primært begrundet i, at denne selskabsform er skattetransparent. Dette betyder, at det ikke er selskabet, der bliver beskattet men de enkelte deltagere. Aalborg Kommune vil som deltager i selskabet være skattesubjektet i relation til eventuelle tilskud og andre indtægter letbaneselskabet oppebærer. Kommuner er imidlertid ikke skattepligtige af de indtægter, de genererer, og kommunen vil derfor heller ikke være skattepligtig af en indtægt et kommunalt ejet partnerselskab oppebærer. Et partnerselskab er kendetegnet ved at være ejet af én eller flere kommanditister. Kapitalkravet i et P/S, og dermed minimumsindskuddet, er kr. Foruden kommanditisten skal der indgå en komplementar i selskabsstrukturen. Komplementaren er ikke ejer af Aalborg Letbane P/S, men er kendetegnet ved at hæfte direkte og ubegrænset for selskabets gæld. Komplementarselskabet skal have forvaltningsmæssige beføjelser, og det er en anerkendt metode, at dette kan ske ved, at komplementarselskabet gives ret til at udpege bestyrelsesformanden for Aalborg Letbane P/S og møderet på Aalborg Letbane P/S generalforsamling. I den konkrete situation vil Aalborg Kommune være kommanditist og derfor i udgangspunktet, modsat hensigten, alene hæfte for gælden i Aalborg Letbane P/S med den indskudte selskabskapital. Derfor forudsættes der i loven om Aalborg letbane indsat en bestemmelse om, at Aalborg Kommune hæfter for gæld og alle øvrige forpligtelser i Aalborg letbane P/S. kl Side 23 af 532

7 Aalborg Kommune bliver dermed eneejer af Aalborg Letbane P/S og får kompetence til at udpege de menige bestyrelsesmedlemmer. Valget af bestyrelsesmedlemmerne forelægges forinden for Magistraten til godkendelse. Til at varetage rollen som komplementar stiftes et anpartsselskab (Aalborg Letbane Komplementar ApS) med en selskabskapital på kr. Selskabet vil ikke have nogen bestyrelse og skal ikke have andre aktiviteter end at være komplementar og dermed udpege bestyrelsesformanden i Aalborg Letbane P/S, og det er ikke hensigten, at Aalborg Letbane Komplementar ApS skal generere overskud. Med selskabsetableringen bliver Aalborg Letbane P/S en selvstændig juridisk enhed og skal som sådan kunne handle uafhængigt af Aalborg Kommune. Kommunen vil dog som ejer af selskabet have mulighed for at udøve sin indflydelse på projektet igennem de sædvanlige ejermæssige beføjelser på generalforsamlingen og via god dialog med selskabets ledelse. Magistraten vil løbende blive orienteret om projektets fremdrift. Der vil derfor gennem Aalborg Letbane P/S formand og direktør sikres en kontinuerlig orientering af Magistraten vedrørende fremdrift og væsentlige temaer for projektet. Der vil blive opbygget en dialog- og rapporteringsstruktur mellem selskabet og kommunen, der sikrer den nødvendige koordinering og rapportering mv. Det forventes, at Aalborg Letbane P/S og Aalborg Letbane Komplementar ApS stiftes med virkning umiddelbart efter lovens forventede vedtagelse i foråret 2016, fra hvilket tidspunkt de overenskomstansatte medarbejdere i Aalborg Kommune, der er knyttet til de aktiviteter, der fremadrettet skal løses i regi af Aalborg Letbane P/S, virksomhedsoverdrages til Aalborg Letbane P/S på de vilkår, der fremgår af lov om virksomhedsoverdragelse. Bestyrelse til Aalborg Letbane P/S Aalborg Letbane P/S skal ledes af en bestyrelse. Udover en bestyrelses sædvanlige ansvar og opgaver vil bestyrelsen som en af sine første opgaver skulle forholde sig til udbudsstrategi og proces, herunder godkendelse af udbudsmateriale, inden det sendes til godkendelse i kommunen og ved transportministeren. Bestyrelsen vil først kunne tiltræde efter lovens vedtagelse og stiftelse af selskabet i foråret For at holde momentum i projektet herunder påbegynde drøftelse af udbudsstrategi - foreslås det på linje med fremgangsmåden i Odense, at bestyrelsen allerede på nuværende tidspunkt udpeges til at fungere som en midlertidig bestyrelse (advisory board), således at medlemmerne kan være klædt på til at træffe en række afgørende beslutninger relativt hurtigt efter den formelle stiftelse af det nye selskab. Det er vigtigt at understrege, at det er den formelle bestyrelse, der skal have det fulde ansvar for de trufne beslutninger. Der er ved at blive foretaget en kortlægning af de ønskede og nødvendige kompetencer i bestyrelsen, dækkende emner som sporanlæg og drift, store anlægsprojekter, bydesign og kvalitet samt kontraktjura. På den baggrund er det anbefalingen fra Borgmesterens Forvaltning, at der etableres en professionel bestyrelse, der afspejler ovennævnte kompetencefelter alene baseret på eksterne medlemmer. Det forventes, at bestyrelsen vil bestå af fem medlemmer inklusive formanden. Rekruttering af såvel bestyrelsesformanden som de menige bestyrelsesmedlemmer til Aalborg Letbane P/S søges afsluttet inden årsskiftet med Borgmesterens Forvaltning som procesansvarlig og med eventuel bistand fra ekstern konsulent. Som beskrevet ovenfor under partnerselskabets etablering udpeger Aalborg Letbane Komplementar ApS bestyrelsesformanden i Aalborg Letbane P/S, og det forventes, at rekrutteringsprocessen til bestyrelsesmedlemmerne i Aalborg Letbane P/S gennemføres i tæt parløb med den af komplementarselskabet udpegede bestyrelsesformand. Borgmesterens Forvaltning indstiller alle bestyrelsesmedlemmer samt honorering til godkendelse i Magistraten. I forbindelse med indgåelsen af principaftalen opløses den styregruppe bestående af den udvidede magistrat, som har været tilknyttet projektet. Revisor Letbaneselskabets revisor skal i henhold til vedtægterne vælges af generalforsamlingen for 2-årige perioder. Som udgangspunkt vil det blive tilstræbt, at Aalborg Kommunes revisor vælges som selskabets revisor. Økonomi Aalborg Kommunes indskudskapital i Aalborg Letbane P/S på kr. samt indskudskapital i Aalborg Letbane Komplementar ApS på kr. finansieres ud af de allerede afsatte midler til letbanen i 2015/2016. kl Side 34 af 532

8 For potentielle projekter, der kan planlægges og udføres samordnet med letbanens etablering i perioden , men som ikke kan rummes som en del af Aalborg Kommunes principaftale med staten om etablering af Aalborg Letbane, vil der blive givet forslag i forbindelse med budgetlægning for Det forventes, at projekterne udvælges med baggrund i kriterier som a) forbedret sammenbinding mellem letbanestoppesteder og byens aktivitet (pladsdannelser), b) forøgelse af letbanens og byrummenes æstetiske kvalitet, c) optimeret trafikal afvikling og d) forbedrede skiftemuligheder mellem kollektive og private trafik-former. Projekterne kan udføres over en årrække på op til 4 år I forbindelse med etablering af Aalborg Letbane, skal Aalborg Kommune uden låneadgang afholde 15% af egne anlægsudgifter i perioden til og med Aalborg Kommune skal overfor letbaneselskabet hæfte/stille garanti for lånoptagelse til de resterende 85% af den kommunale del af anlægsudgiften. Bilag Bilag 1 - Principaftale for Aalborg Letbane Bilag 2 - Vedtægter for Aalborg Letbane P/S Bilag 3 - Vedtægter for Aalborg Letbane Komplementar ApS Bilag 4 - Advokatnotat om selskabsform. kl Side 45 af 532

9 Bilag: Magistraten Bilag 1 - Principaftale for Aalborg Letbane (udkast). Bilag 2 - Vedtægter - Aalborg Letbane PS Bilag 3 - Vedtægter - Aalborg Letbane PS - komplementar.p Bilag 4 - Notat vedr. valg af selskabsform kl Side 56 af 532

10 Punkt 3. Aalborg Letbane. Kommuneplantillæg H.031 med miljørapport (MV og VVM) (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan med miljørapport endeligt. Jens Toft-Nielsen anbefaler indstillingen med følgende bemærkninger: Letbaneideen og letbanetraceet skal fastholdes uanset aktuelle udfordringer, så der gennemføres en højklasset kollektiv trafikløsning i hele traceet senest i Strækningen igennem den indre by bør så vidt muligt gennemføres uden ledninger i gaderummet, ved anvendelse af moderne teknologi. Busløsning 1 og 2 kan ikke anbefales. Busløsning 3 kan anbefales, men det bør overvejes at ændre løsningen, så en del af busserne nordfra drejer under Limfjordsbroen, forbi Toldbod Plads med nyt stoppested, til højre ved Musikkens Hus og via Karolinelundsvej og Østre Alle til Busterminalen, mens de øvrige busser fortsætter igennem Vesterbro og ad Østre Alle til Busterminalen. Nuuradiin S. Hussein, Anna Kirsten Olesen og Mads Sølver Pedersen var fraværende. Ændringer i planen I forhold til de godkendte forslag (maj 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Kommuneplantillægget Der er ikke ændret i kommuneplantillægget. Miljørapporten I miljørapporten er der indarbejdet en sammenfattende redegørelse, som samler op på processen, herunder offentlighedsfasen, samt et udkast til VVM-tilladelse. Projektet er i udkastet til VVM-tilladelsen justeret med hensyn til: 1. Indkørsel til Haraldslunds parkeringsplads over Ny Kastetvej 22 udgår. Nærmere undersøgelser vil vise om, det er muligt at etablere adgangen: o Via en lysregulering af Haraldslunds eksisterende indkørsel, samt en justering af stoppestedets placering ved Haraldslund (ca. 25 m mod øst), eller om det er nødvendigt at anlægge o En ny adgangsvej fra Ny Kastetvej over ejendommene Kastetvej 91, 89 og Der etableres et stoppested ved Administrationsbygningen på Boulevarden. Dette afstedkommer muligvis en forskydning af stoppestedet Nytorv mod nord (i Østerågade mod Toldbod Plads). Ad 1. En række høringssvar problematiserer ekspropriationen af Ny Kastetvej 22. Ekspropriationen skal først og fremmest muliggøre fortsat betjening af parkeringspladsen mellem Haraldslund og stadion. På baggrund af en et konstruktivt samarbejde med Beboerforeningen Haraldslund Vest i Aalborg og gennemgang af forskellige alternative løsninger (se bilagt notat fra COWI), foreslås enten en lysregulering af Haraldslunds eksisterende indkørsel, samt en justering af stoppestedets placering ved Haraldslund (ca. 25 m mod øst), eller etablere ny adgangsvej fra Ny Kastetvej over ejendommene Kastetvej 91, 89 og 87. Der er tale om en mindre justering, som ikke får betydning for projektøkonomien. Ad 2: En række høringssvar foreslår, at der etableres stoppested ved administrationsbygningen på Boulevarden. Stoppestedet er en mulighed jf. kommuneplantillægget og fremgår på nogle af miljørapportens kort. Det er By- og Landskabsforvaltningens vurdering, at stoppestedet har ubetydelig miljømæssig betydning kl Side 17 af 15 32

11 og kan tillades uden ændringer i miljørapporten eller screening. På grund af nærheden til den beskrevne placering af Nytorv-stoppestedet (under 200 meter), bør det overvejes at forskyde Nytorv-stoppestedet mod nord i Østerågade. Såfremt der kører busser ad Østerågade, vil et stoppested ved administrationsbygningen skulle betjene såvel letbane som busser, der ikke kan passere hinanden ved standsning. Det gælder også stoppestedet i Borgergade og et eventuelt nordligere placeret stoppested i Østerågade. Som miljørapportens udgangspunkt bruger busser og letbane alene samme stoppested ved Politigården i Jyllandsgade, men det er klart at løsningen er mindre fleksibel end adskilte stoppesteder, hvor letbanen kan passere holdende busser. I Miljørapporten er opstillet en række alternativer for bussernes linjeføring gennem bymidten. En endelig fastlæggelse af busruterne er ikke afhængig af VVM-processen og afventer nærmere afklaring i det forestående forløb. Transport- og Bygningsministeriet har i brev af 29. september 2015 meddelt, at regeringen i finanslovsforslaget for 2016 har stillet forslag om at annullere det statslige bidrag til Aalborg Letbane. For at sikre den fornødne fremdrift i letbaneprojektet, hvis det statslige tilskud opretholdes, fortsættes behandlingen af projektet i Aalborg Kommune.. Beslutning: Anbefales kl Side 28 af 15 32

12 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalget og Sundheds- og Kulturudvalgets møde 26. maj 2015 (punkt 2). Magistratens møde 1. juni 2015 (punkt 5). Byrådets møde 8. juni 2015 (punkt 4). Forslagene har været offentliggjort i perioden 20. juni til og med 9. september Opsamling på fordebat By- og Landskabsudvalget og Sundheds- og Kulturudvalgets møde 4. september 2014 (punkt 2) Magistratens møde 7. september 2014 (punkt 3) Byrådets møde 8. september 2014 (punkt 7). Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 6. marts 2014 (punkt 9) Magistratens møde 17. marts 2014 (punkt 5) Byrådets møde 24. marts 2014 (punkt 3). Formål Formålet med kommuneplantillægget og miljørapporten, er at fastlægge reservation til og miljømæssige rammer for Aalborg Letbane, fra Mølholm til Nyt Aalborg Universitetshospital via midtbyen. Kommuneplanen Kommuneplantillæg H.031 tilføjer en ny retningslinje Aalborg Letbane til kommuneplanen, med VVMredegørelse og miljøvurdering (MV). Forventningerne er, at Letbanen vil køre med op til 10 sporvogne i timen i hver retning på en 12,3 km lang strækning med standsningssteder. Letbanen kører fortrinsvist i eksisterende vejarealer, men større og mindre arealerhvervelser fra en lang række lodsejere nær traceet vil være nødvendige. Letbanetrafik er som udgangspunkt miljøvenlig, og der forventes ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser i driftssituationen. MV Miljøvurdering af planer og programmer Miljørapporten er udbygget med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne høringssvar mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. Miljørapporten er et særskilt dokument Aalborg Letbane, Miljørapport (MV og VVM). VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet bilag 1, pkt. 24 vedr. Sporveje og bybaner der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring. Byrådets endelige godkendelse af planen betyder, at kommunen giver VVM-tilladelse med vilkår til etablering af Aalborg Letbane mellem Mølholmparken i Aalborg Vest og Nyt Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst samt hertil hørende anlæg inklusive depot/kvc og omformerstationer. Tilladelsen gives på baggrund af Aalborg Letbane, Miljørapport (MV og VVM). Udkast til VVM-tilladelse er indarbejdet som bilag i miljørapporten. Miljørapporten Aalborg Letbane, Miljørapport (MV og VVM) Miljørapport omfatter to alternativer: 0-alternativet, som er en videreførelse af det eksisterende bussystem kl Side 39 af 15 32

13 Hovedforslaget, som omfatter etablering af en letbane. I tilknytning til hovedforslaget er der foretaget en vurdering af tre varianter for bustrafikkens linjeføring i midtbyen: En fastholdelse af de nuværende linjeføringer ad Østerågade og Nytorv En forlægning af bybusserne fra Nytorv og Østerågade til henholdsvis Danmarksgade og Vesterbro- Vingårdsgade. En forlægning af bybusserne fra Nytorv og Østerågade til henholdsvis Karolinelundsvej-Jyllandsgade og Vesterbro-Prinsensgade. Endvidere er der foretaget en miljømæssig vurdering af de besparelsesmuligheder, der foreligger og kan tages i anvendelse, hvis anlægget bliver dyrere. Forslagene omfatter 2 mulige afkortninger af letbanen, samt anvendelse af alternative belægningstyper på dele af tracéet. 0-alternativet 0-alternativet er en videreførelse af det nuværende bussystem i Aalborg. Der tages udgangspunkt i samme linjeføringer og samme stoppestedsmønster som i dag. Derfor indeholder 0-alternativet ikke større anlægsmæssige ændringer. Stoppestedernes udformning og udstyr må forventes løbende tilpasset en øget busdrift, passagerernes behov og de tekniske krav og muligheder i relation til rejsetidsinformation, billettering mv. Hovedforslaget Letbanens anlæg forløber fra Mølholmparken i vest til Aalborg Universitetshospital i øst og har en længde på ca. 12,3 km. Letbanen vil bestå af nyt sporanlæg på hele strækningen, hvoraf 5,0 km den eksisterende busvej mellem Grønlands Torv og Aalborg Universitetshospital allerede er forberedt for en letbane. Der er planlagt etableret i alt stoppesteder på etape 1, hvoraf størstedelen placeres nær eksisterende busstoppesteder. De stoppesteder indgår i forskellige bymæssige og landskabelige sammenhænge, ligesom de vil komme til at variere i størrelse og kompleksitet. Generelt vil det kun være muligt for kørende trafik at krydse letbanens tracé i signalregulerede kryds. Det indebærer, at der langs linjeføringen vil ske adgangsbegrænsning i form af sidevejslukninger eller svingbegrænsninger (højre ind/højre ud). Sporene påtænkes langs hele anlægget etableret på en fast betonplade såkaldt slab-track. Belægningen omkring sporarealet vil variere langs strækningen afhængigt af, om der skal køre øvrig trafik i tracéet og af ønskerne til anlæggets visuelle indpasning. Aalborg Letbane er afhængig af et kørestrømsanlæg med køreledninger. Strømmen vil blive leveret af otte omformerstationer, der placeres med en indbyrdes afstand på mellem 1,3 og 2,0 km. En omformerstation fylder ca m 2 og skal placeres i en hertil indrettet bygning tæt ved letbanens tracé. En større omformerstation på m 2 skal placeres tæt ved kontrol- og vedligeholdelsescentret (KVC). Køreledningsmaster vil stå med en maksimal afstand på 50 m mellem ophæng på lige strækninger. I sving vil masteafstanden være kortere, og i kryds bliver der sat wirer op til at holde køreledningerne. Den mindste højde af køreledningen i laveste punkt i spændet tilstræbes at være 4,7 m over skinneanlægget. Den maksimale højde vil normalt være 6,5 m. Hovedforslaget omfatter etablering af depot samt kontrol- og vedligeholdelsescentret (KVC) ved Mølholmparken, da denne lokalitet er vurderet mest optimal ud fra plads- og driftsmæssige forhold. Depotet og værksted til betjening af letbanens etape 1 skal tilsammen kunne rumme 17 letbanetog, hver med en længde på 32 m, og et arbejdskøretøj. Det er endvidere forudsat, at anlægget for depot og værksted skal forberedes så det kan få plads til materiel for en eventuel senere etape 2 som i omfang og længde svarer til etape 1. Der forventes anvendt togsæt med en længde på 32 m, en bredde på 2,65 m samt mulighed for cykelmedtagning. kl Side 410 af af 1532

14 Indpasning i byrum og landskab Letbanen udgør et nyt infrastrukturelt forløb i Aalborg. Vej- og gadestrækninger der i dag ikke fremtræder mentalt eller visuelt som et egentlig sammenhængende forløb, vil med nyt tracé- og kørestrømsanlæg blive bundet sammen på en ny måde. Letbanen løber på tværs af Aalborgs karakteristiske landskabsterræn og præsenterer forskellige særegne bylandskaber og landskabstyper. Letbanen vil overvejende blive indpasset i eksisterende byrum, herunder vej- og gadeforløb samt pladser. I vest etableres ny infrastruktur i forbindelse med KVC på Nordens arealer ved Mølholmparken, mens letbanen øst for Selma Lagerlöfs Vej udgør et væsentligt element i det forestående anlæg af Nyt Aalborg Universitetshospital. Letbanen er et markant nyt arkitektonisk element i Aalborg. Letbanens sporareal er så vidt muligt holdt med et grønt præg på delstrækninger, hvor konteksten har en mere landskabelig karakter, bl.a. den vestlige del af strækningen ad Skydebanevej, strækningen ad Sohngårdsholmsvej samt dele af den nyanlagte busvej Bertil Ohlins Vej. I områder med mere bymæssig karakter etableres letbanen med en fast belægning. Dette sikrer visuel sammenhæng i de bymæssige og landskabelige omgivelser, hvori letbanen vil indgå. I Mølholmparken vil depot og KVC blive et nyt betydeligt bygningselement i det flade fjordnære engområde. Bygningsanlægget har samme skala som det omkringliggende Renseanlæg Vest og placeres i det nordvestlige hjørne, hvilket friholder en værdifuld åben grøn kile til fjorden. Letbanens forløb ad Skydebanevej med udvidelse af det eksisterende vejudlæg understøtter den karakteristiske langsgående forbindelse i det fjordnære fritidslandskab. Erstatningsbeplantning og et grønt tracé opretholder Skydebanevejs karakter som en kvalitetsfuld grøn korridor i det fjordnære fritidslandskab. På forløbet Kastetvej-Borgergade medfører anlæg af letbanen en reetablering af vejrummet med et symmetrisk gadeprofil, der understøtter den retlinede akse i Vestbyens tættere brokvarter. Bredere gangarealer tilgodeser bløde trafikanter, byliv langs facaderne samt en sammenhæng mellem forløbets pladser og grønne lommer. Erstatningsbeplantning sørger for at opretholde og forstærke vejrummets grønne præg. Ved Haraldslund og Vestbyens Station etableres stoppesteder, som synliggør de mindre pladsdannelser fra gaderummet. Stoppestederne har potentiale til at markere særlige steder og lokale knudepunkter på det lange retlinede forløb. På det brogede og sammensatte forløb fra Vesterbro til Østerågade ad Borgergade og Ved Stranden medfører anlæg af letbanen ligeledes en reetablering af vejrummet med et symmetrisk gadeprofil. På det nord-sydgående forløb fra Østerågade til J.F. Kennedys Plads vil letbanespor og kørestrømsledninger markere en sammenhæng i hele forløbets længde. Busvarianterne vil give strækningen et forskelligt udtryk. I busvariant 1 den uændrede model, hvor busserne fastholdes på hele strækningen eller busvariant 3 Prinsengade/Jyllandsgade modellen, hvor busser fjernes fra hele strækningen, vil strækningen få et sammenhængende ensartet udtryk. I busvariant 2 Vingårdsgade/Danmarksgade modellen vil udtrykket skifte midt på strækningen. Hvis bustrafikken fjernes fra strækningen vil det være muligt at etablere et kvalitetsfuldt sammenhængende bygulv mellem facaderne, som tilgodeser bløde trafikanter og byliv. Hvis bustrafikken bevares vil det markerede kørebaneareal opdele gaderummet på tværs. Facadeophængte kørestrømsledninger og evt. master vil generelt på hele forløbet i midtbyen udfordre de bevaringsværdige historiske facader, heriblandt Toldboden og Jens Bangs Stenhus. Ligeledes vil det køretekniske anlæg ved det markante 90 graders sving ved Toldbod Plads genere den betydningsfulde visuelle forbindelse til vandet og fjorden. Stoppestedet Østerågade er med til at markere Nytorv som en egentlig pladsdannelse og knytter an til Gammeltorv og Teaterkvarterets øvrige karakterfulde byrum og passager. Ved J.F. Kennedys Plads vil letbanens tekniske anlæg, der følger tre 90 graders sving, komme til at fremstå som et markant element og rumligt opdele den store plads, som har potentiale til at blive et centralt samlingssted og knudepunkt for offentlig transport. kl Side 511 af af 1532

15 Den planlagte vejudvidelse i Jyllandsgade fra Niels Ebbesens Gade mod øst samt reetablering af kørebaneareal, cykelsti og fortovsarealer skaber et symmetrisk, stramt gaderum og erstatningsbeplantning i form af allébeplantning tilføjer en grøn rumlig sammenhæng og skala, der understøtter strækningens boulevardkarakter. Forbindelser for bløde trafikanter på tværs - mellem midtbyen og Godsbanearealet - udfordres af vejprofilets bredde. I Bornholmsgades homogene gaderum med karakterfuld blokbebyggelse anlægges letbanen omkring et symmetrisk gadeprofil. Bredere fortovsarealer, stoppested Bornholmsgade S og et grønt tracé mellem Sjællands Gade og Østre Alle giver en god tværgående sammenhæng til området ved Sønderbroskolen. Sohngårdsholmsvejs overvejende grønne præg understøttes af letbanens grønne tracé og reducering af de brede fortovsarealer muliggør særskilt cykelsti på begge sider af vejen. Centerstillede kørestrømsmaster vurderes at have minimal indflydelse på de lange udkig over Eternitten og Aalborg by. Mellem Grønlandstorv og Pendlerpladsen vil letbanens grønne tracé opleves sammenhængende med den grønne rabat, hvorfor forløbets brede trafikale korridor reduceres. Støjhegn og levende hegn vil dog fortsat være en barriere mellem byområdet mod syd og Sohngårdsholmsparken. Stoppestederne langs denne delstrækning har alle potentiale til at udgøre vigtige omdrejningspunkter for byområdet, det infrastrukturelle netværk og kollektiv trafik. Anlæg af letbane gennem Universitetsområdet betyder, at Bertil Ohlins Vejs i fremtiden bliver en vigtig, central og mere tilgængelig færdselsåre for kollektiv trafik. Letbanen vil tilføre et urbant præg til Universitetsområdets mindre skala og forskellige rumligheder, der er sårbare over for påvirkninger. På strækningen øst for Selma Lagerlöfs Vej fastholder letbanen orientering i det store åbne englandskab med parkeringsområder. Stoppested Universitetshospitalet i forbindelse med hospitalets hovedankomstplads vurderes at have potentiale til at blive områdets vigtigste samlingssted og knudepunkt. Trafikale forhold Trafikmodelberegninger viser en forventet vækst i antallet af påstigere pr. døgn i den kollektive trafik i Aalborg fra omkring i år 2011 til knap i 0-alternativet. Denne vækst i den kollektive trafik vil medføre et behov for mere busdrift for at kunne afvikle de kollektive rejser i 0-alternativet. Ligeledes vil den forudsatte vækst for biltrafikken medføre et større pres på vejnettet i forhold til i dag. Trafikmodelberegningerne viser, at der forventes knap påstigninger i letbanen på en hverdag. Det mest benyttede stoppested på etape 1 vil være stoppestedet ved J.F. Kennedys Plads. Dette vil tegne sig for omtrent hver femte påstigning i letbanesystemet. Etablering af en letbane vil løfte det samlede årlige antal påstigere i den kollektive trafik med henholdsvis 2,2 og 3,2 mio. rejsende i forhold til 0-alternativet i år Overflytningen fra bil til kollektiv trafik ved etablering af en letbane vil svare til omkring bilture pr. år. I hovedforslaget vil etablering af letbanen have de største trafikale konsekvenser i Vestbyen og Midtbyen, hvor meget af biltrafikken flyttes til parallelveje. På disse strækninger er fokus på at etablere trafiksikre løsninger for letbanen i samspil med cyklister og fodgængere, mens der samtidig opretholdes mulighed for at afvikle varekørsel og lokaltrafik sammen med letbanen. Der kan være behov for erstatningsparkering. Varianterne for den kollektive trafik i midtbyen giver forskellige grader af fredeliggørelse af Østerågade, Nytorv og Boulevarden med heraf følgende øget trafik i enten Vingårdsgade og Danmarksgade eller på Vesterbro og Prinsensgade. Modelberegningerne viser, at den øgede rejsetid for bilister samlet set udgør ca timer pr. døgn som følge af omvejskørsel. Modelberegningerne viser desuden, at det samlede årlige trafikarbejde stiger med ca. 4 mio. km. Med perspektivet om at øge brugen af kollektiv trafik i Aalborg så er omvejskørslen for biltrafikken ikke nødvendigvis negativ, fordi den alt andet lige vil gøre brugen af letbane i korridoren langs etape 1 mere attraktiv. En letbane er et nyt og ekstra element i gadebilledet, som de øvrige trafikanter skal vænne sig til. Der bør derfor væres fokus på trafiksikkerheden i de gaderum, hvor letbanen forløber. De største trafiksikkerhedsri- kl Side 612 af af 1532

16 sici knytter sig til især lette trafikanters færdsel sammen med en letbane og til alle trafikanters krydsning af letbanen. Der bør også være fokus på at kommunikere de væsentligste risici for at sikre, at trafikanterne er opmærksomme på disse risici, når letbanen tages i drift. Uanset hvad må der dog forventes en tilvænningsperiode lige efter ibrugtagning af letbanen med en højere uheldsforekomst end i den øvrige driftsperiode. Generelt vil der ved ændringen af de gader, som letbanen gennemløber, blive taget højde for hensyn til tilgængelighed, herunder bl.a. ved i fornødent omfang at etablere ledelinjer, opmærksomhedsfelter og definere zoner, som friholdes for udstyr. Planforhold Letbaneprojektet vil ikke påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, da det nærmeste Natura område ligger ca. 3 km fra banen. Det vurderes også, at ingen arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, vil blive væsentligt berørt, herunder deres levesteder, yngle- og rastepladser som følge af projektet. De overordnede grundvandsinteresser påvirkes ikke af betydning, da projektet ikke omfatter Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI). Den kollektive trafikbetjening i Aalborg vil blive forstærket af letbanen og vil dermed medvirke til at understøtte Regionrådets mål om en bedre forbunden region. I Aalborg Kommunes overordnede kommuneplanlægning er letbanen indarbejdet som et vigtigt strategisk element i byens vækstakse, som udgør grundlaget for Hovedstruktur Fysisk Vision Letbanens linjeføring understøtter såvel eksisterende byområder som flere store byomdannelses- og byudviklingsområder, herunder Nyt Aalborg Universitetshospital. Samlet set giver realisering af letbanen ikke i sig selv behov for større planlægningsmæssige ændringer som følge af projektet. Dels forløber letbanen ad eksisterende veje og trafikkorridorer, og dels er letbanen allerede i vid udstrækning indarbejdet i den gældende planlægning. Det vurderes, at letbanens realisering giver anledning til flere steder at revurdere og eventuelt overveje planlægningsmæssige ændringer med henblik på i højere grad at udnytte byudviklingspotentialerne. Det gælder f.eks. ved Norden, hvor depotet forventes at skulle indpasses sammen med nye byfunktioner, og ved en kommende planlægning for Karolinelund. Også ved Gigantium og gennem universitetsområdet giver letbanen nye muligheder for at udvikle "bybåndet" langs Bertil Ohlins Vej til et markant og samlende byrumsmiljø. Det gælder også ved andre mere afgrænsede lokaliteter som f.eks. ved Haraldslunds forplads, ved stationen på Kastetvej med tilgrænsende bebyggelse, samt ved Boulevarden, hvor de trafikale omlægninger kan give anledning til på sigt at revurdere udnyttelses-, bebyggelses- og adgangsforhold på tilgrænsende ejendomme. Fælles for de berørte områder er, at et højklasset kollektivt transportmiddel skaber nye gunstige forudsætninger for såvel eksisterende som kommende bymæssige funktioner, og nye muligheder for at udvikle attraktive moderne storbyområder, som samtidig kan forbedre letbanens passagergrundlag. Flere steder handler det også om at bearbejde de fysiske byrum omkring letbaneanlægget og stationerne, f.eks. ved at forbedre banens arkitektoniske samspil med omgivende byinventar og at forbedre banens funktionelle samspil med færdselsårer og opholdsarealer. Letbanen kan eventuelt enkelte steder give anledning til mindre, lokale justeringer af kommuneplanens rammeafgrænsninger og mindre dispensationer fra gældende lokalplaner. Placeringen af depot ved Norden eller alternativt ved Nyt Aalborg Universitetshospital vurderes umiddelbart at medføre behov for en ny lokalplan. Natur, plante- og dyreliv Letbanens påvirkning på natur og dyreliv vurderes til at være lille, idet letbane-tracéet er planlagt på eksisterende veje i bebygget område. Hovedforslagets varianter for bustrafikken i midtbyen omfatter ligeledes eksisterende gaderum, hvorfor påvirkningen af natur og dyreliv derfor vil være den samme ved alle varianter. kl Side 713 af af 1532

17 Nogle få steder ligger beskyttet natur tæt på letbanetracéet. I disse tilfælde er der beskrevet afværgeforanstaltninger, som skal sikre, at naturen ikke påvirkes, eller at der indarbejdes erstatningsnatur i planlægningsog anlægsprocessen. Ingen beskyttede arter vurderes at blive direkte påvirket. Alle arter af flagermus i Danmark er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, som betyder, at arter på ingen måde må påvirkes. For at sikre at dette overholdes, er der formuleret afværgeforanstaltninger, således at potentielle rastesteder for flagermus så vidt muligt ikke berøres. Hvis det alligevel skulle blive nødvendigt at berøre disse, skal det sikres, at ingen flagermus påvirkes, før de aktuelle træer fældes. Nærmeste Natura 2000-område ligger så langt væk, at der ingen påvirkning vil være. Kulturmiljø og arkæologiske forhold Ved anlægsarbejderne i forbindelse med etablering af letbanen må det påregnes, at projektet vil afdække arkæologiske fund, særligt i det centrale Aalborg og i området omkring Nyt Aalborg Universitetshospital. Anlægsarbejderne vil på den måde kunne bidrage positivt med ny viden om Aalborgs historie. Der vil være en påvirkning af registrerede beskyttede sten- og jorddiger, men der er tale om diger anlagt i nyere tid. Ved en berigtigelse af registreringerne hos Kulturstyrelsen vil beskyttelsen formentlig kunne ophæves. Diget ved Fjordparken Camping vil blive retableret med en ny placering. En enkelt ejendom på Østerågade registreret med middel bevaringsværdi vil skulle ombygges i stueplan ved en hjørneafskæring. Letbanens køreledningsanlæg vil medføre en visuel påvirkning af det omgivende kulturmiljøer, men virkningen vil være begrænset, ligesom konsekvenserne af eventuelle facadeophængte køreledninger vil være af begrænset betydning for bygninger med bevaringsinteresse. Ved valg af varianten med en afkortet letbanelinje vil der være behov for at gennemføre arkæologiske forundersøgelser ved det alternative depotområdet i Aalborg Øst. Friluftsliv Aalborg rummer som den største by i regionen en række kultur- og fritidstilbud af både lokal og regional betydning, herunder f.eks. Gigantium, midtbyens kulturtilbud og Aalborg Stadion, som tiltrækker store besøgstal. Letbanen vil medføre en forbedret kollektiv trafikbetjening af disse tilbud og en højere kapacitet, som bedre vil kunne imødekomme efterspørgslen ved større events og bidrage til at mindske belastningen af vejnettet. Omkring letbanens planlagte linjeføring findes endvidere mange andre fritidstilbud, hvoraf nogle som f.eks. legepladser, parker og mindre idrætsanlæg i dag især retter sig mod lokale brugere, men som med en forbedret kollektiv trafikbetjening eventuelt kan få et større opland. Anlæg af letbanen vil kun i mindre omfang inddrage arealer, som i dag anvendes til fritids- og udelivsformål. Omlægningen af buslinjer vil betyde større afstand til stoppestederne fra kolonihaverne langs Annebergvej. Til gengæld vil letbanens højere frekvens tilbyde flere afgange. Ændringerne vil formentlig dog kun påvirke disse funktioner marginalt. I forhold til Aalborg Camping og Hytteø bør der hurtigt ske retablering af diget i den fremtidige position med henblik på minimering af støjgenerne fra anlægsarbejderne. Fredeliggørelsen af gader i forbindelse med de trafikale ændringer kan eventuelt have en gunstig virkning på udelivet. Overfladevand og klimaforandringer Etablering af letbanen medfører, at der vil ske en forøgelse af de befæstede arealer langs linjeføringen, f.eks. i form af sideudvidelser af veje. Dette kompenseres dog i en vis grad ved etablering af "grønne" sporarealer på de aktuelle strækninger. kl Side 814 af af 1532

18 I forhold til nuværende situation vil det areal, som skal afvandes til offentlige kloakker og recipienter, stige marginalt. Generelt vurderes denne stigning ikke at medføre væsentlige problemer i hverken kloakker eller recipienter. Ved en alternativ placering af depotområdet i Aalborg Øst skal opmærksomheden dog rettes på at undgå en hydraulisk overbelastning af lokale grøftesystemer og Romdrup Å. Dette kan ske ved etablering af regnvandsbassin med forsinkelse af overfladevandet. Etablering af letbanen vil medføre, at der skal igangsættes omfattende anlægsarbejder. I forbindelse med disse bør det nærmere vurderes, om disse kan udføres, således at Aalborg Kommunes strategi for klimatilpasning tilgodeses i størst mulig omfang. Lokale tiltag langs linjeføringen, f.eks. afvanding via LAR, kan således medvirke til en reduktion af sandsynligheden for fremtidige oversvømmelser under ekstrem regn. Grundvand og geologi Letbanens tracé forløber ikke gennem Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller Områder med Drikkevandsinteresser (OD). Det er derimod sandsynligt, at en eventuel grundvandssænkning på strækningen ad Busvejen mellem Grønlandstorv og Pontoppidanstræde i et vist omfang vil kunne overlappe indvindingsoplandet til det almene Vejgaard Vandværks vandindvindingsboringer i Golfparken. Såfremt en grundvandssænkning kun omfatter sekundært grundvand, vil der næppe være nogen væsentlig påvirkning i forhold til det primære kalkmagasin, som Vejgaard Vandværk indvinder fra. På baggrund af de oplysninger og erfaringer, der foreligger om de aktuelle geologiske og grundvandsmæssige forhold på nuværende tidspunkt, må det forventes, at der skal udføres grundvandssænkning i forbindelse med de graveaktiviteter, som dels sporopbygningen og ledningsomlægningerne medfører. Omfanget af grundvandsænkningen vil variere alt efter, på hvilken strækning der arbejdes. Råstoffer, affald og forurenet jord Størstedelen af den nye letbane vil berøre områder, der er omfattet af områdeklassificeringen af byzonejord og samtidig omfattet af regler om vejjord. Det betyder, at der forud for eventuelle flytninger af jord skal ske anmeldelse af jordflytningen til Aalborg Kommune og eventuel efterfølgende prøvetagning med henblik på at fastlægge, hvortil jorden kan flyttes uden risiko for efterfølgende forureningsgener. Der ud over findes en række forureningskortlagte ejendomme især i Vestbyen og i Midtbyen. I det omfang det er nødvendigt at flytte jord fra de forureningskortlagte ejendomme, skal der ske anmeldelse heraf og der kan ligeledes blive stillet krav om dokumentationsprøver af jorden med henblik på at fastlægge, hvortil jorden kan flyttes uden risiko for efterfølgende forureningsgener. Den alternative depotplacering medfører ikke restriktioner jordforureningsmæssigt, da et evt. fremtidigt depot ikke vil være beliggende på V1- eller V2 kortlagt eller områdeklassificeret areal. Luft og klima I forhold til luft og klima vil etablering af en letbane i Aalborg have en marginal betydning i forhold til de samlede emissioner. Letbanens effekter er på baggrund af trafikmodeldata og Transportministeriets TEMA2015 model blevet beregnet for CO₂, NO x og partikler. Med etablering af letbanen vil der ske en reduktion i CO₂-emissioner og luftforurening for busser og en stigning for den øvrige vejtrafik. Reduktionen for busserne skyldes, at der kommer færre busser. Forøgelsen for bilerne skyldes især ændringer i vejnettet, som medfører lidt flere bilkilometer. Hertil skal lægges emissionerne fra elforbruget til letbanen, som dog kun indirekte påvirker gadeluftens kvalitet. kl Side 915 af af 1532

19 Tabel 1 Beregnede årlige partikel emissioner fra trafikken på modelvejnettet 0-alternativ [ton/år] Hovedforslag [ton/år] Ændring [ton/år] Ændring [%] CO₂ ,4% NO x 591,49 594,44 2,95 0,5% Partikler 10,58 10.,68 0,097 0,9% Samlet set er letbanens virkninger på luft og klima marginale. Lys Hele letbanetracéet forløber i eksisterende byområder eller byområder under udbygning, hvor der er trafik og gadebelysning i dag. Stoppesteder og letbanetog vil være forsynet med lys, der ikke afviger væsentligt fra det lys, der er på f.eks. busser og eksisterende stoppesteder, og projektet vil ikke ændre væsentligt på den belysning, der findes langs traceet i dag. Ved anlægsarbejdet skal nødvendig belysning være til stede af hensyn til arbejdsforholdene. Lysgener, der kan opstå herved, kan forebygges, ved at lysanlæggene indrettes og afskærmes, så lyskilden kun fokuserer på arbejdsområdet. Støj og vibrationer Etableringen af en letbane i Aalborg vil indebære omfattende anlægsarbejder i byzone, hvor der fra arbejdsområdet vil være kort afstand til de nærmeste naboer. Arbejdsprocesserne vil ikke adskille sig væsentlig fra øvrige lednings- og belægningsarbejder, der normalt foregår, men de vil lokalt kunne afstedkomme støjniveauer, som er højere end de gældende støjkrav, og som vil nødvendiggøre en dispensation i henhold til Aalborg Kommunes forskrift for miljøregulering af visse bygge- og anlægsarbejder. En miljøhandlingsplan og løbende opfølgning på støjende anlægsaktiviteter vil gøre det muligt på forhånd at advisere projektets naboer om de gener, der vil forekomme. Generne vil være lokale omkring den del af det samlede anlæg, hvor der gennemføres anlægsarbejder, og genen vil flytte sig geografisk i takt med projektets fremdrift. I driftsfasen vil etablering af letbanen overordnet resultere i en samlet støjmæssig forbedring uanset hvilket alternativ der vælges for linjeføring af bybusserne i midtbyen. De støjmæssige gevinster ved at aflaste Kastetvej og Boulevarden for biltrafik sidstnævnte eventuelt også for bustrafik vil samlet set overstige de forringelser som en øget trafik i de gader, hvortil trafikken forlægges, vil afstedkomme. Men der er tale om et nuanceret billede, hvor nogle strækninger vil blive belastet af mere trafikstøj, mens andre strækninger vil blive aflastet. Tabel 2 Antallet af støjbelastede boliger og støjbelastningstallet i 0-alternativet og ændringer i antallet af støjbelastede boliger og støjbelastningstallet ved realisering af hovedforslaget med de tre varianter for bustrafikken i midtbyen >73 db SBT 63dB db db 0-alternativet ,9 Hovedforslaget med busvariant ,8 Hovedforslaget med busvariant ,9 Hovedforslaget med busvariant ,2 For vibrationer viser beregninger, at letbanen generelt ikke forårsager overskridelser af de gældende grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer og vibrationskomfort. Der kan dog forekomme lokale anlægsak- kl Side af 15 32

20 tiviteter i forbindelse med etablering af byggegruber ved ledningsomlægninger og lignende, som kan give anledning til overskridelser. Dette bør der derfor blive taget højde for ved planlægningen af anlægsarbejdet. For driftsfasen viser beregninger, at der kan forekomme overskridelser af komfortgrænseværdierne. Det anbefales derfor, at der laves vibrationstest for at danne et bedre beslutningsgrundlag for krav til forebyggende tiltag ved udbud af sporombygningen. Befolkning og afledte socioøkonomiske forhold Letbanen må forventes som en afledt virkning at påvirke de socioøkonomiske forhold i de områder, den gennemløber. Erfaringer fra andre byer viser en tiltrækning af investeringer, som skubber på denne udvikling. Der vil i anlægsfasen periodisk være gener for projektets naboer. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der i korridoren findes erhvervsfunktioner med en høj følsomhed for ændringer i tilgængelighed eller adgang til udearealer, som ikke kan tåle de gener, som anlægsarbejderne vil medføre, og som derfor vil fortrække midlertidig eller permanent. I kraft af de initiativer, som gennemføres for at mindske generne, forventes dette dog ikke at gælde erhvervene i korridoren generelt. Det kan heller ikke på forhånd udelukkes, at anlægsarbejderne periodisk kan påvirke muligheden for salg eller udlejning af boliger. Genen vil principielt ikke afvige fra generne ved andre store anlægsarbejder i byområdet, og den bør ses i sammenhæng med den miljøforbedring, som realiseringen af letbanen vil afstedkomme i de berørte gader, når anlægsarbejder er afsluttet. Varianterne for bustrafikken vil resultere i forskellige fodgængerstrømme gennem midtbyområdet, som eventuelt kan få en betydning for, hvordan butikkerne i fremtiden vil lokalisere sig. Kumulative effekter Letbaneprojektet vil blive anlagt og drevet samtidig med, at en række andre aktiviteter og en bymæssig udvikling pågår i Aalborg. Virkningerne af projektet vil derfor ikke stå alene, og dette vil kunne afstedkomme en større eller mindre grad af fælles virkninger, hvor effekterne supplerer hinanden i gunstig eller ugunstig retning. Der er et særligt behov for fokus på kumulative effekter i forhold til tilstødende bygge- og anlægsopgaver, hvor grundvandssænkninger, støj, vibrationer mv. kan medføre en større samlet resulterende belastning af omgivelserne. Først når tidsplanerne for forskellige byggerier kendes, vil omfanget af disse effekter kunne afdækkes endeligt og tiltag til at minimene generne fastlægges. Afværgeforanstaltninger og overvågning For at imødegå eller kompensere de miljøgener, som letbaneprojektet vil afstedkomme, og for at forebygge uønskede virkninger, er der beskrevet en række afværge- og overvågningstiltag. Nogle skal allerede iværksættes inden anlægsfasen. Konkret drejer dette sig om etablering af erstatningsvandhuller ved eventuel reduktion af eksisterende vandhuller, flytning af dige ved Aalborg Camping og Hytteø samt eventuel etablering af erstatningsparkering. Desuden anbefales geotekniske forundersøgelser udført som grundlag for fastlæggelse af løsninger. En samlet plan for anlægsarbejdernes udførelse og håndteringen af miljøforhold skal medvirke til at mindske projektets genevirkninger og muliggøre en klar kommunikation om de gener, som anlæggets naboer må påregne. Vejnetstilpasninger svarende til den fremtidige vejstruktur vil hensigtsmæssigt kunne gennemføres tidligt i anlægsfasen for at sikre bedst mulig trafikafvikling i anlægsfasen. Opbrudte materialer fra anlægsområdet skal så vidt muligt genanvendes med henblik på at minimere ressourceforbruget. I anlægsfasen vil det være nødvendigt at forebygge skader på blivende træer langs vejene, ligesom der i slutningen af anlægsfasen skal ske genplantning af træer. Store træer, der kan fungere som raste- eller fourageringssteder for flagermus bør så vidt mulig bevares. Unødvendig påvirkning af naturområder langs tra- kl Side af 15 32

21 céet ved oplag af materialer, kørsel, dræning eller afvanding skal undgås. Anlægsarbejder ved vandhuller bør foregå uden for paddernes yngle periode marts-juli. Anlægsarbejderne skal tilrettelægges, så risikoen for skader på omgivende bebyggelse minimeres. Uønskede virkninger af grundvandssænkninger kan forebygges ved overvågning i pejleboringer og eventuel reinfiltrering af grundvand (efter kontrol af grundvandets kvalitet) omkring byggegruben, og risikoen for skader som følge af vibrationer kan minimeres ved overvågning med vibrationsmålere på følsomme bygninger. Gennem krav til entreprenøren om at udarbejde og vedligeholde miljøhandlingsplan skal det sikres, at støjog vibrationsgener begrænses. Anlæggets gennemførelse Anlægget af en letbane og de ledningsomlægninger, som ligger forud for dette anlægsarbejde vil have stor indflydelse på trafikken i byen, og det kan ikke undgås, at det vil påvirke beboere og erhvervsdrivende langs letbanens tracé. Undervejs vil projektet kunne støde på fund af arkæologisk interesse, som vil nødvendiggøre nærmere undersøgelser, som kan påvirke fremdriften i anlægsarbejderne. Periodiske vejlukninger vil kunne forekomme i anlægsfasen. Anlægsarbejder i nabogader vil kunne være påkrævet i forbindelse med ændringer af forsyningsnettet, og de berørte områder kan derfor stedvis række ud over selve det vejnet, som letbanens linjeføring følger. Tilrettelæggelsen af arbejdernes udførelse vil først ske endeligt senere, når projekt og entrepriser er afklaret i større detalje. Tabel 3 Foreløbig vurdering af udførelsesperioden for anlægsarbejderne. Skønnet udførelsesperiode Vestbyen (Skydebanevej-Borgergade) - Mølholmparken-Vestre Fjordvej - Vestre Fjordvej-Vesterbro Midtbyen (Borgergade-Boulevarden) - Borgergade-3xVed Stranden - 3xVed Stranden-Vingårdsgade - Vingårdsgade-J.F. Kennedys Plads Østbyen (Jyllandsgade-Sohngårdsholmsvej) - J.F. Kennedys Plads-Dag Hammarskjölds Gade - Dag Hammarskjölds Gade-Bornholmsgade - Fyensgade-Østre Allé - Østre Allé-Humlebakkken - Humlebakken-Grønlandstorv 7-9 måneder måneder 6-9 måneder måneder 9-11 måneder 4-6 måneder 8-10 måneder 5-7 måneder 6-8 måneder 9-11 måneder Aalborg SØ (Bertil Ohlinsvej-Campus) - Grønlandstorv-Pontoppidanstræde 7-9 måneder Campus og Nyt Aalborg Universitetshospital - Pontoppidanstræde-Selma Lagerlöfs Vej - Selma Lagerlöfs Vej- Nyt Aalborg Universitetshospital 5-7 måneder 3-5 måneder Der vil langs strækningen være forskellige hensyn til trafikkens opretholdelse, til betjeningen af randfunktioner osv., som skal indarbejdes i en endelig udførelsesplan og i de vilkår, som entreprenørerne skal leve op til ved arbejdernes udførelse. Disse hensyn kan også indebære, at der enkelte steder i perioder kan være behov for aften- eller natarbejde. kl Side af 15 32

22 Anlægsarbejderne vurderes hensigtsmæssigt at kunne udføres i en række deletaper. Varigheden af disse etaper skønnes at være fra 3-13 måneder afhængigt af kompleksitet. Økonomi Etableringen af Aalborg Letbane har omfattende økonomisk betydning, med et samlet milliardbudget og hertil hørende omkostninger for ledningsejerne i tracéet. Økonomien er beskrevet i Udregningsrapport for Aalborg Letbane/BRT som blev behandlet i byrådets møde 8. september 2014 (punkt 7). Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende høringssvar: 1. Ole Bang Jensen 2. Vejdirektoratet 3. Ingeborg Kragh 4. Ole Færch 5. DSB 6. Eric Facius 7. Mølholmparken AS 8. Lars Zacharias Mortensen 9. Gert Westphall Poulsen 10. Thomas Godske Nielsen 11. Ole Nielsen 12. Lasse Thomsen og Jeanette Bach Lene og Svend Nielsen 13. Aalborg Universitet og Bygningsstyrelsen 14. Hardy Madsen 15. Niels Melchior Jensen og Anker Lohmann-Hansen 16. Jørgen Birkemose Andersen 17. Karin Mette Petersen 18. Gitte Dybro 19. Ejerforeningen Farvergården v Bent Raabjerg 20. Hans og Inge Nesgård 21. Sonja Martens og Hans Borch Christiansen 22. Lene Vildsted Nielsen og Svend Nielsen 23. Torben Leenhart Andersen 24. Helsam Aalborg City 25. Anna Heidemann 26. Torben Leenhart Andersen 27. Helle Haugaard 28. Eric Facius 29. Anders Wested 30. Emil Lynge Munk Nielsen 31. Kristian Nielsen 32. Inge Birthe Pedersen 33. Region Nordjylland Projektafd. - Nyt Aalborg Universitetshospital 34. Advokatfirmaet Vingaardshus - Farvergaardens Autoservice 35. Svend Erik Pedersen 36. Niels Melchior Jensen og Anker Lohmann-Hansen 37. Himmerland Boligforening 38. Torben Leenhart Andersen Romdrup Klarup Samråd v Anne Kyhl Christiansen 40. Dennis Christian Andersen 41. Beboerforeningen Haraldslund Vest v. Lars Zacharias Mortensen 42. Gistrup Samråd v. formand Karl Korfits Andersen 43. Daniel Munkesø og Burcu Tekir 44. Kaj Wagner Jensen 45. Steen Trant kl Side af 15 32

23 46. Hans Jakobsen 47. Anker Lohmann-Hansen 48. Ejerforeningen Aalborg Bygrunde 904a, v. René Thorsen 49. Lene Agerbo 50. Flemming Lundsgaard Sørensen 51. Kaj Bøgh Jensen og Ernst Andreasen 52. Henrik Koch 53. Eigil Holm Frost 54. Jørgen Hasselbalch Harder 55. Jørgen Løgstrup 56. Beboerforeningen Haraldslund Vest, v Lars Zacharias Mortensen 57. Thomas Rasmussen 58. Vivi Mogensen 59. Michael Madsen 60. Nicki Kjærgaard Jensen 61. Morten Thiessen 62. Cyklistforbundet Aalborg-afd. V. formand Mike White 63. Svend Nielsen 64. Hanne Noisen m.fl. 65. Vestbyens Samråd, v. formand Søren Andersen Høringssvarerne er behandlet tematisk i særskilt dokument Besvarelse af høringssvar. kl Side af 15 32

24 Bilag: Magistraten Kommuneplantillæg H.031 for letbane i Aalborg Miljørapport (VVM og MV) Aalborg Letbane - Projektplaner og kort.pdf Miljørapport (VVM og MV) Aalborg Letbane Høringssvar til Kommuneplantillæg H.031 med miljørapport (MV og VVM) Besvarelse af høringssvar Aalborg Letbane - Høringssvar - Teknisk notat (COWI) kl Side af 15 32

25 Punkt 4. Smedegård, Ravnkildevej, Boliger. Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (maj 2015) er der som følge af ændringer i renoveringsprojektet foretaget enkelte tilpasninger af planens bestemmelser: - Bestemmelser om fremtrædende facadematerialer er ændret og udvidet til bl.a. også at omfatte træ (del af bestemmelse 6.3, facader) - bilag 2, indpasning sokkelgrunde til nye punkthuse: Det østlige byggefelt er rykket mod vest for at optimere forhold omkring vejføring og byrum - bilag 2, indpasning stier og veje: Det nordlige stiforløb langs Smedegårdsvej (Ålbækstien) forskydes mod nord aht. ny intern vej med p-arealer. Mod syd øges udstrækning af reservation til vejareal, der vil muliggøre indretning af en evt. vejtilslutning til Blåkildevej som en rundkørsel. Illustrationsplanen (bilag 3) er opdateret jf ovenstående. Desuden er foretaget diverse konsekvensrettelser i redegørelsen samt redaktionelle justeringer. Beslutning: Anbefales kl Side 122 af af 532

26 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 28. maj 2015 (punkt 5) Magistratens møde 8. juni 2015 (punkt 3) Byrådets møde 22. juni 2015 (punkt 6). Forslaget har været offentliggjort i perioden 1. juli til og med 9. september Formål Lokalplanen omfatter den 2. renoverings-etape af Himmerland Boligforenings helhedsplan for Kildeparken 2020, som i alt omfatter 3 boligafdelinger. Afdelingen ved Ravnkildevej rummer i dag 247 almene boliger, fordelt på to boligtyper - etageboliger/blokbebyggelse mod nordvest og gårdhavehusbebyggelse i den sydlige del. Der er tidligere godkendt en lokalplan for helhedsplanens 1. renoverings-etape for afdelingen ved Blåkildevej, hvor renoveringsarbejderne er påbegyndt. Med baggrund i en arkitektkonkurrence, gennemført i efteråret 2014, skal lokalplanen sætte rammerne for et langt mere differentieret boligkvarter, både med hensyn til boligtypologier og boformer samt i rummene mellem husene. Med renoveringsindsatsen lægges der generelt vægt på at højne æstetik, kvalitet og funktionalitet af bebyggelse og friarealer - bl.a. med øget fokus på bæredygtige løsninger samt natur og opholdskvalitet. Alt i alt skal omdannelsen gøre området attraktivt for en bredere beboer- og brugerskare. Området blev oprindelig opført i 1968, som det første af Kildeparkens områder. Området har en markant grøn karakter. I arbejdet med lokalplanen er det derfor vægtet højt at sætte rammer for en omdannelse, der både muliggør en mere mangfoldig og fortættet bebyggelse, som samtidig understøtter og sikrer bydelens særlige grønne kvaliteter. Området vejbetjenes internt fra Ravnkildevej, der er tilsluttet Smedegårdsvej mod nord. Lokalplanen giver mulighed for en fremtidig forlængelse af Ravnkildevej mod syd/øst. Forlængelsen vil dels give mulighed for en sammenbinding til Blåkildevej mod vest. Desuden vil forlængelsen - hvis det på sigt bliver muligt at krydse Astrupstien give mulighed for en sammenbinding af veje videre mod øst til Fyrkildevej, videre ned til bydelens centrum ved Tornhøj med diverse udbud af offentlig / privat service. Lokalplanens formål er at muliggøre den ønskede fortætning og omdannelse af Ravnkildevejs bebyggelse gennem at sikre at området anvendes til boligformål med varierede bolig- og bebyggelsesformer samt andre funktioner, der naturligt indgår i bebyggelsen, at der kan ske omdannelse og renovering af den eksisterende bebyggelse samt suppleres med nybyggeri i op til 24 meters højde, at der kan ske udstykning af grunde i området, et godt samspil mellem bebyggelsen og det omgivende landskab, herunder synliggørelse af udsigtskvaliteter og terrænformer, at der ved nybyggeri samt om- og tilbygninger sikres kvalitet og nutidige arkitektoniske løsninger, sammenhængende stiforbindelser med tilslutning til det overordnede stinet, herunder Korupstien og Astrupstiforbindelsen, en styrkelse af natur- og opholdskvalitet samt sammenhæng i grønne områder og byrum, og at området vejbetjenes fra Smedegårdsvej. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 4.6.D1 Blåkildevej m.fl. og er i overensstemmelse hermed. Byplanvedtægt nr. 32. Vedrørende et område beliggende syd for Smedegårdsvej i Aalborg Kommune kl Side 23 af af 532

27 Lokalplanområdet er omfattet af byplanvedtægt nr. 32, vedtaget i byrådet i Området er beliggende i byzone og er udlagt primært til boligformål (tæt/lav- og etagebebyggelse). I byplanvedtægten er angivet en retningsgivende bebyggelsesplan. Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves byplanvedtægt nr. 32 "Vedrørende et område beliggende syd for Smedegårdsvej i Aalborg Kommune" for det område, der er omfattet af lokalplan MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Aalborg Historiske Museum 2. Himmerland Boligforening Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Nordjyllands Historiske Museum vedrørende formodet udstrækning af jernalderboplads ind i lokalplanområdet, og at jordarbejder i et specifikt udpeget område vil forudsætte en forudgående arkæologisk udgravning. Henvendelsen er vedhæftet kort med området. Svar: Taget til efterretning. Museets henvendelse er videresendt til bygherren for de kommende renoveringsarbejder. Der er taget den indledende kontakt til museet. I lokalplanens redegørelse er indføjet et afsnit, der gør opmærksom på Museumsloven samt dens konsekvenser (s.24). 2. Indsigelse fra EFFEKT pva Himmerland Boligforening vedrørende a) ønske om justeringer af byggefelt for nyt punkthus grundet hensyn til transformator og vejgennemføring (bilag 2) b) ønske om at fjerne bestemmelse om en maximal udstrækning af øverste etage ved 2+1 -etage (indgår i bestemmelse 5.3) c) ønske om at ændre gennemgående facadekarakter og udvide valgmuligheder for facadematerialer med henvisning til økonomi og fremtidige driftsforhold (indgår i bestemmelse 6.3) d) anbefaling om at maksimal hækhøjde rettelig bør skrives i kursiv (indgår i bestemmelse 7.5) e) forslag ny tekst om mulighed for vejadgang fra syd, der foreskriver udformning som rundkørsel (bestemmelse 8.1) f) forslag om at tilføje beskrivelse af mulighed for indretning af p-pladser i grønne p-områder øst for Ravnkildevej (i bestemmelse 8.2) g) ønske om på bilag 2 at indtegne en rundkørsel mod syd, dog således krydsløsningen kan justeres yderligere h) ønske om på bilag 2 at indtegne forlægning af stiforløb mod nord, set i sammenhæng med indpasning af intern vej med parkering. Svar: Delvis imødekommet. Forslag og anbefalinger er efterfølgende vurderet i en dialog med bygherres konsulenter: a) imødekommet det vurderes at målet om at opnå kvalitetsrige rum mellem husene kan fastholdes ved den ændrede indpasning af byggefeltet. Opdaterede skyggestudier er udarbejdet og indsat i redegørelsen (s.18-21) b) delvist imødekommet for at fastholde bygningskroppens særlige udtryk er teksten ændret fra opbygningen må max udgøre 20% af boligens grundplan til.maks. udgøre 20% af tagfladen. kl Side 324 af af 532

28 c) Imødekommet, idét det stadig sikres, at bebyggelsen gives en sammenhængende karakter, forskellig fra nabo-bebyggelsen på Blåkildevej. Som konsekvens er tekst i bestemmelse 6.3 vedrørende facader som hovedprincip skal fremstå som pudsede flader eller blank mur ændret til i teglsten og/ eller træ. Endvidere er supplerende materiale-muligheder udvidet med teglspån, tegl på klink og skifer. Endelig er bestemmelsens tekst i kursiv vedr. bestemmelsens hensigt ændret fra at der anvendes teglsten i lyse farver (1-3 forskellige typer tegl) som gennemgående facademateriale til..at bebyggelsen gives et enkelt og sammenhængende farvevalg med få materialer som tegl og træ. d) taget til efterretning - anbefalingen står nu i kursiv. e) delvist imødekommet da det alene er planens formål at sikre mulighed for en speciel udformning tilføjes bestemmelsens kursivtekst Tilslutning kan evt. ske i form af rundkørsel. (8.1) I bestemmelse 8.3 er overskriften udvidet til Reservation til eventuel ny vejstrækning og vejadgang f) ikke imødekommet da arealerne er ikke del af Ravnkildevej. Bestemmelsens tekst (8.2) om indretning med parkering i den ene vejside er korrigeret med tilføjelsen strækningsvis. g) delvist imødekommet på bilag 2 er udstrækningen af reservation til vejareal øget, således der vil være plads til at indrette en evt. rundkørsel. h) imødekommet en forlægning af Ålbækstien nord for p-området vil sikre tryggere færdsel for cyklister (indtegnet på bilag 2 som principiel placering). kl Side 425 af af 532

29 Bilag: Magistraten Lokalplan Boliger, Ravnkildevej, Smedegård Indsigelser.pdf kl Side 526 af af 532

30 Punkt 5. Vivabolig afd. 17. Dannerhøj i Visse Helhedsplan for udskiftning af tagdækning og vinduer. Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel. Ansøgning om støtte (Skema A) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojekt og tilhørende helhedsplan, og at der bevilges et rente og afdragsfrit lån på kr. som led i en kapitaltilførsel til afdelingen, og at der stilles kommunegaranti for realkreditlån på maksimalt kr. til finansiering af renoveringen. Beslutning: Anbefales kl Side 127 af af 432

31 Sagsbeskrivelse Bygherre: Vivabolig, afdeling 17. Afdelingen ligger i Visse og består 48 boliger, heraf 5 ungdomsboliger på Dannerhøj i Visse. Til afdelingen hører også 10 ældreboliger på Kirkeageren i Nøvling. Ældreboligerne er ikke en del af renoveringen. Bebyggelsen er opført som rækkehuse i perioden Etape 1 indeholder 17 boliger og etape 2 31 boliger. Boligerne er med murede facader, lette karnapper, trævinduer samt tagbeklædning med bølgeplader i fibercement (uden asbest). Allerede kort efter opførslen af byggeriet viste der sig problemer med afskalninger af tagplader, hvorfor dele heraf blev udskiftet med tilskud fra daværende Dansk Eternit Fabrik. Tagdækningen på boligerne er gennem årene blevet mere og mere nedbrudt og for at hindre vand i at trænge igennem har det løbende været nødvendigt at udskifte en del af pladerne. Dette giver p.t. store årlige driftsudgifter. Vinduer og døre er lavet af en dårlig kvalitet fyrretræ og trods vedligehold er der mange rådskader. Det er kun byggeriet fra etape 1 der er indeholdt i dette projekt. Boligerne i etape 2 fik for 10 år siden udskiftet de nedbrudte vinduer og døre til nye i træ/alu. Øvrige bygningsdele er i god stand, og boligerne er forholdsvis lette at leje ud. Ønsket er, at udskifte tagdækningen med tagpap med listepapdækning. Samtidig efterisoleres lofter iht. gældende lovgivning. Listepap er valgt p.g.a. lang levetid, minimal vedligehold, udseende samt en lav taghældning på nogle bygningsdele. De nedbrudte træ vinduer/døre i etape 1 byggeriet udskiftes til træ/alu, svarende til udformningen i etape 2. Afdelingen kan ikke selv finansiere udskiftningerne/renoveringen og har derfor søgt landsbyggefonden om renoveringsstøtte og kapitaltilførsel. Huslejeniveauet på gennemsnitlig 943 kr./m 2 /år (2015 prisniveau) er højt, set i forhold til beliggenheden i en oplandsby. På et ekstraordinært afdelingsmøde den 16. juni godkendte afdelingen, den planlagte renovering, der ikke giver beboerne huslejestigning. Landsbyggefonden er indstillet på at støtte arbejderne. Fonden ønsker dog, at kommunen og realkreditinstituttet bidrager med driftsstøtte i form af kapitaltilførsel efter 1/5-ordningen. Aalborg Kommune har givet foreløbig tilsagn om deltagelse i ordningen. Ifølge investeringsskitsen beløber dette sig til kr. Økonomi Den samlede renoveringsudgift er beregnet til kr. Landsbyggefonden har den 6. marts 2015 sendt en skitse til en finansieringsplan. Kapitaltilførsel Landsbyggefonden har vurderet at det er nødvendigt med en kapitaltilførsel på kr. til afdelingen. Landsbyggefonden foreslår følgende fordelingsgrundlag efter den såkaldte 1/5-model: Aalborg Kommune Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Realkreditinstitutter Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Landsbyggefonden Lån fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Landsbyggefonden Tilskud fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Boligorganisationen Tilskud fra egen dispositionsfond 20% kr. I alt 100% kr. Huslejekonsekvenser kl Side 28 af af 432

32 De økonomiske konsekvenser af lånoptagelsen giver for det støttede lån en merudgift på kr. årligt og for det ustøttede lån kr. årligt. Total set årlige ekstraudgifter for kr. For at kunne fastholde det nuværende huslejeniveau, gives der fritages for G-bidrag for i alt kr. årligt. De resterende kr. finansieres gennem tilskud fra boligorganisationens dispositionsfond samt ved optagelse af supplerende driftslån. Finansiering: Udgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån 4) Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel til driften (se ovenfor) Kommunal garanti 3) Kr Renoveringsudgift maks Forklaring til skema: 1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 2) Beløbet er et tilskud på kr. fra egen trækningsret. 3) Kommunen skal for det støttede lån garantere for den del af lånet, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab på de støttede lån. Garantiforpligtelsen er endnu ikke beregnet. 4) Landsbyggefondens finansieringsskitse giver mulighed for at det ustøttede realkreditlån kan hæves med kr. til i alt kr. ved skema B. Aalborg Kommunes medvirken i kapitaltilførsel er betinget af de øvrige parters tilsagn om medvirken. Som normalt ved renoveringssager skal der stille en række almindelige vilkår og særlige vilkår for støttetilsagnet. kl Side 329 af af 432

33 Bilag: Magistraten Bilag. Kortudsnit. Dannerhøj, afd 17, Visse.pdf kl Side 430 af af 432

34 Punkt 6. Eventuelt Beslutning: Intet kl Side 131 af af 132

35 Punkt 7. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt kl Side 132 af af 132